UDVALG

14-17 Byrådet

MØDE

Referat fra tillægsdagsorden

STED

Byrådssalen, Rådhusvej 1

STARTTIDSPUNKT

25-01-2017 18:00:00

SLUTTIDSPUNKT

25-01-2017 22:00:00


PUNKTER

15. Godkendelse af tillægsdagsorden til mødet den 25. januar 2017
16. Godkendelse af ny styrelsesvedtægt mm - ændring af vederlag



15. Godkendelse af tillægsdagsorden til mødet den 25. januar 2017

Godkendelse af tillægsdagsorden til mødet den 25. januar 2017

Sagsgang og sagstype
Byrådet
Beslutningssag

Indstilling
Administrerende direktør Rasmus Bjerregaard indstiller, at:
  1. tillægsdagsordenen til mødet den 25. januar 2017 godkendes

Beslutning i Byrådet den 25-01-2017
Godkendt




16. Godkendelse af ny styrelsesvedtægt mm - ændring af vederlag

Godkendelse af ny styrelsesvedtægt mm - ændring af vederlag

Sagsgang og sagstype
Byrådet
 
Beslutningssag

Indstilling
Administrerende direktør Rasmus Bjerregaard indstiller, at byrådet:
  1. godkender udkastet til ny styrelsesvedtægt for Holbæk Kommune og samtidig beslutter at procentsatserne, der fremgår af udkastet til ny styrelsesvedtægt, for vederlagene til første viceborgmester, formændene for projektudvalgene og de menige udvalgsmedlemmer ændres med virkning fra den 1. januar 2017. 

Beskrivelse af sagen
Baggrund
Byrådet besluttede den 14. december 2016, at vederlagene til første viceborgmester, udvalgsformændene og de menige udvalgsmedlemmer ikke stiger med 31,4 % i 2017, men fastholdes på det nuværende niveau. Dette kræver for så vidt angår vederlagene til formændene for de stående udvalg og Børn og Unge-udvalget en ændring af styrelsesvedtægten. For de øvrige vederlags vedkommende kræver det en byrådsbeslutning truffet forud for og med virkning for mindst et regnskabsår ad gangen.
 
Baggrunden for byrådets beslutning af 14. december 2016 er, at et bredt flertal af partier i Folketinget den 3. oktober 2016 indgik en aftale, som bl.a. indebar, at borgmestrenes vederlag forhøjes med 31,4 % fra den 1. januar 2017. Indenrigsministeriet har den 9. december 2016 udstedt en ny vederlagsbekendtgørelse bekendtgørelse nr. 1530 af 9. december 2016 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelse af kommunale hverv.
 
Hvis byrådet ikke ændrer den gældende styrelsesvedtægt og ændrer procentsatserne for vederlagene til de menige udvalgsmedlemmer, projektudvalgsformændene og første viceborgmester, stiger vederlagene til udvalgsformændene, de menige medlemmer af udvalgene og første viceborgmester derfor med 31,4 % svarende til stigningen i borgmesterens vederlag den 1. januar 2017. Det vil i 2017 uden den regulering, der kommer den 1. april 2017, medføre en merudgift på 765.554 kr. til vederlag til byrådsmedlemmerne. Denne udgift er der ikke budgetteret med i det vedtagne budget 2017 - 2021.
 
 
Vederlag til formændene for de stående udvalg samt Børn og Unge-udvalget   
Det følger af vederlagsbekendtgørelsens § 7, stk. 2, at byrådet i styresvedtægten træffer beslutning om vederlag til formændene for de stående udvalg samt Børn og Unge-udvalget. Da en ændring af styrelsesvedtægten skal behandles to gange i byrådet, kan ændringerne af procentsatserne for disse vederlag først få virkning fra den 1. februar 2017.
 
Formændene for disse udvalg får derfor i januar 2017 udbetalt et vederlag, der er 31,4 % større end vederlaget i 2016. Dette er der i udkastet til ny styrelsesvedtægt taget højde for således, at. procentsatsen for vederlagene for de resterende 11 måneder af 2017 er beregnet sådan, at det samlede vederlag for 2017 - uden den regulering, der kommer den 1. april 2017 - nominelt for hver udvalgsformand kommer til at udgøre det samme kronebeløb, som de gør i 2016.
 
 
Vederlag til første viceborgmester, formændene for projektudvalg og menige udvalgsmedlemmer
Procentsatserne for vederlagene til første viceborgmester, formændene for projektudvalgene og de menige udvalgsmedlemmer kan ændres ved en byrådsbeslutning. Denne beslutning skal imidlertid træffes forud for og med virkning for mindst et regnskabsår. Derfor skal byrådet nu beslutte at ændre disse procentsatser, således at de får virkning fra den 1. januar 2017.
 
Procentsatserne er beregnet sådan, at de enkelte vederlag samlet i 2017 - uden den regulering, der kommer den 1. april 2017 - nominelt kommer til at udgøre det samme kronebeløb, som de gør i 2016.
 
 
Den videre proces
Byrådet kan, når KL’s forhandlinger med regeringen om DUT-kompensation som følge af den aftale, et bredt flertal af partierne i Folketinget har indgået, er afsluttet, i forbindelse med budgetprocessen for 2018 prioritere, at vederlagene til udvalgsformænd, menige udvalgsmedlemmer og første viceborgmester fra 1. januar 2018 stiger helt eller delvist op til rammen på 325 % af borgmesterens vederlag.
 
Det nyvalgte byråd kan i det første kvartal 2018 træffe beslutning om ændring af vederlagenes størrelse med virkning fra den 1. i måneden efter beslutningens vedtagelse.

Lovgrundlag – link
Bekendtgørelse nr. 1530 af 9. december 2016 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelse af kommunale hverv

Beslutning i Byrådet den 21-12-2016
Et flertal bestående af 26 (A, B, O, V og Ø) - besluttede, at forslaget til ny styrelsesvedtægt overgår til anden behandling på byrådets ordinære møde i januar 2017, og at procentsatserne for vederlagene til første viceborgmester, formændene for projektudvalgene og de menige medlemmer af Økonomiudvalget, de stående udvalg, projektudvalgene, og Børn og Unge-Udvalget ændres til de procentsatser, der fremgår af forslaget til ny styrelsesvedtægt, med virkning fra den 1. januar 2017.
Imod stemte 1 (C).

Beslutning i Byrådet den 25-01-2017
Godkendt


caseno16-57369_#4053829_v1_udkast til ny styrelsesvedtægt.docx
caseno16-57369_#4053885_v1_ny styrelsesvedtægt - skema.docx
caseno16-57369_#4062366_v1_skema - vederlag.docx

Bilag

Udkast til ny styrelsesvedtægt
Ny styrelsesvedtægt - skema
Skema - vederlag