UDVALG

Udvalget "Uddannelse og Job"

MØDE

Referat

STED

lokale 1.C, Kanalstræde 2

STARTTIDSPUNKT

24-06-2014 16:30:00

SLUTTIDSPUNKT

24-06-2014 18:30:00


PUNKTER

36. Godkendelse af dagsorden til mødet den 24. juni 2014
37. Vedtagelse af principper for indførelse af nytteindsats
38. Drøftelse af kerneopgaver
39. Høring af BeskæftigelsesPlan 2015
40. Orientering om fornyelse af samarbejdsaftale om Erhvervsfaglig GrundUddannelsen (EGU)
41. Orientering om Borgerrådgiverens beretning 2013
42. Orientering om opfølgning på budgetaftalen for i år
43. Orientering om resultater af beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark - 1. kvartal 2014



36. Godkendelse af dagsorden til mødet den 24. juni 2014

Sagsgang og sagstype

 

Udvalget for Arbejdsmarkedet

 

Beslutningssag

 

Indstilling

 

Direktør Kenn Thomsen indstiller, at:

  1. dagsordenen bliver godkendt.

 

Alternativ indstilling


Beskrivelse af sagen


Beskrivelse af alternativ indstilling


Økonomiske konsekvenser


Øvrige konsekvenser


Høring


Lovgrundlag – link


Sagshistorik, henvisninger


Beslutning i Udvalget for Arbejdsmarkedet den 24-06-2014
 
Godkendt

Referat
Sagsfremstilling



37. Vedtagelse af principper for indførelse af nytteindsats

Sagsgang og sagstype

 

Udvalget for Arbejdsmarkedet

 

Beslutningssag

 

Indstilling

 

Direktør Kenn Thomsen indstiller, at udvalget tiltræder, at:

 

”Nytteindsats implementeres i Holbæk Kommune. Implementeringen sker efter følgende principper:

  1. Nytteindsats anvendes for uddannelses- eller kontanthjælpsmodtagere, der er:

    1. åbenlyst uddannelsesparate under 30 år

    2. jobparate ledige over 30 år

    3. unge med uddannelse der har været ledige i mere end 26 uger.

  2. Nytteindsats anvendes i den tidlige indsats med det formål at:

    1. få ledige i job og uddannelse

    2. vurdere, om job- og uddannelsesparate ledige står til rådighed

  1. Nytteindsats anvendes ikke i den senere indsats. Her anvendes som i dag relevante virksomhedsrettede tilbud, primært det private erhvervsliv

  2. Nytteindsats anvendes under de samme spilleregler for mer-beskæftigelse og forholdstal, som den øvrige virksomhedsrettede indsats”

 
 

Alternativ indstilling


Beskrivelse af sagen

 

Nytteindsats er et af mange elementer i den kontanthjælpsreform, der blev implementeret 1. januar 2014. Udvalget har i april, maj og juni 2013 drøftet nytteindsats og herigennem besluttet, at Holbæk Kommune ikke har nytteindsats i lovens forstand. Den nuværende administration af området er altså, at: ”den nuværende beskæftigelsespolitik baseret på tidlig indsats fortsættes, idet der fortsat satses på praktik og løntilskud”. Der er i den nye valgperiode rejst politisk ønske om igen at drøfte mulighederne for implementering af nytteindsats, bl.a. for borgere med andre problemer end ledighed.

 

Nytteindsats er et politisk valg


Nytteindsats som redskab kan indføres i forlængelse af reformens princip om at ”arbejde for sin ydelse”. Nytteindsats er i langt overvejende grad det samme som en virksomhedspraktik, blot forbeholdt offentlige arbejdspladser og en indsats, hvor det at være nyttig for samfundet, principielt er vigtigere end at det er nyttigt for den enkelte ledige. Men hvis samfundsnytten er vigtigere end nytten for den ledige, er det så et beskæftigelsesredskab Holbæk Kommune ønsker at gøre brug af? Hvis ja, hvem skal i så fald være omfattet af nytteindsatsen? Og med hvilket formål? At få ledige i job og uddannelse? At opkvalificere de ledige? Eller at ledige skal ”arbejde for deres ydelse”?

 

Målgruppen


I reformen sigter nytteindsats mod:

”Uddannelsesparate unge … den unge skal i videst mulig omfang …forsørge sig selv frem til uddannelsesstart. For de åbenlyst uddannelsesparate …skal nytteindsats iværksættes hurtigst muligt og fortsætte, indtil den unge overgår til ordinær uddannelse...

 

”Jobparate voksne og unge med uddannelse… skal arbejde for deres kontanthjælp, … de første tre måneder kan kommunen altid iværksætte en nytteindsats, når kommunen vurderer, at det er relevant… de aktive tilbud, består af krav om at arbejde for kontanthjælpen i en nytteindsats, virksomhedspraktik eller i et løntilskudsjob. Indsatsen skal i videst muligt omfang rettes mod det private arbejdsmarked.”

 

Målgruppen for nytteindsats er altså:

 

Nytteindsats sigter altså imod at have høj motivationseffekt i starten af et ledighedsforløb for de jobparate ledige og retter sig altså ikke mod aktivitetsparate borgere med andre problemer end ledighed. Aktivitetsparate ledige indgår i stor udstrækning i den indsats, der måtte blive iværksat som følge af omstillingsgruppen ”Alle kan bidrage”, og målgruppen modtager - som alle øvrige ledige - i dag det tilbud, der vurderes at give en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. For nogle er det vejledning og opkvalificering, for andre ordinær uddannelse og for andre igen, almindelige virksomhedsrettede tilbud med relevans for den enkelte ledige.

 

For målgruppen af jobparate unge, skal det dog samtidig sikres, at nyuddannede unge får mulighed for at søge job, der er relevant for deres nye uddannelse. Derfor omfatter nytteindsatsen ikke unge med uddannelse i de første 26 uger af ledighedsforløbet.

 

Den konkrete nytteindsats


Nytteindsats er forbeholdt offentlige arbejdspladser, og en nytteindsats kan derfor være enhver opgave, der løses i en offentlig organisation. Der kan derfor etableres nytteindsats i bl.a. daginstitutioner, skoler, klubber og fritidstilbud, på plejecentre og aktivitetscentre, på det tekniske område og centrale stabe, hvor opgaverne langt overvejende vil være at give personalet en ekstra hånd. Her skal nytteindsatsen samtidig inspirere den ledige i forhold til job- eller uddannelsesmål. På det tekniske serviceområde kan der også etableres nytteindsats med fx at forskønne det offentlige rum, tilse at institutioner og udearealer er indbydende mv.

 

Nytteindsats er som redskab det samme som en virksomhedspraktik, og derfor gælder der også regler for hvordan praktikkerne må anvendes. Der gælder bl.a. ”kravet om mer-beskæftigelse” og reglerne for, hvor mange praktikanter m.fl., der må være i forhold til antallet af ordinært ansatte.

 

Et respektfuldt politisk beskæftigelsesredskab


Nytteindsats har været meget politisk omdiskuteret. Men drøftelsen af det nye begreb er nok større end forskellen på nytteindsats og den straks-aktivering der både nu og fremover er en del af redskabsviften i Holbæk og mange andre kommuner. Ikke desto mindre er det altid væsentligt at holde sig for øje, hvordan de beskæftigelsespolitiske redskaber anvendes og begrundes. På denne baggrund foreslår administrationen følgende principper for implementering af nytteindsats:

 

Nytteindsats anvendes for uddannelses- eller kontanthjælpsmodtagere, der er:

  1. åbenlyst uddannelsesparate under 30 år

    1. jobparate ledige over 30 år

    2. unge med uddannelse der har været ledige i mere end 26 uger.

  2. Nytteindsats anvendes i den tidlige indsats med det formål at:

    1. få ledige i job og uddannelse

    2. vurdere, om job- og uddannelsesparate ledige står til rådighed

  1. Nytteindsats anvendes ikke i den senere indsats. Her anvendes som i dag relevante virksomhedsrettede tilbud, primært det private erhvervsliv

  2. Nytteindsats anvendes under de samme spilleregler for mer-beskæftigelse og forholdstal, som den øvrige virksomhedsrettede indsats

 
 

Beskrivelse af alternativ indstilling


Økonomiske konsekvenser


Øvrige konsekvenser


Høring


Lovgrundlag – link


Sagshistorik, henvisninger


Beslutning i Udvalget for Arbejdsmarkedet den 24-06-2014
 
Indstillingen godkendt idet det sikres at nyttejobs etableres ud fra lovgivningen og som en respektfuld indsats overfor den enkelte.

Referat
Sagsfremstilling



38. Drøftelse af kerneopgaver

Sagsgang og sagstype

 

Arbejdsmarkedsudvalget

 

Drøftelsessag

 

Indstilling

 

Direktør Kenn Thomsen indstiller, at:

  1. Udvalget for Arbejdsmarkedet drøfter beskrivelsen af kommunens kerneopgaver i relation til udvalgets arbejds- og ansvarsområder.

  2. beskrivelsen bruges som udvalgets input til den drøftelse, som byrådet skal have af kommunens kerneopgaver efter sommerferien

 
 

Alternativ indstilling


Beskrivelse af sagen

 

Byrådet besluttede som opfølgning på opstartsseminaret, at de stående udvalg skulle arbejde med Holbæk kommunes kerneopgaver.

 

Kerneopgaver

Kerneopgaven har borgerne i centrum. Med kerneopgaver forstås den forskel vi som kommune skal gøre for og med borgerne. Kommunen har få overordnede kerneopgaver, der hver især rummer flere fagligheder. De overordnede kerneopgaver kan brydes ned i en række mindre opgaver og ydelser, som i et målhierarki.

 

Kerneopgavebegrebet kan bruges som et redskab til at fokusere, innovere og effektivisere. I ”Holbæk i fællesskab” arbejdes der også med udgangspunkt i kerneopgavebegrebet idet at:

 

Det er naturligt og nødvendigt at koble arbejdet med kerneopgaver sammen med arbejdet med at definere effekter og resultater og med hensigten om forenkling af styring og organisering.

 

Kerneopgaver i Holbæk Kommune

På baggrund af omstillingsprojekter, projektudvalg, udviklingsstrategien og drøftelserne på opstartsseminaret kan der i første omgang identificeres 7 foreløbige kerneopgaver:

 
 

Emnerne hænger sammen på forskellig måde, og måske vil det vise sig, at nogen af dem skal slås sammen.

 

Arbejdet med kerneopgaver i udvalgene

I første omgang skal de enkelte stående udvalg se på, hvordan udvalgets opgaver spiller sammen med ovenstående kerneopgaver. De udvalg, der ikke har været involveret i omstillingsprojekter drøfter sagen to gange. Den plakat der blev brugt til drøftelserne vedlægges.

 

Arbejdsmarkedsudvalget drøfter sagen én gang, fordi de gennem omstillingsgrupperne Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet og Uddannelse til alle unge allerede har været rundt om de fleste af udvalgets opgaver.

 

På baggrund af bl.a. omstillingsprojekterne har administrationen lavet den vedhæftede beskrivelse af sammenhænge mellem udvalgets opgaver og de syv foreløbige kommunale kerneopgaver. Beskrivelsen er kortfattet og ikke-udtømmende.

 

Byrådet skal temamødet i september arbejde videre med kommunens kerneopgaver på baggrund af beskrivelserne fra alle de stående udvalg.

 
 
 
 
 

Beskrivelse af alternativ indstilling


Økonomiske konsekvenser


Øvrige konsekvenser


Høring


Lovgrundlag – link


Sagshistorik, henvisninger


Beslutning i Udvalget for Arbejdsmarkedet den 24-06-2014
 
Kerneopgaverne blev drøftet og kommenteret – bl.a. suppleret med følgende stikord
Kommentarerne medtages i det videre arbejde.
 

Sagsfremstilling
Referat

3575424e1.pdf
3574024e2.docx

Bilag

PLAKAT.pdf
AU sammenhænge


39. Høring af BeskæftigelsesPlan 2015

Sagsgang og sagstype

 

Udvalget for Arbejdsmarkedet

 

Beslutningssag

 

Indstilling

 

Direktør Kenn Thomsen indstiller, at udvalget: 

1. drøfter BeskæftigelsesPlan 2015 og sender planen i høring i Det Lokale BeskæftigelsesRåd (LBR) i perioden 30. juni til 26. august.

 
 

Alternativ indstilling


Beskrivelse af sagen

 

Beskæftigelsesplanen (BP) udarbejdes én gang om året og beskriver, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer samt tilrettelægge og udøve beskæftigelsesindsatsen. Planen udarbejdes i et tæt samarbejde mellem Udvalget for Arbejdsmarkedet, Det Lokale BeskæftigelsesRåd (LBR) og Arbejdsmarkedscenteret.

 

BP2015 forholder sig til de beskæftigelsespolitiske mål der er udpeget af Beskæftigelsesministeren og Udvalget for Arbejdsmarkedet igennem foråret 2014. BP2015 behandler således følgende beskæftigelsespolitiske mål:

 

Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse.

Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked.

 

Ministermål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse.

 

Ministermål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes.

Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forbyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet.

 

Ministermål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne.

Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding.

 

Lokalt mål 1: Ungeledigheden skal bekæmpes

Det er af afgørende betydning for den enkelte unge at få en god start på arbejdslivet. Derfor vil Holbæk Byråd sikre en særlig indsats for, at unge med en kompetencegivende uddannelse opnår en hurtig, varig og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Lokalt mål 2: Der skal skabes flere fleksjob

Holbæk Byråd mener, at alle kan bidrage på arbejdsmarkedet. Derfor skal der arbejdes målrettet på at styrke det rummelige arbejdsmarked så flere borgere får mulighed for at deltage i fællesskabet. Derfor skal der gøres en ekstra indsats for at skabe flere fleksjobs.

 

Lokalt mål 3: Arbejdsstyrken skal øges

Der er afgørende vigtigt for robustheden i den nuværende samfundsmodel at øge arbejdsstyrken. Holbæk Byråd vil derfor fortsat arbejde for at få førtidspensionister tilbage på arbejdsmarkedet.

 

Det er Byrådet der senest til oktober skal vedtage BP, der forinden skal i høring i LBR. Udvalget forelægges derfor BP2015 i sin nuværende form, således at udvalget kan give de sidste input til planen, forinden denne sendes i høring i LBR i perioden 30. juni til 26. august 2014.

 
 

Beskrivelse af alternativ indstilling


Økonomiske konsekvenser


Øvrige konsekvenser


Høring


Lovgrundlag – link


Sagshistorik, henvisninger


Beslutning i Udvalget for Arbejdsmarkedet den 24-06-2014
 
BeskæftigelsesPlan 2015 drøftet og planen sendes i høring i Det Lokale BeskæftigelsesRåd (LBR) i perioden 30. juni til 26. august.

Referat
Sagsfremstilling

3581163e3.docx

Bilag

BP15-AU-juni.docx


40. Orientering om fornyelse af samarbejdsaftale om Erhvervsfaglig GrundUddannelsen (EGU)

Sagsgang og sagstype

 

Udvalget for Arbejdsmarkedet

 

Orienteringssag


Indstilling

 

Direktør Kenn Thomsen indstiller, at udvalget

  1. tager orienteringen til efterretning.

 
 

Alternativ indstilling


Beskrivelse af sagen

 

Det er Byrådets ansvar at iværksætte Erhvervsfaglig Grunduddannelse (EGU). EGU skal ses som en indsats målrettet den gruppe af unge, der vurderes at have svært ved at gå den direkte vej gennem det ordinære uddannelsessystem, og som har brug for et fleksibelt og særligt tilrettelagt forløb med en meget tæt kontakt og vejledning gennem hele uddannelsen. Samtidig ses EGU-indsatsen som et middel til at forhindre, at unge kommer på kontanthjælp eller varig passiv forsørgelse.

 

EGU blev etableret i 2007 og Holbæk Kommune har fra start samarbejdet med Produktionsskolerne PH og NV Pro om den praktiske varetagelse af EGU-forløbene. I 2010 blev en egentlig samarbejdsaftale indgået om opgavens varetagelse, og denne er henover foråret 2014 genforhandlet med ganske få præciseringer og tilføjelser. Bl.a. er der i den nye samarbejdsaftale lagt endnu mere vægt på at sikre, at en større del af EGU-forløbene foregår på almindelige virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Den fornyede samarbejdsaftale vedlægges sagen til orientering.

 
 

Beskrivelse af alternativ indstilling


Økonomiske konsekvenser


Øvrige konsekvenser


Høring


Lovgrundlag – link


Sagshistorik, henvisninger


Beslutning i Udvalget for Arbejdsmarkedet den 24-06-2014
 
Orienteringen taget til efterretning.

Referat
Sagsfremstilling

3581173e4.doc

Bilag

EGU Samarbejdsaftale 2014-19-AU-juni.doc


41. Orientering om Borgerrådgiverens beretning 2013

Sagsgang og sagstype

 

De stående udvalg, Økonomiudvalget, byrådet

 

Orienteringssag

 
 

Indstilling

 

Borgerrådgiveren indstiller, at byrådet:

  1. tager Borgerrådgivningens beretning 2013 til efterretning.

 

Alternativ indstilling


Beskrivelse af sagen

 

Henvendelser og sager

Borgerrådgivningen har behandlet 1414 Førstegangshenvendelser i 2013 imod 1440 sidste år, hvilket viser en lille tilbagegang. Henvendelserne fordeler sig som følger:

 

I 2013 er oprettet 127 sager mod 112 året før og 104 i 2011. De 111 er klagesager og 16 er formidlingsager.

Derudover er der oprettet 484 notatsager mod 398 i 2012 og 350 i 2011.

Sager som er afsluttet


Der er lukket 91 sager i 2013. Det skal bemærkes, at pga. den lange sagsbehandlingstid vedr. klager i Ankestyrelsen, er nogle af de lukkede sager fra 2012.

23% af sagerne endte med at borger fik bevilling ( 2012: 8%).


Borger fik medhold i andre 12% ( 2012: 39%).


Dialog blev skabt i 16,5% ( 2012: 17%).


I 24% fik borger ikke medhold i deres klage (2012: 34%).

I det vedhæftede bilag, Borgerrådgiverens beretning 2013, kan ses en mere uddybende forklaring på ovennævnte.

 

Mødevirksomhed 2013

I årets løb er der afholdt 863 møder med borgere i Borgerrådgivningen. Der er afholdt 467 aftalte møder mod 395 i 2012. Udover de aftalte møder har 396 henvendt sig personligt uden aftale, mod 433 sidste år. 27 borgere har ønsket hjemmebesøg – i 2012 blev der aflagt 10.

46 gange har Borgerrådgivningen deltaget som bisidder mod 25 gange i 2012.

Borgerrådgiver har deltaget i 29 møder i organisationen/netværk mod 24 møder året før.


Tolk har været til stede 32 gange mod 28 gange i 2012. I alle tilfælde har borgerne selv medbragt tolk/ven.

 

Bemærkninger og kritiske områder

Ved henvendelser, hvor borgere søger om overlevelseshjælp, kan der gå op til 3 uger før de får en afgørelse. De henvender sig løbende til både Borgerrådgivningen og Ydelseskontoret, hvilket giver unødige afbrydelser i flere afdelinger (tidsrøvere).

Dette kunne afhjælpes med en straks afgørelse, - det er også her og nu borgeren mangler forsørgelse.

Generelt er behovet for råd og vejledning steget i Borgerrådgivningen. En mulig årsag kan være, at de enkelte afdelinger er meget skarpe og koncentreret om egne paragraffer og ydelser, hvilket kan påvirke den generelle rådgivningsforpligtigelse. Det kan være svært for den enkelte medarbejder at have overblik over den samlede organisation og de forskellige tilbud, ydelser etc.

Mange henvendelser har været vedr. langvarige forløb, hvor borgeren har været af den opfattelse, at der var gang i en førtidspensionssag etc., hvilket ofte viser sig ikke at være tilfældet.

Det er derfor vigtigt, at den enkelte borger oplyses om og forstår, hvad der sker i pågældendes forløb i Jobcentret. Der har ligeledes været pres på afklaring af pensionssager og sagsbehandlingsfristerne har ikke kunnet overholdes.

 

Anbefalinger


Kommunikationen mellem borger og Holbæk kommune er stadig et område, der giver udfordringer:

 

Samarbejde og dialog med organisationen

Der foregår dagligt dialog med afdelinger og medarbejdere, og nu hvor der kun sker en årlig tilbagemelding i form af årsberetningen, tages problemer og oplevelser op løbende med de respektive afdelinger og ledelser. Der er aftalt og planlagt faste møder med Familiecentret, Socialcentret, Arbejdsmarkedscentret og Borger- og Organisationsservice.

Samarbejdet med organisationen opleves fra Borgerrådgivningen som stort set uproblematisk. Mange henvendelser har ført til hurtige og smidige løsninger og eller forståelse.


Bisidderfunktionen opleves herfra som værende et aktiv for både den enkelte borger og for medarbejderen/afdelingen. Funktionen har været benyttet i stigende grad i 2013 uden, at det har givet anledning til problemer.

 

Det er oplevet som meget positivt, at Familiecentret har fået en fast person, der tager sig af behandlingen af klager samt henvendelser, hvor borgere ikke kan komme igennem til sagsbehandler og/eller få svar på deres ansøgning/spørgsmål.

 

Borgerrådgivningen.

Der er i 2013 udsendt følgende skrivelser fra Borgerrådgivningen:

 
 

Beskrivelse af alternativ indstilling


Økonomiske konsekvenser


Øvrige konsekvenser


Høring


Lovgrundlag – link

§65e i bekendtgørelse om kommunernes styrelse. Kommunernes styrelse

 
 
 

Sagshistorik, henvisninger


Beslutning i Udvalget for Arbejdsmarkedet den 24-06-2014
 
Borgerrådgivningens beretning 2013 taget til efterretning.

Sagsfremstilling
Referat

3541940e5.docx
3586174e6.docx

Bilag

Borgerrådgiverens årsberetning 2013
Kommentar til Borgerrådgivningens årsrapport 2013


42. Orientering om opfølgning på budgetaftalen for i år

Sagsgang og sagstype

 

Stående udvalg

 

Orienteringssag

 
 
 
 

Indstilling

 

Kommunaldirektør Hans Søie indstiller, at:

  1. udvalget tager opfølgningen på budgetaftalen for 2014 til efterretning.

 
 
 

Alternativ indstilling


Beskrivelse af sagen

 

Der er udarbejdet en oversigt som viser, hvordan det går med at sætte de aftaler i værk, som blev indgået med budgetaftalen for 2014, i forbindelse med vedtagelsen af budgettet.

 

Budgetaftalen er blevet opdelt i mindre delprojekter, og cheferne har markeret hvordan det går med de forskellige delprojekter. Markeringen er rød, gul, grøn. Er projektet grønt, går alt som planlagt, er det rødt er projektet i fare for at kuldsejle.

Det er hensigten at vi fremadrettet udarbejder oversigten ved hver budgetrevision. Næste oversigt over hvordan det går med at implementere aftalerne fra budgetaftalen bliver i forbindelse med Budgetrevision 3.

 

Beskrivelse af alternativ indstilling


Økonomiske konsekvenser


Øvrige konsekvenser


Høring


Lovgrundlag – link


Sagshistorik, henvisninger


Beslutning i Udvalget for Arbejdsmarkedet den 24-06-2014
 
Opfølgningen på budgetaftalen for 2014 taget til efterretning.

Referat
Sagsfremstilling

3584743e7.pdf

Bilag

Opfølgning på budgetaftale 2014-2017


43. Orientering om resultater af beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark - 1. kvartal 2014

Sagsgang og sagstype

 

Udvalget for Arbejdsmarkedet

 

Orienteringssag

 

Indstilling

 

Direktør Kenn Thomsen indstiller, at udvalget:

  1. tager rapport fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (BRHS) ’Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark - 1. kvartal 2014’ til efterretning.

 
 
 

Alternativ indstilling


Beskrivelse af sagen

 

BRHS følger løbende op på de regionale jobcentrets resultater. Hvert kvartal indeholder opfølgningen en sammenligning på tværs af de 44 jobcentre i Østdanmark for 1. kvt. 2014. Hovedvægten ligger på ministerens fire mål og de indsatser og fokusområder, der er relevante ift. de fire mål, herunder indsatser for at implementere reformerne på beskæftigelsesområdet.

 

Jobcenterets ønsker at fremhæve Holbæks placering og udvikling på følgende områder:

 

Beskrivelse af alternativ indstilling


Økonomiske konsekvenser


Øvrige konsekvenser


Høring


Lovgrundlag – link


Sagshistorik, henvisninger


Beslutning i Udvalget for Arbejdsmarkedet den 24-06-2014
 
Rapport fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (BRHS) ’Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark - 1. kvartal 2014’ taget til efterretning.

Referat
Sagsfremstilling

3587488e8.pdf

Bilag

Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Østdanmark, 1. kvartal 2014