UDVALG

Udvalget for Børn og Skole

MØDE

Referat

STED

Mødelokale 6, Rådhuspladsen 1

STARTTIDSPUNKT

5/29/2019 12:30:00 PM

SLUTTIDSPUNKT

5/29/2019 2:30:00 PM


PUNKTER

69. Godkendelse af dagsorden til mødet den 29. maj 2019
70. Godkendelse af anbefalinger på dagtilbuds- og skoleområdet
71. Godkendelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område 2019
72. Beslutning om høring om principper for ny styringsmodel for specialundervisning
73. Beslutning om fysiske rammer for børne- og ungetandplejen
74. Drøftelse af budget 2020-2023
75. Orientering om udgiftsdrivere - maj 2019
76. Orientering om implementering af Aula 2019 skoleområdet
77. Orientering om status på Fraværsprojektet: etablering af indsatser til at mindske fravær i folkeskolen
78. Orientering om resultater fra trivselsmålingen i folkeskoler
79. Orientering om status på sproglig udvikling for to-sprogede børn og undervisning i dansk som andetsprog i 0.-1.kl
80. Orientering om klassedannelse for skoleåret 2019/20
81. Orienteringer
82. Underskriftsark



69. Godkendelse af dagsorden til mødet den 29. maj 2019

Godkendelse af dagsorden til mødet den 29. maj 2019

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole
 

Beslutningssag


Indstilling

Administrationen indstiller, at:

1. dagsorden til mødet den 29. maj 2019 bliver godkendt.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 29-05-2019

Mona Rosenberg Larsen (A) deltog ikke under dette punkt.

Godkendt.

 



caseno19-13282_#4939037_v1_program til den 29.05.2019.pdf

Bilag

Program til den 29.05.2019


70. Godkendelse af anbefalinger på dagtilbuds- og skoleområdet

Godkendelse af anbefalinger på dagtilbuds- og skoleområdet

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag


Indstilling

Administrationen indstiller, at

  1. Udvalget for Børn og Skoles anbefalinger udarbejdet på baggrund af evalueringen af dagtilbuds- og skolestrukturen godkendes. Anbefalingerne indeholder fem tiltag:

 

a.      Styrke nærledelse på dagtilbuds- og skoleområdet

b.      Styrke de lokale børnehuses og skolers særkende

c.      Styrke forældre- og elevindflydelsen

d.      Styrke medarbejderindflydelse

e.      Justeret tildelingsmodel - økonomisk bæredygtige skoleafdelinger

 

  1. anbefalinger til at styrke nærledelse på skoleområdet udarbejdet af Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering godkendes.

 

  1. Udvalget for Børn og Skole sikrer i samarbejde med skoler og dagtilbud, at alle anbefalinger udmøntes i konkrete lokale initiativer.

 

  1. administrationen giver løbende Udvalget for Børn og Skole status på udmøntning af de samlede anbefalinger, første gang i oktober 2019.

Beskrivelse af sagen

Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 10. april 2019, at Udvalget for Børn og Skole skulle arbejde videre med anbefalinger til at styrke de lokale børnehuses og skolers særkende, styrke forældre- og elevindflydelse, styrke medarbejderindflydelsen samt udarbejde justeret tildelingsmodel på skoleområdet.

Desuden blev det besluttet, at projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering skulle færdiggøre undersøgelse af de pædagogiske lederes ledelsesrum på skoleområdet – og udarbejde anbefalinger til at styrke nærledelse på skoleområdet.

Der foreligger nu en indstilling til politisk godkendelse af de samlede anbefalinger, som er udarbejdet på baggrund af evaluering af dagtilbuds- og skolestrukturen og projektudvalgets undersøgelse.

Baggrund
Kommunalbestyrelsen besluttede i april 2018 en procesplan for videreudvikling af kommunens dagtilbud og skoler. Procesplanen understøttes af og spiller sammen med Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram for 2019, som blev besluttet i august 2018.

Ambitionen med procesplanen er at skabe et beslutningsgrundlag for en politisk beslutning om konkrete indsatsområder, der kan styrke børns læring og trivsel i dagtilbud og skoler – samt at belyse om der er strukturelle eller økonomiske rammer, som Kommunalbestyrelsen vil ændre eller tilpasse for at udvikle området.

Som en del af procesplanen er der gennemført en evaluering af dagtilbuds- og skolestrukturen. Formålet med denne evaluering var at undersøge, om der var behov for strukturelle justeringer eller ændringer for at sikre en dagtilbuds- og skolestruktur, som bedst muligt understøtter børn og elevers læring og trivsel.

Kort om dagtilbuds- og skolestrukturen der trådte i kraft pr. 1. august 2016
Den ny område- og ledelsesstruktur for dagtilbud og skoler, der trådte i kraft 1. august 2016, betød, at de tidligere otte skoler og otte dagtilbud blev til fire skoler og fire dagtilbud, der er organiseret områdevis. I forbindelse med strukturændringen blev der ikke ændret i antallet af skoleafdelinger/børnehuse.

Den ny struktur var dels begrundet i økonomi, hvor der blev opnået en besparelse på 10 mio. kr., og dels i ønsket om, at øge børnenes læring og trivsel ved at styrke sammenhængen mellem dagtilbud og skole.

I strukturen fra 2016 er der bl.a. lagt vægt på at styrke og udvikle den faglige pædagogiske ledelse generelt og på de enkelte afdelinger. Det er f.eks. sket ved at tydeliggøre opgavefordelingen mellem de pædagogiske ledere og områdeleder, samt ved at etablere fire administrative centre – et i hvert område – som varetager administrative opgaver på tværs af dagtilbud og skole.
 

Evaluering af strukturen
Udvalget for Børn og Skole har (jf. Kommunalbestyrelsens procesplan) i perioden april 2018 – januar 2019 gennemført en evaluering af dagtilbuds- og skolestrukturen. Det er sket ved:

  • Dialogmøder med forældrebestyrelser, skolebestyrelser, områdeledelser og fællestillidsrepræsentanter.
  • Udvalgets drøftelser af kerneelementer i den nuværende struktur – herunder tildelingsmodel (økonomi).
  • Arbejdspladsvurdering- og trivselsmåling hvor alle medarbejdere på dagtilbuds- og skoleområdet har besvaret specifikke spørgsmål vedr. dagtilbuds- og skolestrukturens betydning for medarbejderne.
  • Dialogmøder med forældre i de fire dagtilbuds- og skoleområder.

Desuden har Projektudvalget for afbureaukratisering og decentralisering gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens lokalfora, som også har indgået i udvalgets materiale.

Hvad viser evalueringen?
Generelt er det udvalgets indtryk, at de fleste deltagere i dialogmøderne ikke efterspørger en grundlæggende ny struktur på hele området. Specifikt har forældrebestyrelser og skolebestyrelser anbefalet at bibeholde den nuværende struktur af hensyn til stabilitet, styring og mulighederne for at holde fokus på udvikling af børns læring og trivsel.

I udvalgets dialog med dagtilbuds- og skolebestyrelser, medarbejdere og ledere har der vist sig at være nogle gennemgående temaer. De er nævnt nedenfor – og er det, som deltagerne i evalueringen generelt mener, der skal arbejdes med og styrkes inden for den nuværende struktur.

Temaerne er:

  • Styrke nærledelsen
  • Styrke de lokale børnehuses og skolers særkende
  • Styrke forældre- og elevindflydelse
  • Styrke medarbejderindflydelse
  • Ny tildelingsmodel - økonomisk bæredygtighed og budgetfordelingen mellem skolerne

Det var disse temaer, som Kommunalbestyrelsen på møde den 10. april 2019 besluttede, at Udvalget for Børn og Skole samt Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering skulle arbejde videre med.

Temaerne er uddybet i udvalgets opsamling på evalueringen, se vedlagte bilag.
 

Udvalget for Børn og Skoles anbefalinger
Udvalget har på baggrund af evalueringen udarbejdet en række anbefalinger.

En udmøntning af anbefalingerne indebærer følgende:

a. Styrke nærledelsen

Udvalget for Børn og Skole anbefaler, at der på hver skoleafdeling og børnehus er én daglig leder, som er med til at tegne skolens eller børnehuset særlige kvaliteter, styrker og kultur. Den konkrete udmøntning sker i samarbejde med dagtilbuds- og skolebestyrelserne, så løsninger imødekommer lokale behov. Anbefalingen er i tråd med de anbefalinger om styrkelse af nærledelse på skoleområdet, som projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering har udarbejdet.

b. Styrke de lokale børnehuses og skolers særkende

Udvalget for Børn og Skole anbefaler, at der besluttes en forenkling af navnene på de enkelte skoleafdelinger, som kan være med til at synliggøre skolen i lokalsamfundet. Konkret sådan at det lokale skolenavn fremhæves, så det fx hedder ”Tuse skole, område Katrinedal” i stedet for som nu, ”Katrinedalskolen afdeling Tuse”. Ændringen iværksættes for det kommende skoleår.

Endvidere ønsker udvalget at bede bestyrelserne om - i samarbejde med forældre-/afdelingsrådene og elevråd – at arbejde med at synliggøre områdets børnehuse og skoleafdelingernes kvaliteter og styrker. Til brug for ledernes og bestyrelsernes arbejde udarbejder administrationen et arbejdspapir, der bl.a. giver forslag til, hvordan kan den lokale ledelse, forældreråd og bestyrelse kan arbejde med denne opgave. 

c. Styrke forældre- og elevindflydelse

Udvalget anbefaler at styrke elevrådsarbejdet og elevindflydelsen i kommunens folkeskoler. Den konkrete indsats besluttes i udvalget for Børn og Skole i efteråret 2019. Der nedsættes en arbejdsgruppe, som udarbejder et oplæg til, hvordan elevindflydelsen kan styrkes. Arbejdsgruppen sammensættes af blandt andet repræsentanter fra de fire skolers elevråd, ungdomsrådet, UngHolbæk og skolerne.

Endvidere ønsker udvalget, at bestyrelserne bedes om - i samarbejde med de lokale afdelings-/forældreråd samt den lokale leder, at sætte fokus på og aftale hvordan man lokalt bedst kan styrke den lokale forældreindflydelse.

Ved alle dagtilbud er der forældreråd, men der er ikke afdelingsråd ved alle skoleafdelinger, bl.a. fordi forældrene ikke alle steder har bakket op om afdelingsrådene ved at stille op. I stedet arbejdes med andre former for forældreindflydelse tæt på den enkelte klasse og elevernes hverdag. Etablering af afdelingsråd forudsætter forældrenes opbakning – og som en hjælp til bestyrelsernes videre arbejde med denne indsats er der brug for yderligere viden om, hvordan forældreindflydelsen bedst kan styrkes. Administrationen nedsætter en arbejdsgruppe, der dels skal indhente erfaringer med den nuværende organisering af forældreindflydelse – og dels skal indsamle generel viden om forældreindflydelse fra fx Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og organisationen Forældre og Skole.

Materialet fra arbejdsgruppen skal hjælpe bestyrelserne og kan danne afsæt for konkrete forslag til styrkelse af forældreindflydelsen, som udvalget tager stilling til inden udgangen af 2019.

d. Styrke medarbejderindflydelse

Udvalget for Børn og Skole anbefaler, at administrationen i samarbejde med fællestillidsrepræsentanterne tilrettelægger en proces, der skal styrke de lokale TRIOers (tillids- og arbejdsmiljørepræsentant og leder) rolle – og dermed den lokale medarbejderindflydelse. 

e. Justeret tildelingsmodel - økonomisk bæredygtige skoleafdelinger

Udvalget for Børn og Skole anbefaler, at administrationen udarbejder et oplæg til en tildelingsmodel på skoleområdet, hvor især de små skoleafdelingers sårbarhed overfor udsving i elevtal sikres. Justeringen vil enten fordre omfordeling mellem skoleafdelinger, hvilket vil udfordre økonomien på de store skoleafdelinger, og dermed ikke løse budgetudfordringerne på det samlede skoleområde. Alternativt vil det fordre en øget tildeling til skoleområdet. En konkret stillingtagen til sidstnævnte anbefales at indgå som et led i kommunalbestyrelsens budgetforhandlinger for budget 2020.

Budgetfordelingen mellem skolerne sker i den nuværende tildelingsmodel primært ud fra elevtal, hvoraf 20 % af budgettildelingen til skolerne sker på baggrund af elevernes socio-økonomiske kriterier (elevernes økonomiske og sociale baggrund). Udvalget anbefaler, at kriterierne genberegnes på ny, da de nuværende kriterier senest er beregnet i 2012.

Desuden ønsker udvalget, at der arbejdes videre med en ny styringsmodel for specialundervisningen. Udvalget drøfter i maj principper for en ny model med henblik på høring efterfølgende.


Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentraliserings anbefalinger
Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering har gennemført en analyse af de pædagogiske lederes ledelsesrum. Desuden har projektudvalget gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt lederne på skoleområdet. Projektudvalget har 6 anbefalinger, som fremgår nedenfor. Uddybning af projektudvalgets anbefalinger er vedlagt som bilag.

  • Daglige ledelse i lokalområdet
  • der skal være en daglig leder på hver skoleafdeling, som er primær leder på afdelingen.
  • den daglige leder er skolens ansigt udadtil overfor forældre, elever og lokalområdet, og er dem som samler og koordiner lokalt.
  • den daglige leder skal være det lokale bindeled mellem skolen og lokalsamfundet, og have tid til at opdyrke samarbejder mellem skoleafdeling og lokalsamfundet.
  • den daglige leder får ansvar for den strategiske udvikling i samarbejde med medarbejderne på skoleafdelingen.

 

  • Overgang fra dagtilbud til ungdomsuddannelse
  • der skal skabes en mere synlig og tydelig overgang mellem dagtilbud og skole, samt mellem skole og ungdomsuddannelse
  • ansvaret for overgange skal lægges ud til den daglige leder. Lokale forhold bør spille ind i forhold til, hvordan man vælger at løse opgaven.

 

  • Fastholdelse og efteruddannelse af uddannede medarbejdere
  • den daglige leder får kompetencen i forhold til sikre relevant efteruddannelse af medarbejdere.
  • den daglige leder får kompetencen til at sikre, at medarbejdere der arbejder uden for sit linjefag, kan tilbydes kurser eller efteruddannelse, bl.a. for at kunne fastholde medarbejderen.

 

  • Fastholdelse og udvikling af dygtige daglige ledere
  • dygtige daglige ledere skal blive dygtigere, og der udarbejdes en handleplan for, hvordan kommunen udvikler, fastholder og kompetenceudvikler dygtige daglige ledere.
  • man skal være bedre til at sikre, at dem der ikke egner sig til at være ledere, ikke skal bedrive ledelse.
  • der udarbejdes en plan for rekruttering, med fokus på muligheder for opgradering af alm. medarbejdere til ledere, og på mulighed for at rekruttere kommende ledere på tværs af skoler og afdelinger.

 

  • Tydelig ansvars- og opgavefordeling
  • der udarbejdes en præcisering af ansvars- og opgavefordelingen mellem områdeledere og daglige ledere, herunder hvem der har ansvaret for nærledelse.
  • den daglige leder har opgaven med og ansvaret for, at sikre inddragelse af de lokale afdelingsråd.
  • den daglige leder skal have ansvar for at sikre netværk og sparring, hvor det er relevant.

 

  • Hjælp til at blive i det spor, der er lagt
  • det politisk niveau nøje overvejer omfanget af krav, projekter eller målsætninger, som iværksættes på skoleområdet.
  • at der tages særligt hensyn til at sikre, at allerede igangsatte indsatser og programmer er færdigt implementeret og evalueret, inden der iværksættes nye.
  • det tydeliggøres, at ansvaret herfor både påhviler Udvalget for Børn og Skole, kommunalbestyrelsen og kommunens ledelse.

Økonomiske konsekvenser

Udvalget for Børn og Skoles anbefalinger udmøntes inden for dagtilbuddenes og folkeskolernes budgetramme – med undtagelse af anbefalingen om økonomisk bæredygtige skoleafdelinger. Her anbefales, at en konkret stillingtagen til eventuelt at øge tildelingen til skolerne sker i forbindelse med budgetforhandlingerne for budget 2020.

Anbefalingen om en daglig leder på hvert børnehuse og skoleafdeling vil indenfor skolernes budgetter udgøre en udgift på 0,6 mio. kr. og på dagtilbudsområdet en udgift på 3,6 mio. kr.. Midlerne vil skulle anvendes til rekruttering af ledere til de børnehuse samt en skoleafdeling, hvor der i dag er delt ledelse mellem to børnehuse og delt ledelse af en skoleafdeling. Desuden må forventes et funktiontillæg til daglige ledere på de større skoleafdelinger.

I forhold til anbefalingen om at fremhæve det lokale skolenavn er der en udgift på 500 kr. (ex moms) pr. skilt, der skal fornys (et pr. afdeling).

Anbefalingerne fra projektudvalget har ikke økonomiske konsekvenser med undtagelse af anbefalingen om en daglig leder på hver matrikel. Det udgør som nævnt ovenfor en ekstra udgift på 0,6 mio. kr., som udmøntes inden for skolernes budgetter.


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 29-05-2019

Mona Rosenberg Larsen (A) deltog ikke under dette punkt.

Indstilles godkendt. Udvalget understreger, at anbefalingerne, herunder de økonomiske konsekvenser af anbefalingerne, skal udmøntes i konkrete beslutninger, som Udvalget for Børn og Skole efterfølgende tager politisk stilling til.

 



caseno18-47539_#4936514_v1_anbefalinger fra projektudvalget for afbureaukratisering og decentralisering til styrket nærledelse .pdf
caseno18-47539_#4843272_v1_opsamling på evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur. godkendt 30. januar 2019.pdf

Bilag

Anbefalinger fra projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering til styrket nærledelse og ledelsesrum på folkeskoleområdet
Opsamling på evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur. Godkendt 30. januar 2019


71. Godkendelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område 2019

Godkendelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område 2019

Sagsgang og sagstype

Socialudvalget, Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse, Udvalget for Børn og Skole, Kommunalbestyrelsen


Indstilling

Administrationen indstiller, at

  1. Sagsbehandlingsfristerne 2019 på det sociale område godkendes

Beskrivelse af sagen

Kommunalbestyrelsen er efter § 3, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område forpligtet til at fastsætte og offentliggøre frister for, hvor lang tid der må gå, før der træffes afgørelse, når kommunen modtager en ansøgning eller anden henvendelse på det sociale område.

Administrationen har udarbejdet vedhæftede oversigt over sagsbehandlingsfristerne på det sociale område. Sagsbehandlingsfristerne skal være tilgængelige på kommunens hjemmeside.

Alle sager skal behandles så hurtigt som muligt. De anførte frister for sagsbehandlingstiden er generelle. Det betyder, at nogle sager bliver afsluttet hurtigere, men der kan være sager, hvor den generelle sagsbehandlingsfrist ikke kan overholdes. Det kan f.eks være særligt komplicerede sager, hvor der skal indhentes erklæringer fra andre myndigheder eller eksterne personer.

Hvis det sker, at en ansøgning i en konkret sag ikke kan færdigbehandles inden fristens udløb, skal ansøgeren orienteres om grunden til forsinkelsen, og om hvornår der kan forventes at foreligge en afgørelse.

Ændringer i forhold til 2018.

Pensionsnævnet er overgået til AKBI pr. 1. januar 2019. I den forbindelse har AKBI justeret interne frister og arbejdsgange, så de overholder loven og læner sig op ad Ankestyrelsens anvisninger.

Læring og Trivsel, Børneindsatsen har 3 ændringer på dagtilbudsloven, henholdsvis tilskud til privat pasning, kombinationstilbud og pasning af eget barn samt 1 sproglig rettelse af servicelovens § 50.

Overlevelseshjælp efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik er blevet tilføjet som et særskilt punkt under enkeltydelsesområdet.

Herudover er der få ændringer idet borgerservice har overtaget ansvaret for nogle opgaver som fremgår af side 1 og 2 i bilaget. Der er ikke tale om ændringer i sagsbehandlingsfristerne.

Afslutningsvis er begravelseshjælp, udgået idet den opgave har ligget i Udbetaling Danmark i flere år.

Justeringerne fremgår af vedhæftede bilag ”Sagsbehandlingsfrister 2019.


Supplerende sagsfremstilling

Socialudvalget besluttede den 29. april 2019, at udsætte sagen med henblik på, at sagen kan forelægges parallelt i Socialudvalget, Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse, Udvalget for Børn og Skole i maj 2019.


Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Høring

Handicaprådet drøftede sagsbehandlingsfristerne 2019 på deres møde den 4. april 2019. Handicaprådets tilbagemelding er, at fristerne skal overholdes, men hvis de ikke kan overholdes, skal borgeren have en individuel forklaring på manglende overholdelse af sagsbehandlingsfristen.


Lovgrundlag – link

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 3, stk. 2


Sagshistorik, henvisninger

Kommunalbestyrelsen den 16.05.2018 Punkt 92 Godkendelse af sagsbehandlingsfrister på det sociale område


Beslutning i Socialudvalget den 29-04-2019

Michael Suhr (C) var fraværende under behandling af dette punkt.

Sagen udsættes med henblik på, at sagen kan forelægges parallelt i alle relevante udvalg på udvalgsmøderne i maj 2019.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 29-05-2019

Mona Rosenberg Larsen (A) deltog ikke under dette punkt.

Indstilles godkendt for så vidt angår udvalgets område.

 



caseno16-55124_#4896430_v1_sagsbehandlingstider 2019.docx.docx

Bilag

Sagsbehandlingstider 2019.docx


72. Beslutning om høring om principper for ny styringsmodel for specialundervisning

Beslutning om høring om principper for ny styringsmodel for specialundervisning

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Beslutningssag


Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget godkender, at følgende principper for en ny styringsmodel for folkeskolernes specialundervisning sendes i høring i skolebestyrelserne og i Handicaprådet:

  1. Ud af det samlede budget til de fire folkeskoler etableres med virkning fra skoleåret 2020-21 en pulje på 8 mio. kr. til medfinansiering af skolernes udgifter til specialundervisningstilbud. Puljen er målrettet de tilfælde, hvor specialundervisningstilbuddet (undervisning og fritid/SFO) koster mere end 400.000 kr. årligt. Puljen forankres i Børneindsatsen.
  2. Der udarbejdes og anvendes en fælles model for de fire folkeskolers visitation af elever til specialundervisning for at sikre ensartet kvalitet og gennemsigtighed.
  3. Under forudsætning af, at der er et økonomisk råderum til det, afsættes der ud af den samlede økonomiske ramme på skoleområdet midler til, at folkeskolerne kan trække på faglig viden fra specialskolerne under Børnespecialcentret.
  4. Der etableres en fælles ”kvalitetssikringsenhed”, der forankres i Børneindsatsen, som sammen med målrettet kompetenceudvikling af lærere og pædagoger skal styrke kvaliteten af folkeskolernes egne specialundervisningstilbud
  5. Den fælles ledelsesinformation om specialundervisningen udbygges med henblik på en tættere opfølgning samt erfaringsudveksling/læring.

Alternativ indstilling
  1. Den nuværende decentrale budgetmodel, hvor økonomi og ansvaret for specialundervisningen er delegeret til de fire skoler, videreføres uændret.
  2. Som i hovedindstillingens pkt. 2
  3. Som i hovedindstillingens pkt. 3
  4. Som i hovedindstillingens pkt. 4
  5. Som i hovedindstillingens pkt. 5

Beskrivelse af sagen

Hvad er en styringsmodel for specialundervisning? 

En styringsmodel for specialundervisning skal forstås, som summen af de regler og procedurer og andre styringsmæssige tiltag, der sætter den kommunale ramme for løsningen af specialundervisningsopgaven i skolerne.

Det vil sige en styringsmodel for specialundervisning er et mix af flere forskellige styringselementer, der ifølge VIVE (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd) typisk handler om:

a)     Budgetmodel – hvordan fordeles midlerne? Og hvem har budgetansvar for økonomien til specialundervisning?

b)     Visitation - hvem træffer beslutning om hvad? Og hvordan sikres kvalitet i visiteringen?

c)      Den faglige strategi på området – hvilke mål er der for opgaveløsningen, hvordan sikres det at medarbejderne har de rette kompetencer og hvordan understøtter det flerfaglige samarbejde specialundervisningsopgaven?

d)     Styringsinformation – hvilken data om indsats og effekt styres der efter, lokalt, centralt og politisk?

 

Baggrund

I efteråret 2017 besluttede Udvalget for ”Læring og Trivsel for Børn og Unge” at igangsætte en analyse af folkeskolernes udvikling og praksis i forhold til specialundervisning. Formålet med analysen var at opsamle af erfaringerne fra den nuværende decentrale budgetmodel, der blev indført i 2014 for at understøtte den enkelte skoles faglige arbejde med inklusion og sikre overensstemmelse mellem de politiske, faglige og økonomiske incitamenter.

Specialundervisningsopgaven indgår desuden som et af de fokuserede områder i Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram med det udgangspunkt, at alle elever skal have det rette specialundervisningstilbud.

Med afsæt i arbejdsprogrammet og den gennemførte analyse af specialundervisningsopgaven, som konsulentfirmaet Implement stod for, har Udvalget for Børn og Skole hen over vinteren drøftet mulige forslag til en ny styringsmodel for specialundervisningen. I drøftelserne har udvalget særligt haft fokus på at få belyst fordele og ulemper ved den nuværende decentrale budgetmodel. 

Drøftelserne har ført til, at man er nået frem til to mulige forslag til styringsmodeller.

De to modeller adskiller sig fra hinanden ved, at der i den ene model etableres en central pulje til medfinansiering af skolernes udgifter til elever, hvor specialundervisningstilbuddet koster mere end 400.000 kr. årligt. Puljen finansieres af det samlede budget til folkeskolerne.

Fælles for de to forslag til nye styringsmodeller er, at der skal arbejdes med:

          Fælles visitationsmodel på de fire folkeskoler

          Fælles kvalitetssikringsenhed og styrket kompetenceudvikling

          Endnu bedre fælles styringsinformation

På et dialogmøde den 30. april drøftede udvalget de to modeller med repræsentanter for relevante foreninger, råd, bestyrelser, medarbejdere og ledere. Det næste skridt er, at udvalget med henblik på høring i skolebestyrelser og i Handicaprådet træffer beslutning om, hvilke principper en eventuel ny styringsmodel skal være baseret på.  

 

Hvad skal en styringsmodel kunne?

Formålet med specialundervisning er at give børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, mulighed for at udvikle sig på lige fod med andre børn og hjælpe dem til, at blive så dygtige som de kan.

I Holbæk Kommune er udgangspunktet jf. Børne- og Ungepolitikken, at alle børn og unge skal mærke at være del af et fællesskab og ingen børn eller unge med behov for støtte må opleve at blive overset, glemt eller opgivet. Så mange børn som muligt skal have mulighed for fysik tilstedeværelse i de almindelige dagtilbud og folkeskoler. Men ikke for enhver pris, hvis barnet ikke trives og udvikler sig.

Udvalget har derfor været optaget af, at den budgetmodel, der vælges, understøtter, at det ikke er økonomien alene, der er afgørende for, hvilken tilbud barnet får. 

Økonomien spiller dog også ind og ikke mindst set i lyset af, at andelen af børn der modtager specialundervisning (mere end 9 timer ugentlig) har været svagt stigende i perioden 2014-18.

 

Forslag til ny styringsmodel

De to forslag til en ny styringsmodel uddybes i vedhæftede notat (bilag). Som nævnt er det spørgsmålet om, hvorvidt der skal etableres en central pulje eller ej, der adskiller de to styringsmodeller fra hinanden – og forslaget om en central pulje (hovedindstillingen) præsenteres derfor kort her.

Forslaget er baseret på, at specialundervisningsudgifter til en elev, der overstiger 400.000 kr. pr. skoleår, skal afholdes af en central pulje. I dag betales den fulde udgift af skolerne og gennemføres forslaget vil det betyde, at skolen maximalt vil få en udgift på 400.000 kr. pr. elev.

Puljen forslås etableret med start fra skoleåret 2020/2021.     

Formålet med en central pulje er, at der etableres en solidarisk løsning, hvor det ikke er den enkelte skole men skolerne i fællesskab, der afholder en del af udgiften til de dyreste specialundervisningstilbud.

Den centrale pulje skal sikre, at skolerne på forhånd kender den maximale udgift, de kan få til et specialundervisningstilbud og pulje skal medvirke til, at den enkelte skoles økonomi ikke bliver afgørende for valg af tilbud. F.eks. i en situation hvor skolen har forholdsmæssigt mange elever, der har behov for et dyrere specialundervisningstilbud og hvor skolens økonomi derfor kommer ekstraordinært under pres. 

Ud fra det nuværende specialundervisningsbehov er der i dag 81 elever, hvor den årlige udgift til specialundervisning er i størrelsesorden mellem 400.000 kr. og op til 620.000 kr. Med udgangspunkt i de 81 elever er puljens størrelse beregnet til 8 mio. kr. årligt.

Opgørelsen er baseret på, at der i løbet af 2019 vil være i alt 664 elever, som i hele eller dele af året modtager specialundervisning ud over 9 timer om ugen. 

De 8 mio. kr. forudsættes finansieret af det samlede budget til de fire folkeskoler. Dvs. tildelingen til skolerne reduceres forholdsmæssigt med det tilsvarende beløb gældende fra skoleåret 2020/21.

Ansvaret for den centrale pulje er forudsættes forankret hos Børneindsatsen og visitationen af de elever, der vurderes at være omfattet af målgruppen for puljen, varetages af et dertil nedsat visitationsudvalg bestående af leder af Børneindsatsen, repr. fra skolerne og faglige medarbejdere fra Børneindsatsen (PPR).

Det må forventes, at der skal afsættes ekstra økonomi til administration af puljen.  

Arbejdet med de øvrige elementer i forslaget til ny styringsmodel påbegyndes i efteråret 2019 med en forventning om, at de kan igangsættes fra januar 2020.


Beskrivelse af alternativ indstilling

I den alternative indstilling forslås det, at der ikke etableres en central pulje. Det betyder, at den hidtidige budgetmodel, hvor hele økonomien til specialundervisning er udlagt til skolerne, videreføres uændret og indgår i kombination med de øvrige forslag til principper for en ny styringsmodel (forslag 2-5).

Den alternative indstilling er begrundet i tre forhold:

  • Etableringen af en central pulje vil betyde en mere omfattende og administrativ tung procedure i de sager, hvor tilbuddet forventes at koste mere end 400.000 kr. Herunder udgifter ekstraudgifter til administration, eventuelle yderligere psykologfaglige vurderinger mm. 
  • Beslutningskompetencen fjernes fra de personer, der er tæt på barnet og forældrene.
  • Der er ikke fundet entydigt fagligt belæg for, at en central pulje vil betyde, at kvaliteten i specialundervisningstilbuddet til målgruppen øges sammenlignet med de tilbud, denne målgruppe har i dag.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget om etablering af en central pulje på 8 mio. kr. årligt fra 1. august 2020 betyder, at den samlede tildeling til skolerne reduceres tilsvarende med 3,3 mio. kr. i 2020 (5/12) og 8 mio. kr. i 2021, hvor den centrale pulje er fuldt indfaset.

Det forudsættes, at et eventuelt merforbrug på puljen finansieres af skolerne og at evt. mindre forbrug på puljen tilsvarende tilbageføres til skolerne.

Det forventes at der pga. ændrede arbejdsgange i forbindelse med administration og visitation til puljen skal afsættes økonomi til et ekstra årsværk.

I forslag 3 i indstillingen forslås det, at der afsættes økonomi til, at skolerne kan trække på faglig viden fra de kommunalt drevene specialskolerne. Forslaget er baseret på den forudsætning, at det kan skabes et økonomisk råderum indenfor den eksisterende økonomi eller der i forbindelse budgetlægningen tilføres ekstra midler.


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Høring

Sendes i høring hos skolebestyrelserne for de fire folkeskoler og Hjortholm- og Ladegårdsskolen samt Handicaprådet med høringsfrist den 2. september 2019.


Lovgrundlag – link

Folkeskoleloven, Bekendtgørelse om specialundervisning. BEK nr. 693 af 20/06/2014  


Sagshistorik, henvisninger

Udvalget for Børn og Skole, 20. juni 2018, pkt. nr. 78

Udvalget for Børn og Skole, 29. august 2018, pkt. nr. 95

Udvalget for Børn og Skole, 26. september 2018, pkt. nr. 106

Udvalget for Børn og Skole, 31. oktober 2018, pkt. nr. 118

Udvalget for Børn og Skole, 17 december 2018, pkt. nr. 148

Udvalget for Børn og Skole, 2. maj 2019, pkt. nr. 62


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 29-05-2019

Mona Rosenberg Larsen (A) deltog ikke under dette punkt.

Godkendt.

 



caseno18-24086_#4937992_v2_uddybning af forslag til ny styringsmodel for specialundervisning.pdf

Bilag

Uddybning af forslag til ny styringsmodel for specialundervisning


73. Beslutning om fysiske rammer for børne- og ungetandplejen

Beslutning om fysiske rammer for børne- og ungetandplejen

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag


Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. der gives en anlægsbevilling på 3,1 mio. kr. til renovering og kapacitetsudvidelse af tandplejen i Jyderup (1. etape), som finansieres ved hhv. omprioritering indenfor de afsatte midler under Økonomiudvalget til Renovering af bygninger mm. på investeringsoversigten for 2019 samt af overførte anlægsmidler fra 2018.

 

  1. der investeres 40 mio. i 2019-2021 til et kvalitetsløft af de fysiske rammer for børne- og ungetandplejen, jævnfør løsningsmodel A. Opgaven finansieres med 3,1 mio. kr. i 2019, 11,9 mio. kr. i 2020 og 25 mio. kr. i 2021.

Alternativ indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. der gives en anlægsbevilling på 3,1 mio. kr. til renovering og kapacitetsudvidelse af tandplejen i Jyderup (1. etape), som finansieres ved hhv. omprioritering indenfor de afsatte midler under Økonomiudvalget til Renovering af bygninger mm. på investeringsoversigten for 2019 samt af overførte anlægsmidler fra 2018.

 

  1. der investeres 18 mio. kr. i 2019 og 2020 til et kvalitetsløft af de fysiske rammer for børne- og ungetandplejen, jævnfør løsningsmodel C. Opgaven finansieres med 3,1 mio. kr. i 2019 og 14,9 mio. kr. i 2020.

Beskrivelse af sagen

Baggrund

På indstilling fra administrationen bevilgede Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2018 en

anlægsbevilling på 0,4 mio. kr. til at kortlægge løsningsmuligheder og økonomiske konsekvenser ved, at:

  • samle de tre tandklinikker i Holbæk by til én enhed,
  • hvordan de fysiske rammer for tandklinikken i Jyderup bedst og billigst kan sikres,
  • muligheden for at anvende en mobil tandklinik.

 

Det sker på baggrund af Udvalget for Børn og Skoles opfølgning på tidligere drøftelser i Udvalget for ”Læring og Trivsel for Børn og Unge”, om hvordan de fysiske rammer samt faglig og økonomisk effektiv drift af tandplejen kan fremtidssikres.

 

Nuværende struktur

Tandplejen består i dag af 4 klinikenheder og herudover en tandreguleringsklinik. Kort og fotodokumentation er vedlagt som bilag 1-5.

  • 2 klinikker i Holbæk by (Afdeling Absalon og Bjergmarken)
  • 1 klinik i Jyderup
  • 1 klink i Tølløse
  • 1 Tandreguleringsklinik, Holbæk by

 

De konkrete udfordringer
De nuværende fysiske rammer og organisering af børne- og ungetandplejen kan ikke fortsætte uændret i sin nuværende form. Det skyldes:

 

  • Manglende kapacitet i tandreguleringen giver ventelister til tandregulering, som her og nu kun kan løses ved at tandplejen fortsætter med at udlicitere tandreguleringsopgaven for børn på venteliste for at sikre en løsning inden for de lovmæssige rammer. I den almene tandpleje betyder det overskridelse af undersøgelsesintervaller (fastlagt af Sundhedsstyrelsen) for børn og unge i Holbæk by og Jyderup. Tandplejen forsøger her midlertidigt at tilbyde tider i Tølløse, men det løser ikke udfordringen.

 

  • Kapacitet
    Tandplejen vurderer, at der er behov for at udvide kapaciteten i tandplejen med flere behandlerenheder (stole). I den almene tandpleje mangler der 5 behandlerenheder (5 stole), og i tandreguleringen mangler 1 behandlerenhed.

 

  • Stort efterslæb på vedligeholdelse og renovering af bygningsmasse.
    3 ud af 5 klinikenheder har stort efterslæb på vedligeholdelse og renovering af bygningsmassen. Det drejer sig om klinikken i Jyderup, klinikken på afdeling Bjergmarken og tandreguleringsklinikken på Amtmandsvej i Holbæk, som står overfor modernisering i nærmeste fremtid, hvis klinikkerne skal efterleve tandplejens behov og lovgivningen på det klinisk, hygiejniske område. Tandreguleringsklinikken er indrettede i lejede lokaler i Holbæk by.  

 

  • Effektiv faglig og økonomisk drift er udfordret af opdelingen på 5 klinikker. Der er høje krav til faglig sparring og til tværfaglig arbejdsform i tandplejen. Der arbejdes i tandplejen teambaseret ud fra sundhedsstyrelsens anbefaling (tandlæge, klinikassistent og tandplejefunktion), hvilket giver mulighed for den mest smidige og optimale drift. Et vilkår er bl.a. at nyuddannede tandlæger ikke må praktisere alene, men skal være under supervision af en erfaren kollega. Den nuværende struktur med 5 klinikker udfordrer kravet om supervision og kvalitetssikring. Ligesom muligheden for at rekruttere og fastholde personale fordrer faglige attraktive arbejdsmiljøer.

 

Løsningsmodeller undersøgt
Administrationen har kortlagt løsningsmuligheder og økonomiske konsekvenser. I bilag 6 fra januar 2019 beskrives kortlægningen, herunder løsningsmodeller. Desuden er vedlagt bilag 7 med tandplejens konsekvensbeskrivelser af modellerne. Et forenklet overblik over løsningsmodeller er vedlagt som bilag 8 til sagen.

 

Konkret har der været arbejdet med tre løsningsmodeller (A, B og C). Model B vurderes ikke relevant, da strukturen betyder, at de grundlæggende problemer vedrørende sårbarhed og effektivitet ikke løses. Ligesom de lovgivningsmæssige rammer forhindrer en ændring i personalesammensætningen, hvor tandplejen får en højere andel af undersøgere.

Administrationen anbefaler at der prioriteres midler til at gennemføre løsningsmodel A. Model A sikre faglig og økonomisk effektiv drift af tandplejen. Løsningsmodellen indbefatter at de tre tandklinikker i Holbæk by samles på afdeling Bjergmarken. Den almene tandpleje udvides med 4 behandlerenheder og tandregulering med 1 behandlerenhed. Dispositionsforslaget for afdeling Bjergmarken er vedlagt som bilag 9 til sagen. Tandplejen i Jyderup renoveres og udvides med 1 behandlerenhed.

Der er gennem en årrække sket en løbende effektivisering af tandplejen, hvilket er en medvirkende forklaring på, at det ikke er realistisk at forvente mulighed for yderligere fald i normeringen, hvis organiseringen ændres.

Tandplejen vurderer at der ved en delvis centralisering (sammenlægning af tandklinikker i Holbæk by) bliver mulighed for at arbejde med opgaveglidning fra den dyre tandlægegruppe til billigere faggrupper. Der skal derfor alene ansættes tandplejere og klinikassistenter. Dette vil give den nødvendige undersøgelseskapacitet, som i dag er udfordret i forhold til at overholde lovbestemte undersøgelsesintervaller.

Tandplejen har tidligere haft en klinikenhed i Vipperød, Tuse og Svinninge. Klinikkerne i Vipperød og i Tuse blev lukket i henholdsvis 2011 og 2014. Denne centralisering var led i en løbende driftsoptimering og effektivisering. Lukningen betød nedlæggelse af 4 behandlingsenheder. Patienter og personale blev fordelt på de tilbageværende klinikker.

 

Mobil tandklinik

Administrationen har været i dialog med en rådgiver, som har kendskab til løsninger med mobile tandklinikker. Løsningen er aldrig set i Danmark, men er etableret i udlandet med store udgifter til følge. Det estimeres af løsningen koster 5 mio. kr. i etableringsomkostninger samt udgifter til anlæg af et opvarmet garageanlæg. Driftsomkostninger er ikke belyst.

Løsningen kræver stort kørekort, da bussen vil svare til en stor lastvogn, da alle faciliteter skal være tilstede ud over behandlingsrum: personalerum, omklædning, røntgen, sterilisation, teknikum, venteværelse etc.

Én chauffør skal ansættes permanent. Installationer til vand/strøm etc. skal laves på alle lokationer. Personalet i bussen vil mangle den vigtige daglige sparring. Nedbrud og aflysninger vil være en del af hverdagen. Samlet set en dårlig service for børn og andre brugere af tandplejen.

Administrationen anbefaler derfor ikke en mobil løsning. Konsekvenser ved en mobil løsning er beskrevet i bilag 6 til sagen.

 
Udlicitering af tandregulering
Tandplejen anbefaler, at opgaven med tandregulering fortsætter som en del af børne- og ungetandplejen. Erfaringerne i forbindelse med udlicitering af tandreguleringen for pt. 125 børn fra den kommunale tandpleje er, at konkurrence på området er minimal eller ingen. Kommunen har en forpligtelse til at tilbyde tandregulering, hvilket kan blive udfordret med minimal eller ingen private udbydere til opgaven. I forhold til at kunne styre økonomien til opgaven via prioritering af venteliste mv, er det desuden en fordel at opgaven fortsat løses kommunalt.

Administrationen anbefaler derfor, at opgaven med tandregulering fortsætter som en del af den kommunale børne- og ungetandplejen.

 

Handleplan for tandreguleringen
I alle løsningsmodeller skal der udarbejdes en handleplan for, hvordan driften af tandregulerings-opgaven løses frem til en permanent løsning, står klar. Tandplejen har estimeret, at det vil udgøre en årlig udgift på 1,3 mio. kr. at udlicitere opgaven med tandregulering for 40 børn årligt indtil en ny klinik, står klar.

 

Nuværende tandsundhed – statistik

Er vedlagt som bilag 10 til sagen.


Beskrivelse af alternativ indstilling

Der prioriteres midler til at gennemføre løsningsmodel C. Model C fastholder den eksisterende struktur. Tandreguleringsklinikken i lejet lokaler, renoveres og udvides med 1 behandlerenhed. Tandreguleringsklinikken kan udvides, hvis tandtekniker udliciteres. Klinikken i Jyderup og klinik på afdeling Bjergmarken udvides hver med 1 behandlerenhed.

Administrationen anbefaler ikke at model C gennemføres. I model C er der beregnet en kapacitetsudvidelse på 2 behandlerenheder i den almene tandpleje. Dette vil ikke være tilstrækkeligt til at dække tandplejens kapacitetsbehov. For at sikre optimal drift af den almene del af tandplejen og have kapacitet til varetagelse af omsorgstandplejen vil det være nødvendigt med en samlet kapacitetsudvidelse på 4 enheder i Holbæk by.

Personalebehovet og dermed de løbende driftsudgifter vil være større ved model C end ved model A. Model C vil samtidig være udfordret af den generelle mangel på tandlæger. Sundhedsstyrelsens seneste såkaldte strukturrapport viser, at tandlægemanglen først vil være løst omkring 2024/2028.

Konsekvenser ved løsningsmodel C er beskrevet i oversigt med løsningsmodeller, der er vedlagt som bilag 7 og 8 til sagen.


Økonomiske konsekvenser

Anlægsinvestering ved løsningsmodel A

Der investeres 40 mio. kr. i 2019-2021, der dækker omkostninger sammenlægning af de tre tandklinikker i Holbæk by, og renovering og kapacitetsudvidelse af tandplejen i Jyderup. I bilag 11 er model A beskrevet med en investeringsplan - en etapeløsning, med 3,1 mio. kr. i 2019, 11,9 mio. kr. i 2020 og 25 mio. kr. i 2021.

Jyderup

Renovering og kapacitetsudvidelse af tandklinikken i Jyderup estimeres til 5 mio. kr. Opgaven gennemføres i 2019 med 1. etape og 2. etape i 2020. Der afsat et rådighedsbeløb på 3,1 mio. kr. under Økonomiudvalget på investeringsoversigten for henholdsvis 2018 og 2019, jævnfør nedenfor. 

Afsat budget på 2,1 mio. kr. (1. etape)

I 2018 var der afsat 2,5 mio. kr. til Jyderup Skole - Tandklinik renovering. Heraf blev der den 27. juni 2018 politisk bevilget 0,4 mio. kr. til projektudvikling og kortlægning af mulige scenarier for organisering af tandplejen. Restbeløbet på 2,1 mio. kr. er overført til budget 2019 og anvises til renovering og kapacitetsudvidelse af tandplejen i Jyderup.

 

Afsat budget på 1 mio. kr. (1. etape)

I 2019 er der afsat 1 mio. kr. til projektomkostninger til Fælles Tandreguleringsklinik. Administrationen arbejdede i 2016 og 2017 på en fælles tandregulering med to nabokommuner. Vurderingen var, at anlægsomkostningerne var for høje og derfor blev projektet ikke gennemført. Det afsatte rådighedsbeløb på 1 mio. kr. anvises til renovering og kapacitetsudvidelse af tandplejen i Jyderup.

Restbeløbet på 1,9 mio. kr. til opgavens 2. etape indstilles til Budget 2020 og forudsætter, at der i budgetforhandlingerne for budget 2020 afsættes anlægsmidler til 2. etape.

 

Holbæk by

Der investeres 35 mio. kr. i sammenlægning af de tre tandklinikker i Holbæk by. Opgaven og finansiering heraf, er opdelt i 2 etaper med henholdsvis 10 mio. kr. 2020 og 25 mio. kr. 2021. Der er ikke afsat et rådighedsbeløb i Budget 2019 eller i overslagsårene. Derfor forudsætter gennemførelsen af opgaven, at der i budgetforhandlingerne for budget 2020 og overslagsår, afsættes anlægsmidler til opgaven.

 

Alternativ indstilling

Gennemføres model C, investeres der 18 mio. kr.

Jyderup

Opgaven er beskrevet jævnfør Økonomiske konsekvenser ovenfor.

Holbæk by

Opgaven estimeres til 13 mio. kr. Opgaven og finansiering heraf gennemføres i 2020. Der er ikke afsat et rådighedsbeløb i Budget 2020. Derfor forudsætter gennemførelsen af opgaven, at der i budgetforhandlingerne for budget 2020 og overslagsår, afsættes anlægsmidler til opgaven.


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Eksisterende klinikudstyr fra Bjergmarken, Absalon og Amtmandsvej genanvendes i videst mulige omfang. Administrationen estimerer at sammenlægningen af tandklinikker vil medføre et mindre CO2-aftryk (mindre CO2 udledning). Bygge- og bygningsmaterialer kildesorteres og bortskaffes på en miljørigtig måde, så materialer kan genanvendes i videst muligt omfang.


Øvrige konsekvenser

Løsningsmodel A

  • Erhvervslejekontrakten på Amtmandsvej 6, 4300 Holbæk, der rummer tandreguleringsklinikken, opsiges hvis model A gennemføres. Kontrakten kan opsiges med 12 måneders skriftligt varsel til ophør den 1. i en måned.
  • Sundhedsplejens lokaler på afdeling Bjergmarken inddrages til tandplejen. Der er afsat økonomi til genhusning af sundhedsplejen.
  • Administrationen vurderer at projektet kan gennemføres med nuværende planforhold. Hvis der bygges nyt til sundhedsplejen på Bjergmarken, fordrer det en ny lokalplan.
  • Fraflyttede tandklinikker retableres. Der er afsat økonomi til retablering.
  • Børn der i dag henvises til afdeling Absalon får transport til tandklinikken på Bjergmarken.

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 29-05-2019

Mona Rosenberg Larsen (A) deltog ikke under dette punkt.

Udvalget indstiller, at hovedindstillingen godkendes.

 

 



caseno18-10305_#4936838_v1_bilag 1, kort&fotodok_tandplejen afd. absalon_maj 2019.pdf
caseno18-10305_#4936858_v1_bilag 2, kort&fotodok_tandplejen afd. bjergmarken_maj 2019.pdf
caseno18-10305_#4937069_v1_bilag 3, kort&fotodok_tandplejen afd. jyderup_maj 2019.pdf
caseno18-10305_#4936863_v1_bilag 4, kort&fotodok_tandplejen afd. tølløse_maj 2019.pdf
caseno18-10305_#4936865_v1_bilag 5, kort&fotodok_tandreg. amtmandsvej_maj 2019.pdf
caseno18-10305_#4936867_v1_bilag 6, notat om organisering af børne- og ungetandplejen_jan-2019.pdf
caseno18-10305_#4938324_v1_bilag 7, konsekvenser for drift af tandplejen i model a, b og c.pdf
caseno18-10305_#4936876_v1_bilag 8, oversigt løsningsmodeller_maj 2019.pdf
caseno18-10305_#4936880_v1_bilag 9, dispositionsforslag afd. bjergmarken.pdf
caseno18-10305_#4936882_v1_bilag 10, tandsundhed, statistik fra tandplejen.pdf
caseno18-10305_#4936883_v1_bilag 11, investeringsplan_organisering af tandplejen model a.pdf

Bilag

Bilag 1, Kort&Fotodok_Tandplejen afd. Absalon_Maj 2019
Bilag 2, Kort&Fotodok_Tandplejen afd. Bjergmarken_Maj 2019
Bilag 3, Kort&Fotodok_Tandplejen afd. Jyderup_Maj 2019
Bilag 4, Kort&Fotodok_Tandplejen afd. Tølløse_Maj 2019
Bilag 5, Kort&Fotodok_Tandreg. Amtmandsvej_Maj 2019
Bilag 6, Notat om organisering af børne- og ungetandplejen_Jan-2019
Bilag 7, Konsekvenser for drift af tandplejen i model A, B og C
Bilag 8, Oversigt løsningsmodeller_Maj 2019
Bilag 9, Dispositionsforslag afd. Bjergmarken
Bilag 10, Tandsundhed, statistik fra Tandplejen
Bilag 11, Investeringsplan_Organisering af tandplejen Model A


74. Drøftelse af budget 2020-2023

Drøftelse af budget 2020-2023

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Drøftelsessag


Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. udvalget drøfter det endelige forslag til budget 2020-2023.

Beskrivelse af sagen

Udvalget har den sidste drøftelse af budget 2020-2023 på udvalgets politikområder.

 

Udvalget præsenteres for pris x mængde, demografi, ny lovgivning samt øvrige budgetændringer. På dette møde præsenteres udvalget også for løsninger, som sikrer at udvalget overholder sin ramme. Altså løsninger, der modsvarer en eventuel opdrift på baggrund af pris x mængde.

Dermed får udvalget et samlet overblik over sit bidrag til budgettet.

Herefter indarbejder administrationen udvalgets budgetforslag i økonomisystemet, og budgetbemærkningerne udarbejdes til fremlæggelse på budgetcamp og 1. behandling.
 

Påvirkning fra det forventede forbrug i 2019

Forventningerne til driftsforbruget i 2019, som estimeret ved Budgetrevision 2, er delvist fundament for Budget 2020-2023. Det betyder, at der er en risiko for, at budgettet for 2020 bliver højere end indtægterne kan dække og højere end måltallet for service tilsiger. Derfor arbejdes der administrativt med reduktioner og besparelser, svarende til 1 pct. af serviceudgifterne, frem til budgetcampen, hvor disse tiltag præsenteres.

Herudover vil Kommunalbestyrelsen på Budgetcampen blive præsenteret for nedjusteringer af budget 2020-2023, hvis forventningerne til forbruget i 2019 bliver nedjusteret i Budgetrevision 3.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 29-05-2019

Mona Rosenberg Larsen (A) deltog ikke under dette punkt.

Drøftet.

 





75. Orientering om udgiftsdrivere - maj 2019

Orientering om udgiftsdrivere - maj 2019

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Orienteringssag


Indstilling

Administrationen indstiller, at:

1. orientering om udgiftsdrivere tages til efterretning.


Beskrivelse af sagen

På hvert møde i de stående udvalg præsenteres udvalget for udgiftsdrivere for hvert af udvalgets politikområder.

Udgiftsdriverne giver overblik og indblik i centrale dele af udvalgets økonomi, og gør det overskueligt for udvalgene at følge den økonomiske udvikling på væsentlige dele af hvert politikområde.

Udgiftsdriverne er koblet til budgetforudsætningerne og kan derfor understøtte såvel budgetrevisioner i indeværende år som drøftelser af budgettet for 2020-2023. Udgiftsdriverne er udvalgt, så de enten repræsenterer store andele af budgettet eller svært styrbare områder. I begge tilfælde kan det ved budgetoverskridelser medføre et stort merforbrug.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 29-05-2019

Mona Rosenberg Larsen (A) deltog ikke under dette punkt.

Taget til efterretning.

 





76. Orientering om implementering af Aula 2019 skoleområdet

Orientering om implementering af Aula 2019 skoleområdet

Sagsgang og sagstype

Udvalget Børn og Skole

Orienteringssag


Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. orientering om at skolerne pr. 1. august overgår fra SkoleIntra til Aula som kommunikationsplatform tages til efterretning.

Beskrivelse af sagen

Baggrund for Aula

Udviklingen af Aula er en del af en fælles aftale fra 2014 mellem KL og Regeringen om et digitalt løft af folkeskolerne. I aftalen indgik det, at alle folkeskoler skulle have et digitalt samarbejds- og kommunikationsværktøj, som understøtter arbejdet på de enkelte skoler. Værktøjet består af to dele: En læringsplatform, hvor vi har MinUddannelse, og en samarbejdsplatform Aula som skal bruges til kommunikation og vise alle væsentlige informationer om barnet mellem bl.a. skole og hjem.

Aula vil fra august 2019 give elever, forældre og pædagogisk personale adgang til informationer fra skolen og efterfølgende i dagtilbud. Aula kommer i drift i skolerne fra 1. august  2019 og i dagtilbud i 2020.

Implementering og udrulning af Aula på skoleområdet omhandler to områder

  • Teknisk opsætning og uddannelse af personale
  • Anvendelse og god kommunikation er mellem skole-hjem.

På udvalgsmødet vil der være en orientering om:

  • Anvendelse og implementering incl. tidsplan
  • Fælles kommunikation vedr. Aula i Holbæk i forhold til brugerne

 

Bilag - Hvad er Aula? - se en kort video  


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 29-05-2019

Mona Rosenberg Larsen (A) deltog ikke under dette punkt.

Taget til efterretning.

 





77. Orientering om status på Fraværsprojektet: etablering af indsatser til at mindske fravær i folkeskolen

Orientering om status på Fraværsprojektet: etablering af indsatser til at mindske fravær i folkeskolen

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole og Socialudvalget

Orienteringssag


Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. orienteringen om status på Fraværsprojektet: etablering af indsatser til at mindske fravær i folkeskolen tages til efterretning.

Beskrivelse af sagen

Udvalget orienteres her om status på det igangværende fraværsprojekt, der har til formål at etablere konkrete indsatser til at mindske fravær for elever i folkeskolerne.

Baggrund

Som en del af effektiviseringer og besparelser 2019-2022 besluttede Kommunalbestyrelsen i juni 2018 effektiviseringsforslaget ’Målrettet forebyggende indsats ift. børn og unge i mistrivsel’. I det videre arbejde med dette effektiviseringsforslag er titlen ’fraværsprojektet: etablering af indsatser til at mindske fravær i folkeskolen’ brugt.

Status på arbejdet

I efteråret 2018 blev der gennemført en kortlægning af området. Kortlægningen skulle gøre os klogere på, hvilke indsatser vi i dag har i forhold til fravær og hvor udfordringerne er. Derudover undersøgte vi, hvilke indsatser andre kommuner gør brug af.

På den baggrund blev det primo 2019 besluttet at ansvaret for at etablere nye indsatser til at mindske fravær i folkeskolen placeres i PPR i Børneindsatsen. Det skal det, fordi der i PPR findes viden og kompetencer, der skal bringes i spil sammen med den viden og de kompetencer som findes på skolerne. PPR er med andre ord ansvarlig for arbejdet, men arbejdet sker i tæt samarbejde med de fire skoleområder.

Arbejdet med at udvikle indsatser løber i tre spor:

1        En arbejdsgangsbeskrivelse af håndtering af fravær

Arbejdsgangsbeskrivelsen skal bestå af en fælles definition af fravær i Holbæk Kommune samt en handleplan for, hvornår skolen indkalder til møde (formål med møde, deltagerkreds mm).

Arbejdsgangen er et led i den forebyggende indsats og er målrettet de elever, som er i risiko for at udvikle et uhensigtsmæssigt fraværsmønster.

Arbejdsgangsbeskrivelsen forventes klar til sommer.

 

  1. En ’værktøjskasse’ med konkrete indsatser til elever med massivt fravær

Værktøjskassen skal bestå af en række konkrete indsatser som kan sættes i gang for den/de elever, der har bekymrende fravær. Indsatserne skal have en vis forskellighed, da de skal kunne imødekomme de forskellige udfordringers, som kan ligge til grund for elevens fravær.

 

PPR er hovedansvarlig for denne opgave, men udviklingen af indsatser skal ske i et tæt samarbejde med skolerne.

Værktøjskassen er målrettet elever med massivt fravær

 

Efter sommerferien vil de første nye indsatser til elever med massivt fravær være klar til at kunne tages i brug. Der vil hen over efteråret blive arbejdet med at udvikle endnu flere indsatser.

 

  1. Etablering af en vidensgruppe, som har særlig viden og kompetencer i forhold til fravær

Vidensgruppen skal både bestå af repræsentanter fra PPR og fra skolerne og vil blive etableret, når arbejdet med de to andre indsatser, er nået lidt længere.

 

Skolefravær er en problematik som kan ses for elever både i indskolingen, på mellemtrinet og i udskolingen. Derfor skal den værktøjskasse, som etableres også konkrete indsatser som kan bruges til elever på alle årgange.


Økonomiske konsekvenser

I effektiviseringsforslaget er der knyttet et økonomisk potentiale:

Økonomisk potentiale

2019

2020

2021

2022

Økonomisk potentiale i mio. kr.

-0,5

-0,8

-3,0

-3,0

Investeringsbehov i mio. kr. (pulje)

1,2

Resultater i mio. kr.

0,7

-0,8

-3,0

-3,0

 


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Sagshistorik, henvisninger

Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2018: Punkt 131: Beslutning om vedtagelse af effektiviseringer


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 29-05-2019

Mona Rosenberg Larsen (A) deltog ikke under dette punkt.

Taget til efterretning.

 





78. Orientering om resultater fra trivselsmålingen i folkeskoler

Orientering om resultater fra trivselsmålingen i folkeskoler

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Orienteringssag


Indstilling

Administrationen indstiller at,

  1. orientering om resultater fra trivselsmålingen i kommunens folkeskoler 2018 tages til efterretning.

Beskrivelse af sagen

Udvalget for Børn og Skole blev på udvalgsmøde den 27. marts orienteret om de overordnede resultater fra den nationale trivselsmåling i 2018 for Holbæk Kommunes folkeskoler samt kommunens specialskoler Hjortholmskolen og Ladegårdsskolen.

Resultaterne for Holbæk kommune – samlet set – er uændret siden sidste år (2017) og ligger på niveau med landsgennemsnittet. Resultaterne viser fortsat at langt den overvejende del af eleverne generelt er tilfredse med deres undervisningsmiljø. Den samlede trivselsindikator for 4.-9.klasse ligger uændret på 3,7.

Administrationen vil på udvalgsmødet præsentere en uddybning af trivselsmålingen på kommunens folkeskoler, hvor resultater fra skoleafdelingerne også foldes ud.


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 02-05-2019

Udsat til næste møde.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 29-05-2019

Mona Rosenberg Larsen (A) deltog ikke under dette punkt.

Taget til efterretning.

 





79. Orientering om status på sproglig udvikling for to-sprogede børn og undervisning i dansk som andetsprog i 0.-1.kl

Orientering om status på sproglig udvikling for to-sprogede børn og undervisning i dansk som andetsprog i 0.-1.kl

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Orienteringssag


Indstilling

Administrationen indstiller, at

  1. orientering om status på sproglig udvikling for to-sprogede børn og undervisning i dansk som andetsprog 0.-1.klasse tages til efterretning.

Beskrivelse af sagen

Byrådet i Holbæk Kommune besluttede den 8.03.2017 principper for ny organisering af dansk som andetsprog for elever 0.-9.klasse, der er nyankommet til Danmark. Al undervisning var indtil dette tidspunkt organiseret i modtagelsesklasser på Holbæk By Skole afdeling Absalon. Den nye organisering betyder, at elever i 0. og 1.klasse begynder på den skole/afdeling, hvor de bor og modtager undervisning i dansk som andetsprog. Den betyder også at sent ankomne elever (dvs. elever fra 9.klasse) begynder i udvidet modtageklasse, der er placeret på 10.klassecenteret.

To-sprogede børn i dagtilbud

Det er lovpligtigt, at 3 årige sprogvurderes, hvis der er bekymring for den sproglige udvikling. I Holbæk Kommune sprogvurderes alle børn, når de er omkring 3 år. Generelt er der siden 2017 sket en forbedring af resultaterne, men resultatet for de tosprogede børn ligger fortsat lavt. Når sprogvurderingen giver et meget lavt resultat, suppleres med endnu en vurdering sammen med sprogkonsulent.

Der ydes konsulentbistand fra sprogkonsulenterne til dagtilbuddet, når der er behov for det. Dagtilbuddet har ansvar for at sørge for en særlig sprogindsats for de børn, der har sproglige udfordringer. Der er ikke noget fælleskommunalt tilbud specielt for tosprogede børn.

Dansk som andetsprog i 0.-1.klasse

Nyankomne elever til 0. og 1.klasse begynder på den skole/afdeling, hvor de bor. Skole/afdelingsplaceringen beror på en konkret visitation i samarbejde med koordinator for modtagelsesundervisningen. Skoleleder træffer beslutning om behov for sprogstøtte baseret på faglig vurdering i forbindelse med visitationen. For elever, der ikke kan deltage i den almindelige undervisning i klassen på grund af sproglige forhindringer, gives basisundervisning i dansk som andetsprog. Basisundervisningen kan ifølge lovgivningen gives i modtagelsesklasse, hvor eleven har alle eller en del af deres timer, på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning.

Status

Skolerne har efter det første år gjort nogle erfaringer. Det har ikke været muligt at skabe en volumen for undervisningen i dansk som andetsprog, basisundervisning, der gør den økonomisk bæredygtig. Dette er især gældende uden for Holbæk By. Derudover kan der mangle de rette kompetencer på den enkelte afdeling, hvilket også har sammenhæng til skolernes økonomiske situation, som giver begrænsede muligheder for efteruddannelse fx i dansk som andetsprog.  Umiddelbart ser det ud til, at eleverne hurtigere integreres i klassen, skolen og lokalmiljøet, hvor eleverne benytter et hverdagsdansk. Det er derfor konklusionen på skolerne, at det er en rigtig beslutning, at eleverne begynder i deres lokalområde.

Fremadrettede initiativer

Samlet set for dagtilbud og skole har det givet anledning til, at der sættes særligt fokus på kompetenceudvikling. I første omgang i form af tilbud om brush-up på viden til dagtilbud og skole fra koordinator for modtagelsesundervisning. Det vil fremadrettet også være et nødvendigt indsatsområde at øge den tidlige indsats for to-sprogede i dagtilbud, og supplerende undervisning i dansk som andetsprog på skolerne. Begge dele vil ske fra det kommende skoleår.

Udvidet modtagelsesklasse

Sent ankomne elever kan gå i et modtagelsestilbud i op til 3 år. Hensigten er at målrette eleverne til at kunne gå til eksamen, så det er muligt at få adgang til en ungdomsuddannelse. Nogle elever bliver 18 i forløbet, og har derfor ikke haft mulighed for 3 års modtageundervisning. Da vurderingen er, at de vil profitere af et tredje år i UM10 på kommunens 10.klassecenter i forhold til deres videre uddannelsesplan- og muligheder, er der givet dispensation til at de fortsætter.


Økonomiske konsekvenser

Fremadrettede initiativer for det kommende skoleår vil ske inden for dagtilbuddenes hhv skolernes budget.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 29-05-2019

Mona Rosenberg Larsen (A) deltog ikke under dette punkt.

Taget til efterretning.

 





80. Orientering om klassedannelse for skoleåret 2019/20

Orientering om klassedannelse for skoleåret 2019/20

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Orienteringssag


Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. orienteringen om skolernes forventninger til klassedannelse for skoleåret 2019-20 tages til efterretning.

Beskrivelse af sagen

Udvalget Læring og Trivsel for Børn og Unge besluttede i forbindelse med ny skolestruktur i 2012, at der årligt skal udarbejdes en orientering til om skolernes forventninger til klassedannelser opgjort pr. 1. marts forud for skoleårets start.

Fagcenter for Læring og Trivsel har på baggrund af indberettede tal fra de fire områdeskoler udarbejdet et notat, der viser skoleafdelingernes forventede antal elever og klasser i det kommende skoleår. Notatet er vedlagt som bilag til sagen.

Tallene skal tages med et vis forbehold, da erfaringerne viser, at der sker ændringer i skoleindskrivningen helt frem til skolestart. Derudover er ledelser og bestyrelser stadig i gang med at vurdere, hvordan undervisningen bedst organiseres indenfor rammerne af skolernes budget. Her spiller klassedannelsen såvel som muligheden for samlæsning og holddannelse en betydelig rolle.

Det forventede antal indskrevne elever (uden special- og modtageklasser) i det kommende skoleår 2019/20 er 5630 elever, hvor det tilsvarende tal for 2018/19 var 5776 elever.

Forventede klassekvotienter i skoleåret 2019-20

Klassekvotient

Antal elever i gennemsnit pr. klasse

skoleåret 2019/20

Til sammenligning

skoleåret 2018/19

Katrinedalskolen

22

21,4

Skovvejens Skole

22,1

22,6

Kildedamsskolen

19,6

20,9

Holbæk By Skole

24,3

24,1

 

Bemærkninger til tabellen:

På Katrinedalskolen er der ikke indregnet samlæst undervisning på flere klassetrin på alle afdelinger.

På Skovvejens Skole, afdeling Knabstrup og Undløse arbejdes der med aldersintegrerede klasser (8 ”klasser" tæller for 4,5 i opgørelsen).

På Kildedamsskolen arbejdes med samlæsning på afd. Ugerløse, Stestrup og Ågerup (6 "klasser" tæller for 3 i opgørelsen).

I forhold til Holbæk By Skole er afd. Orø ikke medtaget i opgørelsen over gennemsnitlig klassekvotient.


Økonomiske konsekvenser

Skoleledernes skøn over hvor mange elever der indskrives i det kommende skoleår indberettes pr. 1. marts til Økonomi. Derefter indarbejdes elevtallene i tildelingsmodellen, som regulerer budgettet for det kommende skoleår.

Der er afsat 1 mio.kr. (jf. budgetaftalen) som kompensation til skolerne i forbindelse med beslutningen om, at der fra skoleåret 2019/20 ikke må oprettes 0. klasser med flere end 27 elever. De aktuelle forventede elevtal indikerer, at der ikke er grundlag for at bringe puljen i spil. Vurderingen af, hvorvidt puljen skal anvendes, afventer den endelig klassedannelse, da der kan ske ændringer helt frem til skolestart. For eksempel kan tilflytningen af 1 elev til afdeling Bjergmarken udløse en ekstra 0. klasse.


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Sagshistorik, henvisninger

Orientering om klassedannelse for skoleåret 2018-19 - Sag nr. 18/14949


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 29-05-2019

Mona Rosenberg Larsen (A) deltog ikke under dette punkt.

Taget til efterretning.

 



caseno19-18516_#4930006_v1_bilag. notat om klassedannelse 2019-20..pdf.pdf

Bilag

Notat om klassedannelse 2019-20


81. Orienteringer

Orienteringer

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Orienteringssag


Beskrivelse af sagen

Eventuelle orienteringer fra formanden

Eventuelle orienteringer fra medlemmerne

Eventuelle orienteringer fra direktionen

  • Udmelding af rammeforsøg med udskolingslinje eud8/9

 

Forventede sager på udvalgets møde den 26. juni 2019

  • Godkendelse af valgfag i folkeskolen
  • Godkendelse af temaer til kvalitetsrapport for folkeskolen
  • Drøftelse af dialogmøder med skolerne – efterår 2019
  • Orientering om ændringer af folkeskoleloven

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 29-05-2019

Mona Rosenberg Larsen (A) deltog ikke under dette punkt.

Behandlet.





82. Underskriftsark

Underskriftsark