UDVALG

Udvalget for Børn og Skole

MØDE

Referat

STED

Lokale 0.13 Kanalstræde

STARTTIDSPUNKT

28-11-2018 12:30:00

SLUTTIDSPUNKT

28-11-2018 14:30:00


PUNKTER

130. Godkendelse af dagsorden til mødet den 28. november 2018
131. Beslutning om udmøntning af budgetaftale 2019 på folkeskoleområdet
132. Beslutning om rammer for deltidsplads i dagtilbud under barselsorlov
133. Beslutning om samarbejde med foreningen 'Brug Folkeskolen'.
134. Beslutning om afholdelse af skolekonference 2019
135. Beslutning om budgetrevision 4 2018
136. Drøftelse af status på skolernes økonomi - budgetopfølgning november
137. Drøftelse af styringsmodeller for specialundervisning
138. Drøftelse af status på evaluering af områdestruktur
139. Orientering om resultaterne fra analyse om dokumentationskrav mm. i kommunens folkeskoler
140. Orientering om strategi- Alle børns sprog og læsning
141. Orientering om karaktergennemsnit ved folkeskolens prøver 2018
142. Orienteringer
143. Underskriftsark



130. Godkendelse af dagsorden til mødet den 28. november 2018

Godkendelse af dagsorden til mødet den 28. november 2018

Sagsgang og sagstype

Udvalget Børn og Skole
 

Beslutningssag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:
 

1. dagsorden til mødet den 28. november 2018 bliver godkendt.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-11-2018

Godkendt med den ændring at punkt 137, 140 og 141 udsættes til ekstraordinært udvalgsmøde i december.

 



caseno18-3567_#4769258_v1_program til den 28.11.2018.pdf

Bilag

Program til den 28.11.2018


131. Beslutning om udmøntning af budgetaftale 2019 på folkeskoleområdet

Beslutning om udmøntning af budgetaftale 2019 på folkeskoleområdet

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

 

Beslutningssag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:

  1. udvalget godkender model 1 til udmøntning af budgetaftale 2019 på folkeskoleområdet.

Alternativ indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller alternativt, at:

  1. udvalget godkender model 2 til udmøntning af budgetaftale 2019 på folkeskoleområdet.

Beskrivelse af sagen

I budgetaftalen for 2019 er der afsat 15 mio. kr. til tre forskellige tiltag på folkeskoleområdet:

  • Mere tid til lærernes forberedelse og direkte feedback til eleverne: 6,5 mio.kr.
  • Færre elever i klasserne: 1 mio. kr.
  • Flere midler til den almindelige drift af folkeskolen: 7,5 mio. kr.


Sagsfremstillingen indeholder en beskrivelse af to forskellige modeller.

Med model 1 (hovedindstilling) udmøntes de 15 mio.kr. i 2019 med en fordeling, som adskiller sig fra den fordeling, som er beskrevet i budgetaftalen for 2019. I denne model udmøntes 9,65 mio. kr. til lærernes forberedelse og direkte feedback til eleverne, 1 mio. til færre elever i klasserne og 4,35 mio. kr. til skolernes almindelige drift.

Med model 2 (alternativ indstilling) udmøntes de 15 mio.kr. med en fordeling som beskrevet i budgetaftalen for 2019.

Administrationen anbefaler, at udvalget beslutter model 1. De fire skoleledere bakker entydigt op om denne model.

Beskrivelse af model 1

Ad. Mere tid til lærernes forberedelse og direkte feedback til eleverne
Administrationen foreslår:

  • At lærernes timetal nedsættes med undervisningstid (i forhold til ansættelsesgrad) svarende til én lektion pr. lærer pr. uge - hvilket er 30 timer pr. fuldtidsansat lærer.
  • At der til direkte feedback til eleverne tillægges i gennemsnit 30 minutter pr. uge pr. lærer.


Forslaget vil betyde en mærkbar forandring for både elever og lærere og har flere styrker:

  • Der sættes tid af til direkte feedback. Feedback til eleverne vurderes at være en af de mest effektfulde metoder til at fremme elevernes læringsudbytte.
  • Undervisningsforpligtelsen nedsættes mærkbart for lærerne.
  • Forberedelsen stiger til planlægning af undervisningen (samme forberedelse til færre lektioner).
  • Udmøntningen forventes at have en positiv indvirkning på rekruttering af lærere (nedsat undervisningsforpligtigelse).


Kontakt/klasselærer
På folkeskolerne varetages kontakt-/klasselærerrollen af kontaktlærere. Kontaktlærere er lærere omkring en klasse, der har den primære kontakt med elev og forældre og varetager opgaverne, som beskrevet i klasselærerrollen.

Alle elever på folkeskolerne har en kontaktlærer. Tid til opgaven som kontaktlærer tages af den øvrige tid, der er på skolen og fordeles som andre opgaver. Det vil sige, at er man kontaktlærer for f.eks. 15 elever, er der andre opgaver, man har mindre ansvar for. Opgaven har ikke indflydelse på planlægning eller fordeling af undervisningsopgaver.

Det foreslås, som en del af udmøntningen af budget 2019, at der lokalt i MED-udvalgene på de fire skoler skal udarbejdes retningslinjer for varetagelse af rollen som kontakt-/klasselærer.

Særlig indsats for elever med ordblindevanskeligheder
I tillæg til Holbæk Kommunes strategi for alle børns sprog og læsning, som netop er blevet revideret, er udarbejdet en beskrivelse af indsatser for elever med ordblindevanskeligheder samt en vejledning til skolerne med procedurer for test og indsatser til arbejdet med elever i ordblindevanskeligheder. Indsatsen varetages indenfor skolernes budget i tæt samarbejde med blandt andre forældre og LæseTek.


Ad. Færre elever i klasserne
En klasse koster i gennemsnit ca. 0,75 mio.kr. pr. skoleår. Det er med budgetaftalen afsat 1 mio. kr i alt til færre store klasser fra skoleåret 2019/20 således, at der ikke oprettes nye 0. klasser med mere end 27 elever.

Det foreslås, at der oprettes en pulje, som skolerne kan ansøge om økonomiske midler fra. En ansøgning skal i lighed med ansøgning om dispensation for klassestørrelse være godkendt af skolebestyrelsen.

Midlerne kan eksempelvis understøtte ekstra personaleressourcer i klasser med flere end 27 elever.

Styrelsesvedtægten for skolerne konsekvensrettes, så det fremgår, at kommende 0. klasser i kommunen som udgangspunkt har max. 27 elever i klassen.

Ad. Flere midler til den almindelige drift af folkeskolen
De 7,5 mio. kr. som oprindeligt er afsat til dette tiltag, anbefales at indgå i tildelingsmodellen på skoleområdet, således at udmøntningen sker på baggrund af antallet af elever på de enkelte skoler. I Model 1 er de 7,5 mio. kr. reduceret til 4,35 mio. kr. Derved vil 4,35 mio. kr. i model 1 indgå i tildelingsmodellen til almindelig drift (se beskrivelse af økonomiske konsekvenser nedenfor).

Økonomiske konsekvenser (model 1):

Administrationens seneste beregning af nedsættelse af undervisningen med én lektion pr. lærer (med pt. alt 460 fuldtidsansatte) viser, at det vil udgøre en udgift på 8,5 mio. kr.

En lektion koster i gennemsnit 18.500 kr. Der er pt. 460 fuldtidsansatte lærere tilknyttet skolerne, hvilket udgør en udgift på kr. 8.510.000 pr. år., hvis alle skal have en nedsættelse af undervisningen med én lektion.

Udgiften til feedback vil udgøre i alt 1.140.340 kr.

Den samlede udgift ved model 1 udgør således:

  • 8.510.000 kr. til nedsættelse af lærernes undervisning med én lektion
  • 1.140.340 kr. til feedback til eleverne, svarende til 30 minutter pr. lærer pr. uge
  • 9.650.340 kr. i alt.

Der er i budgetaftalen afsat 6,5 mio. kr. til initiativet. Differencen fra de 6,5 mio. kr. og op til de 9,65 mio. kr. som model 1 koster, findes ved at reducere beløbet på de 7,5 mio. kr., som er afsat til at indgå i den almene drift. Det vil sige, at beløbet til at indgå i den almene drift vil blive mindre og vil i stedet 4,35 mio. kr.

En reduktion af beløbet til den almene skoledrift vil alt andet end lige kunne udfordre skolernes muligheder for at overholde budgettet i 2019. Model 1 (ligesom model 2) har dog kun 5 måneders virkning i 2019 (da modellen implementeres fra starten af skoleåret 2019-20 og frem). De resterende 7/12 (7 måneder), svarende til 5,6 mio. kr. i budget 2019 anbefaler administrationen, bliver lagt i en central pulje, som udmøntes til de fire skoler i løbet af 2019.

Dermed vil beløbet, som kan indgå i skolernes daglige drift i 2019, være de 4,35 mio. kr. og de 5,6 mio. kr., svarende til i alt 9,95 mio. kr. i budget 2019.


Beskrivelse af alternativ indstilling

Model 2:

Samme model som model 1, med den undtagelse af nedsættelse af undervisningstiden og mere tid til feedback gælder for 2/3 af alle fuldtidsansatte lærere (overbygning og dele af indskolingen). Ved dette tiltag overholdes rammen fra budgetaftalen på de 6,5 mio. kr.

Begrundelsen for at prioritere nedsættelse af undervisningstid og mere tid til direkte feedback til lærere i overbygning er, at dette kan styrke skolernes mulighed for at realisere de politiske målsætninger om flere uddannelsesparate unge efter endt grundskolen (9.klasse). Samtidig kan en nedsættelse af undervisningstiden for dele af lærerne i indskolingen eksempelvis prioriteres til lærere i klasser med forholdsmæssigt flere børn i udsatte positioner.

304 lærere, svarende til 2/3 dele af alle fuldtidsansatte lærere nedsættes med én lektion og får tildelt 20 timer til feedback, svarende til 30 min. pr. uge pr. lærer. Den nærmere udmøntning besluttes på de fire skoler af skolebestyrelse og ledelse.

Model 2 kan betyde et mindre pres på skolernes økonomi fra budget 2020 og frem.


Høring

Administrationen har drøftet modellerne med Holbæk Lærerkreds.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-11-2018

Hovedindstillingen indstilles godkendt med den ændring, at der ikke afsættes særskilte midler til ekstra feedback, men at den ekstra tid, som frigøres via reduktionen i undervisningstiden bruges på at styrke feedback til eleverne i undervisningstiden.

Udvalget ønsker, at bestyrelserne medinddrages i udarbejdelse af retningslinjer for varetagelse af rollen som kontakt-/klasselærer.

 





132. Beslutning om rammer for deltidsplads i dagtilbud under barselsorlov

Beslutning om rammer for deltidsplads i dagtilbud under barselsorlov

Sagsgang og sagstype

Beslutningssag

Udvalget for Børn og Skole


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:

  1. forslag til Holbæk Kommunes retningslinjer for deltidsplads i dagtilbud til børn af forældre på barselsorlov godkendes.

Beskrivelse af sagen

Fra 1. januar 2019 indføres et nyt tilbud til forældre på barsels- eller forældreorlov, der har et eller flere børn i et dagtilbud. Det ny tilbud er indført i forbindelse med, at dagtilbudsloven blev ændret tidligere på året.

Forældre, hvor en eller begge forældre afholder barselsorlov, har (hvis de opfylder betingelserne her for) ret til, at få en deltidsplads i et dagtilbud på 30 timer om ugen til deres øvrige børn mod en reduceret egenbetaling.    

Deltidspladserne skal tilbydes i såvel kommunale som selvejende og private daginstitutioner, og omfatter aldersgruppen fra 26 uger og indtil skolestart.

Formålet med det nye tiltag er, at skabe mere fleksible rammer for forældre, som ønsker at tilbringe mere tid sammen med deres øvrige børn i forbindelse med barsel.

Muligheden for en deltidsplads omfatter også forældre, der har valgt at genoptage arbejdet delvist, ligesom den omfatter forældre, der afholder fravær i forbindelse med en adoption, udskudt fravær, fravær ved forældreorlov m.v.

Forældre, der ønsker en 30 timers deltidsplads til deres barn er omfattet af de almindelige regler i dagtilbudsloven om optagelse, pasningsgaranti, opsigelse og flytning af børn m.v. 

Kommunerne skal blandt andet fastsætte og offentliggøre retningslinjer for anvendelsen af deltidspladser, samt for ansøgning her om og for ophør af deltidspladsen.

I forbindelse med fastsættelse af retningslinjer kan kommunerne selvstændigt træffe beslutning om:

  • I hvilket tidsrum deltidspladsen er placeret
  • Hvornår ansøgning om deltidspladser i kommunale/ selvejende dagtilbud skal indgives til kommunen
  • Hvornår perioden hvor forældre har ret til deltidspladser i kommunale/ selvejende dagtilbud skal påbegyndes og ophøre
  • Om der skal fastlægges et minimum for antal timer forældrene har fravær for, at kunne modtage en deltidsplads

Privatinstitutioner er omfattet af kommunalbestyrelsens retningslinjer for forældrenes ansøgning om og ophør af deltidspladser i forbindelse med barsel, men skal selv fastsætte og offentliggøre retningslinjer for anvendelse af deltidspladserne i deres respektive tilbud.

Forslag til Holbæk Kommunes retningslinjer for deltidspladser i dagtilbud under barselsorlov er vedlagt sagen til godkendelse.

I retningslinjerne forslås blandt andet, at:

  • ansøgning om deltidsplads af hensyn til dagtilbuddenes planlægning samt rettidigt varsel til privatinstitutioner eller andre kommuner, skal indgives senest 2 måneder før.
  • en deltidsplads i forbindelse med barsel kan benyttes i tidsrummet mellem kl. 9 og 15. Tidsrummet er fastsat, så barnet har mulighed for at deltage i flest mulige fælles aktiviteter, og det vil for de fleste familier på barsel formentlig være det mest attraktive tidspunkt for en deltidsplads. Det er desuden det tidsrum af dagen, hvor personaledækningen er størst.
  • forældre, der vælger at genoptage arbejdet delvis, som minimum skal afholde 7 timers fravær om ugen for at være berettiget til en deltidsplads.

Økonomiske konsekvenser

Tilbuddet om deltidsplads ved barsel er et nyt tiltag, og på nuværende tidspunkt er det uvist, hvor mange forældre, der vil gøre brug af tilbuddet. Det er derfor ikke muligt at lave et retvisende estimat på de økonomiske konsekvenser af tiltaget.

Udgangspunktet er dog, at indførelsen af ordningen som minimum er udgiftsneutralt. 

Det er i lovgivningen forudsat, at deltidspladsen på 30 timer tilbydes mod en reduceret forældrebetaling. Forældrebetalingsprocenten (maximalt 25%) skal være den samme for fuldtids- og deltidspladser, idet deltidspladser ikke er en selvstændig dagtilbudstype.

Ved beregningen af bruttodriftsudgiften til en deltidsplads (som danner udgangspunkt for beregningen af forældrebetalingen) skal der desuden tages højde for, at der i forbindelse med en deltidsplads er en række ikke-variable udgifter, som er uafhængig af, om det er en deltids- eller fuldtidsplads.

Ved takstfastsættelsen i forbindelse med Holbæk Kommunes budget for 2019 er det forudsat, af de ikke-variable udgifter udgør 15% af bruttodriftsudgiften uanset, om det er en deltids- eller fuldtidsplads. For de resterende 85% af bruttodriftsudgiften sker der ved beregningen af forældrebetalingen en forholdsmæssig graduering ud fra det ugentlige timetal på 30 timer.  

Når forældrebetalingen reduceres ved et lavere timetal betyder det et indtægtstab for kommunen. Indtægtstabet modsvares dog af, at der i forbindelse med en deltidsplads administrativt sker en reduktion i personaletildelingen til daginstitutionerne ud fra de samme principper, som ved fastsættelse af forældrebetalingen. I dagplejen er det ikke muligt at foretage en tilsvarende tilpasning af ressourceforbruget.

Desuden må det forventes, at der ved en lavere forældrebetaling sker en forholdsmæssig mindre reduktion i udgiften til friplads- og søskendetilskud.


Øvrige konsekvenser

Udviklingen i brugen af pladserne samt de økonomiske og pædagogiske konsekvenser af tilbuddet vil i det kommende år blive fuldt tæt med henblik på eventuelle behov for justeringer af retningslinjerne og de økonomiske rammer.


Lovgrundlag – link

Dagtilbudsloven §27b

Orienteringsbrev af 22.6.2018 om ændring af bekendtgørelse af Dagtilbudsloven


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-11-2018

Godkendt med den tilføjelse, at udvalget ønsker en status for brug af deltidspladser på udvalgsmødet i juni 2019.

 



caseno18-46017_#4761974_v1_forslag til retningslinjer for deltidspladser i dagtilbud under barselsorlov.pdf

Bilag

Forslag til retningslinjer for deltidspladser i dagtilbud under barselsorlov


133. Beslutning om samarbejde med foreningen 'Brug Folkeskolen'.

Beslutning om samarbejde med foreningen 'Brug Folkeskolen'.

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole
 

Orienteringssag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:

 

  1. skolebestyrelsen for Kildedam og Holbæk By høres om de ønsker at indgå et tre årigt samarbejde med foreningen ”Brug Folkeskolen” forud for endelig beslutning i udvalget.
  2. et eventuelt samarbejde finansieres af Kildedamsskolen med 50.000. kr. årligt og Holbæk By skole med 100.000 kr. årligt, herudover finansieres 100.000 kr. årligt af det samlede skoleområde.

Beskrivelse af sagen

Hvem er ’Brug Folkeskolen’?

Holbæk Kommune har modtaget en ansøgning fra foreningen, ’Brug Folkeskolen’, som ønsker at søge midler til opstart af sit arbejde i Holbæk Kommune. Foreningens arbejde gennemføres i et samarbejde mellem forældre, institutioner og politikere, og er organiseret gennem en bestyrelse bestående af frivillige forældre samt et professionelt sekretariat. ’Brug Folkeskolen’ ’har eksisteret siden 2003.

Deres primære formål er, at få flere forældre til at vælge den lokale folkeskole, og derigennem at bidrage til at få skabt en mere positiv udvikling for folkeskolen.
 

Hvorfor indgå i et samarbejde med ’Brug Folkeskolen’?

Foreningen har opnået gode resultater fra konkrete aktiviteter og indsatser særligt målrettet et styrket forældresamarbejde og dannelsen af forældrefællesskaber på folkeskoler i Københavns kommune:

  • En markant stigning i antallet af forældre, der vælger den lokale folkeskole på Brug Folkeskolens indsatsskoler.
  • En stigning i antallet af kontakt- og trivselsforældre i 0.–2. klasse på samarbejdsskolerne.
  • En mere bæredygtig etnisk og socioøkonomisk sammensætning af elever på Brug Folkeskolens indsatsskoler.

Fagcenter for Læring og Trivsel og områdelederne for folkeskolerne i Holbæk Kommune vurderer, at indsatsen kan have en positiv virkning målt i forældreopbakning og en generelt mere positiv omtale af folkeskolen i Holbæk.


Brug Folkeskolens’ mål og fokusområder

Foreningen ”Brug Folkeskolen” arbejder med at oparbejde forældresamarbejder og etablering af forældrenetværk og ’forældreambassadører’. Formålet er, at få engageret forældrene i, at være med til at italesætte de gode grunde til at vælge den lokale folkeskole, og at få forældrene til at dele de positive fortællinger om folkeskolen med andre forældre.

Det overordnede mål er, at folkeskolens position som lokalt mødested styrkes, da en blandet elev-sammensætning i Holbæk Kommune vil være med til fortsat at sikre sammenhængskraften i lokalsamfundet såvel som i samfundet i bred forstand.


Projektet forankres i skolebestyrelserne for Kildedam og Holbæk By, og derfor sendes sagen i høring i de to bestyrelser inden endelig beslutning i udvalget.

Der aftales løbende samarbejder med de respektive skolebestyrelser og en plan for opfølgning.

Der udarbejdes en samlet afrapportering til Udvalget for Børn og Skole inden projektperiodens udløb.

På udvalgets møde deltager repræsentant fra foreningen ”Brug Folkeskolen” med et oplæg om foreningens arbejde.


Økonomiske konsekvenser

Foreningen søger om 441.900 kr. til dækning af projektet de første 12 måneder, som skal anvendes til ansættelse af en projektmedarbejder, indkøb og drift af kontorhold, materialer/ læsestof til forældre mv. Tanken er, at arbejdspladsen er mobil, dvs. at der ikke vil være udgifter til lokaler, møderne vil foregå på skoler og i børnehaver, og skrivearbejdet kan foregå på en hjemmearbejdsplads. Ambitionen er, at starte projektet i område Holbæk By og område Kildedam, da udfordringen med søgning/skift til de frie grundskoler er størst i disse to områder.

Det indstilles, at der gives en projektbevilling på 3 år på 250.000 kr. årligt, svarende til en halvtidsstilling, som tænkes finansieret på følgende vis:

Tilskud fra Område Kildedam: 50.000 kr. årligt i 3 år.

Tilskud fra Område Holbæk By: 100.000 kr. årligt i 3 år.

Restbeløbet på 100.000 kr. finansieres årligt af det samlede skoleområde.

Bevillingen kan af foreningen udvides via ansøgninger til fonde mv. Holbæk kommune er ikke ansættende myndighed. Aftalen indgås med den nævnte forening, og ved misligholdelse kan aftalen opsiges med 3 måneders varsel.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-11-2018

Ikke godkendt i det der allerede er igangsat mange gode initiativer i områdebestyrelserne på skole- og dagtilbudsområdet, som har fokus på øget brug af folkeskolen.

 



caseno18-35965_#4760743_v1_brug folkeskolen - holbæk kommune ansøgning..pdf.pdf

Bilag

Brug folkeskolen - Holbæk kommune ansøgning..pdf


134. Beslutning om afholdelse af skolekonference 2019

Beslutning om afholdelse af skolekonference 2019

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Beslutningssag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:

  1. udvalget holder en skolekonference i efteråret 2019.

Beskrivelse af sagen

Udvalget har tidligere drøftet muligheden for at etablere et skoleråd. I udvalgets drøftelse har der været fremhævet et ønske om et forum med mulighed for at idéudvikle og skabe inspiration til den videre skoleudvikling. Udvalget har på den baggrund, bedt administrationen om at udarbejde et oplæg til udvalget.

Administrationen foreslår, at udvalget i første omgang holder en skolekonference i efteråret 2019 i samarbejde med skolestyrelserne. Målgruppen for konferencen er skolebestyrelserne samt andre med interesse i og viden om skoleområdet. Administrationen vil i planlægningen af konferencen kontakte blandt andet Holbæk Lærerkreds, Danmarks Evalueringsinstitut og HUSC (Holbæk uddannelses- og studiecenter) om indhold og afviklingen af konferencen.


Økonomiske konsekvenser

Konferencen finansieres ved et mindre deltagerbeløb pr. deltager.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-11-2018

Godkendt med den tilføjelse, at udvalget præsenteres for program for konferencen i foråret 2019.

 





135. Beslutning om budgetrevision 4 2018

Beslutning om budgetrevision 4 2018

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Kultur og Fritid, Udvalget for Ældre og Sundhed, Udvalget for Klima og Miljø, Udvalget for Børn og Skole, Udvalget for Uddannelse og Beskæftigelse, Socialudvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

 

Beslutningssag


Indstilling

Kommunaldirektør Rasmus Bjerregaard indstiller, at:

  1. de i bilag 1 anbefalede omplaceringer godkendes
  2. at der foretages bevillingsberigtigelse ved at buffer til uforudsete udgifter anvendes til dækning af:
    1. merforbrug på folkeskoler på 13.400.000 kr.
    2. merforbrug på administration på ”Alle kan bidrage” 4.500.000 kr.
    3. 500.000 kr. på tværgående sagsbehandling jf. beslutning i budgetaftalen

Herudover anvendes:

  1. 1.000.000 kr. fra buffer til uforudsete udgifter samt 9.700.000 kr. af mindreforbrug på kommunal medfinansiering til dækning af merforbrug på politikområde voksenspecialområdet og politikområde skoler
  1. der gives tillægsbevilling på 5.432.000 kr. til deponering af udgift til lejemål finansieret af kommunal medfinansiering
  2. der udarbejdes handleplaner til fremlæggelse i nedenstående udvalg primo januar 2019 og til godkendelse i Kommunalbestyrelsen i januar 2019 med henblik på at imødegå forventede økonomiske udfordringer i udvalgene
    1. Udvalget for Børn og Skole
    2. Udvalget for Beskæftigelse
    3. Udvalget for Ældre og Sundhed
    4. Socialudvalget
  3. budgetrevision 4 godkendes

Beskrivelse af sagen

Samlet

Kommunalbestyrelsen godkendte i september budgetrevision 3. Resultatet ved budgetrevision 3 var et forventet mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på samlet 72,9 mio. kr. Dette indeholder også overførsler fra 2017 til 2018. Resultatet af budgetrevision 4 viser et forventet mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på 176,6 mio. kr. og viser dermed en forbedring i forhold til budgetrevision 3.

Forbruget opgjort ved BR4 bærer præg af, at de styringsmæssige tiltag, som blev igangsat i 2017, har haft indflydelse på organisationens økonomistyring og dermed på forbruget i 2018.

 

Drift

I 2018 er der mindreforbrug på langt de fleste områder. Det gælder såvel løn som øvrig drift.

På baggrund af dette forventes derfor mindreforbrug på driften på 109,7 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

Mindreforbruget på driften skyldes primært:

  • Forventede mindreudgifter på 26 mio. kr. til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet.
  • Forventede mindreudgifter på 10 mio. kr. på dagpasningsområdet
  • Forventede mindreudgifter på 7 mio. kr. på kultur- og fritidsområdet
  • Forventede mindreudgifter på ældreområdet på 25 mio. kr.
  • Forventede mindreudgifter på beskæftigelsesområdet på 25 mio. kr.
  • Ikke forbrugte puljer på 34 mio. kr. under Økonomiudvalget, herunder bl.a. buffer til uforudsete udgifter, udviklingspulje til lokalområder og barselspulje

 

Skoleområdet trækker i den modsatte retning med et forventet merforbrug på 20 mio. kr. Herudover forventes et merforbrug på Socialudvalget på 6 mio. kr.

 

Anlæg

På anlæg forventes et mindreforbrug på 80,9 mio. kr. Der forventes mindreforbrug på anlægsprojekter på 37,1 mio. kr. Herudover forventes merindtægt på 43,8 mio. kr. i som kommer fra indtægter fra salg af grunde og ejendomme, der modregnes i anlægsudgifterne.

 

Det forventede resultat for 2018 i forhold til korrigeret budget

Det korrigerede budget for 2018 indeholder 126 mio. kr. som er overført fra 2017 på drift, anlæg og deponering. Herudover er tilskud og udligning reguleret med 48 mio. kr. på baggrund af midtvejs- og efterregulering af budgetgaranti og beskæftigelsestilskud jf. styringsprincip 3. Det betyder, at der samlet set er givet tillægsbevillinger for 174 mio. kr. i løbet af året.

Det er på denne baggrund, at det forventede mindreforbrug på samlet set 176,6 mio. kr. skal ses. Hvis der ses på afvigelsen i forhold til oprindeligt budget, er der kun tale om et forventet mindreforbrug på 2,8 mio. kr.

 

Mindreforbruget på 176,6 mio. kr. består af:

 

                           Mindreudgifter på driften på 109,7 mio. kr. (i forhold til oprindeligt budget en mindreudgift på 70,3 mio. kr.)

                           Mindreindtægter på skatter og tilskud på i alt 2,5 mio. kr. (i forhold til oprindeligt forbrug en mindreindtægt på 50,1 mio. kr.)

                           Mindreforbrug på anlægsprojekter på 37,1 mio. kr. (i forhold til oprindeligt budget et merforbrug på 15,8 mio. kr.)

                           Mindreforbrug på 43,8 mio. kr. i forbindelse indtægter fra salg af grunde og ejendomme, samt udgifter forbundet med salg og byggemodningsudgifter (i forhold til oprindeligt budget et mindreforbrug på 39,8 mio. kr.)

                           Merforbrug på deponeringer på 11,5 mio. kr. (i forhold til oprindeligt budget et merforbrug på 44,3 mio. kr.)

 

Det oprindelige budget lagde op til en kassestyrkelse på 38,9 mio. kr. Den nuværende kassestyrkelse forventes at blive på 41,7 mio. kr.

Det forventede årsresultat kan derfor opsummeres som følger:

Mio. kr.

Oprindeligt budget 2018

Korrigeret budget 2018

Forventet regnskab 2018 BR4

Forventet afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab 2018 BR4

Forventet afvigelse mellem oprindeligt budget og forventet regnskab 2018 BR4

Indtægter

-4.344,5

-4.296,9

-4.294,4

2,5

-50,1

Driftsudgifter

4.098,5

4.138,0

4.028,3

-109,7

70,3

-serviceudgifter

2.821,7

2.860,1

2.794,2

-65,9

27,5

-overførsler

901,5

902,6

875,8

-26,8

25,7

-andet ej service

375,4

375,3

358,3

-17,0

17,1

Renter

21,7

21,7

21,7

0,0

0,0

Anlæg

154,2

211,1

130,2

-80,9

24,0

Forsyning

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Finansiering

31,1

61,0

72,5

11,5

-41,4

Resultat i alt

-38,9

134,9

-41,7

-176,6

2,8

Kasseopbygning

38,9

-134,9

41,7

176,6

-2,8

Note: Korrigeret budget er sammensat af oprindeligt budget + overførsler mellem årene + øvrige tillægsbevillinger vedtaget i Kommunalbestyrelsen + barselsudligningsordning.

 

Forbruget på servicerammen for 2018 forventes at ligge 27,5 mio. kr. under det oprindelige budget afsat til serviceudgifter. Der forventes altså, at forbruget på områder inden for servicerammen ligger under det budgetterede hertil og det drejer sig primært om midler på udvalget for Ældre og Sundhed samt Økonomiudvalget.

 

Selvom der samlet set er mindreforbrug på driften er der enkelte politikområder med merforbrug. Det betyder, at der ved BR4 foretages bevillingsberigtigelse, således at alle politikområderne har bevillinger til at afholde de forventede udgifter. Herudover udmøntes buffer til uforudsete udgifter her ved BR4.

Bevillingsberigtigelse

Jf. Holbæk Kommunes kasse- og regnskabsregulativ skal politikområder med forventet merforbrug sikres bevilling til at dække de forventede udgifter, der er på politikområdet. Ved BR4 drejer det sig om politikområderne Skoler og Voksenspecialområdet. En stor del af merforbruget på politikområde Skoler forventes dækket af udmøntningen af buffer til uforudsete udgifter, som beskrevet nedenfor. Efter udmøntning af buffer til uforudsete udgifter og øvrige omplaceringer, resterer der 6,9 mio. kr. på politikområde Voksenspecialområdet og 3,8 mio. kr. på politikområde Skoler.

Udover den resterende del af buffer til uforudsete udgifter er det nødvendigt at omplacere 9,7 mio. kr. for at dække merforbruget på politikområde Voksenspecialområdet samt politikområde Skoler. Dette foreslås omplaceret fra mindreforbruget på kommunal medfinansiering.

 

Udmøntning af buffer til uforudsete udgifter.  

Buffer til uforudsete udgifter foreslås udmøntet til at dække merforbruget på de 4 folkeskoler på 13,4 mio. kr., merforbruget på administration på ”Alle kan bidrage” på 4,5 mio. kr. samt til tværgående sagsbehandling på 0,5 mio. kr. Når disse 3 poster er finansieret, resterer der 1 mio. kr., som foreslås anvendt til bevillingsberigtigelsen nævnt ovenfor.

 

Tabelmæssigt ser bevillingsberigtigelse og udmøntning af buffer til uforudsete udgifter således ud

Mio. kr. (+ området tilføres budget, - området reduceres i budget)

Udmøntning af buffer til uforudsete udgifter

Bevillings-berigtigelse

Folkeskoler

13,4

 

Administration

4,5

 

Tværgående sagsbehandling

0,5

 

Bevillingsberigtigelse

1,0

-1,0

Politikområde skoler udover folkeskoler

 

3,8

Politikområde Voksenspecialområdet

 

6,9

Kommunal medfinansiering

 

-9,7

Buffer til uforudsete udgifter

-19,4

 

I alt

0,0

0,0

Note: Buffer til uforudsete udgifter er på 19,4 mio. kr., da der tidligere er truffet beslutning om tilskud til NVPRO på 0,6 mio. kr. i byråd i 2017

 

Uddybende forklaringer på afvigelser

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

Der forventes et mindreforbrug på 24,5 mio. kr. ved BR4. Det skyldes primært mindreforbrug på integration, kontanthjælp og beskæftigelsesindsatser. Der er merforbrug på førtidspension, A-dagpenge og sygedagpenge. Mindreforbruget skal dog ses i sammenhæng med, at kommunens indtægter under budgetgarantien er reduceret som følge af midtvejsreguleringen, som blev givet som tillægsbevilling på tilskud og udligning ved BR3. Der blev midtvejsreguleret med godt 30 mio. kr. vedrørende forsørgelsesudgifter.

 

Udvalget for Børn og Skole:

Der forventes et merforbrug på 9,2 mio. kr. på hele udvalget. Skoleområdet forventes at have et merforbrug på 20 mio. kr., der foreslås bevillingsberigtiget her ved BR4. Der forventes merforbrug til privatskoler og efterskoler på knap 7 mio. kr. mio. kr. og merforbrug på godt 13 mio. kr. til folkeskoler, hvoraf knap 3 mio. kr. er overført fra 2017. Merforbruget på folkeskolerne foreslås her ved BR4 dækket fra buffer til uforudsete udgifter. De almene dagtilbud forventes samlet at have mindreforbrug på 9 mio. kr.

 

Udvalget for Ældre og Sundhed:

Der forventes et mindreforbrug på 52,9 mio. kr. på området. Kommunal medfinansiering af sygehusudgifter har et mindreforbrug på 26 mio. kr. Indførelsen af sundhedsplatformen har betydet stor usikkerhed omkring udgifterne til kommunal medfinansiering. Den usikkerhed gør sig stadig gældende på nuværende tidspunkt. Mindreforbruget her foreslås sammen med buffer til uforudsete udgifter anvendt til finansiering af bevillingsberigtigelsen.

Der er mindreforbrug på eksterne puljer på 10,6 mio. kr., mindreforbrug på ældrepleje på 17,0 mio. kr. (herunder elever 4 mio. kr.), mindreforbrug på hjælpemidler på 5 mio. kr. og et merforbrug på ældreboliger på 6,3 mio. kr.

 

Socialudvalget:

Der forventes et samlet merforbrug på 6,1 mio. kr. på området. Der er et merforbrug på voksenspecialområdet på 6,9 mio. kr. Primært på midlertidige botilbud. Børnespecialområdet forventer et mindreforbrug på 0,8 mio. kr. Der bevillingsberigtiges på voksenspecialområdet.

 

Udvalget for Kultur og Fritid:

Der forventes et mindreforbrug på 7,3 mio. kr. Dette skyldes, at en række beløb fra puljer og fondsmidler først forventes anvendt i 2019.

 

Udvalget for Klima og Miljø

Budgettet for udvalget forventes at balancere.

  

Økonomiudvalget:

Samlet set forventes et mindreforbrug på 40,4 mio. kr. Buffer til uforudsete udgifter indgår i mindreforbruget. Buffer til uforudsete udgifter på 19,4 mio. kr. forudsættes udmøntet ved denne budgetrevision som beskrevet ovenfor. Herudover forventes mindreforbrug på 15 mio. kr. en lang række puljer, bl.a. puljer til lokalområder, barselsudligning, kompetencemidler mv.

 

 

Anlæg

På anlæg forventes et mindreforbrug på 80,9 mio. kr. Der forventes mindreforbrug på anlægsprojekter på 37,1 mio. kr. De vigtigste mindreforbrug udgøres af Sportsbyen og skimmelsvampssanering i St. Merløse. Yderligere mindreforbrug kan ses af bilag 3.

Herudover forventes merindtægt på 43,8 mio. kr. i forbindelse indtægter fra salg af grunde og ejendomme, udgifter forbundet med salg og byggemodningsudgifter

 

Tilskud og udligning

På tilskud og udligning er der en mindreindtægt på 2,5 mio. kr. Der forventes merforbrug til tilbagebetaling af grundskyld.

Der blev ved BR3 givet en tillægsbevilling til midtvejs- og efterregulering af budgetgaranti, p/l samt beskæftigelsestilskud for i alt 47,6 mio. kr.

I forhold til oprindeligt budget er der derfor på tilskud og udligning en samlet mindreindtægt på 50,1 mio. kr.

 

Finansforskydninger

Der forventes et merforbrug på 11,5 mio. kr. Merforbruget skyldes grundkapitalindskud på Ny Taastrupvej 2. Salgsindtægten fra samme ejendom er en del af merindtægten på salg under anlæg.

 

Overblik på forventet forbrug på drift på udvalg sammenholdt med budget 2019

I lighed med BR4 i 2017 gives der ved BR4 i år et kort overblik omkring situationen på de enkelte udvalg i forhold til budget 2019

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

Der ses en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere og førtidspensionister i forhold til budgetforudsætningerne for 2019. Dette imødegås delvist af en forventning om mindreudgift til integration. Samlet set ses der en udfordring med at holde budgettet for 2019, som i forvejen er tilpasset i nedadgående retning.

Det indstilles derfor, at udvalget udarbejder handleplaner, jf. styringsprincip 11 til godkendelse i Kommunalbestyrelsen i januar 2019.

Udvalget for Børn og Skole:

På dagtilbudsområdet er der et forventet mindreforbrug på 9,9 mio. kr., som ikke kan bruges til at finansiere merforbrug på skolerne, jf. politisk beslutning. Derfor forventes beløbet  overført til 2019. På skoleområdet er der et forventet merforbrug på 20 mio. kr. og selvom området er tildelt ekstra penge i budgettet for 2019, er området økonomisk presset i forhold til resultatet for 2018. Budgettet for udvalget for 2019 forventes derfor som helhed at kunne holde. Men politikområde skoler forventes ikke at kunne holde budgettet.

Det indstilles derfor, at udvalget udarbejder handleplaner på politikområde skoler, jf. styringsprincip 11 til godkendelse i Kommunalbestyrelsen i januar 2019.

Udvalget for Ældre og Sundhed:

Budgettet for 2019 forventes at kunne holde. Der ses dog en bekymrende udvikling på udgifterne omfattet af den mellemkommunale refusion. Mellemkommunale refusioner omhandler betaling af Holbæk Kommunes ældre borgeres anvendelse af tilbud i andre kommuner samt andre kommuners betaling for ældre borgeres anvendelse af tilbud i Holbæk Kommune. Der ses et fald i andre kommuners anvendelse af tilbud i Holbæk Kommune og det udfordrer økonomien på området.

Det indstilles derfor, at udvalget udarbejder handleplaner, jf. styringsprincip 11 til godkendelse i Kommunalbestyrelsen i januar 2019.

Socialudvalget:

Der forventes i 2018 et merforbrug på voksenspecialområdet på 6,9 mio. kr. Udgiftspresset forventes at fortsætte ind i 2019 bl.a. på midlertidige botilbud, botilbud generelt og beskyttet beskæftigelse. Da børnespecialområdet kun har et lille mindreforbrug og der samtidig er pres på området er der for nuværende en forventning om merforbrug i 2019 på udvalget.

Det indstilles derfor, at udvalget udarbejder handleplaner, jf. styringsprincip 11 til godkendelse i Kommunalbestyrelsen i januar 2019.

Udvalget for Kultur og Fritid:

Budget 2019 forventes at kunne holde

Udvalget for Klima og Miljø

Budget 2019 forventes at kunne holde

Økonomiudvalget:

Budget 2019 forventes at kunne holde

 

 

Likviditet

På likviditetsområdet er der følgende prognose. 

 

 

I prognosen var det forudsat, at der skulle overføres 40 mio. kr. på drift samt at alle anlægsmidler blev anvendt i 2018. Da såvel drift som anlæg forventer et mindre forbrug end forudsætningen er den faktiske likviditet over prognosen. Forudsætningen om deponeringsfrigivelse af 50 mio. kr. fra salg i tidligere år er endvidere indfriet i 2018.

 

Omplaceringer og tillægsbevillinger

Ved budgetrevision 4 bliver der indstillet en række tekniske omplaceringer. Herudover indstilles som beskrevet ovenfor udmøntning af buffer til uforudsete udgifter samt bevillingsberigtigelse

 

De tekniske omplaceringer drejer sig hovedsageligt om udmøntning af puljer til de korrekte områder. Derfor kaldes det tekniske omplaceringer. De enkelte omplaceringer er beskrevet i bilag 1.

 

Når der omprioriteres mellem politikområder, kaldes det en omplacering. Når der omprioriteres, så der tages penge op af kassen eller lægges penge i kassen, kaldes det en tillægsbevilling. Jævnfør det 3. styringsprincip for Holbæk Kommune gives der kun kassefinansieret tillægsbevilling som følge af merudgift til midtvejsreguleringen af det kommunale bloktilskud.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-11-2018

Indstilles godkendt for så vidt angår udvalgets område.

 



caseno18-15744_#4768758_v1_bilag 1 - omplaceringer.pdf.pdf
caseno18-15744_#4768760_v1_bilag 2 - samlet oversigt.pdf.pdf
caseno18-15744_#4768761_v1_bilag 3 - økonomiudvalget indtægter renter anlæg finansiering.pdf.pdf
caseno18-15744_#4768762_v1_bilag 4 - økonomiudvalget - drift.pdf.pdf
caseno18-15744_#4768749_v1_bilag 5 - udvalget for børn og skole - drift.pdf.pdf
caseno18-15744_#4768751_v1_bilag 6 - udvalget for beskæftigelse og uddannelse - drift.pdf.pdf
caseno18-15744_#4768752_v1_bilag 7 - udvalget for ældre og sundhed - drift.pdf.pdf
caseno18-15744_#4768753_v1_bilag 8 - udvalget for klima og miljø - drift.pdf.pdf
caseno18-15744_#4768755_v1_bilag 9 - udvalget for kultur og fritid - drift.pdf.pdf
caseno18-15744_#4768756_v1_bilag 10 - socialudvalget - drift.pdf.pdf

Bilag

Bilag 1 - Omplaceringer.pdf
Bilag 2 - Samlet oversigt.pdf
Bilag 3 - Økonomiudvalget Indtægter Renter Anlæg Finansiering.pdf
Bilag 4 - Økonomiudvalget - drift.pdf
Bilag 5 - Udvalget for Børn og Skole - drift.pdf
Bilag 6 - Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse - drift.pdf
Bilag 7 - Udvalget for Ældre og Sundhed - drift.pdf
Bilag 8 - Udvalget for Klima og Miljø - drift.pdf
Bilag 9 - Udvalget for Kultur og fritid - drift.pdf
Bilag 10 - Socialudvalget - drift.pdf


136. Drøftelse af status på skolernes økonomi - budgetopfølgning november

Drøftelse af status på skolernes økonomi - budgetopfølgning november

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

 

Drøftelsessag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:

1. status og opfølgning på skolernes økonomi for 2018 drøftes.


Beskrivelse af sagen

Udvalget behandlede på møde i august 2018 budgetrevision 3 (dvs. status på forventet regnskab i 2018). Her viste status på skolernes økonomi et forventet merforbrug på ca. 12 mio. kr. på folkeskoleområdet. Udvalget vil fremover på hvert udvalgsmøde følge de fire folkeskolers økonomi for indeværende budget.

Administrationen vil på mødet præsentere seneste status på folkeskolernes forventet regnskab for 2018. Herunder de handleplaner som skolernes arbejder med for at mindske merforbruget for 2018. Seneste budgetrevision på området fremgår af anden sag på dagsordenen, se sagen om budgetrevision 4.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-11-2018

Drøftet.

 





137. Drøftelse af styringsmodeller for specialundervisning

Drøftelse af styringsmodeller for specialundervisning

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

 

Drøftelsessag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at udvalget

  1. drøfter forslag til ny styringsmodel for specialundervisning.

Beskrivelse af sagen

Udvalget for Børn og Skole har bedt administrationen om at udarbejde forslag til nye budgetmodeller for fordeling af ressourcer til specialundervisning. Modeller hvor en større andel af budgettet til specialundervisning placeres centralt samt at visitationskompetencen placeres centralt. Det sker med henblik på en politisk stillingtagen til, om den nuværende model skal ændres.

Specialundervisningsopgaven indgår ligeledes i Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram, hvor der blandt de prioriterede områder også er sat fokus på specialundervisning.

Udvalget skal på dette møde drøfte modeller for, hvordan økonomi til specialundervisning fordeles (central – decentral). Herunder også forslag til ændringer i visitationsprocedurer og en styrkelse af kvalitetssikringen af specialundervisningstilbud.


Hvad er specialundervisning?
Når en elev får støtte i mindst 9 timer ugentligt i undervisningen er der tale om specialundervisning. Undervisning i specialklasser, specialskoler og undervisning i en almindelig klasse, hvor eleven får støtte i mindst 9 ugentlige timer betegnes som specialundervisning. Specialundervisningen følger folkeskolelovens generelle bestemmelser i forhold til fagrække, Fælles Mål, timetal, elevplaner, nationale test og afgangsprøver.


Drøftelse på udvalgsmødet
Udvalget drøftede på møde i oktober forslag til mulige nye styringsmodeller for specialundervisningen.

Udvalget har på baggrund af drøftelsen bedt administrationen udarbejde et konkret forslag til en model, hvor en del af budgettet til specialundervisningen er placeret i en central pulje.

Økonomi til specialundervisning er i dag fordelt mellem de fire folkeskoler, og det er skolelederen som har kompetencen til at visitere elever til specialundervisning. Dog er elevers kørsel til specialundervisning i dag placeret i en central pulje, og administreres i Fagcenter for Læring og Trivsel.

Administrationen vil på dette møde præsentere konkrete forslag til nye styringsmodeller. I en af modellerne vil en andel af økonomien til specialundervisningen ikke været decentraliseret til skolerne, men placeret i en central pulje.
 

Baggrundsmateriale
En styringsmodel for specialundervisning skal forstås, som summen af de regler og procedurer og andre styringsmæssige tiltag, der sætter den kommunale ramme for løsningen af specialundervisningsopgaven.

Det vil sige en styringsmodel for specialundervisning er et mix af flere forskellige styringselementer, og er af VIVE (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd) beskrevet, som bestående af fire parameter, der spiller sammen:

a)     Budgetmodel – hvordan fordeles midlerne? og hvem har budgetansvar for økonomien til specialundervisning?

b)     Visitation - hvem træffer beslutning om hvad? og hvordan sikres kvalitet i visiteringen?

c)      Den faglige strategi på området. De overordnede mål for specialundervisning, de konkrete mål for den enkelte skoles arbejde, og mål for den enkelte elevs progression. Det handler også om, hvordan det sikres, at medarbejderne har de rette kompetencer til at løfte opgaven, og hvordan det tværfaglige samarbejde er med til at understøtte skolernes specialundervisningsopgave – og hvordan kvaliteten i specialundervisningstilbud sikres.

d)     Styringsinformation – hvilken data om indsats og effekt styres efter, lokalt, centralt og politisk?

Forskellige styringsmodeller afhænger dermed både af vægtningen inden for de enkelte elementer (f.eks. valget mellem central og decentral økonomimodel), og om kompetence og visitationsprocedurer, samt hvordan kvaliteten af specialundervisningen sikres.

Som baggrundsmateriale for udvalgets drøftelser er bl.a. den nyligt gennemførte analyse ”Specialundervisning i Holbæk Kommune – Servicetjek 2015-2017”. Analysens formål var at kortlægge folkeskolernes udvikling og praksis i forhold til specialundervisning, og analysen giver nogle anbefalinger til Holbæk Kommunes videre arbejde. Ligesom administrationen har præsenteret de seneste undersøgelser generelt på området, som bl.a. er udarbejdet af VIVE (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd), hvor fordele og ulemper ved forskellige modeller er beskrevet.


Øvrige konsekvenser

Implementering af en ny styringsmodel vil forudsætte etablering af nye administrative arbejdsgange, som understøtter effektiv drift af en ny model. En model med en kombination af decentral økonomi og central økonomi (centrale puljer) må forventes at skabe øget administration.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-11-2018

Udsat til ekstraordinært møde i december.

 





138. Drøftelse af status på evaluering af områdestruktur

Drøftelse af status på evaluering af områdestruktur

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

 

Drøftelsessag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:

 

  1. udvalget drøfter status på evaluering af områdestruktur.

Beskrivelse af sagen

Udvalget har siden foråret 2018 og frem til nu holdt dialogmøder med hvert af de fire dagtilbudsbestyrelser og et dialogmøde med hver af de fire skolebestyrelser. På dialogmøderne har et af temaerne været bestyrelsernes erfaringer med områdestrukturen.

Senest har udvalget den 20. november været i dialog med alle bestyrelser (samlet) og drøftet resultatet af en spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere og ledere på dagtilbuds- og skoleområdet (Arbejdspladsvurdering og trivselsmåling). I undersøgelsen indgik medarbejdernes og ledernes erfaringer med områdestruktur. Endvidere har udvalget i november også holdt dialogmøde med fællestillidsrepræsentanter og områdeledelserne om erfaringer med områdestruktur.

På mødet bedes udvalget drøfte input og erfaringsopsamling fra de tre seneste dialogmøder afholdt i november.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-11-2018

Drøftet. Udvalget beder om, at der inviteres til fire åbne dialogmøder i de fire dagtilbuds- og skoleområder. Værter for møderne er udvalget i samarbejde med bestyrelser og områdeledelse. Møderne afholdes i 1. halvdel af januar 2019. Udvalget præsenteres for oplæg til program for møderne på ekstraordinært udvalgsmøde i december.

 





139. Orientering om resultaterne fra analyse om dokumentationskrav mm. i kommunens folkeskoler

Orientering om resultaterne fra analyse om dokumentationskrav mm. i kommunens folkeskoler

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

Orienteringssag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:

  1. orienteringen om resultaterne fra analyse om dokumentationskrav mm. i kommunens folkeskoler tages til efterretning.

Beskrivelse af sagen

Udvalget for Børn og skole besluttede den 21. marts 2018, at der i samarbejde med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening skal gennemføres en analyse af, hvilke dokumentationskrav samt krav om deltagelse i udviklingsprojekter mm., der stilles til kommunens folkeskoler.

Hensigten med analysen er, at den skal skabe et fælles overblik og en forståelse for de forskellige redskaber, som indgår i folkeskolens arbejde. Analysen skal desuden kunne bruges som en hjælp til politikere, ledere og praktikere, når der skal prioriteres i opgaverne.

Arbejdsgruppen der har gennemført analysen, har bestået af repræsentanter fra lærere og ledere fra de fire folkeskoler, samt den lokale lærerkreds og Fagcenteret for Læring & Trivsel. 

Til brug for indsamlingen af data har arbejdsgruppen valgt at definere begrebet ”dokumentationskrav” relativt bredt, så begrebet i bredere forstand dækker over de skriftlige redskaber/opgaver, som det forventes at lærerne ved kommunens folkeskoler anvender og løser.

Ved indsamlingen af data er det tilstræbt, at alle kommunens folkeskolelærere har haft mulighed for at bidrage med oplysninger om de skriftlige redskaber/opgaver, der anvendes på de enkelte skoler/afdelinger/klasser, så det sikres at analysematerialet er repræsentativt.

Arbejdsgruppen har nu afsluttet sit arbejde, og på mødet orienteres udvalget om resultaterne samt arbejdsgruppens anbefalinger.

Helt overordnet set viser analysen, at langt den overvejende del af de redskaber der anvendes bruges til at løse lovbundne opgaver, samt opgaver der på anden måde er obligatoriske.

Enkelte af de lovbundne opgaver er forbundet med specifikke formkrav til, hvordan opgaven skal løses. Men for de fleste opgavers vedkommende er det skolevæsnet og/eller den enkelte skole, der beslutter, hvilke redskaber der kan/skal anvendes til opgaveløsningen, og som har indflydelse på ambitionsniveauet.

Det fremgår ligeledes af analysen, at der kun er ganske få eksempler på, at skolerne anvender andre redskaber end de fælles. 

Den enkeltstående opgave der ud fra et tidsmæssigt perspektiv fylder mest, er den digitale kommunikation med forældrene samt den interne kommunikation på skolerne. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der i forbindelse med skolernes indfasning i 2019 af den nye samarbejdsplatform AULA med fordel kan ske en ”oprydning” i skolernes interne og eksterne kommunikationskanaler.

Arbejdsgruppen anbefaler desuden, at der ved implementeringen af Aula tilstræbes en forenkling af arbejdsgange i læringsplatformen Min Uddannelse (MU) i en proces, der kobler sig på de igangværende nationale initiativer, der skal understøtte en meningsfuld anvendelse af læringsplatformene.

Sidst men ikke mindst viser analysen, at der indenfor skoleområdet aktuelt er et igangværende projekt; ”Program for læringsledelse”, hvor alle fire skoler deltager. Projektets formål er rettet mod forskningsinformeret skole-og kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere. Projektperioden udløber i 2019.

Afslutningsvis anbefaler arbejdsgruppen, at repræsentanter for parterne i arbejdsgruppen årligt genbesøger listen af opgaver og laver en status, der kan indgå i den løbende dialog mellem Holbæk Lærerkreds, Udvalget for Børn og Skole samt administrationen.


Sagshistorik, henvisninger

Udvalget for Børn og Skole den 21. marts 2018, pkt. 27

Udvalget for Børn og Skole den 29. august 2018, pkt. 89


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-11-2018

Taget til orientering.

 





140. Orientering om strategi- Alle børns sprog og læsning

Orientering om strategi- Alle børns sprog og læsning

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

 

Orienteringssag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at

1. orientering om strategien ”Alle børns sprog og læsning” tages til efterretning.


Beskrivelse af sagen

Sprog og læsning er afgørende for alle børns udvikling, trivsel og læring – og dermed for at kunne leve et godt liv. Derfor har vi i Holbæk Kommune en strategi for arbejdet med børns sprog og læsning i dagtilbud og skoler. Strategien sætter fælles retning for sprog- og læseudviklingen, og er led i udmøntning af Børne- og Ungepolitikken.

Den tidligere strategi for sprog- og læseudvikling 2015 er revideret og opdateret. Hvor den tidligere strategi primært havde fokus på elevens læseudvikling i skolen, er den nye strategi i langt højere grad en fælles strategi for dagtilbud og skole, der sikrer den røde tråd i barnets udvikling af sprog og læsning.

Fagligt er strategien er en strategi for sprog og det, som i fagsprog kaldes literacy. Literacy er mere end det at kunne læse og skrive. Det dækker over kompetencen til at afkode, forstå og anvende tegn, som for eksempel bogstaver, tal, tegninger og billeder. Literacybegrebet har samtidig en udvidet betydning, så det også omfatter de sociale situationer, hvor man bruger sproget.

Strategien indeholder fire udviklingsområder:

  1. Systematik
  2. Faglighed
  3. Samarbejde
  4. Læringsmiljø

Hvert udviklingsområde indeholder en ambition og retning for området, samt eksempler på hvordan pædagoger og lærere arbejder for at nå ambitionen. Opfølgning på, at vi når de opstillede resultatmål for arbejdet med alle børns sprog og læsning, sker blandt andet i forbindelse med sprogscreening i dagtilbud samt test og prøver i folkeskolen.

Særligt om ordblindeindsatsen
I tillæg til strategien er der udarbejdet en beskrivelse af indsatser for elever med ordblindevanskeligheder. Formålet er at gøre det tydeligt for forældre og andre, hvordan processen er fra en bekymring om ordblindhed til en afklaring. Derudover er der udarbejdet et notat med forslag til litteratur og websider, hvor der kan hentes yderligere viden om ordblindhed, og hvordan man som forælder kan understøtte sit barns sproglige udvikling. Der er også udarbejdet en vejledning til skolerne med procedurer for test og indsatser til arbejdet med elever i ordblindevanskeligheder. I Holbæk kommune har vi i folkeskolerne indsatser for 7% ordblinde elever, hvad der svarer til det forventede antal elever i en elevgruppe ifølge forskningen.

Til orientering har administrationen i forbindelse med udarbejdelse af beskrivelsen af indsatser for ordblinde elever afholdt møde med den lokale afdeling af Ordblindeforeningen Danmark. Det er aftalt at fortsætte dialogen med jævnlige møder for også på denne måde at understøtte den fortsatte udvikling af indsatsen.

Det vedhæftede materiale er tilgængeligt på kommunens hjemmeside. Vejledningen til skolernes arbejde med elever med ordblindevanskeligheder er tilgængelig via skolernes intranet.

 


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-11-2018

Udsat til ekstraordinært møde i december.

 



caseno18-39182_#4698921_v1_bilag - alle børns sprog og læsning -strategi for sprog og literacy holbæk 2018.pdf.pdf
caseno18-39182_#4698933_v1_bilag - indsatser for ordblinde i holbæk kommune 2018.pdf.pdf
caseno18-39182_#4698935_v1_bilag - forslag til viden holbæk kommune 2018.pdf.pdf

Bilag

bilag - Alle børns sprog og læsning -Strategi for sprog og literacy Holbæk 2018.pdf
bilag - Indsatser for ordblinde i Holbæk Kommune 2018.pdf
bilag - Forslag til viden Holbæk Kommune 2018.pdf


141. Orientering om karaktergennemsnit ved folkeskolens prøver 2018

Orientering om karaktergennemsnit ved folkeskolens prøver 2018

Sagsgang og sagstype

Udvalget Børn og Skole

Orienteringssag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at

  1. orientering om karaktergennemsnit ved folkeskolens prøver 2018 tages til efterretning.

Beskrivelse af sagen

Karaktergennemsnit for folkeskolens afgangseksamen 2017/18 er netop blevet offentliggjort. Karaktergennemsnittet i de bundne prøver er obligatorisk indikator i kvalitetsrapporten. Det samme er andelen af elever med mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik. Orienteringen omfatter Holbæk Kommunes folkeskoler, normalklasser og specialklasser.

De bundne prøver

De bundne prøvefag er dansk, engelsk, matematik og fællesprøven i fysik/kemi, biologi, geografi. Karaktergennemsnittet ligger stabilt i både kommune og på landsplan. Der ses et lille fald i Holbæk fra 6,5 i 16/17 til 6,3 i 2017/18. Der ses ligeledes et fald på landsplan fra 7,0 til 6,9.

Socioøkonomisk reference

Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Beregningen foreligger ikke endnu. Holbæk kommune har de tidligere år ligget på niveau med andre elever på landsplan med samme baggrundsforhold.

Andelen af elever med mindst 02 i både dansk og matematik

Andelen af elever der opfylder kriteriet på folkeskolernes afdelinger spænder fra 76,7% til 90,7%. Over halvdelen af skoleafdelingerne ligger over 84%. Landsgennemsnittet ligger på 89,9%. Over en treårig periode er der et lille fald i Holbæk kommunes folkeskoler og et mindre fald på landsplan


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-11-2018

Udsat til ekstraordinært møde i december.

 





142. Orienteringer

Orienteringer

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

 

Orienteringssag


Beskrivelse af sagen

Eventuelle orienteringer fra formanden

Eventuelle orienteringer fra medlemmerne

Eventuelle orienteringer fra direktionen

  • Daginstitutionen Dragebakken er blevet godkendt som privat daginstitution
  • Danmarks Læringsfestival marts 2019
  • DM i Skills april 2019

 

Forventede sager på udvalgets møde den 9. januar 2019 og 30. januar 2019

 

Udvalgsmøde den 9. januar 2019
 

  • Drøfte skolernes økonomi og handleplaner for 2019
  • Drøfte udvalgets besøgsrunde for 2019
  • Orientering om skolernes handlingsplaner for udvikling af udskolingen, herunder hvordan elever og lærer involveres

 

Udvalgsmøde den 30. januar 2019
 

  • Beslutning om røgfri skoletid og forbud mod energidrik
  • Drøfte materiale (Hvidbog) fra evaluering af områdestruktur

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-11-2018

Taget til efterretning.





143. Underskriftsark

Underskriftsark