UDVALG

Udvalget for Børn og Skole

MØDE

Referat

STED

Rådhuspladsen 1, Mødelokale 6

STARTTIDSPUNKT

28-08-2019 12:30:00

SLUTTIDSPUNKT

28-08-2019 14:30:00


PUNKTER

93. Godkendelse af dagsorden til mødet den 28. august 2019
94. Godkendelse af tids- og aktivitetsplan for realisering af anbefalinger på dagtilbuds- og skoleområdet
95. Beslutning om Budgetrevision 3, 2019
96. Beslutning om fysiske rammer for børne- og ungetandplejen
97. Beslutning om fordeling af pulje til max. 27 elever i børnehaveklasser
98. Beslutning om dispensation til 28 elever i en børnehaveklasse
99. Beslutning vedr. ansøgning om fritagelse fra nationale test i folkeskolerne
100. Beslutning om rammer for obligatorisk læringstilbud til børn fra udsatte boligområder
101. Beslutning om undersøgelse af muligheder for genetablering af 7. - 9. klasse på skoleafdeling St. Merløse
102. Drøfte dialogmøder med skolebestyrelserne efterår 2019
103. Orientering om skolernes arbejde med røgfri skoletid og mad- og måltidspolitik/sundhedsstrategi
104. Orientering om projekt fælleshaver i Knabstrup
105. Orientering om udgiftsdrivere
106. Orienteringer
107. Underskriftsark



93. Godkendelse af dagsorden til mødet den 28. august 2019

Godkendelse af dagsorden til mødet den 28. august 2019
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

1. dagsorden til mødet den 28. august 2019 bliver godkendt

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-08-2019

Godkendt



caseno19-13282_#5014399_v1_program til den 28.08.2019.pdf

Bilag

Program til den 28.08.2019


94. Godkendelse af tids- og aktivitetsplan for realisering af anbefalinger på dagtilbuds- og skoleområdet

Godkendelse af tids- og aktivitetsplan for realisering af anbefalinger på dagtilbuds- og skoleområdet
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. overordnede tids- og aktivitetsplan 2019-2020 for realisering af anbefalinger på dagtilbuds- og skoleområdet godkendes
Beskrivelse af sagen

Kommunalbestyrelsen godkendte den 19. juni 2019 11 anbefalinger på dagtilbuds- og skoleområdet.

Desuden besluttede kommunalbestyrelsen, at Udvalget for Børn og Skole i samarbejde med skoler og dagtilbud sikrer, at alle anbefalinger udmøntes i konkrete lokale initiativer.

Administrationen har på den baggrund udarbejdet en overordnede tids- og aktivitetsplan for 2019-2020, som udvalget skal tage stilling til.
 

De 11 anbefalinger
De fem af anbefalingerne er udarbejdet af Udvalget for Børn og Skole. Anbefalingerne har udvalget givet på baggrund af udvalgets evaluering af dagtilbuds- og skolestrukturen, og de deraf mange dialoger mellem Udvalget for Børn og Skole, forældre, forældre- og skolebestyrelser, ledere og tillidsrepræsentanter samt APV og trivselsmålingen. De fem tiltag er:

  • Styrke nærledelse
  • Styrke de lokale børnehuses og skolers særkende
  • Styrke forældre- og elevindflydelsen
  • Styrke medarbejderindflydelse
  • Justeret tildelingsmodel - økonomisk bæredygtige skoleafdelinger
     

6 anbefalinger til at styrke nærledelse på skoleområdet
Desuden godkendte kommunalbestyrelsen yderligere 6 anbefalinger til at styrke nærledelse på skoleområdet. De 6 anbefalinger særskilt for skolerne er udarbejdet af Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering. Anbefalingerne udspringer af projektudvalgets undersøgelse af nærledelse på skoleområdet og er i overskriftsform:

  • Daglige ledelse i lokalområdet - hver skoleafdeling skal have en daglig leder
  • Overgang fra dagtilbud til ungdomsuddannelse
  • Fastholdelse og efteruddannelse af uddannede medarbejdere
  • Fastholdelse og udvikling af dygtige daglige ledere
  • Tydelig ansvars- og opgavefordeling
  • Hjælp til at blive i det spor, der er lagt - politikere og ledelse skal sikre implementering af de initiativer, der iværksættes på folkeskoleområdet.

Forslag til overordnede tids- og aktivitetsplan 2019-2020:

Tids- og aktivitetsplanen for 2019-2020 er i kort form gengivet nedenfor. For at give udvalget et samlet overblik er anbefalinger til at styrke nærledelse samlet i ét punkt, sådan at anbefalingerne fra Projektudvalget for Decentralisering og Afbureaukratisering indgår under temaet ”Nærledelse”.

I bilag er vedlagt en overordnede tids- og aktivitetsplan for udmøntning af anbefalingerne.

Administrationen giver løbende Udvalget for Børn og Skole status på udmøntning af de samlede anbefalinger, første gang i oktober 2019.

Udvalget for Børn og Skole aftaler på mødet, hvordan udvalget løbende vil orientere kommunalbestyrelsen om udmøntningen af anbefalingerne.

Flere aktiviteter forudsætter, at dagtilbud og skole sikrer en tæt involvering af bestyrelse, forældre og medarbejdere i de konkrete initiativer, som dagtilbud og skoler skal arbejde med.


Tids- og aktivitetsplan 2019-2020:
 

Nærledelse

  • Én daglig leder på hver skoleafdeling og børnehus.
    Sker med virkning fra 1. januar 2020. Hvis en bestyrelse ønsker at søge dispensation af hensyn til lokale behov, behandler udvalget henvendelser senest i oktober 2019.

 

Særligt for skoleområdet:

  • Der udarbejdes i efteråret 2019 en funktionsbeskrivelse for funktionen daglig leder, som beskriver primære opgaver og samspillet mellem områdeledere og pædagogiske ledere, herunder daglig leder. Funktionsbeskrivelsen skal afspejles i Holbæk Kommunes ledelsesgrundlag, der ligeledes er under revidering.
  • Ledelsesmæssig kompetence og roller i forhold til fastholdelse og efteruddannelse af medarbejdere indgår i funktionsbeskrivelsen for ledere inden for skoleområdet - og følger samme tidsplan.
  • Overgang fra dagtilbud til ungdomsuddannelse.
    Kortlægning af bl.a. bedst praksis på sammenhæng for børn og forældre mellem dagtilbud og skole påbegyndes 4. kvartal 2019.
    Der er udviklet et nyt koncept om overgang fra skole til ungdomsuddannelse i samarbejde mellem skoler, Ungdommens Uddannelsesvejledning og ungdomsuddannelser. Det træder i kraft i skoleåret 2019-20 og vil løbende blive fulgt op og evt. justeret.
  • Fastholdelse og udvikling af dygtige daglige ledere.
    Holbæk Kommune indgår i projekt med Kommunernes Landsforening, som skal udvikle modeller for rekruttering af ledere på dagtilbudsområdet. Erfaringerne herfra vil blive omsat til konkrete modeller på skoleområdet i det omfang, det er relevant. Desuden vil der blive udarbejdet en karriere- og kompetenceudviklingsplan for den enkelte leder på skoleområdet. Udvalget får første status i november 2019.

 

Børnehuses og skolers særkende

  • Forenkling af navnene på de enkelte skoleafdelinger implementeres i uge 43 2019 i forbindelse med indførelse af Aula (nyt It-system til kommunikation mellem skole, børn og forældre), sådan at det lokale afdelingsnavn fremhæves.

Administrationen vurderer, at tiltaget ikke forudsætter yderlig høring i bestyrelserne, da de fire skolenavne ikke ændres, men der er tale om en fremhævelse af de lokale stednavne for de enkelte skoleafdelinger. Fx så det hedder Tuse skole, område Katrinedal. Administrationen vil i samarbejde med skolernes ledelser og bestyrelser sikre en udmøntning i praksis.   

  • Til at understøtte ledelserne og bestyrelsernes arbejde med at synliggøre børnehuses og skoleafdelingers kvaliteter og styrker udarbejdes i efteråret 2019 et inspirationsmateriale.
  • På den kommende skolekonference (dec. 2019-jan. 2020) for Holbæk Kommune sikres videndeling om erfaringer fra arbejdet med lokalt særkende på skoleområdet.
  • Udvalget for Børn og Skole følger op på dagtilbud og skolers arbejde med særkende på dialogmøderne med dagtilbuds- og skolebestyrelser i foråret 2020 og efterår 2020.

 

Forældre- og elevindflydelse

  • Styrke elevindflydelse
    Efterår 2019, En arbejdsgruppe sammensat af blandt andet repræsentanter for de fire skolers elevråd, Ungdomsrådet, UngHolbæk og skolerne, udarbejder forslag til konkrete initiativer.
    Forår 2020, Udvalget for Børn og Skole tager stilling til evt. konkrete initiativer fælles for alle skoler.
  • Styrke forældreindflydelse
    Efterår 2019, Kortlægning af nuværende erfaringer med organisering af forældreindflydelse, særligt afdelingsråd.
    Januar 2020, Bestyrelserne tager stilling til konkrete indsatser.
    Forår 2020, Udvalget tager stilling til eventuelle konkrete indsatser gældende for hele Holbæk Kommune.

 

Medarbejderindflydelse

  • Efterår 2019: Alle trioer gennemgår Trio-boost.
    Forår 2020: Muligt forløb med Trioerne i samarbejde med Danmarks Lærerforening. Deltagelse afklares i dialog med MED-udvalgene i efteråret 2019.

Efterår 2020: Ledermåling i Holbæk Kommune.

 

Justeret tildelingsmodel - økonomisk bæredygtige skoleafdelinger

  • Består af tre tiltag,
    - Ny styringsmodel for specialundervisning (er i høring pt.)
    - Genberegning af tildelingsmodellens socioøkonomiske kriterier.
    - Politisk stillingtagen i budgetforhandlingerne til om økonomien til skolerne skal øges.

 

Tidsplan: En justeret tildelingsmodel gældende for skoleåret 2020-21 sendes i høring i november 2019. Politisk stillingtagen i Udvalget for Børn og Skole i januar 2020. Herefter behandling i Økonomiudvalg og kommunalbestyrelsen i februar 2020.

Økonomiske konsekvenser

Anbefalingerne udmøntes inden for dagtilbuddenes og folkeskolernes budgetramme – med undtagelse af anbefalingen om økonomisk bæredygtige skoleafdelinger. Her afventes politisk stillingtagen til eventuelt at øge tildelingen til skolerne i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2020.

Anbefalingen om en daglig leder på hvert børnehuse og skoleafdeling vil indenfor skolernes budgetter udgøre en udgift på 0,6 mio. kr. og på dagtilbudsområdet en udgift på 3,6 mio. kr. Midlerne vil skulle anvendes til ansættelse af ledere til de børnehuse samt en skoleafdeling, hvor der i dag er delt ledelse mellem to børnehuse og delt ledelse af en skoleafdeling. Desuden må forventes et funktionstillæg til daglige ledere på de større skoleafdelinger.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Sagshistorik, henvisninger

Kommunalbestyrelsen den 19.6.2019 pkt. 168. Godkendelse af anbefalinger på dagtilbuds- og skoleområdet 

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-08-2019

Indstillingen godkendt.



caseno19-28735_#5014323_v1_illustration overordnede tids- og aktivitetsplan, august 2019.pdf

Bilag

Illustration overordnede tids- og aktivitetsplan, august 2019


95. Beslutning om Budgetrevision 3, 2019

Beslutning om Budgetrevision 3, 2019
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Kultur og Fritid, Udvalget for Ældre og Sundhed, Udvalget for Klima og Miljø, Udvalget for Børn og Skole, Udvalget for Uddannelse og Beskæftigelse, Socialudvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

 

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

1. omplaceringerne og tillægsbevillingerne i bilag 1 godkendes

2. anlægsbevillinger beskrevet bilag 1 godkendes og rådighedsbeløbene frigives

3. de udarbejdede handleplaner godkendes

4. organisationen skal udvise yderligere tilbageholdenhed med henblik på at overholde oprindeligt budget til serviceudgifter

 

Alternativ indstilling

Administrationen indstiller, at:

1. omplaceringerne og tillægsbevillingerne i bilag 1 godkendes

2. anlægsbevillinger beskrevet bilag 1 godkendes og rådighedsbeløbene frigives

3. de udarbejdede handleplaner godkendes

4. besparelserne i bilag 11 godkendes og beløbet tilføres kassen

 

Beskrivelse af sagen

Med budgetrevision 3 forventes det at driftsbudgettet overholdes. Der forventes et mindre forbrug på de samlede driftsudgifter på 19,1 mio.kr. i forhold til det korrigerede budget

Sammenlignes driftsbudgettet med det oprindelige budget er der en forventning om merforbrug på 36,4 mio.kr., hvoraf serviceudgifterne tegner sig for 19,7 mio.kr.

Det forventede merforbrug på serviceudgifterne i forhold til det oprindelige budget er faldet siden BR2, hvor Kommunalbestyrelsen besluttede at imødegå det forventede merforbrug på serviceudgifterne med tilbageholdenhed på driften.

I foråret ved BR2 forventedes et merforbrug på service på 33,9 mio.kr. Ved sommerseminaret var skønnet et merforbrug på 40 mio.kr., og nu er forventningen til merforbruget nede på 19,7 mio.kr.

Dette indikerer, at beslutningen om tilbageholdenhed i forbruget ved BR2 har virket omend målet ikke er fuldt ud nået. Derfor anbefales det i hovedindstillingen, at organisationen i resten af året skal udvise yderligere tilbageholdenhed for at sikre overholdelse af det oprindelige budget til serviceudgifter.

Forventninger til resultat i BR3

Med Budgetrevision 3 forventes regnskabsresultatet at blive et underskud på 27,8 mio. kr.

Det svarer til et samlet mindreforbrug på 75,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Der forventes mindreforbrug på både drift og anlæg.

I forhold til det oprindelige budget, er der tale om et forventet merforbrug på 43,4 mio. kr. Heraf stammer 36,4 mio.kr. fra driften og 8,9 mio. kr. fra anlæg.

Det forventede merforbrug på 36,4 mio.kr. på driften består af forventet merforbrug på 19,7 mio.kr. på serviceudgifter og 16,7 mio.kr. på andre driftsudgifter. På serviceudgifterne er det primært under Socialudvalget, der forventes et merforbrug. På andre driftsudgifter er det forsørgelsesudgifterne, der forventes at overstige det oprindelige budget.

Der foreligger endnu ikke en opgørelse af midtvejsregulering og efterregulering af statstilskud og beskæftigelsestilskud for 2019, da disse først meldes ud i forbindelse med økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Dette kan påvirke indtægtssiden af skønnet.

 

Servicerammen

Kommunalbestyrelsen behandlede den 13. marts 2019 sagen ”Beslutning om overførsel af drift og anlæg fra 2018 til 2019”. Her blev det besluttet, at der i forbindelse med Budgetrevisionerne i år skal følges særskilt op på serviceudgifterne. Serviceudgifterne opgjort på udvalgsniveau fremgår af tabel 1. Af overførselssagen fremgår ligeledes, at der er behov for en skærpet styring på serviceudgifterne, dels fordi en del af bufferen til uforudsete udgifter allerede i forbindelse med overførselssagen blev forudsat anvendt, dels fordi der på driften forudsættes overført et lige så stort beløb til 2020, som blev overført ind i 2019.

For nuværende forventes overført ca. 28 mio. kr. fra 2019 til 2020. De senere år har overførslerne ligget på omkring 60 mio. kr. Fra 2018 til 2019 blev der overført 55 mio. kr. Med en forventning om overførsel på 28 mio.kr. svarer det til omkring halvdelen af hvad kommunen normalt overfører.

Hvis overførslen til 2020 kun bliver på ca. halvdelen af det, der blev ført ind i 2019 presses serviceudgifterne i vejret.

 

Den forventede overskridelse af det oprindelige budget på 19,7 mio. kr. til serviceudgifter kan opgøres således:

Tabel 1: Serviceudgifter 2019

Mio. kr.

Oprindeligt budget 2019

Korrigeret budget 2019

Forventet regnskab 2019 BR3

Forventet afvigelse på oprindeligt budget til serviceudgifter

2019

 

A

B

C

C-A

Serviceudgifter i alt

2.901,6

2.960,0

2.921,3

19,7

Økonomiudvalget

585,4

599,0

563,4

-21,0

Udvalget for Børn og Skole

899,8

921,0

909,5

9,7

Udvalget for Ældre og Sundhed

555,7

562,1

558,5

2,8

Udvalget for Klima og Miljø

129,1

128,5

126,6

-2,5

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

46,7

49,0

47,7

-1,0

Udvalget for Kultur og Fritid

109,9

115,8

108,8

-1,1

Socialudvalget

575,0

584,8

606,7

31,8

 

Hvis kommunernes samlede forbrug på det oprindelige budget til service overskrides i regnskab 2019, betyder det, at kommunernes bloktilskud kan blive reduceret. Hvis Holbæk Kommune overskrider sin andel af servicerammen i 2019 - svarende til de oprindeligt budgetterede serviceudgifter – vil kommunens bloktilskud blive reduceret, hvis kommunerne under et overskrider servicerammen. I 2018 blev servicerammen for kommunerne under et kun lige akkurat overholdt. 

 

Det er altså vigtigt at holde det oprindelige budget på serviceudgifterne for at imødegå en eventuel sanktion. Hertil kommer, at pejlemærket vedrørende serviceudgifter, som Kommunalbestyrelsen vedtog 27. juni 2018, som en del af den økonomiske politik, fastslår at forbruget af serviceudgifter ikke må overskride det budgetlagte forbrug

 

Valget mellem hovedindstilling og alternativ indstilling.

Forventningen til merforbrug på serviceudgifterne er faldende. I foråret ved Budgetrevision 2 forventedes et merforbrug i forhold til oprindeligt budget til serviceudgifter på 33,9 mio. kr.

Ved Kommunalbestyrelsens Sommerseminar var det forventede merforbrug på serviceudgifterne i forhold til oprindeligt budget på 40,0 mio. kr. Her ved Budgetrevision 3 er det skønnet på 19,7 mio. kr. Beslutningen ved BR2 om at indføre tilbageholdenhed frem mod BR3 har altså vist sig effektfuld, om end målet endnu ikke er nået. Samtidig viser opgørelsen af forbrugsprocenterne på drift, at kommunen i årets første måneder har brugt 47 mio. kr. mindre på drift end forventet, når der sammenlignes med forbruget i årene 2016-2018, jf. Bilag 14. Dette kan – sammen med den relativt lave forventning om overførsler fra 2019 til 2020 - indikere at skønnet over forventet merforbrug på service ligger lidt i overkanten.

 

En af årsagerne til det forventede merforbrug på service er, at der i dag er budgetlagt og bogført en række udgifter på service, som rettelig hører til på anlæg. For at rette op på dette, kræver det godkendelse af en række anlægsbevillinger. Hvis bevillingerne i bilag 1 godkendes, vil overskridelsen af udgifterne til service reduceres med 3,4 mio. kr.

 

I ”Beslutning om overførsel af drift og anlæg fra 2018 til 2019” blev der udover ønsket om særskilt opfølgning på serviceudgifterne besluttet, at overføre 2 mio. kr. til Puljen til Lokaludvikling, selvom midlerne i buffer til uforudsete udgifter allerede var anvendt. Dermed har Kommunalbestyrelsen allerede i marts sagt god for et merforbrug på service på 2 mio. kr. Dette medfører umiddelbart et merforbrug på serviceudgifterne på 2 mio. kr., som er taget ud af den samlede udfordring.

 

På baggrund af ovenstående kan det beløb, der skal håndteres af hensyn til overholdelse af servicerammen og Kommunalbestyrelsens beslutninger, opgøres til følgende:             

Beløb (mio. kr.)

 

Forventet merforbrug serviceudgifter ift. oprindelig budget jf. Budgetrevision 3

19,7

Anlægsudgifter der i dag er bogført som serviceudgifter

-3,4

Merforbrug på serviceudgifter jf. overførselssag

-2,0

Forventet merforbrug på serviceudgifter, der skal håndteres

14,5

 

Indtil videre har organisationen arbejdet med tilbageholdenhed for at sikre at forbruget ikke overstiger det oprindelige budget. Det har vist sig effektfuldt. Derfor er hovedindstillingen, at der udvises yderligere tilbageholdenhed i resten af 2019.

 

Yderligere tilbageholdenhed og konsekvenserne heraf er beskrevet nedenfor.

Foruden tilbageholdenhed anbefales det, at der udarbejdes handleplaner på politikområderne Børnespecialområdet under Socialudvalget og Beskæftigelse og Uddannelse under Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse.

Udarbejdelsen af handleplanerne følger af det økonomiske styringsprincip nr. 11, som fastslår, at der skal udarbejdes handleplaner ved merforbrug på et politikområde. Siden BR2 er det forventede merforbrug på de to politikområder øget. Der er udarbejdet handleplaner på 0,7 mio. kr. på Børnespecialområdet og 0,7 mio. kr. på beskæftigelsesområdet, som indstilles godkendt. Handleplanerne kan ses i bilag 13.

Hvis Kommunalbestyrelsen ikke ønsker at løse det forventede merforbrug på serviceudgifterne med yderligere tilbageholdenhed, men i stedet ønsker at iværksætte konkrete besparelser, så kan den alternative indstilling vælges i stedet.

Her anbefales det, at det forventede merforbrug hentes ved hjælp af besparelser. Der er udarbejdet konkrete besparelsesforslag på 10,6 mio. kr. Besparelserne er udarbejdet med baggrund i, hvad der er muligt at hente i den resterende del af 2019 på de enkelte udvalgsområder. I bilag 11 er de enkelte besparelsesforslag beskrevet, og konsekvenserne af at vælge dem er også beskrevet. Udover de i bilag 11 beskrevne besparelsesforslag kan der indføres indkøb med omtanke generelt i organisationen således, at den samlede udfordring på 14,5 mio. kr. indfries.

Det er forventningen, at merforbruget på serviceudgifterne kan hentes ved såvel hovedindstillingen, som den alternative indstilling.

 

Yderligere tilbageholdenhed i forbruget

Yderligere tilbageholdenhed i forbruget bygger videre på den tilbageholdenhed, som organisationen allerede har iværksat. Tilbageholdenhed er, når forbruget skubbes. Det indebærer, at man venter med at købe nogle varer, eller køber lidt færre end man normalt ville have gjort. Man trækker forbruget eller venter med at sætte noget i gang, som kræver ekstra indkøb.

Som eksempler på tilbageholdenhed kan også nævnes puljer, som kun anvendes i meget begrænset omfang og kompetenceudviklingsmidler som udskydes til 2020. Der kan også være tale om en udskydelse i forhold til ansættelse af medarbejdere i vakante stillinger. Men der vil ikke være tale om afskedigelser.

Når der ikke genbesættes stillinger, kan det have betydning for serviceniveauet, da nogle opgaver i en periode ikke vil blive udført. En række af de beløb, der er holdt tilbage, kan overføres til og anvendes i 2020, hvis kommunens samlede økonomi tillader det.

 

Besparelser

Besparelserne er udarbejdet med baggrund i, hvad der er muligt at hente i den resterende del af 2019. I modsætning til den yderligere tilbageholdenhed vil de midler, der bliver fundet på denne måde, ikke blive overført til 2020. Hvis Kommunalbestyrelsen vælger besparelser, vil beløbene blive trukket ud af udvalgenes rammer og lagt i kassen.

Forskellen mellem tilbageholdenhed og besparelse kan eksemplificeres ved kompetenceudvikling. Hvis der er tale om tilbageholdenhed vil kompetenceudviklingen blive udskudt til senere. Hvis der er tale om besparelse vil kompetenceudviklingen ikke blive gennemført.

Valget mellem besparelse og yderligere tilbageholdenhed er også en afvejning af hvem der skal træffe beslutningen. Vælges den alternative indstilling tydeliggøres det, at den konkrete beslutning om at sikre overholdelse af oprindeligt budget til service er en politisk beslutning. Vælges tilbageholdenhed, er det i højere grad de enkelte skoler, hjemmeplejen, børneindsatsen osv. som træffer beslutningerne om udmøntningen af beslutningen.

Herudover er valget mellem hovedindstillingen og den alternative indstilling også et valg mellem, hvor vidtgående beslutninger – og den signalgivning der er forbundet hermed - der skal bringes i anvendelse, afvejet overfor problemets omfang. Det bemærkes i den forbindelse at en forventet overskridelse på 14,5 mio. kr. på serviceudgifter svarer til ca. ½ pct. af den samlede serviceudgiftsramme.

Endelig er valget også en risikoafvejning mellem politisk ikke rettidigt at træffe de nødvendige beslutninger for at leve fuldt op til den økonomiske politik, afvejet overfor risikoen for – senest ved årsregnskabet for 2019 – at kunne konstatere, at evt. gennemførte besparelser viste sig at være unødvendige ift. at overholde serviceudgifter i oprindeligt budget. 

 

Det forventede resultat for 2019 i forhold til korrigeret budget

I tabel 2 ses resultatet i forhold til såvel korrigeret som oprindeligt budget.

Tabel 2: Samlet resultat

 

Mio. kr.

Oprindeligt budget 2019

Korrigeret budget 2019

Forventet regnskab 2019 BR3

Forventet afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab 2019BR3

Forventet afvigelse mellem oprindeligt budget og forventet regnskab 2019BR3

Indtægter

-4.433,8

-4.443,6

-4.441,2

2,5

-7,4

Driftsudgifter

4.148,9

4.204,3

4.185,2

-19,1

36,4

-serviceudgifter

2.901,6

2.960,0

2.921,3

-38,7

19,7

-forsørgelsesudgifter

872,5

870,2

899,4

29,2

26,9

-andet ej service

374,7

374,2

364,5

-9,6

-10,2

Renter

25,1

25,1

18,1

-7,0

-7,0

Anlæg

170,0

240,0

178,9

-61,0

8,9

Forsyning

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Finansiering

74,2

77,2

86,8

9,5

12,5

Resultat

-15,6

103,0

27,8

-75,1

43,4

Kasseopbygning

15,6

-103,0

-27,8

75,1

-43,4

 

Budgetrevision 2 viser et forventet mindreforbrug på 75,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det forventede mindreforbrug består af:

• Forventet mindreforbrug på driften på 19,1 mio. kr.

• Forventede mindreindtægter på skatter og tilskud på i alt 2,5 mio. kr.

• Forventet mindreforbrug på anlæg på 61,0 mio. kr.

• Forventet mindreforbrug på renter på 7,0 mio. kr.

• Forventet merforbrug på finansiering på 9,5 mio. kr.

 

I tabel 3 ses afvigelserne på de enkelte udvalg på driften.

 

Tabel 3: Forventet regnskab og afvigelse på driftsudgifter (udvalgsopdelt)

Mio. kr.

Oprindeligt budget 2019

Korrigeret budget 2019

Forventet regnskab 2019 BR3

Forventet afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab 2019BR3

Forventet afvigelse mellem oprindeligt budget og forventet regnskab 2019BR3

Driftsudgifter

4.148,9

4.204,3

4.185,2

-19,1

36,4

Økonomiudvalget

580,1

589,2

553,4

-35,9

-26,7

Udvalget for Børn og Skole

897,3

921,0

909,5

-11,5

12,2

Udvalget for Ældre og Sundhed

548,8

851,6

849,9

-1,7

4,1

Udvalget for Klima og Miljø

129,1

128,5

126,6

-1,8

-2,5

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

952,7

952,7

967,3

14,6

14,6

Udvalget for Kultur og Fritid

109,9

115,8

108,8

-7,0

-1,1

Socialudvalget

634,0

645,5

669,7

24,2

35,7

 

Hovedforklaringerne på de forventede merforbrug på udvalgsniveau er:

Socialudvalget:

Der forventes et merforbrug på 24,2 mio. kr. Det skyldes forventet merforbrug på både Børnespecialområdet og Voksenspecialområdet. På Voksenspecialområdet skyldes det forventede merforbrug primært botilbud, men der forventes også merforbrug på ungdomsuddannelser for unge med særlige behov. På Børnespecialområdet skyldes det forventede merforbrug primært udgifter til opholdssteder samt forventet merforbrug på henholdsvis Kikhøj samt Undløse Skole og Behandlingshjem.

 

Udvalget for Kultur og Fritid:

Der forventes et mindreforbrug på 7,0 mio. kr. Det skyldes primært, at en række puljemidler først forventes udbetalt i 2020.

 

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

Der forventes et merforbrug på 14,6 mio. kr. på området. Der forventes merforbrug på førtidspension, uddannelseshjælp, sygedagpenge, kontanthjælp og ledighedsydelse og beskæftigelsesordninger. Der forventes mindreforbrug på A-dagpenge, integration og løntilskud. Hovedårsagen til merudgiften er, at der er merudgifter på beskæftigelsesindsatsen.  Herunder blandt andet en forsøgsordning med staten, der medfører en udgift på 5,5 mio. kr. i år. Finansieringen af forsøget kommer først i 2020.

 

Udvalget for Klima og Miljø:

Der forventes et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. Der er et forventet mindreforbrug på vintertjeneste samt generel tilbageholdenhed som følge af Kommunalbestyrelsens beslutning herom pr. 15. maj 2019.

 

Udvalget for Ældre og Sundhed:

Der forventes et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. Mindreforbruget stammer primært fra puljer under den kommunale hjemmepleje. På Sundhedsområdet forventes merforbrug på Kommunal Medfinansiering. Dette skyldes, at staten i år har valgt at afregne området med udgangspunkt i det oprindelige budget og ikke aktiviteten på området. Herudover forventes der også merforbrug på øvrige sundhedsudgifter.

 

Udvalget for Børn og Skole:

Der forventes mindreforbrug på området på 11,4 mio. kr. Dette dækker over et forventet mindreforbrug på Folkeskoler og Dagtilbud på samlet 12,8 mio. kr. og et forventet merforbrug på Sundhed for Børn og Unge på 1,4 mio. kr. Mindreforbruget fremkommer primært på baggrund af tilbageholdenhed, som følge af Kommunalbestyrelsens beslutning herom pr. 15. maj 2019.

 

For de stående udvalg tilsammen forventes et merforbrug i forhold til korrigeret budget på 16,8 mio. kr. som dækkes af buffer til uforudsete udgifter samt yderligere mindreforbrug under Økonomiudvalget.

 

Økonomiudvalget:

Samlet set forventes et mindreforbrug på 35,9 mio. kr. Det skyldes blandt andet, at buffer til uforudsete udgifter er skønnet som mindreforbrug på Økonomiudvalget. Buffer til uforudsete udgifter anvendes til at dække forventede merforbrug på de stående udvalg og udmøntes i forbindelse med Budgetrevision 4. Herudover forventes et mindreforbrug på en række puljer (herunder barselspulje og pulje til udvikling af lokalområder) samt mindreforbrug på boliger til flygtninge.

 

Forklaringerne på udvalgsniveau er uddybet i udvalgsnotaterne vedlagt denne dagsorden.

 

Anlæg

På anlæg forventes et mindreforbrug på 61,0 mio. kr. Det største mindreforbrug skyldes en lang opstartsfase på opførelse af daginstitutioner og udgifterne forventes her først at falde i 2020. Herudover er der flere andre projekter, der forventes igangsat senere end tidligere planlagt. Der er endnu ikke frigivet beløb vedrørende grunde og bygninger solgt i 2019. Der kan læses nærmere herom i bilag 3, hvori der også indgår en oversigt over køb og salg.

 

Indtægter

På indtægtssiden forventes samlet set en mindreindtægt på 2,5 mio. kr. Der forventes en mindreindtægt på midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet samt en mindreindtægt på ejendomsskat og dækningsafgift på i alt 2,4 mio. kr.

 

Renter

Der forventes et samlet mindreforbrug på renter på 7,0 mio. kr. Mindreudgiften skyldes det lave renteniveau samt udskudt låneoptagelse. Der forventes låneoptaget i 1. kvartal 2020.

 

Finansiering

Der forventes et merforbrug på 9,5 mio. kr. på området. Dette skyldes forventet merforbrug til grundkapitalindskud på 13,5 mio. kr. til Worsøesvej og Slotshaven. Merforbruget indstilles dækket af en tillægsbevilling på 9,4 mio. kr., der finansieres af tilskud fra staten til grundkapitaltilskud. Der forventes et mindreforbrug på 4,0 mio. kr. på afdrag på lån.

 

Likviditet

 

Likviditetsprognosen er opdateret på baggrund af regnskab 2018 og en forudsætning om, at budget 2019 overholdes. Der er ikke ændret ved grundforudsætningerne for likviditetsprognosen. I den opdaterede prognose forudsættes blandt andet:

  • at der på driften overføres samme beløb til 2020, som blev overført til 2019.

 

  • at der på anlæg overføres 23 mio. kr. mindre til 2020 end det, der blev overført til 2019, svarende til en overførsel på 47 mio. kr.

 

  • at der modtages 10 mio. kr. ekstra i tilskud, som følge af overgangsordning vedrørende udligningstab

 

  • at der frigives deponeringer på 43 mio. kr. fra salg af jord og fast ejendom i tidligere år

 

  • at betalinger på løn, varekøb, betalinger til andre kommuner mv. falder på samme tidspunkt på året, som de plejer

 

Beskrivelse af alternativ indstilling

I den alternative indstilling foreslås det forventede merforbrug på serviceudgifter i forhold til det oprindelige budget dækket af besparelser.

Der er udarbejdet konkrete besparelsesforslag på 10,6 mio. kr. Besparelserne er udarbejdet med baggrund i, hvad der er muligt at hente i den resterende del af 2019 på de enkelte udvalgsområder. I bilag 11 er de enkelte besparelsesforslag beskrevet, og konsekvenserne af at vælge dem er også beskrevet. Udover de i bilag 11 beskrevne besparelsesforslag kan der indføres indkøb med omtanke generelt i organisationen således, at den samlede udfordring på 14,5 mio. kr. indfries.

Forventningen er – ligesom ved hovedindstillingen – at merforbruget på serviceudgifterne kan hentes, hvis den alternative indstilling godkendes.

 

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser af budgetrevisionen.

 

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der er ingen direkte miljø og klimamæssige konsekvenser af budgetrevisionen.

 

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-08-2019

Hovedindstillingen godkendt.



caseno19-1330_#5014154_v1_bilag 1 - omplaceringer.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014156_v1_bilag 3 - indtægter, renter, anlæg, finansiering.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014157_v1_bilag 4 - økonomiudvalget drift - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014158_v1_bilag 5 - udvalget for børn og skole - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014159_v1_bilag 6 - udvalget for beskæftigelse og uddannelse - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014160_v1_bilag 7 - udvalget for ældre og sundhed - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014161_v1_bilag 8 - udvalget for klima og miljø - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014164_v1_bilag 9 - udvalget for kultur og fritid - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014147_v1_bilag 10 - socialudvalget - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014148_v1_bilag 11 - forslag til besparelser.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014149_v1_bilag 12 - samlet opgørelse implementering af budget 2019 til br3.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014151_v1_bilag 13 - handleplaner børnespecialområdet og beskæftigelsesområdet.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014153_v1_bilag 14 - forbrugsprocenter.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014276_v1_bilag 2 - samlet oversigt.pdf.pdf

Bilag

Bilag 1 - Omplaceringer.pdf
Bilag 3 - Indtægter, renter, anlæg, finansiering.pdf
Bilag 4 - Økonomiudvalget drift - drift.pdf
Bilag 5 - Udvalget for Børn og Skole - drift.pdf
Bilag 6 - Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse - drift.pdf
Bilag 7 - Udvalget for Ældre og Sundhed - drift.pdf
Bilag 8 - Udvalget for Klima og Miljø - drift.pdf
Bilag 9 - Udvalget for Kultur og fritid - drift.pdf
Bilag 10 - Socialudvalget - drift.pdf
Bilag 11 - forslag til besparelser.pdf
Bilag 12 - Samlet opgørelse implementering af budget 2019 til BR3.pdf
Bilag 13 - handleplaner Børnespecialområdet og Beskæftigelsesområdet.pdf
Bilag 14 - Forbrugsprocenter.pdf
Bilag 2 - Samlet oversigt.pdf


96. Beslutning om fysiske rammer for børne- og ungetandplejen

Beslutning om fysiske rammer for børne- og ungetandplejen
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. der gives en anlægsbevilling på 3,1 mio. kr. til renovering og kapacitetsudvidelse af tandplejen i Jyderup (1. etape), som finansieres ved hhv. omprioritering indenfor de afsatte midler under Økonomiudvalget til Renovering af bygninger mm. på investeringsoversigten for 2019 samt af overførte anlægsmidler fra 2018.

 

  1. midlerne på 36,9 mio. kr. til et kvalitetsløft af de fysiske rammer for børne- og ungetandplejen, jævnfør løsningsmodel A, behandles og prioriteres politisk i forbindelse med budgetlægningen for 2020 og overslagsårene.
Beskrivelse af sagen

Nærværende sag om ”Beslutning om fysiske rammer for børne- og ungetandplejen” har været behandlet af Økonomiudvalget den 12. juni 2019. I forbindelse med Økonomiudvalgets behandling blev der stillet nogle spørgsmål til sagsfremstillingen. Spørgsmålene handlede om projektets (løsningsmodel A) omkostninger set i forhold til et projekt i Hillerød, hvor tandplejen centraliseres, og en yderligere undersøgelse af mulighederne for at etablere mobile tandklinikker.

Administrationen har siden mødet i Økonomiudvalget arbejdet med disse spørgsmål. I forhold til projektets omkostninger har administrationen undersøgt projektet i Hillerød og lavet en sammenligning med projektet i Holbæk samt lavet et første bud på omkostningerne ved at bygge en helt ny tandklinik i Holbæk By fremfor at udbygge klinikken på afdeling Bjergmarken, som foreslået i sagsfremstillingen (løsningsmodel A). Administrationen har også undersøgt mobile klinikker nærmere.

 

Baggrund

På indstilling fra administrationen bevilgede Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2018 en

anlægsbevilling på 0,4 mio. kr. til at kortlægge løsningsmuligheder og økonomiske konsekvenser ved, at:

  • samle de tre tandklinikker i Holbæk by til én enhed,
  • hvordan de fysiske rammer for tandklinikken i Jyderup bedst og billigst kan sikres,
  • muligheden for at anvende en mobil tandklinik.

Det sker på baggrund af Udvalget for Børn og Skoles opfølgning på tidligere drøftelser i Udvalget for ”Læring og Trivsel for Børn og Unge”, om hvordan de fysiske rammer samt faglig og økonomisk effektiv drift af tandplejen kan fremtidssikres.

 

Nuværende struktur

Tandplejen består i dag af 4 klinikenheder og herudover en tandreguleringsklinik. Kort og fotodokumentation er vedlagt som bilag 1-5.

  • 2 klinikker i Holbæk by (Afdeling Absalon og Bjergmarken)
  • 1 klinik i Jyderup
  • 1 klink i Tølløse
  • 1 Tandreguleringsklinik, Holbæk by

 

De konkrete udfordringer
De nuværende fysiske rammer og organisering af børne- og ungetandplejen kan ikke fortsætte uændret i sin nuværende form. Det skyldes:

  • Manglende kapacitet i tandreguleringen giver ventelister til tandregulering, som her og nu kun kan løses ved at tandplejen fortsætter med at udlicitere tandreguleringsopgaven for børn på venteliste for at sikre en løsning inden for de lovmæssige rammer. I den almene tandpleje betyder det overskridelse af undersøgelsesintervaller (fastlagt af Sundhedsstyrelsen) for børn og unge i Holbæk by og Jyderup. Tandplejen forsøger her midlertidigt at tilbyde tider i Tølløse, men det løser ikke udfordringen.

 

  • Kapacitet
    Tandplejen vurderer, at der er behov for at udvide kapaciteten i tandplejen med flere behandlerenheder (stole). I den almene tandpleje mangler der 5 behandlerenheder (5 stole), og i tandreguleringen mangler 1 behandlerenhed.

 

  • Stort efterslæb på vedligeholdelse og renovering af bygningsmasse.
    3 ud af 5 klinikenheder har stort efterslæb på vedligeholdelse og renovering af bygningsmassen. Det drejer sig om klinikken i Jyderup, klinikken på afdeling Bjergmarken og tandreguleringsklinikken på Amtmandsvej i Holbæk, som står overfor modernisering i nærmeste fremtid, hvis klinikkerne skal efterleve tandplejens behov og lovgivningen på det klinisk, hygiejniske område. Tandreguleringsklinikken er indrettede i lejede lokaler i Holbæk by.  

 

  • Effektiv faglig og økonomisk drift er udfordret af opdelingen på 5 klinikker. Der er høje krav til faglig sparring og til tværfaglig arbejdsform i tandplejen. Der arbejdes i tandplejen teambaseret ud fra sundhedsstyrelsens anbefaling (tandlæge, klinikassistent og tandplejefunktion), hvilket giver mulighed for den mest smidige og optimale drift. Et vilkår er bl.a. at nyuddannede tandlæger ikke må praktisere alene, men skal være under supervision af en erfaren kollega. Den nuværende struktur med 5 klinikker udfordrer kravet om supervision og kvalitetssikring. Ligesom muligheden for at rekruttere og fastholde personale fordrer faglige attraktive arbejdsmiljøer.

 

Løsningsmodeller undersøgt
Administrationen har kortlagt løsningsmuligheder og økonomiske konsekvenser. I bilag 6 fra januar 2019 beskrives kortlægningen, herunder løsningsmodeller. Desuden er vedlagt bilag 7 med tandplejens konsekvensbeskrivelser af modellerne. Et forenklet overblik over løsningsmodeller er vedlagt som bilag 8 til sagen.

Administrationen har efter Økonomiudvalgets behandling af sagen den 12. juni 2019, udarbejdet en sammenligning af løsningsmodel A, hvor de tre tandklinikker i Holbæk by samles på afdeling Bjergmarken, med en nybygget tandklinik i henholdsvis Hillerød og Holbæk. Sammenligning er vedlagt, som bilag 12 til sagen. 

Konkret har der været arbejdet med tre løsningsmodeller (A, B og C). Model B og C vurderes ikke relevante, da strukturen betyder, at de grundlæggende problemer vedrørende sårbarhed og effektivitet ikke løses. Ligesom de lovgivningsmæssige rammer forhindrer en ændring i personalesammensætningen, hvor tandplejen får en højere andel af undersøgere.

Administrationen anbefaler, at der prioriteres midler til at gennemføre løsningsmodel A. Model A sikrer faglig og økonomisk effektiv drift af tandplejen.

Løsningsmodellen indbefatter, at de tre tandklinikker i Holbæk by samles på afdeling Bjergmarken. Den almene tandpleje udvides med 4 behandlerenheder og tandregulering med 1 behandlerenhed. Dispositionsforslaget for afdeling Bjergmarken er vedlagt som bilag 9 til sagen. Tandplejen i Jyderup renoveres og udvides med 1 behandlerenhed.

Der er gennem en årrække sket en løbende effektivisering af tandplejen, hvilket er en medvirkende forklaring på, at det ikke er realistisk at forvente mulighed for yderligere fald i normeringen, hvis organiseringen ændres.

Tandplejen vurderer, at der ved en delvis centralisering (sammenlægning af tandklinikker i Holbæk by) bliver mulighed for at arbejde med opgaveglidning fra den dyre tandlægegruppe til billigere faggrupper. Der skal derfor alene ansættes tandplejere og klinikassistenter. Dette vil give den nødvendige undersøgelseskapacitet, som i dag er udfordret i forhold til at overholde lovbestemte undersøgelsesintervaller.

Tandplejen har tidligere haft en klinikenhed i Vipperød, Tuse og Svinninge. Klinikkerne i Vipperød og i Tuse blev lukket i henholdsvis 2011 og 2014. Denne centralisering var led i en løbende driftsoptimering og effektivisering. Lukningen betød nedlæggelse af 4 behandlingsenheder. Patienter og personale blev fordelt på de tilbageværende klinikker.

 

Mobil tandklinik

Administrationen har undersøgt mobile tandklinikker med behandlingskapacitet som en stationær tandklinik, fordi det var et politisk ønske, at der lokalt kunne foregå reel behandling og ikke kun undersøgelse og forebyggende behandlinger.

Konkret har administrationen undersøgt en løsning, hvor en mobil tandklinik erstatter den stationære klinik i Jyderup, og fastholder lokal tandpleje (undersøgelse og behandling). Det vil sige en løsning, hvor det også er muligt i en mobil klinik at udføre behandlinger som fyldninger mm., og ikke kun forebyggende behandlinger. Udgangspunktet er den nuværende struktur i tandplejen, hvor der fastholdes tilbud om tandpleje i Jyderup og Tølløse, og at klinikkerne i Holbæk By samles.

Administrationen har været i dialog med en rådgiver, som har kendskab til løsninger med mobile tandklinikker. Det estimeres af løsningen koster 5 mio. kr. i etableringsomkostninger hertil skal tillægges anlægs- og driftsomkostninger til et opvarmet garageanlæg samt drift af tandbussen.

Løsningen kræver stort kørekort, da bussen vil svare til en stor lastvogn, da alle faciliteter skal være tilstede ud over behandlingsrum: personalerum, omklædning, røntgen, sterilisation, teknikum, venteværelse etc. Én chauffør skal ansættes permanent og installationer til vand/strøm etc. skal etableres på alle lokationer. Der er i Danmark ingen erfaring med den type mobil løsning. Desuden er der på baggrund af erfaringer fra andre typer af mobile tandklinikker, at nedbrud og aflysninger vil være en del af hverdagen. Samlet set en dårlig service for børn og andre brugere af tandplejen. Derfor anbefaler administrationen ikke denne mobil løsning.

Der findes mobile tandklinikker i Vejen (ift. børn fra 3. – 9. klasse) og Tønder Kommuner. Her anvendes en mobil tandklinik til undersøgelser og forebyggende behandlinger. Ved behov for behandlinger som fyldninger mm. foregår det på en central stationær klinik.

Hvis en mobil løsning i Holbæk Kommune skal være undersøgelser og forebyggende behandlinger, som i Vejen og Tønder Kommuner, afstedkommer det en større central tandklinik i Holbæk by. Sammenholdt med de udfordringer en mobil løsning – med plads til kun en undersøgelsesstol – giver i forhold til mulighed for faglig sparring, personale rekruttering og driftsoptimering, anbefaler administrationen ikke en sådan løsning.

Mobil tandklinik er beskrevet i bilag 6, som er vedlagt til sagen.

 

Udlicitering af tandregulering
Tandplejen anbefaler, at opgaven med tandregulering fortsætter som en del af børne- og ungetandplejen. Erfaringerne i forbindelse med udlicitering af tandreguleringen for pt. 125 børn fra den kommunale tandpleje er, at konkurrence på området er minimal eller ingen. Kommunen har en forpligtelse til at tilbyde tandregulering, hvilket kan blive udfordret med minimal eller ingen private udbydere til opgaven. I forhold til at kunne styre økonomien til opgaven via prioritering af venteliste mv, er det desuden en fordel at opgaven fortsat løses kommunalt.

Administrationen anbefaler derfor, at opgaven med tandregulering fortsætter som en del af den kommunale børne- og ungetandpleje.

 

Handleplan for tandreguleringen
I alle løsningsmodeller skal der udarbejdes en handleplan for, hvordan driften af tandreguleringsopgaven løses frem til en permanent løsning, står klar. Tandplejen har estimeret, at det vil udgøre en årlig udgift på 1,3 mio. kr. at udlicitere opgaven med tandregulering for 40 børn årligt indtil en ny klinik, står klar.

 

Nuværende tandsundhed – statistik

Er vedlagt som bilag 10 til sagen.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsinvestering ved løsningsmodel A

Der investeres 40 mio. kr., der dækker omkostninger til sammenlægning af de tre tandklinikker i Holbæk by, og renovering og kapacitetsudvidelse af tandplejen i Jyderup. I bilag 11 er model A beskrevet med en investeringsplan.

Jyderup

Renovering og kapacitetsudvidelse af tandklinikken i Jyderup estimeres til 5 mio. kr. Opgaven gennemføres i 2019 med 1. etape og 2. etape i 2020. Der afsat et rådighedsbeløb på 3,1 mio. kr. under Økonomiudvalget på investeringsoversigten for henholdsvis 2018 og 2019, jævnfør nedenfor. 

  • Afsat budget på 2,1 mio. kr. (1. etape): I 2018 var der afsat 2,5 mio. kr. til Jyderup Skole - Tandklinik renovering. Heraf blev der den 27. juni 2018 politisk bevilget 0,4 mio. kr. til projektudvikling og kortlægning af mulige scenarier for organisering af tandplejen. Restbeløbet på 2,1 mio. kr. er overført til budget 2019 og anvises til renovering og kapacitetsudvidelse af tandplejen i Jyderup.

 

  • Afsat budget på 1 mio. kr. (1. etape): I 2019 er der afsat 1 mio. kr. til projektomkostninger til Fælles Tandreguleringsklinik. Administrationen arbejdede i 2016 og 2017 på en fælles tandregulering med to nabokommuner. Vurderingen var, at anlægsomkostningerne var for høje og derfor blev projektet ikke gennemført. Det afsatte rådighedsbeløb på 1 mio. kr. anvises til renovering og kapacitetsudvidelse af tandplejen i Jyderup.

 

  • Restbeløbet på 1,9 mio. kr. til opgavens 2. etape indstilles til Budget 2020 og forudsætter, at der i budgetforhandlingerne for budget 2020 afsættes anlægsmidler til 2. etape.

 

Holbæk by

Der investeres 35 mio. kr. i sammenlægning af de tre tandklinikker i Holbæk by. Opgaven og finansiering heraf, er opdelt i 2 etaper med henholdsvis 10 mio. kr. 2020 og 25 mio. kr. 2021.

Der er ikke afsat et rådighedsbeløb i Budget 2019 eller i overslagsårene. Derfor forudsætter gennemførelsen af opgaven, at der i budgetforhandlingerne for budget 2020 og overslagsår, afsættes anlægsmidler til opgaven.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Eksisterende klinikudstyr fra Bjergmarken, Absalon og Amtmandsvej genanvendes i videst mulige omfang. Administrationen estimerer at sammenlægningen af tandklinikker vil medføre et mindre CO2-aftryk (mindre CO2 udledning) på baggrund af energirenoveringer af henholdsvis tandklinik på afd. Bjergmarken og tandplejen i Jyderup. Bygge- og bygningsmaterialer kildesorteres og bortskaffes på en miljørigtig måde, så materialer kan genanvendes i videst muligt omfang.

Øvrige konsekvenser

Løsningsmodel A

  • Erhvervslejekontrakten på Amtmandsvej 6, 4300 Holbæk, der rummer tandreguleringsklinikken, opsiges hvis model A gennemføres. Kontrakten kan opsiges med 12 måneders skriftligt varsel til ophør den 1. i en måned.
  • Sundhedsplejens lokaler på afdeling Bjergmarken inddrages til tandplejen. Der er afsat økonomi til genhusning af sundhedsplejen.
  • Administrationen vurderer, at projektet kan gennemføres med nuværende planforhold. Hvis der bygges nyt til sundhedsplejen på Bjergmarken, fordrer det en ny lokalplan.
  • Fraflyttede tandklinikker retableres. Der er afsat økonomi til retablering.
  • Børn der i dag henvises til afdeling Absalon får transport til tandklinikken på Bjergmarken.
Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-08-2019

Asbjørn Gerting Olsson (O) deltog ikke under dette punkt.
 

Indstilles godkendt.

 

For stemmer A og L. Venstre stemmer imod, da V ønsker at frigøre plads på Bjergmarksskolen og derfor samle tandklinikken et andet sted i Holbæk by.



caseno18-10305_#4936838_v1_bilag 1, kort&fotodok_tandplejen afd. absalon_maj 2019.pdf
caseno18-10305_#4936858_v1_bilag 2, kort&fotodok_tandplejen afd. bjergmarken_maj 2019.pdf
caseno18-10305_#4937069_v1_bilag 3, kort&fotodok_tandplejen afd. jyderup_maj 2019.pdf
caseno18-10305_#4936863_v1_bilag 4, kort&fotodok_tandplejen afd. tølløse_maj 2019.pdf
caseno18-10305_#4936865_v1_bilag 5, kort&fotodok_tandreg. amtmandsvej_maj 2019.pdf
caseno18-10305_#4936867_v1_bilag 6, notat om organisering af børne- og ungetandplejen_jan-2019.pdf
caseno18-10305_#4938324_v1_bilag 7, konsekvenser for drift af tandplejen i model a, b og c.pdf
caseno18-10305_#4936876_v1_bilag 8, oversigt løsningsmodeller_maj 2019.pdf
caseno18-10305_#4936880_v1_bilag 9, dispositionsforslag afd. bjergmarken.pdf
caseno18-10305_#4936882_v1_bilag 10, tandsundhed, statistik fra tandplejen.pdf
caseno18-10305_#4936883_v1_bilag 11, investeringsplan_organisering af tandplejen model a.pdf
caseno18-10305_#4974670_v1_bilag 12, sammenligning af projekt i hillerød og holbæk.pdf

Bilag

Bilag 1, Kort&Fotodok_Tandplejen afd. Absalon_Maj 2019
Bilag 2, Kort&Fotodok_Tandplejen afd. Bjergmarken_Maj 2019
Bilag 3, Kort&Fotodok_Tandplejen afd. Jyderup_Maj 2019
Bilag 4, Kort&Fotodok_Tandplejen afd. Tølløse_Maj 2019
Bilag 5, Kort&Fotodok_Tandreg. Amtmandsvej_Maj 2019
Bilag 6, Notat om organisering af børne- og ungetandplejen_Jan-2019
Bilag 7, Konsekvenser for drift af tandplejen i model A, B og C
Bilag 8, Oversigt løsningsmodeller_Maj 2019
Bilag 9, Dispositionsforslag afd. Bjergmarken
Bilag 10, Tandsundhed, statistik fra Tandplejen
Bilag 11, Investeringsplan_Organisering af tandplejen Model A
Bilag 12, Sammenligning af projekt i Hillerød og Holbæk


97. Beslutning om fordeling af pulje til max. 27 elever i børnehaveklasser

Beslutning om fordeling af pulje til max. 27 elever i børnehaveklasser
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. principper for fordeling af pulje på 1 mio. kr. til max. 27 elever i 0. klasser på kommunens folkeskoler godkendes
Beskrivelse af sagen

I kommunalbestyrelsens budgetaftale for budget 2019 blev der afsat 1 mio. kr. årligt fra 2019 og frem til færre elever i klasserne. I aftalen er der sat et klasseloft, så der maksimalt må være 27 elever i en klasse. Klasseloftet træder i kraft fra skoleåret 2019/20 således, at der ikke oprettes nye 0. klasser med flere end 27 elever.

Udvalget for Børn og Skole besluttede i november 2018, at midlerne på 1 mio. kr. i budget 2019 placeres i en pulje, som skolerne kan søge økonomiske midler fra. En ansøgning skal i lighed med ansøgning om dispensation fra klassestørrelse være godkendt af skolebestyrelsen. Midlerne kan ved dispensation fra klassestørrelse f.eks. understøtte ekstra personaleressourcer i klasser med flere end 27 elever.

Udvalget bedes tage stilling til principper for fordeling af midlerne, som udvalget skal lægge til grund for behandling af ansøgninger fra skolerne.

Principper for fordeling af pulje til klasseloft på 27 elever i 0. klasser:

Såfremt en skole forud for skolestart har en 0. klasse med mere end 27 elever vil klasseloftet betyde, at skolen skal oprette en ekstra 0. klasse. En klasse koster i gennemsnit 0,75 mio. kr. pr. skoleår.

Ved flere ansøgninger vil puljen skulle fordeles, så skolerne kan kompenseres for noget af den ekstra udgift skolen får ved at oprette en ekstra klasse.

Desuden skal puljen kunne understøtte kompensation til ekstra personaleressourcer i 0. klasser med flere end 27 elever. Det vil dreje sig om de situationer, hvor en skolebestyrelse ansøger udvalget om dispensation fra klasseloftet.   

Administrationen foreslår følgende principper:

  • Ved oprettelse af ekstra 0. klasse på baggrund af klasseloftet på 27 elever kan skolen kompenseres med op til 350.000 kr. pr. klasse. Skolen kompenseres kun i det skoleår, hvor klassen går på 0. årgang.
  • Ved ansøgning fra skolebestyrelsen om dispensation fra klasseloftet på 27 elever i en 0. klasse kan skolen kompenseres med op til 350.000 kr. pr. klasse. Skolebestyrelsen skal i ansøgningen beskrive, hvordan klassens læringsmiljø vil kunne understøttes med midler fra puljen.

 

Ansøgninger skoleåret 2019-20:
Skoleledernes skøn over klassedannelsen for skoleåret 2019-20 blev udvalget orienteret om på udvalgsmødet i maj. Her var der ingen børnehaveklasser med 28. elever i kommende skoleår 2019-20. Status primo august er, at der er én 0. klasse med 28 elever i forbindelse med skolestart på Holbæk By Skole afdeling Absalon. Holbæk By Skole har fremsendt en ansøgning til dispensation til 28 elever i en børnehaveklasse i skoleåret 2019-20. Det fremgår af anden sag på dagsordenen.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-08-2019

Indstillingen godkendt, idet andet dot i principperne ændres fra 350.000 kr. til 250.000 kr.
 





98. Beslutning om dispensation til 28 elever i en børnehaveklasse

Beslutning om dispensation til 28 elever i en børnehaveklasse
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at

  1. dispensation til 28 elever i en børneklasse på Holbæk By Skole afdeling Absalon godkendes
Beskrivelse af sagen

Kommunalbestyrelsen besluttede ved vedtagelsen af budget 2019, at der max må være 27 elever i folkeskolernes børnehaveklasser gældende fra skoleåret 2019-20.

Holbæk By Skole har søgt om dispensation til at have en børnehaveklasse med 28 elever i skoleåret 2019-20, som udvalget skal tage stilling til.

Ansøgning om dispensation
Forud for skolestart var der på afdeling Absalon 2 børnehaveklasser med hver 27 elever. Dette for at imødekomme den politiske beslutning herom.

Skolen bliver efter klassedannelsen opmærksom på, at skolen har overset et ønske/oplysning fra forældre til et barn i én af klasserne. Skolen vælger at imødekomme dette ønske af hensyn til barnet.

I forbindelse med skolestart i uge 33 blev klasserne fordelt med henholdsvis 26 og 28 elever.

Holbæk By Skole er opmærksomme på problemstillingen og vil derfor i videst muligt omfang søge at kompensere for dette ved fremtidige indskrivninger / ændringer i elevtallet. Sådan at elevtallet kan overholde den politiske beslutning.

Udtalelse fra Skolebestyrelsen:
Skolebestyrelsen er løbende informeret om udviklingen i skolens elevtal og konkret det høje elevtal i skolens 0. klasser. Skolebestyrelsen glæder sig over, at mange børn gerne vil gå i skole hos os, men er generelt bekymret for den høje klassekvotient. Således er der på både Bjergmarken og Absalon meget høje klassekvotienter på en række årgange.

I den konkrete sag er skolebestyrelsen enig i, at man naturligvis skal imødekomme forældrenes ønsker og tager derfor skoleledelsen beslutning til efterretning”.

Økonomiske konsekvenser

Holbæk By Skole ser ikke grundlag for at iværksætte ekstra pædagogisk støtte i den klasse, der har 28 elever og søger derfor ikke om særlige midler hertil.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Høring

Udtalelse fra skolebestyrelsen for Holbæk By Skole fremgår af sagen.

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-08-2019

Indstillingen godkendt.





99. Beslutning vedr. ansøgning om fritagelse fra nationale test i folkeskolerne

Beslutning vedr. ansøgning om fritagelse fra nationale test i folkeskolerne
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole, kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. en eventuel beslutning om fritagelse fra nationale test i folkeskolerne afventer resultaterne af de igangværende initiativer og herunder eventuel ny lovgivning
Alternativ indstilling

Administrationen indstiller alternativt, at:

  1. Holbæk Kommune fremsender ansøgning til ministeriet om fritagelse fra de nationale test i Folkeskolen (Folkeskolelovens §13 stk. 3)
Beskrivelse af sagen

Kommunalbestyrelsen besluttede den 19. juni 2019, at videresende et forslag om at ansøge om fritagelse for nationale test i folkeskolerne til behandling i Udvalget for Børn og Skole.

Hvis Holbæk Kommune helt eller delvist skal ophøre med at bruge de nationale test, vil det kræve en dispensation og/eller fritagelse fra den gældende lovgivning (folkeskoleloven §13 stk. 3).

Om de nationale test

De nationale test tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. Ti test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, og fire test kan tages på frivillig basis. Testene kan give lærere og forældre et indblik i den enkelte elevs faglige niveau inden for de områder af fagene, der testes i.

Gennem de senere år er der i Holbæk Kommunes folkeskoler generelt sat et øget fokus på at udvikle skolernes evalueringskultur. En god evalueringskultur handler blandt andet om, at lærerne systematisk arbejder med at vurdere og reflektere over effekten af undervisningen med henblik på at øge kvaliteten i dialog med kollegaer og nærmeste leder.

Eleverne bliver ikke i sig selv fagligt dygtigere af at blive testet. Men vi ved fra forskningen, at de kan blive dygtigere, når der er en god evalueringskultur, og når eleverne bliver hjulpet med opfølgning, feedback og forældreinddragelse.

De nationale test er blot ét evalueringsværktøj, som kan indgå i dette arbejde. De er et supplement til de øvrige evalueringsværktøjer og står ikke alene, men resultaterne fra dem kan indgå i den samlede vurdering af eleverne og af klasserne sammen med den øvrige viden, som læren har om eleverne fra f.eks. den løbende evaluering af undervisningen, observationer og samtaler.

Denne brug af de nationale test bekræftes af den analyse, som Holbæk Kommune i samarbejde med den lokale lærerkreds gennemførte i efteråret 2018 om dokumentationskrav i kommunens folkeskoler. Her fremgår det, at skolerne anvender de frivillige nationale test til at følge elevernes progression, samt at testen kan være et supplement til øvrige evalueringsredskaber.

På landsplan anvendes de nationale test til at følge den faglige udvikling på landsplan.

Aktuelle initiativer

I januar 2019 besluttede Udvalget for Børn og Skole at kompetencen til at træffe beslutning om brugen af de frivillige nationale test placeres hos skolernes ledelse og med en forventning om, at brugen af de frivillige test forud for beslutning er drøftet i skolens MED-udvalg.

Af det politiske forståelsespapir ”Retfærdig retning for Danmark”, der er udarbejdet af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten forud for den seneste regeringsdannelse, fremgår det, at en ny regering blandt andet ønsker at afskaffe de nationale test i de mindste klasser og generelt nytænke anvendelsen af test. En ny regering vil desuden afsøge muligheden for at sætte de nationale test i bero, indtil de er blevet mere retvisende for elevernes færdigheder.

Byrådet i Århus Kommune har den 24. april, som led i frikommuneforsøg, besluttet at ansøge om, at skolerne har mulighed for at blive fritaget fra gennemførelse af nationale test i dansk/læsning i 2. klasse og matematik i 3. klasse, da byrådet vurderer, at den løbende lovpligtige evaluering af elevernes udbytte af undervisningen kan håndteres på andre måder.

Københavns Kommune har i slutningen af maj måned ansøgt undervisningsministeriet om, at de københavnske skoler fritages fra at deltage i de nationale test, indtil der er blevet gennemført en grundig landsdækkende evaluering af testene. Ansøgningen er begrundet i den usikkerhed, der er rejst om, hvorvidt testenes resultater har en målesikkerhed, som gør dem velegnede som evalueringsredskab, sådan som de er tiltænkt.

Der er aktuelt flere initiativer i gang med henblik på en omlægning af de nationale test og/eller afsøgning om dispensationsmuligheder. Derfor anbefaler administrationen, at Holbæk Kommune i første omgang afventer udfaldet af de igangværende initiativer, før der tages stilling til en eventuel ansøgning om hel eller delvis fritagelse fra de nationale test.

Administrationen vil i givet fald løbende følge udviklingen i de igangværende initiativer og orienterer Udvalget for Børn og Skole, når der er nyt.

Beskrivelse af alternativ indstilling

For nærværende skal eleverne i henhold til bekendtgørelsen gennemføre følgende obligatoriske test:

1) Dansk med fokus på læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin.

2) Engelsk på 4. og 7. klassetrin.

3) Matematik på 3., 6. og 8. klassetrin.

4) Fysik/kemi på 8. klassetrin.

Administrationen anbefaler, at udvalget forud for en eventuel beslutning om ansøgning om fritagelse fra de nationale test vurderer, hvorvidt ansøgningen skal omfatte test på alle klassetrin eller f.eks. afgrænses til indskolingen (0.-3. klasse). Samt at udvalget præciserer begrundelsen for ansøgningen.

Hvis ministeriet godkender Holbæk Kommunes ansøgning skal kommunens skolebestyrelser høres forud for en politisk beslutning om at stoppe brugen af nationale test i kommunens folkeskoler.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Lovgrundlag – link

Folkeskoleloven §13 stk. 3

Bekendtgørelse om obligatoriske test i folkeskolen

Sagshistorik, henvisninger

Kommunalbestyrelsen 19. juni 2019 186. Initiativsag fra A, Ø, F, L og O - beslutning om fritagelse for nationale test 

Udvalget for Børn og Skole den 30. januar 2019, 16. Beslutning om brug af frivillige nationale test til at udvikle undervisningen

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-08-2019

Asbjørn Gerting Olsson (O) deltog ikke under dette punkt.
 

Den alternative indstilling indstilles godkendt med den tilføjelse, at ansøgningen fra Holbæk Kommune til Børne- og Undervisningsministeriet om fritagelse fra de nationale test skal omfatte alle klassetrin begrundet i den usikkerhed, der er rejst om, hvorvidt testenes resultater har en målesikkerhed, som gør dem velegnede som evalueringsredskab, sådan som de er tiltænkt.

For stemmer 3 L og A.

V stemmer imod, da V er for hovedindstillingen.





100. Beslutning om rammer for obligatorisk læringstilbud til børn fra udsatte boligområder

Beslutning om rammer for obligatorisk læringstilbud til børn fra udsatte boligområder
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. forslag til Holbæk Kommunes rammer for det obligatoriske læringstilbud til 1årige fra udsatte boligområder godkendes
Beskrivelse af sagen

Med virkning fra den 1. juli 2019 er der ved lov indført et nyt tilbud obligatorisk læringstilbud til børn fra udsatte boligområder, som ikke er optaget i en daginstitution eller en dagpleje, når de fylder 1 år.

Det obligatoriske læringstilbud er et selvstændigt tilbud, der skal foregå i en daginstitution. Det består af to dele; et selvstændigt lærings- og udviklingstilbud på 25 timer om ugen til børn i alderen 1-2 år og et særligt forløb målrettet forældrene.

Formålet med det ny tilbud er at sikre, at flere børn fra udsatte boligområder kommer i dagtilbud, som bl.a. kan understøtte deres dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed.

Jf. lovgivningen er målgruppen børn i alderen 1-2 år, der har folkeregisteradresse i et udsat boligområde (defineret jf. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens årlige oversigt) eller bor hos den ene af sine fraskilte forældre i et udsat boligområde og hvis barnet:

  • Ikke er indskrevet i dagtilbud, eller at forældrene har accepteret en plads, når barnet fylder 1 år.
  • Udmeldes af et dagtilbud, uden at indmeldes i et andet dagtilbud.
  • Tilflytter et udsat boligområde, uden at indmeldes i dagtilbud.

I Holbæk Kommune er målgruppen børn og forældre bosat i to af boligforeningens Lejerbos afdelinger i Vangkvarteret.

Forældrene kan alternativt, før det obligatoriske læringstilbud i en daginstitution påbegyndes, søge om tilladelse til selv at varetage indsatsen. Hvis forældrene selv står for indsatsen, har kommunen ansvaret for at føre tilsyn med, at forældrenes indsats står mål med og lever op til det overordnede formål med det obligatoriske læringstilbud.

Det obligatoriske læringstilbud skal stilles gratis til rådighed for forældrene. Forældrene skal selv sørge for eller særskilt betale for bleer og frokost, mens barnet er til stede i det obligatoriske læringstilbud.

Hvis forældrene ikke bakker op om det obligatoriske tilbud (f.eks. ved at barnet eller forældre ikke møder frem og deltager) skal kommunen træffe afgørelse om standsning af børneydelsen.

Aktuelt bor der ca. 45 børn i alderen 0-2 år i de to boligforeninger, der er defineret som udsat. Heraf går langt de fleste børn i daginstitution senest fra 1 årsalderen. Ud fra den aktuelle børnesammensætning vurderes det, at det sandsynligvis tidligst bliver aktuelt at tilbyde et eller flere børn et obligatorisk læringstilbud fra slutningen af indeværende år.

Som udgangspunkt forventes det dog – blandt andet via indsats fra sundhedsplejen - at de fleste børn fra målgruppen er indmeldt og går i et almindeligt dagtilbud når barnet fylder 1 år, så det obligatoriske læringstilbud ikke bliver aktuelt i Holbæk Kommune.

 

Forslag til rammer for det obligatoriske læringstilbud til 1årige fra udsatte boligområder

I bilaget beskrives de lovgivningsmæssige forhold for det obligatoriske læringstilbud sammen med forslag til rammerne for læringstilbuddet i Holbæk Kommune.

I overskrifter er udgangspunktet for forslaget til rammer, at:

  • Der tages afsæt i, at flest mulige børn bosat i de to boligforeninger i Holbæk by er indmeldt i et almindeligt dagtilbud fra 1-årsalderen.
  • Det obligatoriske læringstilbud og herunder placering af de 25 timer tilrettelægges målrettet den enkelte familie indenfor de rammer, der er fastsat via lovgivningen.
  • Tilbuddet varetages af et børnehus, der er beliggende indenfor en rimelig afstand af familiernes bopæl. Det vil fra starten være Børnehuset Bispehøjen, der varetager tilbuddet.
  • I de tilfælde, hvor forældrene vælger at de selv vil varetage det obligatoriske læringstilbud, vil det være dagplejen der står for tilsynet, da dagplejen i forvejen har erfaring med at fører tilsyn i private hjem.
Økonomiske konsekvenser

Tildelingen af ressourcer til det børnehus, der varetager opgaven, vurderes individuelt. Som minimum tildeles ressourcer svarende til en almindelig dagtilbudsplads til aldersgruppen 0-2 år.     

Det er ved fremsættelsen af lovforslaget skønnet, at det obligatoriske læringstilbud vil påføre kommunerne udgifter på 24,2 mio. kr. i 2019, 64,8 mio. kr. i 2020 og 81,4 mio. 2021 og årligt herefter. Det forventes, at kommunerne bliver kompenseret herfor ved kommunenaftalen.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Det vurderes, at forslaget ikke har miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Lovgrundlag – link

Lov nr. 1529 om ændring af dagtilbudsloven og lov om en børne- og ungeydelse (Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder).

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-08-2019

Indstillingen godkendt.



caseno19-25686_#5008724_v2_holbæk kommunes rammer for obligatorisk læringstilbud til etårige børn i udsatte boligområder.pdf

Bilag

Holbæk Kommunes rammer for obligatorisk læringstilbud til etårige børn i udsatte boligområder


101. Beslutning om undersøgelse af muligheder for genetablering af 7. - 9. klasse på skoleafdeling St. Merløse

Beslutning om undersøgelse af muligheder for genetablering af 7. - 9. klasse på skoleafdeling St. Merløse
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. der sættes en undersøgelse i gang, der skal belyse fordele og ulemper ved genetablering af udskolingen (7.- 9. klasse) på Kildedamsskolen afd. St. Merløse
Beskrivelse af sagen

I forbindelse med kommunalbestyrelsens møde den 19. juni 2019 modtog Udvalget for Børn og Skole en underskriftindsamling. Her har knap 560 personer skrevet under på, at de ønsker overbygningen (7. – 9. klasse) tilbage på skoleafdelingen i St. Merløse. De fleste er fra St. Merløse, men der er også underskrifter fra borgere fra fx Ugerløse, Tølløse og Ringsted.

For at Udvalget for Børn og Skole kan vurdere mulighederne i et sådant forslag forslår administrationen, at udvalget sætter en undersøgelse i gang, der belyser de forskellige aspekter (fordele og ulemper) ved en genetablering af udskolingen på skoleafdelingen St. Merløse.

Undersøgelsen vil i overskrifter primært omhandle de økonomiske og faglige aspekter ved en etablering af en overbygning i på skoleafdelingen i St. Merløse.

Undersøgelsen vil kunne være gennemført sådan, at udvalget kan få undersøgelsens resultater forelagt på udvalgets møde i oktober 2019.

Ved ændringen af Holbæk Kommunes skolestruktur i 2012 blev antallet af skoleafdelinger med udskoling reduceret fra 15 til 9. I den forbindelse blev udskolingen i St. Merløse flyttet til skoleafdelingen i Tølløse. Skoleafdelingen i St. Merløse er en ét sporet skole – og har siden 2012 været en skole med klassetrinene 0. – 6. klasse og med udskoling i Tølløse for 7. – 9. årgang.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-08-2019

Indstillingen godkendt.





102. Drøfte dialogmøder med skolebestyrelserne efterår 2019

Drøfte dialogmøder med skolebestyrelserne efterår 2019
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Drøftelsessag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. emner til dialogmøderne med skolebestyrelserne drøftes
Beskrivelse af sagen

Udvalget for Børn og Skole holder dialogmøder med skolebestyrelserne fra september – november 2019 på følgende dage:
 

Den 18. september (skolebestyrelsen for Kildedamsskolen)

Den 1. oktober (skolebestyrelsen for Holbæk By skole)

Den 24. oktober (skolebestyrelsen for Skovvejen skole)

Den 7. november (skolebestyrelsen for Katrinedal skole) 


Udvalget bedes drøfte emner til dialogmøderne – ud over det bestyrelserne måtte ønske at drøfte.

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-08-2019

Drøftet.





103. Orientering om skolernes arbejde med røgfri skoletid og mad- og måltidspolitik/sundhedsstrategi

Orientering om skolernes arbejde med røgfri skoletid og mad- og måltidspolitik/sundhedsstrategi
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Orienteringssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:
 

  1. orientering om skolernes arbejde med røgfri skoletid samt mad- og måltidspolitik til tages til efterretning
Beskrivelse af sagen

På udvalgsmøde den 30.01.2019 besluttede udvalget at indføre røgfri skoletid og forbud mod energidrik fra starten af skoleåret 2019/2020. Beslutningen blev truffet på baggrund af høring i skolebestyrelserne. I samme forbindelse blev det besluttet at bede skolebestyrelserne orientere udvalget om, hvordan de arbejder med hhv. røgfri skoletid og mad- og måltidspolitik/sundhedsstrategi i juni 2019.  Bestyrelserne blev bedt om kort at gøre rede for:

  • Hvordan skolebestyrelsen og skolen arbejder med implementering af røgfri skoletid og forbud mod energidrik.
  • Hvorvidt der er vedtaget en sundhedsstrategi, mad- og måltidspolitik, bevægelsespolitik eller lignende, og hvordan skolebestyrelsen og skolen arbejder med implementering af dette.

Orienteringernes fokus er derfor på skolebestyrelsernes arbejde og ikke det daglige pædagogiske arbejde.

Som en hjælp til skolerne i forhold til implementering af røgfri skoletid, har Fagcentret i slutningen af maj 2019 sendt skolerne understøttende materiale omkring rygeforebyggelse og røgfri skoletid. Dette indeholder værktøjer og råd til implementering, håndhævelse og supplerende tiltag samt info om rygeforebyggelse og rygestop for lærere og elever. En skabelon for mad- og måltidspolitik er under udarbejdelse. Denne baseres på de officielle anbefalinger, som skolerne kan tage udgangspunkt i, når der arbejdes generelt med politikken og altså også i forhold til energidrik.

I 2019 er der fra sundhedsmidlerne tilført en pulje på 200.000 kr., som er øremærket til rygeforebyggelse. Midlerne vil i efteråret 2019 blive anvendt til at understøtte skolernes arbejde med røgfri skoletid.

De fem skolebestyrelser har fremsendt orienteringer omkring deres arbejde med mad- og måltidspolitik samt røgfri skoletid.

Bestyrelsernes og skolernes arbejde med implementering

Bestyrelserne ved Kildedamsskolen, Katrinedal og Holbæk By Skole fortæller, at de har diskuteret emnerne røgfri skoletid samt mad og sundhed i løbet af første halvdel af 2019. De skriver samtidigt, at der løbende arbejdes med forebyggelse på skolerne, både i det almindelige pædagogiske arbejde og på Katrinedalskolen i årlige temauger.

I det kommende skoleår vil skolerne sætte øget fokus på emnerne. På Katrinedalskolen har eleverne mulighed for at købe mad på alle afdelinger. Skovvejens Skoles bestyrelse skriver, at de har afventet det understøttende materiale fra Fagcentret og forventer at sætte fokus på emnerne i det kommende skoleår. Børnespecialcentret oplever ikke problemer med rygning og energidrik og arbejder derfor ikke aktivt med dette, men arbejder løbende med sund kost.

Vedtagne sundhedsstrategier

Børnespecialcentret og Katrinedalsskolens har vedtagne mad- og måltidspolitikker, og Holbæk By Skoles bestyrelse har vedtaget en overordnet strategi, hvori de blandt andet forholder sig til sundhed. Kildedamsskolen har en vedtagen handleplan for trivsels – og sundhedspolitik, som bestyrelsen forventer at revidere i det nye skoleår. Decentralt arbejder de videre med den gamle politik indtil bestyrelsen har vedtaget en ny. Også på Skovvejens skoleafdelinger arbejdes der med tidligere vedtagne politikker indtil en samlet politik for Skovvejens Skole vedtages i løbet af efteråret.

Bestyrelsernes orienteringer er vedlagt som bilag. Skolernes sundhedsstrategier/kostpolitikker kan findes på skolernes hjemmesider.

Økonomiske konsekvenser

Det forudsættes, at der anvendes 200.000 kr. i 2019 af midler fra sundhedspuljen, der i forvejen er målrettet rygeforebyggende indsatser til at understøtte skolernes realiseringen af røgfri skoletid.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Sagshistorik, henvisninger

Udvalget for Børn og Skole den 30.01.2019: 12. Beslutning om røgfri skoletid og forbud mod energidrik

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-08-2019

Taget til efterretning.



caseno19-28462_#5001251_v1_skolebestyrelsernes orienteringer.pdf

Bilag

Skolebestyrelsernes orienteringer


104. Orientering om projekt fælleshaver i Knabstrup

Orientering om projekt fælleshaver i Knabstrup
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Orienteringssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. orientering om projektidé fælleshaver ved Knabstrup Skole og Børnehus tages til efterretning
Beskrivelse af sagen

Udvalget for Børn og Skole, Udvalget for Kultur og Fritid og Projektudvalget for Udvikling af Lokalområderne holdt dialogmøde den 11. juni 2019. Temaet for mødet var hvilke initiativer, der er opstået og eventuelt skal til politisk behandling i kølvandet på samarbejdet i Knabstrup sætter kurs.

Her blev det aftalt, at projekt fælleshaver ved skole og børnehuset i Knabstrup sættes på dagsordenen til Udvalget for Børn og Skoles udvalgsmøde i august 2019.


Baggrund - Knabstrup sætter kurs

Projektudvalget for Udvikling af Lokalområderne, Udvalget for Børn og Skole og Udvalget for Kultur og Fritid besluttede i september 2018, at samarbejde om en særlig indsats i Knabstrup. Den demografiske udvikling i Knabstrup talte for en dialog om hele lokalområdets udvikling – herunder holdbare løsninger for alle kommunens ejendomme – Skole, Børnehus og Hal.

Udvalget for Børn og Skole og kommunalbestyrelsen besluttede efteråret 2018, at etablere et nyt tidssvarende børnehus i Knabstrup med særligt fokus på synergier til skolen. Samlingen af skole og dagtilbud kan styrke samarbejdet, gøre overgangen mellem dagtilbud og skole lettere og mere tryg for børn og forældre, og de nye fysiske rammer for dagtilbud/skole vil i endnu højere grad end i dag kunne bidrage til at understøtte aktiviteter i lokalsamfundet.

I et 100 dages forløb – kaldet Knabstrup sætter kurs - har Knabstrups indbyggere sat kursen for byens udvikling. Det er sket i samarbejde med politikere og kommunale medarbejdere. Den 27. januar 2019 lød startskuddet for hele samarbejdet om Knabstrups fremtid ved en workshop i Knabstrup Hallen. Startskuddet var fuld af visioner, og siden da har arbejdsgrupper udvalgt idéer og søsat konkrete projekter, der tilsammen sætter kursen for byens fremtid. Første milepæl for Knabstrups udvikling blev sat ved en 100 dages fest 24. maj 2019. Her fremviste seks arbejdsgrupper produkter, erfaringer og planer.

Rapporten om Knabstrup sætter kurs er vedhæftet som bilag.

Projektidé
Som en del af Knabstrup sætter kurs, er der opstået en projektidé om skolehaver i Knabstrup. Ideen bag skolehaverne er, at det kan medvirke til at styrke Knabstrup som landsby, sætte fokus på fællesskab og nærhed, bæredygtig udnyttelse af landbrugsjord samt formidling af natur. Ligeledes er der et ønske om, at der sideløbende med skolehaverne etableres fælleshaver for borgerne i Knabstrup.

I rapporten Knabstrup sætter kurs er projektidéen kort beskrevet. Initiativtager er nabo til skolen (Tornesminde) og ejer af den tilstødende landbrugsjord.

Hvis projektet får fødder at stå på, er planen, at haverne skaber et læringsrum. Her kan børn og unge styrke deres fortrolighed med og forståelse for råvarers rejse, økologi, madkvalitet og sund levevis. Konceptet ’Haver til Maver’ er en inspiration til, hvordan mulige fælleshaver i Knabstrup kan organiseres.

Vedlagt er bilag udarbejdet af initiativtagerne, som uddyber projektidéen.

Status – fra rapporten Knabstrup sætter kurs
I rapporten, Knabstrup sætter kurs, er følgende fremhævet, som nogle af de næste skridt i et muligt projekt.

  • Der skal ske en afklaring af fælleshavernes organisering, herunder drift og lønninger.
  • Fonde og puljer kan være en hjælp til opstart af projektet med fælleshaver, og derfor kan disse søges.
  • Det skal undersøges, om Holbæk Kommune har muligheder for at indgå projektet.


Projektet er pt. på idéplan. Skolens medarbejdere, elever og forældre har ikke været involveret i projektidéen. Men skolens ledelse og medarbejdere er positive overfor idéen.

Skolens ledelse vurderer, at der i skolens budget, sådan som økonomien pt. ser ud, ikke er mulighed for at støtte projektet økonomisk. En involvering af skolebestyrelsen og deres tilsagn er helt afgørende for, at det kan lykkes. 

Forprojekt
Børnehuset Kirsebærhaven og SFOen i Knabstrup har i samarbejde med Tornesminde og Knabstrup Lokalforum søgt om midler til et for-projekt. For-projektet indebærer, at der etableres køkkenhaver, som børnene medvirker til dyrkningen af – og grøntsagerne bruges i forbindelse med undervisning og læring i børnenes hverdag. For-projektet har pt. fået bevilliget 20.000 kr. fra det Arnstedstske Familiefond.

Det videre samarbejde om projektet
Indtil nu har arbejdsgruppen ”Aktivt børneliv” under Knabstrup sætter kurs været understøttet af administrativ leder på Skovvejen skole. Det videre samarbejde mellem initiativtagere og Holbæk Kommune fortsætter via skolen og børnehuset i Knabstrup.

Det næste skridt i et samarbejde kan være: 

  • Involvering og drøftelse med Skovvejens dagtilbuds- og skolebestyrelse – om konkret samarbejde og afklaring af mulighed for økonomisk støtte.
  • Involvering af elevråd
  • Afdækning af muligheder for økonomisk støtte fra fonde – i samarbejde med Holbæk Kommunes fundraisere
  • Involvering af kultur og fritid og afdækning af mulige samarbejdsrelationer.
Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Sagshistorik, henvisninger

Projektudvalget for Udvikling af Lokalområdernes den 18. juni 2019, 3. Opsamling og evaluering af Knabstrup sætter Kurs 

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-08-2019

Taget til efterretning.



caseno19-28602_#5003637_v1_rapport for knabstrup sætter kurs.pdf
caseno19-28602_#5003657_v1_skolehaver ved knabstrup skole - præsentation af projektidé.pdf

Bilag

Rapport for Knabstrup sætter kurs
Skolehaver ved Knabstrup Skole - præsentation af projektidé


105. Orientering om udgiftsdrivere

Orientering om udgiftsdrivere
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Orienteringssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. orientering om udgiftsdrivere tages til efterretning
Beskrivelse af sagen

På hvert møde i de stående udvalg præsenteres udvalget for udgiftsdrivere for hvert af udvalgets politikområder.

Udgiftsdriverne giver overblik og indblik i centrale dele af udvalgets økonomi, og gør det overskueligt for udvalgene at følge den økonomiske udvikling på væsentlige dele af hvert politikområde.

Udgiftsdriverne er koblet til budgetforudsætningerne og kan derfor understøtte såvel budgetrevisioner i dette år som drøftelser af budgettet for 2020-2023. Udgiftsdriverne er udvalgt, så de enten repræsenterer store andele af budgettet eller svært styrbare områder. I begge tilfælde kan det ved budgetoverskridelser medføre et stort merforbrug.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-08-2019

Taget til efterretning.





106. Orienteringer

Orienteringer
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Orienteringssag

Beskrivelse af sagen

Eventuelle orienteringer fra formanden

  • Udvalgets besøgsrunde

Eventuelle orienteringer fra medlemmerne

Eventuelle orienteringer fra direktionen

  • Orientering om samarbejde om overgang ml. børnehave og skole på baggrund af en henvendelse fra forældre med barn i Vipperød.
     
  • Materialet ”Få flere til at bruge folkeskolen” tilsendt fra partnerskab bestående af skolelederforeningen, KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Danmarks Lærerforening, BUPL, Lederforeningen i BUPL, Danske Skoleelever, og Skole og Forældre. Se vedlagte brev og inspirationsmateriale.

 

Forventede sager på udvalgets møde den 25. september 2019

  • Drøfte program for skolekonference
  • Orientering om status på igangsatte anlægsprojekter – børnehuse
  • Orientering om årsrapport 2018/19 for tilsyn med undervisning på dagbehandlingstilbud

 

Forventede sager på udvalgets møde den 30. oktober 2019

  • Beslutning om ny styringsmodel for specialundervisning
  • Status på realisering af anbefalinger på dagtilbuds- og skoleområdet
Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-08-2019

Behandlet.



caseno19-2106_#5001047_v1_inspirationsmateriale brev fra folkeskolen. vores. hele livet..pdf
caseno19-2106_#5001059_v1_skolelederforeningen, brug vores folkeskole.pdf

Bilag

Inspirationsmateriale: Brev fra Folkeskolen. Vores. Hele livet.
Skolelederforeningen, Brug vores folkeskole


107. Underskriftsark

Underskriftsark