UDVALG

Udvalget for Børn og Skole

MØDE

Referat

STED

Lokale 6, Rådhuspladsen 1, Holbæk

STARTTIDSPUNKT

27-11-2019 12:30:00

SLUTTIDSPUNKT

27-11-2019 14:30:00


PUNKTER

137. Godkendelse af dagsorden til møde den 27. november 2019
138. Temadrøftelse om tildelingsmodel på skoleområdet
139. Beslutning om Budgetrevision 4, 2019
140. Beslutning om dialogmøder med dagtilbuds- og skolebestyrelser i 2020
141. Orientering om status og afslutning på praksiseftersyn af Børneindsatsen
142. Orientering om tilsyn med private daginstitutioner
143. Orientering om Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentraliserings undersøgelse af understøttende funktioner på folkeskoleområdet
144. Orientering om udgiftsdrivere - november 2019
145. Orienteringer
146. Underskriftsark



137. Godkendelse af dagsorden til møde den 27. november 2019

Godkendelse af dagsorden til møde den 27. november 2019
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

1. dagsorden til mødet den 27. november 2019 godkendes

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 27-11-2019

Godkendt.

 



caseno19-13282_#5105014_v1_program til mødet den 27. november 2019.docx

Bilag

Program til mødet den 27. november 2019


138. Temadrøftelse om tildelingsmodel på skoleområdet

Temadrøftelse om tildelingsmodel på skoleområdet
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Drøftelsessag

Indstilling

Administrationen indstiller, at

  1. principperne som ligger til grund for den nuværende tildelingsmodel på skoleområdet drøftes
Beskrivelse af sagen

Udvalget bedes på mødet drøfte de nuværende principper, som ligger til grund for, hvordan ressourcer på skoleområdet fordeles mellem de fire folkeskoler.

Udvalgets drøftelse sker som led i arbejdet med at udarbejde forslag til en justeret tildelingsmodel på skoleområdet. I det arbejde indgår, at de nuværende principper genovervejes og eventuelt ændres.

Arbejdet med forslag til justeringer af tildelingsmodellen sker på baggrund af de anbefalinger, som kommunalbestyrelsen godkendte i juni 2019.

En af anbefalingerne handler om at sikre økonomisk bæredygtige skoleafdelinger, så især de små skoleafdelingers sårbarhed overfor udsving i elevtal sikres. 

I arbejdet med justeringer af tildelingsmodellen indgår også de seneste politiske beslutninger på området, som grundlag for arbejdet. Det vil sige beslutningen om ny styringsmodel for specialundervisning (besluttet i kommunalbestyrelsen i oktober 2019), samt vedtagelsen af budget 2020, hvori kommunalbestyrelsen har besluttet at øge skolernes budgetter med 15 mio. kr.

I forbindelse med udarbejdelse af forslaget sikrer administrationen også en genberegning af tildelingsmodellens socioøkonomiske kriterier, sådan at det er den nyeste viden om elevernes sociale- og økonomiske baggrundsforhold, som anvendes i forslaget til justeret tildelingsmodel.
 

Oplæg på udvalgsmødet

Administrationen gennemgår på mødet de principper, som ligger til grund for den nuværende tildelingsmodel, herunder følgende:

  • Tildeling pr. elev på skolen – som er den primære fordelingsmetode
  • Grundbeløb pr. skole og matrikel
  • Fordeling pr. elev vægtet i forhold til elevernes sociale- og økonomiske baggrundsforhold, som 20 % af skolernes budget fordeles ud fra.

 

Tidsplan for det videre arbejde med justeret tildelingsmodel

11. december

Udvalget tager stilling til at sende justeret tildelingsmodel i høring.

12. december 2019 - 17. januar 2020

Høring i skolebestyrelserne for de fire folkeskoler. Desuden planlægges afholdt MED-dialogmøde

5. februar 2020

Udvalget for Børn og Skole tager stilling til justeret tildelingsmodel efter endt høring og indstiller til Økonomiudvalget

19. februar 2020

Økonomiudvalget indstiller til kommunalbestyrelsen

26. februar 2020

Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om justeret tildelingsmodel

1. august 2020

Justeret tildelingsmodel træder i kraft fra skoleåret 2020-21.

 

Økonomiske konsekvenser

 Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 27-11-2019

Drøftet.





139. Beslutning om Budgetrevision 4, 2019

Beslutning om Budgetrevision 4, 2019
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Kultur og Fritid, Udvalget for Ældre og Sundhed, Udvalget for Klima og Miljø, Udvalget for Børn og Skole, Udvalget for Uddannelse og Beskæftigelse, Socialudvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. der gives tillægsbevilling på 21,1 mio. kr. på politikområde Beskæftigelse og Uddannelse og 0,8 mio. kr. på politikområde Dagundervisning under Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse samt 18,0 mio. kr. på politikområde Voksenspecialområdet under Socialudvalget, finansieret af kassen
  2. der gives negativ tillægsbevilling til buffer til uforudsete udgifter på 19,2 mio. kr. som lægges i kassen
  3. der gives anlægsbevilling på 21 mio. kr. til Asfalt under Udvalget for Klima og Miljø som frigives og finansieres af negativ tillægsbevilling på 21 mio. kr. på drift under Udvalget for Klima og Miljø
  4. øvrige omplaceringer og tillægsbevillinger som fremgår af bilag 1 godkendes
  5. der udarbejdes handleplaner på Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse
Beskrivelse af sagen

Med budgetrevision (herefter BR) 4 forventes det at driftsbudgettet overholdes. Der forventes således et mindreforbrug på de samlede driftsudgifter på 20,3 mio.kr. i forhold til det korrigerede budget.

Sammenlignes i stedet med det oprindelige budget, er der en forventning om merforbrug på 32,0 mio.kr. heraf tegner serviceudgifterne sig for 7,8 mio. kr.

Merforbruget på serviceudgifterne har været i fokus ved såvel BR2 som BR3. Ved BR2 forventedes et merforbrug på 33,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget og dermed i forhold til kommunens måltal for service. Derfor besluttede Kommunalbestyrelsen tilbageholdenhed på forbrug af drift i hele organisationen. Ved BR3 var forventningen et merforbrug på 19,7 mio. kr. på serviceudgifterne – i forhold til kommunens måltal for service. For at sikre, at budgettet til serviceudgifter ikke blev overskredet, indførte Kommunalbestyrelsen derfor yderligere tilbageholdenhed i forbruget. Herudover blev der ved BR3 iværksat flytning af anlægsudgifter væk fra servicerammen mm., som samlet set betød, at det forventede merforbrug på service ville være på 14,5 mio. kr., inden den yderligere tilbageholdenhed blev iværksat. 

 

Den yderligere tilbageholdenhed har medført, at forventningen til merforbruget er nede på 7,8 mio. kr. ved BR4. Men da rammen til serviceudgifter er blevet reduceret siden BR3, er den reelle overskridelse af serviceudgifterne på 9,9 mio. kr. (beskrevet i afsnit om serviceramme nedenfor).

 

Forventninger til totaloversigtens resultat i BR4

Med BR 4 forventes resultatet af regnskabet at blive et overskud på 20,1 mio. kr.

Det svarer til et samlet mindreforbrug på 123,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget stammer fra både drift og anlæg.

I forhold til det oprindelige budget er der tale om et forventet mindreforbrug på 4,5 mio. kr. Det dækker blandt andet over et merforbrug på 32,0 mio. kr. på driften og et mindreforbrug på 36,6 mio. kr. på anlæg.

Det forventede merforbrug på 32,0 mio.kr. på driften består af forventet merforbrug på 7,8 mio. kr. på serviceudgifter og 24,2 mio. kr. på andre driftsudgifter. På serviceudgifterne er det primært under Socialudvalget, der forventes et merforbrug. På andre driftsudgifter er det forsørgelsesudgifterne, der forventes at overstige det oprindelige budget.

 

Servicerammen

Kommunalbestyrelsen behandlede den 13. marts 2019 sagen ”Beslutning om overførsel af drift og anlæg fra 2018 til 2019”. Her blev det besluttet, at der i forbindelse med budgetrevisionerne i år skal følges særskilt op på serviceudgifterne. Serviceudgifterne opgjort på udvalgsniveau fremgår af tabel 1.

Den forventede overskridelse af det oprindelige budget på 7,8 mio. kr. til serviceudgifter kan opgøres således:

Tabel 1: Serviceudgifter 2019

Mio. kr.

Oprindeligt budget 2019

Korrigeret budget 2019

Forventet regnskab 2019 BR4

Forventet afvigelse på oprindeligt budget til serviceudgifter

2019

 

A

B

C

C-A

Serviceudgift*

2.901,6

2.956,9

2.909,4

7,8

Økonomiudvalget

591,2

596,0

557,8

-33,4

Udvalget for Børn og Skole

897,3

922,3

908,7

11,5

Udvalget for Ældre og Sundhed

554,4

561,0

551,9

-2,5

Udvalget for Klima og Miljø

129,1

128,3

128,5

-0,7

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

46,4

49,1

47,5

1,1

Udvalget for Kultur og Fritid

109,9

115,6

108,0

-1,9

Socialudvalget

573,3

584,5

607,1

33,8

 

Rammen til serviceudgifter er siden BR3 blevet reduceret. Det skete i forbindelse med aftalen mellem KL og regeringen om økonomien i 2020. Udviklingen i lønudgifterne i 2019 bliver ikke lige så høj som forventet i 2018 og derfor reduceres kommunens ramme til service. Hertil kommer en række andre mindre ændringer (primært som følge af ny lovgivning) som alt i alt reducerer rammen i Holbæk Kommune med 2,1 mio. kr. Derfor er det forventede merforbrug i forhold til servicerammen på 9,9 mio. kr., mens merforbruget i forhold til det oprindelige budget er 7,8 mio. kr.

Når det er er vigtigt at overholde det oprindelige budget for service, er det på grund af sanktionslovgivningen.

Sanktionsloven har både et individuelt og kollektivt element. Hvis kommunernes samlede forbrug på serviceudgifterne således overskrides i regnskab 2019, vil kommunernes bloktilskud blive reduceret i 2020. Er man som kommune med til at overskride rammen, straffes man hårdere, end hvis man har overholdt sit budget.

Det er altså vigtigt at holde budget til serviceudgifter for at mindske en eventuel sanktion. Hertil kommer, at pejlemærket vedrørende serviceudgifter, som Kommunalbestyrelsen reviderede 19. juni 2019, fastslår, at forbruget af serviceudgifter ikke må overskride det budgetlagte forbrug.

I 2018 blev servicerammen for kommunerne under ét kun lige akkurat overholdt. 

 

Handlinger som følge af BR4

I forbindelse med budget 2020 blev det besluttet, at asfalt er en anlægsudgift og udgiften blev derfor flyttet fra drift til anlæg. Det indstilles derfor, at der i forbindelse med B4 gøres det samme for 2019. Det betyder, at der gives en anlægsbevilling på 21 mio. kr. til asfalt i 2019 og at der gives en negativ tillægsbevilling på 21 mio. kr. på politikområde Kommunale Veje og Trafik under Udvalget for Klima og Miljø.

Holbæk Kommunes ramme til serviceudgifter forventes overskredet med 9,9 mio. kr. I forbindelse med BR3 blev der gjort opmærksom på, at forbrugsprocenterne kunne indikere, at skønnene over forventet merforbrug på service lå i overkanten. De samme forbrugsprocenter pr. ultimo oktober viser stadig samme tendens og indikerer stadig, at skønnet ligger i overkanten.

Da det anbefales at flytte asfalt fra drift til anlæg i 2019, vil det medføre, at udgifterne til service vil blive reduceret med 21 mio. kr. Med baggrund i usikkerhederne i skønnene samt udviklingen i forbrugsprocenterne, så anbefales ikke yderligere handlinger.

I forbindelse med BR4 udmøntes buffer til uforudsete udgifter. Det sker ved, at bufferpuljen på 19,2 mio. kr. lægges i kassen og dermed finansierer hovedparten af bufferen den tillægsbevilling, der gives til Voksenspecialområdet på 18 mio. kr. på Socialudvalget. Merforbruget på Børnespecialområdet tillægsbevilges ikke, da merforbruget på Kikhøj og Undløse Behandlingshjem overstiger det samlede merforbrug på området.

Herudover gives tillægsbevilling på 21,1 mio. kr. til politikområde Beskæftigelse og Uddannelse og 0,8 mio. kr. på politikområde Dagundervisning under Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse. Merforbruget medfører her desuden, at det indstilles, at der iværksættes handleplaner på politikområde Beskæftigelse og Uddannelse.

Hermed anvendes bufferen til at finansiere merforbrug primært på Socialudvalget.

Bevillinger gives således, at Holbæk Kommune lever op til Budget- og Regnskabsregulativets krav jf. bilag 10.02 om, at der ved forventning om en overskridelse af driftsbevillingerne skal anmodes om en tillægsbevilling.

Forventninger til totaloversigtens resultat i BR4

Med BR 4 forventes resultatet af regnskabet at blive et overskud på 20,1 mio. kr.

Det svarer til et samlet mindreforbrug på 123,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget stammer fra både drift og anlæg, 20 mio. kr. fra drift og 100 mio. kr. fra anlæg.

I forhold til det oprindelige budget, er der tale om et forventet mindreforbrug på 4,5 mio. kr. Det dækker blandt andet over et merforbrug på 32,0 mio. kr. på driften og et mindreforbrug på 36,6 mio. kr. på anlæg.

Det forventede merforbrug på 32,0 mio.kr. på driften består af forventet merforbrug på 7,8 mio. kr. på serviceudgifter og 24,2 mio. kr. på andre driftsudgifter. På serviceudgifterne er det primært under Socialudvalget, der forventes et merforbrug. På andre driftsudgifter er det forsørgelsesudgifterne, der forventes at overstige det oprindelige budget.

 

Tabel 2: Samlet resultat

Mio. kr.

Oprindeligt budget 2019

Korrigeret budget 2019

Forventet regnskab 2019 BR4

Forventet afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab 2019 BR4

Forventet afvigelse mellem oprindeligt budget og forventet regnskab 2019 BR4

Indtægter

-4.433,8

-4.443,6

-4.447,8

-4,2

14,0

Driftsudgifter

4.148,9

4.201,2

4.180,9

-20,3

32,0

-serviceudgifter

2.901,6

2.956,9

2.909,4

-47,5

7,8

-overførsler

872,5

870,2

900,3

30,2

27,8

-andet ej service

374,7

374,2

371,1

-3,1

-3,6

Renter

25,1

25,1

18,8

-6,3

6,3

Anlæg

170,0

233,5

133,5

-100,1

36,6

Forsyning

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Finansiering

74,2

86,8

94,6

7,8

-20,3

Resultat i alt

-15,6

103,0

-20,1

-123,1

4,5

Kasseopbygning

15,6

-103,0

20,1

123,1

-4,5

 

BR4 viser et forventet mindreforbrug på 123,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det forventede mindreforbrug består af:

• Forventet mindreforbrug på driften på 20,3 mio. kr.

• Forventede merindtægter på skatter og tilskud på i alt 4,2 mio. kr.

• Forventet mindreforbrug på anlæg på 100,1 mio. kr.

• Forventet mindreforbrug på renter på 6,3 mio. kr.

• Forventet merforbrug på finansiering på 7,8 mio. kr.

 

I tabel 3 ses afvigelserne på de enkelte udvalg på driften.

 

Tabel 3: Forventet regnskab og afvigelse på driftsudgifter (udvalgsopdelt)

Mio. kr.

Oprindeligt budget 2019

Korrigeret budget 2019

Forventet regnskab 2019 BR4

Forventet afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab 2019 BR4

Forventet afvigelse mellem oprindeligt budget og forventet regnskab 2019 BR4

Driftsudgifter

4.148,9

4.201,2

4.180,9

-20,3

32,0

Økonomiudvalget

580,1

586,3

547,4

-38,9

-32,7

Udvalget for Børn og Skole

897,3

922,3

908,7

-13,6

11,5

Udvalget for Ældre og Sundhed

845,8

850,6

843,3

-7,3

-2,5

Udvalget for Klima og Miljø

129,1

128,3

128,5

0,1

-0,7

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

952,7

952,9

974,8

22,0

22,2

Udvalget for Kultur og Fritid

109,9

115,6

108,0

-7,6

-1,9

Socialudvalget

634,0

645,2

670,2

25,0

36,2

 

Hovedforklaringerne på de forventede merforbrug på udvalgsniveau er:

Udvalget for Børn og Skole:

Der forventes mindreforbrug på 13,6 mio. kr. Ved BR 3 var beløbet 11,5 mio. kr. Årsagen til det forventede mindreforbrug er dels tilbageholdenhed på Dagtilbudsområdet, som forventes at beløbe sig til 7,5 mio. kr., dels forventet mindreforbrug på Skoleområdet på 6,7 mio.kr. og dels et merforbrug på 0,6 mio. kr. på Sundhed for Børn og Unge. På skoleområdet er det forventede mindreforbrug stadig sammensat af forventet merforbrug på de enkelte skoler, som opvejes af handleplaner på skoleområdets fællesområde.

 

Udvalget for Ældre og Sundhed:

Der forventes et mindreforbrug på 7,3 mio. kr. Ved BR3 var beløbet 1,7 mio. kr. Årsagen er primært et forventet mindreforbrug på hjemmeplejen – både myndighed og udfører. I modsat retning trækker hjælpemidler, hvor der er forventning om merforbrug.

 

Socialudvalget:

Der forventes et merforbrug på 25,0 mio. kr., hvilket er 0,8 mio. kr. mere end forventningen ved BR 3. Årsagen til det forventede merforbrug ligger både på Børnespecialområdet og Voksenspecialområdet. På Børnespecialområdet er årsagen primært forventede merudgifter til opholdssteder, samt forventet merforbrug på henholdsvis Kikhøj samt Undløse Skole og Behandlingshjem. På Voksenspecialområdet er årsagen primært botilbud, både de længerevarende ophold, dem til personer med særlige sociale problemer, botilbudslignende tilbud og midlertidigt ophold.

 

Udvalget for Kultur og Fritid:

Der forventes et mindreforbrug på 7,6 mio. kr., stort set svarende til forventningerne ved BR3. Det forventede mindreforbrug skyldes primært udvist tilbageholdenhed i forbruget og at en række puljemidler først forventes udbetalt i 2020.

 

Udvalget for Klima og Miljø:

Der forventes et merforbrug på 0,1 mio. kr., hvorimod der ved BR3 var et forventet mindreforbrug på 1,8 mio. kr. Ændringen skyldes yderligere omkostninger til beredskabet, flere opgaver på vejområdet samt en manglende indtægt fra staten vedr. affald. Den var tidligere forventet udbetalt ultimo 2019.

 

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

Der forventes et merforbrug på 22 mio. kr., hvilket er en stigning på 7,4 mio. kr. i forhold til BR 3. Det forventede merforbrug er sammensat af forventning om merforbrug på især førtidspension og sygedagpenge samt uddannelseshjælp, ledighedsydelse og kontanthjælp. Der forventes mindreforbrug på A-dagpenge, integrationsydelse, ressourceforløb til personer under 30 år og revalidering. Det er især førtidspension og sygedagpenge, der sprænger budgettet.

 

Stigningen på 7,4 mio. kr. siden BR3 skyldes dels, at mindreforbruget på A-dagpenge nu ikke ser ud til at blive så højt som tidligere forventet, og dels bristede forventninger om at få udgifterne til sygedagpenge ned på det budgetlagte niveau.

 

Økonomiudvalget:

Der forventes et mindreforbrug på 38,9 mio. kr. Det forventede mindreforbrug er dermed øget med 3,0 mio. kr. i forhold til BR3. Hovedårsagen til det forventede mindreforbrug skal findes i forventet mindreforbrug på generelle reserver. Det vil sige bufferpuljen og Puljen til udvikling af lokalområderne. Derudover er der forventninger om mindreforbrug på administrationen blandt andet som følge af tilbageholdenhed og forventning om mindreforbrug på ejendomme – som primært stammer fra udfordringer med at ansætte medarbejdere på nogle områder.

Forklaringerne på udvalgsniveau er uddybet i udvalgsnotaterne vedlagt denne dagsorden.

 

Anlæg

På anlæg forventes et mindreforbrug på 100,1 mio. kr. Det største mindreforbrug skyldes en lang opstartsfase på opførelse af daginstitutioner og udgifterne forventes her først at falde i 2020. Herudover er der flere andre projekter, der forventes igangsat senere end tidligere planlagt. Det drejer sig blandt andet om renovering af bygninger, bygning af klubhuse og kunstgræsbaner og renovering af Holbæk Havn. Herudover er der et mindreforbrug på Sportsbyen på 5,3 mio. kr.

Der er endnu ikke frigivet beløb vedrørende grunde og bygninger solgt i 2019. Der kan læses nærmere herom i bilag 3, hvori der også indgår en oversigt over køb og salg.

Der skal gøres opmærksom på at konsekvenser af omplacering fra drift til anlæg på Økonomiudvalgets område – Pulje til Lokaludvikling - som bevilget i Kommunalbestyrelsen den 13. november 2019 ikke er medtaget i BR 4.

 

Indtægter

På indtægtssiden forventes samlet set en merindtægt på 4,2 mio. kr.

Der forventes merindtægter på tilskud og udligning på 3,4 mio. kr. Dette dækker over forventede merindtægter på 5,8 mio. kr. blandt andet som følge af tilførte DUT-midler ,men forventede mindreindtægter på beskæftigelsestilskud på 2,4 mio. kr. som følge af midtvejsreguleringen heraf. Der ønskes tillægsbevillinger for beløbene, hvilet matcher økonomistyringsprincip nr. 3

På skatter forventes merindtægter på 0,8 mio. kr. Primært som følge af øgede indtægter på dækningsafgift, mens indtægterne på grundskyld er lidt lavere end forventet.

 

Renter

Der forventes et samlet mindreforbrug på renter på 6,3 mio. kr. Mindreudgiften skyldes det lave renteniveau samt udskudt låneoptagelse. Der forventes låneoptaget i 1. kvartal 2020.

 

Finansiering

Der forventes et merforbrug på 7,8 mio. kr. på området. Dette skyldes forventet merforbrug på finansforskydninger på 11,8 mio. kr. Som følge af Skats fraflytning fra Jernbanegade har Holbæk Kommune mistet retten til deponeringsfritagelse ved at bo i lejede lokaler på Kanalstræde 2. Holbæk Kommune skal derfor deponere 45 mio. kr. for at bo i lejede lokaler. Da Holbæk Kommune har ikke anvendte lånedispensationer på 30 mio. kr. og 1 mio. kr. af beløbet frigives i år, skal der deponeres 14 mio. kr., hvilket giver et merforbrug. Deponeringen er indregnet i likviditeten for budget 2020, som lå til grund for vedtagelsen af budget 2020.

Der forventes dog mindreforbrug på 2,2 mio. kr. vedrørende lån til betaling af ejendomsskatter. På afdrag på lån forventes et mindreforbrug på 4,0 mio. kr.

Likviditet

 

Likviditetsprognosen er opdateret på baggrund af regnskab 2018 og en forudsætning om, at budget 2019 overholdes. Der er ikke ændret ved grundforudsætningerne for likviditetsprognosen. I den opdaterede prognose forudsættes blandt andet:

  • at der på driften overføres samme beløb til 2020, som blev overført til 2019.

 

  • at der på anlæg overføres 23 mio. kr. mindre til 2020 end det, der blev overført til 2019, svarende til en overførsel på 47 mio. kr.

 

  • at der modtages 10 mio. kr. ekstra i tilskud, som følge af overgangsordning vedrørende udligningstab

 

  • at der frigives deponeringer på 43 mio. kr. fra salg af jord og fast ejendom i tidligere år

 

  • at betalinger på løn, varekøb, betalinger til andre kommuner mv. falder på samme tidspunkt på året, som de plejer

 

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser af budgetrevisionen.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der er ingen direkte miljø og klimamæssige konsekvenser af budgetrevisionen.

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 27-11-2019

Indstilles godkendt for udvalgets område.

 



caseno19-1330_#5104699_v1_bilag 1 - omplaceringer.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104762_v1_bilag 2 - samlet oversigt.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104701_v1_bilag 3 - indtægter, renter, anlæg, finansiering.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104702_v1_bilag 4 - økonomiudvalget - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104703_v1_bilag 5 - udvalget for børn og skole - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104704_v1_bilag 6 - udvalget for beskæftigelse og uddannelse - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104705_v1_bilag 7 - udvalget for ældre og sundhed - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104706_v1_bilag 8 - udvalget for klima og miljø - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104696_v1_bilag 9 - udvalget for kultur og fritid - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104697_v1_bilag 10 - socialudvalget - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104698_v1_bilag 11 - samlet opgørelse implementering af budget 2019 til br4.pdf.pdf

Bilag

Bilag 1 - Omplaceringer.pdf
Bilag 2 - Samlet oversigt.pdf
Bilag 3 - Indtægter, renter, anlæg, finansiering.pdf
Bilag 4 - Økonomiudvalget - drift.pdf
Bilag 5 - Udvalget for Børn og Skole - drift.pdf
Bilag 6 - Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse - drift.pdf
Bilag 7 - Udvalget for Ældre og Sundhed - drift.pdf
Bilag 8 - Udvalget for Klima og Miljø - drift.pdf
Bilag 9 - Udvalget for Kultur og fritid - drift.pdf
Bilag 10 - Socialudvalget - drift.pdf
Bilag 11 - Samlet opgørelse implementering af budget 2019 til BR4.pdf


140. Beslutning om dialogmøder med dagtilbuds- og skolebestyrelser i 2020

Beslutning om dialogmøder med dagtilbuds- og skolebestyrelser i 2020
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at

  1. udvalget drøfter opfølgning på dialogmøder med skolebestyrelserne afholdt i efteråret 2019
     
  2. forslag til dialogmøder med dagtilbuds- og skolebestyrelser i 2020 godkendes
Beskrivelse af sagen

Udvalget skal i sagen tage stilling til antallet af dialogmøder mellem udvalget og dagtilbuds- og skolebestyrelser i 2020.


Drøfte opfølgning på afholdte dialogmøder i efteråret 2019

Udvalget bedes på baggrund af de seneste dialogmøder i september- november drøfte mødernes form, indhold og udvalgets opfølgning på møderne. Dette med henblik på planlægningen af dialogmøder med bestyrelserne i foråret og efteråret 2020.

 

Forslag til årshjul for dialogmøder i 2020 med forældre- og skolebestyrelser

Udvalget har givet udtryk for, at dialogmøderne med bestyrelserne er af stor betydning for udvalgets virke og arbejdet med at videreudvikle dagtilbuds- og skoleområdet.

Administrationen foreslår, at udvalget i 2020 holder et dialogmøde i hvert dagtilbuds- og skoleområde, sådan at der holdes et dialogmøde i Kildedam, Skovvejen, Katrinedal og Holbæk By. Dagtilbuds- og skolebestyrelsen i området vælger selv om dialogmødet holdes fælles – eller om dialogmødet deles op i en dagtilbudsdel og skoledel.

Emner på dialogmøderne med i de fire områder vil blandt andet være status og opfølgning på arbejdet med realisering af de politiske anbefalinger om, nærledelse, de lokale børnehuses og skolers særkende samt forældre- og elevindflydelse. Herunder også tiltag til at styrke sammenhæng mellem dagtilbud og skole for børn og forældre.

Desuden foreslås, at udvalget holder et fælles dialogmøde med de fire skolebestyrelser for folkeskolerne (som i 2020 vil være folkeskolekonferencen den 15. januar 2020) og et fælles dialogmøde med de fire dagtilbudsbestyrelser. Herudover at udvalget holder et dialogmøde med bestyrelsen for Børnespecialcentret.

Administrationen foreslår derved følgende dialogmøder med forældre- og skolebestyrelser i løbet af 2020:

  • Fire dialogmøder med dagtilbud- og skolebestyrelser – svarende til et dialogmøde i hvert af de fire områder.
     
  • Et fælles dialogmøde med skolebestyrelserne (folkeskolekonferencen den 15. januar 2020)

 

  • Et fælles dialogmøde med dagtilbudsbestyrelserne i efteråret 2020

 

  • Et dialogmøde med bestyrelsen for Børnespecialcentret
Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 27-11-2019

Godkendt.

 





141. Orientering om status og afslutning på praksiseftersyn af Børneindsatsen

Orientering om status og afslutning på praksiseftersyn af Børneindsatsen
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole og Socialudvalget

Orienteringssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. orienteringen om status og afslutning på praksiseftersyn af Børneindsatsen tages til efterretning
Beskrivelse af sagen

Udvalget orienteres her om status og afslutning på praksiseftersyn af Børneindsatsen.

Baggrund

I efteråret 2018 igangsatte kerneområdet Læring og Trivsel et praksiseftersyn af Børneindsatsen. Praksiseftersynet blev indledt med en række interviews med nøglepersoner fra Børneindsatsen, dagtilbud og skoler. I interviewene blev der identificeret en række områder, som er centrale for at Læring og Trivsel lykkes med samarbejdet omkring udsatte børn.

På baggrund af interviewene blev det videre arbejde med praksiseftersynet opdelt i to spor:

Spor 1: Udvikling og styrkelse af samarbejdet og opgaveløsningen internt i Børneindsatsen – med fokus på myndighed og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

Spor 2: Styrkelse af samarbejdet mellem Børneindsatsen og skole- og dagtilbudsområdet for børn i udsatte positioner.

 

Status på spor 1: Udvikling og styrkelse af samarbejdet og opgaveløsningen internt i Børneindsatsen

Det overordnede resultat af praksiseftersynets spor 1 har været, at der er blevet skabt en samlet retning for hele Børneindsatsen. Den fælles retning er sat i tæt dialog mellem medarbejdere og ledelse, - og har blandt andet har taget udgangspunkt i Borgerrådgiverens videreformidling af, hvordan borgere oplever samarbejdet med Børneindsatsen. Et væsentligt element i den fælles retning er, at alle i Børneindsatsen arbejder for, at familien ’føler sig i gode hænder’ i samarbejdet med Børneindsatsen, og at familien hele tiden ved, hvad der skal ske.

Dette er et fokusområde for hele Børneindsatsen, og noget organisationen kommer til at arbejde med i tiden fremover, fx via systematisk dialog mellem ledelse og Borgerrådgiver.

Konkret har det udmøntet sig i følgende større udviklingstiltag i Børneindsatsen:

  • Én familie, én rådgiver

For at understøtte en helhedsorienteret og sammenhængende indsats for familien, har Børneindsatsen sat sig som mål, at én familie har én rådgiver – uanset antal børn og hvor komplekse sager, der er tale om. For at lykkes med det, er de to afdelinger i myndighed lagt sammen til én. Det sker for at sikre ensartethed i sagsbehandlingen.

Den nye organisering betyder, at videndeling bliver endnu mere vigtig. Derfor sat en proces i gang, der har fokus på at styrke og sikre den nødvendige videndeling.

 

  • Familien ’føler sig i gode hænder’

Der arbejdes med at rådgiveren i sagsbehandlingen har til opgave at sikre, at familien er orienteret om, hvad der fremadrettet sker i sagsbehandlingen.

  • I Pædagogisk Psykologisk Rådgivning arbejdes der med at gøre PPR mere proaktivt i forhold til understøttelsen af skoler og dagtilbud. Dette sker i tæt samarbejde med dagtilbud og skoler, og en stor del af dette arbejde er sket i spor 2.

 

Status på spor 2:

Allerede i de indledende interviews viste der sig behov for at revidere den nuværende model for samarbejdet mellem Børneindsatsen, dagtilbud og skoler, som er beskrevet i ’Ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel’. Modellen blev udarbejdet i juni 2016 og beskriver dels den (på daværende tidspunkt) nye organisering af Læring og Trivsel med fire områder og Børneindsatsen og dels det, hvordan der skal samarbejdes om alle børns læring og trivsel.

Reviderede samarbejdsmodel

Der er nu udarbejdet en reviderede samarbejdsmodel baseret på tre principper, der er en præcisering af de principper og det værdigrundlag, som er bærende i den hidtidige samarbejdsmodel.

De tre principper for samarbejdet er:

  • Barnet og familien er en del af løsningen
  • Vi følger op på, om indsatsen virker
  • Indsatserne er prioriterede, sammenhængende og meningsgivende for barnet

Den reviderede model understøttes af en række nye og/eller opdaterede værktøjer (f.eks. beskrivelse af de forskellige mødetyper, referatskabeloner mm.) som understøtter, at de tre principper bliver omsat til praksis.

Særligt to forhold er ændret i den reviderede samarbejdsmodel:

  • Det koordinerede ansvar.

I samarbejdsmodellen fra 2016 ligger det koordinerende ansvar hos områdelederen for dagtilbud/skole. Dette har i praksis vist sig at være svært at omsætte på en ensartet og meningsgivende måde.

Koordineringen er et væsentligt element for at det flerfaglige samarbejde og samarbejdet med familien lykkes. I den reviderede samarbejdsmodel kaldes dette ansvar for ’mødeleder’. Som oftest vil det være den pædagogiske leder i det dagtilbud eller skole, hvor barnet er til hverdag, som er mødeleder, men der vil være tilfælde, hvor det giver mere mening at opgaven som mødeleder ligger hos en medarbejder i Børneindsatsen. Det skal dog altid aftales med den pædagogiske leder.

 

  • Rådgiverne ud i områderne

I samarbejdsmodellen fra 2016 fremgik det, at et antal sagsbehandlere fra Børneindsatsen skulle have fast daglig arbejdsplads lokalt i de fire dagtilbuds- og skoleområder. Praksiseftersynet har vist, at det generelt ikke længere opleves som værende et centralt element i at lykkes med samarbejdet med familien. Rådgiverne er – i lighed med stort set alle andre medarbejdergrupper i Børneindsatsen – organiseret i teams, som er koblet op på de fire områder. På den måde er ønsket om at have et tættere kendskab til hinanden søgt imødekommet. Den reviderede samarbejdsmodel understøtter dette.

Den reviderede samarbejdsmodel og de værktøjer som er tilpasset og udviklet, ligger nu på kommunens hjemmeside. Det gør det, for at sikre en åbenhed om, hvordan samarbejdet med børn og familier fungerer. Her kan alle læse om samarbejdet med familier om børn i udsatte positioner.

Nu skal den reviderede samarbejdsmodel ud og fungere i praksis i samarbejdet mellem familier, dagtilbud, skoler og Børneindsats. Områdelederne har ansvaret sammen med leder af Børneindsatsen at sikre dette. Forventningen er, at der løbende vil vise sig behov for at ændre og justere på dele af samarbejdsmodellen. Der er derfor etableret et mødeforum, hvor pædagogiske ledere, områdeledere og ledelse fra Børneindsatsen sammen kan drøfte og beslutte sådanne justeringer baseret på de tilbagemeldinger, som kommer fra praksis.

 

Fælles for begge spor i praksiseftersynet

Centralt for det udviklingsarbejde, som har været igangsat i begge spor i praksiseftersynet, har været at sikre at familien og barnet bliver inddraget fra start – som aktive medspillere både når løsninger skal findes, og indsatser skal sættes i gang.

Der har også været fokus på at sikre bedre sammenhænge i samarbejdet mellem familie og de forskellige faggrupper. Det er blandt andet sket ved at skabe enkelte og tydelige rammer for samarbejdet.

Praksiseftersynet er nu afsluttet, men fokus på at udvikle og styrke samarbejdet omkring alle børns læring og trivsel fortsætter med indbyggede mulighed for løbende praksiseftersyn.

Økonomiske konsekvenser

Praksiseftersynet er gennemført med interne projektledelsesressourcer og indenfor det eksisterende budget.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Sagshistorik, henvisninger

Socialudvalget den 25. marts 2019: Punkt 29: Orientering om status på praksiseftersyn af Børneindsatsen og samarbejdet med skoler og dagtilbud og Udvalget for Børn og Skole den 27. marts 2019: Punkt 49: Orientering om status på praksiseftersyn af Børneindsatsen og samarbejdet med skoler og dagtilbud.

Socialudvalget den 28. august 2018: Punkt 59: Orientering om praksiseftersyn i Børneindsatsen og Udvalget for Børn og Skole den 29. august 2018: Punkt 96: Orientering om praksiseftersyn i Børneindsatsen

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 27-11-2019

Taget til efterretning.

 





142. Orientering om tilsyn med private daginstitutioner

Orientering om tilsyn med private daginstitutioner
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Orienteringssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at

  1. orientering om gennemførte tilsyn i 2019 med dagtilbud, der drives som privatinstitutioner tages til efterretning
Beskrivelse af sagen

I henhold til dagtilbudslovens §5 skal kommunen føre tilsyn med, at dagtilbud beliggende i kommunen, herunder de godkendte private daginstitutioner, lever op til dagtilbudslovens bestemmelser om mål og rammer for drift af dagtilbud. Denne sag handler om det pædagogiske tilsyn med private daginstitutioner.

Baggrund
Det pædagogiske tilsyn er anmeldt og udført i perioden 07.05.2019 og 03.09.2019 af en faglig konsulent fra Fagcenter for Læring og Trivsel. Der er ført tilsyn med Holbæk Kommunes i alt 13 private daginstitutioner på baggrund af Holbæk kommunes tilsynskoncept, der baseres på institutionernes egen redegørelse, observation og tilsynsdialog. Tilsynskoncepten kan læses på kommunens hjemmeside.
 

Fokus for det pædagogiske tilsyn er, hvordan den private daginstitution varetager den pædagogiske opgave (herunder administrativ understøttelse), og på hvordan den pædagogiske praksis understøtter børns læring, udvikling, trivsel og dannelse på en positiv måde. Desuden føres der tilsyn med, at daginstitutionerne kender til de kommunale politikker og ikke handler i modstrid med disse.

Det pædagogiske tilsyn har, udover at indebære opfølgning på seneste tilsyn, haft særlig fokus på institutionernes arbejde med at realisere styrket pædagogisk læreplan, der trådte i kraft 1. juli 2018.
 

Resultatet af det pædagogiske tilsyn

Det generelle indtryk fra tilsynsbesøgende er, at langt størstedelen af institutionerne er pædagogisk velfungerende. Der arbejdes med udvikling af børns læring, trivsel, udvikling og dannelse i en variation af sammenhænge med vægtning af forskellige pædagogikker eller særlige profiler, der giver variation i dagtilbuddene. Tendensen er, at alle institutioner er meget optaget af at understøtte børns sproglige udvikling og enten er i fuld gang med at realisere styrket pædagogisk læreplan eller er optaget af, hvordan dette skal ske. Der er generelt en høj grad af opmærksomhed på at anerkende og imødekomme børnenes lærings-, udviklings- og trivselsbehov.

Der er imidlertid også enkelte steder, hvor der arbejdes mindre systematisk med opfølgning på børns udvikling, og der er konstateret mærkbare kvalitetsforskelle både indenfor og mellem institutionerne. Fx er der stor grad af varians i, hvor godt dagtilbuddene lykkes med at etablere et læringsmiljø, der tager udgangspunkt i det enkelte barns behov.

Påbud

Der er givet påbud vedr. ni forskellige forhold, hvor der ikke har været sammenhæng mellem daginstitutionernes praksis og dagtilbudslovens bestemmelser eller med Holbæk kommunes politikker. Påbuddene er karakteriseret ved:
 

  1. Påbud med opfølgende uanmeldt tilsyn:
    - Akut ændring af pædagogikken (2 institutioner), idet ikke alle ansatte levede op til Holbæk Kommunes politik om at møde børn respektfuldt og anerkendende.
    - Opsyn på legepladsen (2 institutioner), idet børnene i en længere tidsperiode var uden opsyn på legepladsen, og i denne tid udtrykte behov for hjælp fra voksne.
     
  2. Påbud med administrativ opfølgning:
    - Forældre skal tilbydes sprogvurdering af deres treårige barn (2 daginstitutioner)
    - Tilsynsrapporter skal offentliggøres et let tilgængeligt sted på daginstitutionens hjemmeside (4 daginstitutioner)
    - Mulighed for fravælgelse af et sundt frokostmåltid jf. dagtilbudsloven §16a og 16b (5 daginstitutioner)

- Etablering af branddør (1 daginstitution)

 

Opfølgning er aftalt med de enkelte institutioner.

 

  1. Påbud med opfølgning ved næste anmeldte tilsyn:
    - Inddragelse af børneperspektiver i vurdering af børnemiljøet, jf. dagtilbudsloven §8, stk.7. (10 daginstitutioner).
    - Opbevaring af personfølsomme data i fysisk form (4 daginstitutioner)
    - Justering af pædagogik læreplan (2 daginstitutioner)
     

Anbefalinger

Udover påbud er der ved tilsynet givet en række anbefalinger omhandlende:

  • Pædagogisk arbejde med fokusområder i den styrkede læreplan; Fx etablering af læringsmiljøer i rutiner og over hele dagen, lige behandling af køn, udvikling af det sproglige læringsmiljø, opbygning af sunde børnefællesskaber, indretning af det fysiske læringsmiljø.
  • Brug af evalueringsredskaber og inddragelse af forskellige former for pædagogisk dokumentation.
     
  • Ledelsesadministrative forhold; Fx tilføjelse til kriseplan for mistanke ved seksuelle krænkelser i hjemmet, opfølgende indhentning af børneattest, indhentning af skriftligt samtykke til deling af resultater fra sprogvurderinger, opdatering på Holbæk Kommunes politikker.
     
  • Rammer for personale; Fx forbud mod rygning i arbejdstiden, etik i samtaler om børn.
     
  • Hygiejne omkring måltidet og dialog med forældre om sunde spisevaner.
     

Det er op til daginstitutionerne (i samarbejde med deres forældrebestyrelser) at vurdere relevansen af anbefalingerne.

 

Forældreinvolvering

På 12 ud af 13 tilsyn deltog en forældrerepræsentant ved tilsynsdialogen. Forældrerepræsentanterne var interesserede i drøfte kvaliteten af den private daginstitution, og de udtrykte generelt stor tilfredshed med deres daginstitution.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 27-11-2019

Taget til efterretning.

 





143. Orientering om Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentraliserings undersøgelse af understøttende funktioner på folkeskoleområdet

Orientering om Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentraliserings undersøgelse af understøttende funktioner på folkeskoleområdet
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole, Udvalget for Klima og Miljø

Orienteringssag

Indstilling

Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering indstiller, at

  1. orientering om undersøgelse af understøttende funktioner på folkeskoleområdet tages til efterretning
Beskrivelse af sagen

Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering har fået til opgave at undersøge potentialer for enten decentralisering eller afbureaukratisering inden for blandt andet folkeskoleområdet.

I foråret 2019 arbejdede projektudvalget med at belyse temaet nærledelse nærmere og komme med anbefalinger til, hvordan den daglige nærledelse på skoleområdet kan styrkes. Det skete som en del af Udvalget for Børn og Skoles evaluering af dagtilbuds- og områdestrukturen. Resultatet var seks anbefalinger, der blev overdraget til Udvalget for Børn og Skole juni 2019 og besluttet af KB den 19. juni 2029.

Projektudvalget genoptager nu arbejdet med folkeskoleområdet, når de fra november til marts 2020 undersøger eventuelle potentialer for enten decentralisering eller afbureaukratisering af de understøttende funktioner i relation til folkeskolerne. Understøttende funktioner er i denne sammenhæng rengøring, indkøb samt drift og vedligehold.

Undersøgelsen tilrettelægges sådan, at projektudvalget allerede i november indleder undersøgelsen med et dialogmøde med medarbejderne fra skolerne, medarbejdere fra de administrative centre på skoleområdet og medarbejderne, der arbejder med drift og vedligeholdelse, rengøring og indkøb.

På baggrund af dialogmødet igangsættes tre arbejdsgrupper, der frem mod februar 2020 arbejder med forslag til løsninger på nogle af de udfordringer, som blandt andre medarbejderne har peget på. I perioden februar til marts 2020 arbejder projektudvalget med arbejdsgruppernes input.

På baggrund af undersøgelser udarbejder projektudvalget en række anbefalinger. Anbefalinger drøftes med Udvalget for Børn og Skole og behandles herefter i Økonomiudvalget. 

En plan for undersøgelsen er vedhæftet.

Økonomiske konsekvenser

Udgifter til aktiviteter i forbindelse med undersøgelsen af understøttende funktioner:

Dialogmøde inklusive materiale og forplejning

kr. 3.000

Materiale og forplejning til arbejdsgrupper

kr. 1.500

Arbejdsmøde inklusive materialer og forplejning

kr. 4.000

I alt

Kr. 8.500

 

Herudover skal påregnes udgifter til dækning af vikartimer, når medarbejdere eller ledere deltager i undersøgelsens aktiviteter.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Sagshistorik, henvisninger

Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering den 21.09.2019 pkt. 4. Godkendelse af plan for undersøgelse af plan for undersøgelse af understøttende funktioner på folkeskoleområdet

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 27-11-2019

Taget til efterretning.

 



caseno18-25743_#5096594_v1_bilag til orientering af bsu.pdf

Bilag

Bilag til Orientering af BSU


144. Orientering om udgiftsdrivere - november 2019

Orientering om udgiftsdrivere - november 2019
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Orienteringssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at

  1. orientering om udgiftsdrivere tages til efterretning
Beskrivelse af sagen

På hvert møde i de stående udvalg præsenteres udvalget for udgiftsdrivere for hvert af udvalgets politikområder.

Udgiftsdriverne giver overblik og indblik i centrale dele af udvalgets økonomi, og gør det overskueligt for udvalgene at følge den økonomiske udvikling på væsentlige dele af hvert politikområde.

Udgiftsdriverne er koblet til budgetforudsætningerne og kan derfor understøtte såvel budgetrevisioner i dette år som drøftelser af budgettet for 2020-2023. Udgiftsdriverne er udvalgt, så de enten repræsenterer store andele af budgettet eller svært styrbare områder. I begge tilfælde kan det ved budgetoverskridelser medføre et stort merforbrug.

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 27-11-2019

Taget til efterretning.

 





145. Orienteringer

Orienteringer
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Orienteringssag

Beskrivelse af sagen

Eventuelle orienteringer fra formanden

  • Overvejelser om ændringer i udvalgets mødetidspunkt fra august 2020

Eventuelle orienteringer fra medlemmerne

Eventuelle orienteringer fra direktionen

  • Henvendelse fra Kommunernes Landsforening og Danmarks lærerforening vedr. Ny start samt svar udarbejdet i samarbejde mellem Holbæk Lærerkreds og Holbæk Kommune. Se vedlagte.
  • Ombygning af køkkenet i dagtilbuddet Galaxen, område Skovvejen.
  • Egmont Fonden har godkendt Holbæk Kommunes projektansøgning om, Diagnosticering, undervisning og forældreinddragelse - En systematisk indsats for tosprogede ordblinde.
  • Ansøgning om for-projekt vedrørende ledertræning og sparring i forhold til læringsledelse.

 

Forventede sager på udvalgets ekstraordinære møde den 11. december 2019
 

  • Beslutning om høring af justeret tildelingsmodel på skoleområdet


Forventede sager på udvalgets møde den 8. januar 2020

  • Beslutning om frigivelse af anlægsbevilling i 2020 til fornyelse af legepladser på skole- og dagtilbudsområde
  • Beslutning om placering af børnehus i Jyderup
  • Drøftelse af kvalitetssikringsenhed
  • Drøfte forberedelse til Børne- og Unge Topmødet 2020
  • Orientering om April festival
  • Orientering om kommissorium for analyse af specialinstitutioner for børn
  • Orientering om opfølgning på ændringer i folkeskoleloven
  • Orientering om udgiftsdrivere

 

Forventede sager på udvalgets møde den 5. februar 2020

  • Beslutning om justeret tildelingsmodel på skoleområdet
  • Beslutning om kvalitetsrapport på skoleområdet
  • Drøfte inspiration fra Børne- og Unge Topmødet 2020
  • Orientering om status på realisering af anbefalinger på dagtilbuds- og skoleområdet
  • Orientering om Budgetrevision 1
  • Orientering om plan for implementering af Aula (IT-værktøj til kommunikation mellem forældre og dagtilbud) på dagtilbudsområdet
  • Orientering om opfølgning på ændringer i dagtilbudsloven (deltidspladser mv.)
  • Orientering om udgiftsdrivere
Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 27-11-2019

Taget til efterretning.

 



caseno19-2106_#5088978_v1_henvendelse fra kommunernes landsforening (kl) og danmarks lærerforening (dlf) vedr. ny start.pdf
caseno19-2106_#5088980_v1_svar til kommunernes landsforening (kl) og danmarks lærerforening (dlf).pdf

Bilag

Henvendelse fra Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening (DLF) vedr. Ny start
Svar til Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening (DLF)


146. Underskriftsark

Underskriftsark