UDVALG

Udvalget for Klima og Miljø

MØDE

Referat

STED

Mødeloklae 0.10, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

STARTTIDSPUNKT

22-02-2016 08:30:00

SLUTTIDSPUNKT

22-02-2016 14:00:00


PUNKTER

21. Godkendelse af dagsorden til mødet d. 22. februar 2016
22. Eriksholmvej, Holbæk - Renovering af vejen i forbindelse med jordkørsel
23. Beslutning om igangsætning af undersøgelse om bæredygtig nyttiggørelse af overskudsjord og bygge- & anlægsaffald
24. Beslutning - Frigivelse af anlægsmidler til Bognæsbroen
25. Beslutning om udarbejdelse af strategisk energiplan samt SEAP
26. Beslutning om flexboligtilladelser
27. Beslutning om salg af ejendomme og grunde - februar 2016
28. Forslag til arealer der kan udstykkes til parcelhusgrunde - Lukket punkt
29. Orienteringssag - Det videre arbejde med Trafikbestilling for 2017
30. Orientering - status på lokalplaner
31. Drøftelse af det politiske arbejde i Udvalget for Klima og Miljø i 2016
32. Drøftelse af evaluering af frivilligstrategien
33. Orienteringer til mødet den 22. februar 2016



21. Godkendelse af dagsorden til mødet d. 22. februar 2016

Godkendelse af dagsorden til mødet d. 22. februar 2016

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Klima og Miljø
 
Beslutningssag

Indstilling
Koncerndirektør Erik Kjærgaard Andersen, indstiller at:
 
  1. dagsorden til mødet i Udvalget for Klima og Miljø d. 22. februar 2016 godkendes.

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 22-02-2016
Godkendt




22. Eriksholmvej, Holbæk - Renovering af vejen i forbindelse med jordkørsel

Eriksholmvej, Holbæk - Renovering af vejen i forbindelse med jordkørsel

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Klima og Miljø, Økonomiudvalget og byrådet
 
Beslutningssag

Indstilling
Koncerndirektør Erik Kjærgaard Andersen indstiller, at:
 
  1. der frigives 2,5 mio. kr. under det afsatte rådighedsbeløb i budget 2016 til broer, til akut genopretning samt løbende reparationer af Eriksholmvej, Ågerupvej og Kongsdalvej.

Beskrivelse af sagen
Administrationen meddelte i januar 2014 landzonetilladelse til terrænregulering/jordpåfyldning på ejendommen Eriksholmsvej 32, 4390 Vipperød på en række nærmere fastsatte vilkår. Landzonetilladelsen giver mulighed for at tilkøre jord til 13 delområder på ejendommens marker langs Eriksholmsvej/Ågerupvej. I forbindelse med ansøgningen blev det oplyst, at der forventes tilkørt i alt 231.000 m3 jord til de 13 delområder.
 
Jordpåfyldningen blev påbegyndt i december 2014. Siden da er der tilkørt jord til 11 af de 13 delområder. 6 af de 11 delområder, hvortil der er tilkørt jord er endeligt afsluttede. Administrationen vurderer, at yderligere 2 delområder er afsluttede, men dette er ikke endeligt bekræftet af ansøger. Aktuelt er der mulighed for at tilkøre jord til 4 delområder. Ansøger har til administrationen oplyst, at der under de 2 delområder, hvortil der endnu ikke er tilkørt jord, ligger en større kloakledning. Ansøger har endvidere oplyst, at han derfor overvejer, om der skal tilkøres jord til disse delområder.
 
Administrationen har ikke fuldt overblik over, hvor meget jord der aktuelt er tilkørt ejendommen. Det er derfor også uklart, hvor meget jord, der fortsat kan tilkøres, før den tilladte terrænregulering/jordpåfyldning er tilendebragt. Men administrationen vurderer, at der allerede er tilkørt mere end halvdelen af den tilladte jordmængde. Hvis ansøger beslutter, at der ikke skal tilkøres jord til de 2 sidste delområder, udgør den jordmængde, der allerede er tilkørt, væsentligt mere end halvdelen af den samlede mængde.
 
Håndtering af skadessituationen på kommunens veje
I slutningen af januar måned 2016 bliver administrationen gjort opmærksom på, at der sker en hurtigt udviklende nedbrydning af Eriksholmsvej, som en konsekvens af den belastning, som jordkørslerne medfører. På Eriksholmvej er der strækninger, som er stærkt nedbrudte med mange dybe skader. Entreprenøren har repareret en del af disse skader med asfaltgranulat(en midlertidig løsning). Det er dog nødvendigt med en mere gennemgribende reparation af den pågældende vejstrækning. Der er indhentet tilbud på denne opgave. Tilbuddet ligger i omegnen af 0,5 mio. kr. Hertil skal der forventes en efterfyldning af rabatten med egnet materiale, som udligner niveauforskellen efter reparationen. Denne opgave beløber sig til mellem 100.000 og 150.000 kr. Denne reparationsløsning fungerede fint i Soderup og blev foretaget af flere omgange i forbindelse med DSBs jordkørsel. Dette arbejde er allerede igangsat for at begrænse skaderne på de tilstødende veje.
 
Kommunens kontraktleverandør vurderer, at reparation kan gennemføres indenfor 3 uger fra kommunen har bestilt opgaven. Selve arbejdet forventes at vare ca. 5 dage(er dog afhængigt af vejret). Det er planen, at trafikken omlægges strækningsvist under dette arbejde.
 
Det må forventes, at denne type reparationer skal gentages flere gange indtil jordkørslerne er afsluttet. Reparationsmængderne er svære at forudsige, men et reparationsbehov på mellem 1 og 2,5 mio. kr. alt efter vejrlig(meget fugtigt vejr accelerere nedbrydningen af vejen) og kørslernes varighed må forventes på Eriksholmvej.
 
Den accelererende nedbrydning af Eriksholmvej ved udgangen af januar 2016 betød, at der blev foretaget en ruteomlægning, så jordkørslerne kunne fortsætte. Den nye strækning er ligeledes blevet beskadiget (især Ågerupvej og Kongsdalvej). Den fortsatte brug af denne strækning i de perioder hvor Eriksholmvej skal repareres, vurderes at medføre et reparationsbehov på mellem 0,5 og 1 mio. kr.
 
Når jordkørslerne er afsluttet, skal strækningerne efterses for de sidste skader. Tilslut skal Holbæk Kommune i henhold til kommunens funktionskontrakt tilkøbe et yderligere bæreslidlag, så vejen bliver bragt op på et niveau, hvor den igen kan indgå i funktionskontrakten. Denne investering vurderes at ligge mellem 1,5 og 2,3 mio. kr.
 
Samlet set vurderes de økonomiske konsekvenser at beløbe sig til mellem 3,6 og 6,5 mio. kr. Det store økonomiske spænd illustrerer den usikkerhed, der er forbundet med opgaven, da reparationsbehovet bl.a. afhænger af vejret og kørslernes varighed.
 
Der er ikke frie driftsmidler til disse ekstra reparationer i forbindelse med jordkørsel, da det ikke er en del af funktionskontrakten. Det er derfor nødvendigt, at der gives en anlægsbevilling til finansiering af opgaven. Denne bevilling skal bl.a. kunne rumme den økonomiske risiko i forhold til vejret. Det vurderes derfor, at der skal bruges ca. 2,5 mio. kr. i 2016. De resterende 4 mio. kr. foreslås indarbejdet i budget 2017. Administrationen vender tilbage med en anmodning om anlægsbevilling primo 2017.
 
Mulighed for kørselsrestriktioner
Kommunen har, når det vurderes relevant, mulighed for at fastsætte en vægtbegrænsning og/eller forbud mod visse køretøjsarter (fx lastbil forbudt) på en bestemt vejstrækning. En eventuel vægtbegrænsning og/eller forbud mod visse køretøjsarter kræver, at politiet samtykker hertil.
 
Et eventuelt forbud (lastbil forbudt) kan med vægtangivelse på undertavlen begrænses til kun at gælde for lastbiler, hvis samlede tilladte totalvægt er større end den angivne. I det omfang der skiltes sådan, er tunge landbrugskøretøjer ikke omfattet af forbuddet.
 
Inden kommunen kan træffe afgørelse om at etablere vægtbegrænsning og/eller forbud mod visse kørertøjsarter på en bestemt vejstrækning, skal eventuelle parter høres, så de får mulighed for at udtale sig til sagen. I det aktuelle tilfælde vil en begrænsning af/forbud mod tung trafik på Eriksholmsvej/Ågerupvej betyde, at tilkørslen af jord til den terrænregulering/jordpåfyldning, der er giver landzonetilladelse til ikke kan fortsætte som hidtil. Det vurderes derfor, at ansøger er part i sagen samt at han derfor skal partshøres inden kommunen kan træffe afgørelse.
 
Med forbehold for den partshøring der skal foretages forventer Holbæk Kommune, at der i hele perioden fremover vil være forbud mod at køre med lastbiler tungere end 24 tons på Kongstrupvej, Ågerupvej og Sandbakkevej. Når jordkørslerne er afsluttede, kan vægtbegrænsningen ophæves igen.
 
Byrådet fastlagde i oktober 2015 nye retningslinjer for administrationens fremtidige behandling af ansøgninger om landzonetilladelser til terrænreguleringer. Det nye administrationsgrundlag betyder i praksis, at det fremadrettet bliver meget sværere at opnå landzonetilladelse til terrænreguleringer. Som følge heraf vil antallet af tunge jordkørsler også blive reduceret i forhold til situationen inden Byrådet fastlagde nye retningslinjer.

Økonomiske konsekvenser
Der vurderes at være et anlægsbehov til reparation og genopretning af vejene i forbindelse med jordkørsel på Eriksholmvej mfl. på mellem 3,6 og 6,5 mio. kr. fordelt over budgetårene 2016 og 2017. Det store økonomiske spænd illustrerer den usikkerhed, der er forbundet med denne opgave, da reparationsbehovet bl.a. afhænger af vejret og kørslernes varighed.
 
Konsekvensen af at anlægsmidler til reparation af vejene tages fra genopretning af det konstaterede efterslæb på kommunens broer er, at efterslæbet på disse bygværker forøges i 2016. Der bliver hermed forøgede udgifter forbundet med at genoprette dette efterslæb i fremtiden.

Øvrige konsekvenser
En vægtbegrænsning for lastbiler kan få indflydelse på de økonomiske forudsætninger, der ligger til grund for den pågældende terrænregulerings-/jordpåfyldningsopgave.

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 22-02-2016
Indstilles godkendt.
 
De mest akutte midlertidige problemer løses straks med midler fra asfaltkontrakten.
 
Christian Ahlefeldt deltog ikke i behandlingen af punktet.




23. Beslutning om igangsætning af undersøgelse om bæredygtig nyttiggørelse af overskudsjord og bygge- & anlægsaffald

Beslutning om igangsætning af undersøgelse om bæredygtig nyttiggørelse af overskudsjord og bygge- & anlægsaffald

Sagsgang og sagstype
Klima og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, byrådet
 
Beslutningssag

Indstilling
Koncerndirektør Erik Kjærgård Andersen indstiller, at:
 
1. der i anlægsbudgettet for 2016 frigives en rammebevilling på 1,0 mio. kr. til:
    1. en kortlægning med henblik på at optimere deponering af overskudsjord og nedbrudte materialer fra kommende bygge- og anlægsprojekter
    2. en forundersøgelser og planlægning af nye deponeringsfaciliteter i Holbæk Havn
    3. en afdækning af mulighederne for etablering af et større rekreativt område, fx et ”bjerglandskab” til udsigtspunkt, motionsrute, mountainbike terræn og skibakke

Beskrivelse af sagen
Baggrund
Der genereres i gennemsnit ca. 100.000 ton overskudsjord årligt i Holbæk Kommune som køres bort til andre kommuner. Med lokal nyttiggørelse og deponering af overskudsjord og genanvendeligt bygge- og anlægsaffald kan der opnås:
· samt indirekte gevinster i form af byggemuligheder, etablering af rekreative anlæg og et mindre antal nye arbejdspladser.
 
Der er umiddelbart 2 muligheder for etablering af lokale depoter:
· En udbygning af depotfaciliteter i Holbæk Havn
· Anlæg af et rekreativt landskab
Begge kan hver for sig anvendes til deponering de næste 5 – 10 år.
 
Beskrivelse
Mængden af overskudsjord
Der er i årene 2011 – 2015 bort kørt i gennemsnit 100.000 ton overskudsjord årligt fra Holbæk Kommune fra både offentligt og privatfinansierede projekter.
 
Mængderne af overoverskudsjord varierer meget fra år til år, men af de i gennemsnit ca. 100.000 ton vil 70 – 80.000 ton kunne deponeres lokalt, mens 20 – 30.000 ton anslås at være så forurenet at jorden skal renses og transporteres til godkendte anlæg uden for kommunen.
 
 
Overskudsjord og byggeaffald fra planlagte og fremtidige byggerier er ikke kortlagt, men aktiviteten over de næste 5 – 10 år forventes ikke at være mindre end i årene 2011 til 2015. Det er derfor forudsat at ca. 100.000 ton per år er et realistisk bud på fremtidige jordmængder. Derudover er mulighed for at genanvende bygge- og anlægsaffald, som ikke indgår i denne indledende analyse.
 
Hvordan gør vi nu?
Den nuværende håndtering af jord og byggeaffald foregår i vidt omfang ved, at jord og byggeaffald bortskaffes til depoter i andre kommuner, blandt andet Køge, Kalundborg, København og Korsør.
 
Mulige besparelsespotentialer
Den indledende analyse viser, at alene den reducerede transport ved lokal deponering kan give følgende besparelser for al jord der køres væk fra Holbæk Kommune:
 
Derudover vil lokal genanvendelse og deponering komme kommunen til gode i direkte besparelser på egne byggeprojekter, og indirekte vil det gøre det lettere og mere attraktivt for andre bygherrer at bygge i Holbæk Kommune.
 
Et lokalt jorddeponi vurderes endvidere at kunne skabe 2 – 3 fuldtids arbejdspladser i forbindelse med drift, hertil kommer arbejdspladser forbundet til etableringen af depotet.
 
Fysisk placering af depoter
Eksempler på muligheder for deponering:
· anlæg af wave board bane/kabelpark
· støjvolde
· højvandsikring i havneområdet.
 
Et lokalt jorddeponi skal placeres ved en større færdselsåre.

Økonomiske konsekvenser
Til gennemførelse af forundersøgelser og planlægning, ansøges om en anlægsbevilling til mellemfinansiering af projektudvikling, projektledelse, teknisk rådgivning og forundersøgelser på 1,0 mio. kr.
 
Alle udgifter kan dækkes af deponeringsafgiften og ordningen kan således være omkostningsneutralt over tid. Hertil kommer, at lokal genanvendelse og deponering vil komme kommunen til gode i direkte besparelser på egne byggeprojekter.
 
Opførelse af anlæg til genanvendelse af jord eller deponering forudsætter at der fremskaffes finansiering til disse. Det skal undersøges om finansieringen og etableringen af anlæg kan tilvejebringes gennem offentlige/private samarbejder.

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 22-02-2016
Indstilles godkendt, idet det også undersøges, om deponi/genanvendelse af jord kan anvendes som kystbeskyttelse.




24. Beslutning - Frigivelse af anlægsmidler til Bognæsbroen

Beslutning - Frigivelse af anlægsmidler til Bognæsbroen

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Klima og Miljø, Økonomiudvalget, byrådet
 
Beslutningssag

Indstilling
Koncerndirektør Erik Kjærgaard Andersen indstiller, at
 
  1. der gives en anlægsbevilling på op til 100.000 kr. til indkøb af nye broelementer til Bognæsbroen. Beløbet finansieres med af det afsatte rammebeløb på 3 mio. kr. til broer, der er afsat i budgettet for 2016. Udvalgets tilsagn om finansiering gives på betingelse af, at Udvalget for Kultur, Fritid og Fællesskab ligeledes bidrager med finansiering.

Beskrivelse af sagen
Holbæk Marina (HM) har siden 1985 stået for den årlige opsætning og nedtagning af en bro ved Bognæsskoven på Tuse Næs - Bognæsbroen.
Arbejdet med opsætning og nedtagning af broen er tungt og omfattende, og samtidig er kvaliteten af den nuværende bro mærket af mange års samling og adskillelse.
 
I forbindelse med en ansøgning til Naturstyrelsen om en 4-årig (2016 - 2019) forlængelse af tilladelsen til at opsætte broen har HM gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne, og kun ca. 1/3 del af medlemmerne ønsker at fortsætte med den nuværende løsning.
 
Derfor er der behov for, at tilvejebringe en anden løsning, som ikke medfører det samme omfattende og tunge arbejde. Såfremt der ikke findes en alternativ løsning, så ønsker Holbæk Marina ikke at fortsætte med løsningen. På bagrund af ovenstående ønsker HM et tilskud fra Holbæk Kommune på 200.000 kr.
 
Bestyrelsen i HM har afsøgt markedet for en alternativ løsning, der er mere sikker og lettere at håndtere. På baggrund af afdækningen foreslår HM at der etableres en fast stålbro de første 50 meter og i forlængelse heraf en flydebro på yderligere ca. 50 meter. Den samlede udgift hertil estimeres til 340.000 kr. HM har allerede investeret 140.000 kr. i brugte flydeelementer, mens den faste bro vil koste ca. 150.000 kr. og hertil kommer yderligere 50.000 kr. til metalrammer, beslag og gummiklodser til samling af flydeelementerne.
 
HM har forespurgt Holbæk Kommune om de vil yde et tilskud på de resterende 200.000 kr., da broen benyttes af mange forskellige borgere – såvel sejlende som fra landsiden. Broen skaber en kobling mellem vand og land, hvormed broen bidrager til stor aktivitet i området omkring Bognæsbroen. HM bidrager med de indkøbte flydelementer, det årlige arbejde med at opsætte og nedtage broen samt den løbende vedligeholdelse af broen.
 
Administrationen har indledt en dialog med Friluftsrådet om at bidrage til finansieringen, men der foreligger endnu ikke en endelig aftale. Finansieringen af broen, eller dele heraf såfremt Friluftsrådet bidrager med finansiering, foreslås tilvejebragt via midler under Udvalget for Kultur, Fritid og Fællesskab samt rammebeløbet til broer under Udvalget for Klima og Miljø – finansieringen deles ligeligt mellem de 2 finansieringspuljer.
 
Udvalget for Klima og Miljø’s tilsagn er betinget af, at Udvalget for Kultur, Fritid og Fællesskab ligeledes giver tilsagn til finansieringen.

Økonomiske konsekvenser
Trækket på anlægsmidlerne i hhv. udviklingspuljen og rammebeløbet til broer vil medføre, at der ikke er mulighed for at disponere over de midler til andre projekter.
 
De midler, der er afsat til renovering af broer i 2016 er afsat med baggrund i en statusrapport for vedligeholdelsesstanden på broerne i Holbæk Kommune. Bognæsbroen var ikke en del af den gennemgang af broernes stand, så såfremt der anvises anlægsmidler fra puljen, så bliver puljen til de broer, der var en del af gennemgangen, mindre.

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 22-02-2016
Indstilles godkendt


caseno16-6227_#3632261_v1_henvendelse fra holbæk marina vedr. tilskud til etablering af ny bro..pdf.pdf

Bilag

Henvendelse fra Holbæk Marina vedr. tilskud til etablering af ny bro..pdf


25. Beslutning om udarbejdelse af strategisk energiplan samt SEAP

Beslutning om udarbejdelse af strategisk energiplan samt SEAP

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Klima og Miljø
 
Beslutningssag

Indstilling
Koncerndirektør Erik Kjærgaard Andersen indstiller, at udvalget:
 
  1. beslutter at der forsat skal bruges ressourcer på arbejdet med den strategiske energiplan
  2. beslutter at en af Holbæk Kommunes prioriteter indenfor energiområdet fortsat skal være energirenovering
  3. beslutter at der skal udarbejdes en Sustainable Energy Action Plan

Beskrivelse af sagen
Resume
 
Der har tidligere været et ønske fra byrådet om en strategisk energiplan for Holbæk Kommune med fokus på energirenovering. I første omgang har Holbæk Kommune udviklet og godkendt en strategisk varmeplan.
Der skal derfor tages beslutning om Holbæk Kommune forsat ønsker at udvikle en strategisk energiplan og om der forsat ønskes fokus på energirenovering.
 
 
Holbæk Kommune blev den 16. december 2009 en del af borgmesterpagten for EU og i november 2015 medlem af FN’s tilsvarende sammenslutning (Compact of Mayors). En betingelse for at være med i borgmesterpagten er at der udarbejdes en Sustainable Energy Action Plan (SEAP). Da Holbæk Kommune aldrig fik udarbejdet en SEAP er Holbæk Kommune blevet suspenderet fra borgmesterpagten. Der er mulighed for at Holbæk Kommune kan forsætte som en del af borgmesterpagten hvis kommunen udarbejder en SEAP. Det skal derfor besluttes om Holbæk Kommune forsat vil være en del af borgmesterpagten og udarbejde en SEAP.
 
 
Strategisk energiplan (1)
 
En strategisk energiplan kan sammenlignes med en strategisk varmeplan, men omfatter alle former for energiforbrug og energiforsyning inden for kommunes geografiske område. Den strategiske energiplan viser hvilke energitiltag kommunen vil prioritere, samt hvilke energimål kommunen vil arbejde for. Der er ingen lovpligtige krav om udarbejdelse af en Strategisk Energiplan, og det er op til den enkelte kommune om den vil udarbejde en. For at støtte kommunerne i deres arbejde med strategisk energiplanlægning, og gøre det nemmere, er Energistyrelsen ved at udvikle en ny CO2 beregner som skulle være klar til brug i foråret 2016. CO2 beregneren vil gøre det nemmere for kommunen at beregne deres CO2 udslip, samt deres energibalance. Derudover er den allerede udarbejdede strategiske varmeplan er et væsentlig bidrag til arbejdet med den strategiske energiplan.
 
Energi renovering (2)
 
På temamødet i april 2015 pegede byrådet på at arbejdet med strategisk energiplanlægning i kommunen skulle have fokus på energirenovering. For at imødekomme dette ønske har forvaltningen være i dialog med både HusetEnergi og EnergiTjenesten for at høre hvordan kommunen kan støtte energirenovering i private boliger. Det første skridt ville være at holde et møde om energirenovering for akutelle private aktører og politikere. Til mødet ville der være information om hvordan man i kommunen kan arbejde med energirenovering, og hvilket potentiale energirenovering har få at skabe vækst i kommunen. Længere ude i fremtiden har det også været tænkt at lave en energirenoveringsworkshop for borgerne, hvor de kunne komme og få information og råd om energirenovering, samt skabe en kontakte til relevante virksomheder.
 
 
Sustainable Energy Action Plan (SEAP) (3)
 
Da Holbæk Kommune tilsluttede sig borgmesterpagten blev kun en del af første side i SEAP udfyldt, her satte man 2008 som startåret og forpligtede sig til at nedsætte CO2 forbruget i hele kommunen med 20 procent i perioden 2008 til 2020.
 
Det er en forudsætning at udfylde en SEAP for at kunne være med i borgmesterpagten. Derudover har Holbæk Kommune besluttet at indgå i Compact of Mayors, og mange af oplysningerne der bruges både i borgmesterpagten og til den strategiske energiplan, ville også skulle bruge i Compact og Mayors
 
I SEAP skal man oplyse om energiforbruget og produktionen i startåret. Man skal beskrive hvilke konkrete tiltag man planlægger i perioden fra 2008 og til 2020 for at kunne nå målet og hvad man regner med de vil koste. Derudover skal man opgive hvem der kommer til at arbejde med SEAP.
Det skal bemærkes at det muligvis kun er muligt at finde information for hvad kommunen har brugt på CO2 reducerende tiltag såsom energirenovering tilbage til 2010, og startåret derfor muligvis vil ændres, hvis man vælger at udarbejde en SEAP. Dette bakkes også op af at CO2 beregneren ville kunne gå tilbage til 2010.

Økonomiske konsekvenser
Af medarbejderressourcer bruges der maksimalt ½ årsværk i medarbejdertimer i 2016 til at udfører både den strategiske energiplan inklusiv arbejdet med energirenovering, og SEAP. For 2017 regnes der med at blive brugt maksimalt 0,2 årsværk i medarbejdertimer på det videre arbejde med strategisk energiplan.
Der er ikke noget budget for det samlede arbejde med energirenovering, men et tilbud på samarbejde med HusetsEnergi lyder på 423.400 kr. for 100 energirenoveringer.  HusetsEnergi’s erfaringstal viser at arbejdet med energirenovering i så fald vil generere et kommunalt skatteprovenu på 250.000 kr. Der tages ikke stilling til budgettet der bruges på energirenovering. Hvis der vælges at arbejdes videre med energirenovering vil der blive fremsat et særskilt dagsordenspunkt på et senere tidspunkt hvor f.eks. HusetsEnergi’s tilbud kan indgå.

Øvrige konsekvenser
Ved at udarbejde en strategisk energiplan kommunikere kommune hvilke mål og prioritering den har indenfor energiområdet, samt hvordan man vil arbejde for at opnå sine mål.
 
Ved at arbejde med energirenoveringer vil det samlede CO2 og energiforbrug i kommunen blive nedsat og værdien af boligmassen stige. I tilbuddet fra HusetsEnergi garanterer de en samlet besparelse på 400.000 kWh om året fra energirenoveringerne.
 
Ved at udarbejde en SEAP Holbæk Kommune vil blive genoptaget i borgmesterpagten.

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 22-02-2016
Godkendt


caseno16-6659_#3646809_v1_tilbud fra husetsenergi.pdf

Bilag

Tilbud fra HusetsEnergi


26. Beslutning om flexboligtilladelser

Beslutning om flexboligtilladelser

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Klima og Miljø og Byrådet
 
Beslutningssag

Indstilling
Koncerndirektør Erik Kjærgaard Andersen indstiller, at:
  1. administrationen kan give flexboligtilladelser til boligejere i landdistrikterne, landsbyerne og på hele Orø. Administrationen vurderer, om der er tale om en attraktiv helårsbolig, og giver afslag såfremt dette er tilfældet.
  2. tilladelser bortfalder ved salg. Det vil sige en ny ejer skal søge på ny.

Alternativ indstilling
Koncerndirektør Erik Kjærgaard Andersen indstiller, at:
1. administrationen giver flexboligtilladelser til boligejere i landdistrikterne, landsbyerne og på hele Orø. Tilladelsen gives uagtet boligens attraktivitet.
2. tilladelserne gives uden tidsbegrænsning.

Beskrivelse af sagen
Baggrund
Den 1. januar 2016 trådte der nye regler i kraft for flexboligtilladelser. En flexboligtilladelse betyder, at en helårsbolig kan benyttes som fritidsbolig. Efter de hidtidige regler har en flexboligtilladelse fulgt ejeren af boligen, og derfor skulle en ny ejer af boligen søge kommunen om en ny tilladelse til at benytte boligen som flexbolig. De nye regler betyder, at der er mulighed for at lade flexboligtilladelsen følge boligen frem for ejeren.
 
Det er vigtigt, at fastholde bopælspligten i byerne for at understøtte servicefunktionerne. Byrådet har derfor i maj 2014 besluttet, at flexboligordningen udelukkende anvendes i landdistrikterne, landsbyerne og på hele Orø. Der gives ikke flexboligtilladelser i centerbyerne og i Holbæk by (se vedlagte bilag). Nærværende sag ændrer ikke på denne beslutning.
 
Flexboligtilladelser kan være med til at øge efterspørgslen på boliger og dermed bidrage til vækst og udvikling. Omvendt kan den øgede efterspørgsel betyde, at en attraktiv bolig har større værdi som fritidsbolig end som helårsbolig. Derved bliver boligen solgt til fritidsformål, og kommunen går glip af reelle indbyggere. På Tuse Næs ligger der for eksempel i Hørby en række boliger med direkte udsigt til fjorden. Disse boliger er alene på grund af beliggenheden meget attraktive, og de kan sælges til familier der ønsker at benytte dem til helårsformål og herved bidrages til liv i lokalområderne.
 
Ønsket praksis
Administrationen foretager en vurdering på baggrund af ejendommens beliggenhed, boligens størrelse og stand samt evt. periode som ejendommen har været forsøgt solgt. Såfremt der er tale om en attraktiv ejendom gives der afslag. En unik beliggenhed i første række til fjorden kan begrunde et afslag. På samme vis gives der afslag til attraktive, store og godt vedligeholdte boliger. Administrationen vil give tilladelse til ejendomme der er vanskellige at sælge til helårsformål, fordi der er tale om små og utidssvarende vedligeholdte boliger. 
 
Udviklingen kan føre til, at nye områder bliver attraktive, derfor ønsker administrationen at tidsbegrænse tilladelserne, så de gives til ejeren af ejendommen. Derved skal en ny ejer af ejendommen søge om en flexboligtilladelse, og såfremt der fortsat er brug for at øge efterspørgslen på boliger i området, kan administrationen give en ny tilladelse.
 
Herved sikres det, at attraktive ejendomme fastholdes til helårsformål, og hermed understøttes en gunstig udvikling med liv i lokalområderne.

Beskrivelse af alternativ indstilling
Såfremt den alternative indstilling vælges foretager administrationen ikke en konkret vurdering af ejendommens attraktivitet, og administrationen giver flexboligtilladelser til boligejere i landdistrikterne, landsbyerne og på hele Orø. Tilladelserne gives uden tidsbegrænsning, og en ny ejer af ejendommen kan derfor også benytte boligen som flexbolig.
Ved at vælge denne praksis sikres det, at der bliver skabt maksimal efterspørgsel på boliger. Hvilket kan være med til at øge priserne på boliger, og investeringssikkerheden for boligejerne. Til gengæld kan der være fare for, at attraktive boliger bliver solgt som fritidshuse, og at kommunen derved går glip af helårsbeboeres skatteindtægter, og det liv som helårsbeboere bidrager med. 

Økonomiske konsekvenser
Ejere af fast ejendom betaler indkomstskat til den kommune, hvor de er bosiddende. Det vil sige ejere af fleksboliger i Holbæk Kommune betaler ikke indkomstskat til Holbæk Kommune. Ved at følge hovedindstillingen sikres det, at kommunen fastholder attraktive boliger til helårsformål og derved opnår et større skattegrundlag.
 
Såfremt den alternative indstilling følges må det forventes, at de mest attraktivt beliggende boliger vil stige i pris. Da det må forventes, at der vil være flere interesserede købere til disse ejendomme.

Lovgrundlag – link
 
 

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 22-02-2016
Et flertal af I og O anbefaler den alternative indstilling med en evaluering af anvendelsen af ordningen om 1 år.
 
Et mindretal af A anbefaler hovedindstillingen.


caseno16-6734_#3648679_v1_bymoenster_byhierarki.pdf.pdf

Bilag

bymoenster_byhierarki.pdf


27. Beslutning om salg af ejendomme og grunde - februar 2016

Beslutning om salg af ejendomme og grunde - februar 2016

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Klima og Miljø, Økonomiudvalget og byrådet.
 
Beslutningssag

Indstilling
Koncerndirektør Erik Kjærgaard Andersen indstiller, at:
 
  1. administrationen bemyndiges til at arbejde videre med salget af areal 1, 2, 3, 5, 6 og 8, der byggemodnes og sælges i mindre etaper. Areal 4 og 7 er ikke oplagte til et salg.

Alternativ indstilling
Koncerndirektør Erik Kjærgaard Andersen indstiller alternativt, at:
 
  1. administrationen bemyndiges til at arbejde videre med salget af areal 1, 2, 3, 5, 6 og 8. Arealerne sælges i fuld størrelse og byggemodnes ikke inden salg. Areal 4 og 7 er ikke oplagte til et salg.

Beskrivelse af sagen
Sagen har tidligere været fremlagt og behandlet i økonomiudvalget den 2. september 2015. Sagen blev oversendt til Udvalget for Klima og Miljø med henblik på, at det blev præciseret hvilke af de 8 arealer, der ikke udbydes til salg, der kan anvendes til boligformål og hvilke former for boliger der kan etableres på grundene.
Administrationen har gennemgået arealerne og indstiller på denne baggrund, at administrationen bemyndiges til at arbejde videre med salg af 6 af arealerne. Arealerne byggemodnes og sælges i mindre etaper, så udbuddet tilpasses den løbende efterspørgsel.
 
Normalt plejer sager om køb og salg af arealer og ejendomme at starte med at blive behandlet i Økonomiudvalget, men denne sag fremlægges til KMU først, på baggrund af Økonomiudvalgets beslutning.
 
Areal 1
Landbrugsareal ved Trønningevej. Matr.nr. 4l Kundby by, Kundby – 31.765 m2
Arealet er forpagtet ud som landbrugsareal indtil 31.12.2017. Ejendommen er omfattet af kommuneplanramme; 9.O01, der fastlægger anvendelsen til offentlige formål, skole og idræt. Arealet ligger i byzone.
Der kan udarbejdes lokalplan for området, med bestemmelse om privat eller alment byggeri. Der kan være mellem 22 og 31 parcelhusgrunde.
 
 
 
Areal 2
Areal ved Nordgårdsvej 3c. Matr.nr. 10n og 10z Svinninge By, Svinninge. I alt 1.741 m2.
Arealet indgår hverken i kommune-eller lokalplan. Der er registreret muligt jordforurening på vidensniveau 1.
Arealet kan evt. sælges som en eller 2 parcelhusgrunde.
 
 
Areal 3
Areal ved Gl. Tuse Næs Vej 7. Matr.nr. 5z Mårsø By, Hagested. 10.112 m2.
Arealet indgår i lokalplan nr. 61 for Mårsø og ligger som areal der kan etableres som et fælles opholdsareal for beboerne i Mårsø by. Arealet bliver forpagtet ud til høslet.
Der kan udarbejdes lokalplan for området, med bestemmelse om privat eller alment byggeri. Der kan være mellem 7 og 10 parcelhusgrunde.
 
 
 
Areal 4
Areal ved Udby Kirkevej. Matr.nr. 35a Udby By, Udby. En del af ovenstående.
Arealet ligger som nabogrund til et andet areal der indgår i lokalplan nr. 19 for et område ved Udby Kirkevej til brug for boligbyggeri og skal udlægges som fælles grønning for hele landsbyen. Arealet ”indgår” som en del af dette areal.
Det vil ikke give mening at udlægge dette areal til boligparceller.
 
 
Areal 5
Areal ved Tjørnerenden 14 og 18. Matr.nr. 6aq, 6an og 6ap Kisserup By, Udby. Nr. 14 er 1.200 m2 og nr. 18 er 2.451 m2
Arealerne ligger dels som vejareal og dels som 2 sommerhusgrunde. Arealerne er omfattet af Byplanvedtægt nr. 1 for Tuse Næs og indgår i kommuneplanen, Tuse Næs. Omr.nr. 5S01 sommerhusområder. Der er registreret jordforurening på vidensniveau 2.
Arealerne kan oprenses, og herefter sælges som 2 selvstændige sommerhusparceller.
 
 
Areal 6
Areal ved Stestrupvej ,Kr. Eskilstrup. del af matr.nr. 5f Stestrup By, Kr. Eskilstrup. 20.968 m2
En del af arealet (1.7 ha) er forpagtet ud som landbrugsareal foreløbig indtil 31.12.2018. Arealet indgår i lokalplan nr. 4.4 Stestrup Skole m.m. og ligger til offentligt formål.
Der kan udarbejdes lokalplan for området, med bestemmelse om privat byggeri, hvor der kan være mellem 14 og 20 parcelhusgrunde.
 
 
Areal 7
Areal ved Elmegården 228 og 230. Matr.nr. 11at og 9bb Jyderup By, Jyderup. 38.052 m2
Arealet indgår delvis i kommuneplanen, rammeomr.nr. 11.R05 – der udlægger arealet til offentlige rekreative formål – arealet kan ikke bebygges.
Det vil ikke give mening at udlægge dette areal til boligparceller.
 
 
 
Areal 8
Areal ved Rævebjerg. Matr.nr. 1bl og 1bm Torbenfeld Hgd., Frydendal. 67.791 m2.
Arealerne indgår i lokalplan nr. 40-13 for Rævebjergområdet i Mørkøv samt kommuneplanramme 12.R01, der foreskriver arealet udlagt til rekreative formål, hvor der kun må opføres mindre bygninger til områdets drift.
Der kan udarbejdes ny lokalplan for området, med bestemmelse om privat eller alment byggeri. Der kan være mellem 48 og 67 parcelhusgrunde.
 

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 22-02-2016
Udsat. Der skal foretages en mere udførlig beskrivelse af fordele og ulemper ved at byggemodne og sælge de foreslåede arealer.
 
Det undersøges om, der er yderligere arealer, der kan byggemodnes og sælges.




28. Forslag til arealer der kan udstykkes til parcelhusgrunde - Lukket punkt




29. Orienteringssag - Det videre arbejde med Trafikbestilling for 2017

Orienteringssag - Det videre arbejde med Trafikbestilling for 2017

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Klima og Miljø
 
Orienteringssag

Indstilling
Koncerndirektør Erik Kjærgaard Andersen indstiller, at:
 
  1. orienteringen om det videre arbejde med trafikbestillingen for 2017 tages til efterretning.

Beskrivelse af sagen
Holbæk Kommune skal inden den 1. maj i år afgive bestilling til Movia på hvilke busruter der skal være i kommunen i 2017 (trafikbestilling på kollektiv trafik). Årets trafikbestilling bygger på anbefalingerne fra den politiske omstillingsgruppes arbejde med kollektiv trafik.
 
Administrationen har i samarbejde med Movia indgået i dialog med flere relevante brugergrupper i omstillingsprocessen. Sagen har senest været behandlet i Udvalget for Klima og Miljø den 26. januar 2016, hvor det blev besluttet, at der skulle arbejdes videre med forslag B – et enklere og mere let forståeligt buslinjenet i Holbæk Kommune.
 
Administrationens videre arbejde med forslag B omfatter en dialog med skolerne i februar/ marts måned 2016.
De berørte skoler er:
 
I Elverdamsskolens skoledistrikt ønsker de private og offentlige skoler at indgå i en samlet dialog for at forsøge at koordinere skolernes ringetider, så der skabes de bedst mulige betingelser for, at eleverne kan komme hensigtsmæssigt med bussen.
 
I december 2015 besluttede Byrådet, at den estimerede merudgift på flextur på 337.000 kr. skulle finansieres af de afsatte midler til den kommende trafikbestilling. Budgetreduktionen på linje 530 sker ved reduktion i kørslerne på hverdage efter kl. 19.00. Opgørelsen fra Movia viser, at det berører færre passagerer i forhold til at reducere i weekendkørslen.
 
Derudover blev Movia ved udvalgsmødet den 26. januar 2016 bedt om at udarbejde oversigt over effekten af den økonomiske reduktion fordelt på hhv. Holbæk by og de øvrige områder. Denne oversigt fremlægges på mødet.
 
Tidsplan for trafikbestilling 2017
 

Høring
Dialogen med skolerne er en del af den planlagte høring i forbindelse med Trafikbestillingen.

Lovgrundlag – link
Lov om Trafikselskaber.

Sagshistorik, henvisninger
Udvalget for Klima og Miljø den 26. januar 2016

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 22-02-2016
Taget til efterretning


caseno16-906_#3653203_v1_trafikbestilling k2017.pdf.pdf

Bilag

Trafikbestilling K2017.pdf


30. Orientering - status på lokalplaner

Orientering - status på lokalplaner

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Klima og Miljø.
Orienteringssag.

Indstilling
Koncerndirektør Erik Kjærgaard Andersen indstiller, at:
 
  1. Udvalget tager statusoversigt (bilag 1) til efterretning.

Beskrivelse af sagen
Udvalget for Klima og Miljø får løbende en status på igangsatte lokalplaner.
Planoversigt er vedhæftet som bilag 1.
 
Siden status i januar er der ikke vedtaget nogen lokalplaner.

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 22-02-2016
Taget til efterretning


caseno16-61_#3630213_v1_status på lokalplaner.pdf

Bilag

Bilag 1. Status på lokalplaner


31. Drøftelse af det politiske arbejde i Udvalget for Klima og Miljø i 2016

Drøftelse af det politiske arbejde i Udvalget for Klima og Miljø i 2016

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Klima og Miljø
Drøftelsessag

Indstilling
Koncerndirektør Eik Kjærgaard Andersen indstiller, at:
 
  1. Udvalget tager orientering om status på sager behandlet i Udvalget for Klima og Miljø i 2015 til efterretning
  2. Udvalget drøfter rammerne for udvalgets arbejde i 2016 herunder behov for samt ønsker til temadrøftelser  

Beskrivelse af sagen
Status på sager behandlet i Udvalget for Klima og Miljø i 2015
Udvalget for Klima og Miljø har anmodet om en status for samtlige sager behandlet i udvalget i 2015. Administrationen har gennemgået sagerne og gennemgangen er vedlagt som bilag. Status på sagerne fremgår af vedhæftede gennemgang.
 
Rammer for udvalgets arbejde i 2016
Det indstilles at udvalget har en åben drøftelse om hvordan arbejdet i udvalget skal tilrettelægges i 2016. Dette skal sikre at udvalgsarbejdet tilrettelægges således, at det bedst muligt understøtter udvalgets rammer for og indhold på udvalgets møder. En åben drøftelse kan tage udgangspunkt i følgende emner:
 
 
Beslutningssager vs. orienteringssager
Administrationen har set på sammensætningen af de politiske sager der har været behandlet i Udvalget for Klima og Miljø i 2015. En optælling viser at de sager der, har været behandlet i udvalget i 2015 så udgør beslutningssager 73%, orienteringssager udgør 22% og temadrøftelse 4%. Er vægtningen den rette eller skal eks. antallet af orienteringssager øges / mindskes?
 
Temadrøftelser
Udvalget har mulighed for at afsætte tid på de enkelte udvalgsmøder til at drøfte relevante emner. Udvalget kan anvende temadrøftelserne til at indhente mere viden og flere input inden der træffes en beslutning. Mere viden kunne f.eks. være i form af faglige oplæg, brugeroplevelse samt tal og fakta. Ønsker udvalget i større grad at benytte temadrøftelser? Er er Er der temaer/områder, som udvalget ønsker behandlet på en kommende temadrøftelse?
 
Årshjul
En del af de andre politiske udvalg har et årshjul, hvor udvalgene planlægger hvornår særlige emner skal behandles i løbet af året, samt beslutter evt. besøgsrunder til institutioner, samarbejdspartnere som udvalget gerne vil i tættere dialog med. Er der et ønske om at der bliver udarbejdet et årshjul for Udvalget for Klima og Miljø´s møder i 2016.

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 22-02-2016
Årshjul eller anden oversigt over kommende større emner.
 
Oversigt over større emner ved det kommende møde.
 
Generelt ønskes bedre kortmateriale til sagerne.


caseno16-5869_#3648614_v1_bilag 1 - status på sager i kmu 2015.pdf.pdf

Bilag

Bilag 1 - Status på sager i KMU 2015.pdf


32. Drøftelse af evaluering af frivilligstrategien

Drøftelse af evaluering af frivilligstrategien

Sagsgang og sagstype
Udvalget ”Læring og Trivsel for Børn og Unge”, Udvalget ”Aktiv Hele Livet – Sundhed og Omsorg”, Udvalget ”Uddannelse og Job”, Udvalget for Klima og Miljø, Udvalget ”Kultur, Fritid og Fælleskab”
 
Drøftelsessag

Indstilling
Koncerndirektør Erik Kjærgaard indstiller, at udvalgene:
 
  1. drøfter fremtidige indsatser for frivillighed med afsæt i evalueringen af frivilligstrategien

Beskrivelse af sagen
Evalueringen af frivilligstrategien fra 2012 er i gang og på den baggrund drøfter alle udvalg, hvilke indsatser, der fremover er behov for inden for emnet frivillighed.
 
Frivilligstrategien har til formål, at sikre, at allerede aktive medborgere vedbliver at være aktive, samtidig med at flere aktive kommer til.
Frivilligstrategien understøtter byrådets visioner for et engageret medborgerskab dels ved at beskrive hvilke fokusområder, som byrådet prioriterer og dels ved at beskrive en række konkrete tiltag, som skal udvikle og understøtte det frivillige arbejde i Holbæk Kommune.
 
Udvalgets drøftelse vil tage udgangspunkt i nogle foreløbige tendenser, som viser sig på baggrund af evalueringen. Disse tendenser vil lægge op til drøftelse af, om der fortsat er fokusområder, som udvalgene vil anbefale byrådet, at arbejde videre med inden for emnet.
 
Frivilligstrategien er vedlagt denne sagsfremstilling som bilag.
 
Tidsplan 2016
Uge 8: Drøftelse (alle stående udvalg)
Uge 11: Drøftelse + fremlæggelse af færdig evaluering og synspunkter fra udvalgene (temamøde i byrådet)
Uge 16: Beslutning om fremtidig indsats (byrådsmøde)
 
Tendenser fra evalueringen af frivilligstrategien
Det tyder på, at frivilligstrategien har styrket indsatsen for frivillighed. For eksempel tyder evalueringen på, at det er blevet mere naturligt, at arbejde med frivillighed blandt ledere i organisationen. 98 % af de adspurgte ledere kender til frivilligstrategien og 72 % har samarbejdet med frivillige. For medarbejdere gælder det, at 76 % kender til strategien, mens 50 % af de adspurgte medarbejdere har samarbejdet med frivillige. Men evalueringen tyder også på, at indsatsen med frivillighed på alle velfærdsområder ikke er langt nok endnu. Evalueringen peger i retning af, at indsatsen kan styrkes på flere måder. Blandt andet ved:
At indsatsen fortsat prioriteres, så kerneområderne kan sætte en målrettet indsats i gang
At der arbejdes med frivillighed i forhold til kerneopgaven
At der arbejdes med frivillighed på mere utraditionelle måder for at få fat i nye typer af frivillige
At der arbejdes med frivillighed indenfor forebyggende indsatser
 
Der tegner sig derudover et billede af, at der er forskel på hvordan frivillige enkeltpersoner og foreninger oplever samarbejdet med Holbæk Kommune og at der samarbejdes på mange forskellige måder med de forskellige typer af frivillige. Evalueringen peger på, at det at kommunen henvende sig til ’frivillige’ er en indsats, der skal ske ad mange veje.
 
Udvalget bedes drøfte følgende:
  1. Hvordan forholder udvalget sig til et fortsat arbejde med en indsats for frivillighed?
  2. Er der områder indenfor det enkelte kerneområde, som udvalget ønsker et særligt fokus på?
  3. Er særlige borgergrupper vigtigere end andre, når det gælder indsatsen for frivillighed?
  4. Bør vi skelne tydeligere mellem frivillige enkeltpersoner og foreninger og målrette indsatsen for bedre samarbejde?
  5. Dækker fællesbetegnelsen ’frivillighed’ fortsat det, der er formålet med indsatsen?

Sagshistorik, henvisninger
Punkt 207 på byrådsmøde den 05.12.2012

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 22-02-2016
Drøftet.


caseno12-2853_#2409826_v1_1. frivilligestrategi pr. 5. december 2012 - endelig version.pdf

Bilag

1. Frivilligestrategi pr. 5. december 2012 - endelig version


33. Orienteringer til mødet den 22. februar 2016

Orienteringer til mødet den 22. februar 2016

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Klima og Miljø
 
Orienteringssag

Indstilling
Koncerndirektør Erik Kjærgaard Andersen indstiller, at:
 
1. nedenstående orienteringer tages til efterretning

Beskrivelse af sagen
  1. Orientering om ansøgning om hundeskov (2 bilag vedlagt)

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 22-02-2016
Taget til efterretning


caseno15-15149_#3645850_v1_notat - aggersvoldvej 9 notat om hundeskov (3).pdf.pdf
caseno15-15149_#3645848_v1_mailkorrepondance vedr. hundeskov.pdf.pdf

Bilag

Notat - Aggersvoldvej 9 notat om hundeskov (3).pdf
Mailkorrepondance vedr. hundeskov.pdf