UDVALG

Udvalget for Børn og Skole

MØDE

Referat

STED

Lokale 1.17 Rådhuspladsen 1

STARTTIDSPUNKT

27-03-2019 12:30:00

SLUTTIDSPUNKT

27-03-2019 14:30:00


PUNKTER

37. Godkendelse af dagsorden til mødet den 27. marts 2019
38. Beslutning om valg af næstformand - Udvalget for Børn og Skole
39. Beslutning om opfølgning på evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur
40. Beslutning om høring om etablering af udskoling på skoleafdelingen i Gislinge
41. Beslutning om effektiviseringer til budget 2020-2023
42. Drøftelse af budget 2020-2023
43. Drøftelse af anbefalinger vedrørende Fælles om Folkeskolen i Arbejdsprogram 2020
44. Drøftelse af anbefalinger vedrørende Forebyggelse i Arbejdsprogram 2020
45. Orientering om status på handleplaner for budget 2019
46. Orientering om udgiftsdrivere - marts 2019
47. Orientering om trivselsmåling i folkeskoler og specialskoler 2018
48. Orientering om status på folkeskolernes arbejde med udvikling af udskolingerne
49. Orientering om status på praksiseftersyn af Børneindsatsen og samarbejdet med skoler og dagtilbud
50. Orientering om Ankestyrelsens statistik over afgørelser på klager 2018
51. Orienteringer
52. Underskriftsark



37. Godkendelse af dagsorden til mødet den 27. marts 2019

Godkendelse af dagsorden til mødet den 27. marts 2019

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Beslutningssag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:

1. dagsorden til mødet den 27. marts 2019 bliver godkendt.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 27-03-2019

Godkendt.

 



caseno19-13282_#4880926_v1_program til den 27.03.2019.pdf

Bilag

Program til den 27.03.2019


38. Beslutning om valg af næstformand - Udvalget for Børn og Skole

Beslutning om valg af næstformand - Udvalget for Børn og Skole

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Beslutningsag


Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. næstformand for Udvalget for Børn og Skole vælges.

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 27-03-2019

Morten Bjørn Nielsen (V) er valgt til næstformand.

 





39. Beslutning om opfølgning på evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur

Beslutning om opfølgning på evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag


Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. Udvalget for Børn og Skole arbejder videre med anbefalinger til at styrke de lokale børnehuses og skolers særkende, styrke forældre- og elevindflydelse, styrke medarbejderindflydelsen og udarbejdelse af justeret tildelingsmodel på skoleområdet.

 

  1. Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering arbejder videre med analyse af de pædagogiske lederes ledelsesrum på skoleområdet. Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering afrapporterer til Udvalget for Børn og Skole i maj 2019.

 

  1. Kommunalbestyrelsen forelægges via ØU en sag til godkendelse i juni 2019, som indeholder de samlede anbefalinger fra Udvalget for Børn og Skole og Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering, som er udarbejdet på baggrund af evalueringen af dagtilbuds- og skolestrukturen.

Beskrivelse af sagen

Baggrund
Kommunalbestyrelsen besluttede i april 2018 en procesplan for videreudvikling af kommunens dagtilbud og skoler. Procesplanen understøttes af og spiller sammen med Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram for 2019, som blev besluttet i august 2018.

Ambitionen med procesplanen er at skabe et beslutningsgrundlag for en politisk beslutning om konkrete indsatsområder, der kan styrke børns læring og trivsel i dagtilbud og skoler – samt at belyse om der er strukturelle eller økonomiske rammer, som Kommunalbestyrelsen vil ændre eller tilpasse for at udvikle området.

Som en del af procesplanen er der gennemført en evaluering af dagtilbuds- og skolestrukturen. Formålet med denne evaluering var at undersøge, om der var behov for strukturelle justeringer eller ændringer for at sikre en dagtilbuds- og skolestruktur, som bedst muligt understøtter børn og elevers læring og trivsel.

Kort om dagtilbuds- og skolestrukturen der trådte i kraft pr. 1. august 2016
Den ny område- og ledelsesstruktur for dagtilbud og skoler, der trådte i kraft 1. august 2016, betød, at de tidligere otte skoler og otte dagtilbud blev til fire skoler og fire dagtilbud, der er organiseret områdevis. I forbindelse med strukturændringen blev der ikke ændret i antallet af skoleafdelinger/børnehuse.

Den ny struktur var dels begrundet i økonomien, hvor der blev opnået en besparelse på 10 mio. kr. – og dels i ønsket om, at øge børnenes læring og trivsel ved at styrke sammenhængen mellem dagtilbud og skole.

I strukturen fra 2016 er der bl.a. lagt vægt på at styrke og udvikle den faglige pædagogiske ledelse generelt og på de enkelte afdelinger. Det er f.eks. sket ved at tydeliggøre opgavefordelingen mellem de pædagogiske ledere og områdeleder, samt ved at etablere fire administrative centre – et i hvert område – som varetager administrative opgaver på tværs af dagtilbud og skole.
 

Evaluering af strukturen
Udvalget for Børn og Skole har (jf. Kommunalbestyrelsens procesplan) i perioden april 2018 – januar 2019 gennemført en evaluering af dagtilbuds- og skolestrukturen. Det er sket ved:

  • Dialogmøder med forældrebestyrelser, skolebestyrelser, områdeledelser og fællestillidsrepræsentanter.
  • Udvalgets drøftelser af kerneelementer i den nuværende struktur – herunder tildelingsmodel (økonomi).
  • Arbejdspladsvurdering- og trivselsmåling hvor alle medarbejdere på dagtilbuds- og skoleområdet har besvaret specifikke spørgsmål vedr. dagtilbuds- og skolestrukturens betydning for medarbejderne.
  • Dialogmøder med forældre i de fire dagtilbuds- og skoleområder.

Desuden har Projektudvalget for afbureaukratisering og decentralisering gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens lokalfora, som indgår i udvalgets materiale.

Projektudvalget er desuden i gang med at undersøge de pædagogiske lederes ledelsesrum på skoleområdet. Projektudvalget afslutter denne del af sit arbejde i maj 2019. Resultaterne fra projektudvalgets analyse skal efterfølgende drøftes med Udvalget for Børn og Skole, og behandles i Økonomiudvalget. 

Hvad viser evalueringen?
Udvalget for Børn og Skole godkendte på møde den 30. januar 2019 opsamlingen på udvalgets evaluering af dagtilbuds- og skolestrukturen.

Generelt er det udvalgets indtryk, at de fleste deltagere i dialogmøderne ikke efterspørger en grundlæggende ny struktur på hele området. Specifikt har forældrebestyrelser og skolebestyrelser anbefalet at bibeholde den nuværende struktur af hensyn til stabilitet, styring og mulighederne for at holde fokus på udvikling af børns læring og trivsel.

I udvalgets dialog med dagtilbuds- og skolebestyrelser, medarbejdere og ledere har der vist sig at være nogle gennemgående temaer. De er nævnt nedenfor – og er det, som deltagerne i evalueringen generelt mener, der skal arbejdes med og styrkes inden for den nuværende struktur.

Temaerne er:

  • Styrke nærledelsen
  • Styrke de lokale børnehuses og skolers særkende
  • Styrke forældre- og elevindflydelse
  • Styrke medarbejderindflydelse
  • Ny tildelingsmodel - økonomisk bæredygtighed og budgetfordelingen mellem skolerne


Temaerne er uddybet i udvalgets opsamling på evalueringen, se vedlagte bilag.

Udvalgets anbefalinger på baggrund af evalueringen
På baggrund af evalueringen og de fem identificerede temaer har Udvalget for Børn og Skole udarbejdet en række anbefalinger til, hvad der skal arbejdes videre med og træffes beslutning om.

Udgangspunktet for anbefalingerne er, at der ikke ændres grundlæggende på den nuværende dagtilbuds- og skolestruktur. Det er med andre ord udvalgets vurdering, at anbefalingerne vil kunne iværksættes og skal virke indenfor de nuværende organisatoriske rammer, herunder antallet af ledelseslag.

En udmøntning af anbefalingerne indebærer følgende:

 

1. Styrke nærledelsen

Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering har igangsat analyse af en styrkelse af de pædagogiske lederes ledelsesrum. Med ledelsesrum menes i denne sammenhæng en afklaring af, hvorvidt der er opgaveansvar, som ud fra hensyn om en bedre løsning af kerneopgaven med fordel kan ændres fra områdeledelsen til de pædagogiske ledere eller omvendt. På baggrund af analysen udarbejder projektudvalget anbefalinger om, hvordan den daglige nærledelse kan styrkes.

 

2. Styrke de lokale børnehuses og skolers særkende

Udvalget for Børn og Skole anbefaler, at der besluttes en forenkling af navnene på de enkelte skoleafdelinger, som kan være med til at synliggøre skolen i lokalsamfundet. Endvidere ønsker udvalget at bede bestyrelserne om - i samarbejde med forældre-/afdelingsrådene og elevråd - at arbejde med at synliggøre områdets børnehuse og skoleafdelingernes kvaliteter og forskelligheder.

 

3. Styrke forældre- og elevindflydelse

Udvalget for Børn og Skole ønsker under dette tema at anbefale at den formelle elevindflydelse styrkes via etablering af et fælles elevråd på tværs af hele kommunen. Endvidere ønsker udvalget, at bestyrelserne bedes om - i samarbejde med de lokale afdelings-/forældreråd samt den lokale leder, at sætte fokus på og aftale hvordan man lokalt bedst kan styrke den lokale forældreindflydelse.

 

4. Styrke medarbejderindflydelse

Udvalget for Børn og Skole ønsker under dette tema at anbefale, at administrationen i samarbejde med fællestillidsrepræsentanterne tilrettelægger en proces, der skal styrke de lokale TRIOers (tillids- og arbejdsmiljørepræsentant og leder) rolle – og dermed den formelle lokale medarbejderindflydelse. 

 

5. Justeret tildelingsmodel - økonomisk bæredygtighed og budgetfordelingen mellem skolerne

Udvalget for Børn og Skole ønsker under dette tema at anbefale at administrationen udarbejder et oplæg til en tildelingsmodel for skoleområdet, hvor de små skoleafdelinger i mindre grad bliver sårbare for udsving i elevtal. Endvidere ønsker udvalget, at der arbejdes videre med en ny styringsmodel for specialundervisningen.

 

Den videre proces

Kommunalbestyrelsen drøftede anbefalingerne på Kommunalbestyrelsens interne vinterseminar den 7.-8. februar 2019.

Kommunalbestyrelsen forelægges via ØU en sag til godkendelse i juni 2019, som indeholder de samlede anbefalinger fra Udvalget for Børn og Skole og Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering, som er udarbejdet på baggrund af evalueringen af dagtilbuds- og skolestrukturen.

Det betyder, at udvalget for Børn og Skole frem til og med udvalgsmødet i maj arbejder med anbefalingerne 2 til 5 i ovenstående.

Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering arbejder med anbefaling 1 og afrapporterer til Udvalget for Børn og Skole på udvalgsmødet i maj, således at anbefalingerne kan indgå i den samlede sag til Kommunalbestyrelsen, som forelægges til godkendelse på Kommunalbestyrelsens møde i juni.


Økonomiske konsekvenser

Eventuelle merudgifter til understøttelse af fælles elevråd forudsættes afholdt indenfor rammen af den samlede økonomi på skoleområdet.


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Sagshistorik, henvisninger

Kommunalbestyrelsen den 18. april 2018 pkt. 80

Udvalget for Børn og Skole den 30. januar 2019 pkt. 11


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 27-03-2019

Indstilles godkendt.

 



caseno18-47539_#4843272_v1_opsamling på evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur. godkendt 30. januar 2019.pdf

Bilag

Opsamling på evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur. Godkendt 30. januar 2019


40. Beslutning om høring om etablering af udskoling på skoleafdelingen i Gislinge

Beslutning om høring om etablering af udskoling på skoleafdelingen i Gislinge

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Beslutningssag


Indstilling

Administrationen indstiller, at

  1. forslag om etablering af udskoling på Katrinedalskolen afdeling Gislinge sendes i høring i skolebestyrelsen for Katrinedalskolen.

Beskrivelse af sagen

I forbindelse med udvalgets dialogmøder i de fire skoledistrikter i januar 2019 fremkom der fra en gruppe af forældre fra Gislinge et ønske om at genetablere udskoling på skoleafdelingen i Gislinge.

Administrationen har udarbejdet et notat, som beskriver forventet elevtal samt belyser konsekvenser i forhold til økonomi, de fysiske rammer og undervisning. Notatet er vedlagt som bilag.

Udvalget for Børn og Skole skal tage stilling til, om forslaget skal sendes i høring i skolebestyrelsen for Katrinedalskolen med henblik på beslutning på kommende udvalgsmøde, således at en eventuel udskoling for den nuværende 6. klasse fra afdeling Gislinge kan etableres i Gislinge fra 1. august 2019.


Forventet elevtal på skoleafdeling Gislinge og Svinninge
I dag samles elever fra skoleafdelingen i Gislinge og Svinninge på afdeling Svinninge, når eleverne skal gå i udskoling (fra 7. – 9. klasse). Ud fra de seneste elevtal fra marts 2019 vurderer administrationen, at der i skoleåret 2019-20 sandsynligvis vil skulle oprettes en ekstra klasse på 7. årgang, hvis der genetableres en udskoling i Gislinge.

Baggrunden er, at der må forventes at blive oprettet i alt tre klasser på 7. årgang på de to skoleafdelinger fremfor to klasser (med henholdsvis 25 og 26 elever), hvis eleverne er samlet i Svinninge. Det skal bemærkes, at beregningen er baseret på, at alle elever i de nuværende tre klasser fortsætter i udskolingen på henholdsvis Svinninge og Gislinge.

I skoleåret 2020-21 (når de nuværende 5. klasser skal i 7. klasse) er det tilsvarende sandsynligt, at der vil skulle oprettes tre klasser på 7. årgang frem for to klasser i den nuværende model, hvor udskolingseleverne samles i Svinninge. 

Oprettelse af en ekstra klasse koster ca. 700.000 kr. pr. skoleår. 

Pædagogiske konsekvenser for elevernes undervisning og valgmuligheder.

Det forventes, at undervisningens kvalitet vil være på samme niveau for begge modeller, uanset om udskolingen er placeret alene på afdeling Svinninge som i dag, eller om der også er en udskoling på afdeling Gislinge. Ved flytning af et udskolingsspor til Gislinge kan det betyde, at udbuddet af valgfag bliver mindre eller at elever, der ønsker et specifikt valgfag, må blive undervist på en anden skoleafdeling – f.eks. Svinninge eller Tuse.

Det skal bemærkes, at skolerne aktuelt er ved at undersøge mulighederne for oprettelse af fælles valgfagshold på tværs af skolerne i Holbæk Kommune og i samarbejde med musikskole, EUC og UngHolbæk. Her vil elever fra både Gislinge og Svinninge kunne deltage sammen med elever fra andre skoleafdelinger.

Konsekvenser for det pædagogiske og administrative personale

Det forventes, at skolen samlet har de nødvendige lærerkræfter til at dække skolens fag uanset ændring af skolens interne struktur. Det kan dog betyde, at enkelte lærere må undervise på to matrikler for at kunne dække afd. Gislinges fagrække med linjeuddannede lærere. Dette gælder allerede i dag. Ved fuld implementering af strukturen betyder det, at afdeling Gislinge tilføres ca. 4 fuldtidsansatte lærere.

Ved afvikling af prøver kan der forekomme et administrativt merarbejde, da prøverne skal holdes på tre matrikler mod nuværende to.

Bygningsmæssige tilpasninger
Der har tidligere været udskoling på afdeling Gislinge (indtil 1. august 2012). Indskolingen var på daværende tidspunkt placeret i en selvstændig bygning ved siden af den nuværende skolebygning. Den selvstændige bygning er ikke længere til rådighed, og kan derfor ikke indgå ved en etabling af udskoling. Der er dog tilstrækkelig plads i den eksisterende skolebygning, men det kræver en mindre ombygning og omorganisering af de eksisterende rammer.

I forhold til skoleåret 2019-20 vurderer administrationen i samarbejde med skolen, at det vil koste 375.000 kr. til ombygninger, så den nuværende 6. klasse kan blive på skolen i det kommende skoleår. I de efterfølgende to år skal der foretages mindre ombygninger for at skabe rammer for udskoling for i alt tre klasser – én 7., 8. og 9. klasse samt faglokaler.


Økonomiske konsekvenser

Den nuværende tildelingsmodel på skoleområdet er stort set udelukkende baseret på, at skolerne får økonomi efter antal elever. I modellen skelnes der ikke mellem antallet af udskolinger i det enkelte distrikt. Ekstra driftsudgifter til undervisning ved etablering af udskoling i Gislinge vil med den nuværende tildelingsmodel skulle afholdes inden for Katrinedalskolens budget.

Der må som nævnt forventes, at der i skoleåret 2019-20 og skoleåret 2020-21 vil skulle oprettes en ekstra klasse på 7. årgang som følge af etablering af udskoling i Gislinge. En ekstra klasse udløser en merudgift på 700.000 kr. pr. skoleår.

Hvis elevtallet er uændret, når eleverne fortsætter i 8. og 9. klasse, vil det yderligere udløse ekstra klasser på disse årgange. Da elevtallene erfaringsvis løbende ændre sig f.eks. på grund af søgning til og fra andre afdelinger/skoler er prognosen for klassedannelsen forbundet med nogen usikkerhed.

Såfremt udskolingen etableres i Gislinge pr. 1. august 2019, må der påregnes udgifter til inventar og mindre bygningsmæssige ændringer på i alt ca. 375.000 kr.

Administrationen foreslår, at finansieringen af udgifter til ombygning i 2019 sker ved omprioritering indenfor ”Projekter under almindelig renovering mv.” under Økonomiudvalget. Udgiften på 375.000 kr. foreslås finanasieret af de afsatte midler til lysprojekt på Kildedamsskolen, afd. Stestrup. Lysprojektet indarbejdes i stedet for i anlægsprojektet med ombygning og renovering af skoleafdeling Stestrup i forbindelse med den påtænkte sammenlægning af skole- og dagtilbud i skolebygningen i Stestrup.

I de efterfølgende to år 2020-21 skal der foretages mindre ombygninger på afdeling Gislinge for at skabe rammer for en udskoling på i alt tre klasser – én 7., 8, og 9. klasse samt faglokaler.

Administrationen har sammen med skolen udarbejdet et foreløbigt overslag på ca. 1,9 mio. kr. i alt (inkl. ombygningen i 2019). Ved en eventuel ombygning i 2020-21 skal der tages stilling til, hvad der er absolut nødvendigt, og hvad der skal til for at udnytte rammerne mere fleksibelt, når bygningerne skal rumme både indskoling, mellemtrin og udskoling. Finansieringen af affødte anlægsudgifter i 2020-2021 vil skulle ske ved omprioriteringer i anlægsbudgettet, sådan at andre renoveringsopgaver på dagtilbud og skole udsættes.

Ved etablering af udskoling i Gislinge vil der være færre udgifter til kørsel, da udskolingseleverne fra Gislinge ikke skal transportere sig til Svinninge. For skoleåret 2019-20 skønnes det, at mindre udgiften er på ca. 37.000 kr. Stigende til mellem 60.000 - 90.000 kr. årligt, hvis der er tre klasser i udskolingen i Gislinge.


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Generelt vurderes der ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Høring

Ved en høring i skolebestyrelsen anbefales det, at skolebestyrelsen går i dialog med afdelingsråd og elevråd på afdeling Svinninge og afdeling Gislinge i forbindelse med skolebestyrelsens udarbejdelse af høringssvar.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 27-03-2019

Godkendt med den bemærkning at det forudsættes, at skolebestyrelsen for Katrinedalskolen forud for afgivelse af høringssvar har været i dialog med forældrene ved henholdsvis afdeling Gislinge og afd. Svinninge, samt elevrådet.    

 



caseno19-11469_#4872116_v1_- tegninger ombygning gisling vb 07032018.pdf.pdf
caseno19-11469_#4882250_v1_notat vedr. etablering af udskoling på katrinedalskolen afd. gislinge 22032019.pdf

Bilag

- Tegninger ombygning Gisling VB 07032018.pdf
Notat vedr. etablering af udskoling på Katrinedalskolen afd. Gislinge 22032019


41. Beslutning om effektiviseringer til budget 2020-2023

Beslutning om effektiviseringer til budget 2020-2023

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Kultur og Fritid, Udvalget for Børn og Skole, Udvalget for Ældre og Sundhed, Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse, Udvalget for Klima og Miljø, samt Socialudvalget

Beslutningssag


Indstilling

Administrationen indstiller, at

  1. udvalget godkender effektiviseringsforslag på eget område, som skal indgå i den videre politiske behandling for at opfylde udvalgets andel af måltallet for effektiviserings- og besparelsesstrategien i 2020.

Beskrivelse af sagen

Proces for effektiviserings- og besparelsesstrategien

Med budgetaftalen for 2018 igangsatte Kommunalbestyrelsen en effektiviserings- og besparelsesstrategi. Målet er årligt at realisere 28 mio. kr. (svarende til omtrent 1 % af serviceudgifterne) for at tilvejebringe et økonomisk råderum til politisk prioritering.

I 2018 vedtog Kommunalbestyrelsen første række af forslag under strategien. Samlet set skabte det et råderum på 23,2 mio. kr. til gennemførelse af politisk udvalgte initiativer i 2019, bl.a. med afsæt i arbejdsprogrammet.

Arbejdet med næste års budget – budget 2020-2023 – er sat i gang i de stående udvalg og Økonomiudvalget. De stående udvalg og Økonomiudvalget har drøftet effektiviseringsforslag på deres møder i januar og februar. På mødet i marts godkender udvalgene effektiviseringsforslag på eget område og sender dem videre til behandling i Økonomiudvalget med sine anbefalinger. Herefter sendes forslagene i høring og vedtages af Kommunalbestyrelsen i maj.

  • Udvalgsmøder i januar, februar og marts:  

Udvalg drøfter effektiviseringsforslag

  • Udvalgsmøder ultimo marts:

Udvalg godkender effektiviseringsforslag og anbefaler Økonomiudvalget, hvilke der skal indarbejdes i budgettet

  • Økonomiudvalgsmøde i april:

Effektiviseringsforslagene sendes i høring

  • Økonomiudvalgsmøde, samt kommunalbestyrelsesmøde i maj:

Effektiviseringsforslag vedtages

Vedtagelse allerede maj 2019 sikrer den nødvendige tid til implementering af effektiviseringerne, inden den økonomiske effekt skal realiseres fra start begyndelsen af januar 2020. Den typiske effektivisering indebærer en ændret organisering af arbejdsrutiner og kræver derfor tid for at sikre en vellykket implementering for både medarbejdere og borgere.

Effektiviserings- og besparelsesstrategiens måltal for budget 2020

I forbindelse med fastsættelsen af de økonomiske rammer for budget 2020, blev effektiviserings- og besparelsesstrategiens måltal for 2020 samtidig vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 23. januar 2019.

På mødet præciserede Kommunalbestyrelsen, at der alene arbejdes med effektiviseringer – ikke besparelser. Det er derfor ambitionen, at hele udvalgets måltal findes via effektiviseringer, hvis der skal skabes det ønskede råderum til politisk prioritering.

Tabel 1. Fordeling af strategiens måltal for 2020, samt status på forslag

Udvalg og politikområder

Måltal

Aktuelt måltal

Effektivise-ringsforslag

Difference

Økonomiudvalget

-3,0

-2,5

7,01

+ 4,51

     Politisk organisation

 

 

 

 

     Administration

-3,0

-2,5

3,66

 

     Erhverv og turisme

 

 

 

 

     Ejendomme

 

 

3,36

 

Udvalget for Børn og Skole

-6,5

-6,2

5,19

- 1,01

     Skole 0. – 9. klasse

-3,0

-2,7

3,66

 

     Almene dagtilbud

-3,0

-3,0

1,28

 

     Sundhed for børn og unge

-0,5

-0,5

0,25

 

Udvalget for Ældre og Sundhed

-10,0

-9,0

4,40

- 4,60

     Sundhed

-1,0

-0,5

 

 

     Ældre

-9,0

-8,5

4,40

 

Udvalget for Klima og Miljø

-2,5

-2,5

0,52

- 1,98

     Miljø og planer

 

 

 

 

     Kommunale veje og trafik

-2,5

-2,5

0,47

 

Udvalget for Beskæftigelse
og Uddannelse

-1,5

-2,3

0,20

- 2,10

     Dagundervisning

-0,5

-1,3

 

 

     Beskæftigelse og uddannelse

-1,0

-1,0

-0,20

 

Socialudvalget

-2,0

-1,7

2,91

+ 1,21

     Børnespecialområdet

-1,5

-1,2

1,70

 

     Voksenspecialområdet

-0,5

-0,5

1,21

 

Udvalget for Kultur og Fritid

-2,5

-1,8

0,87

- 0,93

     Kultur og fritid

-2,5

-1,8

0,87

 

Projektudvalget for Udvikling
af lokalområder

 

 

1,00

+ 1,00

     Administration

 

 

 

 

I alt i mio. kr.

-28,0

-26,0

22,09

-4,91

 

I første kolonne ses fordelingen af det samlede måltal for 2020 på 28 mio. kr. Da der allerede er vedtaget effektiviseringer og besparelser i forbindelse med budget 2019, som har økonomisk betydning for budget 2020, ses det aktuelle måltal i næste kolonne.

Bilag

Der er et lukket bilag til sagen, som indeholder beskrivelse af effektiviseringsforslag på udvalgets område.

Effektiviseringsforslagene offentliggøres, når Økonomiudvalget den 3. april træffer beslutning om at sende forslagene i høring.


Økonomiske konsekvenser

Når provenuet fra effektiviseringsforslagene realiseres, skabes et råderum til politisk prioritering. Det harmonerer med princip 7 i ”12 principper for økonomistyring i Holbæk Kommune”.

Forventningen og ønsket om et politisk råderum gør det muligt at igangsætte nye politiske initiativer. Råderummet bliver dog mindre end målsætningen, hvis der ikke findes flere effektiviseringsforslag eller besparelser end det er tilfældet nu.

Som det ses af tabel 1 ovenfor, er der nye effektiviseringsforslag for i alt 22,09 mio. kr. Derudover blev der vedtaget effektiviseringsforslag sidste år, som har en større økonomisk effekt i 2020 end 2019 – samlet for 2 mio. kr. I alt er der derfor skabt et råderum på 24,09 mio. kr. til budget 2020, hvis alle effektiviseringsforslag vedtages.

En del af råderummet er allerede disponeret. Dels blev der i forbindelse med indgåelse af budgetaftalen for 2019+ brugt 2 mio. til en række indsatser i 2020, fx bus til Sportsbyen. Dels er 5 mio. kr. af det årlige råderum forudsat anvendt til organisatorisk arbejde med strategien, hvoraf der pt. er disponeret 4,27 mio. kr. i 2020.

I 2020 vil det reelle råderum til politisk prioritering derfor være 17,82 mio. kr. ved vedtagelse af samtlige effektiviseringsforslag.


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Generelt vurderes der ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Høring

Vedtagelse af effektiviseringsforslagene i kommunalbestyrelsen i maj, forudsætter en høringsproces, da forslagene kan have personalemæssige konsekvenser.

Høringsproceduren vil følge proceduren i budgetprocessen. Det indebærer, at effektiviseringsforslagene sendes i høring blandt borgere, i MED/HU og i råd mv. efter følgende plan

  • Ultimo marts godkender udvalg effektiviseringer på eget område og sender dem til videre til økonomiudvalget
  • Den 3. april behandler Økonomiudvalget alle effektiviseringsforslag og sender dem i høring
  • Fra 4. april til 26. april er det muligt at afgive høringssvar
  • Den 8. maj behandler Økonomiudvalget effektiviseringsforslagene
  • Den 15. maj vedtager Kommunalbestyrelsen effektiviseringsforslagene

Sagshistorik, henvisninger

Økonomiudvalget den 16. januar 2019: Punkt 4: Beslutning af budgetramme for budget 2020

Kommunalbestyrelsen den 23. januar 2019: Punkt 8: Beslutning af budgetramme for budget 2020

Udvalget for Børn og Skole den 30. januar 2019: Punkt 19: Drøftelse af budget 2020-2023 – forslag til effektiviseringer, samt den 27. februar 2019:Punkt 32: Drøftelse af budget 2020-2023 - forslag til effektiviseringer

Udvalget for Ældre og Sundhed 28. januar 2019: Punkt 13: Drøftelse af budget 2020-2023 – forslag til effektiviseringer, samt den 25. februar 2019: Punkt 24: Drøftelse af budget 2020-2023 - forslag til effektiviseringer

Udvalget for Klima og Miljø den 29. januar 2019: Punkt 17: Drøftelse af budget 2020-2023 – forslag til effektiviseringer, samt den 26. februar 2019: Punkt 35: Drøftelse af budget 2020-2023 - forslag til effektiviseringer

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 4. februar 2019: Punkt 4: Drøftelse af budget 2020-2023 – forslag til effektiviseringer, samt den 26. februar 2019: Punkt 17: Drøftelse af budget 2020-2023 - forslag til effektiviseringer

Socialudvalget den 28. januar 2019: Punkt 12: Drøftelse af budget 2020-2023 – forslag til effektiviseringer, samt den 25. februar 2019: Punkt 24: Drøftelse af budget 2020-2023 - forslag til effektiviseringer

Udvalget for Kultur og Fritid den 30. januar 2019: Punkt 17: Drøftelse af budget 2020-2023 – forslag til effektiviseringer, samt den 27. februar 2019:Punkt 31: Drøftelse af budget 2020-2023 - forslag til effektiviseringer

Økonomiudvalget den 6. februar 2019: Punkt 53: Drøftelse af budget 2020-2023 - forslag til effektiviseringer


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 27-03-2019

Udvalget godkendte forslagene LAER 11-14 samt LAER 16-17. Forslag LAER 15 kan ikke godkendes pga. uforholdsmæssigt store følgeudgifter til anlæg.

 





42. Drøftelse af budget 2020-2023

Drøftelse af budget 2020-2023

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Drøftelsessag


Indstilling

Administrationen indstiller, at

1. udvalget drøfter forudsætninger for udarbejdelse af deres forslag til budget 2020-2023.


Beskrivelse af sagen

Udvalget præsenteres for mindre områder af budgettet med fokus på, hvor der er muligheder for at ændre på aktiviteterne, og hvor det ikke er muligt af hensyn til lovgivning, serviceniveau mv.

Der følges op på sidste mødes drøftelse af benchmarks på udvalgets område, i det omfang der blev udtrykt ønske om at dykke ned i bestemte områder, eller der blev udtrukt et behov for opfølgning på tallene.

Udvalget skal være færdige med deres bidrag til budget 2020-2023 på mødet i maj. Herefter indarbejder administrationen udvalgets budgetforslag i økonomisystemet, og budgetbemærkningerne udarbejdes til fremlægges på budgetcamp og 1. behandling.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 27-03-2019

Drøftet.

 





43. Drøftelse af anbefalinger vedrørende Fælles om Folkeskolen i Arbejdsprogram 2020

Drøftelse af anbefalinger vedrørende Fælles om Folkeskolen i Arbejdsprogram 2020

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Drøftelsessag


Indstilling

Administrationen indstiller, at

  1. anbefalingerne vedrørende Fælles om Folkeskolen i Arbejdsprogram 2020 drøftes.

Beskrivelse af sagen

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde d. 23. januar 2019 at ’Forebyggelse’ udgør ét af to nye temaer i Arbejdsprogrammet for 2020. Det andet tema er ’Uddannelse og erhvervsudvikling’. Temaerne supplerer de to flerårige temaer fra det nuværende arbejdsprogram ’Fælles om folkeskolen’ og ’En mere grøn og bæredygtig kommune’, sådan at programmet for 2020 i alt indeholder 4 temaer.

Udkast til temaet ’Fælles om folkeskolen’ er vedlagt som bilag. ’Fælles om folkeskolen’ er udbygget dels med de initiativer i folkeskolen om kommunalbestyrelsen har sat i gang med budgetaftalen 2019, og dels er der tilføjet en indsats om blandt andet rekruttering af lærere og styrket modtagelse af nyuddannede lærer.


Det videre politiske forløb for arbejdsprogrammet

8. april: Forårsseminar med en fælles drøftelse af arbejdsprogrammet.

2. maj: Udvalget for Børn og Skole godkender indholdet af det flerårige tema ’Fælles om folkeskolen’ i arbejdsprogrammet.

15. maj: Kommunalbestyrelsen vedtager sit arbejdsprogram på samme møde som Effektiviserings- og besparelsesstrategien vedtages.


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 27-03-2019

Drøftet.

 



caseno18-40531_#4875368_v1_fælles om folkeskolen - udkast 15.3.2019.pdf

Bilag

Fælles om folkeskolen - udkast 15.3.2019


44. Drøftelse af anbefalinger vedrørende Forebyggelse i Arbejdsprogram 2020

Drøftelse af anbefalinger vedrørende Forebyggelse i Arbejdsprogram 2020

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Ældre og Sundhed, Socialudvalget, Udvalget for Børn og Skole

Drøftelsessag


Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. anbefalingerne vedrørende Forebyggelse i Arbejdsprogram 2020 drøftes.

Beskrivelse af sagen

Kommunalbestyrelsen godkendte på sit møde den 23. januar 2019 at ’Forebyggelse’ udgør ét af to nye temaer i Arbejdsprogrammet for 2020. Det andet tema er ’Uddannelse og erhvervsudvikling’. Temaerne supplerer de to flerårige temaer fra det nuværende arbejdsprogram ’Fælles om folkeskolen’ og ’En mere grøn og bæredygtig kommune’, sådan at programmet for 2020 i alt indeholder 4 temaer.

På vinterseminaret den 7.-8. februar 2019 drøftede Kommunalbestyrelsen forebyggelsestemaet yderligere. På baggrund af Kommunalbestyrelsens input fra denne drøftelse er der udarbejdet vedlagte notater. Notaterne beskriver hvilke perspektiver, der kan anlægges på ’Forebyggelse’ i arbejdsprogrammet og hvilke indsatser, der kan knyttes til prioriteringen af temaet.

Socialudvalget og Udvalget for Børn og Skole skal særligt have fokus på notatet vedrørende Forebyggelse på det specialiserede område.

Udvalget for Ældre og Sundhed skal have fokus på notatet vedrørende Forebyggelse på ældreområdet.

Det videre politiske forløb for arbejdsprogrammet

8. april: Forårsseminar med fælles yderligere drøftelse af arbejdsprogrammet.

29. april + 2. maj: Socialudvalget, Udvalget for Ældre og Sundhed og Udvalget for Skole og Børn godkender indholdet af ’Forebyggelse’ i arbejdsprogrammet.

15. maj: Kommunalbestyrelsen vedtager sit arbejdsprogram på samme møde som Effektiviserings- og besparelsesstrategien vedtages.


Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 27-03-2019

Drøftet.

 



caseno18-40531_#4874589_v1_forebyggelse på det specialiserede område - input til kommunalbestyrelsens arbejdsprogram.pdf
caseno18-40531_#4882299_v1_forebyggelse på ældreområdet - input til kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020.pdf

Bilag

Forebyggelse på det specialiserede område - input til Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020
Forebyggelse på ældreområdet - input til Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram 2020


45. Orientering om status på handleplaner for budget 2019

Orientering om status på handleplaner for budget 2019

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Orienteringssag


Indstilling

Administrationen indstiller, at

  1. orientering om status på handleplaner for budget 2019 tages til efterretning.

Beskrivelse af sagen

Udvalget godkendte den 30. januar 2019 følgende handleplaner:
 

  • at der i forbindelse med Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens behandling af

overførsler fra 2018 indarbejdes forslag om, at hele eller en del af det forventede mindre forbrug på folkeskoleområdet i 2018 overføres til folkeskolernes budget i 2019 og anvendes til at dække et forventet merforbrug på folkeskolerne i 2019.

 

  • frigjorte midler fra lavere udgifter til elever i privat- og efterskoler i 2019 overføres til

folkeskolernes budget i 2019.
 

  • frigjorte midler fra færre elever på PAU uddannelsen i 2019 overføres til folkeskolernes budget i 2019.

 

  • frigjorte midler fra faldende udgifter til elevtransport overføres til folkeskolernes budget i 2019.

 

Administrationen giver på mødet en status på handleplanerne. Desuden giver administrationen status på overførslen fra 2018 til 2019 på dagtilbudsområdet, og hvordan midlerne er disponeret på nuværende tidspunkt.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 27-03-2019

Taget til efterretning.

 





46. Orientering om udgiftsdrivere - marts 2019

Orientering om udgiftsdrivere - marts 2019

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Orienteringssag


Indstilling

Administrationen indstiller, at

  1. orientering om udgiftsdrivere tages til efterretning.

Beskrivelse af sagen

På hvert møde i de stående udvalg præsenteres udvalget for udgiftsdrivere for hvert af udvalgets politikområder.

Udgiftsdriverne giver overblik og indblik i centrale dele af udvalgets økonomi, og gør det overskueligt for udvalgene at følge den økonomiske udvikling på væsentlige dele af hvert politikområde.

Udgiftsdriverne er koblet til budgetforudsætningerne og kan derfor understøtte såvel budgetrevisioner i indeværende år som drøftelser af budgettet for 2020-2023.

Udgiftsdriverne er udvalgt, så de enten repræsenterer store andele af budgettet eller svært styrbare områder. I begge tilfælde kan det ved budgetoverskridelser medføre et stort merforbrug.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 27-03-2019

Taget til efterretning.





47. Orientering om trivselsmåling i folkeskoler og specialskoler 2018

Orientering om trivselsmåling i folkeskoler og specialskoler 2018

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Orienteringssag


Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. orientering om national trivselsmåling i kommunens folkeskoler og specialskoler 2018 tages til efterretning.

Beskrivelse af sagen

Elevernes trivsel måles årligt på alle landets folkeskoler. Det sker som led i folkeskolereformens nationale mål om, at elevernes trivsel skal styrkes. Den tredje nationale måling af elevernes trivsel blev gennemført i perioden fra marts til maj 2018.

Eleverne i 0.-3. klasse har svaret på 20 spørgsmål om deres trivsel, mens eleverne i 4.-9. klasse har svaret på 40 spørgsmål om deres trivsel.

De tilbagevendende målinger af elevernes trivsel udgør et grundlag for, at alle landets kommuner og skoler kan arbejde systematisk med trivsel og undervisningsmiljø på baggrund af data, som kan sammenlignes med data for hele landet, og hvor den enkelte skole og kommune vil kunne følge sin egen udvikling år for år.

Trivselsmålingen 2018

Elevernes trivsel præsenteres i fem indikatorer: Faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration, ro og orden samt generel skoletrivsel. De fire differentierede indikatorer er baseret på 29 af de 40 spørgsmål stillet til eleverne i 4.-9. klasse. De fire indikatorer giver tilsammen den generelle trivsel.

Trivsel måles på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er den højest mulige trivsel. I opgørelsen over elever med højest trivsel indgår resultater på over 3.

Ifølge resultater fra årets trivselsmåling trives de fleste elever i folkeskolen godt.  Den sociale trivsel ligger i top, men elevernes oplevelse af støtte og inspiration trækker ned.

Trivselsmålingen i Holbæk Kommune

Trivselsmålingen er i Holbæk Kommune gennemført på kommunens folkeskoler samt kommunens specialskoler Hjortholmskolen og Ladegårdsskolen. Elevernes trivselssituation ser generelt positiv ud. Vurderingen er fortrinsvist foretaget på baggrund af de fire indikatorer – ”Social trivsel”, Faglig trivsel”, Støtte og inspiration i undervisningen” samt ”Ro og orden”.

Resultaterne for Holbæk kommune – samlet set – er uændret siden sidste år og ligger på niveau med landsgennemsnittet. Resultaterne viser fortsat at langt den overvejende del af eleverne generelt er tilfredse med deres undervisningsmiljø. Den samlede trivselsindikator for 4.-9.klasse ligger uændret på 3,7.

Holbæk Kommune ligger lige omkring landsgennemsnittet på alle fire indikatorer. De fire differentierede indikatorer, faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, ro og orden viser stort set et uændret trivselsniveau. Den samlede indikator for social trivsel har højeste scorer med 4,1 (2017:4,0). Den faglige trivsel ligger på 3,6 (2017:3,7).  ”Ro og orden” ligger uændret på 3,7 og indikatoren ”støtte og inspiration” ligger uændret på 3,2.

Andelen af elever med højest trivsel i Holbæk Kommune udgør 90% i 2018. På skalaen mellem 1 og 5 er det elever, der har et gennemsnit på over 3. I 2017 var dette tal 89,4%, så der er en lille stigning. På landsplan er der sket et fald fra 92,9% i 16/17 til 92,4% i 2018.

Opgørelsen herunder af procentvise antal elever med højest trivsel indeholder foruden folkeskolerne og specialskolerne også tal fra dagbehandlingsskoler i Holbæk Kommune. Det vurderes ikke at have indflydelse på resultatet.

Data fra trivselsmålingen i 2018 er vedlagt som bilag i sagen. Det bemærkes, at det samlede resultat af trivselsmålingen i 2018 først har været tilgængeligt i starten af 2019, hvorfor orienteringen kommer nu.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 27-03-2019

Taget til efterretning med den bemærkning, at udvalget på et af de kommende møder får en mere uddybende præsentation af materialet.



caseno19-11567_#4870769_v1_181122-notat-om-trivsel-i-folkeskolen-2018 - 181122-notat-om-trivsel-i-folkeskolen-2018.pdf.pdf

Bilag

181122-Notat-om-trivsel-i-folkeskolen-2018 - 181122-Notat-om-trivsel-i-folkeskolen-2018.pdf


48. Orientering om status på folkeskolernes arbejde med udvikling af udskolingerne

Orientering om status på folkeskolernes arbejde med udvikling af udskolingerne

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Orienteringssag


Indstilling

Administrationen indstiller, at

  1. orientering om status på folkeskolernes arbejde med udvikling af udskolingerne tages til efterretning.

Beskrivelse af sagen

Denne status beskriver, hvordan skolerne i Holbæk Kommune arbejder med udvikling af udskolingerne og eksempler på aktiviteter, der går på tværs af skolerne og ungdomsuddannelserne. Desuden beskriver den, hvorledes udskolingslederne arbejder sammen. Afslutningsvist beskrives nye initiativer, der er gældende kommende skoleår 2019/20.

Sagen er dermed også en status på arbejdet med at realisere anbefalingerne vedrørende udskolingen fra projektudvalget for Unge og Uddannelse.

Handleplan for udskolingen

Handleplan for udskolingen er det dokument, der beskriver de fælles indsatser på tværs af skolerne. I skoleåret 2018/19 har der været særlige indsatser i forbindelse med:

  1. undervisningen i det obligatoriske emne uddannelse og job (U&J)
  2. udbredelsen af den praktiske projektopgave
  3. styrkelse af samarbejdet mellem folkeskoler og erhvervsuddannelse

Der er en lang række forskellige aktiviteter forbundet med indsatserne, forankret i samarbejder mellem udskolinger, Fagcenter for Læring og Trivsel, uddannelsesvejledningen i Holbæk og ungdomsuddannelserne.

Anbefalinger fra Projektudvalget for Unge og Uddannelse

Projektudvalget gav 4 anbefalinger til udvalget for Børn og Skole:

  1. udfordringen med at nå den nye uddannelsespolitiske målsætning får høj prioritet
  2. den aktive anvendelse af data styrkes for at højne niveauet i udskolingen
  3. udviklingen af kvalitet i udskolingen sker med en tværgående systematik og opfølgning på effekten af indsatserne
  4. indsatsen for at indfri den nye uddannelsespolitiske målsætning sker via en generel højnelse af kvaliteten i udskolingen- ikke via specialindsatser for de mest udsatte unge

 

Eksempler på aktiviteter i udskolingen:

Valgfagssamarbejde med EUC- Nordvestsjælland og Slotshavens gymnasium.

Eleverne har mulighed for anderledes valgfag, der foregår på EUC eller Slotshavens gymnasium. Det er fx start din egen virksomhed, praktisk design og produktion og gymnasieklar. Der deltager elever fra alle fire skoler i valgfagene.

Den praktiske projektopgave

Elever fra alle fire skoler har i år haft mulighed for at deltage i den praktiske projektopgave som er sidestillet med den almindelige projektopgave. Opgaven løses dels på egen skole og dels på EUC eller SOSU-skolen, hvor der fremstilles et produkt.

Skills

Elever fra 8.klasser har deltaget i Skills stafet på EUC i Holbæk, hvor de dyster i forskellige konkurrencer. Formålet er at eleverne får et indblik i noget at det, der arbejdes med på de forskellige erhvervsuddannelser. En del 7. og 8.klasser får også mulighed for at besøge DM i Skills i april, der i år afholdes i Næstved.

Netværk for de pædagogiske ledere med ansvar for udskolingerne

Lederne af udskolingerne har etableret et netværk på tværs af skoler og afdelinger. Fagcenteret er tovholder på netværket, der fungerer som et professionelt læringsfællesskab, hvor alle byder ind. Lederne deler viden, arbejder med den fælles udvikling af udskolingerne, drøfter og aftaler udmøntning af besluttede indsatser.


Særlige indsatser i udskolingen 2019/20

Kanon for arbejdet med det obligatoriske emne Uddannelse og Job (U&J)

En arbejdsgruppe med repræsentanter for lærerne, uddannelsesvejledningen, lederne og fagcenter har udarbejdet et materiale, der skal understøtte lærernes arbejde med emnet. Materialet dækker hele grundskoleforløbet fra 1.-9.klasse. Organiseringen af udmøntningen er forankret i netværket for udskolingslederne.

Vurdering af Uddannelsesparathed

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra uddannelsesvejledningen, udskolingslederne, 10.klasse og fagcenter har udarbejdet en rammebeskrivelse for arbejdet med uddannelsesparathedsvurderingen (UPV). Rammen for uddannelsesparathed skal skabe en fælles tilgang til arbejdet med uddannelsesparathed samt tydelighed omkring opgaver og roller. Formålet er også at understøtte udvikling af lokale indsatser målrettet de ikke-uddannelsesparate elever. Arbejdsgruppen har også udarbejdet en forældrefolder, der fortæller om uddannelsesparathedsvurderingen.

Rammebeskrivelsen er pt. ved at blive kvalificeret blandt nogle lærere på skolernes afdelinger, men indsatser målrettet elever, der er erklæret ikke-uddannelsesparate er i gang frem mod den næste vurdering i samarbejde med uddannelsesvejlederen, elev, forældre og skole. Indsatserne varierer alt efter årsagen til, at eleven er erklæret ikke-uddannelsesparat. Det kan fx være intensiveret undervisning i dansk og matematik, hvis det er en faglig udfordring, samtaler med kontaktlærer eller andre forløb, hvis det er personlige eller sociale udfordringer. 

Projektudvalgets anbefalinger er særligt kommet i spil i et langt tættere samarbejde mellem udskolingslederne, og arbejdet med at systematisere de fælles indsatser i udskolingerne. Vigtige dele af disse indsatser sker i samarbejde med uddannelsesvejledningen. Styrket kompetence til at anvende og evaluere data er et uddannelsesforløb for lederne i 2019.


Sagshistorik, henvisninger

79. Beslutning om anbefalinger vedrørende udvikling af udskolingen (BSU 20. juni 2018)

 

 

79. Beslutning om anbefalinger vedrørende udvikling af udskolingen


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 27-03-2019

Taget til efterretning.





49. Orientering om status på praksiseftersyn af Børneindsatsen og samarbejdet med skoler og dagtilbud

Orientering om status på praksiseftersyn af Børneindsatsen og samarbejdet med skoler og dagtilbud

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole og Socialudvalget

Orienteringssag


Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. orienteringen om status på praksiseftersyn af Børneindsatsen og samarbejdet med skoler og dagtilbud tages til efterretning.

Beskrivelse af sagen

Udvalget orienteres her om status på det igangværende praksiseftersyn af Børneindsatsen og samarbejdet med skoler og dagtilbud.

Baggrund

I efteråret 2018 igangsatte Læring og Trivsel et praksiseftersyn af Børneindsatsen.

Et praksiseftersyn skal forstås som en undersøgelse af praksis – dvs. ’det vi gør’ – på udvalgte områder. Men dette praksiseftersyn er mere det. Gennem hele praksiseftersynet er der fokus på at ændre og tilpasse den nuværende praksis, når der viser sig behov. Udbyttet af det gennemførte praksiseftersyn skal dermed først og fremmest forstås som de tilpasninger af nuværende praksis, som gennemføres både undervejs og når praksiseftersynet er afsluttet.

Status på praksiseftersynet

I efteråret 2018 blev praksiseftersynet indledt med en række interviews med nøglepersoner fra Børneindsatsen, skolerne og dagtilbud. Her blev der peget på områder, som er centrale for at Læring og Trivsel lykkes med samarbejdet omkring udsatte børn.

På baggrund af interviewene er praksiseftersynet opdelt i to spor:

Spor 1: Udvikling og styrkelse af samarbejdet og opgaveløsningen internt i Børneindsatsen – med fokus på myndighed og PPR. Her arbejdes med følgende fokusområder:

  • Den fremtidige myndighedsfunktion
  • Den fremtidige PPR-funktion (Pædagogisk-Psykologisk-Rådgivning)
  • Det tværfaglige samarbejde internt i Børneindsatsen
  • Den interne organisering i Børneindsatsen i forhold til at understøtte samarbejdet med almenområdet

Spor 2: Styrkelse af samarbejdet mellem Børneindsatsen og skole- og dagtilbudsområdet for børn i udsatte positioner. Her arbejdes med følgende fokusområder:

  • Det fælles strategiske fokus og den fælles ramme for samarbejdet
  • Det daglige samarbejde for og med barnet og familie
  • Fælles kompetenceudvikling og viden mellem skoler, dagtilbud og Børneindsatsen

 

Status på arbejdet med spor 1

I spor 1 er formålet at skabe de bedste forudsætninger for samarbejde og sammenhæng i arbejdet for og med familien internt i Børneindsatsen. Den interne organisering i Børneindsatsen skal desuden understøtte samarbejdet med almenområdet bedst muligt.

Børneindsatsen arbejder derfor i øjeblikket på, hvordan den fremtidige myndighedsfunktion og den fremtidige PPR-funktion skal være, samt hvordan det tværfaglige samarbejde sikres i endnu højere grad end i dag.

Denne del af praksiseftersynet forventes færdig omkring sommerferien 2019.

Status på arbejdet med spor 2

I spor 2 er formålet at revidere den nuværende samarbejdsmodel omkring børn i udsatte positioner.

I øjeblikket arbejder områdelederne af skole og dagtilbud sammen med lederen af Børneindsatsen og lederen af Børnespecialcentret på at få beskrevet en fælles og tydelig ramme for samarbejdet. Her er fokus på fælles forståelse af principper for samarbejdet samt roller og ansvar.

Når rammerne for samarbejdet er beskrevet, skal rammerne for det daglige samarbejde beskrives. Her vil fokus være på mødestruktur (hvordan og hvorfor vi mødes omkring barnet og familien) samt hvordan vi sikrer et endnu tættere samarbejde mellem skoler, dagtilbud og Børneindsats. Derudover skal vi arbejde med en mere systematisk brug af data på området samt en fælles kompetenceudvikling.

Den reviderede samarbejdsmodel forventes at være klar til at blive forelagt udvalget lige efter sommerferien 2019.


Økonomiske konsekvenser

Praksiseftersynet gennemføres med interne projektledelsesressourcer og indenfor det eksisterende budget.


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Sagshistorik, henvisninger

Socialudvalget den 28. august 2018: Punkt 59: Orientering om praksiseftersyn i Børneindsatsen og Udvalget for Børn og Skole den 29. august 2018: Punkt 96: Orientering om praksiseftersyn i Børneindsatsen


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 27-03-2019

Taget til efterretning.





50. Orientering om Ankestyrelsens statistik over afgørelser på klager 2018

Orientering om Ankestyrelsens statistik over afgørelser på klager 2018

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Ældre og Sundhed, Socialudvalget, Udvalget for Børn og Skole, Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

Orienteringssag


Indstilling

Administrationen indstiller, at

  1. Ankestyrelsens statistik over afgørelser på klager i 2018 tages til efterretning.

Beskrivelse af sagen

Ankestyrelsen har i 2018 afgjort 312 klagesager over Holbæk Kommunes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. Heraf er 33 sager afvist af Ankestyrelsen, fx hvis der er klaget for sent, klaget til den forkert instans eller andet. Derfor er det mest relevant at se på Ankestyrelsens afgørelser af de resterende 279 sager.

Stadfæstelse er sket i 193 tilfælde. Det vil sige, at Ankestyrelsen er enig i kommunens afgørelse i 69 % af sagerne.

Hjemvisning er sket 53 tilfælde, svarende til 19 %. Hjemvisning betyder, at sagen sendes tilbage til kommunen, der skal behandle sagen og træffe afgørelse en gang til. Ankestyrelsen kan fx mene, at der er behov for nye oplysninger i sagen, som kommunen skal tage med i en afgørelse. Hjemvisning kan også forekomme ved alvorlige sagsbehandlingsfejl. Derfor er der særligt fokus på at nedbragt andelen af hjemviste klagesager. Det vil både skærpe borgerens retssikkerhed og bidrage positivt til den faglige stolthed hos ledere og medarbejdere.

Ændring er sket i 33 sager, svarende til 12 %. Ændring af kommunens afgørelser sker oftest, fordi Ankestyrelsen tolker lovgivningen anderledes eller anlægger et andet syn end kommunen. Administrationen forventede sidste år, at Holbæk Kommune ville få flere af den type afgørelser fremover. Det skyldtes, at kommunen implementerede nye serviceniveauer, som udfordrede borgernes, interesseorganisationers og private aktørers forventninger – og dermed i sidste ende også Ankestyrelsen. Mange kommuner oplevede, at Ankestyrelsen ændrede praksis og anlagde en strammere tolkning af lovgivning end tidligere. Det var derfor et mål at arbejde på at reducere andelen af ændrede klagesager. 

I forhold til 2017 viser der sig nu i 2018 en nedgang – både i antallet af klagesager generelt – men også i forhold til den procentvise fordeling af antallet af stadfæstelser, ændringer og hjemvisninger. Holbæk Kommune ligger nu på niveau med landsgennemsnittet. Der er således tale om en forbedring på alle 3 områder i forhold til Ankestyrelsens Ankestatistik 2017 for Holbæk Kommune.

Der blev i 2017 nedsat et udvalg af juridisk uddannede klagesagsansvarlige på tværs af kerneområderne for at følge klagesagerne med henblik på at reducere andelen af hjemviste sager. Målet var, at andelen af hjemviste sager i Holbæk Kommune skulle ligge på niveau med landsgennemsnittet.

De klagesagsansvarlige arbejder fortsat med at analysere de omgjorte og hjemviste sager i selve kerneområderne og på tværs. Der holdes interne oplæg og kurser for sagsbehandlere, ligesom der er tæt dialog med Ankestyrelsen ift. de hjemviste sager.

Det tyder på, at den omtalte indsats har haft en positiv effekt.

Tabel: Ankestyrelsens afgørelser over klagesager - Holbæk Kommune sammenlignet med landsgennemsnit

 

 Holbæk Kommune

Landsgennemsnit

 

Antal

Procent

Procent

Stadfæstelse

193

69

69

Hjemvist

53

19

17

Ændret

33

12

14

I alt (eksklusiv afviste sager)

279

100

100

Tabellen bygger på data fra tabel 1 i vedlagte bilag 1 ”Ankestatistik 2018”

Der er vedhæftet bilag fra hvert af kerneområderne Læring og Trivsel, Uddannelse til Alle Unge, Alle kan Bidrage og Aktiv Hele Livet.


Økonomiske konsekvenser

Ingen økonomiske konsekvenser


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Ingen miljø- og klimamæssige konsekvenser


Sagshistorik, henvisninger

Socialudvalget den 29.maj 2018:Punkt 44: Orientering – Ankestyrelsens statistik over afgørelser på klager 2017.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 27-03-2019

Taget til efterretning.

 



caseno17-40312_#4870166_v1_, aktiv hele livet - ankestatistik - holbæk kommune.pdf.pdf
caseno17-40312_#4870158_v2_ankestyrelsen bilag kerneområdet aktiv hele livet.docx.pdf
caseno17-40312_#4870192_v2_akbi internt notat ankestyrelsens statistik over afgørelser på klager 2018.pdf
caseno17-40312_#4870925_v2_oversigt afgørelser 2018 - oversigt afgørelser 2018.docx.pdf
caseno17-40312_#4873511_v2_bilag til sag om ankestatistik fra uaun - ankestatistik for uaun 2018.pdf.pdf

Bilag

Ankestatistik 2018 Holbæk Kommune.pdf
Kerneområdet Aktiv hele livet.docx
Kerneområdet Alle kan bidrage
Kerneområdet Læring og Trivsel
Kerneområdet Uddannelse til alle unge


51. Orienteringer

Orienteringer

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Orienteringsag


Beskrivelse af sagen

Eventuelle orienteringer fra formanden

Eventuelle orienteringer fra medlemmerne

Eventuelle orienteringer fra direktionen

  • Henvendelse fra Undervisningsministeriet om invitation til kommuner og folkeskoler om at deltage i et rammeforsøg om øget frihed til folkeskoler. Bilag er vedlagt.
  • DM i skills 2019. Bilag er vedlagt.
  • Henvendelse fra KL's Børne- og Undervisningsudvalg om bud på kommunale kerneværdier. Vedlagt er to bilag.
  • Ophør af puljeinstitutionen Tuse Næs.
  • Status på ombygninger af køkkener i børnehuse.

 

Forventede sager på udvalgets møde den 2. maj 2019

  • Beslutning vedr. etablering af udskoling ved Katrinedalsskolen afdeling Gislinge
  • Beslutning om ny organisering af dagplejen i Kildedam
  • Beslutning om deltagelse i frihedsforsøg på folkeskoler
  • Drøftelse af budget 2020-2023
  • Drøftelse af anbefalinger vedrørende Fælles om folkeskolen
  • Drøftelse af anbefalinger vedrørende Forebyggelse i arbejdsprogram
  • Orientering om udgiftsdrivere – april-maj 2019

Forventede sager på udvalgets møde den 29. maj 2019

  • Beslutning vedr. fysiske rammer for Børne- og ungetandplejen
  • Drøftelse af budget 2020-2023
  • Orientering om udgiftsdrivere – maj 2019
  • Orientering om implementering af Aula (nyt Intra for medarbejdere, forældre og børn på skole- og dagtilbudsområdet

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 27-03-2019

Behandlet.

 



caseno19-2106_#4876296_v1_henvendelse fra undervisningsministeriet.pdf
caseno19-2106_#4877174_v1_dm i skills 2019 - brev til kommunerne.pdf
caseno19-2106_#4878253_v1_henvendelse fra kl's børne- og undervisningsudvalg.pdf
caseno19-2106_#4878257_v1_et bud på mulige kommunale kerneværdier.pdf

Bilag

Henvendelse fra Undervisningsministeriet
DM i Skills 2019 - brev til kommunerne
Henvendelse fra KL's Børne- og Undervisningsudvalg
Et bud på mulige kommunale kerneværdier


52. Underskriftsark

Underskriftsark