UDVALG

Udvalget for Børn og Skole

MØDE

Referat

STED

Rådhuspladsen 1, lokale 6

STARTTIDSPUNKT

1/30/2019 12:30:00 PM

SLUTTIDSPUNKT

1/30/2019 2:30:00 PM


PUNKTER

10. Godkendelse af dagsorden til mødet den 30. januar 2019
11. Godkendelse af opsamling på evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur
12. Beslutning om røgfri skoletid og forbud mod energidrik
13. Beslutning om analyse af muligheder for genetablering af udskoling ved Katrinedalskolens afd. i Gislinge
14. Beslutning om økonomiske handleplaner for budget 2019 - Udvalget for Børn og Skole
15. Beslutning om ramme for Holbæk Ungdomsråd
16. Beslutning om brug af frivillige nationale test til at udvikle undervisningen
17. Beslutning om Budgetrevision 1 2019
18. Drøftelse af budget 2020-2023
19. Drøftelse af budget 2020-2023 - forslag til effektiviseringer
20. Drøftelse af program for temamøde om specialundervisning
21. Orientering om årsrapport for handlingsplan til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering
22. Orienteringssag om konsekvenser af ungdomskriminalitetsnævn
23. Orientering om borgerpanelundersøgelse - sundhed
24. Orienteringer
25. Underskriftsark



10. Godkendelse af dagsorden til mødet den 30. januar 2019

Godkendelse af dagsorden til mødet den 30. januar 2019

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Beslutningssag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:

  1. dagsorden til mødet den 30. januar 2019 bliver godkendt.

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 30-01-2019

Godkendt.



caseno18-3567_#4824224_v1_program til den 30.01.19.pdf

Bilag

Program til den 30.01.19


11. Godkendelse af opsamling på evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur

Godkendelse af opsamling på evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Beslutningssag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:

  1. opsamling af udvalgets arbejde med evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur godkendes.
  2. udvalgets anbefalinger til kommunalbestyrelsen drøftes.
  3. udvalget forbereder involvering og dialog med den øvrige kommunalbestyrelse på vinterseminaret den 7. -8. februar 2019.

Beskrivelse af sagen

Udvalget for Børn og Skole har fra april 2018 – til januar 2019 indsamlet erfaringer med implementeringen af den dagtilbuds- og skolestruktur, som trådte i kraft den 1. august 2016. Det er sket med henblik på en politisk stillingtagen til, om der skal udarbejdes forslag til ændringer eller justeringer af nuværende dagtilbuds- og skolestruktur.

Administrationen har udarbejdet en kort opsamling af udvalgets arbejde med evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur, som udvalget skal træffe beslutning om.

Udvalget bedes desuden drøfte udvalgets anbefalinger til kommunalbestyrelsen og forberede involvering og dialog med den øvrige kommunalbestyrelse på det kommende vinterseminar.

Baggrund
Kommunalbestyrelsen besluttede i april 2018 en procesplan for videreudvikling af kommunens dagtilbud og skoler.

Kommunalbestyrelsen har i forlængelse heraf i august 2018 besluttet et arbejdsprogram for 2019, hvor folkeskolen har første prioritet. I arbejdsprogrammet er der udpeget syv indsatser til at styrke folkeskolen. Ligesom kommunalbestyrelsen i november 2018 – efter indstilling fra udvalget - besluttede en investeringsplan med renovering og nybyggerier for 161 mio. kr., som skal løfte børnenes læringsmiljøer i Knabstrup, Stestrup, Jyderup, Tuse og Svinninge i de kommende år.

Procesplanen indbefatter også, at udvalget for Børn og Skole evaluerer strukturen på dagtilbuds- og skoleområdet med henblik på en politisk vurdering af om ændringer i strukturen på området kan understøtte videreudviklingen af dagtilbud og skoler.


Evaluering af dagtilbud- og skolestruktur
Udvalget for Børn- og Skole har fra foråret 2018 og frem til januar 2019 gennemført en evaluering af dagtilbuds- og skolestrukturen. Det er sket ved:

  • Dialogmøder med forældrebestyrelser, skolebestyrelser, områdeledelser og fællestillidsrepræsentanter.
  • Udvalgets drøftelser af kerneelementer i den nuværende struktur – herunder tildelingsmodel (økonomi).
  • Arbejdspladsvurdering- og trivselsmåling hvor alle medarbejdere på dagtilbuds- og skoleområdet har besvaret specifikke spørgsmål vedr. dagtilbuds- og skolestrukturens betydning for medarbejderne.
  • Dialogmøder med forældre i de fire dagtilbuds- og skoleområder.

Endvidere har projektudvalget for afbureaukratisering og decentralisering gennemført en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens lokalfora, som indgår i udvalgets materiale.

Dagtilbuds- og skolestrukturen der trådte i kraft pr. 1. august 2016
Den ny struktur pr. 1. august 2016 betød, at de tidligere otte skoler blev til fire skoler, og de daværende otte dagtilbud blev til fire dagtilbud. Ligeledes ændres antallet af skolestyrelser fra otte til fire og tilsvarende for dagtilbudsbestyrelserne. Strukturændringen i 2016 betød en organisatorisk og ledelsesmæssig ændring i antallet af skoler og dagtilbud – der blev ikke ændret i antallet af skoleafdelinger/børnehuse.

Ledelsesstrukturen blev samtidig ændret, sådan at den overordnede skoleleder og dagtilbudsleder i et område udgør en områdeledelse. En ændring i den daglige ledelse af skole og dagtilbud var, at en pædagogisk leder nu til forskel fra tidligere kan lede flere mindre matrikler og lede indenfor både skole og dagtilbud. Desuden er der i strukturen lagt vægt på, at styrke den faglige pædagogiske ledelse af børns læring og trivsel på de enkelte afdelinger. Som et led i at styrke den faglige nærledelse blev der desuden med den ny struktur etableret fire administrative center – i et hvert område – som varetager administrative opgaver på tværs af dagtilbud og skole.

Opsamling på udvalgets evaluering
Administrationen har udarbejdet et kort opsamlende notat, som beskriver de temaer, som i løbet af udvalgets evaluering har vist sig at være gennemgående i dialogerne med forældre, medarbejdere og ledere på området.

Temaerne er:

  • Nærledelse
  • De lokale børnehuses og skolers særkende
  • Forældreopbakning og indflydelse
  • Medarbejderindflydelse
  • Økonomisk bæredygtighed og budgetfordelingen mellem skolerne (tildelingsmodel).

Temaerne er uddybet i opsamlingen, se vedlagte bilag. Udvalgets dialoger med forældre, medarbejdere og ledere er undervejs blevet skriftliggjort i form af referatnotater og udsagn fra deltagerne. Materialer undervejs er vedlagt som bilag - og udgør udvalgets Hvidbog til Kommunalbestyrelsen (materialesamling).


Økonomiske konsekvenser

Evalueringen i sig selv har ingen økonomiske konsekvenser.


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Evalueringen i sig selv har ingen miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 30-01-2019

Ad. 1.: Godkendt.

Ad. 2.: Drøftet.

Ad. 3.: Drøftet.

 



caseno18-47539_#4824505_v1_udkast til opsamling, evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur v. udvalget for børn og skole.pdf
caseno18-47539_#4824177_v1_bilag 1, dialogmøder med dagtilbudsbestyrelser, april-maj 2018.pdf
caseno18-47539_#4824251_v1_bilag 2, udvalget for børn og skole brev til dagtilbudsbestyrelser juni 2018.pdf
caseno18-47539_#4824185_v1_bilag 3, brev fra skolebestyrelserne til udvalget for børn og skole, september 2018.pdf
caseno18-47539_#4824860_v1_bilag 4 dialogmøder med skolebestyrelser september - oktober 2018.pdf
caseno18-47539_#4824279_v1_bilag 5, arbejdsplads- og trivselsmåling, oplæg på udvalgsmøde den 31. oktober 2018.pdf
caseno18-47539_#4824295_v1_bilag 6, trioseminar den 30. oktober 2018 - kommentarer til apv- og trivselsmåling.pdf
caseno18-47539_#4824304_v1_bilag 7, udvalget for børn og skole, dialog med ftrére, nov 2018.pdf
caseno18-47539_#4824323_v1_bilag 8, dialog ml. udvalget for børn og skole og områdelederne, november 2018.pdf
caseno18-47539_#4824510_v1_bilag 9, status på evaluering af områdestruktur, fælles dialogmøde med alle bestyrelser d. 20.11.201.pdf
caseno18-47539_#4824884_v1_bilag 10, dialogmøde med alle dagtilbuds- og skolebestyrelser den 20. november 2018.pdf
caseno18-47539_#4824183_v1_bilag 11, spørgeskemaundersøgelse - lokalfora.pdf
caseno18-47539_#4824864_v1_bilag 12, dialogmøder januar 2019 område holbæk by katrinedal kildedam skovvejen.pdf

Bilag

Udkast til opsamling, Evaluering af dagtilbuds- og skolestruktur v. Udvalget for Børn og Skole
Bilag 1, Dialogmøder med dagtilbudsbestyrelser, april-maj 2018
Bilag 2, Udvalget for Børn og Skole brev til dagtilbudsbestyrelser juni 2018
Bilag 3, Brev fra skolebestyrelserne til Udvalget for Børn og Skole, september 2018
Bilag 4 Dialogmøder med skolebestyrelser september - oktober 2018
Bilag 5, Arbejdsplads- og trivselsmåling, oplæg på udvalgsmøde den 31. oktober 2018
Bilag 6, Trioseminar den 30. oktober 2018 - kommentarer til APV- og trivselsmåling
Bilag 7, Udvalget for Børn og Skole, dialog med FTRére, nov 2018
Bilag 8, Dialog ml. udvalget for Børn og Skole og områdelederne, november 2018
Bilag 9, Status på evaluering af områdestruktur, Fælles dialogmøde med alle bestyrelser d. 20.11.2018 og KB den 21.11.2018
Bilag 10, Dialogmøde med alle dagtilbuds- og skolebestyrelser den 20. november 2018
Bilag 11, Spørgeskemaundersøgelse - Lokalfora
Bilag 12, Dialogmøder januar 2019 Område Holbæk By Katrinedal Kildedam Skovvejen


12. Beslutning om røgfri skoletid og forbud mod energidrik

Beslutning om røgfri skoletid og forbud mod energidrik

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Beslutningssag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller at:

  1. der indføres røgfri skoletid på Holbæk Kommunes folkeskoler fra starten af skoleåret 2019/20.
  2. der indføres forbud mod energidrik på Holbæk Kommunes folkeskoler fra starten af skoleåret 2019/20.

Beskrivelse af sagen

På mødet d. 26. september 2018 havde udvalget en drøftelsessag på dagsordenen om skolernes arbejde med mad- og måltidspolitikker og sundhed. I den forbindelse blev spørgsmålet om energidrik rejst.

På samme møde besluttede udvalget at indstille til kommunalbestyrelsen, at kommunen indgår i partnerskabet Røgfri Fremtid med blandt andre Kræftens Bekæmpelse. Dette blev vedtaget i kommunalbestyrelsen d. 24. oktober 2018.

Efterfølgende besluttede Udvalget for Børn og Skole den d. 31. oktober 2018 at sende et forslag om røgfri skoletid samt forbud mod energidrik i høring i skolebestyrelserne.

Høringssvar

Forslagene om indførelse af henholdsvis røgfri skoletid og forbud mod energidrik har fra 13. november 2018 til 9. januar 2019 været i høring i skolebestyrelserne ved de fire folkeskoler samt Børnespecialcentret.

De fem skolebestyrelser bifalder begge forslag. En bestyrelse påpeger dog, at deres holdning er, at mængden af forbud i en skole bør reduceres, idet arbejdet med elever bør tage afsæt i pædagogiske samtaler og tilrettelagte processer.

Høringssvarene indeholder derudover en række kommentarer:

Røgfri skoletid

Flere skolebestyrelser efterspørger støtte til implementering, for eksempel i form af samarbejde med Kræftens Bekæmpelse eller kommunale kampagner og oplysningsmateriale. Et sådant materiale kan med fordel blandt andet have fokus på forældreinddragelse og -ansvar. Der efterspørges også tilbud om rygestop for elever. En skoleafdeling har allerede røgfri skoletid og ønsker støtte til at håndhæve rygepolitikken. En skolebestyrelse spørger, hvorvidt udvalget forventer, at der sker yderligere sanktioner overfor overtrædelser, end dem der er kendte i dag.

Forbud mod energidrik

Flere skoler har allerede på eget initiativ forbudt energidrik. En bestyrelse sidestiller energidrik med andre sukkerholdige fødevarer, og undrer sig over, at der i forslaget kun fokuseres på energidrik. Derudover undrer de sig over, at skolebestyrelsens kompetence til at udarbejde mad- og måltidspolitik/sundhedsstrategi i dette tilfælde tilsidesættes.

En bestyrelse anbefaler, at Holbæk Kommune støtter skolerne gennem en fælleskommunal kampagne i forhold til energidrik med fokus på elever i overbygningen. Med hensyn til kost kan der også med fordel tænkes på inddragelse af forældre. 

Ressourcer

En bestyrelse mener ikke, at der er tilstrækkelige ressourcer i skolens budget til at arbejde med rygning og kost som skitseret. Herudover ønsker den at udskyde indførelse af røgfri skoletid og forbud mod energidrik til november 2019 grundet travlhed i foråret.

To skolebestyrelser skriver i deres høringssvar, at det ikke er muligt at tilbyde sund mad til eleverne på alle deres skoleafdelinger. En spørger, hvordan man havde tænkt sig, at dette kunne effektueres?
 

Administrationens kommentarer

Røgfri skoletid og forbud mod energidrik betragtes som enhver anden regel i skolens ordensregler, og forventningen er ikke, at der skal iværksættes yderligere sanktioner end de nuværende. 

Der er ingen forventning om, at skolerne producerer sund mad til eleverne. Forventningen er derimod, at skolen tager stilling til en mad- og måltidspolitik/sundhedsstrategi, der beskriver retningslinjer for den mad, der medbringes. Og som i visse tilfælde produceres og/eller sælges på skolen.

Som en hjælp til skolerne arbejdes der med at udvikle:

?          En pakke indeholdende nyeste viden om rygning og røgfri skoletid. Denne vil indeholde værktøjer og gode råd til implementering, håndhævelse og supplerende tiltag samt info om rygeforebyggelse og rygestop for lærere og elever. Der kan desuden hentes viden, inspiration og støtte hos Kræftens Bekæmpelse og partnerskabet Røgfri Fremtid.

?          En skabelon for mad- og måltidspolitik. Denne baseres på de officielle anbefalinger, som skolerne kan tage udgangspunkt i, når der arbejdes generelt med politikken og altså også i forhold til energidrik.

I 2019 er der fra sundhedsmidlerne tilført en pulje på 200.000 kr., der er øremærket til rygeforebyggelse. Midlerne vil i 2019 målrettet blive anvendt til at understøtte skolernes arbejde med røgfri skoletid.

En enkelt skole udtrykker bekymring for, om skolen kan nå at forberede realiseringen af forbuddet, hvis det træder i kraft fra det kommende skoleårs begyndelse i august 2019. Forhåbningen er, at de fælles og understøttende initiativer der iværksættes betyder, at alle skoler er parate, når skoleåret starter. Det forslås derfor, at starttidspunktet fastholdes. 

Forslaget røgfri skoletid og forbud mod energidrik omfatter i denne sammenhæng kun de fire folkeskoler og Børnespecialcenterets to skoleafdelinger (Ladegårdsskolen og Hjortholmskolen).

Hvis forslaget vedtages, vil administrationen derfor foreslå Uddannelse for Alle Unge, at der rejses en lignende sag i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse med henblik på en tilsvarende beslutning, der omfatter 10.klassescentret.


Økonomiske konsekvenser

Det forudsættes, at der anvendes 200.000 kr. af midler fra sundhedspuljen, der i forvejen er målrettet rygeforebyggende indsatser til at understøtte skolernes realiseringen af røgfri skoletid.


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Forslaget har primært sundhedsmæssige– og i mindre grad miljø– og klimamæssige konsekvenser


Høring

Forslagene om røgfri skoletid og forbud mod energidrikke har i perioden 13. november 2018 til 9. januar 2019 været i høring i skolebestyrelserne for de fire folkeskoler og Børnespecialcentret. Høringssvarene er vedlagt sagen som bilag.


Sagshistorik, henvisninger

Udvalget for Børn og Skole 26. september 2018:
Punkt 104. Beslutning om partnerskab om Røgfri fremtid 
Punkt 108. Drøftelse af skolernes arbejde med mad og sundhed 

Kommunalbestyrelsen 24. oktober 2018: Punkt 197. Beslutning om partnerskab om Røgfri Fremtid

Udvalget for Børn og Skole d. 31. oktober 2018: Punkt 121. Beslutning om høring af røgfri skoletid og forbud mod energidrik


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 30-01-2019

Godkendt.



caseno18-42853_#4814557_v1_bilag, børnespecialcentret.pdf
caseno18-42853_#4814099_v1_bilag - bilag, katrinedal.pdf.pdf
caseno18-42853_#4814094_v1_bilag - bilag, skovvejen.pdf.pdf
caseno18-42853_#4814105_v1_bilag, holbæk by.pdf.pdf
caseno18-42853_#4814097_v1_bilag - bilag, kildedam.pdf.pdf

Bilag

Høringssvar Børnespecialcentret
Høringssvar Katrinedal
Høringssvar Skovvejen
Høringssvar Holbæk By
Høringssvar Kildedam


13. Beslutning om analyse af muligheder for genetablering af udskoling ved Katrinedalskolens afd. i Gislinge

Beslutning om analyse af muligheder for genetablering af udskoling ved Katrinedalskolens afd. i Gislinge

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Beslutningssag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:

  1. der igangsættes en analyse, der skal belyse fordele og ulemper ved genetablering af udskolingen (7.-9. klasse) på Katrinedalskolens afd. Gislinge.

Beskrivelse af sagen

En forældregruppe ved Katrinedalskolen, afd. Gislinge har i forbindelse med den igangværende evaluering af den nuværende dagtilbuds- og skolestruktur udtrykt ønske om, at udskolingen (7.-9. klasse) genetableres ved afd. Gislinge.

For at Udvalget for Børn og Skole kan vurdere mulighederne i et sådant forslag forslås det, at  administrationen igangsætter en analyse, der belyser de forskellige aspekter (fordele og ulemper) ved en genetablering af udskolingen ved afd. Gislinge.

Analysen vil i overskrifter primært omhandle de økonomiske og faglige aspekter ved en sådan løsning.

Baggrund
Ved ændringen af Holbæk Kommunes skolestruktur i 2012 blev de daværende 21 skoler samlet i 8 skoler og antallet af skoleafdelinger med udskoling blev reduceret fra 15 til 9. I den forbindelse blev udskolingsklasserne fra Gislinge flyttet til Svinninge, der sammen med skoleafdelingerne i Kundby og Gislinge fra 2012 udgjorde den daværende Katrinedalskole.

Den ny skolestruktur i 2012 betød samlet set, at der blev skabt et økonomisk råderum på ca. 14,5 mio. kr. til udvikling af folkeskolen.

Med den ny område- og ledelsesstruktur i 2016 blev den daværende Katrinedalskole sammenlagt med Skolen ved Tuse Næs. Den nydannede skole er fortsat under navnet Katrinedalskolen og har udskolingsafdelinger ved henholdsvis afd. Svinninge og afd. Tuse.

På grund af vigende børnetal og søgning blev skoleafdelingen i Kundby lukket i 2015, og der er efterfølgende oprettet en privatskole i bygningerne.

Hvad ved vi her og nu?
Udskolingen i Svinninge har i dette skoleår i alt 171 elever fordelt på 3 spor fra 7.-9. klasse.  Ud af de 171 er 32 elever hjemhørende i Gislinge.

En foreløbig fremskrivning af elevtallet for den kommende tiårsperiode viser, at en genetablering af udskolingen i Gislinge i løbet af de kommende 10 år vil udløse tre ekstra klasser svarende til samlet ekstraudgift i den tiårige periode på ca. 2,3 mio. kr. i alt.

Udgiften på de 2,3 mio. kr. skal sammenholdes med, at der i samme periode kan forventes en samlet besparelse i størrelsesorden 0,6–0,8 mio. kr. på kørselsgodtgørelse til elever, der ellers vil gå i skole i Svinninge.  

Supplerende kan oplyses at den procentvise andel af elever fra Gislinge, som i skoleåret 2018/19 går i privatskole udgør 27,5%. Til sammenligning er den gennemsnitlige privatskolefrekvens i Holbæk Kommune som helhed omkring 30%.


Økonomiske konsekvenser

Gennemførelsen af analysen medfører ikke ekstraudgifter.


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Analysen i sig selv har ingen miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 30-01-2019

Godkendt. Udvalget ønsker også undersøgt hvad konsekvenserne vil være for afd. Svinninge samt betydningen for privatskoleandelen i Gislinge. Analysen forlægges i februar eller marts.





14. Beslutning om økonomiske handleplaner for budget 2019 - Udvalget for Børn og Skole

Beslutning om økonomiske handleplaner for budget 2019 - Udvalget for Børn og Skole

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Beslutningssag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at udvalget godkender følgende handleplaner:

1.     at der i forbindelse med Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens behandling af overførsler fra 2018 indarbejdes forslag om, at hele eller en del af det forventede mindre forbrug på folkeskoleområdet i 2018 overføres til folkeskolernes budget i 2019 og anvendes til at dække et forventet merforbrug på folkeskolerne i 2019.

2.     frigjorte midler fra lavere udgifter til elever i privat- og efterskoler i 2019 overføres til folkeskolernes budget i 2019.

3.     frigjorte midler fra færre elever på PAU uddannelsen i 2019 overføres til folkeskolernes budget i 2019.

4.     frigjorte midler fra faldende udgifter til elevtransport overføres til folkeskolernes budget i 2019.


Beskrivelse af sagen

Udvalget behandlede den 9. januar 2019 forslag til handleplaner for budget 2019, der skal sikre budgetoverholdelsen i 2019. 

Behovet for handleplaner skyldes, at administrationen allerede fra årets start forventer, at skolernes økonomi kommer under pres i budget 2019. Det forventes selv om, der som led i budgetvedtagelsen er sket en ekstratilførsel til skoleområdet på 15 mio. kr.

Det skyldes primært to faktorer:

         Tildelingsmodellen på skoleområdet er stort set udelukkende baseret på, at folkeskolerne får økonomi efter antal elever. Et fald i elevtal betyder derved automatisk færre midler til folkeskolen. I budget 2019 betyder det, at skolernes økonomi forventes at blive reduceret med 9,7 mio. kr. I det omfang de fire folkeskoler ikke kan reducere antallet af klasser tilsvarende vil det betyde et pres på skolernes økonomi.

         Økonomi til specialundervisning tildeles ligeledes til folkeskolerne efter antal elever. Færre elever betyder derved også færre midler til specialundervisning. Såfremt behovet for specialundervisning ikke falder i samme grad, vil det betyde et øget pres på skolernes økonomi.

Samlet set forventer de fire folkeskoler på nuværende tidspunkt (medio januar) et samlet merforbrug i 2019 på mellem 9 og 12 mio. kr.

På udvalgsmødet den 9. januar 2019 indstillede udvalget til kommunalbestyrelsen, at udvalget udarbejder økonomiske handleplaner indenfor følgende områder:

         Overførsel af mindre forbrug på folkeskolerne i 2018 efter ekstra budgettildeling ved budgetrevision 4.

         Lavere udgifter til privatskolerne i 2019.

         Færre elever på uddannelsen til pædagogisk assistent (PAU).

         Faldende udgifter til elevtransport (skolekørsel og kørsel til specialundervisning) i 2019.  

Kommunalbestyrelsen har den 23. januar 2019 godkendt, at udvalget udarbejder de forslåede økonomiske handleplaner indenfor de fire områder.

I overskrifter indeholder handleplanerne følgende elementer:   

  1. Overførsel af mindre forbrug fra 2018 på folkeskolerne

Kommunalbestyrelsen besluttede ved budgetrevision 4 at overføre 13,4 mio. kr. til folkeskolernes budget for at dække et forventet merforbrug i 2018. Ved udgangen af 2018 var det forventningen, at det endelige merforbrug for folkeskolerne vil blive 2,8 mio. kr. mindre. På nuværende tidspunkt (ultimo januar), hvor regnskabet for 2018 ikke er endeligt afsluttet forventes det, at merforbruget bliver yderligere reduceret.

Beslutning om overførsel af mer- eller mindre forbrug fra foregående budgetår træffes af Kommunalbestyrelsen. Det forslås derfor, at der i forbindelse med Kommunalbestyrelsens behandling af overførslerne fra budget 2018 indarbejdes forslag om, at hele eller en del af det forventede mindre forbrug på folkeskoleområdet i 2018 overføres til folkeskolernes budget for 2019 og anvendes til at dække et forventet merforbrug på folkeskolerne i 2019. Det endelige beløb fastlægges ved udarbejdelsen af overførselssagen, når regnskabet for 2018 er gjort endelig op.

  1. Lavere udgifter til privatskoler i 2019

Administrationen forventer pt., at taksten til de private skoler og efterskoler i 2019 bliver lavere end først forventet. Det vil betyde, at udgiften vil være 2 mio. kr. lavere end budgetteret. Beløbet på 2 mio. kr. foreslås anvendt til at dække det forventede merforbrug på folkeskolerne i 2019.

  1. Færre elever på uddannelsen til pædagogiske assistenter

Uddannelsen til pædagogisk assistent er en elevuddannelse, hvor eleverne under uddannelsen er ansat i overvejende grad ved kommunerne. I 2017 fik kommunerne mulighed for selv at fastsætte sin dimensionering af optaget af elever til uddannelsen og Holbæk kommune valgte at reducere antallet af elever til lidt under halvdelen af det hidtidige optag. Den ny dimensionering er fastsat ud fra:

         det forventede behov for pædagogiske assistenter (arbejdskraftbehovet)

         mulighederne for at rekrutterer kvalificerede elever

Den ændrede dimensionering betyder, at der i 2018 har været et mindreforbrug på PAU på ca. 2,8 mio. kr. I 2019 forventes et tilsvarende mindre forbrug, som foreslås anvendt til at dække det forventede merforbrug på folkeskolerne i 2019.

Udgiften til PAU er budgetlagt på politikområde 5 (Almene dagtilbud) og omplaceringen til folkeskoleområdet vil ske i forbindelse med budgetrevision 2, der skal godkendes i Kommunalbestyrelsen.  

  1. Faldende udgifter til elevtransport.

Udgifterne til transport på folkeskoleområdet er igennem de seneste år faldet og det forventes at de samlede udgifter til transport af elever i 2019 bliver ca. 2,5 mio. kr. lavere end det beløb, der er afsat i budgettet. De faldende udgifter skyldes primært at elevtallet er faldende samt at skolerne indenfor de seneste år i stigende grad har oprettet egne tilbud til elever med behov for specialundervisning. Når undervisningstilbuddet gives ved distriktsskolen, reduceres transportudgifterne. Beløbet på 2,5 mio. kr. foreslås anvendt til at dække det forventede merforbrug på folkeskolerne i 2019.

Ved udvalgets møde den 9. januar indgik desuden forslag om, at en mindre del af dagtilbudsområdets mindreforbrug fra 2019 omprioriteres til at dække det forventede merforbrug på folkeskoleområdet. Hvis det bliver nødvendigt at tage denne løsning i brug, har udvalget besluttet, at der forud for en endelig beslutning er en nærmere dialog med dagtilbudsområdet om udgiftsbehovet for 2019.

Denne handleplanmulighed forudsætter desuden en særskilt politisk beslutning, da kommunalbestyrelsen tidligere har besluttet, at dagtilbudsområdets budgetter kun kan ændres ved budgetvedtagelsen i oktober måned.

I første omgang har udvalget bedt administrationen om en orientering om, hvordan den forventede overførsel fra 2018 er disponeret på nuværende tidspunkt. Orienteringen herom vil ske på udvalgsmødet.


Økonomiske konsekvenser

Effekten af de økonomiske handleplaner udgør i alt 10,1 mio. kr. fordelt således:

 

Mio. kr.

Overførsel af mindre forbrug på folkeskolerne i 2018 (anslået)

2,8

Lavere udgifter til privatskolerne i 2019

2,0

Færre elever på PAU i 2019

2,8

Lavere udgifter til elevtransport

2,5

I alt

10,1

 


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes, at der ikke er nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Sagshistorik, henvisninger

Udvalget for Børn og Skole den 9. januar 2019 pkt.

Økonomiudvalget den 16. januar pkt. 18

Kommunalbestyrelsen den 23. januar pkt. 21


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 30-01-2019

Godkendt.

 





15. Beslutning om ramme for Holbæk Ungdomsråd

Beslutning om ramme for Holbæk Ungdomsråd

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse, Udvalget for Børn og Skole, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag


Indstilling

Direktør Erik Kjærgaard Andersen indstiller, at:

  1. rammen for Holbæk Ungdomsråd godkendes.
  2. Kommunalbestyrelsen udpeger to unge-ambassadører blandt kommunalbestyrelsens medlemmer, der har til opgave at hjælpe med dialogen mellem unge og politikere.

Beskrivelse af sagen

En god dialog mellem unge og politikere kan medvirke til at forbedre grundlaget for politiske beslutninger i kommunen, som har betydning for unge. Derudover kan det medvirke til udvikling af de unges demokratiske dannelse.

Det daværende byråd etablerede i 2010 Holbæk Ungdomsbyråd, der skulle skabe dialog mellem unge og politikere. Formålet var:

"…at understøtte byrådets ønske om at styrke borgernes demokratiske engagement og indflydelse og (…) skabe en platform, hvor de unge i fællesskab får lejlighed til at drøfte og planlægge, hvad de i fællesskab vil arbejde for at gennemføre".

Ungdomsbyrådet skulle fungere som en samarbejdspartner til det voksne byråd ved at komme med input til de sager på politikernes dagsorden, der vedrørte unge. Valget af ungdomsbyrådet blev lagt ud til skolernes elevråd, som hvert år skulle vælge én fra elevrådet eller afholde valg blandt alle skolens elever.

Ungdomsbyrådet arbejder i dag mere uformelt og projektorienteret, og de unge kommer med i ungdomsbyrådet, hvis de har lyst til at være med. Fokus for ungdomsbyrådet er konkrete aktiviteter, som engagerer andre unge i dialog om unges skole, uddannelsesmuligheder og fritids- og hverdagsliv som for eksempel Folkemødet, Jagten på de gode idéer og Demokratidagen. Aktiviteter, der er med til at skabe dialog mellem unge og politikere om det gode ungdomsliv. Ungdomsbyrådet arbejder også med at skabe fysiske rum til unge. De har været med til at udvikle Filmtorvet/Holbæk UngeByrum og arbejder på nuværende tidspunkt på at etablere et ungdomshus.

Der er således en væsentlig forskel mellem den oprindelige struktur og arbejdsform for ungdomsbyrådet og så praksis i dag. Der er derfor udarbejdet et forslag til en ny ramme i samarbejde med ungdomsbyrådet, der blev drøftet med Udvalget for Børn og Skole og Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 5. december 2018.

I forslaget bliver der foreslået følgende formål for ungdomsrådet. Ungdomsrådet skal bidrage til, at:

  • Alle unge har en stemme i den offentlige debat og bliver inddraget i demokratiske processer og politiske spørgsmål ved, at rådet er talerør for de unge i kommunen.
  • Alle unge bliver en del af fællesskaber, der fremmer medborgerskab, både kulturelt og politisk.
  • Alle unge fuldfører en kompetencegivende uddannelse.
  • Unge med fysiske, psykiske og/eller sociale problemer får den hjælp, som de har brug for.

 Derudover er de væsentligste ændringer i forhold til det oplæg, der blev vedtaget i 2010, at:

  • Holbæk Ungdomsbyråd skifter navn til Holbæk Ungdomsråd.
  • Kommunalbestyrelsen udpeger to unge-ambassadører blandt kommunalbestyrelsens medlemmer, der har til opgave at hjælpe med dialogen mellem unge og politikere.

En model kunne være, at der peges på en unge-ambassadør fra henholdsvis Udvalget for Børn og Skole og Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse.

Aldersgruppen for at være med ændres til 14-25 år, og alle unge i aldersgruppen, som er bosiddende i Holbæk Kommune, kan deltage i Ungdomsrådets arbejde.

Forslag til ramme for Holbæk Ungdomsråd er vedlagt som bilag.

 


Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Lovgrundlag – link

Ungdomsskoleloven


Sagshistorik, henvisninger

Møde i Holbæk Byråd den 28. november 2010, pkt. 240: Etablering af Holbæk Ungdomsbyråd


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 30-01-2019

Ad. 1.: Godkendt.

Ad. 2.: Udvalget for Børn og Skole indstiller Asbjørn Gerting Olsson.



caseno18-47156_#4810114_v1_forslag til ramme for holbæk ungdomsråd.pdf

Bilag

Forslag til ramme for Holbæk Ungdomsråd


16. Beslutning om brug af frivillige nationale test til at udvikle undervisningen

Beslutning om brug af frivillige nationale test til at udvikle undervisningen

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Beslutningssag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at

  1. kompetencen til at træffe beslutning om brugen af frivillige nationale test til at udvikle undervisningen i Holbæk Kommunes folkeskoler placeres hos skolernes ledelse. Det forventes at brugen af de frivillige test forud for beslutning drøftes i skolens MED-udvalg.

Beskrivelse af sagen

Brugen af de frivillige test har ikke tidligere været politisk behandlet i Holbæk Kommune, og der er ikke truffet eksplicitte politiske beslutninger herom. Det har derfor hidtil været administrationens og skolernes opfattelse, at vurderingen om brugen af test hører til inden for det fagprofessionelle råderum i skolerne og hviler på en faglig, didaktisk vurdering af, hvad der er behov for i forhold til eleverne på den enkelte skole. Råderummet skal blandt andet ses i lyset af, at kommunalbestyrelsen gennem årene generelt har lagt vægt på, at skolerne indenfor lovens rammer har det maksimale selvbestemmelsesrum.

Da der indenfor den seneste tid fra politisk hold er stillet spørgsmål om skolernes adkomst til at bruge de frivillige test, og da skolerne er begyndt at anvende dem mere systematisk, så er det administrationens vurdering, at der bør besluttes en ramme for skolernes brug af de frivillige nationale test.

Det anbefales i den forbindelse, at kompetencen til at træffe beslutning om brugen af de frivillige nationale test placeres hos skolernes ledelse med deraf følgende mulighed for, at beslutningen om brugen af de frivillige test kan både videredelegeres til de enkelte lærere og/eller der kan træffes fælles beslutninger for skolen eller en afdeling. Det forventes at skolens MED-udvalg forud for skolelederens beslutning drøfter skolens rammerne for brugen af de frivillige test.

Baggrund
I Undervisningsministeriets vejledning til kommunerne om brug af nationale test i Folkeskolerne fremgår det, at en kommune selv kan beslutte om den vil gøre bruge de frivillige nationale test og i givet fald, hvordan de skal bruges. Det kan på kommunalt niveau f.eks. besluttes om alle skolerne skal gennemføre de frivillige test eller, om det er den enkelte skoleleder eller skolebestyrelse, der afgør, om og i givet fald hvordan, der gemmeføres frivillige test på skolen.  

I Holbæk kommunes fire folkeskoler er det lidt forskelligt, om der er er truffet fælles beslutning om brug af de frivillige test, eller om det er op til den enkelte lærer/lærerteamet/skoleafdelinger, hvorvidt de vil gøre brug af denne mulighed.

I oversigtsform er den nuværende praksis:

Skovvejens Skole:  Alle afdelinger benytter sig at de frivillige test efter fælles beslutning

Katrinedalskolen:  Alle afdelinger benytter sig at de frivillige test efter fælles beslutning

Holbæk By Skole:  Lærerne booker selv de frivillige test

Kildedamsskolen:  Lærerne booker selv de frivillige test

Der er ved alle fire skoler en betydelig opmærksomhed om rammerne for anvendelsen af de frivillige test og herunder, at de bliver anvendt med et specifikt formål for øje, så eleverne ikke testes unødigt.

Generelt anvendes testen til, at læreren/lærerteamet kan få en større og mere systematisk viden elevernes udbytte af undervisningen, for på den måde at kunne tilrettelægge en undervisning, som alle elever får udbytte af. Et argument for nogle lærere har også været, at eleverne via brugen af de frivillige test bliver mere fortrolige med de opgavetyper, der indgår i de nationale test.

Det har derfor været forskelligt både på de enkelte skoler og på tværs af skolerne, om og i hvilket omfang de frivillige test er en del af undervisnings-, lærings- og evalueringskulturen.

Gennem de senere år er der i øget grad sat fokus på at styrke evalueringskulturen på skolerne blandt andet med henblik på systematisk at kunne give feed-back, leder til lærer og lærer til elev. Derfor har skolerne i stigende grad valgt, at de frivillige test anvendes på skolen som helhed og f.eks. bruges i forbindelse med klassekonferencer målrettet de enkelte faggrupper.

Som et konkret eksempel kan desuden nævnes, at Undervisningsministeriets læringskonsulenter fremhæver samarbejdet om den systematiske brug af data i forbindelse med, at Skovvejens Skole afdeling Knabstrup på få år markant har forbedret sine resultater indenfor matematik efter, at afdelingen i 2017 blev udtaget til kvalitetstilsyn på grund af skolens nationale testresultater i matematik.  

Af analysen af dokumentationskrav mm. i kommunens folkeskoler, som i efteråret 2018 er gennemført i samarbejde med lærerkredsen, fremgår det, at skolerne anvender de frivillige nationale test til at følge elevernes progression, samt at testen kan være et supplement til øvrige evalueringsredskaber. Testene tages i undervisningen og er klassetest. Der er derfor ikke ekstra arbejde forbundet med selve gennemførelsen af dem. Arbejdet med at vurdere elevernes læring er i forvejen en opgave for lærerne.


Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der er ingen miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Lovgrundlag – link

Folkeskoleloven: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=196651

Bekendtgørelse om obligatoriske test i folkeskolen: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=191997

 


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 30-01-2019

Godkendt. Udvalget ønsker at Ungdomsrådet drøfter brug af test i skolen og testkulturen generelt.





17. Beslutning om Budgetrevision 1 2019

Beslutning om Budgetrevision 1 2019

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole, Udvalget for Ældre og Sundhed, Socialudvalget, Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse, Udvalget for Klima og Miljø, Udvalget for Kultur og Fritid, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag


Indstilling

Kommunaldirektør Rasmus Bjerregaard indstiller, at

  1. at budgetrevision 1 godkendes
  2. omplaceringerne i bilag 1 godkendes

Beskrivelse af sagen

Budgetopfølgning i 2019

Budgetrevisioner

Dette er den første af fire budgetrevisioner i 2019.

Formålet med budgetrevisionerne er, at Kommunalbestyrelsen får et overblik over kommunens samlede økonomi – herunder forventningerne til årets forbrug. Det er også ved budgetrevisionerne, at Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at omprioritere budget mellem politikområderne.

Når der flyttes budgetter mellem politikområder, kaldes det en omplacering.

Når der tages penge op af kassen eller lægges penge i kassen, kaldes det en tillægsbevilling. Jævnfør det 3. styringsprincip for Holbæk Kommune gives der kun kassefinansieret tillægsbevilling som følge af merudgift til midtvejsreguleringen af kommunale bloktilskud.

Budgetrevision 1 ligger så tidligt på året, at det er for tidligt at estimere, så derfor er forventningen til årets forbrug som udgangspunkt lig med budgettet. Budgetrevision 1 anvendes primært til konsekvensrettelser i forhold til 2018 samt indarbejdelse af beslutninger truffet efter budgetvedtagelsen for 2019.

Den anden og den tredje budgetrevision behandles i Kommunalbestyrelsen i henholdsvis maj og september måned. Ved disse budgetrevisioner præsenteres Kommunalbestyrelsen for det forventede årsforbrug, og administrationen indstiller om nødvendigt omprioriteringer af budgettet.

 

Den fjerde og sidste budgetrevision udarbejdes på samme måde som budgetrevision 2 og 3. Herudover vil buffer afsat til uforudsete udgifter blive fordelt i det omfang, der er brug for det. Budgetrevision 4 behandles i Kommunalbestyrelsen i december.

 Udgiftsdrivere

På de stående udvalgsmøder præsenteres udgiftsdrivere.

Udgiftsdriverne skal give overblik og indblik i de væsentligste dele af udvalgets økonomi.

Udgiftsdriverne vil være koblet til budgetforudsætningerne, og skal gøre det overskueligt for udvalgene at følge den økonomiske udvikling på hvert politikområde.

 Budgetrevision 1

Her ved budgetrevision 1 foretages der alene tilpasninger på to punkter.

  1. Konsekvensrettelser af ændringer foretaget i 2018, som ikke er indarbejdet i 2019
  2. Beslutninger, der er truffet i Kommunalbestyrelsen efter budgetvedtagelsen om anvendelsen af et beløb.

Nedenfor er omplaceringerne og beslutningerne truffet i Kommunalbestyrelsen kort beskrevet. I bilag 1 er et overblik over omplaceringer mellem politiområder.

I bilag 2 er der en mere uddybende forklaring på omplaceringerne.

Omplaceringerne og de nye beslutninger vil indgå i det korrigerede budget.

Omplaceringer

Omplaceringerne i år vedrører primært konsekvensrettelser i forhold til ændringer foretaget i 2018, som ikke nåede med i oprindeligt budget for 2019. Det indstilles blandt andet, at der overføres 4 mio. kr. til administrationen på ”Alle kan bidrages” område fra øvrige områder. Herudover udmøntes en række puljemidler og der flyttes budgetter, som følge af en sammenlægning af Vej og Park og Teknisk Service. 

Beslutninger efter budgetvedtagelsen

På Kommunalbestyrelsens møde den 24. oktober 2018 blev det besluttet at tilføre Holbæk i Pinsen yderligere 450.000 kr. i 2019 og 2020 og reducere budgettet tilsvarende i 2021. Så over en treårig periode er beslutningen udgiftsneutral. Budgettet øges dog i 2019 og er foreslået finansieret af overførte midler fra 2019.

Kendt viden fra budgetrevision 4 2018

Ved budgetrevision 4 i 2018 var der en række områder der var økonomisk udfordret og som også forventes at være økonomisk udfordret i 2019. Det drejer sig om:

  • Folkeskolerne
  • Socialudvalgets område generelt
  • Mellemkommunale refusioner på ældreområdet
  • Sygedagpenge og førtidspension

Der er derfor igangsat en række handleplaner med henblik på budgetoverholdelse på områderne, som er behandlet i de stående udvalg i januar måned.

Ny viden siden vedtagelsen af budgettet

Siden budgetvedtagelsen er der sket nogle ændringer, som får indflydelse på udgifter og indtægter og serviceramme i 2019. Det drejer sig om:

  • Der omplaceres 3 mio. kr. fra seniorjob og fleksjob til Administration under Økonomiudvalget på Alle kan Bidrage. Beløbet omplaceres for at sikre, at der ikke bliver merforbrug på administrationen i 2019. Beløbet flyttes fra ikke-service til service og øger altså udgifterne på service, hvis budgetterne overholdes.
  • Der omplaceres 1,8 mio. kr. fra ikke service til service vedrørende ny beregning af pris x mængde på Sundhedsområdet. Budgettet til denne beregning var i det oprindelige budget placeret på ikke service.
  • Derudover omplaceres internt på Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse 2,3 mio. kr. fra service til ikke service vedrørende IT-udgifter.
  • Holbæk Kommune får en yderligere indtægt på udligningen på 10 mio. kr. Beløbet gives som en overgangsordning 2019 og 2020 og dækker over en kompensation på en kontoplanændring på ældre og voksenspecialområdet, som betød lavere indtægter til blandt andet Holbæk Kommune. Beløbet øger ikke servicerammen i 2019.
  • Holbæk Kommune får 0,2 mio. kr. mindre på statstilskuddet. Skyldes at kommunerne kollektivt bliver sanktioneret for samlet set at have sat skatten op.
  • Der forventes mindreudgifter på administrationsbidrag til Udbetaling Danmark på 2,2 mio. kr. Dette mindsker presset på servicerammen med 2,2 mio. kr.
  • Der er et forventet merforbrug på serviceudgifter på Uddannelse til alle unges område på 2,3 mio. kr. på Administration. Mentorer skal bogføres på administration og ikke som Holbæk Kommune plejer at gøre, som forsørgelsesudgift. Da der på administration ikke er refusion beløbet forventes der et merforbrug. Herudover betyder ændringen, at der omplaceres budget fra ikke-service til service på 0,5 mio. kr. Dette betyder et øget pres på servicerammen på i alt 2,8 mio. kr.

Ovenstående viden vil indgå i skøn ved BR2, som forelægges Kommunalbestyrelsen i maj måned.

Hvis der kommer yderligere udfordringer i løbet af året, vil administrationen løbende indstille forslag til handlinger, der sikrer, at budgettet overholdes.

Serviceudgifter

De nye viden beskrevet ovenfor påvirker ikke driftsbudgettet samlet set, men balancen mellem driftsudgifter indenfor servicerammen og udenfor servicerammen er ændret. Det samlede pres på servicerammen kan med dette opgøres til 3,2 mio. kr.

Hvis udgifterne inden for servicerammen skal holdes på ovenstående niveau forudsættes der - udover budgetoverholdelse – at der overføres lige så store beløb til 2020, som der forventes overført til 2019. På baggrund af BR4 forventedes der overført ca. 55 mio. kr. til 2019. For at holde overskuddet i forhold til servicerammen, skal der så også overføres 55 mio. kr. til 2020. Dette skal ses i lyset af, at der er indstillet anvendt overførsler fra 2018 på folkeskoleområdet til at dække det forventede merforbrug på området.

 Budget 2019

Herunder er en oversigt over budgettet for 2019 og forventet forbrug 2018. Den første kolonne viser det forventede forbrug på drift i 2018 i 2019-priser på baggrund af oktober data. De øvrige budgetposter fremskrives ikke mellem årene, og indgår derfor ikke i tabellen. Den anden kolonne med oprindeligt budget 2019 viser budgettet, som det ligger i Økonomisystemet i januar 2019.

 

Mio. kr.

Forventet forbrug

Oprindeligt

Forskel

2019-priser

BR4 2018

Budget 2019

 

Indtægter

 

-4.433,8

 

Drift i alt

4.108,8

4.148,9

-40,0

-Økonomiudvalget

468,9

580,1

-111,1

-Børn og Skole

967,7

897,3

70,5

-Ældre og Sundhed

811,9

845,8

-33,9

-Socialudvalget

648,6

634,0

14,6

-Beskæftigelse og Uddannelse

975,7

952,7

23,0

-Klima og Miljø

124,0

129,1

-5,1

-Kultur og Fritid

112,0

109,9

2,1

Renter

 

25,1

 

Anlæg

 

170,0

 

Finansiering

 

74,2

 

 

 

 

 

Resultat i alt

 

-15,6

 

 

 

 

 

Ændring af kassebeholdning

 

15,6

 

Forøgelse (+), Forbrug (-)

 

Tabellen viser i der i budget 2019 er plads til forbrug på 40 mio. kr. mere end forbruget i 2018 forventes at blive. De store afvigelser på enkelte udvalg, skyldes at budgetterne til ejendomme er flyttet til Økonomiudvalget fra de øvrige udvalg.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 30-01-2019

Indstilles godkendt for så vidt angår udvalgets område.

 



caseno19-1330_#4819923_v1_bilag 1 - omplaceringer.pdf.pdf
caseno19-1330_#4819922_v1_bilag 2.pdf.pdf

Bilag

Bilag 1 - omplaceringer.pdf
Bilag 2.pdf


18. Drøftelse af budget 2020-2023

Drøftelse af budget 2020-2023

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Drøftelsessag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:
 

  1. udvalgets økonomiske ramme for 2020 drøftes i forhold til betydningen for budget 2020.
  2. budget på politikområderne, set i forhold til mulige prioriteringer gennemgås og drøftes.

Beskrivelse af sagen

De økonomiske rammer for udvalget bliver drøftet i forhold til, hvad de betyder for budget 2020-2023. Udvalget drøfter forskelle og ligheder i forhold til 2018 og 2019.

 

Derudover fortsætter beskrivelse af politikområderne med henblik på eventuel prioritering senere på foråret. Beskrivelsen vil, i det omfang det er muligt, have fokus på, hvor det er muligt at ændre på aktiviteterne, og hvor det ikke er muligt af hensyn til lovgivning, serviceniveau mv.

 

Udvalget skal være færdige med deres bidrag til budget 2020-2023 på mødet i maj. Herefter indarbejder administrationen udvalgets budgetforslag i økonomisystemet, og budgetbemærkningerne udarbejdes til fremlæggelse på kommunalbestyrelsens budgetcamp og 1. behandling.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 30-01-2019

Drøftet.





19. Drøftelse af budget 2020-2023 - forslag til effektiviseringer

Drøftelse af budget 2020-2023 - forslag til effektiviseringer

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole, Udvalget Ældre og Sundhed, Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse, Udvalget for Klima og Miljø, Udvalget for Kultur og Fritid, Socialudvalget og Økonomiudvalget

Drøftelsessag


Indstilling

Kommunaldirektør Rasmus Bjerregaard indstiller, at:

  1. effektiviseringsforslag på udvalgets område med økonomisk effekt for budget 2020 drøftes.

Beskrivelse af sagen

Proces for effektiviserings- og besparelsesstrategien

Med budgetaftalen for 2018 igangsatte Byrådet en effektiviserings- og besparelsesstrategi, der årligt skal realisere 28 mio. kr. (svarende til omtrent 1% af serviceudgifterne). Strategien blev foldet ud på møde i Kommunalbestyrelsen den 21. februar 2018, pkt. 21.

På baggrund af indstillinger fra de stående udvalg og økonomiudvalget vedtog Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2018 første række af effektiviseringer med økonomisk effekt for budget 2019.
Med henblik på næste års budget igangsættes arbejdet nu i de stående udvalg og Økonomiudvalget med drøftelse af konkrete effektiviseringsforslag.

De stående udvalg og Økonomiudvalget præsenteres for effektiviseringsforslag på deres møder i januar, februar og marts. På møderne i marts indstiller udvalgene til Økonomiudvalget, hvilke effektiviseringer de anbefaler indarbejdet. Herefter er forslagene i høring og vedtages af Kommunalbestyrelsen i maj.

Effektiviseringsforslag

Udvalgsmøder januar, februar, marts

Udvalg drøfter effektiviseringsforslag

Udvalgsmøder i marts

Udvalg anbefaler overfor Økonomiudvalget, hvilke effektiviseringer, der skal indarbejdes

Økonomiudvalgsmøde i april

Effektiviseringsforslagene sendes i høring

Kommunalbestyrelsesmøde i maj

Effektiviseringsforslagene vedtages

Besparelsesforslag

Udvalgsmøder i april

Udvalg drøfter eventuelt besparelsesforslag – så det samlede råderum på 28 mio.kr. til tværgående politisk prioritering bliver fundet

Udvalgsmøder i maj

Sidste drøftelse af alle budgetforslag, inklusive eventuelle forslag til besparelser

 

Effektiviserings- og besparelsesstrategiens måltal for budget 2020

I forbindelse med fastsættelsen af de økonomiske rammer for budget 2020, blev måltallene for effektiviserings- og besparelsesstrategien samtidig vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 23. januar 2019.

Måltallene for 2020 tager sit udgangspunkt i de måltal, der blev meldt ud i forbindelse med rammeudmeldingen for 2019. Disse måltal blev fordelt på baggrund af blandt andet politikområdernes:

-          andel af servicerammen

-          udvikling i udgiftsniveauet

-          udgiftsniveau sammenlignet med andre kommuner

På fundamentet af udmeldingen fra sidste år, er effektiviserings- og besparelsesstrategien i budget 2020 blevet justeret ud fra en administrativ vurdering af, hvad der er realistisk på enkelte politikområder.

Måltallene for budget 2020 ses i nedenstående skema:

Udvalg og politikområder

 

 

i mio. kr.

Måltal

 

Måltal

Minus profil fra 2019

Økonomiudvalget

-3,0

-2,5

Politisk organisation

 

 

Administration

-3,0

-2,5

Erhverv og turisme

 

 

Ejendomme

 

 

 

 

 

Udvalget for børn og skole

-6,5

-6,2

Skole 0-9 klasse

-3,0

-2,7

Almene dagtilbud

-3,0

-3,0

Sundhed for børn og unge

-0,5

-0,5

 

 

 

Udvalget for ældre og sundhed

-10,0

-9,0

Sundhed

-1,0

-0,5

Ældre

-9,0

-8,5

 

 

 

Udvalget Klima og Miljø

-2,5

-2,5

Miljø og planer

 

 

Kommunale veje og trafik

-2,5

-2,5

 

 

 

Udvalget for beskæftigelse og uddannelse

-1,5

-2,3

Dagundervisning

-0,5

-1,3

Beskæftigelse og uddannelse

-1,0

-1,0

 

 

 

Socialudvalget

-2,0

-1,7

Børnespecialområdet

-1,5

-1,2

Voksenspecialområdet

-0,5

-0,5

 

 

 

Udvalget for Kultur og Fritid

-2,5

-1,8

Kultur og Fritid

-2,5

-1,8

 

 

 

I alt

-28,0

-26,0

 

I den grå kolonne ses fordelingen af det samlede måltal for 2020 på 28 mio. kr. på udvalg og politikområder.

Da der allerede er vedtaget effektiviseringer og besparelser i forbindelse med budget 2019, som har en økonomisk betydning for budget 2020, ses det justerede måltal i den hvide kolonne. Det er måltallet i den hvide kolonne, som udvalgene skal opfylde.

Drøftelse af effektiviseringsforslag

På mødet præsenteres og drøftes de første udkast til effektiviseringer på udvalgets område.

Det er ambitionen, at hele udvalgets måltal findes via effektiviseringer. I det omfang, det ikke kan lade sig gøre, kan det blive nødvendigt, at udvalget udarbejder forslag til besparelser, så råderummet nås. Det vil i givet fald først ske på møderne i april og maj, og forslagene vil indgå i budgetprocessen på linje med øvrige forslag til ændringer i budgettet.


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der er ikke umiddelbart nogen miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Sagshistorik, henvisninger

Økonomiudvalget den 16. januar 2019

Kommunalbestyrelsen den 23. januar 2019

 


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 30-01-2019

Drøftet.

 





20. Drøftelse af program for temamøde om specialundervisning

Drøftelse af program for temamøde om specialundervisning

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Drøftelsessag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:

  1. udvalget drøfter program for temamøde om specialundervisning.

Beskrivelse af sagen

Administrationen har udarbejdet program for temamøde om specialundervisning, som præsenteres på udvalgsmødet. Udvalget bedes drøfte forslag til program og deltagerkreds.

Udvalget har på de seneste udvalgsmøder drøftet forskellige modeller for styring af specialundervisningsopgaven. Det handler blandt andet om, hvordan økonomi til specialundervisning styres, og hvordan undervisningstilbud kvalitetssikres. Formålet med temadrøftelsen er, at udvalget får mulighed for at drøfte fordele og ulemper ved de to modeller udvalget arbejder med. Til temadrøftelsen inviteres relevante foreninger, råd, bestyrelser, medarbejdere og ledere på området.

Baggrund
Udvalget for Børn og Skole har bedt administrationen om at udarbejde forslag til nye budgetmodeller for fordeling af ressourcer til specialundervisning. Modeller hvor en større andel af budgettet til specialundervisning placeres centralt samt at visitationskompetencen placeres centralt. Det sker med henblik på en politisk stillingtagen til, om den nuværende model skal ændres.

Specialundervisningsopgaven indgår ligeledes i Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram, hvor der blandt de prioriterede områder også er sat fokus på specialundervisning.


Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen i sig selv har ingen økonomiske konsekvenser.


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der er ingen miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 30-01-2019

Drøftet.





21. Orientering om årsrapport for handlingsplan til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering

Orientering om årsrapport for handlingsplan til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering

Sagsgang og sagstype

Orienteringssag

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse, Udvalget for Kultur og Fritid, Udvalget for Børn og Skole, Socialudvalget, Kommunalbestyrelsen.


Indstilling

Direktør Erik Kjærgaard Andersen indstiller, at:

  1. orienteringen om årsrapport for Handlingsplan til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering tages til efterretning.

Beskrivelse af sagen

Baggrund

Den 18. april 2018 besluttede Kommunalbestyrelsen ”Handlingsplan til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering”. Handlingsplanen var inden Kommunalbestyrelsens beslutning behandlet i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse, Udvalget for Børn og Skole, Udvalget for Kultur og Fritid samt i Socialudvalget.

Handlingsplanen er en udmøntning af anbefalingerne i Regeringens ”National handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering” om kommunale handlingsplaner. Planen er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra kerneområderne i Holbæk Kommune samt en repræsentant fra den boligsociale helhedsplan Ladegårdsparken. Udarbejdelsen af handlingsplanen er understøttet af konsulentfirmaet Deloitte samt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Handlingsplanen

Handlingsplanens formål er at forebygge radikalisering og radikaliseringstendenser hos børn, unge og voksne i Holbæk Kommune ved at fremme medborgerskab og trivsel generelt. Målet er, at en stærk, koordineret og nærværende indsats tæt på borgeren i rette tid og på rette sted vil medvirke til at radikaliseringstendenser erstattes af andre og meningsfulde aktiviteter.

Handlingsplanen beskriver, hvordan der i Holbæk Kommune skal arbejdes forebyggende i forhold til at modvirke ekstremisme og radikalisering.

Derudover er handlingsplanen en beredskabsplan med klare anvisninger på, hvordan man som ansat eller borger i kommunen skal agere, hvis man oplever bekymringstegn i forhold til radikalisering.

Planen består af:

         Handlingsplan til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering

         ”Action Card”, der på en let og overskuelig måde viser, hvordan den enkelte borger eller ansatte skal handle, hvis man oplever eller er bekymret for radikalisering eller ekstremisme

         Kort sammenfatning af handlingsplanens pointer

Handlingsplanen findes på kommunens hjemmeside og Action Card kan findes i personalerum, omklædningsrum, klublokaler, fællesrum på skoler og uddannelser med videre.

 Årsrapporten

Kommunalbestyrelsen har besluttet følgende opfølgning på handlingsplan:

         Hvert år i 1. og 3. kvartal følger ledelsen i Uddannelse til Alle Unge i op på handleplanens konkrete indsatser

         Hvert år i 4. kvartal følger ledelsen i Uddannelse til Alle Unge op på handlingsplanens overordnede målsætninger, og der udarbejdes en årsrapport på baggrund af den kommunale registrering af indsatser. Denne rapport vil ligge til grund for orientering og drøftelse i de stående udvalg. Rapporten suppleres med oplysninger om antallet af henvendelser til politiet.

Årsrapporten – væsentlige pointer

Den første årsrapport gældende fra beslutningen af handlingsplanen i april 2018 og frem til december 2018 foreligger nu.

I denne periode har vi kun kunnet iagttage få og små ændringer i forhold til henvendelser om radikalisering eller ekstremisme i Holbæk Kommune. Der har været et par henvendelser om unge i mistrivsel, hvor kendskab til forebyggelsesplanen har været udslagsgivende for henvendelserne.

Konkret er der arbejdet både med det enkelte individ og med de sociale sammenhænge, han eller hun indgår i.

Det fremgår af årsrapporten, at der i perioden har været fire helt konkrete henvendelser på baggrund af handlingsplanen og dens action-card. Der er tale om én henvendelse, der relaterer til religiøs radikalisering, to henvendelser, der relaterer til højre-radikalisering og én, der relaterer til en generel trivselsproblematik med en bekymring om, hvorvidt dette fører til radikalisering.

Samlet set har handlingsplanen vist sig som et værdifuldt værktøj til at tydeliggøre indsatser i forhold til specifikke målgrupper. Desuden fungerer planen som et værktøj til at orientere sig i beskyttende faktorer og risikoindikatorer og til at bringe de beskyttende faktorer i spil, hvor det er muligt – og så tidligt som muligt.

Kendskab til handlingsplanen

SSP-konsulenterne har haft – og har fortsat - et stort ansvar for at udbrede kendskabet til ”Handlingsplan til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering”. De samarbejder i forvejen bredt med kerneområderne, ligesom de har et indgående samarbejde med blandt andre forældre, foreninger, kriminalforsorgen og de boligsociale helhedsplaner.

SSP-konsulenterne har i forbindelse med udbredelsen af handlingsplanen arbejdet med forskellige formidlingsformer. Der har i de fleste tilfælde været tale om oplæg for og dialog med medarbejdergrupper. Dialogen har bl.a. kunne indeholde en drøftelse af de små ting, man som medarbejder og borger kan være opmærksom på. Det kan f.eks. være unge, der opholder sig i boligområdet i formiddagstimerne, hvor de burde være i skole.

I nogle fora – bl.a. på flere af skolerne – har oplægget om handlingsplanen været suppleret af arbejdet med forskellige cases, der kan medvirke til at skærpe medarbejdernes opmærksomhed over for bekymringstegn og de handlinger, der ligger i forlængelse af bekymringen.

Arbejdet med at udbrede kendskabet til ”Handlingsplan til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering” afsluttes ikke. Der skal til stadighed være bevidsthed om, at det er et fælles ansvar at have fokus på de opmærksomhedspunkter handlingsplanen adresserer.


Økonomiske konsekvenser

Implementeringen af handlingsplanen sker inden for den eksisterende økonomiske ramme


Lovgrundlag – link

Regeringen: Forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme og radikalisering, National Handlingsplan 2016

Handlingsplan til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering. Kort, mellemlang og lang version

 


Sagshistorik, henvisninger

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse, 19. marts 2018

Socialudvalget, 20. marts 2018

Udvalget for Børn og Skole, 21. marts 2018

Udvalget for Kultur og Fritid, 21. marts 2018

Kommunalbestyrelsen, 18. april 2018

Beslutning om handlingsplan til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 30-01-2019

Taget til efterretning.



caseno18-10476_#4807951_v1_årsrapport for handlingsplan til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering.pdf

Bilag

Årsrapport for handlingsplan til forebyggelse af ekstremisme og radikalisering


22. Orienteringssag om konsekvenser af ungdomskriminalitetsnævn

Orienteringssag om konsekvenser af ungdomskriminalitetsnævn

Sagsgang og sagstype

Socialudvalget, Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse, Udvalget for Børn og Skole, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Orienteringssag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:

  1. orienteringen om konsekvenser af reform af indsats mod ungdomskriminalitet tages til efterretning.

Beskrivelse af sagen

Den 1. januar 2019 trådte lov af 27.  december 2018 om bekæmpelse af ungdomskriminalitet i kraft. Formålet med loven er at forebygge ungdomskriminalitet ved oprettelse af et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal fastsætte forebyggende indsatser for børn og unge i alderen 10 til 17 år, og en ungekriminalforsorg, der skal føre tilsyn med, at indsatserne gennemføres. Loven forpligter kommunerne til at iværksætte de sanktioner, som Ungdomskriminalitetsnævnet beslutter. Dette vil medføre nye udgifter, hvis størrelse afhænger af Ungdomskriminalitetsnævnets praksis og afgørelser. Holbæk Kommune har derfor ikke selv mulighed for at styre udgiftsniveauet.

I Ungdomskriminalitetsnævnet i politikredsen for Midt- og Vestsjællands politi sidder i 2019 repræsentanter fra fire kommuner. Uddannelse til Alle Unge er repræsenteret ved afdelingsleder Lisbet Daugaard-Hansen.

Målgruppe

Det nye Ungdomskriminalitetsnævn skal behandle og træffe afgørelser i sager om:

  • børn i alderen 10-14 år som er mistænkt for personfarlig kriminalitet eller er mistænkt for anden alvorlig kriminalitet, og vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet.
  • unge i alderen 15-17 år, som er idømt fængselsstraf for personfarlig kriminalitet eller som er idømt fængselsstraf for anden alvorlig kriminalitet, og vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan pålægge barnet eller den unge følgende sanktioner:

  1. Straks-reaktioner, som kan bestå i at bidrage til at genoprette forrettet skade eller deltage i andre aktiviteter med genoprettende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde.
  2. Forbedringsforløb i form af en handleplan med en varighed på to år for de 15-17-årige og op til fire år for de 10-14-årige. Handleplanen angiver de foranstaltninger, som kommunen skal iværksætte fx:

 

  • deltagelse i ungdomsklub, uddannelsessted eller formidlet praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver for den unge
  • en fast kontaktperson eller praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet eller familiebehandling
  • et døgnophold eller en aflastningsordning evt. for både barn og familien i plejefamilie, eller netværksplejefamilie, opholdssted eller på en døgninstitution (jf. servicelovens § 55).

Opgaver for kommunerne
Barnet/den unge skal mærke en hurtig reaktion på sin kriminelle adfærd. Derfor skal sager behandles hurtigt og indenfor nærmere bestemte og meget korte frister. Kommunerne har pligt til markant hurtigere opfølgning på og behandling af henvendelser samt iværksættelse af sanktion/foranstaltning, især når nævnet beslutter, at et barn/en ung skal anbringes udenfor hjemmet.

I Holbæk Kommune er der udarbejdet aftaler om relevante arbejdsgange for at kunne leve op til lovens nye tidsfrister mv.

Endvidere forventes der øget arbejde for kommunens SSP-konsulenter og ansatte i sociale og beskæftigelsesindsatser, der skal varetage de opgaver, som kommunen pålægges at iværksætte.

Antal børn/unge i målgruppen og anslåede udgifter
Af forarbejdet til loven fremgår det, at man forventer at omkring 700 sager årligt skal forelægges nævnet på landsplan. Holbæk kommunes andel heraf svarer til omkring 10 sager årligt.

Konkrete beregninger af antal sager og omkostninger er i praksis ikke muligt og vil afhænge af nævnets praksis. Herunder omfanget og varigheden af sanktionerne. Nogle sanktionerede børn og unge forventes for eksempel allerede at have en foranstaltning, som kommunen dermed i forvejen har en udgift til, ligesom nævnets praksis endnu ikke kendes, da lovgivningen først er trådt i kraft pr. januar 2019.

På kerneområdet Læring og Trivsel forventes et øget udgiftspres, da der ikke før har været sådanne tiltag til børn i alderen 10-14 år, og derfor ikke er budget dertil. På kerneområdet Uddannelse til Alle Unge, hvor der som følge af reglerne om ungdomssanktioner allerede er et budget for de 15-17-årige, forventes udgiftsstigningerne at blive mindre.

Vi ved dog, at der i forslaget er et krav om efteruddannelse af kommunens SSP medarbejdere svarende til ca. 130.000 kr. i alt.

Fremadrettet proces

De 10 kommuner i politikredsen har lavet en aftale om, at Kalundborg, Roskilde, Greve og Holbæk i fællesskab dækker kommunernes plads i nævnet, og at de fire repræsentanter har tæt kontakt, så der lægges en fælles kommunal linje i arbejdet. Administrationen vil derfor følge arbejdet i nævnet meget tæt, og der vil i løbet af året blive lavet opfølgende analyser af de nye udgifter. Dette vil ske efter ½ og et helt år med henblik på at vurdere hvilke omkostninger den nye lovgivning får for kerneområdet.

Udgiftsudviklingen følges tæt indenfor begge kerneområder, så der kan orienteres i forbindelse med budgetrevision 1, 2 og 3 med henblik på at foretage økonomiske justeringer i forbindelse med udarbejdelse af budgetrevision 4.


Økonomiske konsekvenser

De nye regler for unge i aldersgruppen 10-17 år vil med stor sandsynlighed medføre ekstra udgifter på området. Hvor store udgiftsstigningerne bliver er meget svært at vurdere, fordi det bl.a. afhænger af nævnets praksis, af antallet af sanktionerede unge, der ikke allerede har en foranstaltning, samt af omfanget og varigheden af sanktionerne. Det er derfor ikke på det foreliggende grundlag muligt at lave konkrete beregninger.


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Lovgrundlag – link

Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 30-01-2019

Taget til efterretning.

 





23. Orientering om borgerpanelundersøgelse - sundhed

Orientering om borgerpanelundersøgelse - sundhed

Sagsgang og sagstype

Udvalget Ældre og Sundhed, Udvalget for Børn og Skole, Udvalget for Kultur og Fritid

Orienteringssag


Indstilling

Koncerndirektør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:

  1. resultaterne af borgerpanelundersøgelsen om sundhed tages til efterretning.
  2. at invitationen til dialogmøde med deltagelse af udvalgene for Ældre og Sundhed, Børn og Skole og Kultur og Fritid i uge 9 tages til efterretning.

 


Beskrivelse af sagen

I september 2018 blev borgerpanelundersøgelsen om sundhed sendt ud til 1.017 deltagere. Spørgsmålene tog udgangspunkt i KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion). 715 gennemførte undersøgelsen, svarende til 70 %, hvilket er meget tilfredsstillende.

Generelt er der en helt overvejende tilfredshed med og accept af, at kommunen arbejder for og har indsatser rettet mod at fremme sundheden hos borgerne.

Aldersgrupper

Når det gælder indsatser rettet mod børn og unge, er opbakningen stor, på alle områder.

Indsatser rettet mod den erhvervsaktive aldersgruppe er mindst, men dog generelt høj.

Der mindre tilslutning til indsatser mod rygning og alkohol for ældre medborgere, mens indsatser for kost og motion/bevægelse har høj tilslutning.

Konkrete indsatser og tilbud

Borgerpanelet blev spurgt om, hvor godt de synes om seks forslag til kommunale indsatser, for at fremme sundheden. Besvarelserne viser at sund kost, cykelstier og billig motion er populære kommunale indsatser. Sundhedsannoncer og målrettede indsatser er mindre populære. Mens fravigelse af krav om bad i forbindelse med idræt i skolerne, vurderes at være en dårlig idé.

Passende eller upassende initiativer

Der er generelt meget stor tilslutning til initiativer rettet mod børn og unge (skoler og uddannelsesinstitution), samt for at opfordre 'syge' borgere til sundere livsstil.

Fælles regler for beboere på kommunale institutioner er der knap så stor tilslutning til. Og næsten 30% synes, det er upassende at spørge ind til alkoholmisbrug ved samtaler på jobcentre og hjemmebesøg.

Vejledninger om sundhed udsendt via e-Boks, scorer lavest, måske fordi det opleves som 'spam', der ikke hører til på den kommunikationskanal.

Livsstil og personligt vs. fælles ansvar

Besvarelserne giver generelt et broget billede, men et par forhold kan bemærkes:

         Der er relativ stor tilslutning til (61%), at kommunen blander sig i livsstilen for borgere, som er syge eller i behandling.

         Generelt er besvarelserne mere enige end uenige i de fremsatte udsagn. Dog med undtagelse af et enkelt, idet borgerpanelet er mere uenige end enige i, at der skal bruges færre penge på behandling og flere til forebyggelse. Så selv om der er tilslutning til en række forebyggende indsatser, så er det tilsyneladende ikke holdningen, at pengene skal tages fra behandling.

         Et helt generelt prioriteringsspørgsmål som borgerpanelet blev bedt om at tage stilling til var, om kommunen har et medansvar for at borgerne holder sig sunde, når det koster penge for kommunen, hvis folk bliver syge. Her har 49% svaret, at de er enige eller meget enige, mens kun 20% er uenige eller meget uenige. Altså en pæn overvægt af enige – men dog samtidig en stor andel som mener at kommunen ikke har et medansvar.

Kendskab til sundhedstilbud

De fleste deltagere i borgerpanelet ved, hvor de skal finde kommunens sundhedstilbud, eller regner med at kunne finde dem, hvis de skal bruge dem. Der er kun 11%, som har svaret at de er i tvivl. (Blandt de 18-29 årige er det dog 21%, som har svaret, at de er i tvivl. Besvarelsen er dog statistisk usikker, da der kun er 29, der har svaret).

Der er generelt få som kender de enkelte konkrete tilbud (kun mellem 3-22%), og 52% som ikke kender til nogen af tilbuddene. Dette må dog siges at være forventeligt, da det kun er en mindre andel af borgerne som er i kontakt med det kommunale sundhedsvæsen, og har behov for at anvende tilbuddene.

Visse forebyggende tilbud kunne måske være relevante for flere borgere at kende, fx rygestopkurser og faldforebyggelse.

Da undersøgelsen viser en stor opbakning til indsatser målrettet børn og unge, og indsatserne oplagt kan tænkes ind i kultur og fritid, inviterer Udvalget for Ældre og Sundhed til dialogmøde i forbindelse med udvalgsmøderne i uge 9 med deltagelse fra Udvalget for Børn og Skole og Udvalget for Kultur og Fritid.

 


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 30-01-2019

Taget til efterretning.



caseno14-54575_#4753861_v1_figurrapport alle spørgsmål.pdf.pdf
caseno14-54575_#4753871_v1_hvad viser resultaterne.pdf.pdf

Bilag

Figurrapport alle spørgsmål.pdf
Hvad viser resultaterne.pdf


24. Orienteringer

Orienteringer

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Orienteringssag


Beskrivelse af sagen

Eventuelle orienteringer fra formanden

Eventuelle orienteringer fra medlemmerne

Eventuelle orienteringer fra direktionen

- Afslutning af tilsyn fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet på Skovvejens skole afdeling Knabstrup
- Status på frokostordning i dagtilbud

 

Forventede sager på udvalgets møde den 27. februar 2019

  • Beslutning om opfølgning på evaluering af områdestruktur
  • Beslutning vedr. fysiske rammer i tandplejen
  • Drøfte udvalgets besøgsrunde for 2019
  • Drøftelse af budget 2020-2023
  • Drøftelse af forslag til effektiviseringer
  • Drøfte inspiration for Børne- og ungetopmødet
  • Orientering om skolernes handlingsplaner for udvikling af udskolingen, herunder hvordan elever og lærer involveres.


Forventede sager på udvalgets møde den 27. marts 2019

  • Drøftelse af budget 2020-2023
  • Drøftelse af forslag til effektiviseringer
  • Orientering om status på handleplaner for budget 2019

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 30-01-2019

Taget til efterretning.

 





25. Underskriftsark

Underskriftsark