UDVALG

Udvalget for Børn og Skole

MØDE

Referat - temadrøftelse

STED

Lokale 0.13 - Kanalstræde

STARTTIDSPUNKT

25-09-2019 14:45:00

SLUTTIDSPUNKT

25-09-2019 16:00:00


PUNKTER

119. Godkendelse af dagsorden til temadrøftelse til mødet den 25-09-2019
120. Orientering om status i projekt Lillefidus
121. Orientering om Aprilfestival 2020
122. Drøftelse af Kulturrygsæk
123. Underskriftsark



119. Godkendelse af dagsorden til temadrøftelse til mødet den 25-09-2019

Godkendelse af dagsorden til temadrøftelse til mødet den 25-09-2019
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

1. dagsorden til temadrøftelse til mødet den 25. september 2019 bliver godkendt

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 25-09-2019

Godkendt.





120. Orientering om status i projekt Lillefidus

Orientering om status i projekt Lillefidus
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole og Udvalget for Kultur og Fritid

 

Orienteringssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

 

  1. orientering om status i projekt Lillefidus tages til efterretning
Beskrivelse af sagen

Projekt Lillefidus er et projekt, der har skabt nye samarbejdsflader mellem områderne ”Børn og Unge” og ”Kultur og Fritid”, hvorfor det fælles udvalgsmøde er en oplagt lejlighed til at give en kort status projektet. Projektet blev sat i gang i januar 2018 og slutter i foråret 2020.

 

Baggrund

Projektet blev igangsat på baggrund af at sprogvurderingerne af 3-årige i Holbæk Kommune viste, at den massive indsats for at forbedre børns sprogmiljøet i dagtilbud havde båret frugt, men at der stadig var stor spredning i de yngste børns sproglige kompetencer.

Forskning pegede på, at dette kompetencegab potentielt kunne reduceres ved at styrke udvikling af at de 0-2årige børns sproglige læringsmiljø, og at gøre dette i samarbejde med børnenes forældre. Det igangsatte Kultur og Fritid i samarbejde med Læring og Trivsel et forskningsinspireret udviklingsprojekt, hvor dagtilbuddenes pædagogiske ekspertise, bibliotekets læsefaglige ekspertise og forældrenes viden om og erfaringer med deres barn blev sat i spil i udvikling af nye metoder til at samarbejde. Derudover indarbejdede projektet en ambition om involvering af frivillige med udgangspunkt i Børne- og ungepolitikken samt kommunalbestyrelsens vision for Holbæk Kommune: Holbæk i Fællesskab, hvor samarbejde med frivillige har en væsentlig betydning for at opnå visionens målsætninger om 1) engagerede medborgere og 2) uddannelse til fremtiden.

Overordnet set styrker Holbæk Kommune med projekt Lillefidusen sit arbejde med tidlig indsats for de yngste børns sproglige udvikling. Samtidig er projektet et initiativ, hvor der indhentes nye erfaringer med at samarbejde på tværs af kommunens institutioner (dagtilbud og bibliotek) og borgere (frivillige og forældre).

Projektets konkrete formål er at styrke de 0-2årige børns sproglige udvikling og kulturelle dannelse gennem identificering, udvikling og udarbejdelse af nye målbare aktiviteter, metoder og materialer for forskellige måder hvorpå Holbæk Kommunes dagtilbud, biblioteker, frivillige, forældre og andre aktører kan styrke de 0 – 2 årige børns sproglige udvikling og kulturelle dannelse.

Herunder er der delmål om udvidet brug af biblioteket, forskningsinspirerede idé og indsatsudvikling ift. sprogudvikling og kulturel dannelse, styrket samarbejde mellem centrale aktører – herunder inddragelse af frivillige.

Der er iværksat fire forskellige initiativer med udgangspunkt i samarbejde mellem de lokale biblioteker, frivillige og dagtilbud i alle fire områder, nærmere bestemt dagplejen i Holbæk By, Galaxen i Skovvejen, Midgård i Kildedam og Tusindfryd i Katrinedal.

Status

Projektet har oprindeligt haft en ambition om at kunne måle effekt af indsatserne, men har erfaret, at datamaterialet er for småt til dette. Evalueringen af projektet fokuser derfor i stedet på opsamling af den læring og udvikling af indsatser, der er foregået i projekttiden. Den endelige evaluering foretages i foråret 2020 og vil bl.a. fokusere på:
 

-          Udviklede forskningsinformerede metoder/tilgange til samarbejde om udvikling af børns sproglige læringsmiljøer (både hjemme og i dagtilbud)

-          Erfaringer med samarbejde mellem dagtilbud, bibliotek, forældre og frivillige

-          Børns sproglige udvikling i relation til projektindsatser

 

Der er imidlertid allerede nu vigtige erfaringer at høste fra projektet, både hvad angår samarbejde mellem dagtilbud og kulturområdet, og udviklingen af nye indsatser, der fremmer samarbejde mellem bibliotek, dagtilbud og forældre om børns sproglige udvikling.

To medarbejdere, Persille Schwartz fra Fagcenter for Læring og Trivsel og Sisse Østergaard fra Kultur og Fritidssekretariatet, deltager på det tværgående temamøde med henblik på at præsentere nogle af disse projekterfaringer.

Økonomiske konsekvenser

Den 25. april 2018 bevilgede Udvalget for Kultur og Fritid 70.000 kr. til igangsættelse af aktiviteter i projekt Lillefidus. I budget 2019 – 2022 blev der yderligere tilført 250.000 kr. til projektet, hvoraf 100.000 kr. er afsat til aflønning af en projektmedarbejder fra biblioteket.

 

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Sagshistorik, henvisninger

Udvalget for Kultur og Fritid d. 25. april 2018: Pkt. 44. Beslutning om tilskud til Lillefidus

Kommunalbestyrelsen den 10. oktober 2018: Pkt: 193. Beslutningssag 2. behandling af budget 2019 - 2022

 

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 25-09-2019

Taget til efterretning.





121. Orientering om Aprilfestival 2020

Orientering om Aprilfestival 2020
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Kultur og Fritid og Udvalget for Børn og Skole

 

Orienteringssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at

  1. udvalgene tager orienteringen om Aprilfestival 2020 til efterretning
Beskrivelse af sagen

Holbæk Kommune er vært for Aprilfestivalen den 19. – 26. april 2020. Aprilfestival er verdens største festival med professionel scenekunst for børn og unge. Det er Teatercentrum, en faglig enhed under Kulturministeriet, der har hvert år indgår partnerskab med en ny værtskommune om udvikling, forankring og afvikling af festivalen. 2020 er 50 års jubilæet for Aprilfestivalen.

Før-under-efter

I tiden frem mod april 2020 sætter Holbæk Kommune kunst, teater og børne/ungdomskultur centralt på dagsorden. I arbejdet hermed inddrages bl.a. skoler, dagtilbud, unge, frivillige, lokalområder og foreninger under arbejdstitlen ”vores festival”.

Processen før Aprilfestivalen bærer i høj grad præg af samskabelse, fælles ideudvikling og stærk lokal forankring og målsætningen er, at Aprilfestival skal kunne ses, høres, mærkes og oplevelses i hele kommunen.

Kultur og Fritidssekretariatet har projektledelsen af den lokale forankring, udvikling og afvikling af Aprilfestivalen sammen med en større tværgående arbejdsgruppe. I arbejdsgruppen indgår nøglepersoner fra teatercentrum og fra lokalt hold repræsentanter fra skoler og dagtilbud, Teatret Fair Play, Holbæk Teater, frivillige og kommunikation. Arbejdsgruppens opgave er at sikre høj kvalitet og fremdrift i de prioriterede indsatser før-under-efter Aprilfestivalen.

Udover arbejdsgruppen og som en del af den centralt projektledelse er der sammensat et unge-sekretariat med fem unge, der med samme mandat som øvrige medlemmer af arbejdsgruppen, skal være med til at udvikle og præge Aprilfestivalen. Udover administrative opgaver har de hver et specifikt ansvarsområde som fx Bæredygtighed, Udsmykning/way-finding.

 

Under festivalen deltager mere end 100 teatre med omkring 750 gratis teateropførsler fordelt på én uge. Der etableres forskellige festivalområder, og der arrangeres flere faglige og sociale arrangementer, workshops, formidlingstilbud og en konference.

I hverdagene foregår festivalen primært ude i alle lokalområder, skoler, dagtilbud, ældrecentre og haller. Fra torsdag rykker festivalen tættere mod Holbæk By og et til to andre udvalgte festivalområder. Under festivalen skal der ca. bruges 300 aktive frivillige primært på spillesteder.

 

Efter Aprilfestivalen vil vi bruge erfaringer med bl.a. Kulturcrew, minicrew, med tværgående samarbejder og reel ungeinvolvering, med samskabelsesprocesser i lokalområder og mere synlige lokale kreative miljøer.

 

Relation til Kultur og Fritidspolitikken

Aprilfestival 2020 understøtter Kultur og Fritidspolitikkens tema om ”Fællesskab, læring og dannelse”, herunder indsatsen: ”Vi vil styrke samarbejdet mellem forenings- og kulturlivet, dagtilbud og skoler”.

Økonomiske konsekvenser

Byrådet besluttede den 8. februar 2017 at afsætte en samlet ramme i budget 2017 – 2020 på 5,5 mio. kr. til Aprilfestival 2020. (se sagshistorik)

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogle væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Sagshistorik, henvisninger

Byrådet d, 8. februar 2017: Pkt. 25. Beslutning om værtsskab for børneteaterfestivalen "Aprilfestival 2020"

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 25-09-2019

Taget til efterretning.





122. Drøftelse af Kulturrygsæk

Drøftelse af Kulturrygsæk
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Kultur og Fritid og Udvalget for Børn og Skole

Drøftelsessag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. udvalgene drøfter mulighederne for en kulturrygsæk i et samarbejde mellem Udvalget for Kultur og Fritid og Udvalget for Børn og Skole
Beskrivelse af sagen

På baggrund af en orientering i Udvalget for Kultur og Fritid den 30. januar 2019 og en drøftelse den 27. februar 2019 drøfter de to udvalg de overordnede visioner og mål for en kulturel rygsæk. En Kulturel Rygsæk tager afsæt i en model fra Faaborg-Midtfyn Kommune og med de erfaringer, som de har gjort sig.

 

Fælles vision 

  • Stærkt samarbejde mellem forenings-, kulturlivet og dagtilbud/skole og hermed understøtte Kultur og Fritidspolitikkens temaer
  • Sikre en bredde af kunstneriske genrer og håndværk med fokus på lokale miljøer til udvikling af Åben skole, som understøttelse af den styrkede pædagogiske lærerplan i dagtilbud og Fælles Mål i folkeskolen

 

Fælles mål

  • Sikre at alle børn og unge får mulighed for at opleve kunst og kultur i deres hverdag gennem inspirerende møder i deres dagtilbud og folkeskole 

 

 

Hvad er en Kulturel Rygsæk?

  • Udvikling af et fast koncept for undervisningsforløb i samarbejde med kulturaktører, dagtilbud og folkeskoler
  • Forankret hos en kulturkoordinator i udviklingen af forløb, organisering og forankringen i alle dagtilbuds- og skoleområder
  • Obligatoriske forløb for dagtilbud og folkeskole
  • Målrettet kompetenceforløb for pædagoger og lærere
  • Fagspecifkke forløb, f.eks. til Håndværk & Design, Naturfag, Matematik mm.
  • Fælles finansiering, gratis forløb og transport for dagtilbud og folkeskoler
  • Fast årligt driftsbudget

 

Indhold i en rygsæk tager afsæt i:

En Kulturel Rygsæk tager afsæt i et samarbejde med kulturinstitutioner som favner bredt og ønsket er at flere kunstneriske og kulturelle områder inddrages. Her tænkes på teater, musik, medier, billedkunst, maritime miljø, naturformidling samt historie & samfund.

 

Forudsat finansiering kunne Den Kulturelle Rygsæk igangsættes med en handleplan på 4 år, hvor der både afprøves forløb og igangsættes faste forløb mellem kulturaktører og dagtilbud/skoler. 

 

Kulturkoordinator 

Det anbefales, at der i 2020-2021 ansættes en kulturkoordinator, som bliver fælles finansieret mellem Holbæk Kommune, kulturaktørerne og evt. fondsansøgninger.

Kulturkoordinatorerens opgave er:

Kulturaktørernes fordel ved et samarbejde:

  • At arbejde direkte med dagtilbud/skolernes ledelse om forankring af kulturforløb
  • Tæt og kontinuerligt samarbejde med dagtilbud og skole
  • At kvalificere undervisningsforløb fra kulturstederne/ læreplaner og fælles mål
  • Hjælp til at didaktiserer forløb til deres kulturtilbud
  • At koordinerer besøg, forløb og opfølgning mellem kulturaktør /dagtilbud/folkeskole

 

  • Sikret et antal besøg og en fælles koordinering for hele området

 

  • At styrer økonomien fælles for alle bidragyderne

 

  • Sikret et indtægtsgrundlag et år frem
  • At faciliterer netværk mellem kulturaktørerne og institutionerne

 

  • Mulighed for nye samarbejder mellem kulturaktørerne og med dagtilbud/skoler

 

 

 

Drøftelserne på mødet mellem de to udvalg vil blandt andet handle om: 

  • Drøftelse af økonomien ved en kulturkoordinatorer og finansiering af forløb og transport.
  • Drøftelse af obligatorisk forløb, prioritering af forløb og samarbejde mellem Kultur og Fritid og Læring og Trivsel.

 

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke nogen økonomiske konsekvenser ved denne drøftelse. Såfremt der senere skal træffes politisk beslutning om at igangsætte Kulturrygsæk, skal der afsættes budget.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 25-09-2019

Drøftet.





123. Underskriftsark

Underskriftsark