UDVALG

Udvalget "Læring og Trivsel for Børn og Unge"

MØDE

Referat

STED

0.13

STARTTIDSPUNKT

23-02-2016 13:00:00

SLUTTIDSPUNKT

23-02-2016 18:00:00


PUNKTER

30. Godkendelse af dagsorden til den 23. februar 2016
31. Beslutning om budgettildelingsmodeller til dagpleje og daginstitutioner
32. Beslutning om ny tildelingsmodel for skoleområdet
33. Godkendelse af kvalitetsrapport for folkeskolerne
34. Beslutning om handleplan for omstillingen Familieindsats og forebyggelse
35. Beslutning om nedsættelse af timetal for elever på den interne skole Hjembækskolen
36. Drøftelse af mulighederne for afkortning af skoledagens længde
37. Drøftelse af eventuel ny organisering af de specialiserede indsatser i Læring og Trivsel
38. Drøftelse af evaluering af frivilligstrategien
39. Drøftelse med Integrationsrådet
40. Orientering om læringsrapport for folkeskolerne
41. Orientering om status på handleplan for Familiecentret
42. Orientering om kriminalitetsforebyggelse blandt børn og unge
43. Orientering om skolemad
44. Orientering til mødet den 23. februar 2016
45. Eventuelt til mødet den 23. februar 2016



30. Godkendelse af dagsorden til den 23. februar 2016

Godkendelse af dagsorden til den 23. februar 2016

Sagsgang og sagstype
 
Udvalget ”Læring og Trivsel for børn og unge”
 
Beslutningssag

Indstilling
 
Koncerndirektør Kenn Thomsen indstiller, at:
  1. dagsorden til mødet den 23. februar 2016 bliver godkendt.

Beslutning i Udvalget "Læring og Trivsel for Børn og Unge" den 23-02-2016
 
Godkendt.


caseno16-2055_#3663307_v1_program til den 23. februar 2016.pdf.pdf

Bilag

Program til den 23. februar 2016.pdf


31. Beslutning om budgettildelingsmodeller til dagpleje og daginstitutioner

Beslutning om budgettildelingsmodeller til dagpleje og daginstitutioner

Sagsgang og sagstype
 
Udvalget ”Læring og Trivsel for Børn og Unge”
 
Beslutningssag

Indstilling
 
Koncerndirektør Kenn Thomsen indstiller, at:
 
  1. den foreslåede tildelingsmodel for dagplejen godkendes.
  2. den foreslåede tildelingsmodel for daginstitutioner godkendes, dog således at grundbeløbet til Dragebakken forhøjes med 80.000 kr.

Alternativ indstilling
 
Koncerndirektør Kenn Thomsen indstiller alternativt, at
 
1. den socioøkonomiske pulje afvikles og i stedet fordeles pr. indskrevet barn.

Beskrivelse af sagen
 
Som konsekvens af beslutningen om ændret skolestruktur besluttede udvalget på sit sidste møde at udsende nedenstående forslag til ændrede budgettildelingsmodeller i høring.
 
Forslag til fordeling dagpleje
Forslag til fordeling daginstitutioner
Høringsmaterialet er vedlagt som bilag
Forældrebestyrelserne har nu indsendt høringssvar, ligesom der er afholdt MED-dialogmøde om forslaget. Pædagogernes faglige organisation BUPL, har desuden været indkaldt til drøftelse af forslaget. Høringssvar og udtalelse fra MED-dialogudvalget m.v. fremgår af vedlagte notat.

Sammendrag af høringssvar
Generelt er der få kommentarer til de konkrete tildelingsmodeller. Dog peger flere distrikter på, at forudsætningerne for specielt udmøntning af de socioøkonomiske midler er uklare, og eventuelt bør revideres. Endelig peger et distrikt på, at udmøntning af tildelingen pr. faktisk indskrevet bør ændres, så der tildeles ressourcer indtil 3 måneder efter et barn er udmeldt.

 
I forhold til dagplejen peger distrikt Sofielund og Isefjord på, at en ensartet grundtildeling betyder, at tilsynet pr. dagplejer bliver mindst i de største dagplejedistrikter. Endelig peger såvel Dragebakken, som BUPL på at Dragebakkens grundtildeling bør forhøjes i forhold til de kommunale børnehuse.
 
Generelt er bestyrelserne enige i, at reduktionerne forudsættes opnået på ledelse og administration om end nogle er bekymrede for, om det kan realiseres uden konsekvenser for kvaliteten.

Administrationens vurdering
I forhold til MED-dialogudvalgets bekymring for om budgetreduktionen påvirker den daglige bemanding i børnehusene kan det oplyses, at den faktiske reduktion af antallet af lederstillinger er større end forudsat. Det betyder, at de nye områder generelt ikke har problemer med at sikre, at reduktionerne udmøntes overensstemmelse med forudsætningerne (reduktion af ledelse og administration). Tværtimod frigives der nogen steder midler, der kan anvendes tættere på børnene.
 
Det skal tilføjes, at formålet med at flytte de oprindelige kvalitetsmidler fra en særlig pulje over i den generelle tildelingsmodel alene er at forenkle modellen. Reduktionen på 2,3 mio.kr. er ligesom den største del af den samlede budgettildeling fordelt efter antallet af indskrevne enheder (børn).
 
Distrikt Engskovs forslag om bortfald af den socioøkonomiske ramme er uddybet i beskrivelsen af den alternative indstilling.
 
I forbindelse med korrektion af tildelingsmodellen har det vist sig, at der er et ikke fordelt restbeløb på 80.000,- kr. i budgetrammen. Administrationen anbefaler, at beløbet anvendes til at forhøje Dragebakkens grundbeløb.

Beskrivelse af alternativ indstilling
 
Distrikt Engskov foreslår i sit høringssvar, at den socioøkonomiske pulje, og de 4,5 mio. kr. alternativt fordeles efter antal enheder. Konsekvensen for de 4 områder illustreres nedenfor:
 
Budgetændring i mio.kr.
 
Område
Budget
Hovedindstilling
Alternativ
Isefjord/Sofielund
71,5
                -1,0
-1,9
Elverdam/Kildevang
34,9
                -0,4
0,1
Engskov/Tornved
35
                -0,5
-0,2
Katrinedal/ved Tuse Næs
26
                -0,3
0
Dragebakken
8,8
                -0,1
-0,3
Budgetreduktion
 
                -2,3
                   -2,3
 
 
Procentvis ændring af dagtilbudsbudgetter ved alternative modeller
Område
Budget
Hovedindstilling
Alternativ
Isefjord/Sofielund
71,5
                -1,4 %
                   -2,8 %
Elverdam/Kildevang
34,9
                -1,1 %
                     0,3 %
Engskov/Tornved
35
                -1,4 %
                   -0,6 %
Katrinedal/ved Tuse Næs
26
                -1,2 %
0,0 %  
Dragebakken
8,8
                -1,1 %
                   -2,3 %
 
Som det fremgår, betyder en ændret udmøntning af den socioøkonomiske pulje, at Dragebakken, Isefjord og Sofielund kommer til at finansiere størstedelen af den forudsatte budgetreduktion.
 
Det er muligt af forudsætningerne for fordelingen af den socioøkonomiske pulje har ændret sig siden seneste revision af tildelingsmodellerne. Men administrationen mener ikke, at der er belæg for at forudsætte, at inklusionsudfordringen er jævnt fordelt over hele kommunen.
 
Baggrunden for budgetreduktionen er, at effektivisere på ledelse og administration, derfor kan administrationen ikke anbefale, at Dragebakken med sine 165 indskrevne enheder skal finansiere en større andel end Elverdam/Kildevang og Katrinedal/ved Tuse Næs med henholdsvis 615 og 432 indskrevne enheder.

Økonomiske konsekvenser
 
I forbindelse med ændringen reduceres daginstitutions budgettet med 2,3 mio. kr. pr. år og dagplejens budget med 0,6 mio. pr. år.
 
I 2016 beregnes tildelingen frem til 31. juli efter de nuværende modeller, og derefter efter de nye modeller.
 
Ved strukturændringen 1. august sammenlægges budgetter og forbrug for de distrikter, der udgør det nye område.
 

Beslutning i Udvalget "Læring og Trivsel for Børn og Unge" den 23-02-2016
 
Et flertal bestående af Venstre og Socialdemokratiet godkendte hovedindstillingen.
 
Enhedslisten stemte imod, da Enhedslisten ikke mener, at det understøtter de politiske mål for området.
 
Dansk folkeparti kan ikke stemme for hovedindstillingen og henviser til alternativt fremsat ændringsforslag vedr. distrikter og skoleledelse den 11.11.2015 pkt. 226 og endvidere den 9.12.2015 pkt. 250.


caseno16-242_#3659338_v1_notat - opsamling af hørringssvar - dagtilbud.pdf.pdf
caseno16-242_#3611775_v1_høringsmateriale.pptx

Bilag

Notat - opsamling af hørringssvar - dagtilbud.pdf
Høringsmateriale


32. Beslutning om ny tildelingsmodel for skoleområdet

Beslutning om ny tildelingsmodel for skoleområdet

Sagsgang og sagstype
 
Udvalget ”Læring og Trivsel for Børn og Unge”
 
Beslutningssag

Indstilling
 
Koncerndirektør Kenn Thomsen indstiller, at:
 
  1. den foreslåede budgettildelingsmodel for skolerne godkendes.

Alternativ indstilling
 
Koncerndirektør Kenn Thomsen indstiller alternativt, at:
 
  1. udvalget godkender en af de to alternative modeller.

Beskrivelse af sagen
 
Som konsekvens af beslutningen om ændret skolestruktur besluttede udvalget på sit sidste møde, at udsende nedenestående forslag til ændret budgettildelingsmodel i høring.
 
Forslag til fordeling på skoleområdet:
Tildelingen på skoleområdet skal finansiere alle udgifter forbundet med overordnet ledelse, administration, folkeskolens undervisning og visiteret specialundervisning. Dog ikke udgifter til transport mellem hjem og skole.
 
Det forudsættes, at 20 % af den samlede budgetramme fordeles mellem de 4 skoler efter socioøkonomiske kriterier. Andelen svarer til den nuværende tildeling.
 
De resterende 80 % af budgetrammen foreslås fordelt således:
 
 
Det udsendte høringsmateriale vedlægges som bilag.
 
Skolerne har nu indsendt høringssvar. Ligesom der har været afholdt MED-dialogmøde om spørgsmålet. Høringssvar og udtalelse fra MED-dialogudvalget fremgår af vedlagte notat.

Sammendrag af høringssvar

Generelt er der få kommentarer til den konkrete tildelingsmodel. Dog peger to skoler på en udfasning af matrikelbeløbene til fordel for en ligelig fordeling af budgetter mellem de fire områder.
 
Flere af skolerne peger på, at de er bekymrede for skolernes mulighed for at løse sine opgaver indenfor rammerne at den tildelte økonomi. Det gælder specielt i forhold til den specialiserede indsats. I den forbindelse peger Isefjordsskolen på, at mere end 20 % af den samlede budgetramme burde fordeles efter socioøkonomiske kriterier.
 
Administrationens vurdering
Ændringsforslag der stilles i høringssvarene ville betyde, at der skulle flyttes grundlæggende på fordelingen af budgetterne mellem de fire nye områder. Dette er ikke en del af formålet med strukturændringerne, og administrationen kan derfor ikke anbefale ændringerne. Konsekvenserne uddybes i beskrivelse af den alternative indstilling.
 
Det er imidlertid korrekt, at flere af skolerne oplever store økonomiske udfordringer. Administrationen arbejder derfor på at få overblik over, om nogle af disse giver anledning til at revidere de rammer, der er fastsat for finansiering frem til 2020. I den forbindelse overvejes det tillige om de parametre, der ligger bag den socioøkonomiske fordelingsnøgle fortsat er aktuelle.

Beskrivelse af alternativ indstilling
 
Som det fremgår af høringssvarene har skolebestyrelserne forskellige oplevelser af, hvorvidt den eksisterende tildelingsmodel, og dermed den foreslåede tildelingsmodel fordeler den samlede økonomiske ramme nogenlunde retfærdigt mellem skolerne.
 
Økonomi og effekt har regnet på konsekvenserne af:
 
  1. Katrinedalskolens og Skolen ved Tuse Næs´s forslag om at ændre matrikelbeløbet fra 1 mio. til 0,5 mio., og i stedet fordele beløbet ligeligt mellem de 4 skoler.
  2. Isefjordskolens forslag om, at fordele 25 % af rammen efter socioøkonomiske kriterier i stedet for som nu 20 %.
 
Faktisk ændring af skolernes budget ved alternative modeller
Skoler
Budget
Hovedindstilling
Alternativ 1
Alternativ 2
Isefjord/Sofielund
        139,6
          -2,3
-1,4
1,6
Elverdam/Kildevang
          95,1
          -1,6
-2,4
-3,2
Engskov/Tornved
        107,7
          -1,8
-2
-1,7
Katrinedal/V. Tuse Næs
          88,7
          -1,5
-1,3
-3,8
Budgetreduktion
          -7,1
               -7,1
                -7,1
 
 
Procentvis ændring af skolernes budgetter ved alternative modeller
Skoler
Budget
Hovedindstilling
Alternativ 1
Alternativ 2
Isefjord/Sofielund
        139,6
          -1,6 %
               -0,9 %
                 1,1 %
Elverdam/Kildevang
          95,1
          -1,6 %
               -2,5 %
                -3,4 %
Engskov/Tornved
        107,7
          -1,7 %
               -1,9 %
                -1,5 %
Katrinedal/V. Tuse Næs
          88,7
          -1,7 %
               -1,6 %
                -4,4 %
 
Mens den foreslåede model fordeler budgetændringerne nogenlunde jævnt mellem de nye skoler ændrer specielt alternativ 2 grundlæggende på budgetfordelingen mellem skolerne.
 
Da formålet med modeljusteringen alene er at tilpasse modellen til den nye struktur og indarbejde den forudsatte budgetreduktion, kan administrationen ikke anbefale de alternative forslag.
 
Vælger udvalget en væsentlig anden model end, den der har været i høring, bør der iværksættes fornyet høring. Det betyder, at det vil være vanskeligt for skolerne at planlægge næste skoleår, fordi de økonomiske forudsætninger ikke er kendte.

Økonomiske konsekvenser
 
I forbindelse med ændringen reduceres skolernes budget med 7,1 mio. kr. pr. år.
 
I 2016 beregnes tildelingen frem til 31. juli efter den nuværende model, og derefter efter den nye model.
 
Ved strukturændringen d. 1. august 2016 sammenlægges budgetter og forbrug for de to nuværende distrikter, der udgør det nye område.

Beslutning i Udvalget "Læring og Trivsel for Børn og Unge" den 23-02-2016
 
Et flertal bestående af Venstre og Socialdemokratiet godkendte hovedindstillingen.
 
Enhedslisten stemte imod, da Enhedslisten ikke mener, at det understøtter de politiske mål for området.
 
Dansk folkeparti kan ikke stemme for hovedindstillingen og henviser til alternativt fremsat ændringsforslag vedr. distrikter og skoleledelse den 11.11.2015 pkt. 226 og endvidere den 9.12.2015 pkt. 250.


caseno15-65718_#3660061_v1_ notat - opsamling af hørringssvar.pdf.pdf
caseno15-65718_#3612183_v1_høringsmateriale.pdf.pdf

Bilag

Notat - opsamling af hørringssvar.pdf
Høringsmateriale.pdf


33. Godkendelse af kvalitetsrapport for folkeskolerne

Godkendelse af kvalitetsrapport for folkeskolerne

Sagsgang og sagstype
 
Udvalget ”Læring og Trivsel for Børn og Unge”
 
Beslutningssag

Indstilling
 
Koncerndirektør Kenn Thomsen indstiller, at:
 
  1. kvalitetsrapporten for folkeskolen udarbejdet i skoleåret 2015-16 godkendes.

Beskrivelse af sagen
 
Kvalitetsrapport for folkeskolerne skal udarbejdes hvert andet år og godkendes i byrådet. Administrationen har i skoleåret 2015-16 udarbejdet kvalitetsrapport for folkeskolen, som nu foreligger til godkendelse.  
 
Formålet med kvalitetsrapporten for folkeskolen, er
Indholdet i en kvalitetsrapport
Kvalitetsrapporten er opdelt i en kommunedel for hele skoleområdet og en skoledel, hvor hver skole er beskrevet. De to dele, der tilsammen udgør kvalitetsrapporten, er vedlagt som bilag i sagen.
 
Der er specifikke krav til indholdet, og kvalitetsrapporten skal bl.a. indeholde resultatoplysninger.
 
Resultatoplysningerne indeholder bl.a.

 
Kvalitetsrapporten skal desuden indeholde en handleplan for udviklingsaktiviteter. Udviklingsplanen for Holbæk kommunes skoler tager udgangspunkt i de to indsatsområder Synlig læring og Digitalisering. Det er de to områder, som er udpeget som indsatser for strategien på skoleområdet ”Holbæk Danner Skole”.
 
Herudover har Udvalget Læring og Trivsel for Børn og Unge d. 23. juni 2015 besluttet, at der i kvalitetsrapporten belyses de tre nationale mål og indikatorer for skolereformen samt de effektmål, som er beskrevet for kerneopgaven Læring og Trivsel.
 
Generelt kan følgende fremhæves fra kvalitetsrapporten:
 
Julie Becher, Chef for Uddannelse til alle unge, konst.chef for dagtilbud, skoler og Børnespecialcenter 2, gennemgår kvalitetsrapporten på mødet.

Beslutning i Udvalget "Læring og Trivsel for Børn og Unge" den 23-02-2016
 
Kvalitetsrapporten for folkeskolen udarbejdet i skoleåret 2015-16 blev drøftet og godkendt.


caseno16-7399_#3645876_v1_kvalitetsrapport udarbejdet i 2015-16 - kommunedel.pdf
caseno16-7399_#3660085_v1_skoledel - kvalitetsrapport udarbejdet i skoleår 2015-16.pdf

Bilag

Kvalitetsrapport udarbejdet i 2015-16 - KOMMUNEDEL
SKOLEDEL - kvalitetsrapport udarbejdet i skoleår 2015-16


34. Beslutning om handleplan for omstillingen Familieindsats og forebyggelse

Beslutning om handleplan for omstillingen Familieindsats og forebyggelse

Sagsgang og sagstype
 
Udvalget ”Læring og Trivsel for Børn og Unge”
 
Beslutningssag

Indstilling
 
Koncerndirektør Kenn Thomsen indstiller, at udvalget:
 
  1. beslutter handleplan for omstillingen Familieindsats og forebyggelse.

Beskrivelse af sagen
 
Udvalget Læring og Trivsel for Børn og Unge vedtog d. 22. september 2015 kommissorium for omstillingen ”Familieindsats og forebyggelse, herunder mål, deltagerkreds og tidsplan.
 
Udvalget har i oktober, november og januar 2016 holdt tre temadrøftelser med ledere, medarbejdere, repræsentanter fra frivillige organisationer samt eksterne oplægsholdere, som bidrog med inspirationsoplæg.
 
Udvalget skal nu træffe beslutning om handleplan for omstillingen, som skal bidrage til at opnå de ønskede resultater og effekter.
 
Baggrund
Udgangspunktet for omstillingen ”Familieindsats og forebyggelse” er at nytænke familieindsatser. Der er brug for nye måder at samarbejde med børn og forældre i udsatte situationer, så effekten af indsatserne kan øges, og flere udsatte børn og unge kan udvikle sig og trives.
 
Udvalget har holdt tre temadrøftelser med følgende overskrifter:
 
Handleplan 2016 for omstillingen Familieindsats og forebyggelse
Den røde tråd mellem temadrøftelserne i omstillingen har været samarbejdet med familierne. Hvordan bliver vi bedre til at inddrage de berørte familier rettidigt, når børn ikke lære nok eller ikke trives tilstrækkeligt? Og ikke mindst hvordan bliver vi bedre til at koordinere indsatser – særligt når børn og familier i en periode har brug for flere forskellige typer af indsatser fx i skole og i hjem samtidigt.
 
Herudover har omstillingen vist, at der er brug for nye typer af indsatser, som kan sættes i spil sammen med familien – på et langt tidligere tidspunkt end i dag – og før foranstaltninger efter serviceloven er relevante.
 
På en af temadrøftelserne blev der også vist eksempler på, hvordan skolen kan være ramme for en sammenhængende indsats – og sammen med familien tænke indsats i hjem og skole/dagtilbud mere sammen. Det er en anden måde at arbejde på, som også betyder at socialrådgiveren får en ny rolle og indgår i løsningerne på et tidligere tidspunkt end i dag.
 
I handleplanen for omstillingen foreslås det, at følgende indsatser følges og evalueres i 2016:
 
A. Projekt ”fleksible hold” på Sofielundskolen.
Sofielundskolen har etableret et pilotprojekt ”Fleksible hold”, som skal understøtte inklusion på skolen. Projektet skal ses som et lokalt alternativ til et eksternt dagbehandlingstilbud, hvor elever visiteres væk fra distriktsskolen. Udgangspunktet er at skolen – her Sofielundskolen - er ramme for en koordineret indsats mellem familie, skole og socialfaglige indsatser.
 
B. Projekt ”Engskov” i distrikt Engskov
I projektet ligger en ambition om at gøre myndighedssagsbehandlerens indsats til en integreret del af den tidlige og forebyggende indsats i dagtilbud og skoler – hvilket giver mulighed for at indgå i et forpligtende fællesskab sammen med familien, barnet/den unge samt de øvrige aktører i barnets liv: de professionelle - men også familiens netværk, så der sikres en sammenhæng i indsatsen.
 
C. Familiekurser
Formålet er at understøtte forældrene gennem et intensivt undervisnings- og samtaleforløb, som skal medvirke til at forbedre deres kompetencer og handlemuligheder, så børnenes udvikling og trivsel sikres og styrkes. Projektet er under opstart, og der er pt. tilbud om fire forskellige gruppeforløb for forældre til børn f.eks. med ADHD.
 
D. Trivsels- og udviklingsteam om småbørnsfamilier
Formålet er her at styrke indsatsen for de gravide eller småbørnsfamilier, hvor der før og lige efter fødsel er brug for en koordineret indsats. Indsatsen skal ske i et samarbejde med familien og fx Familiecenter, Børnekonsulentcenter, En god start og Uddannelse til Alle.
Målet er, at styrke familiens kompetencer på et meget tidligt tidpunkt, så indsatsen er med til at forebygge mere indgribende indsatser som fx ophold på familieinstitutioner.
 
E. ”En indgang til familien”
De interview, som blev gennemført i omstillingen, viste eksempler på, at familierne oplever selv at stå for at koordinere de forskellige typer af indsatser og ydelser, som familien har brug for. Skal der udpeges en koordinator - ”en indgang til familien” – for familier, hvor mange indsatser skal hænge sammen? Det var et af spørgsmålene, som er blevet drøftet i omstillingen. Det foreslås, at der ved status på omstillingen ultimo 2016 er opsamlet flere erfaringer med den måde skole/dagtilbud, rådgiver og andre parter sammen med familien løser behovet for koordination. Konkret udvælges en række familiesager, hvor der gennemføres samtaler med de berørte børn og familier for at afdække deres oplevelser af og vurdering af forløb.
 
Opfølgning på indsatser i 2016
Administrationen vil i august 2016 og ultimo 2016 give udvalget en status på de foreløbige erfaringer fra de igangsatte indsatser. Erfaringerne skal også bruges ind i den politiske beslutningsproces om en ny organisering af samarbejdet mellem skoler, dagtilbud og det specialiserede børneområde.

Økonomiske konsekvenser
 
Byrådet har besluttet, at omstillingen Familieindsats og forebyggelse skal udmønte budgetreduktioner for 9 mio. kr. i 2016. De økonomiske budgetreduktioner, som følge af omstillingsarbejdet indgår i budgetrevision 1, som forelægges til politisk behandling i marts/april 2016.

Beslutning i Udvalget "Læring og Trivsel for Børn og Unge" den 23-02-2016
 
Handleplan for omstillingen Familieindsats og forebyggelse blev godkendt af et flertal bestående af Venstre og Socialdemokratiet!
 
Dansk Folkeparti stemmer nej til indstillingen iht. byrådsbeslutningen d.19/8-2015 pkt. 150
 
Enhedslisten stemmer imod handleplanen, ud fra den betragtning at det vil få negative følger for nogen af vores mest udsatte børn og unge


caseno15-46312_#3660086_v1_udkast - slutrapport familieindsats og forebyggelse.pdf

Bilag

Udkast - Slutrapport familieindsats og forebyggelse


35. Beslutning om nedsættelse af timetal for elever på den interne skole Hjembækskolen

Beslutning om nedsættelse af timetal for elever på den interne skole Hjembækskolen

Sagsgang og sagstype
 
Udvalget ”Læring og Trivsel for Børn og Unge”
 
Beslutningssag

Indstilling
 
Koncerndirektør Kenn Thomsen indstiller, at udvalget:
 
  1. beslutter ikke at imødekomme ansøgningen om generelt at nedsætte det obligatoriske timetal for elever på Hjembækskolen.

Beskrivelse af sagen
 
Hjembækskolen har fremsendt en ansøgning om dispensation efter Folkeskolelovens § 16b, hvor skolen anmoder om generelt at nedsætte det obligatoriske timetal for alle deres elever fra 35 timer til 31 timer om ugen. Hjembækskolen er en intern skole med tilbud om specialundervisning og dagbehandling. Der er pt. 22 elever på skolen.
 
Baggrund
I forbindelse med skolereformen blev der indført en bestemmelse i folkeskoleloven § 16 b, som giver kommunerne mulighed for at afkorte undervisningstiden mod at konvertere en del af den understøttende undervisning til yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen. Godkendelse af reduceret undervisningstid kan gives i op til 1 skoleår.
 
Ansøgningen fra Hjembækskolen
Skolelederen og en speciallæge i psykiatri har ud fra en skolefaglig og lægefaglig vurdering af skolens ungegruppe ansøgt om tilladelse til en generel nedsættelse af det ugentlige obligatoriske timetal fra 35 timer om ugen til 31 timer om ugen.
 
Generelt er begrundelserne for ansøgningerne er skolens elevgruppe, hvor det bl.a. fremhæves, at det er psykisk syge unge, der ikke kan være i skolesammenhæng i 35 timer/uge uden forværring af deres aktuelle psykiske tilstande til følge, samt at de fleste unge kun i begrænset omfang kan overkomme socialt samvær.
 
Hjembækskolen arbejder på nuværende tidspunkt med en normering på 1:3 og med tilfælde af normering 1:1. Ansøgningen omhandler således ikke skolens mulighed for at afkorte undervisningstiden mod at konvertere en del af den understøttende undervisning til yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering ved hjælp af ekstra personale i klassen. Ansøgningen vægter den enkelte unges behov for reduceret tilstedeværelse og undervisning. Det er derfor fagcentrets vurdering, at ansøgningen ikke falder inden for bestemmelserne i folkeskolelovens § 16 b.
 
Ifølge Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning (§ 12 stk. 3) har Hjembækskolen mulighed for individuelt at nedsætte undervisningstiden med forældrenes tilslutning, hvis elevens helbred ifølge lægeerklæring ikke tillader gennemførelse af fuld undervisning. Dette praktiseres pt. for flertallet af Hjembækskolens elever.
 
Herudover er det Fagcentrets anbefaling, at en generel nedsættelse af elevers obligatoriske undervisningstimetal på dagbehandlingstilbud (som varetager både dagbehandling og specialundervisning) ikke imødekommes, da dette samtidig vil reducere det tidsmæssige omfang af elevers visiterede behandlingstilbud.
 
 
.

Lovgrundlag – link
             
Folkeskoleloven § 16 b.
https://www.retsinformation.dk/pdfPrint.aspx?id=176327
 
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=163941

Beslutning i Udvalget "Læring og Trivsel for Børn og Unge" den 23-02-2016
 
Indstillingen godkendt.


caseno16-7267_#3645370_v1_ansøgning om reduceret timetal - hjembækskolen.pdf
caseno16-7267_#3645374_v1_tillæg til ansøgning om reduceret timetal - hjembækskolen.pdf

Bilag

Ansøgning om reduceret timetal - Hjembækskolen
Tillæg til ansøgning om reduceret timetal - Hjembækskolen


36. Drøftelse af mulighederne for afkortning af skoledagens længde

Drøftelse af mulighederne for afkortning af skoledagens længde

Sagsgang og sagstype
 
Udvalget ”Læring og Trivsel for Børn og Unge”
 
Drøftelsessag

Indstilling
 
Koncerndirektør Kenn Thomsen indstiller, at udvalget:
 
  1. drøfter mulighederne for eventuel afkortning af skoledagens længde via omlægning af understøttende undervisning samt en eventuel delegation af beslutningskompetencen.

Beskrivelse af sagen
 
I forbindelse med den debat der har været om skoledagens længde har ministeren for børn, undervisning og ligestilling medio januar 2016 udsendt et notat til kommunerne, der omhandler mulighederne for afkortning af skoledagens længde inden for de gældende lovgivningsmæssige rammer.
 
I notatet beskrives de gældende muligheder for, at der via en omlægning af den understøttende undervisning kan ske en nedsættelse af det obligatoriske timetal. Det fremgår ligeledes, at kommunalbestyrelsen selv kan foretage hver enkelt godkendelse eller kan vælge, at delegere denne kompetence til forvaltningen eller til den enkelte skole.
 
Baggrund
I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens § 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige reglerne om undervisningstidens længde. Denne mulighed for fravigelse har til hensigt at understøtte elevernes faglige udvikling og give mulighed for større undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen.
 
Muligheden kan anvendes generelt for klasser i indskolingen og for klasser på mellemtrin og udskoling med helt særlige behov. Man vil lokalt kunne beslutte at benytte muligheden, hvis det vurderes at være den rigtige løsning for at sikre klassens trivsel og faglige udvikling.
 
Kommunalbestyrelsen kan altså vælge at godkende en nedsættelse af tiden til understøttende undervisning med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for bestemte klasser ved hjælp af ekstra personale i klassen.
 
Formålet med den understøttende undervisning er, at skabe en sammenhængende skoledag, så eleverne møder en varieret og anvendelsesorienteret undervisning.
 
Understøttende undervisning er således læringsaktiviteter, som ligger udover folkeskolens faste fag og emner, og som understøtter den faglige undervisning og/ eller styrker eleverne personligt med læringsparathed, sociale kompetencer, alsidig udvikling, motivation og trivsel.
 
Både lærere, pædagoger og andet undervisende personale kan stå for den understøttende undervisning. Der er ikke formuleret Fælles Mål for understøttende undervisning. Men læringsaktiviteterne skal understøtte Fælles Mål for fagene og folkeskolens formål.
 
Der skal gives understøttende undervisning – men omfanget er ikke nærmere fastsat. Kommunalbestyrelsen kan derfor i princippet godkende, at næsten alle de ressourcer, der ellers ville gå til understøttende undervisning, flyttes over til undervisning i fagene. Hvis der f.eks. er fem timers understøttende undervisning om ugen på et klassetrin, så kan de personaleressourcer, man ville have brugt på fire timers understøttende undervisning, overføres til yderligere pædagogisk personale i undervisningen i fagene, og skoledagen kan afkortes tilsvarende.
 
Det er op til en lokal vurdering på den enkelte skole og i den enkelte kommune, om det i den konkrete situation vil være hensigtsmæssigt at nedskalere den understøttende undervisning til fordel for to voksne i klassen i form af lærere, pædagoger eller andet personale med relevante kvalifikationer.
 
Det er skolelederen, der ansøger kommunalbestyrelsen om godkendelse efter forudgående udtalelse fra skolebestyrelsen. Godkendelse kan gives i op til 1 skoleår ad gangen, således der sikres en løbende vurdering af, om nedsat undervisningstid er den rigtige løsning for den pågældende klasse.
 
Kommunalbestyrelsen kan selv foretage godkendelsen, men den kan også vælge at delegere denne kompetence til forvaltningen eller til den enkelte skole (skolelederen eller skolebestyrelsen).

Beslutning i Udvalget "Læring og Trivsel for Børn og Unge" den 23-02-2016
 
Mulighederne for eventuel afkortning af skoledagens længde via omlægning af understøttende undervisning blev drøftet, herunder en eventuel delegation af beslutningskompetencen.


caseno16-7547_#3646866_v1_brev til kommunalbestyrelser.pdf
caseno16-7547_#3646867_v1_skoledagens længde mulighederne for afkortning inden for de gældende lovgivningsmæssige rammer.pdf

Bilag

Brev til kommunalbestyrelser
Skoledagens længde: Mulighederne for afkortning inden for de gældende lovgivningsmæssige rammer


37. Drøftelse af eventuel ny organisering af de specialiserede indsatser i Læring og Trivsel

Drøftelse af eventuel ny organisering af de specialiserede indsatser i Læring og Trivsel

Sagsgang og sagstype
 
Udvalget ”Læring og Trivsel for Børn og Unge”
 
Drøftelsessag

Indstilling
 
Koncerndirektør Kenn Thomsen indstiller, at udvalget:
 
  1. drøfter eventuel ny organisering af de specialiserede indsatser i Læring og Trivsel.

Beskrivelse af sagen
 
Koncernledelsen har sat en proces i gang, som skal munde ud i, at der politisk tages stilling til en fremtidig organisering af det specialiserede børneområde med det formål at sikre større sammenhæng mellem indsatser i skoler/dagtilbud og indsatser i familien.
 
Initiativet til en ny organisering udspringer af flere grunde:

 
På mødet vil Julie Becher, Chef for Uddannelse til alle unge, Konst.chef for dagtilbud, skoler og Børnespecialcenter 2, præsenterer foreløbige idéer og input til det videre arbejde.

Beslutning i Udvalget "Læring og Trivsel for Børn og Unge" den 23-02-2016
 
Drøftet.




38. Drøftelse af evaluering af frivilligstrategien

Drøftelse af evaluering af frivilligstrategien

Sagsgang og sagstype
 
Udvalget ”Læring og Trivsel for Børn og Unge”, Udvalget ”Aktiv Hele Livet – Sundhed og Omsorg”, Udvalget ”Uddannelse og Job”, Udvalget for Klima og Miljø, Udvalget ”Kultur, Fritid og Fælleskab”
 
Drøftelsessag

Indstilling
 
Koncerndirektør Erik Kjærgaard indstiller, at udvalgene:
 
  1. drøfter fremtidige indsatser for frivillighed med afsæt i evalueringen af frivilligstrategien

Beskrivelse af sagen
 
Evalueringen af frivilligstrategien fra 2012 er i gang og på den baggrund drøfter alle udvalg, hvilke indsatser, der fremover er behov for inden for emnet frivillighed.
 
Frivilligstrategien har til formål at sikre, at allerede aktive medborgere vedbliver at være aktive, samtidig med at flere aktive kommer til.
Frivilligstrategien understøtter byrådets visioner for et engageret medborgerskab dels ved at beskrive hvilke fokusområder, som byrådet prioriterer og dels ved at beskrive en række konkrete tiltag, som skal udvikle og understøtte det frivillige arbejde i Holbæk Kommune.
 
Udvalgets drøftelse vil tage udgangspunkt i nogle foreløbige tendenser, som viser sig på baggrund af evalueringen. Disse tendenser vil lægge op til drøftelse af, om der fortsat er fokusområder, som udvalgene vil anbefale byrådet, at arbejde videre med inden for emnet.
 
Frivilligstrategien er vedlagt denne sagsfremstilling som bilag.
 
Tidsplan 2016
Uge 8: Drøftelse (alle stående udvalg)
Uge 11: Drøftelse + fremlæggelse af færdig evaluering og synspunkter fra udvalgene (temamøde i byrådet)
Uge 16: Beslutning om fremtidig indsats (byrådsmøde)
 
Tendenser fra evalueringen af frivilligstrategien
Det tyder på, at frivilligstrategien har styrket indsatsen for frivillighed. For eksempel tyder evalueringen på, at det er blevet mere naturligt at arbejde med frivillighed blandt ledere i organisationen. 98 % af de adspurgte ledere kender til frivilligstrategien og 72 % har samarbejdet med frivillige. For medarbejdere gælder det, at 76 % kender til strategien, mens 50 % af de adspurgte medarbejdere har samarbejdet med frivillige. Men evalueringen tyder også på, at indsatsen med frivillighed på alle velfærdsområder ikke er langt nok endnu. Evalueringen peger i retning af, at indsatsen kan styrkes på flere måder. Blandt andet ved:
At indsatsen fortsat prioriteres, så kerneområderne kan sætte en målrettet indsats i gang
At der arbejdes med frivillighed i forhold til kerneopgaven
At der arbejdes med frivillighed på mere utraditionelle måder for at få fat i nye typer af frivillige
At der arbejdes med frivillighed indenfor forebyggende indsatser
 
Der tegner sig derudover et billede af, at der er forskel på hvordan frivillige enkeltpersoner og foreninger oplever samarbejdet med Holbæk Kommune og at der samarbejdes på mange forskellige måder med de forskellige typer af frivillige. Evalueringen peger på, at det at kommunen henvende sig til ’frivillige’ er en indsats, der skal ske ad mange veje.
 
Udvalget bedes drøfte følgende:
  1. Hvordan forholder udvalget sig til et fortsat arbejde med en indsats for frivillighed?
  2. Er der områder indenfor det enkelte kerneområde, som udvalget ønsker et særligt fokus på?
  3. Er særlige borgergrupper vigtigere end andre, når det gælder indsatsen for frivillighed?
  4. Bør vi skelne tydeligere mellem frivillige enkeltpersoner og foreninger og målrette indsatsen for bedre samarbejde?
  5. Dækker fællesbetegnelsen ’frivillighed’ fortsat det, der er formålet med indsatsen?

Sagshistorik, henvisninger
Punkt 207 på byrådsmøde den 05.12.2012

Beslutning i Udvalget "Læring og Trivsel for Børn og Unge" den 23-02-2016
 
Fremtidige indsatser for frivillighed blev drøftet.


caseno12-2853_#2409826_v1_1. frivilligestrategi pr. 5. december 2012 - endelig version.pdf

Bilag

1. Frivilligestrategi pr. 5. december 2012 - endelig version


39. Drøftelse med Integrationsrådet

Drøftelse med Integrationsrådet

Sagsgang og sagstype
 
Udvalget ”Læring og Trivsel for Børn og Unge”
 
Drøftelsessag

Indstilling
 
Koncerndirektør Kenn Thomsen indstiller, at udvalget:
 
  1. drøfter udfordringer og muligheder i integrationsindsatsen med kommunens integrationsråd.

Beskrivelse af sagen
 
Udvalget Læring og Trivsel for Børn og Unge har inviteret Integrationsrådet i Holbæk Kommune til en drøftelse på udvalgsmødet d. 23.2.2016 om integrationsindsatsen under kerneopgaven Læring og Trivsel.
 
Udgangspunktet er en dialog om de udfordringer og muligheder, der er i forhold til integrationsindsatsen, og hvor integrationsrådet kan bidrage med deres viden. Jette Ammar Kristoffersen, programleder for integrationsindsatsen deltager også i drøftelsen.
 
Drøftelsen kan bl.a. tage udgangspunkt i, at få Integrationsrådets input til følgende indsatser:

Om integrationsrådet
I januar 2015 nedsatte Holbæk Kommunes byråd en gruppe bestående af 14 medlemmer, som alle har en særlig interesse for og/eller kendskab til integrationsspørgsmål.
 
Integrationsrådet har til formål at:

Beslutning i Udvalget "Læring og Trivsel for Børn og Unge" den 23-02-2016
 
Udfordringer og muligheder i integrationsindsatsen blev drøftet med kommunens integrationsråd.




40. Orientering om læringsrapport for folkeskolerne

Orientering om læringsrapport for folkeskolerne

Sagsgang og sagstype
 
Udvalget ”Læring og Trivsel for Børn og Unge”
 
Orienteringssag

Indstilling
 
Koncerndirektør Kenn Thomsen indstiller, at:

  1. orientering om læringsrapport udarbejdet på baggrund af den gennemførte kortlægning på kommunens folkeskoler efteråret 2015 tages til efterretning.

Beskrivelse af sagen
 
Holbæk Kommunes folkeskoler deltager i udviklingsprogrammet ”Program for Læringsledelse”. Som et led i udviklingsprogrammet gennemføres i 2015, 2017 og 2019 en kortlægning via spørgeskemaundersøgelser målrettet elever, lærere, pædagoger, ledere og forældre.
 
Formålet med kortlægningerne er, at både kommunen og den enkelte skole kan få et evidensinformeret grundlag at foretage udviklingsstrategier på samt en mulighed for at kunne se, om indsatser giver de ønskede resultater gennem årene.
 
Skolernes deltagelse i program for læringsledelse
Målet for Program for læringsledelse er,
 
Grundantagelse for Program for læringsledelse er:

 
Hvad viser kortlægning i efteråret 2015 samlet for Holbæk Kommune?
Det samlede billede for Holbæk kommunes skoler viser i elevernes besvarelser et positivt billede af relationen mellem læreren og eleven, en god struktur på undervisningen og eleverne oplever, at de får god feedback fra læreren.
 
Elevernes besvarelser viser også, at der er behov for at udvikle undervisningen i fagene dansk og matematik. Det har der været andre tegn på, og alle kommunens skoler vil derfor i fællesskab arbejde på at styrke elevernes udbytte i de to fag. Dette kommer bl.a. til at ske i form af efteruddannelse af de lærere, som underviser i fagene.
 
Forældrenes besvarelser viser generelt for kommunen, at hjemmet støtter op om barnets skolegang. Der vises positiv interesse for skolearbejdet, og forældrene oplever, at de bakker deres barn op i skolearbejdet. Der hvor man af kommuneresultatet kan se et behov for udvikling af samarbejdet er hvad angår kontakten mellem forældrene indbyrdes i klassen.
 
Fra lærernes besvarelser viser kortlægningen en god læringskultur og relation til eleverne generelt med feedback til den enkelte elev. Hos pædagogerne fremhæves samarbejdet, og at der er et gensidigt forpligtende samarbejde mellem pædagoger og lærere på skolen om de fleste forhold, som vedrører elevernes udvikling. Hele personalegruppen fremhæver skolernes fysiske vedligehold, som et område der skal arbejdes med.
Læringsrapporten fokuserer dels på resultaterne for Holbæk Kommune sammenlignet med gennemsnittet af alle tretten kommuner, dels på forholdet mellem den enkelte skole og det kommunale gennemsnit, så man kan få et billede af styrker og svagheder på skoleniveau.
 
Dette billede kan for det første bruges i skoleforvaltningens analyser og planlægning af kompetenceindsatser og pædagogiske indsatser, for det andet i dialogen mellem forvaltningen og de enkelte skoler, og for det tredje som baggrundstal for analyser og indsatser på de enkelte skoler. Rapporten er derfor skrevet, så den kan fungere som et arbejdsredskab i kommunens og de enkelte skolers arbejde med at udvikle de pædagogiske indsatser og med at identificere områder for kompetenceudvikling. Data skal ikke fungere som et kontrolredskab, men som et udviklings- og forbedringsværktøj.
 
Hvad er næste skridt i arbejdet med resultaterne?
Den 12. februar blev den samlede Læringsrapport for Program for læringsledelse fremlagt for skolernes ledelse og bliver efterfulgt af udviklingssamtaler. Skoleledelserne arbejder med målfastsættelse af indsatser ud fra kommunens samlede indsatser og den enkelte skoles kortlægning.
 
Den 29. marts offentliggøres den samlede Læringsrapport og den lokale for Holbæk Kommune af LSP OG COK.

Beslutning i Udvalget "Læring og Trivsel for Børn og Unge" den 23-02-2016
 
Udsættes til næste møde.


caseno16-7554_#3646898_v1_rapport_dk holbæk kommune.pdf

Bilag

Rapport_DK Holbæk Kommune


41. Orientering om status på handleplan for Familiecentret

Orientering om status på handleplan for Familiecentret

Sagsgang og sagstype
 
Udvalget ”Læring og Trivsel for Børn og Unge”
 
Orienteringssag

Indstilling
 
Koncerndirektør Kenn Thomsen indstiller, at udvalget:
 
  1. tager orienteringen om status på handleplanen for Familiecentret til efterretning

Beskrivelse af sagen
 
Baggrund
På mødet den 24. november 2015 blev Udvalget for Børn præsenteret for en handleplan for Familiecentret. Handleplanen blev udarbejdet for at sikre en god udvikling i Familiecentret – på både kort og længere sigt.
 
Handleplanen for Familiecentret består af to dele:
a)
Udvikling på kort sigt: Gennemførsel af de forsinkede børnefaglige undersøgelser. Dette arbejde skal være afsluttet med udgangen af uge 7 (2016).
 
b)
Udvikling på lang sigt: Etablering af en ny organisering af arbejdet med underretninger og undersøgelser i Familiecentret, så vi forebygger lignende situationer i fremtiden.
 
 
Udvalget for Børn vil hver måned få en orientering om fremdriften i handleplanen.
 
Status primo februar 2016
Status primo februar 2016 er følgende:
 
Gennemførsel af de forsinkede børnefaglige undersøgelser
 
Etablering af ny organisering
 
Frem til og med uge 7 vil der hver uge blive lagt en status ud på politikerweb, så byrådet har mulighed for at følge udviklingen tæt.
 
Gorm Hjelm Andersen, chef for Alle kan bidrage vil på mødet give udvalget den nyeste status på handleplanen.

Beslutning i Udvalget "Læring og Trivsel for Børn og Unge" den 23-02-2016
 
Orienteringen taget til efterretning.




42. Orientering om kriminalitetsforebyggelse blandt børn og unge

Orientering om kriminalitetsforebyggelse blandt børn og unge

Sagsgang og sagstype
 
Udvalget ”Læring og Trivsel for Børn og Unge”
 
Orienteringssag

Indstilling
 
Koncerndirektør Kenn Thomsen indstiller, at udvalget:
 
  1. tager orienteringen om kriminalitetsforebyggelse blandt børn og unge til efterretning.

Beskrivelse af sagen
 
Udvalget ’Læring og Trivsel for Børn og Unge’ har bedt om en orientering om den kriminalitetsforebyggende indsats blandt børn og unge. Opgaven er pr. 1. februar 2016 politisk forankret i Udvalget ’Uddannelse og Job’.
 
Områdeleder Mette Hunsdahl, afdelingsleder Mads Buus Madsen og SSP-konsulent Mads Kruse, alle fra Uddannelse til alle unge, deltager under orienteringspunktet.
 
Om SSP (Skole - Social myndighed - Politi)
’Fritid og Forebyggelse’ er en afdeling i Uddannelse til alle unge, som bl.a. har til formål at forebygge, at børn og unge kommer ud i kriminalitet eller andre former for mistrivsel. SSP-teamet hører organisatorisk til i afdelingen ’Fritid og Forebyggelse’.
 
SSP-teamet er koordinerende bindeled mellem skole, social myndighed og politi. Teamet udfører først og fremmest generel forebyggelse og kriminalitetsforebyggende indsats, men udfører også individorienterede og specifikke indsatser.
 
SSP-teamet er tovholder på ’De 7 netværk’, som samler lokalområdernes aktører omkring lokale udfordringer og faciliterer forebyggelse lokalt. Der er især fokus på forebyggende og trivselsfremmende indsatser. Samarbejdet med de lokale aktører som for eksempel skoler, ungdomsklubber, politi, natteravne m.fl. sikrer, at lokale udfordringer bliver drøftet og håndteret i fællesskab.
 
SSP-teamet understøtter desuden det forebyggende arbejde, som udføres i ungdomsklubber og på skoler og rådgiver i spørgsmål om forebyggende indsatser, eksempelvis ændring af gangtunneller, opsætning af videokameraer, konsekvenser af manglende bygningsvedligehold mm.
 
Fokus i SSP-arbejdet
Begrebet ’forebyggelse’ er centralt i SSP-arbejdet. Gennem tidlig opsporing og indsats forebygges problemers opståen, og den store tyngde i SSP-arbejdet ligger her. Der er dog også behov for at kunne håndtere problemer, når de er opstået; For eksempel på særlige fysiske lokaliteter eller i specifikke problematikker. Denne opgave er fortrinsvis forankret hos politi og myndighed, men SSP-teamet bidrager også i arbejdet.
 
Vægtningen mellem forebyggende arbejde og reaktive indsatser, med størst vægt på forebyggelse, lægger sig tæt op af velkendte forebyggelsesmodeller bl.a. anbefalet af Socialstyrelsen og underbygget af evidensbaseret viden. Vægtningen er desuden i tråd med intentioner og mål Holbæk Kommunes i børne- og ungepolitik.
 
Etablering af kerneopgaveområdet Uddannelse til alle unge har forbedret samarbejdet om akutte udfordringer med unge, der er på vej til at blive involveret i kriminalitet. Et godt eksempel er den taskforce, som er etableret i forbindelse med problemerne med uro omkring stationen i Holbæk by. Både SSP, Transitten (støtte-kontaktpersoner), Ungeindsatsen (myndighed) og klubber deltager i det tætte samarbejde om de involverede unge, som kommunen i de fleste tilfælde kender i forvejen fra andre indsatser. Det intensiverede samarbejde har på kort sigt – sammen med politiets indsats omkring stationen – givet mere ro og tryghed i byen og omkring stationen.
 
I bilag til dagsordenspunktet findes gennemgang af SSP-teamets tilgang til opgaveløsningen, metoder og redskaber, vidensgrundlag og evidens, hovedarbejdsområder mv.

Beslutning i Udvalget "Læring og Trivsel for Børn og Unge" den 23-02-2016
 
Orienteringen taget til efterretning.


caseno16-8297_#3654509_v1_beskrivelse af ssp-indsatsen.pdf

Bilag

Beskrivelse af SSP-indsatsen


43. Orientering om skolemad

Orientering om skolemad

Sagsgang og sagstype
 
Udvalget ”Læring og Trivsel for Børn og Unge, Udvalget ”Aktiv hele livet – Sundhed og omsorg”
 
Orienteringssag

Indstilling
 
Koncerndirektør Kenn Thomsen indstiller, at udvalget:
 
  1. tager orientering om skolemad til efterretning

Beskrivelse af sagen
 
Skolemadsordningen har eksisteret siden oktober 2014. Ordningen er finansieret med 1 mio. kr. i opstartsperioden fra Læring og Trivsels sundhedspulje, maden produceres af køkkenet på Rosenvænget i Mørkøv og understøttes af en sundhedskonsulent fra Folkesundhed.
 
Sunde rammer er et udviklingsområde i Holbæk Kommunes sundhedspolitik. Det skal for børnene være nemt at vælge at spise sundt og sund mad skal være tilgængeligt i skolen. Dette er også et punkt i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke for mad og måltider for rammer på skoleområdet.
 
Holbæk Kommunes skolemad er etableret, som et led i implementeringen af Holbæk Kommunes sundhedspolitik og anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakke. Formålet med skolemadsordningen er at sætte fokus på at reducere ulighed i sundhed ved, at tilbyde alle skoleelever i kommunen mulighed for at købe et sundt, nærende og alsidigt skolemåltid hver dag. Skolemaden tilbydes på alle folkeskoler og, indtil videre, to privatskoler i Holbæk Kommune.
 
Praktisk
 
Succeskriterier
 
Status
Skolemadsordningen skal sælge mindst 400 portioner om dagen for at være udgiftsneutral. Det gennemsnitlige salg har ikke rundet de 400 portioner endnu. Efter en række tiltag i forhold ti madens ernæringsmæssige og kulinariske kvalitet, kom salget i slutningen af 2015 op på ca. 350 portioner.
 
En række nye tiltag er gennemført for at involvere skoler og elever. Elever har været med til at udvikle nye skolemadsretter og der er lavet forskellige modeller for madordningen. På Katrinedalsskolen i Gislinge har de fx buffet hver torsdag.
 

Beslutning i Udvalget "Aktiv Hele Livet - Sundhed og Omsorg" den 22-02-2016
Orienteringen taget til efterretning.

Beslutning i Udvalget "Læring og Trivsel for Børn og Unge" den 23-02-2016
 
Sagen genoptages på næste møde.




44. Orientering til mødet den 23. februar 2016

Orientering til mødet den 23. februar 2016

Sagsgang og sagstype
 
Udvalget ”Læring og Trivsel for børn og unge”
 
Orienteringssag

Indstilling
 
Koncerndirektør Kenn Thomsen indstiller, at følgende orienteringer bliver taget til efterretning:
 
  1. Tornvedskolen og Engskovskolen deltager i forsøgsprogram om at styrke fagligheden blandt elever med svag social baggrund. Se vedlagte bilag.
  2. status på navne til de nye dagtilbuds- og skoleområder.
  3. KL´s Politiske møder om 0-18 års området http://www.kl.dk/Born-og-unge/Politiske-mode-forar-2016-id197127/
  4. KL´s øvrige arrangementer bl.a. dagtilbudskonference og møder om en mere varieret og motiverende skoledag http://www.kl.dk/Fagomrader/Folkeskolen/Arrangementer/

Beslutning i Udvalget "Læring og Trivsel for Børn og Unge" den 23-02-2016
 
Orienteringer taget til efterretning.


caseno16-2055_#3646881_v1_invitation til tilmelding, forsøgsprogram.pdf

Bilag

Invitation til tilmelding, forsøgsprogram


45. Eventuelt til mødet den 23. februar 2016

Eventuelt til mødet den 23. februar 2016

Sagsgang og sagstype
 
Udvalget ”Læring og Trivsel for børn og unge”
 
Orienteringssag

Indstilling
 
Eventuelt:

Beslutning i Udvalget "Læring og Trivsel for Børn og Unge" den 23-02-2016
 
Intet.