UDVALG

Udvalget "Læring og Trivsel for Børn og Unge"

MØDE

Dagsorden

STED

lokale 1.B, Kanalstræde 2

STARTTIDSPUNKT

02-06-2015 08:00:00

SLUTTIDSPUNKT

02-06-2015 12:00:00


PUNKTER

54. Godkendelse af dagsorden til den 2. juni 2015
55. Beslutning om høring af ny struktur for skoler og dagtilbud
56. Drøfte opfølgning på omstillingsgruppernes arbejde
57. Drøfte principper for bæredygtige skoleafdelinger
58. Beslutning om emner til omstillinger i efteråret 2015
59. Beslutning om en ny politisk struktur med afsæt i kerneopgaver
60. Drøftelse af andet udkast til politiske effektmål
61. Orientering om elevernes undervisningsmiljø 2015
62. Orientering om borgerrådgiverens årsberetning 2014
63. Orientering om budgetrevision 2 2015
64. Orientering til mødet den 2. juni 2015
65. Eventuelt til mødet den 2. juni 2015



54. Godkendelse af dagsorden til den 2. juni 2015

Sagsgang og sagstype
 
Udvalget for Børn
 
Beslutningssag

Indstilling
 
Koncerndirektør Kenn Thomsen indstiller, at:
  1. dagsorden til mødet den 2. juni 2015 bliver godkendt.

Alternativ indstilling
Beskrivelse af sagen
Beskrivelse af alternativ indstilling
Økonomiske konsekvenser
Øvrige konsekvenser
Høring
Lovgrundlag – link
Sagshistorik, henvisninger
Beslutning i Udvalget for Børn den 02-06-2015
Godkendt.

Referat
Sagsfremstilling



55. Beslutning om høring af ny struktur for skoler og dagtilbud

Sagsgang og sagstype
 
Udvalget for Børn, Økonomiudvalget og byrådet
 
Beslutningssag

Indstilling
 
Koncerndirektør Kenn Thomsen indstiller at:

  1. forslag til ny distriktsstruktur for henholdsvis skoler og dagtilbud sendes i høring forud for endelig beslutning i byrådet.

  2. forslag til ny samlet ledelsesstruktur på skole- og dagtilbudsområdet sendes i høring forud for endelig beslutning i byrådet.

Alternativ indstilling
Beskrivelse af sagen
 
Baggrund
Baggrunden for de to forslag udspringer af initiativer igangsat af byrådet inden for det seneste år. Byrådet besluttede med budget 2015 at igangsætte et omstillingsprojekt med det formål at finde løsninger, som sikrer mere læring og bedre trivsel for børn og unge for færre midler. Økonomisk skal projektet bidrage med løsninger til, hvordan udgiften til dagtilbud og skoler inden 2018 kan reduceres med 21 mio. kr. ved blandt andet at mindske udgifter til ledelse og administration. 
 
Der har fra februar til juni 2015 været nedsat to omstillingsgrupper ”Bæredygtige skoler og dagtilbud” og ”Større og bedre udskolinger”. Her har byrådspolitikkere sammen med borgere, medarbejdere og ledere drøftet, hvordan børn og unge bedre rustes til at tage en ungdomsuddannelse – og hvordan vi bedst sikre at skoler og dagtilbud er fagligt og økonomiske bæredygtige.
 
Desuden har byrådet i efteråret 2014 under overskriften ”En stærk medspiller” besluttet en ny administrativ organisering og i den forbindelse er det tidligere børne- og ungeområde nu samlet i kerneområdet ”Læring og trivsel”.
 
Med afsæt i den ny organisering har administrationen arbejdet med forslag til principper for en ny ledelsesstruktur i skoler og dagtilbud, som skal understøtte intentionerne med ”En stærk medspiller”.

Forslaget til en ny distriktsstruktur og en ny måde at organisere ledelse på er tæt forbundet, da en ny ledelsesstruktur tager afsæt i, at skoler og dagtilbud organiseres i større geografiske områder med henblik på at reducere udgiften til ledelse, samt øge den faglige og økonomiske robusthed. Forslaget om en ny distriktsstruktur for skoler og dagtilbud er således en forudsætning for forslaget til ny ledelsesstruktur.
 
Forslag til ny distriktsstruktur for henholdsvis skole og dagtilbud
Skoleområdet og dagtilbudsområdet i Holbæk Kommune er i dag opdelt i otte distrikter, hvor der i hvert distrikt er én skole, som består af en eller flere skoleafdelinger og et dagtilbud med et eller flere børnehuse.
 
Forslaget betyder, at henholdsvis skole- og dagtilbudsstrukturen ændres, således at kommunen fremover opdeles i fire skole- og dagtilbudsdistrikter fremfor de nuværende otte distrikter.
Det betyder, at antallet af selvstændige skoler og dagtilbud ændres fra henholdsvis otte skoler og dagtilbud til henholdsvis fire skoler og fire dagtilbud.
Forslaget om ny struktur ændrer ikke på antallet af skoleafdelinger og antallet af børnehuse/dagpleje.
 
Konkret betyder forslaget, at:

Distrikt 1: Holbæk by udgør et geografisk distrikt svarende til en sammenlægning af Sofielundskolen og Isefjordskolen. Skolen i distriktet vil bestå af de tre skoleafdelinger beliggende i distriktet
 
Distrikt 2: Er en sammenlægning af distrikt Kildevangen og Elverdam. Skolen vil bestå af de seks skoleafdelinger, som i dag udgør Kildevangens skole og Elverdamsskolen.
Distrikt 3: Er en sammenlægning af distrikt Engskov og Tornved. Skolen vil bestå af fem skoleafdelinger, som i dag udgør Engskovskolen og Tornvedskolen.
 
Distrikt 4: Er en sammenlægning af distrikt Katrinedal og Ved Tuse Næs. Skolen vil bestå af de fire skoleafdelinger beliggende i distriktet.
 
På tilsvarende vis vil dagtilbuddet i de fire distrikter bestå af de børnehuse og dagplejere som i dag er beliggende i de fire nye distrikter.
 
Børn og forældre: Principper for børnenes placering på de enkelte afdelinger i distriktet ændres ikke ved forslaget. Byrådet har formuleret rammerne i styrelsesvedtægten (hvor blandt andet afstand mellem børnenes bopæl og skoleafdeling er et kriterie). Skolebestyrelsen fastlægger principper for børnenes placering. Det er skolelederen som i sidste ende træffer afgørelsen om, i hvilken klasse (og dermed afdeling) barnet skal gå.
 
Forældre tilbydes i dag som udgangspunkt plads i et dagtilbud inden for det distrikt, hvor man bor i. Ved beslutning om ny distriktsstruktur vil pasningsgarantien tage udgangspunkt i de nye distrikter. Fordelingen af pladser sker dog så vidt muligt i overensstemmelse med forældrenes ønsker.
 
Bestyrelsesstrukturen: Antallet af skolebestyrelser reduceres fra otte til fire svarende til antal skoler/dagtilbud. Ligeledes reduceres antal forældrebestyrelser i dagtilbud fra otte til fire. I en overgangsperiode kan bestyrelserne fra de skoler som sammenlægges fungere sammen indtil udløbet at de enkelte medlemmers valgperiode.
 
Ledelse: Der bliver færre skoleledere og dagtilbudsledere, da antallet af skoler og dagtilbud bliver mindre. Der vil fremover være fire skoleledere og fire dagtilbudsledere svarende til antal skoler og dagtilbud.
 
Forslag til ny ledelsesstruktur for dagtilbuds- og skoleområdet
Administrationen foreslår, at der besluttes nye principper for ledelse af skoler og dagtilbud. Formålet er – i samspil med en ny distriktsstruktur - at reducere udgifterne til ledelse og administration, samt styrke den faglige ledelse tæt på opgaveløsningen med det sigte, at øge alle børns læring og trivsel. Desuden vægtes en styrkelse af sammenhænget mellem dagtilbud og skole, såvel som samarbejdet med forældre og andre samarbejdspartner.
 
Principperne for den ny organisering er bygget op om:
o I hvert af de 4 distrikter er der én skoleleder og én dagtilbudsleder, der tilsammen udgør ledelsen af distriktet.
o Personaleledelsen og den daglige faglige ledelse varetages af pædagogiske ledere, der i udgangspunktet er leder for gennemsnitligt 25-30 medarbejdere. Det betyder, at der i skoleafdelinger og børnehuse med mange medarbejdere er mere end én pædagogisk leder. Tilsvarende kan én pædagogisk leder være leder for flere små enheder med få medarbejdere.
o De pædagogiske lederes opgaver og ansvar er organiseret således,
· at det i alle skoleafdelinger og børnehus er tydeligt, hvem der ”tegner” stedet og er den naturlige kontakt til forældre samt andre samarbejdspartnere
· at der sikres ledelse på kvalitetssikring og udvikling af de enkelte fagområder indenfor skole såvel som dagtilbud 
o At der i hvert distrikt er et læringscenter og et administrativt center, som betjener både dagtilbud og skole.
o At der i hvert distrikt ligeledes er en ”lærings- og trivselsleder”, hvis opgave er, at koordinere og kvalitetssikring indsatser, der er målrettet børn i udsatte positioner.
 

Beskrivelse af alternativ indstilling
Økonomiske konsekvenser
 
Ny distriktsstruktur vil betyde en budgetreduktion på 4,4 mio. kr. årligt på skole og dagtilbudsområdet fra 2017 og frem. I 2016 vil budgetreduktionen udgøre 5/12 af beløbet (dvs. de fem måneder fra 1. august til 31. december 2016). Budgetreduktionen svarer til, at der vil blive tildelt midler svarende til fire distrikter i stedet for otte. Tilsvarende vil området have færre udgifter til ledelse, da antal skole- og distriktsledere reduceres.
 
Ny ledelsesstruktur vil betyde mulighed for at reducere dagtilbud og skoleområde med yderligere 5,6 mio. kr. fra 2017 og 5/12 af beløbet i 2016. Dels via reduktioner i administration samt ledelse og dels via en justering af den nuværende tildelingsmodel, der tager højde for, at de nye distrikter vil have en større økonomisk robusthed.
 
Det samlede beløb på i alt 10 mio. kr. indgår, som et led i udmøntningen af den budgetreduktion, som byrådet besluttede med budget 2015, hvor byrådet med omstillingen Læring og Trivsel vil finde reduktioner for 21 mio. kr. med fuld virkning fra budget 2018.

Øvrige konsekvenser
Høring
 
Forslag om ny distriktsstruktur betyder ændring af skolestrukturen og høringsprocedurer er fastsat i folkeskoleloven. Forslaget sendes i otte ugers offentlig høring forud for endelig beslutning i byrådet.
 
For skolerne vedkommende følger den ændrede struktur skoleåret og forslaget har derfor virkning fra den 1. august 2016. For dagtilbud ændres strukturen ligeledes med fuld virkning fra 1. august 2016.
 
Forslag til ny ledelsesstruktur sendes i høring i skole- og dagtilbudsbestyrelser forud for endelig beslutning i byrådet. Den ny ledelsesstruktur har fuld virkning fra 1. august 2016.


Lovgrundlag – link
Sagshistorik, henvisninger
Beslutning i Udvalget for Børn den 02-06-2015
 
Et flertal bestående af Venstre og Socialdemokratiet indstiller at:
 
· Der i forbindelse med en mulig ny distriktsstruktur skal ses på en ny samlet ledelsesstruktur for dagtilbud og skoleområdet. Inden en egentlig høring iværksættes ønskes en yderligere inddragelse af skoleledere og distriktsledere. Dette for at belyse fordele og ulemper, ved det nuværende forslag samt en vurdering af en evt. anden og styrket samlet ledelsesstruktur.
 
· Den nye distriktsstruktur for skole og dagtilbud og en kommende ny ledelsesstruktur forventes at frigøre 10 mio. kr.
 
Enhedslisten stemmer imod at begge forslag sendes i høring. Enhedslisten ønsker i stedet at der gives en merbevilling til området, således at der kan fortsættes med den nuværende struktur – for derigennem at give både skole og dagtilbud ro til arbejdet med at opfylde ambitionerne i skolereformen.
 
Dansk Folkeparti stemmer nej til indstillingen og ønsker en nærmere redegørelse, for hvilke konsekvenser det får for de enkelte skoleafdelinger.

Sagsfremstilling
Referat

caseno15-24615_#3304830_v1_ny ledelsesstruktur for skoler og dagtilbud d. 28.05.2015 .pdf
caseno15-24615_#3305580_v1_bilag, oversigt over nye distrikter, 28.5.2015.pdf.pdf

Bilag

Ny ledelsesstruktur for skoler og dagtilbud d. 28.05.2015
Bilag, oversigt over nye distrikter, 28.5.2015.pdf


56. Drøfte opfølgning på omstillingsgruppernes arbejde

Sagsgang og sagstype
 
Udvalget for Børn
 
Drøftelsessag

Indstilling
 
Koncerndirektør Kenn Thomsen indstiller, at udvalget:

  1. drøfter det videre arbejde med omstillingen ”Bæredygtige skoler og børnehuse” og ”Større og bedre udskolingsmiljøer”.

Alternativ indstilling
Beskrivelse af sagen
 
Baggrund
Byrådet besluttede med budget 2015 at igangsætte et omstillingsprojekt med det formål at finde løsninger, som sikrer mere læring og bedre trivsel for børn og unge for færre midler. Økonomisk skal projektet bidrage med løsninger til, hvordan udgiften til dagtilbud og skoler inden 2018 kan reduceres med 21 mio. kr. ved blandt andet, at reducere antallet af matrikler, hvor der drives dagtilbud og skole samt mindske udgifterne til ledelse og administration.
 
Debatoplægget som blev sendt til offentlig debat i marts måned bestod af følgende debatemner:
 
Tre temaer der handlede om Økonomisk og fagligt bæredygtige skoler og børnehuse:
 
Fire temaer der handlede om Større og bedre udskolingsmiljøer:
 
Grupperne har nu afsluttet et forløb, der har budt på livlig debat og mange meninger om, hvilken vej politikerne skal gå for sikre mere læring og bedre trivsel for færre penge.
 
Alt materiale og opsamlinger fra de to gruppers arbejde kan læses på kommunens hjemmeside.
 
Byrådets videre arbejde med at sikre bæredygtige skoler og dagtilbud
 
Et nyt spor som kan udledes af arbejdet i omstillingsgrupperne er idé og input til, at børnehus(e) og skoleafdeling flytter sammen i de lokaleområder, hvor det er muligt. Her er blandet andet blevet peget på, at en organisatorisk og fysisk nærhed mellem dagtilbud og skole også kan være med til at understøtte sammenhængen i børns læring i dagtilbud og skole.
 
Et andet af de spor, som har været debatteret er at lægge skoleafdelinger sammen for at sikre faglig og økonomisk bæredygtighed. Debatten i omstillingsgrupperne og på debatmøderne har været med at fået foldet ud, hvad en bæredygtig skoleafdeling vil sige – set ud fra mange forskellige synspunkter. Administration har på den baggrund udarbejdet udkast til et dialogredskab, som byråd og bestyrelser kan anvende i deres fremtidige dialoger om en afdelings bæredygtighed. Læs mere om udkastet til dialogredskab i særskilt dagsordenpunkt på udvalgets dagsorden.

Herudover er et af de input, som også er kommet frem i forårets arbejde, at se på en ny organisering af skoler og dagtilbud i få men større distrikter. Det vil give mulighed for at reducere udgift til ledelse og optimere administration samt øge de nye områders faglige og økonomiske robusthed. Se særskilt sag på udvalgets dagsorden om forslag til ny struktur og skoler og dagtilbud og ny ledelsesstruktur.
 
Byrådets videre arbejde med større og bedre udskolingsmiljøer
 
Omstillingsgruppen Større og bedre udskolingsmiljøer har arbejdet med gode rammer og kvalitet i udskolingen. Særligt udskolingen skal understøtte eleverne i at blive parate til at indgå i et ungdomsuddannelsesforløb og skal give dem en viden om arbejdsmarkedet.

I opsamlingen på arbejdet er der udarbejdet en række anbefalinger til at skabe bedre udskolingsmiljøer – som i overskriftsform lyder:
 
Læring og trivsel til alle unge
Flere valgmuligheder, mere tydelige læringsmål og uddannelsesmål for den enkelte gerne koblet til kontaktlærerordninger.  
 
Øget samarbejde på tværs af de nuværende udskolingsafdelinger
Flere målrettet tilbud med fokus på faglige miljø for alle unge, større undervisningsdifferentiering - niveaudeling i forløb, linjer / profiler.
 
Sammenhæng med ungdomsuddannelserne
Øget og udbygget samarbejde så det også favner erhvervslivet, nye former for vejledningsaktiviteter og udvikling af praktikforløb.
 
- Udvikling af strategi og handleplan for bedre udskolingsmiljøer
- Politiske temadrøftelser i løbet af efteråret?

Beskrivelse af alternativ indstilling
Økonomiske konsekvenser
Øvrige konsekvenser
Høring
Lovgrundlag – link
Sagshistorik, henvisninger
Beslutning i Udvalget for Børn den 02-06-2015
 
Administrationen anmodes om at udarbejde et beslutningsoplæg, hvor det er muligt at børnehus(e) og skoleafdeling flytter sammen.
Dette belyses i lokalområderne: Vipperød, Stestrup, St. Merløse, Ugerløse, Udby og Knabstrup. Konkret skal de fysiske rammer for at flytte sammen belyses, herunder muligheden for at reducere bygningsdriften til skole og dagtilbud.
 
Dansk Folkeparti, ønsker ikke at der udarbejdes et beslutningsoplæg på dette spor vedr. Sammenlægninger i nævnte byer i punktet
 
Der skal arbejdes videre med at udvikle bedre udskolingsmiljøer hvor anbefalingerne fra omstillingsarbejdet inddrages i forslagene til løsninger.

Referat
Sagsfremstilling



57. Drøfte principper for bæredygtige skoleafdelinger

Sagsgang og sagstype
 
Udvalget for Børn
 
Drøftelsessag


Indstilling
 
Koncerndirektør Kenn Thomsen indstiller, at udvalget:
 
  1. drøfter principper for fagligt og økonomisk bæredygtige skoler.

Alternativ indstilling
Beskrivelse af sagen
             
Administrationen har udarbejdet et udkast til et dialogredskab, som byråd og bestyrelser kan anvende til at drøfte om en skoleafdeling er faglig og økonomisk bæredygtig, og hvilke handlinger der i givet fald er brug for.
 
Dialogredskabet består af en række indikatorer på faglig og økonomisk bæredygtighed. Det er bygget op i forhold til tre niveauer af bæredygtighed. Der er ikke tale om en facitliste for bæredygtighed, men netop om opmærksomhedspunkter, der skal danne baggrund for en dialog om en afdelings bæredygtighed.
 
En nærmere beskrivelse af indikatorer på bæredygtighed er vedlagt som bilag i sagen. Nedenfor er oplistet uddrag fra bilaget:
 
 
Dialogredskabet er udarbejdet med udgangspunkt i en række af de input, som er kommet fra omstillingsgrupperne. Her er kommet mange bud på, hvad der kendetegner en god skole – og hvad skolerne skal gøre mere af. Her har der blandt andet været peget på, at kommunens skoler skal profilere sig mere og gør mere brug af forældresamarbejde og involvering i skolen.
 
Den videre proces
Formålet med drøftelsen er at få en indikation af om den forslåede model er anvendelig, som grundlag for fremtidige dialoger med skolebestyrelserne om en skoleafdelings bæredygtighed.
 
I første omgang har administrationen udarbejdet et udkast set i relation til en skoleafdeling. Hvis udvalget ønsker, at arbejde videre med dialogværktøjet for bæredygtighed vil administrationen udarbejde et oplæg, der også omfatter dagtilbudsområdet. I et eventuelt videre arbejde vil administrationen inddrage bestyrelsernes idéer og input til et dialogværktøj.
 
Baggrund
Byrådet besluttede med budget 2015 at sætte et omstillingsprojekt i gang med det formål at finde løsninger, som sikrer mere læring og bedre trivsel for børn og unge for færre penge. Konkret skal der i omstillingen findes løsninger til, hvordan udgifter til skoler og dagtilbud kan reduceres med 21 mio. kr. inden 2018.
 
Der har fra februar til juni 2015 været nedsat to omstillingsgrupper ”Bæredygtige skoler og dagtilbud” og ”Større og bedre udskolinger”. Her har byrådspolitikkere sammen med borgere, medarbejdere og ledere drøftet, hvordan børn og unge bedre rustes til at tage en ungdomsuddannelse – og hvordan vi bedst sikre at skoler og dagtilbud er fagligt og økonomiske bæredygtige.
 
Et af debatemner har handlet om at lægge skoleafdelinger sammen for at øge faglig og økonomiske bæredygtighed. I den sammenhæng har flere deltagere efterlyst en nærmere definition af hvad bæredygtighed er.

Beskrivelse af alternativ indstilling
Økonomiske konsekvenser
Øvrige konsekvenser
Høring
Lovgrundlag – link
Sagshistorik, henvisninger
Beslutning i Udvalget for Børn den 02-06-2015
 
Der udarbejdes på baggrund af drøftelsen et nyt oplæg til videre drøftelse.
 
Dansk Folkeparti kan ikke bakke op om Dialogredskabet, grøn, gule og rød, vi mener at det er en uheldig vej at gå med den form for gradbøjning af skoleafdelinger og den signalværdi, der ligger i konceptet.

Referat
Sagsfremstilling

caseno15-26114_#3298640_v1_udkast til dialogværktøj - bæredygtige skoler, d. 21.5.2015.docx

Bilag

Udkast til dialogværktøj - bæredygtige skoler, d. 21.5.2015


58. Beslutning om emner til omstillinger i efteråret 2015

Sagsgang og sagstype
 
De stående udvalg, Økonomiudvalget, byrådet
 
Beslutningssag

Indstilling
 
Administrerende direktør Hans Søie indstiller, at:
  1. byrådet igangsætter følgende omstillinger under Holbæk i Fællesskab i efteråret 2015:

Alternativ indstilling
Beskrivelse af sagen
 
Baggrund
 
Som et element i Holbæk i Fællesskab har byrådet besluttet at arbejde med politiske omstillinger.
 
De politiske omstillinger har to formål. Dels skal omstillingerne arbejde på nye måder med inddragelse af borgere, virksomheder og øvrige aktører. Dels skal omstillingerne bidrage til den økonomiske udfordring i budget 2016 – 2019. Holbæk i Fællesskab skal samlet set pege på mulige budgetreduktioner på 50 millioner i 2016 og 50 millioner i 2017.
 
Planlægningen af de nye omstillinger skal tage udgangspunkt i de hidtidige erfaringer, og ikke mindst forholde sig til den omfattende arbejdsbyrde som arbejdet i omstillingsgrupperne har medført for både politikere og administration. Derfor skal der på nuværende tidspunkt ikke fastlægges metode og arbejdsform, udvalgene skal alene forholde sig til emner til efterårets omstillinger.
 
Arbejdet med politiske omstillinger kan ske på mange måder. Byrådets hidtidige måde at arbejde med omstillingsgrupper på er blot en mulighed. På byrådets sommerseminar bliver byrådet præsenteret for en evaluering af omstillingsgruppernes arbejde. På den baggrund får byrådet mulighed for at drøfte arbejdsformen i de kommende omstillinger, herunder ressourcemæssige forhold. I planlægningen af de nye omstillinger vil der desuden blive lagt vægt på, at formen og omfanget for omstillingerne bliver tilpasset temaet på en sådan måde, at arbejdet bliver værdiskabende for alle parter.
 
Byrådet havde en indledende drøftelse af tre nye omstillinger på byrådets temamøde i april. Perspektiver fra denne drøftelse er indarbejdet i emnebeskrivelserne.
 
Formål
 
Den overordnede proces for arbejdet med politiske omstillinger er skitseret nedenfor. Der tages afsæt i de emnebeskrivelser, som blev drøftet på byrådets temamøde i april 2015.
 
Desuden drøftes emnet til den politiske omstilling - Det gode liv på plejecentre og bosteder i egen bolig. Emnet blev omtalt på byrådets vinterseminar 2014 og forelagt på byrådets temamøde i april med henblik på opstart oktober 2015.
 
For at realisere den økonomiske udfordring fremlægger administrationen desuden forslag til en femte politisk omstilling under kerneopgaven Ansvar for fremtiden.
 
Proces for politiske omstillinger
  1. Emnerne for omstillingerne, der skal arbejdes med fra efteråret 2015, bliver behandlet i de stående udvalg fra d. 1. – 3. juni, i Økonomiudvalget d. 10. juni og byrådet d. 17. juni.
  2. På byrådets sommerseminar den 25. juni drøftes tilrettelæggelsen af arbejdsformen i omstillingerne. Tilrettelæggelsen tager udgangspunkt i drøftelserne i udvalgene samt evaluering og læringspointer fra arbejdet med omstillinger i Holbæk Kommune.
  3. Baseret på byrådets drøftelser på sommerseminaret udarbejdes et endeligt kommissorium for de omstillinger, der skal indgå i byrådets budgetcamp den 13. og 14. august 2015.
  4. Arbejdet i omstillingerne forventes at starte i uge 43. I den mellemliggende periode tilrettelægges organisering og arbejdsform baseret på kommissorierne. Byrådets inddrages undervejs i tilrettelæggelsen.
 
Fokus for de politiske omstillinger er følgende:

Beskrivelse af alternativ indstilling
Økonomiske konsekvenser
Øvrige konsekvenser
Høring
Lovgrundlag – link
Sagshistorik, henvisninger
Beslutning i Udvalget for Børn den 02-06-2015
 
Udvalget for Børn kan støtte at der bliver et omstillingsprojekt vedr:
Dansk Folkeparti stemmer nej til indstillingen og har som minimum et ønske om at beslutningen udskydes til efter evalueringen på byrådets seminar den 25.06.2015.
 
Enhedslisten ønsker at der bliver et omstillingsprojekt om Landdistrikter.

Sagsfremstilling
Referat

caseno15-21562_#3298800_v1_ny beskæftigelsesindsats i lyset af refusionsreformen.pdf
caseno15-21562_#3298799_v1_noter fra byrådets temamøde 15. april 2015 - udvikling af det specialiserede socialområde for unge o.pdf
caseno15-21562_#3298786_v1_det gode liv på plejecentre, boenheder og i eget hjem.pdf
caseno15-21562_#3299501_v2_familieindsats og forebyggelse.pdf
caseno15-21562_#3305376_v1_grønne arealer og snerydning.pdf
caseno15-21562_#3305809_v1_udvikling af det specialiserede socialområde for unge og voksne.docx

Bilag

Ny beskæftigelsesindsats i lyset af refusionsreformen
Noter fra byrådets temamøde 15. april 2015 - Udvikling af det specialiserede socialområde for unge og voksne
Det gode liv på plejecentre, boenheder og i eget hjem
Familieindsats og forebyggelse
Grønne arealer og snerydning
Udvikling af det specialiserede socialområde for unge og voksne


59. Beslutning om en ny politisk struktur med afsæt i kerneopgaver

Sagsgang og sagstype
 
Udvalget for Arbejdsmarkedet, Udvalget for Børn, Udvalget for Klima og Miljø, Udvalget for Kultur og Fritid og Udvalget for Voksne – Økonomiudvalget - byrådet
 
Beslutningssag

Indstilling
Borgmester Søren Kjærsgaard indstiller, at byrådet beslutter, at:
  1. byrådets fem stående udvalg organiseres med afsæt i kerneopgaverne
  2. de nye stående udvalg får følgende navne
    1. Udvalget for Læring og Trivsel for Børn
    2. Udvalget Aktiv Hele Livet – Sundhed og Omsorg
    3. Udvalget for Uddannelse og Job
    4. Udvalget for Bæredygtig Fremtid
    5. Udvalget for Kultur, Fritid og Fællesskab

Alternativ indstilling
Beskrivelse af sagen
 
Byrådet besluttede i oktober 2014 rammen for kerneopgaverne i Holbæk Kommune med de seks kerneopgaver: fællesskab, læring og trivsel, uddannelse til alle unge, alle kan bidrage, aktiv hele livet og ansvar for fremtiden. Efterfølgende vedtog byrådet ”En stærk medspiller”, hvorefter administrationen i Holbæk Kommune med virkning fra den 1. januar 2015 er organiseret efter kerneopgaverne.
 
Efter implementeringen af ”En stærk medspiller” er den manglende sammenhæng mellem den nuværende politiske udvalgsstruktur og kerneopgaverne blevet meget synlig. Den manglende sammenhæng mellem den politiske struktur og kerneopgaverne giver i det daglige en række udfordringer. Det er vanskeligt for borgere og virksomheder at se, hvilket udvalg en konkret sag hører under, og forankringen af centrale politiske styringsredskaber som f. eks. budget, politikker og effektmål er vanskelig, da de går på tværs af flere udvalg i den nuværende struktur.
 
Byrådet har på temamødet i november 2014 drøftet en mulig ny politisk struktur. Det blev da af flere tilkendegivet, at byrådet kunne overveje at indføre en udvalgsstruktur, der tager afsæt i kerneopgaverne, når den administrative omstrukturering er på plads.
 
På byrådets temamøde i marts 2014 blev byrådet præsenteret for en skitse til en mulig ny politisk udvalgsstruktur med de to nuværende projektudvalg, et Økonomiudvalg og fem nye stående udvalg organiseret med afsæt i kerneopgaverne.
 
Efter den indledende drøftelse på temamødet i marts af en mulig ny organisering af de stående udvalg med afsæt i kerneopgaverne, har de nuværende stående udvalg inden for det enkelte udvalgs område og Økonomiudvalget drøftet mulige navne og opgaver i forhold til kerneopgaverne i en eventuel ny udvalgsstruktur.
 
Byrådet fortsatte på baggrund af tilbagemeldingerne fra udvalgene på temamødet i maj 2015 drøftelsen af en mulig ny politisk struktur, hvor de fem stående udvalg organiseres efter kerneopgaverne. Herefter er det op til byrådet formelt at beslutte, om byrådets fem stående udvalg fremover skal organiseres med afsæt i kerneopgaverne.
 
Sagen her drejer sig udelukkende om, hvorvidt den nuværende model med to projektudvalg, et Økonomiudvalg og fem stående udvalg skal tilpasses de seks kerneopgaver, byrådet besluttede i oktober 2014, eller ej. Spørgsmål om antallet af henholdsvis stående udvalg og projektudvalg, den fremtidige politikerrolle og tilsvarende indgår ikke i denne sag.
 
Såfremt byrådet nu træffer en formel beslutning om, at de fem stående udvalg skal organiseres med afsæt i kerneopgaverne, vil byrådet efter sommerferien få forelagt et udkast til en styrelsesvedtægt.

Beskrivelse af alternativ indstilling
Økonomiske konsekvenser
Øvrige konsekvenser
Høring
Lovgrundlag – link
Sagshistorik, henvisninger
Økonomiudvalget møde 6/5 2015

Beslutning i Udvalget for Børn den 02-06-2015
 
Det anbefales at udvalgets navn fremover bliver:
Udvalget ”Læring og Trivsel for Børn & Unge”

Referat
Sagsfremstilling



60. Drøftelse af andet udkast til politiske effektmål

Sagsgang og sagstype
 
Udvalget for Børn
 
Drøftelsessag

Indstilling
 
Koncerndirektør Kenn Thomsen indstiller, at Udvalget for Børn
  1. drøfter 2. udkast til politiske effektmål.

Alternativ indstilling
Beskrivelse af sagen
 
De overordnede, politiske effektmål er Byrådets og fællesskabets samlede mål. De er med til at gøre det tydeligt, hvilken forandring der skal skabes for borgere og virksomheder, og hvilken værdi Byrådet forventer at få ud af de penge, der er afsat i budgettet.
 
Drøftelse af 2. udkast til politiske effektmål
På de stående udvalgs møderække i april 2015 blev 1. udkast til politiske effektmål drøftet. På baggrund af tilbagemeldinger fra disse møder har administrationen revideret og udarbejdet et 2. udkast til politiske effektmål.
 
1. udkast handlede om, hvilke overordnede emner der bør være i fokus i de politiske effektmål. 2. udkast handler – inden for disse overordnede emner – om, hvordan status på effektmålene er i dag (”nulpunktsmåling”), samt bud på en fremskrivning af den nuværende status hen over de kommende år. De fremsatte bud er foreslået på baggrund af tilgængelige data og er derfor udtryk for de ”bedst mulige” indikator på nuværende tidspunkt.
 
De stående udvalg skal med det udgangspunkt drøfte, i hvilken takt effektmålene skal opnås, det vil sige drøfte ambitionsniveauet omkring, hvor meget udviklingen forventes at hhv. stige/falde inden for den næste fireårs periode.
 
Administrationen foreslår, at udvalget drøfter følgende spørgsmål:
 
· Er ambitionsniveauet passende for kerneopgaven Fællesskab?
· Er ambitionsniveauet passende for kerneopgaven Læring og Trivsel?
· Er ambitionsniveauet passende for kerneopgaven Uddannelse til alle?
 
2. udkast til politiske effektmål for ”Fællesskab” er:
 
1. Kultur og Fritid: Flere 0-24 årige borgere tager del i fællesskabet og er aktive i foreninger eller fritidsklub
2. Folkesundhed: Alle borgere opnår bedre sundhed og trivsel
a) Færre borgere føler sig ensomme og står uden for fællesskaberne
b) Højst 7 % af de +16 årige borgere har et overforbrug af alkohol
3. Demokrati: Flere borgere deltager i valg til byråd, regionsråd, folketing og europaparlament
4. Demokrati: Flere borgere deltager aktivt i udviklingen i kommunen
2. udkast til politiske effektmål for ”Læring og trivsel” er:
 
1. 96 % af børnene inkluderes og undervises i en almindelig klasse i grundskolen (folkeskole/friskole)
2. Flere børn trives bedre
3. Færre 0-15 årige har behov for at blive anbragt uden for hjemmet
4. Flere unge opnår, ved grundskolens 9. klasses afgangsprøve, bedre faglige kompetencer og karaktergennemsnittet stiger til landsgennemsnittet
5. Flere børn gennemfører grundskolens afgangsprøve med minimum karakteren 02 og opnår mulighed for at få adgang til en ungdomsuddannelse
 
2. udkast til politiske effektmål for ”Uddannelse til alle” er:
 
1. Flere i den erhvervsaktive alder har en erhvervskompetencegivende uddannelse
2. Andelen af 25-29 årige, der ikke har en uddannelse ud over folkeskoleniveau, falder
3. 71,5 % unge har 5 år efter 9. klasse gennemført en ungdomsuddannelse
4. Andelen af 18-29 årige, der har behov for at modtage uddannelsesydelse, falder
5. Antallet af unge, der har behov for anbringelse/botilbud, falder
 
2. udkast til politiske effektmål for alle kerneopgaver er vedlagt i bilag 1.
 
Den videre proces med at fastlægge politiske effektmål
Efter de stående udvalgs kvalificering af de politiske effektmål drøfter Byrådet den 17. juni det samlede forslag til politiske effektmål, hvorefter effektmålene vil blive endelig besluttet som led i byrådets vedtagelse af budget 2016.

Beskrivelse af alternativ indstilling
Økonomiske konsekvenser
Øvrige konsekvenser
Høring
Lovgrundlag – link
Sagshistorik, henvisninger
Beslutning i Udvalget for Børn den 02-06-2015
 
2. udkast til politiske effektmål drøftet – på baggrund af drøftelsen tilrettes oplægget i den videre proces.

Referat
Sagsfremstilling

caseno14-19420_#3298294_v1_bilag 2. udkast til politiske effektmål.pdf.pdf

Bilag

Bilag 2. udkast til politiske effektmål.pdf


61. Orientering om elevernes undervisningsmiljø 2015

Sagsgang og sagstype
 
Udvalget for Børn
 
Orienteringssag


Indstilling
 
Koncerndirektør Kenn Thomsen indstiller, at:

1. orientering om elevernes trivsel tages til efterretning

Alternativ indstilling
Beskrivelse af sagen
 
Et af skolereformens tre nationale mål er, at elevernes trivsel skal styrkes. For at understøtte kommunernes arbejde med målet gennemføres der i alle landets folkeskoler og specialskoler en national trivselsmåling hvert år.
Første måling foregik i januar kvartal i år. De tilbagevendende målinger af elevernes trivsel vil udgøre et grundlag for, at kommunen og skoler kan arbejde systematisk med trivsel og undervisningsmiljø på baggrund af data, som kan sammenlignes med data for hele landet og hvor den enkelte skole og kommunen vil kunne følge sin egen udvikling år for år.
 
Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for eleverne i fjerde til niende klasse. Elever i børnehaveklasse til tredje klasse har fået 20 mere enkle spørgsmål. Det er muligt at benytte højtlæsningsfunktion for alle elever. Trivselsmålingen er gennemført som en digital spørgeskemaundersøgelse, der forestås af TNS Gallup. Eleverne har besvaret spørgsmålene individuelt.
 
Trivselsmålingens data indgår som grundlag for de dialoger, der føres mellem fagcenter og skolernes ledelse med henblik på at understøtte skolernes udvikling af elevernes undervisningsmiljø

Resultaterne for Holbæk Kommune

I alt 5600 elever har svaret i Holbæk, hvilket er en meget høj andel af eleverne. Generelt er langt den overvejende del af eleverne tilfredse med deres undervisningsmiljø. Dette gælder både deres vurdering af den personlige trivsel, samarbejdet med kammerater og lærere, oplevelsen af at få et godt udbytte af undervisningen og skolens fysiske rammer. Set i relation til landet som helhed trives Holbæks elever lidt mindre godt, men der er tale om mindre afvigelser på typisk 2 til 5 procentpoint.
Da det er første gang, at denne standardiserede måling er foretaget, er det ikke muligt at sammenligne med tidligere års undersøgelser af elevernes undervisningsmiljø.
Dataene fra trivselsmåling 2015 er bilag i sagen.

Opmærksomhedspunkter

Fagcentret har valgt tre opmærksomhedspunkter fra undersøgelsen ud:
 
Bag den store generelle tilfredshed kan det læses, at fire procent af eleverne i fjerde til niende klasse giver udtryk for, at de er blevet moppet. Dette svarer til landsgennemsnittet.
 
Det ser ud til at forstyrrende uro i timerne er et generelt problem, som forholdsvis mange elever er påvirket af. Således vurderer knap 58 % af eleverne i fjerde til niende klasse, at lærerne kun en gang imellem, sjældent eller aldrig får skabt ro, når der er larm i klassen. På landsplan vurderer 57 % af eleverne, at det forholder sig sådan.
 
Der er en tydelig tendens til, at eleverne oplever, at de ikke er inddraget i, hvad der skal foregå i undervisningen. 83 % af eleverne i fjerde til niende klasse vurderer, at de en gang imellem, sjældent eller aldrig er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen. På landsplan er det 82 % af eleverne, der oplever dette.

Opfølgning

Trivselsmålingens data indgår i den samlede pakke af data om skolen, som er grundlaget for de dialoger, der føres mellem fagcenter og skolens ledelse med henblik på at understøtte skolernes udvikling af elevernes undervisningsmiljø.
Trivselsmålingen giver anledning til et øget fokus på:
 
Holbæk Kommune deltager i A.P. Møllerforløbet ”Program for læringsledelse”. I dette program er elevernes trivsel en vigtig komponent, bl.a. med udvikling af teamene omkring klasserne, samt fokus på inklusion og elevernes medinddragelse.


Beskrivelse af alternativ indstilling
Økonomiske konsekvenser
Øvrige konsekvenser
Høring
Lovgrundlag – link
 
Folkeskoleloven

Sagshistorik, henvisninger
Beslutning i Udvalget for Børn den 02-06-2015
 
Taget til efterretning.

Sagsfremstilling
Referat

caseno15-25346_#3290964_v1_20150513 trivselsundersøgelse 2015 - fjerde til niende klasse.pdf.pdf
caseno15-25346_#3290963_v1_20150513 trivselsundersøgelse 2015 - børnehaveklasse til tredje klasse.pdf.pdf

Bilag

20150513 Trivselsundersøgelse 2015 - Fjerde til niende klasse.pdf
20150513 Trivselsundersøgelse 2015 - børnehaveklasse til tredje klasse.pdf


62. Orientering om borgerrådgiverens årsberetning 2014

Sagsgang og sagstype
De stående udvalg, Økonomiudvalget, byrådet
 
Orienteringssag

Indstilling
Borgerrådgiveren indstiller, at byrådet:
  1. tager Borgerrådgivningens beretning 2014 til efterretning.

Alternativ indstilling
Beskrivelse af sagen
Borgerrådgivningen i Holbæk Kommune har eksisteret siden den 1. januar 2007 efter beslutning truffet af Byrådet den 29. november 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen.
 
Der udarbejdes en gang årligt beretning til Byrådet, som forelægges til politisk drøftelse.
 
Nyansat Borgerrådgiver pr. 1. maj 2014.
Som det forhåbentlig er bekendt er der ansat ny Borgerrådgiver pr. 1. maj 2014.
I den forbindelse kan der være en vis usikkerhed med hensyn til registrering og dermed en vis forsigtighed med at sammenligne registreringer med tidligere år.
 
Borgerrådgiveren vil, hvilket den nye organisationsopbygning også påkræver, finde en ny optimal måde at registrere på i 2015.
 
Selve beretningen er i 2014 opbygget i en prosa- og bilagsdel. De enkelte oversigter/statistikker er samlet i bilagsdelen.
 
Borger/Borgerrådgivning:
Borgerrådgivningen tilstræber at modtage den enkelte borger med respekt og forståelse. Udgangspunktet er, at borgeren henvender sig fordi borgeren har et problem og ikke for at forstyrre. Borgeren skal opleve at blive modtaget, som et unikt menneske.
Det peger de tilbagemeldinger vi får fra borgerne også på, men vi har opmærksomhed på, at man som ansat i en offentlig organisation altid kan gøre tingene på en anderledes, mere hensigtsmæssig og bedre måde. Vi er her for borgeren!
 
Borgerrådgivning/administration:
Den nye borgerrådgiver har oplevet en god og venlig modtagelse i hele organisationen og der opleves en generel forståelse for eksistensen og opgaveløsningen.
Oplevelsen ved ny tiltrædelse og iagttagelser i den efterfølgende periode var en oplevelse af en meget søjleopdelt organisation, hvor der ikke var optimal kommunikation mellem de enkelte afdelinger og vilje til indsigt og kommunikation mellem medarbejdere i de enkelte søjler. Det medførte at borgere efter kontakt til en fejlagtig afdeling selv måtte forsøge, at finde rette vej til rette afdeling eller kontakte Borgerrådgivningen. I den anledning ser Borgerrådgivningen frem til den nye organisationsopbygning –
 
Kerneopgaverne er den værdi, kommunen vil skabe for og med borgere og virksomheder.
 
Det forventes at den enkelte medarbejder træffer afgørelse/beslutning og står ”på mål” for beslutningen. Det er i den forbindelse vigtigt med fokus på, at organisationsopbygning og ombygning ikke automatisk medfører bedre borgerservice, men at borgerservice afhænger af den enkelte medarbejders ”mindset”.
 
Generelt foregår den daglige dialog med afdelinger og medarbejdere. Problemer og oplevelser tages op med de respektive afdelinger og ledelser, når behovet er til stede. Der er i 2014 aftalt og gennemført faste møder med Familiecentret, Socialcentret, Arbejdsmarkedscentret og Borger- og Organisationsservice.
 
Samarbejdet og dialogen til organisationen opleves fra Borgerrådgivningens side, som stort set uproblematisk. Mange henvendelser har ført til hurtige og smidige afklaringer/løsninger og eller forståelse til gavn for både borger og administration.
 
Borgerrådgiveren som bisidder opleves herfra som værende et aktiv for både den enkelte borger, men også for medarbejderen/afdelingen.
 
Det er fortsat meget positivt, at Familiecentret har fået en fast person, der tager sig af behandlingen af klager samt henvendelser, hvor borgere ikke kan komme igennem til sagsbehandler og eller få svar på deres ansøgning/spørgsmål. 
 
 
Kommentarer til datamaterialet:
Samlede antal 1. gangs henvendelser til borgervejledningen i 2014.
Antallet af henvendelser i 2014 er faldet til 1203 mod 1414 henvendelser i 2013. 
Det kan ved mindre analyse konstateres, at den nye Borgerrådgiver ikke har registreret 1. gangs henvendelser fra organisationen og samarbejdspartnere udenfor organisationen i samme omfang som tidligere Borgerrådgiver. Dette kan sammenholdt med ”skift på posten” anses som årsag.
 
Yderligere oplysninger vedrørende møder, møder med tolk, førstegangshenvendelser, antal sager og antal lukkede sager fremgår af selve rapporten og bilag til rapporten som er vedlagt dagsordenen.
 
Borger/administration:
Kommunikation/dialog mellem borger og Holbæk Kommune er også i 2014 et område, der giver udfordringer:
 
Bemærkninger og kritiske områder:
 
Sagsbehandling af ansøgning om overlevelseshjælp.
Ved henvendelser, hvor borgere søger om overlevelseshjælp, opleves en forbedring i forhold til tidligere, hvor der kunne gå op til 3 uger før de fik en afgørelse. I de sager henvender borgeren sig løbende til både borgerrådgivningen og Ydelseskontoret, hvilket giver unødige afbrydelser i flere afdelinger (tidsrøvere).
 
Langvarige afklaringsforløb i Jobcenter.
Mange henvendelser har været vedr. langvarige forløb, hvor borgeren har været af den opfattelse, at der var gang i en førtidspensionssag etc., hvilket ikke nødvendigvis er tilfældet. Derfor er det vigtigt, at den enkelte borger oplyses om og forstår, hvad det er der sker i borgerens forløb.
I forbindelse med de langvarige forløb har der været urimelige lange ventetider til møder i rehabiliteringsteamet. Det ser dog ud til at ekstramøder har medført forbedring.
 
Overholdelse af tidsfrister vedr. §50 samt anmodning om aktindsigt.
De lovgivningsmæssige tidsfrister (§50, aktindsigt) bør overholdes, men det sker ikke altid. I de tilfælde, hvor det af forskellige årsager ikke kan overholdes, bør borgeren have besked.
 
Postmodtagelse.
Det er ved fremsendelse af post vigtigt, at posten journaliseres og fremsendes rette person/afdeling.
 
Kommunikation.
Når borgeren skal opleve sig set, hørt og respekteret er der plads til forbedring i kommunikationen mellem borger og medarbejdere i Holbæk Kommune.
 
Inklusion og dysleksi.
Folkeskolereformen fylder blandt borgerne meget. Specielt fylder den inkluderende folkeskole. Såvel administration som presse og Borgerrådgivning har været involveret i sager vedrørende børn med dysleksi (ordblindhed). Efter Ankestyrelsens afgørelse i disse sager er der behov for refleksion i folkeskolen over hvornår indsatsen iværksættes, hvilken indsats der skal iværksættes og hvilke hjælpemidler/kurser/støtteforanstaltninger der skal tilbydes elev/forældre.
 
 
Anbefalinger:
Kommunikation mellem borger og Holbæk Kommune er stadig et område, der giver udfordringer:

Beskrivelse af alternativ indstilling
Økonomiske konsekvenser
Øvrige konsekvenser
Høring
Lovgrundlag – link
Sagshistorik, henvisninger
Beslutning i Udvalget for Børn den 02-06-2015
 
Taget til efterretning.

Sagsfremstilling
Referat

caseno15-20578_#3288516_v1_borgerrådgiverens beretning 2014.pdf.pdf
caseno15-20578_#3288506_v1_bilag til borgerrådgiverens årsberetning 2014.pdf.pdf
caseno15-20578_#3299471_v1_alle kan bidrages kommentar til borgerrådgiverens beretning for 2014..pdf

Bilag

Borgerrådgiverens beretning 2014.pdf
Bilag til Borgerrådgiverens årsberetning 2014.pdf
Alle kan bidrages kommentar til borgerrådgiverens beretning for 2014.


63. Orientering om budgetrevision 2 2015

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Børn, Økonomiudvalget og byrådet
 
Orienteringssag

Indstilling
Koncerndirektør Kenn Thomsen indstiller, at:
 
  1. udvalget tager budgetrevision 2 pr. april 2015 til efterretning.

Alternativ indstilling
Beskrivelse af sagen
Udvalget for Børn
 
Budgetrevision 2
April 2015
 
Holbæk Kommune
 
”En stærk Medspiller” så dagens lys den 1. januar. Organisationsændringen betyder store ændringer i hele den administrative struktur. Der er brudt op på de vante samarbejdsflader og ansvarsområder for, at vi bedre kan rette vores indsats mod borgerne! Men organisationsændringen har ingen betydning for, hvordan vi følger op på økonomien.
 
Ved Budgetrevision 1 synliggjorde vi udfordringer omkring tjenestemandspensioner og udvidelse af Elmelunden. Koncernledelsen følger disse udfordringer nøje og løsninger på udfordringerne forventes effektueret senest ved budgetrevision 3.
 
Ved Økonomi- og aktivitetsopfølgningen februar 2015 synliggjorde vi en udfordring omkring udgifterne til flygtninge som både er forsørgelsesudgifter og udgifter til danskundervisning samt afledte udgifter til administration. I forhold til regeringsaftalen om økonomien for 2015, er flygtningekvoten for Holbæk Kommune tredoblet.
 
Vi synliggjorde også, ved Økonomi- og aktivitetsopfølgningen februar 2015, at det så ud til at tendensen fra 2014, med faldende udgifter for de forsikrede ledige, vil fortsætte i 2015. Dette forhold er ikke længere gældende, da vi ser en stagnering på området. Samtidig ser vi en forøgelse af udgifterne til løn til forsikrede ledige, der er ansat i job med løntilskud. Årsagen til dette er, at vi modtager mindre i tilskud, når kommunen ansætter en forsikret ledig.
 
Denne budgetrevision er præget af flere større afvigelser.
 
Væsentligst er stadig de flere flygtninge vi skal modtage. Vi forventer at modtage i størrelsesordenen 180 – 225 flygtninge i 2015. Det skal ses i sammenhæng med, at vi modtog 98 i 2014. Efter ét år kan man opnå familiesammenføring hvilket betyder, at vi nu modtager familiesammenførte til de flygtninge vi modtog sidste år. Flygtninge modtager forsørgelse, tilbud om danskundervisning og de skal indkvarteres.
 
Indenfor de seneste måneder er vi blevet klogere og kan se, at det påvirker vores økonomi meget. Vi bliver som altid kompenseret for vores udgifter, men ikke fuldt ud og god indsigt i hvordan og hvornår, indgår i økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL. Koncernledelsen vil følge området tæt, med henblik på at finde løsninger.
 
Et andet forhold er øget tilgang til kontant- og uddannelseshjælp. Det forventes, at give udfordringer med at indfri de vedtagne målsætninger på 2 omstillingsprojekter, som netop skulle reducere forbruget. Det drejer sig om omstillingsprojekterne: ”Alle kan bidrage” og ”Uddannelse til alle”.
 
Børne- og elevtallene er faldende og vi forventer derfor ikke, at skulle bruge så mange penge på området som oprindeligt. Ved budgetrevision 1 forventede vi, at vi skulle bruge en del flere penge til befordring af børnene. Vores forventning er nu, at vi ikke skal bruge helt så mange penge, men det er stadig mange penge, der skal bruges til befordring.
 
Budgetrevisionen er præget af at overførelsessagen blev godkendt i byrådet i marts måned. Det betyder for en stund, at driftsudgifterne forventes at stige med 88 mio. kr. Det var helt forudsigeligt og det påvirker resultatet væsentligt på nuværende tidspunkt. Men som altid forventer vi, at driftsoverførslerne til efterfølgende år vil påvirke resultatet, så vi kommer tættere på forventningerne fra budgetvedtagelsen i oktober 2014.
 
Udvalget for Børn
 
Vi forventer et mindreforbrug på 19,2 mio. kr.
 
Mindreforbruget skyldes primært at der er færre børn i dagtilbud, skoler og sfo end forudsat i budgettet. Der ud over er der mindreforbrug på både almen- og specialbefordring. Børnemyndighed forventer stigninger i udgifter til dagbehandling. 
 
Tabel 2: Forventet mer-/ mindreforbrug på politikområder.
Mio. kr.
Oprindeligt Budget     2015
Korrigeret Budget   2015
Forventet regnskab april 2015
Forventet afvigelse april 2015
Heraf forventet tillægs-bevilling
 
A
B
C
D=C-B
G
Politikområde 4
672,2
697,8
683,7
-14,1
-8,5
Politikområde 5
259,0
265,9
263,7
-2,2
-2,4
Politikområde 6
231,8
243,5
240,6
-2,9
1,4
Total - Udvalget for Børn
1.163,0
1.207,3
1.188,0
-19,2
-9,5
Anm: Eventuelle differencer skyldes afrundinger.
 
Samlet set er der forventning om et mindreforbrug på 19,2 mio. kr. Der er forventning om, at de 9,5 mio. kr. kan føres til kassen til budgetrevision 3. Vi forventer, at der bliver søgt om overføring af 10 mio. kr. fra 2015 til 2016.

Beskrivelse af alternativ indstilling
Økonomiske konsekvenser
Øvrige konsekvenser
Høring
Lovgrundlag – link
Sagshistorik, henvisninger
Beslutning i Udvalget for Børn den 02-06-2015
 
Tages til efterretning.

Referat
Sagsfremstilling

caseno15-930_#3304814_v1_br_2_2015-20_ub.pdf

Bilag

BR_2_2015-20_UB


64. Orientering til mødet den 2. juni 2015

Sagsgang og sagstype
 
Udvalget for Børn
 
Orienteringssag

Indstilling
 
Koncerndirektør Kenn Thomsen indstiller, at følgende orienteringer bliver taget til efterretning:
 
  1. orientering om politisk møde om folkeskolen afholdt af Kommunernes Landsforening d. 29. april 2015. Udvalgsmedlem Karen Thestrup Clausen som deltog i mødet giver en kort orientering.
 
  1. orientering om forespørgsel fra Karen Thestrup Clausen om hvilke specialiserede skoletilbud, som udbydes i Holbæk Kommune og hvilke specialiserede tilbud i andre kommuner, som folkeskolerne benytter. Administrationen udarbejder en orienteringssag til udvalgets møde den 23. juni 2015.

Alternativ indstilling
Beskrivelse af sagen
Beskrivelse af alternativ indstilling
Økonomiske konsekvenser
Øvrige konsekvenser
Høring
Lovgrundlag – link
Sagshistorik, henvisninger
Beslutning i Udvalget for Børn den 02-06-2015
 
Orienteringer taget til efterretning.

Referat
Sagsfremstilling



65. Eventuelt til mødet den 2. juni 2015

Sagsgang og sagstype
 
Udvalget for Børn
 
Orienteringssag

Indstilling
 
Eventuelt:

Alternativ indstilling
Beskrivelse af sagen
Beskrivelse af alternativ indstilling
Økonomiske konsekvenser
Øvrige konsekvenser
Høring
Lovgrundlag – link
Sagshistorik, henvisninger
Beslutning i Udvalget for Børn den 02-06-2015
 
Intet.

Referat
Sagsfremstilling