UDVALG

Udvalget for Klima og Miljø

MØDE

Referat

STED

Lok. 0.13

STARTTIDSPUNKT

26-11-2019 08:00:00

SLUTTIDSPUNKT

26-11-2019 10:30:00


PUNKTER

143. Godkendelse af dagosorden til mødet den 26. november 2019
144. Beslutning om endelig vedtagelse af Lokalplanforslag 2.90 og kommuneplantillæg nr. 15 for udvidelse af lokalcenteret ved Kalundborgvej i Holbæk by
145. Beslutning om godkendelse af forslag til lokalplan 18.05 Boliger ved Camillevej, Soderup, til udsendelse i offentlig høring
146. Beslutning om godkendelse af Trafiksikkerhedsplan 2020-2025
147. Beslutning om igangsættelse af nye planer
148. Beslutning om evaluering af pesticidfri ukrudtsbekæmpelse og afklaring om fremtidig finansiering
149. Beslutning om godkendelse af aftale om spildevandsforsyning til erhvervsgrunde
150. Beslutning om screeningskriterier til revurdering af klassifikation for offentlige vandløb
151. Beslutning om mødeleder til vandråd for hovedvandopland Kalundborg
152. Beslutning om godkendelse af projektforslag for Mørkøv Varmeværk
153. Beslutning om videreførelse af cykelsti i Ugerløse
154. Beslutning om færdiggørelse ved Karré 1-5 i havneområdet i Holbæk
155. Beslutning om tilllægsbevilling til renovering af Hjortholmvej
156. Beslutning om tildeling af midler fra Puljen Rum til Fællesskab i efteråret 2019
157. Beslutning om Budgetrevision 4, 2019
158. Orientering om Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentraliserings undersøgelse af understøttende funktioner på folkeskoleområdet
159. Orienteringer til mødet den 26. november 2019
160. Underskriftsark



143. Godkendelse af dagosorden til mødet den 26. november 2019

Godkendelse af dagosorden til mødet den 26. november 2019
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Klima og Miljø

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. dagsorden til mødet den 26. november 2019 godkendes
Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 26-11-2019

Godkendt.





144. Beslutning om endelig vedtagelse af Lokalplanforslag 2.90 og kommuneplantillæg nr. 15 for udvidelse af lokalcenteret ved Kalundborgvej i Holbæk by

Beslutning om endelig vedtagelse af Lokalplanforslag 2.90 og kommuneplantillæg nr. 15 for udvidelse af lokalcenteret ved Kalundborgvej i Holbæk by
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Klima og Miljø, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. Forslag til lokalplan 2.90 og kommuneplantillæg nr. 15 for udvidelse af lokalcenteret ved Kalundborgvej vedtages endeligt.
Beskrivelse af sagen

Forslag til lokalplan 2.90 og kommuneplantillæg 15 for udvidelse af lokalcenteret ved Kalundborgvej i Holbæk har været i offentlig høring og planforslaget og kommuneplantillægget forelægges nu til endelig vedtagelse.

Lokalplansforslag 2.90 (se bilag 1)

I lokalplanen indgår mulighed for at udvide den eksisterende dagligvarebutik fra 1000 m2 til 1200 m2 inkl. personalefaciliteter. Herudover øges den samlede ramme til dagligvarebutikker, så der bliver mulighed for i alt 1400 m2 butikker. Der gives endvidere indenfor lokalplanområdet mulighed for etablering af serviceerhverv såsom mindre restaurant/pizzaria eller andet serviceerhverv.

I lokalplanen indgår endvidere mulighed for at udvide p-arealet for centeret samt mulighed for at etablere vaskehal og bibeholde mulighed for etablering af ubemandet tankanlæg.

Kommuneplantillæg (se bilag 2)

Lokalplanen følges af kommuneplantillæg nr. 15, som ændrer lokalcenteret på følgende områder:

- Centerets geografiske afgrænsning ændres og mere areal indgår i lokalplanområdet for at muliggøre etablering af mere p-areal til centeret.

- Den maks. butiksstørrelse for dagligvarebutik ændres fra maksimalt 1000 m2 til maksimalt 1200 m2 inklusive personalefaciliteter. Dette for at muliggøre en større dagligvarebutik. Planloven giver i dag mulighed for dagligvarebutikker på op til 1200 m2 inklusive personalefaciliteter.

- Centerets samlede størrelse ændres fra 1000 m2 til 1400 m2 for at muliggøre udvidelse af den eksisterende dagligvarebutik samt for at muliggøre flere butikker indenfor området.

Høring

Høringen af planforslagene har fundet sted i perioden 28. august 2019 til 24. oktober 2019, og der er indkommet 5 høringssvar.

Administrationens behandling af høringssvarene fremgår af bilag 3 og høringssvarene kan ses af bilag 4.

To af høringssvarene omhandler trafiksikkerhed og overkørsler, hvor hensynet/forholdet enten allerede er medtaget i planen, eller ikke kan imødekommes med baggrund i lokalplanlægningen.

Tre af høringssvarene er fra statslige myndigheder myndigheder/aktører. Banedanmark oplyser, at de ikke har nogen bemærkninger til planforslagene. Dansk Gas distribution oplyser, at området er naturgasforsynet.

Miljøstyrelsen har også afgivet høringssvar, og bemærker, at det ikke fremgår, at der er foretaget en vurdering af, om planen kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Administrationen bemærker, at det fremgår af planforslagenes miljøvurdering (screening), at der ikke er registreret fredede eller truede dyre- og plantearter inden for lokalplanområdet, ligesom der ikke er registreret beskyttede naturtyper, samt at der ikke er fundet Bilag IV-arter inden for området. Området er undersøgt herfor.

Høringssvarene har ikke givet anledning til, at administrationen foreslår ændringer i forbindelse med den endelige vedtagelse af planforslagene. Begrundelsen herfor er, at høringssvarene indeholder forhold, hvor hensynet eller forholdet enten allerede er medtaget i planen eller hvor ønsket om ændring ikke kan imødekommes med baggrund i lokalplanlægningen, da lokalplanlægning ikke medfører handlepligt, og eksisterende lovlige forhold kan fortsætte.

Administrationens indstilling til behandling af høringssvar

Administrationen indstiller, at de indkomne høringssvar ikke medfører ændringer i lokalplan og kommuneplantillæg i forbindelse med den endelige vedtagelse af planforslagene.

Der foretages dog mindre redaktionelle ændringer for at rette sproglige fejl og mangler med henblik på forståelsesmæssig præcisering.

Økonomiske konsekvenser

Der vurderes ikke at være nogen afledte kommunale investeringer som følge af planforslagets realisering.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Det vurderes, at der ikke er negative miljø- og klimamæssige konsekvenser ved etablering af planernes indhold.

Høring

Høringen af planforslagene har fundet sted i perioden 28. august 2019 til 24. oktober 2019,

Lovgrundlag – link

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Sagshistorik, henvisninger

Igangsættelse og prioritering af planerne

Godkendelse til offentlig høring

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 26-11-2019

Indstilles godkendt.

For stemte 3 (A, V og O).

Imod stemte 1 (Ø), idet byen er tilstrækkelig dækket ind af dagligvareforretninger.



caseno18-24012_#4958850_v1_bilag 1 lokalplanforslag 2.90.pdf
caseno18-24012_#4958857_v1_bilag 2 forslag til kommuneplantillæg nr. 15.pdf
caseno18-24012_#5092507_v1_bilag 3 - hvidbog.pdf
caseno18-24012_#5096778_v1_bilag 4 - høringssvar samlet.pdf

Bilag

Bilag 1: Lokalplanforslag 2.90
Bilag 2: Forslag til kommuneplantillæg nr. 15
Bilag 3 - Hvidbog
Bilag 4 - Høringssvar samlet


145. Beslutning om godkendelse af forslag til lokalplan 18.05 Boliger ved Camillevej, Soderup, til udsendelse i offentlig høring

Beslutning om godkendelse af forslag til lokalplan 18.05 Boliger ved Camillevej, Soderup, til udsendelse i offentlig høring
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Klima og Miljø, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Beslutningssag.

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. Forslag til lokalplan nr. 18.05 Boliger ved Camillevej, Soderup, godkendes til udsendelse i offentlig høring.
Beskrivelse af sagen

Baggrund

Lokalplanforslaget er udarbejdet på baggrund af et konkret ønske fra grundejeren om at etablere storparceller på arealet.

Med den seneste kommuneplan blev landsbyafgrænsningen for Soderup Vest udvidet til også at omfatte indeværende lokalplanområde, da anlæggelsen af Bukkerupvej syd for landsbyen havde efterladt et restareal. Lokalplanforslaget er således også en opfølgning på kommuneplanens udlæg af området til boligformål og kommer til at udgøre en afrunding af landsbyen mod syd.

Lokalplanforslagets indhold

Lokalplanforslaget giver mulighed for udstykning af op til seks storparceller til boligformål med mulighed for hobbypræget landbrug samt evt. mulighed for at holde et lille antal dyr på hver ejendom. Den enkelte storparcel skal minimum have et areal på 2.500 m2.

Storparcellerne placeres langs en forlængelse af Camillevej. Parcellerne er inddelt i delområder, som styrer muligheden for placering af de forskellige former for bebyggelse. Således skal boliger placeres nærmest Camillevej og den eksisterende bebyggelse i Soderup Vest. Dernæst kommer udhuse og evt. staldbebyggelse. Storparcellerne afsluttes med et areal, som ikke må bebygges, men kan anvendes til have, dyrefold el.lign.

Bygningerne skal tilpasses landsbymiljøet, så der opnås en god helhedsvirkning. Der må maksimalt opføres 250 m2 bolig på den enkelte storparcel. Ligeledes må der samlet opføres maksimalt 250 m2 bygninger til stald, udhus og lignende bygninger på den enkelte storparcel.

Boliger må opføres i maksimalt én etage med udnyttet tagetage. Tage på boliger og eventuelle staldbygning skal udformes som sadeltage og materialeholdningen skal i øvrigt afspejle den traditionelle byggeskik.

Forlængelsen af Camillevej skal etableres som en grusvej med grønne rabatter og en grøft til håndtering af regnvand fra vejarealet.

Under udarbejdelsen af lokalplanforslaget har alternative vejføringer og stiforbindelser været drøftet og undersøgt. De alternativer, der har været undersøgt, er vejadgang fra Bukkerupvej, Glentevej eller Vangevej. Ligeledes har stiforbindelser fra Glentevej eller Vangevej været undersøgt, men lader sig ikke umiddelbart gøre på grund af manglende ret til udlægge vej og sti henover private grunde.

Regnvand skal håndteres indenfor lokalplanens område og derfor udlægges arealreservationer til regnvandsgrøfter og nedsivningsanlæg.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke afledte økonomiske konsekvenser.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Lokalplanområdet blev med anlæggelsen af Bukkerupvej uegnet som landbrugsareal og lå tilbage som et restareal. Med lokalplanforslagets muligheder for at etablere boliger, udnyttes en ressource og der muliggøres nye boliger i et landsbymiljø, som samtidig ligger tæt på station, skoler, institutioner og indkøb.

Regnvand håndteres lokalt og vil således ikke belaste det offentlige kloaksystem.

Høring

I forbindelse med opstart af lokalplanarbejdet indbød administrationen sammen med grundejer de nærmeste naboer til en drøftelse af lokalplanforslagets formål og kommende indhold. Mødet blev afholdt d. 18. juni 2019. Der indkom efterfølgende tre skriftlige bemærkninger, som bl.a. udtrykte bekymring over den øgede trafik på Camillevej samt ønsker om et beplantningsbælte mod eksisterende naboer og hastighedsregulerende foranstaltninger på Bukkerupvej.

Planforslaget sendes ud i offentlig høring fra d. 17. december 2019 til d. 11. februar 2020.

Lovgrundlag – link

Planloven

Sagshistorik, henvisninger

Igangsættelse og prioritering

Udvalget for Klima og Miljø, d. 30. oktober 2018, punkt 126: Beslutning om opstart af nye lokalplaner

Økonomiudvalget, d. 7. november 2018, punkt 242: Beslutning om opstart af nye lokalplaner

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 26-11-2019

Indstilles godkendt.



caseno19-10591_#5091014_v1_20191108_lp_18_05_forslag pdf.pdf.pdf

Bilag

Bilag A


146. Beslutning om godkendelse af Trafiksikkerhedsplan 2020-2025

Beslutning om godkendelse af Trafiksikkerhedsplan 2020-2025
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Klima og Miljø, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. Trafiksikkerhedsplan 2020-2025 godkendes.
Beskrivelse af sagen

Kommunalbestyrelsen besluttede den 11. september 2019 at udsende udkast til Trafiksikkerhedsplan 2020-2025 i offentlig høring i 4 uger.

Udkast til Trafiksikkerhedsplan 2020-2025 blev udarbejdet på baggrund af uheldsstatistik, møder og dialog med bl.a. skoler og ungdomsuddannelser og lokalfora samt vurdering af projekter fra den tidligere rapport om trafiksikkerhed fra 2016, som ikke er udført endnu.

Høringsperioden er nu afsluttet og der er indkommet 62 høringssvar. Administrationens behandling af høringssvarene kan ses af bilag 2 og høringssvarene kan ses af bilag 3.

I høringssvarene bemærkes både ønsker til nye cykelstier, trafiksikkerhedsforbedrende og tryghedsskabende foranstaltninger (stier, kryds, hastighedsbegrænsninger, skiltning), samt forslag om at ændre i prioriteringen af projekterne og kommentarer til trafiksikkerhedsplanens øvrige indhold.

En del af høringssvarene peger på etablering af cykelsti på henholdsvis strækningerne Regstrup-Søstrup-Holbæk og Stigs Bjergby-Mørkøv. Der er i budgetaftalen for 2020 afsat penge til disse to strækninger, og de forventes derfor etableret i 2020-2021.

Administrationen foreslår, at de ønsker til nye cykelstier, der er indkommet i høringsperioden, og som ikke er en del af trafiksikkerhedsplanen overføres til en liste over forslag til nye stier.

Den årlige pulje til trafiksikkerhedsforbedrende tiltag, foreslås ligeledes anvendt til bl.a. at foretage trafiktællinger, hvor der vurderes at være behov for det. Dette kan danne grundlag for, at en ønsket cykelsti kan blive prioriteret og gennemført.

Herudover er der i høringssvarene flere bemærkninger om etablering af mindre trafiksikkerheds- og tryghedsskabende foranstaltninger såsom ændrede opmærkninger og linjer, nye skilte, nye hastighedsbegrænsninger, trafikbump og chikaner, fodgængerfelter mv. Vejmyndigheden får også løbende mange af sådanne henvendelser, og praksis er her, at der løbende foretages besigtigelser på de konkrete steder med henblik på at vurdere relevante tiltag. Der kan endvidere – på baggrund af vejmyndighedens nærmere vurdering – foretages trafiktællinger og evt. droneovervågninger på særligt udpegede steder, f.eks. skoler, for at få et overblik over omfanget og karakteren af trafikken det pågældende sted, og på baggrund heraf vurdere hvilke trafiksikkerhedsmæssige tiltag, der vil virke bedst. Trafiktællinger er et instrument, vejmyndigheden vil bruge mere omfattende fremadrettet, og disse tællinger vil også danne grundlag for en dialog med politiet om mulige løsninger.

Konkret vil den årlige pulje på 500.000 kr. til trafiksikkerhedsforbedrende tiltag, som vist i handleplanlistens første punkt (som fremgår af udkast til trafiksikkerhedsplan, bilag 1), anvendes til disse mindre projekter, hvis det på baggrund af administrationens nærmere vurdering, skønnes et behov for det.

Administrationens behandling af høringssvar

Administrationen vurderer ikke, at høringssvarene giver anledning til at ændre i trafiksikkerhedsplanen. Administrationen har i udkastet til trafiksikkerhedsplanen udpeget steder og strækninger på baggrund af bemærkninger fra både lokalfora, skoler mv. og på baggrund af deres input er de prioriteret ud fra en samlet faglig vurdering.

Listen med udpegede projekter er ikke udtømmende. Den vil således løbende kunne udbygges med nye projektmuligheder og nye aktiviteter.

På denne baggrund ser administrationen ikke grundlag for på nuværende tidspunkt at medtage yderligere projekter eller ændre i prioriteringen i trafiksikkerhedsplanen, men som redegjort for ovenfor, vil vejmyndigheden løbende foretage besigtigelser og trafiktællinger, og dette kan danne grundlag for, at f.eks. en cykelsti, der ikke er med i planen, bliver højere prioriteret.

Administrationen har ved en gennemgang af trafiksikkerhedsplanen fundet, at den afsatte pulje på 500.000 kr. til trafiksikkerhedsforbedrende tiltag ved en fejl optræder to gange. Som følge heraf, er der en summeringsfejl på de følgende sider i planen. Administrationen sørger for, at denne fejl rettes såfremt planen vedtages endeligt. Herudover foretages mindre redaktionelle ændringer af korrekturmæssig karakter.

Økonomi til realisering af Trafiksikkerhedsplan 2020-2025

Nedenfor beskrives de forventede omkostninger for realisering af målsætninger og indsatser i Trafiksikkerhedsplan 2020-2025.

Indsats

Udgift

Realisering af anlægsprojekter i Trafiksikkerhedsplan 2020-2025

25,6 mio. kr.

Realisering af tidligere prioriterede trafikforbedringstiltag (anlægsprojekter)

6 mio. kr.

Ad hoc midler til fx afmærkning, skiltning, steler, bomme mv.

500.000 kr./år.

Cykelstier Søstrup- Holbæk Megacenter og Skamstrup-Mørkøv-Stigs Bjergby

17,2 mio. kr.

(Prisen som COWI har anslået i trafiksikkerhedsplanen)

 

I budget 2020-2023, vedtaget i Kommunalbestyrelsen den 5. november 2019, er der afsat 9 mio. kr. til trafiksikkerhedsforanstaltninger i 2020, 7,1 mio. kr. i 2021 og 5,1 mio. kr. i 2022. Herudover er der afsat 18 mio. kr. til cykelstier samlet i 2020-2021.

Baggrund, formål og indhold

Trafiksikkerhedsplan 2020-2025 er en opdatering af Rapport om Trafiksikkerhed 2016. Planen er Holbæk Kommunes redegørelse for trafiksikkerheden i kommunen i 2014-2018 samt en plan for forbedringer af trafiksikkerheden i kommunen fremadrettet. Det er vigtigt at pointere, at anbefalingerne og indsatsområderne i denne plan ikke er udtømmende - der vil være mulighed for at andre end de i planen nævnte tiltag kan prioriteres og gennemføres.

Formålet med Holbæk Kommunes arbejde med trafiksikkerhed og målet med trafiksikkerhedsplanen er at øge trafiksikkerheden og trygheden for kommunens borgere. Holbæk Kommune vil bidrage til opnåelse af nationale mål om en reduktion af antallet af tilskadekomne i trafikken. Med Trafiksikkerhedsplan 2020-2025 forebygger Holbæk Kommune uheld og øger trygheden gennem udbedring af strategisk udvalgte veje, krydsningspunkter og stier.

Med trafiksikkerhedsplanen har Holbæk Kommune særligt fokus på trygheden og trafiksikkerheden for lette trafikanter og skolebørn. Kommunen følger de nationale målsætninger for bekæmpelse af færdselsuheld. Målet for Trafiksikkerhedsplan 2020-2025 er at halvere antallet af personskader på kommunevejene frem til 2025, i forhold til 2015.

Trafiksikkerhedsplan 2020-2025 fremgår af bilag 1.

Økonomiske konsekvenser

Såfremt Trafiksikkerhedsplan 2020-2025 skal kunne realiseres i de kommende år, kræver det en prioritering af midler hertil i de kommende års budgetter.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige negative miljø- og klimamæssige konsekvenser. Fremmelse af cykelstier og trafiksikkerhed er i overensstemmelse med kommunens ambitioner på klima og miljøområdet.

Høring

Trafiksikkerhedsplanen har været i offentlig høring i perioden 13. september 2019 til 11. oktober 2019

Sagshistorik, henvisninger

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 11. september 2019 om at sende forslag til Trafiksikkerhedsplan i offentlig høring

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 5. november om budget 2020-2023

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 26-11-2019

Indstilles godkendt, idet det søges fremmet, at flere børne og unge kan cykle og gå sikkert til og fra skole



caseno19-6791_#5093177_v1_bilag 1 - trafiksikkerhedsplan.pdf
caseno19-6791_#5093163_v1_bilag 3 - samlet pdf med 62 høringssvar.pdf
caseno19-6791_#5103369_v1_bilag 2 - hvidbog.pdf

Bilag

Bilag 1 - Trafiksikkerhedsplan
Bilag 3 - Samlet PDF med 62 høringssvar
Bilag 2 - Hvidbog


147. Beslutning om igangsættelse af nye planer

Beslutning om igangsættelse af nye planer
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Klima og Miljø, Økonomiudvalget

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. Planlægning for boligbebyggelse (Alkes Have) i Knabstrup igangsættes
Beskrivelse af sagen

Økonomiudvalget beslutter løbende, efter indstilling fra Udvalget for Klima og Miljø, hvilke lokalplaner og kommuneplantillæg administrationen skal udarbejde. I forbindelse med administrationens behandling af ansøgninger udarbejdes der et prioriteringsnotat, der sætter rammen for planens indhold og proces. Disse er vedlagt som bilag til hver enkelt ny plan.

Lokalplan og Kommuneplantillæg for bofællesskab (Alkes Have) i Knabstrup (bilag 1 og 2)

Der udarbejdes et nyt plangrundlag for at give mulighed for opførelse af et almennyttigt bofællesskab i Knabstrup. Ønsket udspringer af projektet Knabstrup sætter Kurs. Der er i forbindelse med den politiske aftale om budget 2020 afsat midler til grundkapital.

Lokalplanen vil muliggøre ca. 40 boliger i form af rækkehuse samt tilhørende fælleshus mv. Projektet har fokus på fællesskab og bæredygtighed, og der vil blive udlagt arealer til fælles dyrkningshaver, solceller mv. Byggeriet vil desuden blive opført i bæredygtige materialer. Boligselskabet Sjælland, der skal stå for driften af de almennyttige boliger, har udarbejdet en nærmere præsentation af projektet, der er vedlagt som bilag 2.

Samlet set vurderes det, at planen vil give mulighed for en ny boligtype, som der er efterspørgsel på i Holbæk kommune. På sigt vil projektet derfor medvirke til vækst i bosætningen i kommunen.

Orientering vedrørende igangsat lokalplanlægning for Filmtorvet

Kulturbiografen har fremsendt skitser med et projekt for udvidelse af biografen indeholdende ny tilbygning syd og øst på de eksisterende bygninger.

Projektet er lokalplanpligtigt. I den allerede prioriterede lokalplan for Filmtorvet, der er under udarbejdelse, er denne udbygningsmulighed ikke beskrevet.

Udbygningsønsket vil derfor blive indarbejdet i den allerede igangsatte planlægning. Skitser, der viser tilbygningen i forhold til den eksisterende biograf, er vedlagt som bilag 3. Den Politiske Havnegruppe er orienteret om ønsket på møde den 6. november 2019.

Status på planer

For at sikre overblikket i forhold til igangværende planer, er der udarbejdet status på disse. Status er vedlagt som bilag 4.

Siden seneste status er følgende planer vedtaget endeligt:

  • 6.18 Boliger i den vestlige del af Gl. Hagested
  • Kommuneplantillæg nr. 7 for erhvervsområde syd for Regstrup (planen er påklaget)
  • 14.12 Rekreative formål ved Maglesø (planen er påklaget)
  • 20.23 Boliger ved Nygårdsvej, Vipperød Syd
Økonomiske konsekvenser

Der er i budget 2020 afsat midler til grundkapital i forbindelse med etablering af de almennyttige boliger som lokalplanen i Knabstrup skal muliggøre.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

De miljø- og klimamæssige tiltag der indarbejdes i området og byggeriet, er nærmere beskrevet i prioriteringsnotatet.

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 26-11-2019

Indstilles godkendt.



caseno19-3777_#5088478_v1_bilag 1 prioriteringsnotat boligbebyggelse (alkes have) i knabstrup.docx.docx
caseno19-3777_#5088479_v1_bilag 2 skitse alkes have.pdf.pdf
caseno19-3777_#5088480_v1_bilag 3 udvidelse af kulturbiografen.pdf.pdf
caseno19-3777_#5088481_v1_bilag 4 status planer.pdf.pdf

Bilag

Bilag 1 Prioriteringsnotat boligbebyggelse (Alkes Have) i Knabstrup.docx
Bilag 2 Skitse Alkes Have
Bilag 3 Udvidelse af Kulturbiografen
Bilag 4 Status planer


148. Beslutning om evaluering af pesticidfri ukrudtsbekæmpelse og afklaring om fremtidig finansiering

Beslutning om evaluering af pesticidfri ukrudtsbekæmpelse og afklaring om fremtidig finansiering
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Klima og Miljø

 

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. evalueringen af pesticidfri ukrudtsbekæmpelse tages til efterretning
  2. forslag til omprioritering af ressourcefordelingen mellem affaldsopsamling og ukrudtsbekæmpelse i Udvalget for Klima og Miljø´s budget for 2020 og frem godkendes.
Alternativ indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. evalueringen af pesticidfri ukrudtsbekæmpelse tages til efterretning
  2. forslag til omprioritering af ressourcefordelingen mellem gadefejning og ukrudtsbekæmpelse i Udvalget for Klima og Miljø´s budget for 2020 og frem godkendes.
Beskrivelse af sagen

I forbindelse med budgetaftalen for 2019-2022 blev det besluttet, at Holbæk Kommune skulle omlægge til pesticidfri ukrudtsbekæmpelse på kommunale arealer i 2019. Der blev i den forbindelse afsat 0,5 mio. kr. til opgaven i 2019 og forudsat, at udgiften fra 2020 og frem finansieres af Udvalget for Klima og Miljø´s budget.

Omlægning til pesticidfri ukrudtsbekæmpelse på kommunale arealer omhandler:

  • Ukrudtsbekæmpelse på befæstede arealer
  • Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
  • Brug af pesticider på bortforpagtet kommunal jord

Administrationen har på baggrund af beslutningen forsøgsmæssigt afprøvet forskellige metoder til ukrudtsbekæmpelse i 2019, og nedenfor fremgår en evaluering af de forskellige metoder.

Evalueringen viser, at uanset valg af metode vil udgifterne til ukrudtsbekæmpelse blive forøget og administrationen foreslår derfor, at der bliver foretaget en omprioritering af ressourcefordelingen mellem affaldsopsamling og ukrudtsbekæmpelse.

Ukrudtsbekæmpelse på befæstede arealer

Holbæk kommune har i 2019 har forsøgsmæssigt afprøvet forskellige metoder til ukrudtsbekæmpelse bl.a. fejet med specielle koste, testet forskellige ukrudtsmidler uden indhold af pesticider, damp og varm luft. Disse forsøg er kombineret med gasafbrænding, for at begrænse væksten mest muligt.

Bekæmpelse via fejning

Erfaringerne er fortsat begrænsede, dog kan det konstateres, at fejemetoden kun virker nogle steder. Denne metode slider meget på belægningerne, hvilket accelererer vedligeholdelsesefterslæbet på området. Der er derfor brug for en alternativ bekæmpelsesmetode.

Alternative bekæmpelsesmetoder

Der er gennemført forsøg med ukrudtsmidler, hedvand og varm luft. Vurderingen ud fra egne og indsamlede erfaringer fra andre kommuner er umiddelbart, at alle tre bekæmpelsesmetoder vil øge ressourceforbruget, for at holde ukrudtet nede. Timeforbruget vurderes at være seks gange højere end tidligere (2018). Baggrunden for dette er bl.a., at bekæmpelsen skal ske hyppigere, og maskinerne til at bekæmpe med er langsommere.

Det vurderes ligeledes, at ukrudtsbekæmpelsen ikke er så effektiv som ved bekæmpelse med pesticider, da rødderne ikke påvirkes ved alle de nævnte metoder. Kommunens efterslæb forventes derfor at stige, da belægningernes levetider falder.

De tre alternative bekæmpelsesmetoder vurderes at være lige effektive.

Investeringsoversigt

Bekæmpelsesmetode

Maskininvestering i kr.

Årligt indkøb i kr. pr. år.

Hedvand

Mellem 1.000.000 og 1.500.000

Ca. 36.000 (vandforbrug)

Ukrudtsmiddel

Ingen

Ca. 400.000 - 500.000

(Ukrudtsmiddel)

Varm luft

Mellem 200.000 og 250.000

Ca. 44.000 (gasforbrug)

 

Alle bekæmpelsesmetoderne vil øge kommunens CO2 udslip, da de alle tre kræver mere kørsel end tidligere. Metoderne med hedvand og varm luft vil ligeledes udlede mere, da de bruger hhv. diesel og gas til at opvarme vand og luft. Metoden med varm luft vurderes dog at være den bedste.

Investering i maskine til varm luft kan indeholdes i Drift & Vedligeholds budget til maskininvesteringer. Bekæmpelsesmetoden kræver en omprioritering af ressourcefordelingen mellem opgaverne i afdelingen. Det indstilles, at det forøgede timeforbrug dækkes af timer til affaldsopsamling i grøfter og på andre kommunale arealer, for at holde ressourceforbruget indenfor renholdelsesområde. Det medfører, at kommunens timeforbrug til affaldsopsamling i grøfter mv. mere end halveres, hvilket indebær et lavere serviceniveau på området samt flere klager over affald.

Bekæmpelse af bjørneklo

Bjørneklo bekæmpes i dag manuelt, da der ikke er fundet andre effektive bekæmpelsesmetoder end pesticider. Virkningen af den tidligere bekæmpelse har dog fortsat en effekt i år. Den reelle effekt af den ændrede bekæmpelsesmetode, bliver derfor først klar til næste år. Den manuelle bekæmpelsesmetode er væsentlig mere tidskrævende.

Brug af pesticider på bortforpagtet kommunal jord

Det er fortsat ikke muligt at konkludere, om forbuddet mod brug af pesticider har haft en negativ indflydelse på priser og efterspørgsel. Dette bliver først klart ved udgangen af 2021, hvor forbuddet er fuldt implementeret i alle kontrakterne.

Erfaringen fra andre kommuner, som har indført pesticidfri drift viser, at priserne er en anelse lavere end tidligere, hvor arealerne blev dyrket konventionelt.

Den videre proces

Hvis indstillingen følges, så igangsættes maskininvestering, så det er muligt at begynde ukrudtsbekæmpelsen med varm luft i 2020.

Administrationen vil med udgangspunkt i tilstanden ultimo 2019 være opmærksom på at få konsekvenserne af den ændrede håndtering af ukrudtsbekæmpelsen registeret og dokumenteret.

Beskrivelse af alternativ indstilling

Timeforbruget til ukrudtsbekæmpelse dækkes af timerne til gadefejning. Det svarer til, at gadefejningen reduceres med ca. 75 procent i 2020 sammenlignet med 2018. Det vil bl.a. betyde flere klager over det lave serviceniveau. Det vil ligeledes betyde udfordringer i forhold til tilstoppede brønde og dermed mere vand på vejene. En yderligere konsekvens af at justere gadefejningen ned er, at ukrudtsbekæmpelsen besværliggøres, da fejemaskinen er med til at holde ukrudtet nede.

Økonomiske konsekvenser

Indkøb af maskine samt indkøb af gas det første år, forventes at beløbe sig til mellem kr. 250.000 og 300.000. Herefter vil indkøb ligge mellem kr. 40.000 og 50.000.Pengene findes indenfor det nuværende driftsbudget samt budgettet til maskininvesteringer. Ressourceforbruget til opgaven forventes at ligge i omegnen af kr. 350.000. Ressourcerne findes ved at omprioritere indenfor den nuværende opgaveportefølje.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Holbæk Kommune vil fortsat være pesticidfri i sin ukrudtsbekæmpelse, som bl.a. har en positiv effekt på grundvandets tilstand.

Der vil være en forøget CO2-udledning til mere kørsel, på grund af den højere frekvens, samt til gas. Gasforbruget forventes at udlede ca. 8,7 ton CO2 per år.

Sagshistorik, henvisninger

Udvalget for Klima og Miljø 27-11-2018 pkt. 148. Beslutning om udfasning af pesticider i 2019.

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 26-11-2019

Hovedindstillingen indstilles godkendt.

For stemte 3 (A, O og Ø).

Imod stemte 2 (V og I), fordi det øger luftforureningen, og det reducerer serviceniveauet.

 

Udvalget ønsker, at der udfærdiges en sag, hvor Økonomiudvalget efter indstilling fra Udvalget for Klima og Miljø tager stilling til at gøre de forpagtede arealer økologiske.





149. Beslutning om godkendelse af aftale om spildevandsforsyning til erhvervsgrunde

Beslutning om godkendelse af aftale om spildevandsforsyning til erhvervsgrunde
Sagsgang og sagstype

Klima og Miljø udvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at

  1. Holbæk Kommune indgår den vedlagte aftale med FORS Spildevand, Roskilde Kommune og Lejre Kommune om spildevandsforsyning ved salg af tilsluttede erhvervsgrunde.
Beskrivelse af sagen

Baggrunden for aftalen er, at kommunerne og spildevandsselskaberne ønsker at afklare, hvilke forsyningsforpligtelser, der gælder for spildevandsselskaberne, når kommunerne sælger allerede spildevandsforsynede erhvervsgrunde med henblik på omdannelse til boliger. Med erhvervsgrunde menes grunde, der hidtil har været benyttet til anden anvendelse end bolig.

Spildevandsanlæg er nødvendig forsyning. Når en erhvervsgrund ændrer anvendelse og udstykkes til flere matrikler til boliger skal spildevandsforsyningen ændres så den passer til grundens nye formål. For grunde der ikke allerede er forsynet er spildevandsselskaberne forpligtiget til at sikre forsyning. Dette har indtil nu også været tilfældet ved allerede forsynede grunde. Lige nu verserer imidlertid en retssag i landsretten om forpligtelsen til at udføre yderligere spildevandsforsyning på en allerede forsynet grund i Valby. Sagen kan potentielt ændre praksis, så det fremover er køberen af grunden, der skal etablere og finansiere spildevandsanlæg. Dette vil påvirke købesummen, som må forventes at blive mindre når der skal indregnes udgifter til forsyning. Aftalen mellem Holbæk, Roskilde, Lejre og Fors skal sikre en klar retsstilling mellem parterne, og herved også sikre, at kommunerne ikke lider økonomiske tab ved praksisændringer på baggrund af retssagen.

Aftalen

Aftalen (bilag 1 og bilag 2) mellem kommunerne og FORS regulerer de vilkår for spildevandsforsyning, som kommunerne fremadrettet anvender ved salg af kommunalt ejede erhvervsgrunde. Det er eksempelvis relevant for Holbæk Kommune ved salg af Holbæk Have.

Hovedprincippet i aftalen er, at købere af allerede spildevandsforsynede erhvervsgrunde selv skal afholde udgifterne til nødvendig udvidelse af spildevandsforsyningen i forbindelse med omdannelse af ejendommene. Hvis udfaldet af den verserende retssag pålægger spildevandsselskaberne en udvidet forsyningsforpligtelse, så FORS ville have været forpligtet til at etablere og finansiere udvidelse af spildevandsforsyningen, skal FORS kompensere kommunerne for et beløb svarende til omkostningerne ved etableringen af spildevandsforsyningen på ejendommene. Derved bliver kommunen kompenseres for den lavere købesum, som kommunen har opnået ved at sælge grunde med vilkår om, at købere skulle medregne etablering af forsyning.

Med aftalen sikres der en klar retsstilling mellem FORS, kommunerne og køberne. Hvis dommen tilsiger, at ejendommens ejer selv skal betale for udvidelse af forsyning, vil aftalens betalingsvilkår svare til retstilstanden. Hvis dommen tilsiger, at spildevandsselskabet skal betale, sikrer aftalen at kommunen kompenseres for den lavere købesum.

Aftalen er ikke til hinder for, at kommunerne vælger selv at byggemodne erhvervsgrunde inden salg. I givet fald finder aftalens bestemmelser om pligt til betaling af godtgørelse for spildevandsanlæg direkte anvendelse mellem kommunerne og FORS.

Økonomiske konsekvenser

Aftalen tilsigter at stille FORS, kommunerne og købere økonomisk på samme måde, som vil gælde når der er kommet klarhed over spildevandsselskabernes forsyningsforpligtelse ved omdannelse af allerede forsynede erhvervsgrunde. Aftalen har derfor ingen direkte økonomiske konsekvenser for kommunen.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Aftalen påvirker ikke spildevandsplanens og de miljøretlige rammer for spildevandsforsyning, og aftalen har derfor ingen miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Lovgrundlag – link

Miljøbeskyttelseslovens § 32b, stk. 1:

Spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, er forpligtet til at forsyne ejendomme i spildevandsforsyningsselskabets kloakeringsområde som fastlagt af kommunalbestyrelsen, jf. § 32.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=209531

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 26-11-2019

Indstilles godkendt.



caseno18-13810_#5091002_v1_aftale om spildevandsforsyning ved salg af tilsluttede erhvervsgrunde v. 081119.docx
caseno18-13810_#5091006_v1_bilag 1 til aftale om spildevandsforsyning ved salg af tilsluttede erhvervsgrunde v. 081119.docx

Bilag

Aftale om spildevandsforsyning ved salg af tilsluttede erhvervsgrunde v. 081119
bilag 1 til aftale om spildevandsforsyning ved salg af tilsluttede erhvervsgrunde v. 081119


150. Beslutning om screeningskriterier til revurdering af klassifikation for offentlige vandløb

Beslutning om screeningskriterier til revurdering af klassifikation for offentlige vandløb
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Klima og Miljø

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller at:

  1. Kommunernes Landsforenings kriterier anvendes til at gennemgå om de offentlige vandløb, samt tilstødende private vandløbsstrækninger i Holbæk Kommune skal klassificeres som offentlige eller private.
Beskrivelse af sagen

Klima- og Miljøudvalget skal med denne sag beslutte, hvilke kriterier der skal anvendes til gennemgang af, om de offentlige vandløb i kommunen skal klassificeres som offentlige eller private. Listen af kriterier som administrationen indstiller, er udarbejdet af Kommunernes Landsforening. Kriterierne bruges til at ”screene” de offentlige vandløb samt tilstødende private vandløbstrækninger i Holbæk Kommune. Screeningen skal belyse om de offentlige vandløb har en tilstrækkelig offentlige interesse til at være optaget som offentlige vandløb.

Vandløbenes klassifikation er blandt andet afgørende for om det er kommunen eller bredejeren som vedligeholder vandløbet. Revurdering af vandløbenes klassifikationen vil på sigt resultere i en mere ensartet vandløbsadministration. Således vil bredejerne, så vidt muligt, få samme rettigheder og pligter overalt i kommunen.

Herudover vil ændring af vandløbenes klassifikation få betydning for omfanget af opgaven med at revidere vandløbsregulativerne, da kun offentlige vandløb skal være omfattet af vandløbsregulativer.

Kommunalbestyrelsen vil senere få forlagt en særskilt sag om revurdering af vandløbenes klassifikation til beslutning.

 

Screeningskriterierne for hvornår et vandløb er offentligt er følgende:

  1. Vandløbet er en del af et samlet vandsystem, som har betydning for økologien i området, eller hvor arealerne omkring vandløbet er en del af et særligt naturområde.
  2. Vandløbet er større – bundbredden er i betydeligt omfang større end 1.5 meter.
  3. Vandløbet har mange interessenter, som er afhængige af vandløbet som afleder for drænvand m.m.
  4. Vandløbet har stor rekreativ betydning for befolkningen, ud over hvad der er sædvanligt for private vandløb.
  5. Vandløbskvaliteten – såvel vandløbets fysiske tilstand som vandkvaliteten – er høj.
  6. Vandløbet modtager væsentlige mængder spildevand fra renseanlæg, offentlige vejsystemer eller andre offentlige spildevandsanlæg.
  7. Vandløbet ligger nedenfor et andet offentligt vandløb.

Vedhæftet som bilag er KL’s redegørelse for kriterierne samt et supplerende notat fra administrationen med eksempler knyttet til de enkelte kriterier. Kriterierne bruges landsdækkende af kommuner i sager vedrørende klassifikation af vandløb.

 

Den videre proces

Screeningskriterierne skal ikke ses som en udtømmende tjekliste for hvornår et vandløb er offentligt. De skal bruges til at lave en indledende gennemgang af hvilke vandløb som potentielt skal omklassificeres. Der skal herefter foretages nærmere analyser af de vandløb, der fremgår af listen. Der vil blive indhentet ekstern konsulentbistand til at kvalificere om vandløbene har en tilstrækkelig almen interesse til at klassificeres som offentlige. Administrationen vil på den baggrund lave en samlet faglig vurdering af vandløbstrækningernes fremtidige klassifikation og indstille dem til politisk behandling. Sonderingen mellem de to vandløbsklasser vil bero på en konkret vurdering af hvert enkelt vandløb.

 

Når screeningen er udført, vil Udvalget for Klima og Miljø få forelagt listen over vandløb, som potentielt skal omklassificeres, til orientering forud for at analyserne gennemføres. Når analyserne af de enkelte vandløb er gennemført, vil administrationens samlede vurdering blive forelagt Kommunalbestyrelsen i en ny sag, hvor administrationen indstiller til beslutning, hvilke vandløb som skal omklassificeres.  

 

Efter politisk behandling vil administrationen igangsætte sagsbehandlingen for op- og nedklassificeringen af de enkelte vandløbsstrækninger, hvilket bl.a. indbefatter parthøring af de involverede bredejere.

 

Konsekvens for kommune og bredejere

Hvis et offentligt vandløb til privat vandløb nedklassificeres, har det først og fremmest den konsekvens, at pligten til at vedligeholde vandløbet overgår fra vandløbsmyndigheden til bredejerne. Derimod ændres vandløbets målsætning ikke ved en omklassificering, ligesom vandløbet heller ikke ændrer status efter naturbeskyttelsesloven. En nedklassificering giver altså ikke bredejeren ret til på egen hånd at ændre afvandingsforholdene.

Uafhængigt af om det op eller nedklassificeres gælder det, at vandløbet skal ”afleveres” i regulativmæssig stand, således at vandløbet er vedligeholdt i overensstemmelse med regulativet og med den regulativmæssigt fastlagte skikkelse eller vandføringsevne. 

 

Revision af vandløbsregulativerne

Klassifikation af vandløbene i kommunen har betydning for den forestående revision af vandløbsregulativerne. Klassifikationen af et vandløb som offentligt vandløb medfører, at der skal udarbejdes et vandløbsregulativ, som beskriver vandløbenes vandføringsevne og vedligeholdelse samt bestemmelser om bredejerens rettigheder og pligter.

Private vandløb er ikke omfatte af vandløbsregulativer. Vandløbsmyndigheden kan dog fastsætte regler om omfang og udførelse af vedligeholdelse af private vandløb.

 

Økonomiske konsekvenser

Administrationen planlægger at indhente faglig konsulentbistand til mere indgående analyse af vandløb, der som resultat af screeningen ikke lever op til kriterierne for at være klassificeret som offentlige. Udgiften til konsulentydelsen kendes endnu ikke og afhænger hovedsageligt af omfanget. Udgiften forventes at kunne afholdes indenfor eksisterende budget.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Lovgrundlag – link

§ 8, stk 1 i lov om vandløb 

§ 1, stk 1 i bekendtgørelse om klassifikation og registrering af vandløb

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=186438

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=181973

Sagshistorik, henvisninger

Kommunalstyrelsens d. 21. november 2018: https://dagsordner.holbaek.dk/committee_188866/agenda_365906/agenda_365906.html#13920992

Klima- og Miljøudvalget d. af 27. august 2019: https://dagsordner.holbaek.dk/committee_189796/agenda_408663/agenda_408663.html#15345023

 

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 29-10-2019

Udsat

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 26-11-2019

Kriterierne forelægges for vandsynsgrupperne ved et møde mellem dem og udvalget. Herefter forelægges kriterier til endelig beslutning i udvalget.

Supplerende sagsfremstilling

Behandlingen af dagsordenspunktet blev udsat på mødet i Udvalget for Klima og Miljø d. 29. oktober 2019. På mødet blev det dog efterspurgt at indstillingen skulle til høring i vandsynsgrupperne. Der blev også spurgt til hvorfor KL’s kriterier fra 1986 anbefales, samt hvordan indstillingen hænger sammen med de 500 km vandløb, ministeren har lagt tilbage i vandområdeplanerne?

 

Indstillingen har været sendt i høring. Der indkom to høringssvar som ikke har givet anledning til ændringer. Behandlingen af høringssvarene er vedlagt som bilag.

 

Administrationen anbefaler brugen af KL’s kriterier, idet det vurderes, at listen fra 1986 fortsat udgør et fornuftigt grundlag til at afgrænse private vandløb fra offentlige vandløb. Formålet med listen er at tilvejebringe en ensartet kommunal vandløbsadministration for offentlige vandløb. Det forhold at kriterierne er af ældre dato gør ikke kriterierne uanvendelige, med mindre de er blevet uaktuelle som følge af nye regler m.v. Dette er imidlertid ikke administrationens vurdering. Der er ikke offentliggjort nye kriterier fra KL siden 1986. En lang række kommuner har med baggrund i KL´s liste af kriterier fra 1986 udarbejdet deres egne liste med kriterier for, hvornår et vandløb bør klassificeres som offentligt.

 

I forhold til om vandløb indgår i vandområdeplanerne, så er der ingen sammenhæng mellem vandløbenes klassificering (privat/offentlig) og de kriterier, som ligger til grund for udpegningen af vandløb afgrænset i vandområdeplanerne. Miljøministerens beslutning vil således ikke have betydning for Holbæk Kommunes gennemgang af om hovedsageligt de offentlige vandløb er ensartet og korrekt klassificeret.

 

Supplerende om miljø- og klimamæssige konsekvenser

Hvis et offentlig vandløb nedklassificeres til privat vandløb, ændres vandløbets målsætning ikke ligesom vandløbet heller ikke vil ændre status efter naturbeskyttelsesloven. Derfor giver en nedklassificering ikke bredejeren ret til på egen hånd at ændre afvandingsforholdene. Nedklassificering vil derfor ikke forventes at have nogen negative miljø- eller klimamæssige konsekvenser.



caseno19-35017_#5068861_v1_bilag 1.pdf.pdf
caseno19-35017_#5068873_v1_vandløb_kl_kriterier_klassifikation.pdf.pdf
caseno19-35017_#5095974_v1_supplerende bilag - behandling af høringssvar.pdf.pdf

Bilag

Bilag 1.pdf
Vandløb_KL_kriterier_klassifikation.pdf
Supplerende bilag - behandling af høringssvar.pdf


151. Beslutning om mødeleder til vandråd for hovedvandopland Kalundborg

Beslutning om mødeleder til vandråd for hovedvandopland Kalundborg
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Klima og Miljø

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller at

  1. det besluttes, hvem som skal lede møderne i vandråd for hovedvandopland Kalundborg
Beskrivelse af sagen

Holbæk kommune skal forestå sekretariatsbetjeningen for hovedvandopland Kalundborg og skal lede møderne i vandrådet. Udvalget for Klima og Miljø skal med denne sag tage stilling til, hvem som skal lede møderne i vandrådet.

 

Danmark er opdelt i 4 vanddistrikter, som igen er opdelt i hovedvandoplande. Et hovedvandopland er et større vandløbsopland, som er slået sammen med et antal mindre vandløbsoplande. Holbæk Kommune er beliggende inden for nedenstående 3 hovedvandoplande:

 

  • Smålandsfarvandet,
  • Isefjord og Roskilde fjord samt
  • Kalundborg

 

Ifølge bekendtgørelsen om vandråd m.m. skal kommunalbestyrelserne i hvert hovedvandopland udarbejde forslag til supplerende foranstaltninger for den fysiske vandløbsindsats til indsatsprogrammet for vandområdeplanerne 2021-2027 samt bidrage til en miljørapport, som udarbejdes af Miljø- og Fødevareministeren.

 

Kommunalbestyrelserne skal senest den 22. september 2020 fremsende ét samlet bidrag til Miljø- og fødevareministeriet.

 

Sekretariatsbetjening af vandrådene

Kommunalbestyrelserne skal indbyrdes aftale, hvilken kommune inden for hovedvandoplandet, som skal varetage sekretariatsbetjeningen af og lede møderne i vandrådet.

 

Kommunerne skulle senest den 13. november 2019 orientere Miljø- og fødevareministeriet om, hvilken kommune som forestår sekretariatsbetjeningen mv.

 

Næstved kommune har tilbudt at forestå sekretariatsbetjeningen af vandrådet for smålandsfarvandet. Tilsvarende har Egedal kommune tilbudt at forestå sekretariatsbetjeningen af vandrådet for Isefjord og Roskilde fjord. Administrationen har meddelt, at Holbæk kommune bakker op om, at de to kommuner forestår sekretariatsopgaven.

 

Kalundborg kommune har de seneste to gange forestået sekretariatsbetjeningen af vandrådet for hovedvandopland Kalundborg. Kalundborg kommune har ikke ønsket at varetage opgaven denne gang. På opfordring fra de øvrige kommuner i hovedoplandet har administrationen tilbudt at forestå sekretariatsbetjeningen af vandrådet for hovedvandopland Kalundborg. De øvrige kommuner har alle meddelt, at de bakker op herom, dog har Odsherred kommunen meddelt at deres endelige opbakning afventer en politisk beslutning.

 

Administrationen har på den baggrund meddelt Miljø- og fødevareministeriet, at Holbæk Kommune forestår sekretariatsbetjeningen af vandrådet for hovedvandopland Kalundborg.

Hvem skal lede møderne i vandrådet for hovedvandopland Kalundborg?

Regelværket på området foreskriver ikke, hvem som på kommunens vegne skal lede møderne i vandrådene, og der har været forskellig praksis inden for de forskellige hovedvandoplande.

 

Møderne i vandrådet for Kalundborg er hidtil blevet ledet af en administrativ medarbejder, hvorimod møderne i vandrådet for Isefjord og Roskilde fjord senest blev ledet af et kommunalbestyrelsesmedlem fra Lejre kommune.

 

Administrationen indstiller, at Udvalget for Klima og Miljø beslutter, hvem som skal lede vandrådet for hovedopland Kalundborg.

 

Udpegning af medlemmer til vandråd

Ifølge bekendtgørelsen om vandråd m.m. skal sekretariatskommunen oprette vandrådene og i samarbejde med de øvrige kommunalbestyrelser i hovedvandoplandet træffe beslutning om, hvem der skal virke som medlem og suppleant i vandrådene på baggrund af indstillinger fra foreninger og organisationer.

 

Landsdækkende erhvervsorganisationer, grønne organisationer samt lokale foreninger kan indstille medlemmer til vandrådet.

 

Administrationen annoncerer herfor og har desuden henvendt sig direkte til de organisationer og foreninger, der tidligere har deltaget i vandrådene. Fristen for at indmelde medlemmer/suppleanter til vandrådet er den 21. november 2019.

 

Rådet kan højst bestå af 20 medlemmer og det søges, at vandrådenes medlemssammensætning afspejler en ligelig fordeling af vandløbsinteresser.

 

Vandrådene skal senest være oprettet den 2. december 2019.

 

Administrationen udpeger i samråd med mødelederen medlemmer og suppleanter i vandrådet for hovedoplandet Kalundborg.

Økonomiske konsekvenser

Egedal kommune kommer til at opkræve betaling hos oplandskommunerne for deres sekretariatsydelse. Den enkelte kommunes bidrag beregnes på baggrund af en fordelingsnøgle, som blev anvendt, da Lejre kommune senest forestod sekretariatsopgaven. Administrationen forventer at Holbæk Kommunes udgift hertil vil udgøre ca. 40.000 kr., som afholdes indenfor budgettet.

Der er ikke tilsvarende tradition for, at kommunerne i hovedvandopland Kalundborg betaler sekretariatskommunen for at varetage sekretariatsopgaven. Administrationen har derfor meddelt oplandskommunerne, at Holbæk kommune ikke vil opkræve betaling for at varetage sekretariatsopgaven. Sekretariatsopgaven vil blive løst med den nuværende medarbejderressource, ved forskydning af øvrige opgaver.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Beslutning om, hvem som skal lede møderne i vandrådet for hovedvandområde Kalundborg har ingen miljø- eller klimamæssig konsekvens.

 

Forslag til supplerende foranstaltninger for den fysiske vandløbsindsats til indsatsprogrammet for vandområdeplanerne 2021-2027 vil blive forelagt kommunalbestyrelsen til beslutning.

 

Øvrige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Høring

Ingen bemærkninger

Lovgrundlag – link

Lov om vandløb

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186425

Lov om vandplanlægning

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=186425

Bekendtgørelse om vandråd, vandråds samarbejde med kommunalbestyrelser og samarbejde mellem kommunalbestyrelser i et hovedvandopland om udarbejdelse af forslag til indsatsprogrammers supplerende vandløbsforanstaltninger samt bidrag til miljørapport

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=210704

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 26-11-2019

John Harpøth skal lede møderne i vandrådet





152. Beslutning om godkendelse af projektforslag for Mørkøv Varmeværk

Beslutning om godkendelse af projektforslag for Mørkøv Varmeværk
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Klima og Miljø, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at

  1. projektforslaget for Mørkøv Varmeværk godkendes.
Beskrivelse af sagen

Mørkøv Varmeværk ønsker at etablere et varmepumpeanlæg, som en del af deres fjernvarmeforsyning. Dette vil betyde et øget elforbrug på varmeværket og en reduktion i varmeværkets forbrug af naturgas og træpiller.

Det er planlagt, at der købes el på det frie marked. Varmepumpen indpasses i det nuværende produktionsmønster og produktionen optimeres således, at gasmotor, biokedel og gaskedel prioriteres, hvis disse enheder har en lavere varmeproduktionspris.

Sagen medfører ikke ændret tilslutningspligt for nogen borgere.

Forinden kommunalbestyrelsen kan meddele godkendelse, skal kommunalbestyrelsen jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 27 foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet.

Samlet set vurderes projektet at være positivt både energimæssigt, samfundsøkonomisk og miljømæssigt. Gennemgang af vurdering er vedlagt som bilag 1

Økonomiske konsekvenser

Gennemførsel af projektforslaget giver under de nuværende forudsætninger Mørkøv Varmeværk en årlig besparelse på 576.597 kr.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Samlet set vurderes projektforslaget at have en positiv miljøgevinst. Særligt det at CO2-udledning over de næste 20 år reduceres med 57 % fra 26.417 tons til 11.238 tons vurderes at være væsentlig.

Øvrige konsekvenser

Sideløbende med ansøgningen efter varmeforsyningsloven har Mørkøv Varmeværk anmodet Kommunalbestyrelsen om kommunegaranti for lånet til etableringen af varmepumpeanlægget.

Godkendelsen af projektet for kollektive varmeforsyningsanlæg er uafhængig af muligheden for kommunegaranti.

Anmodningen om kommunegaranti skal behandles i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, hvorfor administrationen forelægger en separat sag herom på kommende møder i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.

Høring

De fleste projektforslag på varmeområdet skal sendes i 4 ugers høring, hos de parter, som skal afgive areal eller pålægges servitut om tilslutningspligt. I det aktuelle projektforslag er der dog ingen borgere eller virksomheder, som bliver underlagt dette. Der er derfor ikke nogen parter at sende forslaget i høring hos.

Administrationen har derfor valgt at sende projektforslaget til kommentering i 4 uger hos Dansk Gasdistribution og hos Mørkøv Fjernvarme, da disse vurderes at være klageberettiget. Der er i den forbindelse ikke indkommet nogen kommentarer.

Der vil efter en evt. godkendelse være 4 ugers klagefrist.

Lovgrundlag – link

BEK nr 1792 af 27/12/2018: Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 26-11-2019

Indstilles godkendt



caseno19-35956_#5060256_v1_mørkøv varmeværk projektforslag varmepumpe inkl. bilag.pdf.pdf
caseno19-35956_#5086089_v1_bilag 1 - vurdering af projektforslag.pdf

Bilag

Bilag 2 - Mørkøv Varmeværk projektforslag varmepumpe inkl. bilag.pdf
Bilag 1 - vurdering af projektforslag


153. Beslutning om videreførelse af cykelsti i Ugerløse

Beslutning om videreførelse af cykelsti i Ugerløse
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Klima og Miljø, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

 

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller at:

  1. Cykelstien fra Nr. Vallenderød til Ugerløse færdiggøres, med udførelse af den udskudte strækning fra bytavlen til P-pladsen ved den gamle tankstation. Arbejdet betyder en tillægsbevilling på 900.000 kr. som foreslås finansieret af ubrugte midler projektet Fjordstien ved Audebo.
Beskrivelse af sagen

I forbindelse med etableringen af cykelstien mellem Nr. Vallenderød og Ugerløse, blev der etableret sti fra byzonetavlen i Ugerløse til den eksisterende cykelsti øst for Nr. Vallenderød (se kortbilag). Strækningen i Ugerløse blev udskudt af hensyn til overholdelse af det samlede budget.

Linjeføringen er tidligere valgt som den sikreste og mest trygge forbindelse til Hovedgaden. Den direkte forbindelse til Bonderupvej/Hovedgaden vil tillige være mere krævende med hensyn til såvel arealerhvervelse og etablering.

Linjeføringen og terrænforhold er ikke komplicerede, hvorfor arbejdet forventes at kunne færdiggøres for et budget på 900.000. Administrationen indstiller, at arbejdet igangsættes og finansieres ved en tillægsbevilling.

Arealerhvervelsen forventes at kunne gennemføres ved frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Udgiften hertil er indeholdt i tillægsbevillingen.

Økonomiske konsekvenser

Opgaven forventes at kunne gennemføres inden for et budget på 900.000 kr.

Merforbruget foreslås finansieret ved at omplacere ubrugte midler fra projektet Fjordstien ved Audebo, hvor der kun resterer en mindre udgift til shelterplads.

Fjordstien ved Audebo forventes at slutte med et restbudget på ca. 1,3 mio. kr. Der har været væsentlige besparelser som følge af at arealerhvervelser har kunnet ske ved frivillige aftaler, ligesom slidlag på Fjordstien mellem Mårsø og Hørbygård er udført som en kombineret belægning i Fjordstientreprisen.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Sagen har ingen miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 26-11-2019

Udsat. Udvalget får forelagt alternative linjeføringer.



caseno19-38805_#5088220_v1_ny sti.pdf.pdf

Bilag

Ny sti.pdf


154. Beslutning om færdiggørelse ved Karré 1-5 i havneområdet i Holbæk

Beslutning om færdiggørelse ved Karré 1-5 i havneområdet i Holbæk
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Klima og Miljø, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. Der gives en anlægsbevilling på 1,2 mio. kr., fra de afsatte midler under Klima og Miljø til ’Holbæk Havn – Restarbejder’ i budget 2019, til færdiggørelse af de kommunale arealer på sydsiden af Karré 1-5 ved havneområdet i Holbæk.
  2. De indbetalte p-fondsmidler på 2,8 mio. kr. finansierer de anlagte 34 p-pladser ved Havnevej.
Beskrivelse af sagen

Med byrådsbeslutning den 13. december 2017 er der bevilliget 3,9 mio. kr. til etablering af parkeringspladser samt færdiggørelse af de kommunale vejarealer langs Havnevej (Se bilag 1, gul markering på luftfoto).

Der er nu anlagt 34 p-pladser og de kommunale arealer på sydsiden af Karré 1-5, mellem Isefjords Allé og Havnevej, er samtidigt færdiggjort.

De samlede omkostninger for etablering af p-pladser, samt færdiggørelse udgør 4 mio. kr.

Den igangværende byudvikling og omdannelse fra industrihavn til boligområde m.m., ved havneområdet i Holbæk, betyder at den kommunale infrastruktur og vejarealerne bør færdiggøres, i takt med byggeriernes færdiggørelse.

Infrastruktur og færdiggørelse af byggemodningen i relation til de kommunale vejarealer omfatter restarbejder, dvs. kantsten, belægning, beplantning, belysning etc.

Økonomiske konsekvenser

Reglerne for anvendelse af p-fondsmidler muliggør finansiering af erstatningsparkeringspladser i forholdet 1 til 1. Da de 34 nyetablerede parkeringspladser svarer til en udgift på 2,9 mio. kr., kan p-fonden kun finansiere den andel af den samlede udgift på 4 mio. kr. til både etablering af parkeringspladser og færdiggørelse af arealerne ved karre 1-5 nord for Havnevej.

Derfor anviser administrationen, at den resterende finansiering på 1,2 mio. kr. bliver dækket af afsatte midler under Klima og Miljø til ’Holbæk Havn – Restarbejder’ i budget 2019, til færdiggørelse af de kommunale arealer på sydsiden af Karré 1-5 ved havneområdet i Holbæk.   

P-pladserne finansieres med 2,8 mio. kr. fra p-fonden.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Etableringen af p-pladserne har krævet en delvis oprensning af forurenet jord på arealerne, hvilket har haft en positiv bæredygtig, miljø- og klimamæssig konsekvens.

Hvis en forurening udgør en risiko for mennesker eller miljø, har en hel eller delvis oprensning af ejendommen en positiv effekt for fremtidige aktiviteter, samt vandmiljøet i lokalområdet.

Sagshistorik, henvisninger

Byrådet den 13. december 2017: Punkt 244 - Beslutning om bevilling til etablering af p-pladser på Havnevej i Holbæk

Udvalget for Klima og Miljø den 29. maj 2018: Punkt 82 - Orientering om etablering af parkeringspladser

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 29-10-2019

Udsat

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 26-11-2019

Indstilles godkendt

Supplerende sagsfremstilling 07-11-2019

Udvalget for Klima og Miljø ønsker en supplerende beskrivelse af arealet mellem Skipperstræde og Domhusstræde på sydsiden af Isefjords Allé 30.

Der er på nuværende tidspunkt ikke anlagt eller planlagt p-pladser på det midterste areal og som udgangspunkt er projektet afsluttet – uden udskudte eller senere ændringer eller delarbejder.

Som belyst i sagsfremstillingen samt skitsen (som angivet på bilag 1) til Udvalget for Klima og Miljø november 2017, blev det i samråd med de lokale beboere drøftet og aftalt, at hele strækningen fra Kanalstræde til Østre Havnevej skal disponeres som et samlet parkprojekt med mulighed for friholdte delarealer, der kan anvendes til anden aktivitet, petanque m.m.

Det omtalte areal er smallere end den øvrige strækning langs Havnevej, hvorfor etablering af p-pladser ikke er optimal.

Endvidere er naboarealet og byggeprojektet ved Karré 3 endnu ikke realiseret, hvilket bør ske, før der tages stilling til, om der kan og skal etableres yderligere parkeringspladser.

Derfor er det midterste areal i denne omgang og sammenhæng udført som et friholdt delareal.



caseno17-25388_#5075413_v1_bilag 1 beslutning om færdiggørelse ved karré 1-5 i havneområdet i holbæk.pdf.pdf
caseno17-25388_#5091116_v1_havnevej - skitse og realisering.pdf.pdf

Bilag

Bilag 1 Beslutning om færdiggørelse ved Karré 1-5 i havneområdet i Holbæk.pdf
Havnevej - skitse og realisering.pdf


155. Beslutning om tilllægsbevilling til renovering af Hjortholmvej

Beslutning om tilllægsbevilling til renovering af Hjortholmvej
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Klima og Miljø, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

 

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller at:

  1. Der gives tillægsbevilling på 615.000 kr. til dækning af overskridelse af anlægsbudgettet på renovering af Hjortholmvej. Tillægsbevillingen foreslås finansieret af ubrugte midler fra Tysinge Have.
Beskrivelse af sagen

Hjortholmvej har i sommer gennemgået en gennemgribende renovering. Undervejs i arbejdet viste det sig, at omfanget af områder, hvor bærelag (vejens opbygning under slidlaget) skulle oprettes, var større end først antaget. For eksempel har det på dele af strækningen været nødvendigt at lægge armeringsnet ned i vejen. Denne dybere opretning er gennemført for at få en tilfredsstillende kvalitet og holdbarhed på de nye belægninger.

Konsekvensen af det uforudsete arbejde på vejen har medført, at det beregnede budget på 4,3 mio.kr. ikke har slået til, idet udbedringen af skaderne er løbet op i godt 4,9 mio.kr.

Der søges derfor om en tillægsbevilling til at dække udgifterne.

Økonomiske konsekvenser

Merforbruget foreslås finansieret ved at omplacere 615.000 kr. fra de ubrugte midler fra projektet Tysinge Have, under Ældre og Sundhed. Der er overførte midler fra budget 2018 til budget 2019.

Midlerne er ubrugte og ikke disponerede, således har det ikke konsekvenser for projektet Tysinge Have eller området Ældre og Sundhed.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Sagen har ingen miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 26-11-2019

Indstilles godkendt





156. Beslutning om tildeling af midler fra Puljen Rum til Fællesskab i efteråret 2019

Beslutning om tildeling af midler fra Puljen Rum til Fællesskab i efteråret 2019
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Klima og Miljø, Udvalget for Kultur og Fritid Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Projektudvalget for Udvikling af Lokalområderne indstiller at

  1. der frigives en anlægsbevilling på 99.750 kr. til projekt Brinken ved Sølyst.
    med Jyderup Stilav som ansøger, når Kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetrevision 4 har omplaceret beløbet fra Udviklingspulje til lokalområder (driftsmidler) til Pulje til Lokaludvikling (anlægsmidler).

 

  1. der frigives en anlægsbevilling på 500.000 kr. til projekt Tølløse Fælled med en række lokale foreninger i Tølløse som ansøgere, når Kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetrevision 4 har omplaceret beløbet fra Udviklingspulje til lokalområder (driftsmidler) til Pulje til Lokaludvikling (anlægsmidler).

 

  1. der frigives en anlægsbevilling på 300.000 kr. til projekt Multibane i Ladegårdsparken med Kultur og Trivsel, Ladegårdsparken som ansøgere, når Kommunalbestyrelsen i forbindelse med budgetrevision 4 har omplaceret beløbet fra Udviklingspulje til lokalområder (driftsmidler) til Pulje til Lokaludvikling (anlægsmidler).
Beskrivelse af sagen

Projektudvalget for Udvikling af Lokalområder anbefalede på deres møde d. 19. november 2019, hvilke ansøgninger til puljen Rum til Fællesskab fra efterårsrunden 2019 Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen skal imødekomme.


Puljen modtog 3 ansøgninger ved ansøgningsfrist d. 17. september 2019. Administrationen har screenet alle ansøgninger og vurderet, at de alle lever op til puljens krav, og at der er lovhjemmel til at yde støtte til projekterne.
Puljen Rum til Fællesskab kan på nuværende tidspunkt ikke bruges til driftsmidler, da der tilbageholdenhed på endnu ikke disponerede driftsmidler. Alle tre ansøgninger vedrører anlægsmidler, hvorfor det er muligt for projektudvalget at anbefale ansøgningerne

Puljen Rum til Fællesskab er i budgettet opdelt i to: ”Udviklingspulje til lokalområder”, som er driftsmidler og ”Pulje til Lokaludvikling” som er anlægsmidler. Projektudvalget for Udvikling af Lokalområderne indstiller indledningsvist at driftsmidlerne omplaceres til anlæg for at imødekomme de indkomne ansøgninger.
 

Fagudvalgenes interesse i ansøgningerne

De anbefalede projekter har enten særlig interesse for Udvalget for Klima og Miljø eller Udvalget for Kultur og Fritid, hvorfor sagen starter i disse fagudvalg, som får mulighed for at forholde sig til dem. Da alle projekter vedrører anlægsmidler, er det Kommunalbestyrelsen, der har beslutningskompetencen.

Fagudvalgene skal forholde sig til følgende indstillinger:

  • Udvalget for Klima og Miljø skal forholde sig til indstilling 1
  • Udvalget for Kultur og Fritid skal forholde sig til indstilling 2 og 3.



Hvad kan der søges penge til i Puljen Rum til Fællesskab

Der søges tilskud til projekter, som overordnet skaber rum til fællesskab. Det defineres ud fra de fire nedenstående kriterier.

Særlige kendetegn: som handler om at fremme eksisterende eller skabe nye, ikoniske kendetegn.

Møder i naturen: hvor der er fokus på den nære natur, multifunktionelle mødesteder og bevægelsesfaciliteter.

Lokale samlingssteder: hvilket er nye eller eksisterende samlingssteder i lokale områder.

Sikker færden: drejer sig om trafiksikkerhed for bløde trafikanter.

 

De fulde betingelser kan læses her


Korte beskrivelser af ansøgninger og administrationens vurderinger heraf

De 3 ansøgninger fremgår i sin fulde længde af bilag 1, 2, 3,
Af Bilag 0 fremgår korte beskrivelser af ansøgninger og administrationens vurderinger heraf.



Projekt Brinken ved Sølyst:

  • Gennem ansøgningen ønskes det, at brink markeres af en nybygget stensætning, der i lige linje afgrænser søen, og giver besøgende direkte adgang til vandet og sikrer udsynet. Ligeledes oprenses en del af søbredden for tagrør. 
  • Projektet imødekommer kriterierne ’Lokale samlingssteder’ og ’Møder i naturen’.
  • Ansøgte støttebeløb fra puljen Rum til Fællesskab: 99.750 kr.

Administrationens vurdering:
Projektet forbedrer den landskabelige kvalitet på et bynært opholdsareal, der har mange lokale brugere.
En realisering af projektet er i overensstemmelse med den udvikling, der er beskrevet i Jyderup Handleplan og Istidsruten vedrørende det ønskede mål om øget turisme- og naturoplevelser ved Skarresø.
Projektet vurderes, at indeholde anlægsmidler, da stensætningen er så ødelagt og forfalden, at der vil være tale om at anlægge stensætningen på ny.
Efter ca. 2-3 år vil tagrør i søbredden skulle skæres eller graves op igen.
Denne aktivitet skal de udføre lokalt frivilligt selv. Holbæk Kommune har ikke driftsmidler til denne aktivitet. Det kan dog være usikkert, om der lokalt er ressourcerne til at udføre denne opgave.
Såfremt Holbæk Kommune skulle udføre denne aktivitet er der umiddelbart tale om en driftsudgift på ca. 20.000 kr. hvert 3-5 år.

Projektudvalget for Udvikling af Lokalområderne indstiller:
At projektet tildeles 99.750 kr. og at det påhviler ansøger at drifte projektet selv.
 


Projekt Tølløse Fælled:

  • Det kommunalt ejede areal mellem Dalvænget og Rødtjørnevej ønskes omdannet til en bypark til Tølløse og omegn.
    Med byparken skabes en aktivitetspark, hvor mennesker samles til bevægelse, motion, musik, fællesarrangementer og naturoplevelser gennem bl.a. en frugthave, stier, bålhus, sø og amfiscene.
  • Området ønskes udformet så det tilbyder muligheder for oplevelser, aktivitet og hyggeligt samvær. Projektet tilstræber at tilføre området mere natur ved at forvandle store åbne arealer til halvvild fælled.
  • Projektet imødekommer kriterierne ’Lokale samlingssteder’,  ’Møder i naturen’ og ’Særlige kendetegn’
  • Ansøgte støttebeløb fra puljen Rum til Fællesskab: 800.000 kr.

Administrationens vurdering:

Projektet er flot og ambitiøst og kan både styrke det lokale fællesskab og komme en bred kreds af borgere til gavn.

Der skal udarbejdes en benyttelsesaftale mellem lokalforum og kommunen. Her vil vilkår for benyttelse samt fremtidig drift indgå.

Afledte driftsomkostninger efter anlæg, må de frivillige selv afholde, da der ikke er penge i budgettet til drift. Der ansøges som en del af projektet om midler til grej/udstyr, som de frivillige kan benytte. Administrationen vurderer dog, at driften fremover kan være en udfordring, da det er et meget stort projekt. Der er risiko for, at de frivillige på sigt ikke kan overskue de mange driftsopgaver. Holbæk Kommune skal være opmærksomme på udfordringen og være klar til at finde midlerne i budgetterne til fremtidig drift. Et groft skøn ud fra ansøgeres materiale kan være en udgift på omkring 85.000 kr. årligt.

Projektudvalget for Udvikling af Lokalområderne indstiller:
At projektet tildeles 500.000 kr. og at det påhviler ansøger at drifte projektet selv, hvor ansøger skal dokumentere, hvordan de selv kan drifte projektet.  

 

 

 

Projekt Multibane i Ladegårdsparken:

  • Gennem ansøgning er det ønsket at skabe et fælles udendørsrum i form af en multibane i Ladegårdsparken, hvor børn og unge i boligområdet kan have let adgang til faciliteter og dermed dyrke mere gratis idræt i deres fritid og på samme tid invitere andre unge fra Holbæk, samt andre byer, ind i boligområdet. Multibanen ønskes opført ved boligområdets aktivitetshus.
  • Projektet imødekommer kriteriet  ’Lokale samlingssteder’.
  • Ansøgte støttebeløb fra puljen Rum til Fællesskab: 300.000 kr.

Administrationens vurdering:

Projektet vil kunne tilføre boligområdet en værdi med et lokalt samlingssted for børn og unge. 
Derudover vurderes det, at projektet er tilpas enkelt så det vil kunne realiseres forholdsvis let og hurtigt. Der er ikke afledte driftsomkostningerne forbundet for Holbæk Kommune, da boligselskabet forestår driften.

Projektudvalget for Udvikling af Lokalområderne indstiller:
At projektet tildeles 300.000 kr. og at det påhviler ansøger at drifte projektet selv.    Boligselskabet forestår driften af projektet selv.

Økonomiske konsekvenser

På nuværende tidspunkt står der 2.361.400 mio. kr. udisponeret på ’Udviklingspuljen til lokalområder’ (driftsmidler) og 225.000 kr. på ’Pulje til Lokaludvikling’ (anlægsmidler).

Vedtages samtlige indstillinger frigives der anlægsbevillinger på i alt 899.750,00 kr. til de tre beskrevne projekter, når Kommunalbestyrelsen, i forbindelse med budgetrevision 4, har omplaceret beløbet fra Udviklingspulje til lokalområder (driftsmidler) til Pulje til Lokaludvikling (anlægsmidler).

Der er ikke fremtidige afledte driftsomkostninger forbundet med sagen, da Projektudvalget for udvikling af Lokalområderne indstiller med hensyn til alle tre ansøgninger, at det påhviler ansøgere selv at drifte projektet. 

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Sagshistorik, henvisninger

Kommunalbestyrelsens godkendelse af puljen Rum til Fællesskab

Kommunalbestyrelsen, 11. september 2019, punkt 212: Budgetrevision 3

PULO, 19. november 2019, punkt 7: Beslutning om tildeling af midler fra puljen Rum til fællesskab (efterårsrunden 2019).

 

Beslutning i Udvalget for Kultur og Fritid den 27-11-2019

Indstilles godkendt.

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 26-11-2019

Indstilles godkendt



caseno19-2742_#5095986_v1_bilag 0_korte beskrivelser af ansøgninger og administrationens vurderinger heraf.pdf.pdf
caseno19-2742_#5095987_v1_bilag 1_brinken ved sølyst - samlet ansøgning.pdf.pdf
caseno19-2742_#5096000_v1_bilag 2_tølløse fælled - samlet ansøgning.pdf.pdf
caseno19-2742_#5096012_v1_bilag 3_multibane i ladegårdsparken - samlet ansøgning.pdf.pdf

Bilag

Bilag 0_Korte beskrivelser af ansøgninger og administrationens vurderinger heraf.pdf
Bilag 1_Brinken ved Sølyst - samlet ansøgning.pdf
Bilag 2_Tølløse Fælled - samlet ansøgning.pdf
Bilag 3_Multibane i Ladegårdsparken - samlet ansøgning.pdf


157. Beslutning om Budgetrevision 4, 2019

Beslutning om Budgetrevision 4, 2019
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Kultur og Fritid, Udvalget for Ældre og Sundhed, Udvalget for Klima og Miljø, Udvalget for Børn og Skole, Udvalget for Uddannelse og Beskæftigelse, Socialudvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. der gives tillægsbevilling på 21,1 mio. kr. på politikområde Beskæftigelse og Uddannelse og 0,8 mio. kr. på politikområde Dagundervisning under Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse samt 18,0 mio. kr. på politikområde Voksenspecialområdet under Socialudvalget, finansieret af kassen
  2. der gives negativ tillægsbevilling til buffer til uforudsete udgifter på 19,2 mio. kr. som lægges i kassen
  3. der gives anlægsbevilling på 21 mio. kr. til Asfalt under Udvalget for Klima og Miljø som frigives og finansieres af negativ tillægsbevilling på 21 mio. kr. på drift under Udvalget for Klima og Miljø
  4. øvrige omplaceringer og tillægsbevillinger som fremgår af bilag 1 godkendes
  5. der udarbejdes handleplaner på Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse
Beskrivelse af sagen

Med budgetrevision (herefter BR) 4 forventes det at driftsbudgettet overholdes. Der forventes således et mindreforbrug på de samlede driftsudgifter på 20,3 mio.kr. i forhold til det korrigerede budget.

Sammenlignes i stedet med det oprindelige budget, er der en forventning om merforbrug på 32,0 mio.kr. heraf tegner serviceudgifterne sig for 7,8 mio. kr.

Merforbruget på serviceudgifterne har været i fokus ved såvel BR2 som BR3. Ved BR2 forventedes et merforbrug på 33,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget og dermed i forhold til kommunens måltal for service. Derfor besluttede Kommunalbestyrelsen tilbageholdenhed på forbrug af drift i hele organisationen. Ved BR3 var forventningen et merforbrug på 19,7 mio. kr. på serviceudgifterne – i forhold til kommunens måltal for service. For at sikre, at budgettet til serviceudgifter ikke blev overskredet, indførte Kommunalbestyrelsen derfor yderligere tilbageholdenhed i forbruget. Herudover blev der ved BR3 iværksat flytning af anlægsudgifter væk fra servicerammen mm., som samlet set betød, at det forventede merforbrug på service ville være på 14,5 mio. kr., inden den yderligere tilbageholdenhed blev iværksat. 

 

Den yderligere tilbageholdenhed har medført, at forventningen til merforbruget er nede på 7,8 mio. kr. ved BR4. Men da rammen til serviceudgifter er blevet reduceret siden BR3, er den reelle overskridelse af serviceudgifterne på 9,9 mio. kr. (beskrevet i afsnit om serviceramme nedenfor).

 

Forventninger til totaloversigtens resultat i BR4

Med BR 4 forventes resultatet af regnskabet at blive et overskud på 20,1 mio. kr.

Det svarer til et samlet mindreforbrug på 123,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget stammer fra både drift og anlæg.

I forhold til det oprindelige budget er der tale om et forventet mindreforbrug på 4,5 mio. kr. Det dækker blandt andet over et merforbrug på 32,0 mio. kr. på driften og et mindreforbrug på 36,6 mio. kr. på anlæg.

Det forventede merforbrug på 32,0 mio.kr. på driften består af forventet merforbrug på 7,8 mio. kr. på serviceudgifter og 24,2 mio. kr. på andre driftsudgifter. På serviceudgifterne er det primært under Socialudvalget, der forventes et merforbrug. På andre driftsudgifter er det forsørgelsesudgifterne, der forventes at overstige det oprindelige budget.

 

Servicerammen

Kommunalbestyrelsen behandlede den 13. marts 2019 sagen ”Beslutning om overførsel af drift og anlæg fra 2018 til 2019”. Her blev det besluttet, at der i forbindelse med budgetrevisionerne i år skal følges særskilt op på serviceudgifterne. Serviceudgifterne opgjort på udvalgsniveau fremgår af tabel 1.

Den forventede overskridelse af det oprindelige budget på 7,8 mio. kr. til serviceudgifter kan opgøres således:

Tabel 1: Serviceudgifter 2019

Mio. kr.

Oprindeligt budget 2019

Korrigeret budget 2019

Forventet regnskab 2019 BR4

Forventet afvigelse på oprindeligt budget til serviceudgifter

2019

 

A

B

C

C-A

Serviceudgift*

2.901,6

2.956,9

2.909,4

7,8

Økonomiudvalget

591,2

596,0

557,8

-33,4

Udvalget for Børn og Skole

897,3

922,3

908,7

11,5

Udvalget for Ældre og Sundhed

554,4

561,0

551,9

-2,5

Udvalget for Klima og Miljø

129,1

128,3

128,5

-0,7

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

46,4

49,1

47,5

1,1

Udvalget for Kultur og Fritid

109,9

115,6

108,0

-1,9

Socialudvalget

573,3

584,5

607,1

33,8

 

Rammen til serviceudgifter er siden BR3 blevet reduceret. Det skete i forbindelse med aftalen mellem KL og regeringen om økonomien i 2020. Udviklingen i lønudgifterne i 2019 bliver ikke lige så høj som forventet i 2018 og derfor reduceres kommunens ramme til service. Hertil kommer en række andre mindre ændringer (primært som følge af ny lovgivning) som alt i alt reducerer rammen i Holbæk Kommune med 2,1 mio. kr. Derfor er det forventede merforbrug i forhold til servicerammen på 9,9 mio. kr., mens merforbruget i forhold til det oprindelige budget er 7,8 mio. kr.

Når det er er vigtigt at overholde det oprindelige budget for service, er det på grund af sanktionslovgivningen.

Sanktionsloven har både et individuelt og kollektivt element. Hvis kommunernes samlede forbrug på serviceudgifterne således overskrides i regnskab 2019, vil kommunernes bloktilskud blive reduceret i 2020. Er man som kommune med til at overskride rammen, straffes man hårdere, end hvis man har overholdt sit budget.

Det er altså vigtigt at holde budget til serviceudgifter for at mindske en eventuel sanktion. Hertil kommer, at pejlemærket vedrørende serviceudgifter, som Kommunalbestyrelsen reviderede 19. juni 2019, fastslår, at forbruget af serviceudgifter ikke må overskride det budgetlagte forbrug.

I 2018 blev servicerammen for kommunerne under ét kun lige akkurat overholdt. 

 

Handlinger som følge af BR4

I forbindelse med budget 2020 blev det besluttet, at asfalt er en anlægsudgift og udgiften blev derfor flyttet fra drift til anlæg. Det indstilles derfor, at der i forbindelse med B4 gøres det samme for 2019. Det betyder, at der gives en anlægsbevilling på 21 mio. kr. til asfalt i 2019 og at der gives en negativ tillægsbevilling på 21 mio. kr. på politikområde Kommunale Veje og Trafik under Udvalget for Klima og Miljø.

Holbæk Kommunes ramme til serviceudgifter forventes overskredet med 9,9 mio. kr. I forbindelse med BR3 blev der gjort opmærksom på, at forbrugsprocenterne kunne indikere, at skønnene over forventet merforbrug på service lå i overkanten. De samme forbrugsprocenter pr. ultimo oktober viser stadig samme tendens og indikerer stadig, at skønnet ligger i overkanten.

Da det anbefales at flytte asfalt fra drift til anlæg i 2019, vil det medføre, at udgifterne til service vil blive reduceret med 21 mio. kr. Med baggrund i usikkerhederne i skønnene samt udviklingen i forbrugsprocenterne, så anbefales ikke yderligere handlinger.

I forbindelse med BR4 udmøntes buffer til uforudsete udgifter. Det sker ved, at bufferpuljen på 19,2 mio. kr. lægges i kassen og dermed finansierer hovedparten af bufferen den tillægsbevilling, der gives til Voksenspecialområdet på 18 mio. kr. på Socialudvalget. Merforbruget på Børnespecialområdet tillægsbevilges ikke, da merforbruget på Kikhøj og Undløse Behandlingshjem overstiger det samlede merforbrug på området.

Herudover gives tillægsbevilling på 21,1 mio. kr. til politikområde Beskæftigelse og Uddannelse og 0,8 mio. kr. på politikområde Dagundervisning under Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse. Merforbruget medfører her desuden, at det indstilles, at der iværksættes handleplaner på politikområde Beskæftigelse og Uddannelse.

Hermed anvendes bufferen til at finansiere merforbrug primært på Socialudvalget.

Bevillinger gives således, at Holbæk Kommune lever op til Budget- og Regnskabsregulativets krav jf. bilag 10.02 om, at der ved forventning om en overskridelse af driftsbevillingerne skal anmodes om en tillægsbevilling.

Forventninger til totaloversigtens resultat i BR4

Med BR 4 forventes resultatet af regnskabet at blive et overskud på 20,1 mio. kr.

Det svarer til et samlet mindreforbrug på 123,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget stammer fra både drift og anlæg, 20 mio. kr. fra drift og 100 mio. kr. fra anlæg.

I forhold til det oprindelige budget, er der tale om et forventet mindreforbrug på 4,5 mio. kr. Det dækker blandt andet over et merforbrug på 32,0 mio. kr. på driften og et mindreforbrug på 36,6 mio. kr. på anlæg.

Det forventede merforbrug på 32,0 mio.kr. på driften består af forventet merforbrug på 7,8 mio. kr. på serviceudgifter og 24,2 mio. kr. på andre driftsudgifter. På serviceudgifterne er det primært under Socialudvalget, der forventes et merforbrug. På andre driftsudgifter er det forsørgelsesudgifterne, der forventes at overstige det oprindelige budget.

 

Tabel 2: Samlet resultat

Mio. kr.

Oprindeligt budget 2019

Korrigeret budget 2019

Forventet regnskab 2019 BR4

Forventet afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab 2019 BR4

Forventet afvigelse mellem oprindeligt budget og forventet regnskab 2019 BR4

Indtægter

-4.433,8

-4.443,6

-4.447,8

-4,2

14,0

Driftsudgifter

4.148,9

4.201,2

4.180,9

-20,3

32,0

-serviceudgifter

2.901,6

2.956,9

2.909,4

-47,5

7,8

-overførsler

872,5

870,2

900,3

30,2

27,8

-andet ej service

374,7

374,2

371,1

-3,1

-3,6

Renter

25,1

25,1

18,8

-6,3

6,3

Anlæg

170,0

233,5

133,5

-100,1

36,6

Forsyning

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Finansiering

74,2

86,8

94,6

7,8

-20,3

Resultat i alt

-15,6

103,0

-20,1

-123,1

4,5

Kasseopbygning

15,6

-103,0

20,1

123,1

-4,5

 

BR4 viser et forventet mindreforbrug på 123,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det forventede mindreforbrug består af:

• Forventet mindreforbrug på driften på 20,3 mio. kr.

• Forventede merindtægter på skatter og tilskud på i alt 4,2 mio. kr.

• Forventet mindreforbrug på anlæg på 100,1 mio. kr.

• Forventet mindreforbrug på renter på 6,3 mio. kr.

• Forventet merforbrug på finansiering på 7,8 mio. kr.

 

I tabel 3 ses afvigelserne på de enkelte udvalg på driften.

 

Tabel 3: Forventet regnskab og afvigelse på driftsudgifter (udvalgsopdelt)

Mio. kr.

Oprindeligt budget 2019

Korrigeret budget 2019

Forventet regnskab 2019 BR4

Forventet afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab 2019 BR4

Forventet afvigelse mellem oprindeligt budget og forventet regnskab 2019 BR4

Driftsudgifter

4.148,9

4.201,2

4.180,9

-20,3

32,0

Økonomiudvalget

580,1

586,3

547,4

-38,9

-32,7

Udvalget for Børn og Skole

897,3

922,3

908,7

-13,6

11,5

Udvalget for Ældre og Sundhed

845,8

850,6

843,3

-7,3

-2,5

Udvalget for Klima og Miljø

129,1

128,3

128,5

0,1

-0,7

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

952,7

952,9

974,8

22,0

22,2

Udvalget for Kultur og Fritid

109,9

115,6

108,0

-7,6

-1,9

Socialudvalget

634,0

645,2

670,2

25,0

36,2

 

Hovedforklaringerne på de forventede merforbrug på udvalgsniveau er:

Udvalget for Børn og Skole:

Der forventes mindreforbrug på 13,6 mio. kr. Ved BR 3 var beløbet 11,5 mio. kr. Årsagen til det forventede mindreforbrug er dels tilbageholdenhed på Dagtilbudsområdet, som forventes at beløbe sig til 7,5 mio. kr., dels forventet mindreforbrug på Skoleområdet på 6,7 mio.kr. og dels et merforbrug på 0,6 mio. kr. på Sundhed for Børn og Unge. På skoleområdet er det forventede mindreforbrug stadig sammensat af forventet merforbrug på de enkelte skoler, som opvejes af handleplaner på skoleområdets fællesområde.

 

Udvalget for Ældre og Sundhed:

Der forventes et mindreforbrug på 7,3 mio. kr. Ved BR3 var beløbet 1,7 mio. kr. Årsagen er primært et forventet mindreforbrug på hjemmeplejen – både myndighed og udfører. I modsat retning trækker hjælpemidler, hvor der er forventning om merforbrug.

 

Socialudvalget:

Der forventes et merforbrug på 25,0 mio. kr., hvilket er 0,8 mio. kr. mere end forventningen ved BR 3. Årsagen til det forventede merforbrug ligger både på Børnespecialområdet og Voksenspecialområdet. På Børnespecialområdet er årsagen primært forventede merudgifter til opholdssteder, samt forventet merforbrug på henholdsvis Kikhøj samt Undløse Skole og Behandlingshjem. På Voksenspecialområdet er årsagen primært botilbud, både de længerevarende ophold, dem til personer med særlige sociale problemer, botilbudslignende tilbud og midlertidigt ophold.

 

Udvalget for Kultur og Fritid:

Der forventes et mindreforbrug på 7,6 mio. kr., stort set svarende til forventningerne ved BR3. Det forventede mindreforbrug skyldes primært udvist tilbageholdenhed i forbruget og at en række puljemidler først forventes udbetalt i 2020.

 

Udvalget for Klima og Miljø:

Der forventes et merforbrug på 0,1 mio. kr., hvorimod der ved BR3 var et forventet mindreforbrug på 1,8 mio. kr. Ændringen skyldes yderligere omkostninger til beredskabet, flere opgaver på vejområdet samt en manglende indtægt fra staten vedr. affald. Den var tidligere forventet udbetalt ultimo 2019.

 

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

Der forventes et merforbrug på 22 mio. kr., hvilket er en stigning på 7,4 mio. kr. i forhold til BR 3. Det forventede merforbrug er sammensat af forventning om merforbrug på især førtidspension og sygedagpenge samt uddannelseshjælp, ledighedsydelse og kontanthjælp. Der forventes mindreforbrug på A-dagpenge, integrationsydelse, ressourceforløb til personer under 30 år og revalidering. Det er især førtidspension og sygedagpenge, der sprænger budgettet.

 

Stigningen på 7,4 mio. kr. siden BR3 skyldes dels, at mindreforbruget på A-dagpenge nu ikke ser ud til at blive så højt som tidligere forventet, og dels bristede forventninger om at få udgifterne til sygedagpenge ned på det budgetlagte niveau.

 

Økonomiudvalget:

Der forventes et mindreforbrug på 38,9 mio. kr. Det forventede mindreforbrug er dermed øget med 3,0 mio. kr. i forhold til BR3. Hovedårsagen til det forventede mindreforbrug skal findes i forventet mindreforbrug på generelle reserver. Det vil sige bufferpuljen og Puljen til udvikling af lokalområderne. Derudover er der forventninger om mindreforbrug på administrationen blandt andet som følge af tilbageholdenhed og forventning om mindreforbrug på ejendomme – som primært stammer fra udfordringer med at ansætte medarbejdere på nogle områder.

Forklaringerne på udvalgsniveau er uddybet i udvalgsnotaterne vedlagt denne dagsorden.

 

Anlæg

På anlæg forventes et mindreforbrug på 100,1 mio. kr. Det største mindreforbrug skyldes en lang opstartsfase på opførelse af daginstitutioner og udgifterne forventes her først at falde i 2020. Herudover er der flere andre projekter, der forventes igangsat senere end tidligere planlagt. Det drejer sig blandt andet om renovering af bygninger, bygning af klubhuse og kunstgræsbaner og renovering af Holbæk Havn. Herudover er der et mindreforbrug på Sportsbyen på 5,3 mio. kr.

Der er endnu ikke frigivet beløb vedrørende grunde og bygninger solgt i 2019. Der kan læses nærmere herom i bilag 3, hvori der også indgår en oversigt over køb og salg.

Der skal gøres opmærksom på at konsekvenser af omplacering fra drift til anlæg på Økonomiudvalgets område – Pulje til Lokaludvikling - som bevilget i Kommunalbestyrelsen den 13. november 2019 ikke er medtaget i BR 4.

 

Indtægter

På indtægtssiden forventes samlet set en merindtægt på 4,2 mio. kr.

Der forventes merindtægter på tilskud og udligning på 3,4 mio. kr. Dette dækker over forventede merindtægter på 5,8 mio. kr. blandt andet som følge af tilførte DUT-midler ,men forventede mindreindtægter på beskæftigelsestilskud på 2,4 mio. kr. som følge af midtvejsreguleringen heraf. Der ønskes tillægsbevillinger for beløbene, hvilet matcher økonomistyringsprincip nr. 3

På skatter forventes merindtægter på 0,8 mio. kr. Primært som følge af øgede indtægter på dækningsafgift, mens indtægterne på grundskyld er lidt lavere end forventet.

 

Renter

Der forventes et samlet mindreforbrug på renter på 6,3 mio. kr. Mindreudgiften skyldes det lave renteniveau samt udskudt låneoptagelse. Der forventes låneoptaget i 1. kvartal 2020.

 

Finansiering

Der forventes et merforbrug på 7,8 mio. kr. på området. Dette skyldes forventet merforbrug på finansforskydninger på 11,8 mio. kr. Som følge af Skats fraflytning fra Jernbanegade har Holbæk Kommune mistet retten til deponeringsfritagelse ved at bo i lejede lokaler på Kanalstræde 2. Holbæk Kommune skal derfor deponere 45 mio. kr. for at bo i lejede lokaler. Da Holbæk Kommune har ikke anvendte lånedispensationer på 30 mio. kr. og 1 mio. kr. af beløbet frigives i år, skal der deponeres 14 mio. kr., hvilket giver et merforbrug. Deponeringen er indregnet i likviditeten for budget 2020, som lå til grund for vedtagelsen af budget 2020.

Der forventes dog mindreforbrug på 2,2 mio. kr. vedrørende lån til betaling af ejendomsskatter. På afdrag på lån forventes et mindreforbrug på 4,0 mio. kr.

Likviditet

 

Likviditetsprognosen er opdateret på baggrund af regnskab 2018 og en forudsætning om, at budget 2019 overholdes. Der er ikke ændret ved grundforudsætningerne for likviditetsprognosen. I den opdaterede prognose forudsættes blandt andet:

  • at der på driften overføres samme beløb til 2020, som blev overført til 2019.

 

  • at der på anlæg overføres 23 mio. kr. mindre til 2020 end det, der blev overført til 2019, svarende til en overførsel på 47 mio. kr.

 

  • at der modtages 10 mio. kr. ekstra i tilskud, som følge af overgangsordning vedrørende udligningstab

 

  • at der frigives deponeringer på 43 mio. kr. fra salg af jord og fast ejendom i tidligere år

 

  • at betalinger på løn, varekøb, betalinger til andre kommuner mv. falder på samme tidspunkt på året, som de plejer

 

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser af budgetrevisionen.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der er ingen direkte miljø og klimamæssige konsekvenser af budgetrevisionen.

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 26-11-2019

Indstilles godkendt for så vidt angår udvalgets ressortområde.



caseno19-1330_#5104699_v1_bilag 1 - omplaceringer.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104762_v1_bilag 2 - samlet oversigt.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104701_v1_bilag 3 - indtægter, renter, anlæg, finansiering.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104702_v1_bilag 4 - økonomiudvalget - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104703_v1_bilag 5 - udvalget for børn og skole - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104704_v1_bilag 6 - udvalget for beskæftigelse og uddannelse - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104705_v1_bilag 7 - udvalget for ældre og sundhed - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104706_v1_bilag 8 - udvalget for klima og miljø - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104696_v1_bilag 9 - udvalget for kultur og fritid - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104697_v1_bilag 10 - socialudvalget - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104698_v1_bilag 11 - samlet opgørelse implementering af budget 2019 til br4.pdf.pdf

Bilag

Bilag 1 - Omplaceringer.pdf
Bilag 2 - Samlet oversigt.pdf
Bilag 3 - Indtægter, renter, anlæg, finansiering.pdf
Bilag 4 - Økonomiudvalget - drift.pdf
Bilag 5 - Udvalget for Børn og Skole - drift.pdf
Bilag 6 - Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse - drift.pdf
Bilag 7 - Udvalget for Ældre og Sundhed - drift.pdf
Bilag 8 - Udvalget for Klima og Miljø - drift.pdf
Bilag 9 - Udvalget for Kultur og fritid - drift.pdf
Bilag 10 - Socialudvalget - drift.pdf
Bilag 11 - Samlet opgørelse implementering af budget 2019 til BR4.pdf


158. Orientering om Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentraliserings undersøgelse af understøttende funktioner på folkeskoleområdet

Orientering om Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentraliserings undersøgelse af understøttende funktioner på folkeskoleområdet
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole, Udvalget for Klima og Miljø

Orienteringssag

 

Indstilling

Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering indstiller, at

  1. orientering om undersøgelse af understøttende funktioner på folkeskoleområdet tages til efterretning 

 

Beskrivelse af sagen

Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering har fået til opgave at undersøge potentialer for enten decentralisering eller afbureaukratisering inden for blandt andet folkeskoleområdet.

I foråret 2019 arbejdede projektudvalget med at belyse temaet nærledelse nærmere og komme med anbefalinger til, hvordan den daglige nærledelse på skoleområdet kan styrkes. Det skete som en del af Udvalget for Børn og Skoles evaluering af dagtilbuds- og områdestrukturen. Resultatet var seks anbefalinger, der blev overdraget til Udvalget for Børn og Skole juni 2019 og besluttet af KB den 19. juni 2029.

Projektudvalget genoptager nu arbejdet med folkeskoleområdet, når de fra november til marts 2020 undersøger eventuelle potentialer for enten decentralisering eller afbureaukratisering af de understøttende funktioner i relation til folkeskolerne. Understøttende funktioner er i denne sammenhæng rengøring, indkøb samt drift og vedligehold.

Undersøgelsen tilrettelægges sådan, at projektudvalget allerede i november indleder undersøgelsen med et dialogmøde med medarbejderne fra skolerne, medarbejdere fra de administrative centre på skoleområdet og medarbejderne, der arbejder med drift og vedligeholdelse, rengøring og indkøb.

På baggrund af dialogmødet igangsættes tre arbejdsgrupper, der frem mod februar 2020 arbejder med forslag til løsninger på nogle af de udfordringer, som blandt andre medarbejderne har peget på. I perioden februar til marts 2020 arbejder projektudvalget med arbejdsgruppernes input.

En plan for undersøgelsen er vedhæftet.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til aktiviteter i forbindelse med undersøgelsen af understøttende funktioner:

Dialogmøde inklusive materiale og forplejning

kr. 3.000

Materiale og forplejning til arbejdsgrupper

kr. 1.500

Arbejdsmøde inklusive materialer og forplejning

kr. 4.000

I alt

Kr. 8.500

 

Herudover skal påregnes udgifter til dækning af vikartimer, når medarbejdere eller ledere deltager i undersøgelsens aktiviteter.

 

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

 

Sagshistorik, henvisninger

Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering den 21.09.2019 pkt. 4. Godkendelse af plan for undersøgelse af plan for undersøgelse af understøttende funktioner på folkeskoleområdet

 

 

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 26-11-2019

Taget til efterretning.

 

Sagen forelægges Økonomiudvalget.



caseno18-25743_#5086504_v1_undersøgelse af understøttende funktioner på folkeskoleområdet.pdf.pdf

Bilag

Undersøgelse af understøttende funktioner på folkeskoleområdet.pdf


159. Orienteringer til mødet den 26. november 2019

Orienteringer til mødet den 26. november 2019
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Klima og Miljø

Orienteringssag

Indstilling

Eventuelle orienteringer fra formanden

Eventuelle orienteringer fra medlemmerne

Eventuelle orienteringer fra direktionen

 

Forventede sager på de næste tre møder i udvalget:

Oversigten over kommende sager er udformet som et dynamisk dokument, som løbende redigeres. Listen skal derfor læses som et øjebliksbillede med forbehold for at sager kan tilføjes, fremrykkes, udskydes eller fjernes som følge af uforudsete begivenheder.

Dato og måned

Sager

7. januar 2020

Beslutning om godkendelse af forslag til lokalplan 2.93 for Erhvervsområdet Tåstrup Syd samt tilhørende kommuneplantillæg nr. 26

4. februar 2020

Forslag til lokalplan 11.20 Skarridsøhjemmet

3. marts 2020

 

 

 





160. Underskriftsark

Underskriftsark