UDVALG

Udvalget for Børn og Skole

MØDE

Referat

STED

Kanalstræde - Lokale 1.11 direktionslokalet

STARTTIDSPUNKT

25-09-2019 12:30:00

SLUTTIDSPUNKT

25-09-2019 14:30:00


PUNKTER

108. Godkendelse af dagsorden til mødet den 25. september 2019
109. Beslutning om principper for ny styringsmodel for specialundervisning
110. Godkende program til skolekonference januar 2020
111. Beslutning om emner til borgerpanelundersøgelser i 2020
112. Godkendelse af tid og sted for Udvalget for Børn og Skoles ordinære møder i 2020
113. Orientering om årsrapport 2018/19 for tilsyn med undervisning på dagbehandlingstilbud
114. Orientering om fem nye børnehuse
115. Orientering om Ungdomskriminalitetsnævnets arbejde
116. Orientering om udgiftsdrivere - september 2019
117. Orienteringer
118. Underskriftsark



108. Godkendelse af dagsorden til mødet den 25. september 2019

Godkendelse af dagsorden til mødet den 25. september 2019
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

1. dagsorden til mødet den 25. september 2019 bliver godkendt

 

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 25-09-2019

Godkendt.



caseno19-13282_#5041325_v1_program til den 25.09.2019.pdf

Bilag

Program til den 25.09.2019


109. Beslutning om principper for ny styringsmodel for specialundervisning

Beslutning om principper for ny styringsmodel for specialundervisning
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole, Økonomiudvalget, kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at

  1. forslag til fire principper for ny styringsmodel for specialundervisning godkendes
     
  1. Der etableres en fælles kvalitetssikringsenhed, der forankres i Børneindsatsen, som sammen med målrettet kompetenceudvikling af lærere og pædagoger og videndeling skal styrke kvaliteten af folkeskolernes egne specialundervisningstilbud.
     
  2. Der udarbejdes og anvendes en fælles model for de fire folkeskolers visitation af elever til specialundervisning for at sikre ensartet kvalitet og gennemsigtighed.

 

  1. Den fælles ledelsesinformation om specialundervisning udbygges med henblik på en tættere opfølgning samt erfaringsudveksling/læring.

 

  1. Den nuværende budgetmodel, hvor økonomi til specialundervisning er decentraliseret til de fire skoler, videreføres uændret.
Alternativ indstilling

Administrationen indstiller alternativt, at

  1. forslag til fire principper for ny styringsmodel for specialundervisning godkendes

 

  1. Der etableres en fælles kvalitetssikringsenhed, der forankres i Børneindsatsen, som sammen med målrettet kompetenceudvikling af lærere og pædagoger og videndeling skal styrke kvaliteten af folkeskolernes egne specialundervisningstilbud.

 

  1. Der udarbejdes og anvendes en fælles model for de fire folkeskolers visitation af elever til specialundervisning for at sikre ensartet kvalitet og gennemsigtighed.

 

  1. Den fælles ledelsesinformation om specialundervisning udbygges med henblik på en tættere opfølgning samt erfaringsudveksling/læring.

 

  1. Ud af det samlede budget til de fire folkeskoler etableres med virkning fra skoleåret 2020-21 en pulje på 8 mio. kr. til medfinansiering af skolernes udgifter til specialundervisningstilbud. Puljen er målrettet de tilfælde, hvor specialundervisningstilbuddet (undervisning og fritid/SFO) koster mere end 400.000 kr. årligt. Puljen forankres i Børneindsatsen.
Beskrivelse af sagen

Udvalget for Børn og Skole besluttede den 29. maj 2019 at sende forslag til principper for ny styringsmodel for specialundervisning i høring. Forslaget har været i høring fra juni – til 2. september 2019 hos skolebestyrelserne for de fire folkeskoler, skolebestyrelsen for Børnespecialcentret og Handicaprådet. Der foreligger nu høringssvar, og administrationen har på den baggrund udarbejdet en indstilling med fire principper for en ny styringsmodel. Der skal nu politisk tages stilling til forslaget. Høringsforslaget og høringssvar er vedlagt som bilag i sagen.

Baggrund
Kommunalbestyrelsen har i arbejdsprogram 2019 og 2020 specialundervisningsopgaven som indsatsområde. Her står bl.a., at man politisk vil arbejde med nye modeller for organisering af specialundervisningsopgaven, og at kommunens specialundervisningstilbud på folkeskolerne skal styrkes.

Udvalget for Børn og Skole har gennem det seneste år drøftet mulige forslag til en ny styringsmodel for specialundervisningsopgaven.

Drøftelserne er bl.a. sket på baggrund af en gennemført analyse af erfaringerne med den nuværende decentrale budgetmodel (v. konsulentfirmaet Implement) samt dialogmøde med skolebestyrelser, handicapråd, ledere og medarbejdere på området.

Udvalget for Børn og Skole har i udvalgets drøftelser lagt vægt på, at få belyst fordele og ulemper ved den nuværende decentrale budgetmodel. En model hvor økonomi til specialundervisning ligger decentralt hos hver af de fire folkeskoler.

Udvalget har også været optaget af, at det bliver mere synligt for forældre og elever, hvordan visiteringen til specialundervisning foregår. Og at visiteringen sker på samme vilkår på tværs af skolerne. Desuden har udvalget lagt vægt på at styrke kvalitetssikringen af folkeskolernes specialundervisningstilbud og videndelingen på tværs af specialundervisningstilbud i kommunen.

Udgangspunktet for sagen er et politisk ønske, om at understøtte rettidig indsats og sikre at økonomiske hensyn ikke står alene, når skolerne visiterer til specialundervisning.

Hvad er en styringsmodel for specialundervisning?
Det vil sige den måde kommunen sikrer, at elever med behov for specialundervisning får det rette tilbud, og at økonomien til opgaven overholdes.

Ifølge VIVE (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd) handler en styringsmodel om:

  • Budgetmodel – hvem har ansvar for at budgettet overholdes? Er det skolen eller en central administration?
  • Visitation - hvem træffer beslutning om en elev skal have specialundervisning? Og hvordan sikres kvalitet i visiteringen?
  • Faglig strategi – kvalitet i tilbuddet, hvordan sikres det at medarbejderne har de rette kompetencer og hvordan sikres det flerfaglige samarbejde?
  • Styringsinformation – hvilken data om indsats og effekt styres der efter, lokalt, centralt og politisk?


Forslag til fire principper for ny styringsmodel for specialundervisning.

Baggrundsmateriale om specialundervisning og elementerne i de fire principper er beskrevet i vedlagte høringsmateriale.

De fire principper er kort beskrevet nedenfor.
 

a)     Der etableres en fælles ”kvalitetssikringsenhed”, der forankres i Børneindsatsen, som sammen med målrettet kompetenceudvikling af lærere og pædagoger og videndeling skal styrke kvaliteten af folkeskolernes egne specialundervisningstilbud.

Skolerne har i løbet af de seneste år arbejdet med at udvikle egne specialundervisningstilbud for at give flest mulige elever et undervisningstilbud i folkeskolen. For at styrke udviklingen af skolernes egne tilbud forslås det, at der etableres en fælles ”kvalitetssikringsenhed”. Enheden forankres i Børneindsatsen, som i forvejen spiller en central rolle i forhold til at vurdere den enkelte elevs behov for specialundervisning. Enheden skal bistå skolerne med at udvikle og kvalitetssikre deres tilbud. Administrationen anbefaler, at det også bliver kvalitetssikringsenheden i Børneindsatsen, som skal understøtte at folkeskolerne får gavn af og kan trække på viden fra specialskolerne. I hvor stort omfang videndelingen kan ske, vil afhænge af skolernes samlede økonomiske råderum. Sparring og understøttelse fra Børnespecialcentret skal finansieres af folkeskolernes budget. Børnespecialcentret er finansieret af flere kommuner, og skal derfor betales særskilt, hvis de løser opgaver for folkeskoler i Holbæk Kommune.

 

b)     Der udarbejdes og anvendes en fælles model for de fire folkeskolers visitation af elever til specialundervisning for at sikre ensartet kvalitet og gennemsigtighed.

Der er i dag inden for de lovgivningsmæssige rammer forskel på, hvordan visitation af elever til specialundervisning sker på de fire folkeskoler. For at sikre ensartethed kvalitet og gennemsigtighed for elever og forældre foreslås det, at der anvendes en fælles model. Her vil der bl.a. blive lagt større vægt på et tidligt afklaringsforløb på den enkelte elevs skole. Og der vil blive lagt øget vægt på, at der efter visitationen sker en tæt opfølgning af elevens trivsel og udbytte af specialundervisningstilbuddet.

 

c)      Den fælles ledelsesinformation om specialundervisning udbygges med henblik på en

tættere opfølgning samt erfaringsudveksling/læring.

Anbefalingen tager afsæt i konklusionerne fra konsulentfirmaets Implements analyse af specialundervisningen i Holbæk Kommune. En styrket ledelsesinformation skal give bedre mulighed for styring i udgifter, tilbuddenes varighed og effekt.

 

d)     Den nuværende budgetmodel, hvor økonomi til specialundervisning er decentraliseret til de fire skoler, videreføres uændret.

Administrationens anbefaling om at fortsætte nuværende decentrale model er uddybet nedenfor.

Etablering af fælles kvalitetssikringsenhed og fælles model for visitation til specialundervisning påbegyndes i efteråret 2019 med en forventning om igangsættelse fra januar 2020.


Høringssvar
Høringsmaterialet er vedlagt sagen. I høringsmaterialet har høringsparterne forholdt sig til spørgsmål om

-         Etablering af central pulje på 8 mio. kr. til medfinansiering af skolernes udgifter til specialundervisningstilbud koster mere end 400.000 kr. årligt

-         Etablering af en kvalitetssikringsenhed

-         Fælles model for visitation

-         Videndeling mellem specialskolerne og folkeskolerne

-         Udbygget fælles ledelsesinformation

 

Høringssvarene
Høringssvarene viser opbakning til etablering af en fælles kvalitetssikringsenhed.

Der er også enighed om, at det er vigtigt og en god idé, at folkeskolerne skal kunne trække på viden fra specialskolerne. Men der er delte meninger om, hvordan det kan og skal ske. Handicaprådet understreger vigtigheden i, at der afsættes økonomi til, at det kan ske.

Høringssvarene viser enighed om, at den fælles ledelsesinformation om specialundervisning skal udbygges, sådan at der kan ske en tættere opfølgning på effekten af tilbuddene samt erfaringsudveksling/læring.

Høringssvarene udtrykker også opbakning til en fælles visitationsmodel af elever til specialundervisning. Dog peger bestyrelsen for Børnespecialcentret på, at beskrivelsen af modellen er uklar. Bestyrelsen mener, at en model skal sikre, at visitation kan ske uafhængigt af lokalt budgetansvar, sådan at den myndighed som bestemmer om et tilbud gives ikke også har ansvaret for budgettet.

Central pulje eller ej?
Høringssvarene viser uenig i forhold til spørgsmålet om central pulje eller ej. Bestyrelserne for folkeskolerne ønsker, at den nuværende decentrale budgetmodel fortsætter uændret.

Af argumenter mod en central pulje nævnes i høringssvarene,

  • Den nuværende decentrale model giver bedre mulighed for tidlig og hurtig indsats
  • Bekymring for dårligere økonomistyring ved delt ansvar for visitation og økonomi
  • Det nuværende styringsprincip fungerer - målt ift. antal klager
  • Øget bureaukrati ved etablering af central pulje

Omvendt finder skolebestyrelsen for Børnespecialcenter og Handicaprådet at etablering af en central pulje er en god idé. Dog udtrykkes der bekymring for om puljen er stor nok. I begge høringssvar foreslås, at puljebeløbet sættes op, sådan at grænsen for hvor stor en del den enkelte skole alene skal betale af specialtilbuddet er mindre. 

Argumenter i høringssvarene for en større central pulje er at:

  • Minimere risiko for at det er økonomi, som bestemmer valg af specialtilbud, og bekymring for at elever ikke visiteres til specialskoletilbud på grund af økonomiske hensyn.

Administrationen foreslår på baggrund af høringssvarene samt gennemført analyse, at den nuværende decentrale budgetmodel videreføres. Administrationens indstilling er begrundet i, at en decentral budgetmodel er den økonomimodel, der bedst understøtter inklusion og inkluderende læringsmiljøer på folkeskoleområdet. Udgangspunktet er, at elever og deres forældre skal opleve at blive mødt med et ønske og interesse i, at netop deres barn kan være en del af et læringsfællesskab i folkeskolen. Hvilket f.eks. også er konklusionen fra de undersøgelser, som Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE’s) har gennemført om styringsmodeller for specialundervisning.

Samtidig er administrationen opmærksom på, at det i en decentral model skal sikres at elever, som bedst profiterer af et specialtilbud på en specialskole, får det rette tilbud. Skolerne har ansvar for at sikre, at undervisningens kvalitet lever op til folkeskolens formål, og at det sker inden for de rammer og beslutninger, som sættes af en kommunalbestyrelse og skolebestyrelse.

Skolerne skal ud fra folkeskoleloven tage udgangspunkt i en faglig vurdering, når der iværksættes specialundervisning for bedst at sikre elevens faglige udvikling. Der skal bl.a. udarbejdes en pædagogisk psykologisk vurdering af Børneindsatsen ved beslutning om specialundervisning. Administrationen vurderer, at etablering af en kvalitetssikringsenhed samt fælles model for visitation er med til at sikre, at det sker, og at der er gennemsigtighed i visitationen. Og derved at den faglige vurdering er tydelig for alle parter, når der træffes beslutning om specialundervisning.

Administrationens vurdering tager desuden udgangspunkt i den gennemførte analyse af specialundervisningen i Holbæk Kommune i 2018 af konsulentfirmaet Implement. Her blev det anbefalet at fastholde retningen i omlægningen af indsatsen med videreførelsen af en decentral økonomimodel. Analysen indeholdt desuden en anbefaling om, at der sker en styrkelse af det tværgående samarbejde og etablering af bedre ledelsesinformation.

Skolernes økonomi til at finansiere specialundervisning vil være den samme – også med en central pulje. Skolernes mulighed for at sætte ind med tidlig indsats, fx to-læreordninger og læsevejledning mv. hænger sammen med skolens samlede økonomi, som er uafhængigt af om der etableres en central pulje eller ej.

Administrationen vurderer, at den nuværende decentrale styring af økonomien bedst giver mulighed for budgetstyring, da den myndighed (skolen) som visiterer også har budgetansvaret. Den foreslåede fælles visitationsmodel understøtter desuden, at visitation sker i et tæt samarbejde mellem Børneindsats og skole.

Etablering af en central pulje med særskilt visitation må forventes at give øget administration i Børneindsatsen og på skolerne samt større budgetusikkerhed. Børneindsatsen vurderer, at de ressourcer som PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) har til rådighed er bedst brugt ved at understøtte og sikre kvaliteten i specialundervisningstilbud lokalt, samt at Børneindsatsen deltager i visitationen til specialundervisning i den foreslåede visitationsmodel.

Desuden vurderer administrationen, at en budgetmodel med delt budgetansvar kan skabe uklarhed i forhold til den samlede prioritering af ressourcer og indsatser. For skolerne vil det her og nu blive billigere at visitere til tilbud over 400.000 kr. pr. elev. Men hvis budgettet i puljen overskrides, vil det være skolerne, som skal dække et merforbrug, og derved reducere i undervisningsaktiviteter på skolen. Det er svært at gøre med kort varsel. Hvorfor administrationen vurderer, at en løsning med en central pulje kan skabe større risiko for budgetusikkerhed og merforbrug.

Faktuelt kan det oplyses, at antallet af elever, som får specialundervisning efter indførelse af en decentral model ikke er faldet, men er øget fra 446 elever i 2014 til 497 elever i 2018 (opgjort i årspersoner) på trods af generelt faldende elevtal.

Beskrivelse af alternativ indstilling

Er ens med hovedstillingen undtaget spørgsmålet om, hvorvidt der skal etableres en central pulje eller ej. I den alternative indstilling forslås det, at der etableres en central pulje til finansiering af specialundervisningsudgifter til en elev, der overstiger 400.000 kr. pr. skoleår.

Den centrale pulje skal sikre, at skolerne på forhånd kender den maximale udgift, de kan få til et specialundervisningstilbud. Og puljen skal medvirke til, at dyre specialtilbud påvirker den enkelte skoles økonomistyring mindre. De 8 mio. kr. finansieres af det samlede budget til de fire folkeskoler. Et eventuelt merforbrug på puljen finansieres af folkeskolerne og et evt. mindre forbrug på puljen tilbageføres til folkeskolerne.

Det betyder, at det for den enkelte skole umiddelbart bliver billigere at visitere til specialtilbud over 400.000 kr. Men en central pulje samtidig gør, at skolernes budgetter bliver tilsvarende mindre. Hvis budgettet i puljen ikke kan holde, vil det være de fire skoler, som skal reducere udgifter på egen skole for at dække et evt. merforbrug.

Ud fra det nuværende specialundervisningsbehov er der i dag 81 elever, hvor den årlige udgift til specialundervisning er i størrelsesorden mellem 400.000 kr. og op til 620.000 kr. (opgjort maj 2019). Med udgangspunkt i de 81 elever er puljens størrelse beregnet til 8 mio. kr. årligt. Opgørelsen er baseret på, at der i løbet af 2019 vil være i alt 664 elever, som i hele eller dele af året modtager specialundervisning ud over 9 timer om ugen.

Budget- og visitationsansvaret for den centrale pulje forankres hos Børneindsatsen. Visitationen af de elever, der vurderes at være omfattet af målgruppen for puljen, varetages af et dertil nedsat visitationsudvalg bestående af leder af Børneindsatsen, repr. fra skolerne og faglige medarbejdere fra Børneindsatsen (PPR).

Økonomiske konsekvenser

Den økonomiske ramme til folkeskolerne og herunder økonomi til specialundervisning ændres ikke. Det samme gælder den alternative indstilling. Etableringen af en central pulje til medfinansiering af de dyreste specialundervisningstilbud betyder ikke, at den samlede økonomiske ramme til undervisning ændres. Der vil alene være tale om en anden måde at styre økonomien på. Jf. ovenfor er det administrationens vurdering, at den alternative indstilling med etablering af central pulje kan betyde øget risiko for budgetusikkerhed og merforbrug.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Øvrige konsekvenser

Ved den alternative indstilling vurderer administrationen, at etablering af central pulje vil betyde meradministration og ekstra tid til visitation svarende til et ekstra årsværk, i størrelsesordning ca. 0,5 mio. kr. De ekstra ressourcer til administration og visitation forudsættes afholdt inden for Børneindsatsen og skolernes budget.

Høring

Høringssvar er beskrevet i sagen og vedlagt som bilag.

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 25-09-2019

Den alternative indstilling indstilles godkendt. For stemte 4 (L, A og V).

1 (O) undlod at stemme.



caseno18-24086_#5032046_v1_høringsmateriale - forslag til ny styringsmodel for specialundervisning.pdf
caseno18-24086_#5031934_v1_høringssvar skolebestyrelsen for børnespecialcentret.pdf
caseno18-24086_#5031959_v1_høringssvar, skolebestyrelsen for holbæk by skole.pdf
caseno18-24086_#5031966_v1_høringssvar, skolebestyrelsen for katrinedalskolen.pdf
caseno18-24086_#5031949_v1_høringssvar, skolebestyrelsen for skovvejens skole.pdf
caseno18-24086_#5031941_v1_høringssvar, skolebestyrelsen for kildedamsskolen.pdf
caseno18-24086_#5031938_v1_høringssvar handicaprådet.pdf
caseno18-24086_#5031996_v1_alle høringssvar samlet.pdf

Bilag

Høringsmateriale - Forslag til ny styringsmodel for specialundervisning
Høringssvar Skolebestyrelsen for Børnespecialcentret
Høringssvar, skolebestyrelsen for Holbæk By Skole
Høringssvar, skolebestyrelsen for Katrinedalskolen
Høringssvar, skolebestyrelsen for Skovvejens Skole
Høringssvar, skolebestyrelsen for Kildedamsskolen
Høringssvar Handicaprådet
Alle høringssvar samlet


110. Godkende program til skolekonference januar 2020

Godkende program til skolekonference januar 2020
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. program til skolekonference tages til efterretning
Beskrivelse af sagen

Udvalget for Børn og Skole drøftede på møde d. 26.06.2019 temaer, der kan være omdrejningspunkt for skolekonferencen. Temaer, der var i spil, tog udgangspunkt i kommunalbestyrelsens anbefalinger:

  • Styrke forældre- og elevindflydelse
  • Styrke de lokale børnehuses og skolers særkende- Skolen i lokalområdet
  • Sammenhængende forløb fra dagtilbud til ungdomsuddannelse

 

Forslag til program for skolekonferencen

Formålet med konferencen tager sit afsæt i kommunalbestyrelsens arbejdsprogram Fælles om folkeskolen, og udvalgets ønske om at skabe et forum for idéudvikling og inspiration til skolernes udvikling i samarbejde med de mange vigtige aktører i folkeskolen.

Administrationen foreslår, at programmets temaer på konferencen koncentrerer sig om:

a.      Forældre- og elevindflydelse

b.      Skolernes særkende

Programmet opdeles i 2 sessioner med hver sit tema med en pause imellem. Processen vil veksle mellem korte oplæg og efterfølgende workshops, hvor deltagerne vil få lejlighed til at dele viden og hente inspiration til det videre arbejde på skolerne.

Dato er fastlagt til d. 15. januar 2020. Af hensyn til deltagerne fra bestyrelserne vil tidsrummet være kl. 17-21.

Til skolekonferencen inviteres ledelser, elevråd og bestyrelser for skolerne, Holbæk Lærerkreds, Ungdomsrådet, HUSC (Holbæk Uddannelses- og Studiecenter), EVA og eventuelt andre relevante aktører.

Økonomiske konsekvenser

Konferencen finansieres ved et mindre deltagerbeløb pr. deltager.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 25-09-2019

Godkendt med den bemærkning at kommunalbestyrelsen og den lokale afdeling af BUPL (Børne- og ungdomspædagogernes Landsforbund) inviteres til skolekonferencen.





111. Beslutning om emner til borgerpanelundersøgelser i 2020

Beslutning om emner til borgerpanelundersøgelser i 2020
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller at:

  1. der ikke er emner til borgerpanelundersøgelser på udvalgets område i 2020.
Beskrivelse af sagen

Holbæk Kommune har siden 2015 haft et elektronisk borgerpanel. Økonomiudvalget har ansvar for at koordinere indkomne forslag til ­undersøgelser i borgerpanelet fra fagudvalg, projektudvalg og kommunalbestyrelse. For at kunne foretage denne koordinering, anmoder ØKU alle udvalg at melde tilbage med ønsker til hvilke undersøgelser, der ønskes gennemført det næste år.

Borgerpanelet er et elektronisk panel med ca. 1.000 deltagere, som er sammensat af en bred gruppe af kommunens borgere, der via internettet besvarer spørgsmål om aktuelle kommunalpolitiske temaer. I borgerpanelet har der været gennemført undersøgelser om borgernes oplevelser og vurderinger af bl.a.:

  • kommunens kommunikation
  • det lokale demokrati
  • kollektive trafik
  • unges muligheder
  • kultur, fritid og kunst

 

www.holbaek.dk/borgerpanel kan alle de hidtil gennemførte undersøgelser og resultater ses.

Når der er gennemført en undersøgelse i borgerpanelet, udarbejder administrationen en rapport med analyser, resultater og highlights fra undersøgelsen. Rapporten er et godt udgangspunkt for en drøftelse, og kan bruges som grundlag for konkret opfølgning og prioritering i fht. indsatser, planer eller strategier

Forslag til undersøgelser på udvalgets område

Administrationen har ikke forslag til undersøgelser i borgerpanelet i 2020 inden for udvalgets område. På skoleområdet gennemføres i efteråret 2019 en omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt alle forældre, elever, medarbejdere og ledere, som afslutning på skoleudviklingsprogrammet, Program for læringsledelse. Resultatet foreligger i marts 2020.

Miniundersøgelser

Der kan også laves miniundersøgelser i borgerpanelet. En miniundersøgelse består af 1-4 spørgsmål om et specifikt emne eller tema, og kan bestilles direkte af de enkelte udvalg (eller kommunalbestyrelsen) uden forudgående behandling i økonomiudvalget

Miniundersøgelser med få enkle spørgsmål, kan fx bruges til at give en pejling på hvordan borgerpanelet (og dermed borgerne), ser på et aktuelt politisk spørgsmål eller emne, der skal drøftes eller tages beslutning om. Miniundersøgelser kan give bidrag den politiske dialog, eller bidrage til at kvalificere politiske eller administrative beslutninger og udviklingsprojekter i kommunen.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 25-09-2019

Godkendt.





112. Godkendelse af tid og sted for Udvalget for Børn og Skoles ordinære møder i 2020

Godkendelse af tid og sted for Udvalget for Børn og Skoles ordinære møder i 2020
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. Udvalget for Børn og Skole godkender administrationens forslag til, hvor og hvornår udvalgets ordinære møder afholdes i 2020
Beskrivelse af sagen

Administrationen foreslår, at udvalgets ordinære møder i 2020 afholdes i mødecentret på adressen: Kanalstræde 2, 4300 Holbæk, kl. 12.30-14.30 på følgende datoer:

  • Onsdag d. 8. januar
  • Onsdag d. 5. februar
  • Onsdag d. 4. marts
  • Onsdag d. 1. april
  • Onsdag d. 6. maj
  • Onsdag d. 3. juni
  • Onsdag d. 12. august
  • Onsdag d. 9. september
  • Onsdag d. 7. oktober
  • Onsdag d. 4. november
  • Onsdag d. 2. december

For at sikre kvaliteten i budgetopfølgningerne, er møderne som udgangspunkt flyttet til første uge i den enkelte måned, så organisationen har tid til at arbejde med data. Desuden er det mere overskueligt at afholde en samlet møderække inden for samme kalendermåned.

Godkendes mødedatoerne ikke, får det betydning for de andre politiske udvalgsmøder og kommunalbestyrelsesmøder, da dagene er afstemt med hinanden.

Udvalget kan i løbet af året beslutte at flytte stedet for afholdelsen af et eller flere kommende møder. Sådanne beslutninger kræver enighed i udvalget.

Udkast til den politiske mødekalender findes som bilag.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Lovgrundlag – link

Lov om kommunernes styrelse §20

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 25-09-2019

Godkendt.



caseno19-31799_#5043794_v1_politisk mødekalender 2020 - politisk behandling september.pdf.pdf

Bilag

Politisk mødekalender 2020 - politisk behandling september.pdf


113. Orientering om årsrapport 2018/19 for tilsyn med undervisning på dagbehandlingstilbud

Orientering om årsrapport 2018/19 for tilsyn med undervisning på dagbehandlingstilbud
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Orienteringssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. orientering om tilsynsrapport for skoleåret 2018-2019 for undervisning på dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder tages til efterretning
Beskrivelse af sagen

Tilsynet har udarbejdet årsrapport for:

Tilsyn med undervisningen på interne skoler på dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder beliggende i Holbæk Kommune.

En intern skole er et specialundervisningstilbud, der er knyttet til et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted (døgn). Kommunens egne specialskoler, Ladegårdsskolen og Hjortholmskolen, indgår ikke i tilsynet, da kommunale specialskoler er en del af det kommunale folkeskoleområde.

I Holbæk kommune er der aktuelt 12 interne skoler. Én af skolerne er kommunal, mens de øvrige er selvejende institutioner med undervisningsoverenskomst med Holbæk Kommune.

Undervisningen finder sted inden for folkeskolelovens rammer.

Rapporten omhandler perioden 1/8 2018 til 31/7 2019.

 

Fokusområder 2017 - 2018:

  • Skolens primære fokus/udviklingsområde for skoleåret 2017/18.
  • Resultatet af den seneste obligatoriske trivselsmåling, herunder skolens initiativer/handlingsplan i den forbindelse.
  • Læringsmålsstyret undervisning/synlig læring for eleverne – og ledelse af denne.
  • Elevplan/undervisningsplan for den enkelte elev
  • Status på forebyggende initiativer i forbindelse evt. magtanvendelser.
  • Forældresamarbejde og samarbejde med andre

Fokusområder 2018 - 2019:

  • Status på skolens primære fokus/udviklingsområde for skoleåret 2018/19.
  • Læringsplatform og lærernes og pædagogernes vilkår for forberedelse  
  • Hvordan udøves undervisningsledelse. Didaktisk model:  Mål for læring -undervisningsaktivitet- tegn på læring og evaluering, herunder hvordan arbejdes med feedback.
  • Obligatoriske emner – sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, færdselslære, uddannelse og job
  • Status på elevfravær, herunder drøftelse af dette og forebyggende tiltag.
  • Samarbejde med andre

 

Det er tilsynets vurdering, at børn og unge, der modtager specialundervisning på Holbæk kommunes interne skoler, får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen under hensyn til deres behov og udfordringer.
 

Årsrapporten er vedlagt som bilag.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Lovgrundlag – link

Tilsynet udføres i henhold til Undervisningsministeriets ”Manual om tilsyn med specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder” og ”Bekendtgørelse (nr. 702) om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder”, dateret 23/06/2014.

Tilsynet er både en vejledning og en kontrolforanstaltning, der bl.a. skal sikre, at undervisning i dagbehandlingstilbud står mål med, hvad der almindeligvis tilbydes og kræves i folkeskolen. Endvidere er det i Holbæk kommune besluttet, at tilsynet godkender skolernes undervisningsbudget.

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 25-09-2019

Orienteringen taget til efterretning.



caseno19-30018_#5028464_v1_årsrapport 2018 - 2019 19082019.pdf.pdf

Bilag

Årsrapport 2018 - 2019 19082019.pdf


114. Orientering om fem nye børnehuse

Orientering om fem nye børnehuse
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Orienteringssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. orientering tages til efterretning
Beskrivelse af sagen

Baggrund

Kommunalbestyrelsen bevilgede den 23. januar 2019 en anlægsbevilling på 18,4 mio. kr. til planlægning af fem konkrete projekter.

De fem projekter er:

  1. Børnehus i Svinninge: Sammenlægning af de to børnehuse Pilehytten og Elverbo i forbindelse med Katrinedalskolen afd. Svinninge samt plan for afvikling af nuværende børnehuse
  2. Samlet tilbud i Knabstrup: Sammenlægning af børnehus og skole samt plan for afvikling af nuværende børnehus
  3. Børnehus i Jyderup: Nyt børnehus samt plan for afvikling af nuværende børnehuse (Troldhøjen på Ellebjergvej 31B og Sølyst på Sølystvej 4)
  4. Børnehus i Tuse: Nyt børnehus samt plan for afvikling af nuværende børnehus
  5. Samlet tilbud i Stestrup: Sammenlægning af børnehus og skole samt plan for afvikling af nuværende børnehus

 

Status for planlægning

Nedenfor følger status på planlægning af de fem nye børnehuse. Det bemærkes at alle fem projekter fortsat er i proces og det forventes, at der vil forekomme ændringer i takt med fremdrift i de enkelte projekter. Status skal derfor betragtes som et øjebliksbillede. Det var forventet, at der kunne tages ”første spadestik” i 2019 i henholdsvis Knabstrup og Stestrup, men grundet tids- og ressourcekrævende brugerproces i Knabstrup og ledelsesdrøftelser de øvrige områder, er forløbet blevet forskudt, og første spadestik forventes nu taget i 2020. Børnehusene forventes færdiggjort inden udgangen af 2022.

Fælles for de fem projekter er, at der udvælges at byggeudvalg, som bidrager med brugerprocessen. Brugerprocessen forventes at have en varighed på 6-9 måneder. Byggeudvalget består af repræsentanter fra administrationen samt skole- og dagtilbud, herunder både forældre og medarbejdere.

 

Svinninge

Administrationen og skole- og dagtilbud i Svinninge har afholdt en række møder for at aftale rammerne for projektet og den kommende brugerproces. Status er, at dagtilbuddet (Pilehytten og Elverbo) placeres i forbindelse med indskolingen ved at om- og tilbygge indskolingsbygningen. Projektets økonomiske ramme på 19,5 mio. kr. afstedkommer, at der forventeligt er begrænset økonomi til større ændringer på den resterende del af skolen (mellemtrin og udskoling), det afklares i løbet af brugerprocessen.

Brugerprocessen med byggeudvalget forventes igangsat til november 2019. Resultatet af processen bliver et byggeprogram og budget for et konkret projekt, som forventeligt indstilles til politisk behandling 1. halvår 2020.

Der er i 2018 estimeret et budget på 19,5 mio. kr. til projektet. Estimat er baseret på erfaringsnøgletal og kvadratmeter.

 

Knabstrup

Administrationen har som et led i brugerprocessen i Knabstrup konstateret, at elevtallet for Skovvejens Skole afd. Knabstrup, er højere end anslået i befolkningsprognosen fra 2018.

Prognosen omfattede ikke børn i 5. og 6. klassetrin, da der året forinden ikke var børn på skolen på disse klassetrin. Eleverne var tilknyttet skoleafdeling Kildebjerg i Mørkøv og Nr. Jernløse. I skoleåret 2018/2019 oprettede skolen igen 5. og 6. klassetrin på afd. Knabstrup.

Konsekvensen ved oprettelse af 5. og 6. klassetrin i Knabstrup, er et øget elevtal på ca. 23 elever. Hvis der bygges traditionelt, bliver projektet dyrere end de 28,1 mio. kr., som er afsat til projektet. Derfor har administrationen og skole- og dagtilbud til hensigt at begå et kreativt benspænd og bygge utraditionelt. Det vil sige, at byggeprogrammet tilpasses, så faciliteter bliver multifunktionelle og imødekommer behovet for dobbeltfunktioner, så flere faciliteter kan anvendes af både skole- og dagtilbud, for derved at begrænse byggeriets omfang.

Brugerprocessen med byggeudvalget har kørt parløb med ”Knabstrup sætter Kurs”, men har været sat på pause siden maj måned i forbindelse med konstatering af det uventet elevtal på skolen. Processen forventes genoptaget i løbet af oktober 2019. Resultatet af brugerprocessen er et byggeprogram og budget for et konkret projekt, som forventeligt indstilles til politisk behandling primo 2020.

 

Jyderup

Administrationen og ledelsen af Børnehuset Sølyst har afholdt en række møder for at aftale rammerne for projektet og den kommende brugerproces. Indledningsvis har det været drøftet, hvor det nye børnehus kan placeres, så det understøtter børnehuset pædagogiske linje ”Skov, Bevægelse og Science”. Børnehuset har bl.a. en skovgruppe, der tilbringer tid i skov med en lang række pædagogiske aktiviteter. Skovgruppen er eftertragtet af forældre. Derfor er det vigtigt at den geografiske placering understøtter børnehusets pædagogiske linje. Der har i den forbindelse været afholdt besigtigelse af potentielle byggegrunde og en præsentation af grunde for dagtilbudsbestyrelse Skovvejen.

Administrationen arbejder på en særskilt sagsfremstilling med henblik på en politisk beslutning om placering af et nyt børnehus i Jyderup. Det forventes, at sagen indstilles til politisk behandling i løbet af efteråret 2019. Brugerprocessen med byggeudvalget sættes i gang, når placering af børnehuset, er på plads.

Der er i 2018 estimeret et budget på 32,4 mio. kr. eksklusive tilkøb af byggegrund til projektet. Estimat er baseret på erfaringsnøgletal og kvadratmeter.

Med hensyn til ejendommen Sølystvej 4, som børnehuset fraflyttede i 2017 på grund af fugt- og skimmelskader, har Kommunalbestyrelsen godkendt et salg af ejendommen til Jyderup Højskole.

 

Tuse

Administrationen har arbejdet med to løsninger i Tuse. Enten nybyggeri på matrikel mellem Katrinedalskolen afd. Tuse og Holbæk Motorvejen, eller om- og tilbygning af det eksisterende børnehus på Tuse Byvej 16.

Administrationen har i den forbindelse været i dialog med Idrætsbørnehuset Tusenfryd i Tuse. Dagtilbuddet er glade for deres nuværende placering tæt på naturområde og sportsanlæg ved Tuse hallen. Den nuværende placering understøtter børnehusets pædagogiske linje som idrætsbørnehus, og derfor har børnehuset intet ønske om at flytte i nybyggeri på areal mellem Katrinedalskolen og Holbæk Motorvejen.

Bygningerne på Tuse Byvej 16 understøtter i begrænset omfang den pædagogiske linje, ligesom der mangler kapacitet til at rumme et stigende børnetal. Derfor er der behov for om- og tilbygning af børnehuset, så ejendommen understøtter børnehusets behov.

Administrationen indstiller en særskilt beslutningssag til politisk behandling i løbet af efteråret 2019, hvor det besluttes, hvilken af de to løsninger administrationen skal arbejde videre med. Herefter sættes brugerprocessen med byggeudvalget i gang. 

Brugerprocessen resulterer i et byggeprogram og budget for et konkret projekt, som forventeligt indstilles til politisk behandling efterår 2020. Der er i 2018 estimeret et budget på 44,2 mio. kr. eksklusive tilkøb af byggegrund til projektet. Estimat er baseret på erfaringsnøgletal og kvadratmeter.

 

Stestrup

Administrationen og skole- og dagtilbud i Stestrup har afholdt en række møder for at aftale rammerne for projektet og den kommende brugerproces. Desuden har der været afholdt et borgermøde for at engagere lokalsamfundet i projektet. For nuværende er status, at dagtilbuddet placeres på skolen i bygning med SFO-lokaler. I den forbindelse gennemgås skolens øvrige faciliteter for at afsøge muligheder for optimering af planløsning og faciliteter.

Brugerprocessen med byggeudvalget forventes igangsat til november 2019. Resultatet af processen er et byggeprogram og budget for et konkret projekt, som forventeligt indstilles til politisk behandling i løbet af 1. halvår 2020. Der er i 2018 estimeret et budget på 17,3 mio. kr. til projektet. Estimat er baseret på erfaringsnøgletal og kvadratmeter.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser for gennemførelse af projekterne afdækkes i løbet af brugerprocessen og foreligger, når der er udarbejdet et konkret byggeprogram og byggebudget for de enkelte projekter.

Kommunalbestyrelsen har fastlagt en samlet budgetramme på 175,5 mio. kr. til nye børnehuse og skoler fordelt over fire budgetår: 34,3 mio. kr. i 2019, 38,2 mio. kr. i 2020, 61 mio. kr. i 2021 og 42 mio. kr. i 2022. De økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af projekterne estimeres på nuværende tidspunkt til 161,3 mio. kr. eksklusive tilkøb af byggegrunde. Dermed er der et estimeret restbeløb på 14,2 mio. kr. til køb af byggegrunde, tilvalg i de enkelte projekter eller andre indsatser. Da brugerprocesserne har vist sig, at være mere tids- og ressourcekrævende end forventet, forventes det, at der vil ske en forskydning mellem de enkelte budgetår. Projekterne forventes afsluttet i 2022.

Det er en forudsætning for gennemførelse af de fem projekter i forhold til de nuværende forudsætninger, at budgetrammen ikke reduceres.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke på nuværende tidspunkt at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser. Miljø- og klimamæssige konsekvenser for de fem projekter beskrives, når der indstilles konkrete projekter til politisk behandling.

Sagshistorik, henvisninger

Kommunalbestyrelsen den 21. november 2018, punkt 227. Beslutning - Prioritering af anlægsmidler til nye børnehuse og skoler

Kommunalbestyrelsen den 23. januar 2019, punkt 19. Beslutning om frigivelse af anlægsmidler til nye børnehuse og skoler

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 25-09-2019

Orienteringen indstilles taget til efterretning.





115. Orientering om Ungdomskriminalitetsnævnets arbejde

Orientering om Ungdomskriminalitetsnævnets arbejde
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse, Udvalget for Børn og Skole, Socialudvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Orienteringssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. orientering om Ungdomskriminalitetsnævnets arbejde tages til efterretning
Beskrivelse af sagen

Baggrund

I februar 2019 blev Kommunalbestyrelsen orienteret om ikrafttrædelsen af Lov nr. 1705 af 27.  december 2018 om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen blev orienteret om formålet med loven, som er at forebygge ungdomskriminalitet ved oprettelse af et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal fastsætte forebyggende indsatser for børn og unge i alderen 10 til 17 år, og en ungekriminalforsorg, der skal føre tilsyn med, at indsatserne gennemføres. Endvidere blev kommunalbestyrelsen orienteret om forventede nye opgaver og udgiftsstigninger, som loven kunne forventes at medføre, som følge af at loven forpligter kommunerne til at iværksætte de sanktioner, som ungdomskriminalitetsnævnet beslutter.

Kommunalbestyrelsen orienteres hermed om status på Ungdomskriminalitetsnævnets arbejde både på landsplan og internt i Holbæk Kommune efter det første halve år. 

Holbæk Kommunes repræsentation i Ungdomskriminalitetsnævnet

Uddannelse til Alle Unge har en repræsentant i Ungdomskriminalitetsnævnet. Vedkommende har ved udgangen af september 2019 deltaget i 14 møder i Ungdomskriminalitetsnævnet, hvorfor arbejdet i nævnet følges ekstra tæt. Øvrige kommuner, som har en repræsentant i Ungdomskriminalitetsnævnet i Midt- og Vestsjællands politikreds er: Roskilde, Greve og Kalundborg Kommuner.

Antal sager behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet

Ungdomskriminalitetsnævnet har til og med juni 2019 modtaget i alt 300 sager til behandling på landsplan. 189 af disse sager omhandlede børn i alderen 10-14 år og 111 sager omhandlede unge på 15-17 år. På landsplan fordelte sagerne sig således, at Ungdomskriminalitetsnævnene i Fyns- og Jyllands politikredse ved udgangen af maj 2019 havde truffet afgørelse i 125 sager, mens nævnene i de politikredse, som ligger øst for Storebælt havde truffet afgørelse i 86 sager.

I 57 af sagerne har Ungdomskriminalitetsnævnene truffet afgørelse om anbringelse af barnet/den unge.

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

I størstedelen af de sager, som Holbæk Kommunes repræsentant i Ungdomskriminalitetsnævnet har deltaget i, har Ungdomskriminalitetsnævnet fulgt den enkelte kommunes indstilling. Der har både været indstillet til forbedringsforløb og til straksreaktioner samt til (opretholdelse) af anbringelse på sikret institution. De fleste sager har omhandlet straffelovens bestemmelser om vold af både simpel og grov karakter, men også ildspåsættelse og røveri har været den strafferetlige gerning, som har sendt den unges sag videre til behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet. Kommunens repræsentant har deltaget i møder omhandlende unge i alderen 13-17 år.

Holbæk Kommunes sager i Ungdomskriminalitetsnævnet

Holbæk Kommune har primo september 2019 haft to sager i Ungdomskriminalitetsnævnet. Desuden er endnu en sag på vej til behandling i september eller oktober.

Af forarbejdet til loven fremgår det, at man forventer, at omkring 700 sager årligt skal forelægges nævnet på landsplan. Holbæk kommunes andel heraf anslås at svare til omkring 10 sager årligt. Antallet på landsplan har vist sig at holde stik, mens Holbæk Kommune med sine 2-3 sager ved udgangen af september ligger lavt i statistikken i forhold til forventet.

Holbæk Kommunes to behandlede sager har begge baggrund i samme episode som omhandlede personfarlig kriminalitet. I begge sager nægter de to personer sig skyldige i at have slået, men kun spyttet. Begge personer var kendt af Børneindsatsen, vurderet i mild risiko for kriminalitet men samtidigt med rimelige beskyttelsesfaktorer (familie, netværk mv.). Der var derfor ikke grundlag for at forudse den konkrete episode.

Der er nu faldet dom i begge sager. Børneindsatsens indstilling er blevet fulgt, og begge er derfor blevet dømt til at samarbejde med en kontaktperson i fire timer om ugen et år frem. I de første to måneder vil der ske tæt opfølgning fra en tilsynsførende fra Kriminalforsorgen. Kontaktpersonordningen er i begge sager med flere timer end serviceniveauet normalt er i tilsvarende sager i Holbæk Kommune. Der vil derfor blive brugt ekstra økonomiske ressourcer, ligesom sagsbehandlere i Børneindsatsen skal bruge mere tid på de to sager på grund af øget mødeaktivitet mv.

Næste orientering om Ungdomskriminalitetsnævnet

De relevante stående udvalg og Kommunalbestyrelsen vil igen blive orienteret om arbejdet i Ungdomskriminalitetsnævnet i februar/marts 2020, hvor nævnet har gjort status på nævnsarbejdet i hele 2019.

 

Økonomiske konsekvenser

Oprettelse af Ungdomskriminalitetsnævnet forventes at medføre ekstra udgifter på området. Hvor store udgiftsstigningerne bliver på længere sigt, er vanskeligt at vurdere på et så spinkelt grundlag som to afgjorte sager. Merudgiften vil afhænge af bl.a. nævnets praksis, antallet sanktionerede unge, der ikke allerede har en foranstaltning, samt af omfanget og varigheden af sanktionerne.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have miljø- eller klimamæssige konsekvenser.

Lovgrundlag – link

Link til Lov nr. 1705 af 27/12/2018 Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=206275

Sagshistorik, henvisninger

Kommunalbestyrelsen den 20. februar 2019: Punkt 43: Orienteringssag om konsekvenser af ungdomskriminalitetsnævn

 

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 25-09-2019

Orienteringen indstilles taget til efterretning.



caseno19-1942_#5029717_v1_ungdomskriminalitetsnævnet statistik 1. halvår 2019.pdf

Bilag

Ungdomskriminalitetsnævnet Statistik 1. halvår 2019


116. Orientering om udgiftsdrivere - september 2019

Orientering om udgiftsdrivere - september 2019
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Orienteringssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. orientering om udgiftsdrivere tages til efterretning
Beskrivelse af sagen

På hvert møde i de stående udvalg præsenteres udvalget for udgiftsdrivere for hvert af udvalgets politikområder.

Udgiftsdriverne giver overblik og indblik i centrale dele af udvalgets økonomi, og gør det overskueligt for udvalgene at følge den økonomiske udvikling på væsentlige dele af hvert politikområde.

Udgiftsdriverne er koblet til budgetforudsætningerne og kan derfor understøtte såvel budgetrevisioner i dette år som drøftelser af budgettet for 2020-2023. Udgiftsdriverne er udvalgt, så de enten repræsenterer store andele af budgettet eller svært styrbare områder. I begge tilfælde kan det ved budgetoverskridelser medføre et stort merforbrug.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 25-09-2019

Orienteringen taget til efterretning.





117. Orienteringer

Orienteringer
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole
 

Orienteringssag

Beskrivelse af sagen

Eventuelle orienteringer fra formanden

Eventuelle orienteringer fra medlemmerne

Eventuelle orienteringer fra direktionen

  • Overgang til AULA - nyt IT-system på skoleområdet til kommunikation mellem forældre, elever og skole – opstart i uge 43

 

Forventede sager på udvalgets møde den 30. oktober 2019

  • Drøfte opfølgning på dialogmøder med dagtilbudsbestyrelser
  • Drøftelse af resultatet af undersøgelse vedr. muligheder for overbygning på skoleafdelingen i St. Merløse
  • Orientering om status på realisering af anbefalinger på dagtilbuds- og skoleområdet
  • Orientering om status på projekt fravær
  • Orientering om opfølgning på ændringer i folkeskoleloven
  • Orientering om udgiftsdrivere
     

Forventede sager på udvalgets møde den 27. november 2019

  • Beslutning om høring af justeret tildelingsmodel på skoleområdet
  • Beslutning om budgetrevision 4
  • Beslutning om dialogmøder i 2020 mellem udvalget og bestyrelser
  • Drøfte opfølgning på dialogmøder med skolebestyrelser
  • Orientering om karaktergennemsnit ved afgangsprøver i skoleåret 2018-19, samt nøgletal fra KL (skoleområdet)
  • Orientering om resultatet af trivselsmåling på skoleområdet
  • Orientering om tilsyn med private daginstitutioner
  • Orientering om status på praksiseftersyn i Børneindsatsen
  • Orientering om udgiftsdrivere
Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 25-09-2019

Orienteringen taget til efterretning.





118. Underskriftsark

Underskriftsark