UDVALG

Socialudvalget

MØDE

Referat

STED

Kanalstræde 2, mødelokale 0.13

STARTTIDSPUNKT

31-01-2018 16:00:00

SLUTTIDSPUNKT

31-01-2018 18:00:00


PUNKTER

1. Godkendelse af dagsorden til mødet d. 31. januar 2018
2. Valg af formand og næstformand
3. Godkendelse af tid og sted for udvalgets ordinære møder i 2018
4. Orientering om udvalgets område
5. Orientering om budgetrevision 1 2018
6. Orienteringer
7. Underskriftsark



1. Godkendelse af dagsorden til mødet d. 31. januar 2018

Godkendelse af dagsorden til mødet d. 31. januar 2018

Sagsgang og sagstype
Socialudvalget

Beslutningssag


Indstilling
Koncerndirektør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:

  1. dagsorden til mødet den 31. januar 2018 bliver godkendt.

Beslutning i Socialudvalget den 31-01-2018
Godkendt.




2. Valg af formand og næstformand

Valg af formand og næstformand

Sagsgang og sagstype
Socialudvalget

Beslutningssag



Indstilling
Koncerndirektør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:
  1. Socialudvalget vælger en formand og en næstformand blandt sine medlemmer


Beskrivelse af sagen
Valgene foretages som flertalsvalg.


Lovgrundlag – link
Lov om kommunernes styrelse §§ 22 og 24


Beslutning i Socialudvalget den 31-01-2018
Bente Juul Röttig (SF) valgt som formand. Rasmus Brandstrup Larsen (V) valgt som næstformand.




3. Godkendelse af tid og sted for udvalgets ordinære møder i 2018

Godkendelse af tid og sted for udvalgets ordinære møder i 2018

Sagsgang og sagstype
Socialudvalget

Beslutningssag



Indstilling
Koncerndirektør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:
  1. Socialudvalget godkender administrationens forslag til, hvor og hvornår udvalgets ordinære møder afholdes i resten af 2018



Beskrivelse af sagen
Administrationen foreslår, at udvalgets ordinære møder i resten af 2018 afholdes i mødecentret på adressen Kanalstræde 2, 4300 Holbæk, kl. 14-16 på følgende datoer:
 
 
Udvalget kan i løbet af året beslutte at flytte stedet for afholdelsen af et eller flere kommende møder. Sådanne beslutninger kræver enighed i udvalget.


Lovgrundlag – link
Lov om kommunernes styrelse §20

Beslutning i Socialudvalget den 31-01-2018
Mødeplan godkendt, dog ændres tidspunktet fra kl. 16.00 – 18.00. Der planlægges besøg på forskellige institutioner af en halv dags varighed på andre datoer.




4. Orientering om udvalgets område

Orientering om udvalgets område

Sagsgang og sagstype
Socialudvalget

Orienteringssag



Indstilling
Koncerndirektør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:
  1. Socialudvalget tager den korte overordnede introduktion til udvalgets område til efterretning


Beskrivelse af sagen
På mødet præsenteres udvalgets område.


Beslutning i Socialudvalget den 31-01-2018
Orientering taget til efterretning.




5. Orientering om budgetrevision 1 2018

Orientering om budgetrevision 1 2018

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Børn og Skole, Udvalget for Ældre og Sundhed, Socialudvalget, Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse, Udvalget for Klima og Miljø, Udvalget for Kultur og Fritid, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen
 
Orienteringssag

 

Indstilling
Kommunaldirektør Rasmus Bjerregaard indstiller, at
  1. orienteringen om budgetrevision 1 tages til efterretning

 

Beskrivelse af sagen
Budgetopfølgning i 2018
 
Budgetrevisioner
Dette er den første af fire budgetrevisioner i 2018.
 
Formålet med budgetrevisionerne er, at Kommunalbestyrelsen får et overblik over kommunens samlede økonomi – herunder forventningerne til årets forbrug. Det er også ved budgetrevisionerne, at Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at omprioritere budget mellem politikområderne.
 
Administrationen indstiller en omprioritering mellem politikområder, hvis forventningerne til årets forbrug viser, at der er uforbrugte midler et sted, som kan dække et forventet merforbrug et andet sted.
 
Budgetrevision 1 ligger så tidligt på året, at forventningen til årets forbrug er lig med budgettet. Derfor er der ved budgetrevision 1 ikke brug for at Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om omprioritering af budgettet, og derfor er denne sag en orienteringssag. Budgetrevision 2-4 vil være beslutningssager.
 
Ved denne første budgetrevision orienteres Kommunalbestyrelsen alene om de tilpasninger, der er nødvendige for, at korrigeret budget stemmer overens med det, der er besluttet. Tilpasningerne ved budgetrevision 1 vedrører to ting. 1) Korrektioner der gør, at økonomisystemet afspejler det vedtagne budget samt 2) beslutninger, der er truffet i byrådet efter budgetvedtagelsen om anvendelse af et beløb.
 
Den anden og den tredje budgetrevision behandles i Kommunalbestyrelsen i henholdsvis maj og september måned. Ved disse budgetrevisioner præsenteres Kommunalbestyrelsen for det forventede årsforbrug, og administrationen indstiller om nødvendigt omprioriteringer af budgettet.
 
Når der omprioriteres mellem politikområder, kaldes det en omplacering.
 
Når der omprioriteres, og der tages penge op af kassen eller lægges penge i kassen, kaldes det en tillægsbevilling.
 
Jævnfør det 3. styringsprincip for Holbæk Kommune gives der kun kassefinansieret tillægsbevilling som følge af merudgift til midtvejsreguleringen af kommunale bloktilskud.
 
Den sidste og fjerde budgetrevision udarbejdes på samme grundlag som budgetrevision 2 og 3. Ved budgetrevision 4 vil puljen afsat til uforudsete udgifter blive fordelt i det omfang, der er brug for det. Budgetrevision 4 behandles i Kommunalbestyrelsen i december.
 
Udgiftsdrivere
På de stående udvalgsmøder præsenteres udvalget for udgiftsdrivere.
Udgiftsdriverne skal give overblik og indblik i de væsentligste dele af udvalgets økonomi.
Udgiftsdriverne vil være koblet til budgetforudsætningerne, og skal gøre det overskueligt for udvalgene at følge den økonomiske udvikling på hvert politikområde.
 
Budgetrevision 1
Tilpasningerne ved budgetrevision 1 vedrører to ting. 1) Korrektioner der gør, at økonomisystemet afspejler det vedtagne budget. 2) Beslutninger, der er truffet i byrådet efter budgetvedtagelsen om anvendelsen af et beløb.
 
Korrektioner
Korrektionerne vedrører i år to ting. For det første er der efter 2. behandlingen af budgettet for 2018-2021 nogle beløb, som ikke er kommet korrekt ind i økonomisystemet. Det retter vi nu op på.
 
For det andet er der i forbindelse med overgangen til nyt økonomisystem nogle beløb, som er kommet ind på en forkert konto på et forkert politikområde. For at økonomisystemet skal afspejle det, som er besluttet, skal disse beløb flyttes på plads.
 
Efter korrektionerne er driftsbudgettet samlet set på samme niveau som før, men balancen mellem driftsudgifter indenfor servicerammen og udenfor servicerammen er ændret. Den væsentligste forklaring er, at budgettet til aktivitetsbestemt medfinansiering nu lægges på plads udenfor servicerammen rent konteringsmæssigt. Omlægningen er således af ren teknisk karakter og hverken øger eller formindsker kommunens økonomiske råderum. Samlet set betyder det, at driftsbudgettet nu ligger ca. 6 mio. kr. under servicerammen.
 
Beslutninger efter budgetvedtagelsen
I budgetaftalen blev afsat 20 mio. kr. til småbørnsområdet. Den13. december 2017 besluttede byrådet, at 0,75 mio. kr. skal anvendes til flere medarbejdere i Sundhedsplejen målrettet den tidlige indsats i forbindelse med skiftet mellem hjem og dagtilbud. Derfor flyttes 0,75 mio. kr. fra politikområde Almene Dagtilbud til politikområde Sundhed børn og unge – begge under Udvalget Børn og Skole.
 
På byrådsmødet den 13. december 2017 besluttede byrådet at bevilge ekstratilskud til NVPRO/Campus. Tilskuddet er på 486.000 kr. (2018-priser), og skal tages fra puljen til uforudsete udgifter på 20 mio. kr.
 
Korrektioner og nye beslutninger vil indgå i det korrigerede budget.
 
I bilag 1 er et overblik over flytningerne mellem politiområder.
 
I bilag 2 er en beskrivelse af korrektionerne.
 
 
Ny viden siden vedtagelsen af budgettet
Siden budgetvedtagelsen er der sket nogle ændringer, som får indflydelse på forbruget i 2018. Det drejer sig om:
 
Jævnfør det 3. princip for økonomistyring i Holbæk Kommune gives der ikke kassefinansierede tillægsbevillinger. Derfor skal udgifter, der ikke var kendt ved budgetvedtagelsen, afholdes indenfor politikområdets budget.
 
Administrationen vil løbende indstille handlingsforslag, der sikrer, at budgettet overholdes.
 
 
Kendt viden fra budgetrevision 4 2017
Ved budgetrevision 4 2017 var der en forventning om, at der i 2018 skal bruges ekstra mange kræfter på at overholde budgettet på henholdsvis beskæftigelsesområdet og på det specialiserede voksensocialområde. På disse to områder er der særligt fokus på at lave tilpasninger, der sikrer budgetoverholdelse. I det omfang det ikke er muligt at overholde budgettet, fremlægger administrationen handlingsforslag til politisk beslutning.
 
 
Budget 2018
Herunder er en oversigt over budgettet for 2018. Den første kolonne viser det forventede forbrug på drift i 2017 på baggrund af oktober data. De øvrige budgetposter fremskrives ikke mellem årene, og indgår derfor ikke i tabellen. Den anden kolonne med Oprindeligt Budget viser budgettet, som det ligger i Økonomisystemet i januar 2018. Normalt vil det oprindelige budget afspejle det budget, som oprindeligt bliver vedtaget. I år vil det ikke være tilfældet på grund af de nævnte korrektioner.
 
Den tredje kolonne viser det korrigerede budget. Det korrigerede budget afspejler det budget, som aktuelt er gældende. Det korrigerede budget er lig med det oprindelige budget plus nye beslutninger truffet af Kommunalbestyrelsen siden budgetvedtagelsen plus tilpasninger af beløb, der lå forkert i oprindeligt budget.
 
 
Mio. kr.
2018-priser
Forventet forbrug
BR4 2017
Oprindeligt
Budget 2018
Korrigeret
Budget 2018
Indtægter
 
-4.344,5
-4.344,5
Drift i alt
4.031,8
4.098,5
4.098,5
-Økonomiudvalget
448,3
491,7
491,3
-Børn og Skole
925,9
935,0
934,7
-Ældre og Sundhed
796,0
838,1
838,0
-Socialudvalget
626,8
623,7
623,8
-Beskæftigelse og Uddannelse
998,9
976,6
977,3
-Klima og Miljø
127,5
121,5
121,6
-Kultur og Fritid
108,5
111,9
111,8
Renter
 
21,7
21,7
Anlæg
 
154,2
154,2
Finansiering
 
31,1
31,1
 
 
 
 
Resultat i alt
 
-38,9
-38,9
 
 
 
 
Ændring af kassebeholdning
Forøgelse (+), Forbrug (-)
 
38,9
38,9
NOTE: Difference i sumbeløb skyldes afrunding.

Beslutning i Socialudvalget den 31-01-2018
Orientering taget til efterretning.


caseno18-1623_#4422760_v1_bilag 1 - overblik over beløb der flyttes.pdf
caseno18-1623_#4422753_v1_bilag 2 - korrektioner.pdf

Bilag

Bilag 1 - Overblik over beløb der flyttes
Bilag 2 - Korrektioner


6. Orienteringer

Orienteringer

Sagsgang og sagstype
Socialudvalget

Orienteringssag



Beskrivelse af sagen
Eventuelle orienteringer fra formanden
Eventuelle orienteringer fra medlemmerne
Eventuelle orienteringer fra direktionen

Forventede sager på de næste tre møder i udvalget:
 
Mødet den 27. februar
· Opfølgning af budget 2018
Udgiftsdrivere og forventet regnskab 2017
 
· Budget 2019
Processen for udvalgets budgetarbejde, de nye rammers betydning for udvalgets budget samt første drøftelse af effektiviserings- og besparelser.
 
Mødet den 20. marts
· Beslutning om sagsbehandlingstider
Byrådet fastsætter fristerne for, hvor lang tid der må gå, før borgeren får en afgørelse i sager inden for det sociale og det beskæftigelsesmæssige område.
 
· Opfølgning på budget 2018
Status på udgiftsdrivere
 
· Budget 2019
Arbejdet med forudsætninger for B 2019 påbegyndes samt drøftelse af forslag til effektiviseringer- og besparelser
 
Mødet den 24. april
· Beslutning om administrationsgrundlag
Servicelovens §95 BPA-ordning kontante tilskud, §100 Merudgifter, §102 tilbud af behandlingsmæssig karakter, §119 Pasning af døende.
 
· Opfølgning på budget 2018
Budgetrevision 2 (herunder status på udgiftsdrivere)
 
· Budget 2019
Arbejdet med forudsætninger for B 2019 fortsætter samt drøftelse af forslag til effektiviseringer- og besparelser


Beslutning i Socialudvalget den 31-01-2018
Gensidige orienteringer taget til efterretning. Formanden informerede om invitationer fra forskellige foreninger. Aftalt at formanden vurderer om besøg er relevant, og aftaler evt. møder, hvor resten af udvalgsmedlemmerne inviteres.




7. Underskriftsark

Underskriftsark