UDVALG

Udvalget for Ældre og Sundhed

MØDE

Referat

STED

Holbæk Sundhedscenter, Sportsbyen, Sports allé 1,

STARTTIDSPUNKT

25-11-2019 08:00:00

SLUTTIDSPUNKT

25-11-2019 11:00:00


PUNKTER

98. Godkendelse af dagsorden til mødet den 25. november
99. Beslutning om ikke at etablere kommunal fritvalgsordning med private genoptræningsklinikker
100. Beslutning om Budgetrevision 4, 2019
101. Godkendelse - Styrkelse af hjemmeplejen, udmøntning af budget 2020-2023
102. Beslutning om Toppens fortsættelse
103. Godkendelse af rehabiliteringsstrategi
104. Beslutning om indgåelse af velfærdsalliance med DBU
105. Orienteringer
106. Underskriftsark



98. Godkendelse af dagsorden til mødet den 25. november

Godkendelse af dagsorden til mødet den 25. november
Sagsgang og sagstype

Udvalget Ældre og Sundhed

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. dagsorden til mødet den 25. november bliver godkendt
Beslutning i Udvalget for Ældre og Sundhed den 25-11-2019

Indstilles godkendt





99. Beslutning om ikke at etablere kommunal fritvalgsordning med private genoptræningsklinikker

Beslutning om ikke at etablere kommunal fritvalgsordning med private genoptræningsklinikker
Sagsgang og sagstype

Beslutningssag

Udvalget for Ældre og Sundhed, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Administrationen indstiller, at

  1. der ikke gennemføres et udbud med henblik på etablering af en kommunal fritvalgsordning med private genoptræningsklinikker
Beskrivelse af sagen

Tidligere beslutning

Den 17. juni 2015 beslutter kommunalbestyrelsen, at borgere i Holbæk Kommune skal have mulighed for frit valg af leverandør på en række genoptræningsforløb. Hensigten er, at borgere med behov for genoptræning skal kunne vælge mellem det kommunale genoptræningscenter eller en privat klinik. Beslutningen bliver ikke taget med økonomisk gevinst for øje, men med henblik på at øge borgernes tilfredshed ved at kunne modtage genoptræning tættere på ens bopæl eller ved en allerede kendt klinik.

Samtidig beslutter kommunalbestyrelsen, at det frie valg skal etableres ved udbud af en godkendelsesmodel. Dermed vil ordningen komme til at omfatte de private klinikker, som er interesserede i at levere på samme vilkår og pris, som det kommunale genoptræningscenter.

Kommunal fritvalgsordning

Administrationen sætter arbejdet i gang. I den forbindelse bliver det tydeligt, at der er en række ting, som kan have afgørende indflydelse på, om de private klinikker vil finde opgaven attraktiv.

  • Der er en øget kompleksitet i ydelserne, hvor borgerne har behov for flere samtidige og sammenhængende forløb i samarbejde med hjemmeplejen, de aktive centre på ældreområdet, jobcenteret mv. Det kan være en udfordring for de private klinikker at løfte denne opgave tilfredsstillende.
  • De private klinikker vil skulle varetage en del administrative procedurer omkring de visiterede borgere, fx bestilling af kørsel og dokumentation i det kommunale omsorgssystem.
  • Den kommunale pris er som udgangspunkt lavere end de private klinikkers. Det skyldes primært, at genoptræningen modtager mange borgere og har bedre mulighed for at lave holdtræning.

Arbejdet med at udbyde en kommunal fritvalgsordning forsinkes, fordi et nyt omsorgssystem skal implementeres i kommunen. Systemet skal også bruges af de private og det er derfor afgørende at systemet er ordentligt i drift og at der er ressourcer til oplæring.

Inden fritvalgs-ordningen på genoptræning i Holbæk Kommune bliver en realitet, kommer regeringen med et udspil, som berører området. Administrationen sætter derfor arbejdet helt i ro, da det er uvist hvilken betydning det vil få.

Lovbestemt frit valg

Regeringsudspillet medfører i 2018, at folketinget vedtager en ændring af Sundhedsloven. Lovændringen giver borgere, som udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan, ret til at modtage genoptræning hos en privat leverandør, som KL har indgået aftale med, hvis det kommunale genoptræningscenter ikke kan tilbyde opstart inden for 7 dage efter udskrivning.

Det lovbestemte frie valg adskiller sig primært fra den kommunale fritvalgsordning på følgende punkter:

  • Frit valg af privat klinik, hvis kommunalt genoptræningscenter ikke kan tilbyde opstart af forløb inden for 7 hverdage og privat klinik, kan tilbyde opstart af genoptræning før det kommunale genoptræningscenter
  • De private klinikker får betaling i henhold til takster fastsat af KL
  • De private klinikker skal udelukkende varetage genoptræning, ikke administrative procedurer omkring de visiterede borgere eller anvende kommunens omsorgssystem.

Indstilling

Det kommunale genoptræningscenter er flyttet til Sundhedscenteret i Sportsbyen og tilbyder kommunens borgere professionelle genoptræningsforløb i gode nye faciliteter. Siden det lovbestemte frie valg er trådt i kraft, har Sundhedscenteret tilbudt alle borgere at opstarte genoptræningsforløb indenfor 7 kalenderdage efter udskrivning fra sygehuset – på nær én.

Ændringen af Sundhedslovens § 140 har medført, at KL har indgået aftaler med private leverandører af genoptræning, som borgerne frit kan vælge, hvis Sundhedscenteret ikke kan tilbyde opstart indenfor 7 dage.

I lyset af at borgerne nu er sikret en hurtig start i genoptræningsforløb enten i Sundhedscenteret eller ved privat klinik, vurderer administrationen, at fordelene ved at etablere en kommunal fritvalgsordning ikke længere opvejer udfordringerne. 

Der er begrundet tvivl om, hvorvidt de private klinikker har ønske om at tilslutte sig en kommunalt udbudt godkendelsesordning med frit valg fra dag 1, idet indtjeningsmulighederne er begrænsede, når de skal levere på samme vilkår og til samme pris, som Sundhedscenteret.

Fremtid – Genoptræning og behandling

I efteråret 2019 vil de private klinikker blive inviteret på besøg i Sundhedscenteret til en dialog omkring, hvordan vi bedst muligt kan samarbejde om at give kommunens borgere den bedste behandling.

Sundhedscenteret varetager udelukkende genoptræning. I de situationer, hvor genoptræning ikke er den rette behandling, eller hvor borgeren vil have gavn af supplerende behandling til genoptræningen, er det relevant for borgerne, at der henvises til private klinikker og samarbejdes om den bedst mulige løsning for borgeren.

Leder af Holbæk Sundhedscenter Liselotte Bonde Jensen deltager under behandlingen af dette punkt.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Sagshistorik, henvisninger

Byrådet den 17. juni 2015: Punkt 138: Beslutning om etablering af frit valg på genoptræning

Beslutning i Udvalget for Ældre og Sundhed den 25-11-2019

Indstilling indstilles godkendt





100. Beslutning om Budgetrevision 4, 2019

Beslutning om Budgetrevision 4, 2019
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Kultur og Fritid, Udvalget for Ældre og Sundhed, Udvalget for Klima og Miljø, Udvalget for Børn og Skole, Udvalget for Uddannelse og Beskæftigelse, Socialudvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. der gives tillægsbevilling på 21,1 mio. kr. på politikområde Beskæftigelse og Uddannelse og 0,8 mio. kr. på politikområde Dagundervisning under Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse samt 18,0 mio. kr. på politikområde Voksenspecialområdet under Socialudvalget, finansieret af kassen
  2. der gives negativ tillægsbevilling til buffer til uforudsete udgifter på 19,2 mio. kr. som lægges i kassen
  3. der gives anlægsbevilling på 21 mio. kr. til Asfalt under Udvalget for Klima og Miljø som frigives og finansieres af negativ tillægsbevilling på 21 mio. kr. på drift under Udvalget for Klima og Miljø
  4. øvrige omplaceringer og tillægsbevillinger som fremgår af bilag 1 godkendes
  5. der udarbejdes handleplaner på Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse
Beskrivelse af sagen

Med budgetrevision (herefter BR) 4 forventes det at driftsbudgettet overholdes. Der forventes således et mindreforbrug på de samlede driftsudgifter på 20,3 mio.kr. i forhold til det korrigerede budget.

Sammenlignes i stedet med det oprindelige budget, er der en forventning om merforbrug på 32,0 mio.kr. heraf tegner serviceudgifterne sig for 7,8 mio. kr.

Merforbruget på serviceudgifterne har været i fokus ved såvel BR2 som BR3. Ved BR2 forventedes et merforbrug på 33,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget og dermed i forhold til kommunens måltal for service. Derfor besluttede Kommunalbestyrelsen tilbageholdenhed på forbrug af drift i hele organisationen. Ved BR3 var forventningen et merforbrug på 19,7 mio. kr. på serviceudgifterne – i forhold til kommunens måltal for service. For at sikre, at budgettet til serviceudgifter ikke blev overskredet, indførte Kommunalbestyrelsen derfor yderligere tilbageholdenhed i forbruget. Herudover blev der ved BR3 iværksat flytning af anlægsudgifter væk fra servicerammen mm., som samlet set betød, at det forventede merforbrug på service ville være på 14,5 mio. kr., inden den yderligere tilbageholdenhed blev iværksat. 

 

Den yderligere tilbageholdenhed har medført, at forventningen til merforbruget er nede på 7,8 mio. kr. ved BR4. Men da rammen til serviceudgifter er blevet reduceret siden BR3, er den reelle overskridelse af serviceudgifterne på 9,9 mio. kr. (beskrevet i afsnit om serviceramme nedenfor).

 

Forventninger til totaloversigtens resultat i BR4

Med BR 4 forventes resultatet af regnskabet at blive et overskud på 20,1 mio. kr.

Det svarer til et samlet mindreforbrug på 123,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget stammer fra både drift og anlæg.

I forhold til det oprindelige budget er der tale om et forventet mindreforbrug på 4,5 mio. kr. Det dækker blandt andet over et merforbrug på 32,0 mio. kr. på driften og et mindreforbrug på 36,6 mio. kr. på anlæg.

Det forventede merforbrug på 32,0 mio.kr. på driften består af forventet merforbrug på 7,8 mio. kr. på serviceudgifter og 24,2 mio. kr. på andre driftsudgifter. På serviceudgifterne er det primært under Socialudvalget, der forventes et merforbrug. På andre driftsudgifter er det forsørgelsesudgifterne, der forventes at overstige det oprindelige budget.

 

Servicerammen

Kommunalbestyrelsen behandlede den 13. marts 2019 sagen ”Beslutning om overførsel af drift og anlæg fra 2018 til 2019”. Her blev det besluttet, at der i forbindelse med budgetrevisionerne i år skal følges særskilt op på serviceudgifterne. Serviceudgifterne opgjort på udvalgsniveau fremgår af tabel 1.

Den forventede overskridelse af det oprindelige budget på 7,8 mio. kr. til serviceudgifter kan opgøres således:

Tabel 1: Serviceudgifter 2019

Mio. kr.

Oprindeligt budget 2019

Korrigeret budget 2019

Forventet regnskab 2019 BR4

Forventet afvigelse på oprindeligt budget til serviceudgifter

2019

 

A

B

C

C-A

Serviceudgift*

2.901,6

2.956,9

2.909,4

7,8

Økonomiudvalget

591,2

596,0

557,8

-33,4

Udvalget for Børn og Skole

897,3

922,3

908,7

11,5

Udvalget for Ældre og Sundhed

554,4

561,0

551,9

-2,5

Udvalget for Klima og Miljø

129,1

128,3

128,5

-0,7

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

46,4

49,1

47,5

1,1

Udvalget for Kultur og Fritid

109,9

115,6

108,0

-1,9

Socialudvalget

573,3

584,5

607,1

33,8

 

Rammen til serviceudgifter er siden BR3 blevet reduceret. Det skete i forbindelse med aftalen mellem KL og regeringen om økonomien i 2020. Udviklingen i lønudgifterne i 2019 bliver ikke lige så høj som forventet i 2018 og derfor reduceres kommunens ramme til service. Hertil kommer en række andre mindre ændringer (primært som følge af ny lovgivning) som alt i alt reducerer rammen i Holbæk Kommune med 2,1 mio. kr. Derfor er det forventede merforbrug i forhold til servicerammen på 9,9 mio. kr., mens merforbruget i forhold til det oprindelige budget er 7,8 mio. kr.

Når det er er vigtigt at overholde det oprindelige budget for service, er det på grund af sanktionslovgivningen.

Sanktionsloven har både et individuelt og kollektivt element. Hvis kommunernes samlede forbrug på serviceudgifterne således overskrides i regnskab 2019, vil kommunernes bloktilskud blive reduceret i 2020. Er man som kommune med til at overskride rammen, straffes man hårdere, end hvis man har overholdt sit budget.

Det er altså vigtigt at holde budget til serviceudgifter for at mindske en eventuel sanktion. Hertil kommer, at pejlemærket vedrørende serviceudgifter, som Kommunalbestyrelsen reviderede 19. juni 2019, fastslår, at forbruget af serviceudgifter ikke må overskride det budgetlagte forbrug.

I 2018 blev servicerammen for kommunerne under ét kun lige akkurat overholdt. 

 

Handlinger som følge af BR4

I forbindelse med budget 2020 blev det besluttet, at asfalt er en anlægsudgift og udgiften blev derfor flyttet fra drift til anlæg. Det indstilles derfor, at der i forbindelse med B4 gøres det samme for 2019. Det betyder, at der gives en anlægsbevilling på 21 mio. kr. til asfalt i 2019 og at der gives en negativ tillægsbevilling på 21 mio. kr. på politikområde Kommunale Veje og Trafik under Udvalget for Klima og Miljø.

Holbæk Kommunes ramme til serviceudgifter forventes overskredet med 9,9 mio. kr. I forbindelse med BR3 blev der gjort opmærksom på, at forbrugsprocenterne kunne indikere, at skønnene over forventet merforbrug på service lå i overkanten. De samme forbrugsprocenter pr. ultimo oktober viser stadig samme tendens og indikerer stadig, at skønnet ligger i overkanten.

Da det anbefales at flytte asfalt fra drift til anlæg i 2019, vil det medføre, at udgifterne til service vil blive reduceret med 21 mio. kr. Med baggrund i usikkerhederne i skønnene samt udviklingen i forbrugsprocenterne, så anbefales ikke yderligere handlinger.

I forbindelse med BR4 udmøntes buffer til uforudsete udgifter. Det sker ved, at bufferpuljen på 19,2 mio. kr. lægges i kassen og dermed finansierer hovedparten af bufferen den tillægsbevilling, der gives til Voksenspecialområdet på 18 mio. kr. på Socialudvalget. Merforbruget på Børnespecialområdet tillægsbevilges ikke, da merforbruget på Kikhøj og Undløse Behandlingshjem overstiger det samlede merforbrug på området.

Herudover gives tillægsbevilling på 21,1 mio. kr. til politikområde Beskæftigelse og Uddannelse og 0,8 mio. kr. på politikområde Dagundervisning under Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse. Merforbruget medfører her desuden, at det indstilles, at der iværksættes handleplaner på politikområde Beskæftigelse og Uddannelse.

Hermed anvendes bufferen til at finansiere merforbrug primært på Socialudvalget.

Bevillinger gives således, at Holbæk Kommune lever op til Budget- og Regnskabsregulativets krav jf. bilag 10.02 om, at der ved forventning om en overskridelse af driftsbevillingerne skal anmodes om en tillægsbevilling.

Forventninger til totaloversigtens resultat i BR4

Med BR 4 forventes resultatet af regnskabet at blive et overskud på 20,1 mio. kr.

Det svarer til et samlet mindreforbrug på 123,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget stammer fra både drift og anlæg, 20 mio. kr. fra drift og 100 mio. kr. fra anlæg.

I forhold til det oprindelige budget, er der tale om et forventet mindreforbrug på 4,5 mio. kr. Det dækker blandt andet over et merforbrug på 32,0 mio. kr. på driften og et mindreforbrug på 36,6 mio. kr. på anlæg.

Det forventede merforbrug på 32,0 mio.kr. på driften består af forventet merforbrug på 7,8 mio. kr. på serviceudgifter og 24,2 mio. kr. på andre driftsudgifter. På serviceudgifterne er det primært under Socialudvalget, der forventes et merforbrug. På andre driftsudgifter er det forsørgelsesudgifterne, der forventes at overstige det oprindelige budget.

 

Tabel 2: Samlet resultat

Mio. kr.

Oprindeligt budget 2019

Korrigeret budget 2019

Forventet regnskab 2019 BR4

Forventet afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab 2019 BR4

Forventet afvigelse mellem oprindeligt budget og forventet regnskab 2019 BR4

Indtægter

-4.433,8

-4.443,6

-4.447,8

-4,2

14,0

Driftsudgifter

4.148,9

4.201,2

4.180,9

-20,3

32,0

-serviceudgifter

2.901,6

2.956,9

2.909,4

-47,5

7,8

-overførsler

872,5

870,2

900,3

30,2

27,8

-andet ej service

374,7

374,2

371,1

-3,1

-3,6

Renter

25,1

25,1

18,8

-6,3

6,3

Anlæg

170,0

233,5

133,5

-100,1

36,6

Forsyning

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Finansiering

74,2

86,8

94,6

7,8

-20,3

Resultat i alt

-15,6

103,0

-20,1

-123,1

4,5

Kasseopbygning

15,6

-103,0

20,1

123,1

-4,5

 

BR4 viser et forventet mindreforbrug på 123,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det forventede mindreforbrug består af:

• Forventet mindreforbrug på driften på 20,3 mio. kr.

• Forventede merindtægter på skatter og tilskud på i alt 4,2 mio. kr.

• Forventet mindreforbrug på anlæg på 100,1 mio. kr.

• Forventet mindreforbrug på renter på 6,3 mio. kr.

• Forventet merforbrug på finansiering på 7,8 mio. kr.

 

I tabel 3 ses afvigelserne på de enkelte udvalg på driften.

 

Tabel 3: Forventet regnskab og afvigelse på driftsudgifter (udvalgsopdelt)

Mio. kr.

Oprindeligt budget 2019

Korrigeret budget 2019

Forventet regnskab 2019 BR4

Forventet afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab 2019 BR4

Forventet afvigelse mellem oprindeligt budget og forventet regnskab 2019 BR4

Driftsudgifter

4.148,9

4.201,2

4.180,9

-20,3

32,0

Økonomiudvalget

580,1

586,3

547,4

-38,9

-32,7

Udvalget for Børn og Skole

897,3

922,3

908,7

-13,6

11,5

Udvalget for Ældre og Sundhed

845,8

850,6

843,3

-7,3

-2,5

Udvalget for Klima og Miljø

129,1

128,3

128,5

0,1

-0,7

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

952,7

952,9

974,8

22,0

22,2

Udvalget for Kultur og Fritid

109,9

115,6

108,0

-7,6

-1,9

Socialudvalget

634,0

645,2

670,2

25,0

36,2

 

Hovedforklaringerne på de forventede merforbrug på udvalgsniveau er:

Udvalget for Børn og Skole:

Der forventes mindreforbrug på 13,6 mio. kr. Ved BR 3 var beløbet 11,5 mio. kr. Årsagen til det forventede mindreforbrug er dels tilbageholdenhed på Dagtilbudsområdet, som forventes at beløbe sig til 7,5 mio. kr., dels forventet mindreforbrug på Skoleområdet på 6,7 mio.kr. og dels et merforbrug på 0,6 mio. kr. på Sundhed for Børn og Unge. På skoleområdet er det forventede mindreforbrug stadig sammensat af forventet merforbrug på de enkelte skoler, som opvejes af handleplaner på skoleområdets fællesområde.

 

Udvalget for Ældre og Sundhed:

Der forventes et mindreforbrug på 7,3 mio. kr. Ved BR3 var beløbet 1,7 mio. kr. Årsagen er primært et forventet mindreforbrug på hjemmeplejen – både myndighed og udfører. I modsat retning trækker hjælpemidler, hvor der er forventning om merforbrug.

 

Socialudvalget:

Der forventes et merforbrug på 25,0 mio. kr., hvilket er 0,8 mio. kr. mere end forventningen ved BR 3. Årsagen til det forventede merforbrug ligger både på Børnespecialområdet og Voksenspecialområdet. På Børnespecialområdet er årsagen primært forventede merudgifter til opholdssteder, samt forventet merforbrug på henholdsvis Kikhøj samt Undløse Skole og Behandlingshjem. På Voksenspecialområdet er årsagen primært botilbud, både de længerevarende ophold, dem til personer med særlige sociale problemer, botilbudslignende tilbud og midlertidigt ophold.

 

Udvalget for Kultur og Fritid:

Der forventes et mindreforbrug på 7,6 mio. kr., stort set svarende til forventningerne ved BR3. Det forventede mindreforbrug skyldes primært udvist tilbageholdenhed i forbruget og at en række puljemidler først forventes udbetalt i 2020.

 

Udvalget for Klima og Miljø:

Der forventes et merforbrug på 0,1 mio. kr., hvorimod der ved BR3 var et forventet mindreforbrug på 1,8 mio. kr. Ændringen skyldes yderligere omkostninger til beredskabet, flere opgaver på vejområdet samt en manglende indtægt fra staten vedr. affald. Den var tidligere forventet udbetalt ultimo 2019.

 

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

Der forventes et merforbrug på 22 mio. kr., hvilket er en stigning på 7,4 mio. kr. i forhold til BR 3. Det forventede merforbrug er sammensat af forventning om merforbrug på især førtidspension og sygedagpenge samt uddannelseshjælp, ledighedsydelse og kontanthjælp. Der forventes mindreforbrug på A-dagpenge, integrationsydelse, ressourceforløb til personer under 30 år og revalidering. Det er især førtidspension og sygedagpenge, der sprænger budgettet.

 

Stigningen på 7,4 mio. kr. siden BR3 skyldes dels, at mindreforbruget på A-dagpenge nu ikke ser ud til at blive så højt som tidligere forventet, og dels bristede forventninger om at få udgifterne til sygedagpenge ned på det budgetlagte niveau.

 

Økonomiudvalget:

Der forventes et mindreforbrug på 38,9 mio. kr. Det forventede mindreforbrug er dermed øget med 3,0 mio. kr. i forhold til BR3. Hovedårsagen til det forventede mindreforbrug skal findes i forventet mindreforbrug på generelle reserver. Det vil sige bufferpuljen og Puljen til udvikling af lokalområderne. Derudover er der forventninger om mindreforbrug på administrationen blandt andet som følge af tilbageholdenhed og forventning om mindreforbrug på ejendomme – som primært stammer fra udfordringer med at ansætte medarbejdere på nogle områder.

Forklaringerne på udvalgsniveau er uddybet i udvalgsnotaterne vedlagt denne dagsorden.

 

Anlæg

På anlæg forventes et mindreforbrug på 100,1 mio. kr. Det største mindreforbrug skyldes en lang opstartsfase på opførelse af daginstitutioner og udgifterne forventes her først at falde i 2020. Herudover er der flere andre projekter, der forventes igangsat senere end tidligere planlagt. Det drejer sig blandt andet om renovering af bygninger, bygning af klubhuse og kunstgræsbaner og renovering af Holbæk Havn. Herudover er der et mindreforbrug på Sportsbyen på 5,3 mio. kr.

Der er endnu ikke frigivet beløb vedrørende grunde og bygninger solgt i 2019. Der kan læses nærmere herom i bilag 3, hvori der også indgår en oversigt over køb og salg.

Der skal gøres opmærksom på at konsekvenser af omplacering fra drift til anlæg på Økonomiudvalgets område – Pulje til Lokaludvikling - som bevilget i Kommunalbestyrelsen den 13. november 2019 ikke er medtaget i BR 4.

 

Indtægter

På indtægtssiden forventes samlet set en merindtægt på 4,2 mio. kr.

Der forventes merindtægter på tilskud og udligning på 3,4 mio. kr. Dette dækker over forventede merindtægter på 5,8 mio. kr. blandt andet som følge af tilførte DUT-midler ,men forventede mindreindtægter på beskæftigelsestilskud på 2,4 mio. kr. som følge af midtvejsreguleringen heraf. Der ønskes tillægsbevillinger for beløbene, hvilet matcher økonomistyringsprincip nr. 3

På skatter forventes merindtægter på 0,8 mio. kr. Primært som følge af øgede indtægter på dækningsafgift, mens indtægterne på grundskyld er lidt lavere end forventet.

 

Renter

Der forventes et samlet mindreforbrug på renter på 6,3 mio. kr. Mindreudgiften skyldes det lave renteniveau samt udskudt låneoptagelse. Der forventes låneoptaget i 1. kvartal 2020.

 

Finansiering

Der forventes et merforbrug på 7,8 mio. kr. på området. Dette skyldes forventet merforbrug på finansforskydninger på 11,8 mio. kr. Som følge af Skats fraflytning fra Jernbanegade har Holbæk Kommune mistet retten til deponeringsfritagelse ved at bo i lejede lokaler på Kanalstræde 2. Holbæk Kommune skal derfor deponere 45 mio. kr. for at bo i lejede lokaler. Da Holbæk Kommune har ikke anvendte lånedispensationer på 30 mio. kr. og 1 mio. kr. af beløbet frigives i år, skal der deponeres 14 mio. kr., hvilket giver et merforbrug. Deponeringen er indregnet i likviditeten for budget 2020, som lå til grund for vedtagelsen af budget 2020.

Der forventes dog mindreforbrug på 2,2 mio. kr. vedrørende lån til betaling af ejendomsskatter. På afdrag på lån forventes et mindreforbrug på 4,0 mio. kr.

Likviditet

 

Likviditetsprognosen er opdateret på baggrund af regnskab 2018 og en forudsætning om, at budget 2019 overholdes. Der er ikke ændret ved grundforudsætningerne for likviditetsprognosen. I den opdaterede prognose forudsættes blandt andet:

  • at der på driften overføres samme beløb til 2020, som blev overført til 2019.

 

  • at der på anlæg overføres 23 mio. kr. mindre til 2020 end det, der blev overført til 2019, svarende til en overførsel på 47 mio. kr.

 

  • at der modtages 10 mio. kr. ekstra i tilskud, som følge af overgangsordning vedrørende udligningstab

 

  • at der frigives deponeringer på 43 mio. kr. fra salg af jord og fast ejendom i tidligere år

 

  • at betalinger på løn, varekøb, betalinger til andre kommuner mv. falder på samme tidspunkt på året, som de plejer

 

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser af budgetrevisionen.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der er ingen direkte miljø og klimamæssige konsekvenser af budgetrevisionen.

Beslutning i Udvalget for Ældre og Sundhed den 25-11-2019

Indstilles godkendt for så vidt angår udvalgets område



caseno19-1330_#5104699_v1_bilag 1 - omplaceringer.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104762_v1_bilag 2 - samlet oversigt.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104701_v1_bilag 3 - indtægter, renter, anlæg, finansiering.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104702_v1_bilag 4 - økonomiudvalget - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104703_v1_bilag 5 - udvalget for børn og skole - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104704_v1_bilag 6 - udvalget for beskæftigelse og uddannelse - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104705_v1_bilag 7 - udvalget for ældre og sundhed - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104706_v1_bilag 8 - udvalget for klima og miljø - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104696_v1_bilag 9 - udvalget for kultur og fritid - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104697_v1_bilag 10 - socialudvalget - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104698_v1_bilag 11 - samlet opgørelse implementering af budget 2019 til br4.pdf.pdf

Bilag

Bilag 1 - Omplaceringer.pdf
Bilag 2 - Samlet oversigt.pdf
Bilag 3 - Indtægter, renter, anlæg, finansiering.pdf
Bilag 4 - Økonomiudvalget - drift.pdf
Bilag 5 - Udvalget for Børn og Skole - drift.pdf
Bilag 6 - Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse - drift.pdf
Bilag 7 - Udvalget for Ældre og Sundhed - drift.pdf
Bilag 8 - Udvalget for Klima og Miljø - drift.pdf
Bilag 9 - Udvalget for Kultur og fritid - drift.pdf
Bilag 10 - Socialudvalget - drift.pdf
Bilag 11 - Samlet opgørelse implementering af budget 2019 til BR4.pdf


101. Godkendelse - Styrkelse af hjemmeplejen, udmøntning af budget 2020-2023

Godkendelse - Styrkelse af hjemmeplejen, udmøntning af budget 2020-2023
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Ældre og Sundhed, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. det godkendes at udmønte de otte millioner kroner til ”Styrkelse af hjemmeplejen” som beskrevet i skema 1.
Beskrivelse af sagen

Budgetaftalen 2020-2023 indebærer at hjemmeplejen styrkes med otte millioner kroner om året. I budgetaftalen står der, at ”de otte millioner kroner bruges til at forbedre medarbejdernes arbejdsvilkår. Der er en direkte sammenhæng mellem medarbejdernes arbejdsvilkår og deres mulighed for at levere den pleje og omsorg, som de ældre borgere i Holbæk kommune har brug for. Den konkrete udmøntning af styrkelsen af hjemmeplejen behandles i udvalget for Ældre og Sundhed den 25. november og efterfølgende i Økonomiudvalget og i Kommunalbestyrelsen den 11. december”.

Administrationen har udarbejdet en række faglige anbefalinger til udmøntning af budgetaftalen. Forslagene er administrationens bud på, hvordan medarbejdernes arbejdsvilkår kan forbedres, så der bliver rum til at håndtere uforudsete opgaver i løbet af dagen.

Administrationens anbefaling til udmøntning af budgetaftalen fremgår af Skema 1.

Skema 1 – Administrationens anbefalinger

2020

2021

2022

2023

Faglig sparring en gang om måneden – varighed 1 time

Årsværk: 2,9

Medarbejderne i hjemmeplejen har et ønske om mere tid til faglige møder.

Øget tid til fælles drøftelser, oplæring og individuel kompetenceudvikling indebærer, at der ansættes flere medarbejdere for at kunne løse de samlede opgaver.

1,2

1,2

1,2

1,2

Øget tid hos borgeren til rehabilitering i hverdagen

Årsværk: 6,8

Et vellykket rehabiliteringsforløb forudsætter, at der er tid til relations- og motivationsarbejdet, da det er afgørende for effekten hos borgeren. Der afsættes derfor ekstra tid hos borgeren til de enkelte rehabiliteringsforløb.

2,8

2,8

2,8

2,8

Styrket sygepleje

Årsværk: 4

Sygeplejen er generelt presset på grund af flere komplekse og akutte opgaver. Der afsættes ressourcer af til at styrke sygeplejen, herunder geriteam.
Forslaget bidrager til bedre rammer for håndtering akutte opgaver.

2,0

2,0

2,0

2,0

Fuldtidsvejledere

Årsværk: 4,0

Forslaget frigiver tid hos medarbejdere, der i dag varetager vejlederfunktionen. Forslaget indebærer en mere ensrettet og professionel vejledning af sosu-elever. Det kan have den afledte effekt, at Holbæk Kommune fremstår som en attraktiv praktikplads, man har lyst til at vende tilbage til som uddannet sosu.

2,0

2,0

2,0

2,0

I alt

8,0

8,0

8,0

8,0

 

Administrationen har bemærket, at køretid har fyldt i de politiske drøftelser om budgettet.

Der er i dag indregnet køretid i hjemmeplejens timepris. På medarbejdernes kørelister fremgår køretiden som en samlet blok enten i starten eller slutningen af dagen – den såkaldte ”hvid tid”.

Tidsblokken er - på en 8 timers vagt - 52 minutter i et landdistrikt og 32 minutter i et bydistrikt. Denne praksis er baseret på erfaringer fra gps-tracking og har været drøftet og godkendt i MED-udvalget i Hjemmeplejen.

Baggrunden for at planlægge køretiden i en blok er for at undgå ”minut-tyranniet” og sikre fleksibilitet ved sygdom eller akut opståede situationer hos borgerne. Når køretiden ikke er fordelt ud på kørelisten mellem besøgene, skal medarbejderen selv omsætte ”hvid tid” til arbejdsdagens opgaver. Det har givet anledning til støj og bøvl hos medarbejdere.  Der er derfor en opgave for lederne i hjemmeplejen i at formidle det tydeligere så medarbejderne forstår kørelisten. Derudover kan der være behov for at vurdere tidsblokken igen.

Hvis man politisk vil noget andet end det administrationen anbefaler i skema 1, er der udarbejdet forslag, der i kombination med forslagene i skema 1 kan indgå i udmøntningen af budgetaftalen. De alternative forslag fremgår af skema 2. Det er vigtigt at bemærke, at beløbene i de enkelte forslag er justerbare.

Skema 2 – Alternative forslag

2020

2021

2022

2023

Faglig sparring en gang om ugen – varighed ½ time

Årsværk: 6,6

Medarbejderne i hjemmeplejen har et ønske om mere tid til faglige møder.

Øget tid til fælles drøftelser, oplæring og individuel kompetenceudvikling indebærer, at der ansættes flere medarbejdere for at kunne løse de samlede opgaver.                                            

2,7

2,7

2,7

2,7

Øget køretid – 10 min. pr. dag 

Årsværk: 9,2

Hver medarbejder (fuldtid) får 10 min ekstra om dagen til kørsel.

Forslaget giver tid til at håndtere uforudsete hændelser i løbet af dagen.

3,8

3,8

3,8

3,8

I alt

6,5

6,5

6,5

6,5

 

 

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser afhænger af de forslag der vedtages.

Samlet set betyder udmøntningen af de 8 mio. kr. at timeprisen i den kommunale hjemmepleje øges. Når udbud med private leverandører skal genforhandles danner den kommunale hjemmeplejes timepris udgangspunkt for timeprisen i et udbud.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Høring

I forbindelse med dialogmøde mellem Udvalget for Ældre og Sundhed og Ældrerådet den 28. oktober 2019 fik Ældrerådet lejlighed til at komme med forslag til, hvordan budgetaftalen kan udmøntes, så hjemmeplejen bliver styrket. På dialogmødet blev det aftalt med Ældrerådet, at i stedet for en traditionel høring, ville de blive præsenteret for administrationens oplæg på deres møde i november 2019. 

Ældrerådets input er indarbejdet i administrationens forslag.

Ældrerådet har fået præsenteret de forskellige forslag til udmøntning af budgetaftalen på deres møde den 13. november 2019.

Ældrerådet tilkendegav på mødet, at forslagene giver god mening i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere og dermed et forbedret arbejdsmiljø i hjemmeplejen. Hertil kommer at, at forslagene implicit understøtter forbedring i indsatserne til borgere tilknyttet hjemmeplejen.

Sagshistorik, henvisninger

Kommunalbestyrelsen den 5. november 2019: Punkt 259: Beslutning om budget 2020-2023 – 2. behandling af budgettet

Beslutning i Udvalget for Ældre og Sundhed den 25-11-2019

Indstilles godkendt med den bemærkning at udvalget Ældre og Sundhed ønsker, at der gennemføres en undersøgelse omkring køretid som indbefatter både en vurdering af kørselsbehovet, baseret på GPS-tracking og måden man planlægger og formidler kørsel på.



caseno19-39500_#5104353_v1_faglig sparring en gang om måneden - varighed 1 time.docx
caseno19-39500_#5104342_v1_øget tid hos borgeren til rehabilitering i hverdagen.docx
caseno19-39500_#5104337_v1_styrket sygepleje.docx
caseno19-39500_#5104329_v1_fuldtidsvejledere.docx
caseno19-39500_#5104350_v1_faglig sparring en gang om ungen - varighed 30 minutter.docx
caseno19-39500_#5104347_v1_øget køretid - 10 min pr dag.docx

Bilag

Faglig sparring en gang om måneden - varighed 1 time
Øget tid hos borgeren til rehabilitering i hverdagen
Styrket sygepleje
Fuldtidsvejledere
Faglig sparring en gang om ungen - varighed 30 minutter
Øget køretid - 10 min pr dag


102. Beslutning om Toppens fortsættelse

Beslutning om Toppens fortsættelse
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Ældre og Sundhed

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. det besluttes om Toppen skal fortsætte efter model A, B eller C.
Beskrivelse af sagen

Udvalget for Ældre og Sundhed besluttede i september 2019, at Holbæk Kommune skal indgå en driftsaftale med en frivillig organisation omkring den videre drift af Toppen. I budget 2020-2023 er der afsat 1 million kroner årligt til driften af Toppen.

Forudsætningen for beslutningen var, at der blev indgået en driftsaftale med Ældresagen. Administrationen har efterfølgende været i dialog med Ældresagen, der tilkendegiver, at de ikke ser selv som driftsherre af Toppen. Men de vil fortsat gerne samarbejde omkring Toppen og/eller andre demensindsatser.

På den baggrund indstiller administrationen, at udvalget på ny tager stilling til i hvilken konstruktion Toppen skal fortsætte:

Model A: Der ansættes to medarbejdere, der er ansvarlige for de daglige aktiviteter på Toppen. Toppen fortsætter som i dag i de nyindrettede lokaler på Stenhusbakken.

Model B: Der ansættes en medarbejder, der er ansvarlig for de daglige aktiviteter på Toppen. Der skal findes nye lokaler. Model B forudsætter, at der kan findes egnede lokaler til en lejepris, der kan rummes inden for budgettet. Der vil være udgifter til indretning af lokaler.

Model C: Administrationen undersøger, hvilke frivillige organisationer der eventuelt kan være interesseret i at indgå en driftsaftale omkring Toppen. Der skal findes nye lokaler. Model C forudsætter, at der kan findes egnede lokaler til en lejepris, der kan rummes inden for budgettet. Der vil være udgifter til indretning af lokaler.

For at sikre at aktiviteterne på Toppen fortsætter fra den 1. januar anbefaler administrationen, at aktiviteterne fortsætter i kommunalt regi indtil, der er indgået en driftsaftale med en samarbejdspartner. Aktiviteterne finansieres af de afsatte midler til Toppen.

Administrationen anbefaler ved valg af model C at det samtidig besluttes, at Toppen fortsætter i kommunalt regi, hvis det ikke er lykkedes at indgå en driftsaftale i løbet af de tre første måneder af 2020.

Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til både model A og B finansieres af den million kroner, der er afsat i budgettet. Da der er tale om et frivilligt tilbud er alle aktiviteter i Toppen finansieret af brugerne. Model B og C indebærer at der det første år skal afsættes midler til indretning af lokaler. Finansiering af indretning af lokaler skal også ske indenfor den ene million kr., der er afsat til Toppen.

Model A:

Lønudgifter to medarbejdere ca. 1 million kroner

Model B:

Lønudgift en medarbejder ca. 500.000 kr. årligt

Leje af lokaler ca. 300.000 kr. årligt, inklusiv forbrugsafgifter

Engangsudgift til indretning af nye lokaler ca. 200.000 kr.

Model C:

Lønudgift ca. 650.000 kr.

Leje af lokaler ca. 300.000 kr. årligt, inklusiv forbrugsafgifter

Engangsudgift til indretning af nye lokaler ca. 200.000 kr.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Sagshistorik, henvisninger

Udvalget for Ældre og Sundhed den 23. september 2019: Punkt 84: Beslutning vedrørende Toppen – netværkshus for yngre borgere med demens

Beslutning i Udvalget for Ældre og Sundhed den 25-11-2019

Det godkendes, at Toppen fortsætter efter model A. Udviklingen i tilbuddet skal følges løbende.





103. Godkendelse af rehabiliteringsstrategi

Godkendelse af rehabiliteringsstrategi
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Ældre og Sundhed

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. rehabiliteringsstrategien godkendes.
Beskrivelse af sagen

I Holbæk Kommune har vi arbejdet ud fra den rehabiliterende tilgang i en årrække. Rehabiliteringsstrategien har afsæt i det, som vi allerede gør og som fungerer godt. Strategien sætter retningen for, hvordan vi fortsat bedst skaber mulighed for at borgene kan leve et så aktivt og selvstændigt liv som muligt. Fokus er på, hvordan vi bedst understøtter borgerne til at være selvhjulpne og have størst muligt ejerskab i eget liv, længst muligt.

Rehabiliteringsstrategi er udarbejdet til borgere, pårørende og medarbejdere og er udviklet i samarbejde med ledere og medarbejdere inden for ældreområdet ”Aktiv Hele Livet”. Desuden er strategien koblet til Holbæk Kommunes gældende politikker og visioner, samt tager udgangspunkt i anbefalinger fra Hjemmehjælpskommissionen, viden og evidens vedrørende hjemmetræning, rehabilitering og fysisk aktivitet.

Rehabiliteringsstrategien er bygget op omkring tre fokusområder, der hver har en række delmål.

Fokusområde 1: Tværfaglighed og sammenhængende forløb

For rehabilitering er det centralt, at både borgere og medarbejdere fokuserer på, hvad borgerne selv kan gøre for at få livet og hverdagen til at fungere igen efter svækkelse eller tab af funktionsevne. Samtidig skal alle involverede i indsatsen have øje for, hvad borgerne har mulighed for at udføre enten ved hjælp af træning og støtte eller ved brug af velfærdsteknolog

Målet er…

  • At borgerne tager ansvar for eget liv og rehabiliteringsforløb, der understøttes efter behov af fagprofessionelle.
  • At have kvalitet i faglighed, tværfaglighed og det sammenhængende forløb.
  • At alle medarbejdere i Aktiv Hele Livet har en rehabiliterende tilgang til borgerne med fokus på, hvad borgerne kan og har mulighed for at udvikle i form af træning og støtte eller ved brug af velfærdsteknologi og hjælpemidler.

Fokusområde 2: Tidlig indsats

En tidlig indsats vil skabe muligheden for, at borgerne kan genvinde funktionsevnen, opretholde troen og motivationen samt skabe muligheden for at deltage i hverdagens aktiviteter uden andres hjælp. Derfor har vi fokus på tidlig indsats og forebyggelse af funktionsevnetab.

Målet er…

         At borgerne opspores tidligt mhp. tidlig indsats.

Fokusområde 3: Aktivt deltagende i lokalområdet

Der er både muligheder og ressourcer i lokalområdet, der kan understøtte muligheden for at være aktiv og selvstændig. Dem vil vi understøtte, i at kunne tilbyde borgerne aktiviteter for at fastholde den sunde hverdag.

Målet er…

         At bygge bro til aktiviteter og tilbud i det lokale samfund.

Leder af Hjemmeplejen Camilla Hove Lund deltager under dette punkt.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter forbundet med implementeringen af rehabiliteringsstrategien afholdes inden for budgettet i Aktiv hele livet.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være nogen umiddelbare miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Høring

Rehabiliteringsstrategien har været i høring i Ældrerådet.

Ældrerådet oplever, at Rehabiliteringsstrategien beskriver nogle gode visioner, men det er uklart, hvem strategien er udarbejdet til og for.

På baggrund af Ældrerådets høringssvar er det præciseret, at strategien henvender sig til borgere, pårørende og medarbejdere.

Ældrerådets høringssvar og administrationens bemærkninger til høringssvaret er vedhæftet som bilag.

Beslutning i Udvalget for Ældre og Sundhed den 25-11-2019

Indstilling godkendt



caseno18-21111_#5081622_v1_ældrerådets høringssvar på rehabiliteringsstrategi.docx
caseno18-21111_#5081660_v1_administrationens kommentarer til ældrerådets høringssvar.docx
caseno18-21111_#5084410_v1_rehabiliteringsstrategi.pdf

Bilag

Ældrerådets høringssvar på rehabiliteringsstrategi
Administrationens kommentarer til Ældrerådets høringssvar
Rehabiliteringsstrategi


104. Beslutning om indgåelse af velfærdsalliance med DBU

Beslutning om indgåelse af velfærdsalliance med DBU
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Kultur og Fritid, Udvalget for Ældre og Sundhed, Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. det besluttes at indgå aftale om en velfærdsalliance mellem Holbæk Kommune og DBU og herunder at den årlige udgift på 74.469 kr. finansieres fra Frivilligheds- og Sundhedspuljen under politikområde Kultur og Fritid
Beskrivelse af sagen

I et samarbejde med DBU, DBU Sjælland og udvalgte lokale fodboldklubber ønsker Holbæk Kommune at løse forskellige velfærdsudfordringer ved anvendelse af foreningsdrevne indsatser.

Aftalen om en velfærdsalliance med DBU omfatter en række konkrete indsatser inden for disse overordnede temaer:

-         Udvikling af pige-/kvindefodbold

-         Sundhed

-         Beskæftigelse

DBU bidrager til aftalen med disse projekter, der er en del af deres vision ”En Del Af Noget Større”:

-         Aktiviteter til nærmere definering med kommunens fodboldklubber målrettet udvikling af pige-/kvindefodbold og flere piger og kvinder til fodbold

-         Opstart af Fodbold Fitness-hold i op til to fodboldklubber i regi af Bevæg dig for livet Fodbold

-         Opstart af Fodbold for Hjertet i samarbejde med kommunens sundhedscenter og en fodboldklub

-         Flere i beskæftigelse via det fondsfinansierede DBU-projekt Fælles Fodslag forankret i en fodboldklub målrettet arbejdsledige borgere

-         Udvikling og afvikling af en større event i Holbæk Sportsby

Desuden understøtter DBU Sjælland ovenstående projekter med op til seks udviklingsforløb for kommunens fodboldklubber.

Projekterne er nærmere beskrevet i sagens to bilag.

Udover disse projekter, der har karakter af bredde- og velfærdsindsatser, vil DBU i aftaleperioden afvikle minimum én ungdomslandskamp i Holbæk Sportsby (som prøveafvikling) og yderligere minimum én ungdomslandskamp (såfremt prøveafviklingen forløber succesfuldt).

Velfærdsalliancen løber fra 1. januar 2020 til 31. december 2023.

Økonomiske konsekvenser

Det foreslås, at udgiften på 74.469 kr. årligt finansieres af Frivilligheds- og Sundhedspuljen under Udvalget for Kultur og Fritid. Puljen har i 2020 et restbudget på 80.000 kr.

Udgifter til afvikling af en ungdomslandskamp er ikke indregnet i udgifter til aftalen. DBU anslår, at udgifter pr. kamp ligger et sted mellem 8.000 kr. og 15.000 kr., hvilket fremgår af sagens bilag.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Beslutning i Udvalget for Ældre og Sundhed den 25-11-2019

Indstilles godkendt



caseno19-36884_#5067961_v1_udkast til aftale om velfærdsalliance mellem holbæk kommune og dbu pr. 08.10.2019.pdf
caseno19-36884_#5068104_v1_bilag - u-landskampe økonomi.pdf
caseno19-36884_#5104946_v1_bilag 1 - beskrivelse af edans-projekter i velfærdsalliance med holbæk kommune.pdf.pdf

Bilag

UDKAST til aftale om Velfærdsalliance mellem Holbæk Kommune og DBU
Bilag - U-landskampe Økonomi
Bilag 1 - Beskrivelse af EDANS-projekter i Velfærdsalliance med Holbæk Kommune.pdf


105. Orienteringer

Orienteringer
Sagsgang og sagstype

Udvalget Ældre og Sundhed

Orienteringssag

Beskrivelse af sagen

Eventuelle orienteringer fra formanden

Eventuelle orienteringer fra medlemmerne

Eventuelle orienteringer fra direktionen

Mødet den 6. januar

  • Valg af formand og næstformand
  • Godkendelse af kvalitetsstandard personlig pleje og praktisk hjælp

Mødet den 3. februar

  • Beslutning vedr. Kastanjely

Mødet den 2. marts





106. Underskriftsark

Underskriftsark