UDVALG

Kommunalbestyrelsen

MØDE

Referat

STED

Byrådssalen, Rådhusvej 1

STARTTIDSPUNKT

05-11-2019 18:00:00

SLUTTIDSPUNKT

05-11-2019 22:00:00


PUNKTER

257. Godkendelse af dagsorden til kommunalbestyrelsesmøde d. 5. november 2019
258. Beslutning om suppleanter i forbindelse med 2. behandling af budgettet
259. Beslutning om budget 2020-2023 - 2. behandling af budgettet
260. Underskriftsark



257. Godkendelse af dagsorden til kommunalbestyrelsesmøde d. 5. november 2019

Godkendelse af dagsorden til kommunalbestyrelsesmøde d. 5. november 2019
Sagsgang og sagstype

Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. dagsorden til kommunalbestyrelsens møde om 2. behandling godkendes
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 05-11-2019

Godkendt.





258. Beslutning om suppleanter i forbindelse med 2. behandling af budgettet

Beslutning om suppleanter i forbindelse med 2. behandling af budgettet
Sagsgang og sagstype

Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender, at:

  1. Karina Helmer (V) og Morten Løvschall (V) indtræder som suppleanter for henholdsvis Morten Bjørn Nielsen (V) og Steffen Kisselhegn (V) i forbindelse med Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgettet
Beskrivelse af sagen

Gruppeformand Camilla Hove Lund (V) har meddelt, at Morten Bjørn Nielsen (V) og Steffen Kisselhegn (V) grundet tjenesterejser er forhindrede i at deltage i Kommunalbestyrelsens møde tirsdag den 5. november 2019. Gruppeformanden har samtidig oplyst, at gruppen ønsker, at de pågældendes suppleanter deltager i behandlingen af punktet vedrørende 2. behandling af budgettet.

Steffen Kisselhegn, der var 1. suppleant for Venstre, er indtrådt i Kommunalbestyrelsen. 2. og 3. suppleant for Venstre er Karina Helmer og Morten Løvschall.

Økonomiske konsekvenser

Til stedfortrædere, der indtræder i et enkelt møde, ydes diæter. Diæterne udgør 425 kr. til hver stedfortræder.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Lovgrundlag – link

§ 15, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, i lov om kommunernes styrelse

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 05-11-2019

Godkendt.





259. Beslutning om budget 2020-2023 - 2. behandling af budgettet

Beslutning om budget 2020-2023 - 2. behandling af budgettet
Sagsgang og sagstype

Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. det besluttes, hvilke af de fremsatte ændringsforslag, der skal indgå i det endelige budget for 2020-2023
  2. der frigives syv anlægsbevillinger til henholdsvis: Energirenovering, Kortlægning af dræn og afvanding, Renovering af bygninger mv., Renovering af bygværker, Renovering af fortove og stier, Asfaltkontrakt og Projektomkostninger til opstart af anlæg
Beskrivelse af sagen

Kommunalbestyrelsen behandlede budgetforslag 2020-2023 første gang den 9. oktober 2020. Budgetforslaget har været i høring, og de politiske partier har haft mulighed for at fremkomme med ændrings- og underændringsforslag til budgetforslaget.

Fristen for ændringsforslag fra partierne var den 21. oktober 2019 kl. 12.00. Der var ved fristens udløb indkommet to ændringsforslag, nemlig:

  • et fra A, O, L, Ø, F
  • et fra C, I, B, V

De to ændringsforslag er vedlagt som bilag. De to bilag indeholder både ændringsforslagets tekst og regneark.

Til hvert ændringsforslag har administrationen udarbejdet en oversigt over ændringerne, en totaloversigt, en investeringsoversigt samt en likviditetsoversigt. Disse dokumenter er også vedlagt som bilag.

I forhold til forslaget fra C, I, B, V har administrationen beregnet henholdsvis oversigt over ændringerne, totaloversigt, investeringsoversigt samt likviditetsoversigt på baggrund af regnearket i ændringsforslaget.

Fristen for underændringsforslag var den 23. oktober 2019 kl. 12.00. Der var ved fristens udløb modtaget to underændringsforslag, begge stillet af (C, I, B, V) som underændringsforslag til (A, O, L, Ø, F)’s ændringsforslag. Administrationen har udarbejdet en totaloversigt over ændringsforslag fra A, O, L, Ø, F inklusive de to underændringsforslag. Totaloversigt og underændringsforslag er vedlagt som bilag.

 

Valg imellem statsgaranti og selvbudgettering

Ved 1. behandlingen var budgettet baseret på en foreløbig udgave af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, idet den endelige udgave ikke var modtaget fra Social- og Indenrigsministeriet tids nok til at blive indarbejdet. Efterfølgende har kommunen modtaget det endelige statsgaranterede udskrivningsgrundlag, som viser sig at blive 2,1 mio. kr. højere i 2020-2023 end oprindelig antaget.

Administrationen har udarbejdet et skøn over hvad indtægterne fra skat, tilskud og udligning bliver, hvis kommunen vælger at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget. Notatet, som beskriver fordele og ulemper ved de to metoder, er vedlagt sagen som bilag. Beregningerne viser, at Holbæk Kommune vil få 1,4 mio. kr. mindre i indtægt, hvis man vælger at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget. Som følge heraf anbefaler administrationen, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag fastholdes.

Budgetforslaget bygger i lighed med budget 2019 på:

  • En skatteprocent på indkomstskat på 25,3
  • En grundskyldspromille på 25,092 promille
  • En dækningsafgift på 2 promille.

Kirkeskatten er som hidtil fastsat til 0,96 pct.

 

Budgetbemærkninger

Efter Kommunalbestyrelsen har vedtaget budget 2020-2023, tilretter administrationen budgetbemærkningerne, så de stemmer overens med de ændringsforslag, der er blevet vedtaget.

Bemærkningerne forventes offentliggjort på kommunens hjemmeside primo december 2019.

De endelige budgetbemærkninger har en bevillingsmæssig funktion, jf. Social- og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Der kan således i bemærkningerne være fastsat forbehold og betingelser for udnyttelsen af en bevilling. Disse bemærkninger er bindende både for de stående udvalg og for organisationen, på samme måde som beløbene i bevillingsoversigten er bindende.

 

Takstoversigt

I forbindelse med 1. behandlingen blev der på baggrund af budgetoplægget udarbejdet takstoversigt over borgerrettede takster som for eksempel daginstitutionstakster, gebyr for udstedelse af pas og kørekort, priser på mad i ældreplejen mv. I det omfang ændringsforslagene giver anledning til reviderede takster, indarbejdes dette i den endelige takstoversigt over borgerrettede takster, som offentliggøres på kommunens hjemmeside primo december 2019.

Takstoversigten, der indgik i sagen ved 1. behandlingen af budgettet, er vedlagt som bilag, idet der dog er tilføjet de takster, der manglede i oversigten ved 1. behandlingen.

Ud over de ovenfor omtalte borgerrelaterede takster udarbejdes der takster for kommunens tilbud på det specialiserede børne- og voksenområde. Forudsætningerne for fastsættelsen af taksterne på det specialiserede børne- og voksenområde er en integreret del af budgettet for 2020. De faktiske takster på dette område godkendes af Kommunalbestyrelsen på det ordinære møde den 13. november 2019, inden de lægges på tilbudsportalen senest den 15. november 2019.

Affaldstaksterne behandles normalt på linje med øvrige borgerrettede takster. Indsamling af husholdningsaffald har imidlertid i 2019 været i udbud, hvilket har affødt en omlægning af indsamlingen af husholdningsaffaldet i betydelig grad. Der har derfor i år været brug for en eksplicit beslutning om taksterne på et tidligere tidspunkt. Kommunalbestyrelsen har som følge heraf truffet en beslutning om taksterne for affald den 11. september 2019. Affaldstaksterne er indarbejdet i takstoversigten.

Forsyningsområdets takster for så vidt angår vand, varme og spildevand legalitetsgodkendes af Kommunalbestyrelsen inden årets udgang.

 

Frigivelse af anlægsbevillinger

Administrationen indstiller frigivelse af anlægsbevillinger på aktiviteter, hvortil der er afsat rammebeløb. En frigivelse i forbindelse med budgetvedtagelsen betyder, at administrationen kan iværksætte aktiviteter allerede fra 1. januar 2020. Arbejdet skal dermed ikke afvente behandling i Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse i januar måned.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser vil afhænge af hvilke ændringsforslag, der bliver vedtaget.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

De miljø- og klimamæssige konsekvenser fremgår af ændringsforslagene.

Høring

Budgetforslaget har været i høring i perioden 3.-17. oktober 2019, kl. 12.00.

Der er indkommet 43 høringssvar. Høringssvarene er tilgængelige på kommunens hjemmeside:

Læs høringssvar her

Beslutning i Økonomiudvalget den 30-10-2019

Ad 1:

Ændringsforslaget fra C, I, B, V indstilles ikke godkendt.

For stemte 3 (B, I og V).

Imod stemte 5 (A, F, L, O og Ø).

 

Underændringsforslaget vedrørende ældreområdet indstilles ikke godkendt.

For stemte 3 (B, I og V).

Imod stemte 5 (A, F, L, O og Ø).

 

Underændringsforslaget vedrørende Sportsbyen indstilles ikke godkendt.

For stemte 3 (B, I og V).

Imod stemte 5 (A, F, L, O og Ø).

 

Ændringsforslaget fra A, F, L, O, Ø indstilles godkendt.

For stemte 5 (A, F, L, O, Ø).

Imod stemte 3 (B, I, V), som stemmer for eget ændringsforslag og gør opmærksom på, at puljen til politisk råderum ved en fejl ikke er anvendt til finansiering af ændringsforslaget.

Michael Suhr (C) deltog ikke i behandlingen af punktet.

 

Ad 2:

Indstilles godkendt.

Michael Suhr (C) deltog ikke i behandlingen af punktet.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 05-11-2019

Ad 1:

Ændringsforslaget fra C, I, B, V ikke godkendt.

For stemte 11 (B, I, C og V).

Imod stemte 20 (A, F, L, O og Ø).

 

Underændringsforslaget vedrørende ældreområdet ikke godkendt.

For stemte 11 (B, I, C og V).

Imod stemte 20 (A, F, L, O og Ø).

 

Underændringsforslaget vedrørende Sportsbyen ikke godkendt.

For stemte 11 (B, I, C og V).

Imod stemte 20 (A, F, L, O og Ø).

 

Ændringsforslaget fra A, F, L, O, Ø godkendt.

For stemte 20 (A, F, L, O, Ø).

Imod stemte 11 (B, I, C og V), som stemmer for eget ændringsforslag og gør opmærksom på, at puljen til politisk råderum ved en fejl ikke er anvendt til finansiering af ændringsforslaget.

 

Ad 2:

Godkendt.



caseno18-48967_#5074427_v1_underændringsforslag sportsbyen.docx
caseno18-48967_#5074433_v1_underændringsforslag ældreområdet.docx
caseno18-48967_#5069739_v1_overblik over ændringer - a, o, l, ø, f.pdf
caseno18-48967_#5073301_v1_overblik over ændringer - c, i, b, v.pdf
caseno18-48967_#5072865_v1_totaloversigt a, o, l, ø, f.pdf
caseno18-48967_#5074504_v1_totaloversigt - budgetaftale inkl. underændringsforslag.pdf
caseno18-48967_#5070484_v1_likviditet a, o, l, ø, f.pdf
caseno18-48967_#5074765_v1_notat om valget mellem statsgaranti og selvbudgettering.pdf
caseno18-48967_#5074889_v1_likviditet på baggrund af ændringsforslag fra c, i, b, v.pdf
caseno18-48967_#5074878_v1_totaloversigt - c, i, b, v.pdf
caseno18-48967_#5075743_v1_ændringsforslag a, o, l, ø, f.pdf
caseno18-48967_#5075762_v1_investeringsoversigt - c,i,b,v.pdf
caseno18-48967_#5075907_v1_takstoversigt opdateret efter 1. behandlingen.pdf
caseno18-48967_#5076417_v1_ændringsforslag c, i, b, v.pdf
caseno18-48967_#5076598_v1_investeringsoversigt - a,o,l,ø,f.pdf
caseno18-48967_#5076593_v1_likviditet aoløf inklusive underændringsforslag.pdf

Bilag

Underændringsforslag Sportsbyen
Underændringsforslag ældreområdet
Overblik over ændringer - A, O, L, Ø, F
Overblik over ændringer - C, I, B, V
Totaloversigt A, O, L, Ø, F
Totaloversigt - A,O,L,Ø,F inkl. underændringsforslag
Likviditet A, O, L, Ø, F
Notat om valget mellem statsgaranti og selvbudgettering
LIkviditet C, I, B, V
Totaloversigt - C, I, B, V
Ændringsforslag A, O, L, Ø, F
Investeringsoversigt - C,I,B,V
Takstoversigt opdateret efter 1. behandlingen
Ændringsforslag C, I, B, V
Investeringsoversigt - A,O,L,Ø,F
Likviditet AOLØF inklusive underændringsforslag


260. Underskriftsark

Underskriftsark