UDVALG

Udvalget for Børn og Skole

MØDE

Referat

STED

Katrinedalskolen afd. Udby

STARTTIDSPUNKT

31-10-2018 13:00:00

SLUTTIDSPUNKT

31-10-2018 15:00:00


PUNKTER

116. Godkendelse af dagsorden til mødet den 31. oktober 2018
117. Beslutning - Prioritering af anlægsmidler til nye børnehuse og skoler
118. Drøftelse af styringsmodeller for specialundervisning
119. Beslutning om tilskud til pasning af eget barn efter dagtilbudsloven
120. Beslutning om ændrede indholdsmæssige krav ved tidlig start i SFO
121. Beslutning om høring af røgfri skoletid og forbud mod energidrik
122. Beslutning om dialogmøder i 2019 mellem udvalget og bestyrelser
123. Drøftelse af status på skolernes økonomi - budgetopfølgning oktober
124. Orientering om ledelsesstrukturen i kommunens dagtilbud og skoler
125. Orientering om resultatet af forældrenes stillingtagen til frokostordning i børnehuse
126. Orientering om årsrapport 2017/18 for tilsyn med undervisning på dagbehandlingstilbud
127. Orientering om resultatet af arbejdspladsvurdering og trivselsmåling 2018
128. Orienteringer
129. Underskriftsark



116. Godkendelse af dagsorden til mødet den 31. oktober 2018

Godkendelse af dagsorden til mødet den 31. oktober 2018

Sagsgang og sagstype

Udvalget Børn og Skole

 

Beslutningssag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:

1. dagsorden til mødet den 31. oktober 2018 bliver godkendt.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 31-10-2018

Godkendt.



caseno18-3567_#4741458_v1_program til den 31.10.2018.pdf

Bilag

Program til den 31.10.2018


117. Beslutning - Prioritering af anlægsmidler til nye børnehuse og skoler

Beslutning - Prioritering af anlægsmidler til nye børnehuse og skoler

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

 

Beslutningssag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:

  1. prioritering af puljen ”Nye børnehuse og skoler” på investeringsoversigten for 2019-2022 godkendes.

Beskrivelse af sagen

Baggrund

Børnehuse og skoler spiller en afgørende rolle i børn og familiers hverdag. De bygningsmæssige rammer og den fysiske indretning har stor betydning for de læringsmiljøer, vi som kommune har ansvar for at tilbyde vores børn og unge. Børnehuse og skoler er samtidig vigtige velfærdsinstitutioner i lokalområderne og i Holbæk by. Endeligt kan et aktivt samspil mellem børnehuse, skoler, virksomheder, foreninger og øvrige aktører i et lokalområde bidrage til at styrke børns læring og trivsel.

Kommunalbestyrelsen besluttede derfor den 16. maj 2018, at administrationen skulle igangsætte udvikling af fem konkrete projekter med henblik på prioritering af de afsatte anlægsmidler til nye børnehuse og skoler - og dermed sætte retning på en investering i gode læringsmiljøer til børn og unge på 161,3 millioner kroner over de kommende år.

De fem konkrete områder er:

  • Børnehus i Svinninge: Vurdering af muligheden for at samle de 2 nuværende børnehuse i et tidssvarende børnehus med den nødvendige kapacitet.
  • Samlet tilbud i Knabstrup: Vurdering af, hvordan der kan etableres et nyt tidssvarende børnehus med særligt fokus på synergier til skolen.
  • Børnehus i Jyderup: Vurdering af muligheder og konsekvenser for renovering af det eksisterende børnehus samt muligheder for etablering af nyt børnehus. Emnet er ligeledes behandlet i Jyderup Handleplan og etablering af et nyt børnehus er et fokuspunkt i budgetaftalen for 2019+
  • Børnehus i Tuse: Afklaring af mulighederne for at etablere en samlet løsning i Tuse med den nødvendige kapacitet.
  • Samlet tilbud i Stestrup: Afklaring af muligheder for at etablere en samlet løsning i Stestrup.

 

I fællesskab mellem administrationen og skole- og dagtilbudsområdet for de berørte områder, er der for hvert af de fem projekter, bl.a. afdækket muligheder og begrænsninger i den nuværende bygningsmasse, udvikling i børnetal, fremtidige arealbehov og afledte konsekvenser for bygningsmassen samt udnyttelse af synergier mellem børnehuse og SFO/skoler.

 

Afdækningen fremgår i sin helhed i vedlagte bilag. Fælles for de fem projekter er, at de bidrager med væsentlige løft af de fysiske rammer og læringsmiljøer i de pågældende lokalområder, ikke mindst fordi 4 af projekterne betyder løft af såvel børnehus som skole i samme projekt.


På baggrund af afdækningen anbefales det, at igangsætte nedenstående tiltag for de fem områder:

 

Knabstrup

Det foreslås, at dagtilbud og skole/SFO samles i samme bygning. Det kan gøres ved at lave en tilbygning til skolen på ca. 700 m2. Det vil samtidig betyde, at bygningerne, som i dag huser dagtilbuddet samt pavillonerne på skolen rives ned. Samtidig gennemføres der en energirenovering af skolen. Samlingen af skole og dagtilbud kan styrke samarbejdet, gøre overgangen mellem dagtilbud og skole lettere og mere tryg for børn og forældre, og de nye fysiske rammer for dagtilbud/skole vil i endnu højere grad end i dag kunne bidrage til at understøtte aktiviteter i lokalsamfundet. Den samlede investering vil være ca. 28 mio. kr.

 

Stestrup

Det foreslås, at dagtilbud og skole/SFO samles i samme bygning. Da der er plads på skolen, vil det kunne gøres ved en renovering af ca. 1.500 m2 på skolen. Det fraflyttede børnehus nedrives, hvilket vil medføre en forbedring af parkerings- samt af- og påsætningsforhold. Ligesom i Knabstrup vil samlingen af dagtilbud og skole under samme tag bidrage til en modernisering af de fysiske læringsmiljøer, åbne for nye muligheder for samarbejde og skabe mere tryghed i overgange. Den samlede investering vil være ca. 17 mio. kr.

 

Tuse

I forhold til Tuse foreslås to alternative løsninger. Det første alternativ er, at der etableres et nyt børnehus med plads også til dagplejen på ca. 1.800 m2 i tæt forbindelse med SFO/skolen. Det vil også kunne være med til at håndtere den stigende pladsmangel på skolen, da bygningerne til dagtilbud og skole/SFO kan bruges fleksibelt og dermed bidrage til at styrke et sammenhængende læringsmiljø for alle børn i Tuse. Løsningen vil ligeledes forbedre parkerings- samt af- og påsætningsforhold. Det vil medføre en nedrivning af det fraflyttede børnehus. Det andet alternativ er at bygge nye 1.100 m2 på matriklen ved det eksisterende børnehus (Tuse Byvej 16B). Børnehuset (Tuse Byvej 16A) vil her kunne nedrives, hvilket vil forbedre parkerings- samt af- og påsætningsforhold. Dagplejehuset på Tuse Byvej 10 vil kunne sælges til boligformål. Den samlede investering ved alternativ 1 vil være ca. 44 mio. kr. Den samlede investering ved alternativ 2 vil være ca. 28 mio. kr.

 

Svinninge

Det foreslås, at de eksisterende to nedslidte børnehuse flyttes ind på skolen. Det kan gøres ved at renovere skolens nuværende bygninger samt bruge de eksisterende lokaler mere intensivt (fx SFO i klasselokaler, forudsat hensigtsmæssig indretning). Renoveringen vil samtidig løfte skolens fysiske rammer, som i dag fremstår slidte, betragteligt – og dermed også her bidrage til en modernisering af de pædagogiske læringsmiljøer. De gamle børnehuse foreslås nedrevet. Den samlede investering vil være ca. 19,5 mio. kr.

 

Jyderup

Som en del af budgetaftalen for 2019-2022 er det besluttet, at der skal bygget et nyt børnehus i Jyderup. Det foreslås derfor, at der bygges et børnehus på ca. 1.100 m2. Den nuværende ejendom på Sølyst renoveres ikke og det fraflyttede børnehus nedrives. Den samlede investering vil være ca. 32 mio. kr.

 

En afledt effekt af investeringen er et kvalitetsmæssigt løft af kommunens ejendomsportefølje, så det vedligeholdelsesmæssige efterslæb nedbringes. Med ovenstående projekter nedbringes kommunens samlede vedligeholdelsesefterslæb med ca. 47 mio. kr. Derudover vil investeringen have fokus på, at nedbringe energiforbruget i bygningerne, hvilket bidrager til nedbringelse af CO2 udledningen. 

 

Det anbefales at de ejendomme, der fraflyttes nedrives til fordel for bedre infrastruktur, øget trafiksikkerhed og tilgængelighed, bedre parkeringsforhold eller grønne udearealer til glæde også for lokalområdet. Nedrivning af fraflyttede ejendomme bidrager til en besparelse af kommunens udgifter til ejendomsdrift. I stedet kan det også overvejes at sælge ejendomme, hvor det er muligt. Den endelige beslutning om nedrivning eller salg vil blive indstillet til politisk beslutning, når den endelige projektplanlægning er færdiggjort.

 

Det foreslås, at der igangsættes planlægning af alle fem projekter hurtigst muligt jf. nedenstående plan, men at selve byggefasen igangsættes i tråd med de budgetmæssige rammer, som fremgår af investeringsoversigten for 2019-2022.

 

 

Der kan forekomme afvigelser mellem tidsplan og investeringer. Det skyldes tidsforskydninger i opstart og afslutning af byggeprojekt samt betaling heraf.

 

Såfremt forslaget til prioriteringen godkendes, så vil der ultimo 2018 blive indstillet en sag til politisk godkendelse med frigivelse af anlægsmidler til projektplanlægningen. Den videre udvikling af alle fem projekter vil blive igangsat primo 2019.

Planlægningsfasen omfatter inddragelse af relevante interessenter fra de fem områder, herunder medarbejdere, ledere, dagtilbudsbestyrelser og skolebestyrelser. Formålet er at afdække de konkrete behov for hver af de fem projekter. Der vil blive tilknyttet en ekstern rådgiver, der kan designe og projektere opgaven samt sikre gennemførelse af tilbudsindhentningen.

Planlægningen resulterer i fem konkrete anlægsprojekter, som indstilles til politisk behandling i takt med at den enkelte projektplanlægning færdiggøres. Det forventes at projektplanlægningen for alle fem projekter færdiggøres i løbet af 2019.

I 2019 er der ligeledes behov for, at igangsætte arbejdet med afdækning af yderligere projekter, hvor der er behov for, at prioritere anlægsmidler til i det kommende år. På den baggrund forventer administrationen, at der primo 2019 fremlægges en sag, hvor der kan træffes politisk beslutning om, hvilke nye projekter der skal igangsættes afdækning af.


Økonomiske konsekvenser

Kommunalbestyrelsen har besluttet en samlet budgetramme på 175,5 mio. kr. til nye børnehuse og skoler fordelt over de kommende fire budgetår fra 2019-2022. De økonomiske konsekvenser ved genneførelse af investeringsplanen estimeres til 161,3 mio. kr. Dermed er der en rest på 14,2 mio. kr. til andre indsatser. Investeringsplanen er vedlagt som bilag.

Der er afsat 34,3 mio. kr. i anlægsbudgettet for 2019, men det forventes at planlægningen af de fem projekter vil koste 18,4 mio. kr. i 2019. Det er ikke sandsynligt, at der kan gennemføres yderligere aktiviteter i 2019, da planlægningen af de fleste projekter vil løbe helt ind i 3. kvartal 2019. Dermed vil der forventeligt være behov for overførsel af midler fra 2019 til 2020.

I 2020 er der afsat 38,2 mio. kr. i anlægsbudgettet og med en forventet overførsel fra 2019 på 15,9 mio. kr., så vil der samlet være 54,1 mio. kr. i 2020. Med baggrund i den nuværende planlægning af de 5 projekter, så vil der være et investeringsbehov på 64 mio. kr. i 2020, hvormed der mangler 9,9 mio. kr. i 2020. I årerne 2021 og 2022 er der et overskud mellem de afsatte midler i anlægsbudgettet og det planlagte forbrug til realisering af de 5 projekter.

Idet planlægningen på nuværende tidspunkt er på et stadie, hvor der er en vis usikkerhed om, hvornår betalingerne skal falde, så tilstræbes det, at planlægge projekterne så betalingerne passer med de afsatte midler i anlægsbudgettet. Såfremt den videre planlægning vil afdække, at der er behov for omprioritering indenfor anlægsbudgettets overslagsår, så vil det blive håndteret i forbindelse med budgetprocessen for 2020+.  


Sagshistorik, henvisninger

Kommunalbestyrelsen den 16. maj 2018: Sag nr. 101; Beslutning - Anlægsbevilling til udvikling af langsigtet plan for fysiske rammer i skoler og børnehuse


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 31-10-2018

Indstilles godkendt med følgende bemærkninger:

Ift. projekt i Knabstrup skal det videre udviklingsarbejde koordineres med Projektudvalget for Lokal Udvikling og den planlagte borgerinddragelsesproces.

Ift. projekt i Tuse peger udvalget på alternativ 1 som beskrevet i sagsfremstillingen.

 



caseno18-8587_#4728971_v1_bilag - investeringsplan (ver.11.10.2018).pdf
caseno18-8587_#4728970_v1_bilag - afdækning af de fem projekter (ver.11.10.2018).pdf

Bilag

Bilag - Investeringsplan (ver.11.10.2018)
Bilag - Afdækning af de fem projekter (ver.11.10.2018)


118. Drøftelse af styringsmodeller for specialundervisning

Drøftelse af styringsmodeller for specialundervisning

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

 

Drøftelsessag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at

  1. udvalget drøfter forslag til ændringer af nuværende styringsmodel for specialundervisning.

Beskrivelse af sagen

Udvalget for Børn og Skole har bedt administrationen om, at der udarbejdes forslag til nye budgetmodeller for fordeling af ressourcer til specialundervisning, hvor en større andel af budgettet til specialundervisning placeres centralt samt at visitationskompetencen placeres centralt. Det sker med henblik på en politisk stillingtagen til, om den nuværende model skal ændres.

Specialundervisningsopgaven indgår ligeledes i Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram, hvor der blandt de prioriterede områder også er sat fokus på specialundervisning.

Hvad er specialundervisning? Når en elev får støtte i mindst 9 timer ugentligt i undervisningen er der tale som specialundervisning. Undervisning i specialklasser, specialskoler og undervisning i en almindelig klasse, hvor eleven får støtte i mindst 9 ugentlige timer betegnes som specialundervisning.

Specialundervisningen følger folkeskolelovens generelle bestemmelser i forhold til fagrække, Fælles Mål, timetal, elevplaner, nationale test og afgangsprøver.


Udvalget blev på mødet den 29. august 2018 orienteret om proces og tidsplan for udvalgets arbejde frem mod en politisk beslutning om en økonomisk og organisatorisk model for løsningen af specialundervisningsopgaven – også kaldet ”styringsmodel” for specialundervisningsopgaven.
 

Udvalget drøftede på udvalgsmødet i september mål og overordnede rammer for løsningen af specialundervisningsopgaven. På dette møde skal udvalget drøfte forslag til ny styringsmodel for specialundervisningen, hvorefter udvalget vil gå i dialog med relevante parter om en model eller flere modeller forud for udvalgets beslutning om fremtidig styringsmodel for specialundervisningsopgaven.

En styringsmodel for specialundervisning skal forstås, som summen af de regler og procedurer og andre styringsmæssige tiltag, der sætter den kommunale ramme for løsningen af specialundervisningsopgaven.


En styringsmodel er med andre ord et mix af flere forskellige styringselementer, og er af VIVE (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd) beskrevet som bestående af fire parameter, der spiller sammen:
 

a)     Budgetmodel – hvordan fordeles midlerne? og hvem har budgetansvar for økonomien til specialundervisning?

b)     Visitation - hvem træffer beslutning om hvad? og hvordan sikres kvalitet i visiteringen?

c)      Den faglige strategi på området. De overordnede mål for specialundervisning, de konkrete mål for den enkelte skoles arbejde, og mål for den enkelte elevs progression. Det handler også om, hvordan det sikres, at medarbejderne har de rette kompetencer til at løfte opgaven, og hvordan det tværfaglige samarbejde er med til at understøtte skolernes specialundervisningsopgave – og hvordan kvaliteten i specialundervisningstilbud sikres.

d)     Styringsinformation – hvilken data om indsats og effekt styres efter, lokalt, centralt og politisk?
 

Forskellige styringsmodeller afhænger dermed både af vægtningen inden for de enkelte elementer (f.eks. valget mellem central og decentral økonomimodel), og om kompetence og visitationsprocedurer, samt hvordan kvaliteten af specialundervisningen sikres.

Som baggrundsmateriale for udvalgets drøftelser er bl.a. den nyligt gennemførte analyse ”Specialundervisning i Holbæk Kommune – Servicetjek 2015-2017”. Analysens formål var at kortlægge folkeskolernes udvikling og praksis i forhold til specialundervisning, og analysen giver nogle anbefalinger til Holbæk Kommunes videre arbejde. Ligesom administrationen har præsenteret de seneste undersøgelser generelt på området, som bl.a. er udarbejdet af VIVE (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd), hvor fordele og ulemper ved forskellige modeller er beskrevet.

På udvalgsmødet vil administrationen præsentere anbefalinger til ændringer af nuværende styringsmodel – på alle fire parameter nævnt ovenfor – dvs. i forhold til budgetmodel, visitation, faglig strategi og styringsinformation.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 31-10-2018

Drøftet.





119. Beslutning om tilskud til pasning af eget barn efter dagtilbudsloven

Beslutning om tilskud til pasning af eget barn efter dagtilbudsloven

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole
 

Beslutningssag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt Hansen indstiller at:
 

  1. Holbæk Kommune giver forældre mulighed for at vælge økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i et dagtilbud.
  2. Aldersgruppen for tilskuddet afgrænses til perioden fra barnet er 26 uger gammelt og indtil den måned, hvor barnet fylder 3 år.
  3. Tilskuddet til pasning af egne børn følger tilskuddet til privat pasning og udgør 75% af nettodriftsudgiften til en plads i kommunens dagpleje.
  4. Ordningen træder i kraft den 1. januar 2019.

Beskrivelse af sagen

Kommunalbestyrelsen kan jf. dagtilbudsloven beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i et dagtilbud. Muligheden for tilskud kan afgrænses til en bestemt aldersgruppe børn (f.eks. aldersgruppen 0-2 år). Det er ligeledes kommunalbestyrelsen, der indenfor de i lovgivningen fastsatte rammer, beslutter tilskuddets størrelse og f.eks. længden af den periode, hvor man kan modtage tilskuddet.
 

I Holbæk Kommune har det siden kommunesammenlægningerne i 2007 ikke været muligt at vælge tilskud til pasning af egne børn. Den tidligere beslutning har primært været begrundet i, at ordningen kunne have en social slagside f.eks. i forhold til børn, som af hensyn til deres sproglige og/eller sociale udvikling vil have gavn af at komme i dagtilbud.
 

I en del kommuner har forældre i dag mulighed for at vælge tilskud til pasning af egne børn, og Holbæk Kommune har typisk et par gange årligt henvendelser fra forældre, som efterspørger denne mulighed. Indførelsen af muligheden for at vælge tilskuddet er ligeledes fremsat som et borgerforslag.

Administration har været i kontakt med en række af de kommuner på Sjælland, som tilbyder ordningen. Den generelle tilbagemelding er, at det er en blandet gruppe af borgere, som gør brug af ordningen, og ingen af kommunerne har givet udtryk for, at de oplever en bekymrende social slagside i brugen af ordningen. Ordningen søges typisk i forlængelse af barselsperioden og er ofte begrundet i, at man ønsker mere tid sammen med sine børn, mens de er små. Alternativt at man bruger ordningen indtil, der er plads i lige netop det dagtilbud, som man gerne vil have til sit barn.

Ud fra erfaringerne fra de andre kommuner anslås det, at der gennemsnitligt vil være ca. 30-40 familier, der vil gøre brug af ordningen i Holbæk Kommune, hvis muligheden er tilstede.

For at kunne opnå tilskuddet skal man opfylde en række betingelser. F.eks. skal forældrene have opholdt sig i landet (inkl. Grønland og Færøerne) i landet i 7 ud af 8 år, og man kan ikke samtidig modtage offentligt overførselsindkomst eller have en arbejdsindtægt.

Kommunen kan desuden beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud til pasning af egne børn, hvis kommunen i forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger efter § 52 i lov om social service anser det for nødvendigt, at et barn er optaget i et dagtilbud.

Kommunalbestyrelsen har som nævnt mulighed for, at afgrænse tilskuddet til en bestemt aldersgruppe samt afkorte den tidsperiode, hvori tilskuddet kan ydes. Det er ligeledes kommunalbestyrelsen, der beslutter tilskuddets størrelse.
 

Afgrænsning af aldersgruppe

Det foreslås, at aldersgruppen for tilskuddet afgrænses til perioden fra barnet er 26 uger gammelt og indtil den måned, hvor barnet fylder 3 år.
 

Tilskudsperioden

Tilskuddet kan jf. lovgivningen gives for én periode, der samlet udgør minimum 8 uger og maksimalt 1 år. Det foreslås, at perioden ikke afgrænses yderligere.
 

Tilskuddets størrelse

Tilskuddet kan højst udgøre 85 pct. af den billigste nettodriftsudgift i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. I Holbæk Kommune er dagplejen det tilbud, som har den laveste nettodriftsudgift til aldersgruppen.

Det foreslås, at tilskuddet til pasning af egne børn følger tilskuddet til privat pasning, som i Holbæk Kommune udgør 75% af nettodriftsudgiften til en plads i dagplejen.


Økonomiske konsekvenser

Udgiften til tilskud udlignes af de færre udgifter, der er til andet pasningstilbud (dagtilbud eller privat pasning), når forældrene selv passer barnet.


Øvrige konsekvenser

Erfaringen fra de øvrige kommuner er, at det er en administrativ tung ordning med flere manuelle processer.


Lovgrundlag – link

Dagtilbudsloven


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 31-10-2018

Godkendt.

 





120. Beslutning om ændrede indholdsmæssige krav ved tidlig start i SFO

Beslutning om ændrede indholdsmæssige krav ved tidlig start i SFO

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole
 

Beslutningssag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt Hansen indstiller, at:
 

  1. kompetencen til at træffe beslutning om, hvorvidt de indholdsmæssige krav til det pædagogiske tilbud ved tidlig SFOstart følger dagtilbudsloven eller folkeskoleloven, delegeres til skolernes ledelser.

Beskrivelse af sagen

Fremadrettet skal skolefritidsordninger (SFO), som modtager børn inden skolestart (tidlig SFO start) enten arbejde med temaerne i den pædagogiske læreplan for dagtilbud eller med de seks kompetenceområder, der gælder for børnehaveklassen.

Bestemmelsen udspringer af dagtilbudsaftalen ”Stærke dagtilbud – alle skal med i fællesskabet” fra 2017 og er fastsat ved lov pr. 29. maj 2018. Ændringen skal bidrage til at sikre, at børn oplever større kontinuitet i skiftet mellem dagtilbud og skole.

Det er Kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvorvidt det pædagogiske tilbud ved tidlig SFOstart følger dagtilbudsloven eller folkeskoleloven. Beslutningen kan delegeres til skolens ledelse.
 

Temaerne i den pædagogiske læreplan er:

  • alsidig personlig udvikling
  • social udvikling
  • kommunikation og sprog
  • krop, sanser og bevægelse
  • natur, udeliv og science
  • kultur, æstetik og fællesskab.

De seks kompetenceområder i 0. klasse er:

  • sprog
  • matematisk opmærksomhed
  • naturfaglige fænomener
  • kreative og musiske udtryksformer
  • krop og bevægelse
  • engagement og fællesskab.
     

I Holbæk Kommune er der ikke truffet en samlet beslutning om tidlige SFOstart, og skiftet mellem dagtilbud og skole tilrettelægges lokalt i området/lokalområdet i et samarbejde mellem dagtilbuddet og skolen.

 

Der er kun ganske få skoleafdelinger, som har tidlig SFOstart, hvor børnene overflyttes fra børnehus til SFO pr. 1. maj eller 1. juni – og som derfor er omfattet af de nye bestemmelser. Der er tidlig SFOstart på Kildedamsskolens afdeling St. Merløse, Stestrup og Ugerløse. Ved de øvrige afdelinger er der typisk tilrettelagt forskellige former for forløb, hvor de kommende skolebørn sammen med deres pædagoger fra børnehuset gradvist introduceres til SFO og starten i 0-klasse.

 

Beslutningen om eventuel tidlig SFOstart er forankret lokalt hos skolernes ledelser. Derfor anbefaler administrationen, at det også er skolernes ledelse, der træffer beslutningen om, hvorvidt de indholdsmæssige krav til det pædagogiske tilbud ved tidlig SFOstart følger dagtilbudsloven eller folkeskoleloven. Anbefalingen skal ses i lyset af, at beslutningen skal ses i tæt sammenhæng med den enkelte skolens øvrige pædagogiske praksis samt det konkrete samarbejde mellem skole og dagtilbud inden for området.

Såfremt udvalget beslutter at følge indstillingen i sagen vil Holbæk Kommunes styrelsesvedtægt for folkeskolerne blive konsekvensrettet i henhold til beslutningen.


Økonomiske konsekvenser

Beslutningen har ikke økonomiske konsekvenser.


Øvrige konsekvenser

Der kan blive behov for, at kompetenceudvikle medarbejdere i SFO for at det pædagogiske tilbud ved tidlig SFOstart indholdsmæssigt kan leve op til de ændrede rammer.


Lovgrundlag – link

Folkeskolelovens § 40, stk. 4, 2.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 31-10-2018

Godkendt.



caseno18-41310_#4713347_v1_orienteringsbrev til kommunerne om ny lovgivning overgang dagtilbud - skole.pdf

Bilag

Orienteringsbrev til kommunerne om ny lovgivning overgang dagtilbud - skole


121. Beslutning om høring af røgfri skoletid og forbud mod energidrik

Beslutning om høring af røgfri skoletid og forbud mod energidrik

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole
 

Beslutningssag


Indstilling

Ulrich Schmidt-Hansen indstiller til, at:
 

  1. forslag om røgfri skoletid på Holbæk Kommunes folkeskoler fra skoleåret 2019/20 sendes i høring i skolebestyrelserne forud for endelig beslutning på udvalgsmøde d. 30. januar 2019.
  2. forslag om forbud mod energidrik på Holbæk Kommunes folkeskoler fra skoleåret 2019/20 sendes i høring i skolebestyrelserne forud for endelig beslutning på udvalgsmøde d. 30. januar 2019.
  3. skolebestyrelserne bedes orientere udvalget om, hvordan de arbejder med hhv. røgfri skoletid og mad- og måltidspolitik/sundhedsstrategi i juni 2019.

Beskrivelse af sagen

Udvalget havde en sag på udvalgsmødet den 26. september 2018 om skolernes arbejde med mad og sundhed. Udvalget har desuden indstillet til Kommunalbestyrelsen, at kommunen indgår i partnerskabet Røgfri Fremtid med blandt andre Kræftens Bekæmpelse. På den baggrund har udvalget bedt administrationen udarbejde et oplæg til indførelse af røgfri skoletid samt forbud mod energidrik på kommunens folkeskoler.
 

Baggrund og rammer for skolernes arbejde med sundhedsstrategier

Første udviklingsområde i Holbæk Kommunes sundhedspolitik hedder Sunde rammer. Holbæk Kommune vil styrke borgernes gode vaner ved at tænke sundhed ind i omgivelserne. To af målene lyder:

?          Det skal være nemt for borgerne at vælge den sunde kost, hvorfor der blandt andet på skoler skal tilbydes sunde fødevarer.

?          Der skal være bedre muligheder for, at børn og unge kan færdes i røgfri miljøer, så rygestart forebygges.

Det er et mål i Holbæk Kommunes Børne- og Ungepolitik samt i udviklingsplanen for sundhedspolitikken, at hver enkelt skole og dagtilbud har en vedtagen sundhedsstrategi som ramme for, hvordan der arbejdes med kost, bevægelse og trivsel generelt.
 

Et fokus på sunde rammer i folkeskolen imødekommer desuden sundhedspolitikkens tredje indsatsområde Lighed i sundhed.
 

Røgfri skoletid

Ifølge Forebyggelsespakken for Tobak og Sundhedsprofilen 2017 for Region Sjælland er rygning den vigtigste årsag til for tidlig død samt tab af raske og gode leveår, og risikoen øges jo yngre man er, når man begynder at ryge. Næsten hver femte 15-årige og hver tredje 16-25-årige dansker ryger dagligt eller en gang i mellem.  Der er en udtalt social ulighed forbundet med rygning, hvilket blandt andet ses ved at ca. 12% af landets gymnasieelever ryger dagligt og 43% lejlighedsvist, mens ca. 37% af eleverne på erhvervsskolerne ryger dagligt og 20% lejlighedsvist.
 

Antallet af unge rygere i Region Sjælland faldt fra 2010-2013, men er fra 2013-2017 stagneret. Og det til trods for, at vi ved fra Sundhedsprofilen, at flertallet af de unge rygere faktisk ønsker at stoppe.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse spiller kommunen en vigtig rolle, i forhold til at forebygge at børn og unge begynder at ryge, så det vigtigt at prioritere en systematisk tobaksforebyggende indsats over for børn og unge i folkeskolerne.

Røgfri skoletid betyder, at der ikke må ryges i skoletiden - hverken på, eller udenfor, skolens matrikel. Ifølge Kræftens Bekæmpelse viser forskning, at rygeregler på skoler har stor effekt på, hvorvidt unge begynder at ryge. Jo løsere regler der er for rygning på skolen, jo flere elever ryger. I dag har skolerne røgfri matrikler, men nogle steder medfører det, at rygerne stiller sig sammen udenfor matriklen, men hvor de stadig er synlige. Når unge ser deres venner og lærere ryge, er det med til at normalisere rygning, og undersøgelser viser, at unge der ser voksne ryge på skolen, er i langt større risiko for at begynde at ryge selv end andre unge.

Holbæk har siden 2015 haft røgfri arbejdstid og kan med røgfri skoletid fremme en røgfri kultur på både kommunens arbejdspladser og skoler.
 

Erfaringer fra Kræftens Bekæmpelses projekt X:IT og det norske projekt FRI viser, at effekten af røgfri skoletid øges, hvis der arbejdes med rygning på en bredere klinge. For eksempel ved også at inddrage undervisning om rygning med fokus på udvikling af sociale kompetencer samt at modstå pres, og ved at inddrage de unges forældre. På X:IT-skoler hvor der arbejdes med både røgfri skoletid, undervisning og røgfri kontrakter mellem elever og forældre, er der ca. 50% færre rygere end på kontrolskoler.
 

Forbud mod energidrik på folkeskolerne

Næst efter rygning er usunde måltidsvaner den risikofaktor, der forårsager flest dødsfald og sygdomme i Danmark. Danskernes kostvaner er, ligesom rygning, forbundet med stor social ulighed. Sunde måltidsvaner kan have en positiv effekt på læringsforudsætninger, såsom opmærksomhed, koncentration og hukommelse.
 

Et emne der med fordel kan tages stilling til, når der arbejdes med mad- og måltidspolitik, er energidrikke i skolen.

Fødevarestyrelsen fraråder børn at drikke energidrik pga. det høje indhold af koffein. Børn, der drikker energidrikke, får let alt for meget koffein, hvilket kan føre til søvnbesvær, hjertebanken, nervøsitet og angst. Et højt indtag af energidrik kan altså både have negativ indvirkning på for børns læring og trivsel samt fysiske sundhed pga. koffein og det ofte høje sukkerindhold. De fleste børn der drikker energidrik, ser det som læskedrik, og drikker det fordi de synes det smager godt. De er ikke bevidste om de potentielle bivirkninger.
 

Også når det gælder mad og måltider har komplekse indsatser størst effekt. Det konkluderes i en rapport fra Vidensråd for Forebyggelse, at effekten øges, når der spilles på flere strenge samtidigt, fx strukturelle tiltag (såsom mad- og måltidspolitik og regulering af udbud af fødevarer på skolen), undervisning og involvering af personale, ledelse, elever, forældre og lokalsamfund.
 

Skolernes arbejde med røgfri skoletid og mad- og måltidspolitik

Som nævnt har det stor betydning for effekten, hvordan der arbejdes med røgfri skoletid og forbud mod energidrik på den enkelte skole. Jo flere vinkler en given problematik angribes fra, jo større effekt.
 

På de enkelte skoler er det skolebestyrelsen, der har kompetencen til at fastsætte skolens sundhedsstrategi, indenfor de politisk besluttede rammer. Det er således op til skolebestyrelserne at beslutte, hvordan der i givet fald skal arbejdes med røgfri skoletid samt et eventuel forbud mod energidrik, herunder også skolens opfølgning/sanktioner, hvis forbud ikke overholdes.

Som en hjælp til skolebestyrelserne, bliver der i Fagcenter for Læring og Trivsel udviklet:

?          En pakke indeholdende nyeste viden om rygning og røgfri skoletid, værktøjer og gode råd til implementering af røgfri skoletid og supplerende tiltag samt info om rygeforebyggelse og rygestop for lærere og elever. Holbæk Kommune forventes at melde sig ind i partnerskabet Røgfri fremtid, hvor der er en stor viden og inspiration at hente. 

?          En skabelon for mad- og måltidspolitik, baseret på de officielle anbefalinger, som bestyrelserne kan tage udgangspunkt i, når der arbejdes med generelt med politikken, og altså også i forhold til spørgsmålet om energidrik.
 

Skolebestyrelserne bedes i juni 2019 give en tilbagemelding til udvalget om skolens arbejde med røgfri skoletid og mad- og måltidspolitik.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 31-10-2018

Godkendt.



caseno18-42853_#4725397_v1_faktaark om energidrik.pdf
caseno18-42853_#4725388_v1_faktaark om rygning - faktaark om rygning .pdf.pdf

Bilag

Faktaark om energidrik
Faktaark om rygning - Faktaark om rygning .pdf


122. Beslutning om dialogmøder i 2019 mellem udvalget og bestyrelser

Beslutning om dialogmøder i 2019 mellem udvalget og bestyrelser

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

 

Beslutningssag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at udvalget:

 

  1. drøfter dialogmødernes form og indhold med henblik på planlægning af kommende dialogmøder i 2019.
  2. beslutter årshjul for dialogmøder med bestyrelserne i 2019.

 


Beskrivelse af sagen

Udvalget skal i sagen tage stilling til antallet af dialogmøder mellem udvalget og skole- og dagtilbudsbestyrelser i 2019.

 

Dialogmøder i 2018

Udvalget har holdt dialogmøde med hver dagtilbudsbestyrelse i foråret 2018, og har netop afholdt dialogmøde med hver af de fire skolebestyrelser i løbet af september og oktober 2018.

Formålet med dialogmøderne har taget afsæt i to hovedtemaer:
 

  • Elevernes faglige resultater og trivsel samt kommende prioriteringer og indsatsområder, herunder Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram.
     
  • Evaluering af områdestruktur. 


Herudover er der planlagt dialogmøde ml. udvalget og alle dagtilbudsbestyrelser den 29. oktober 2018, hvor temaet er ny styrket læreplan og status på arbejdet med tidlig indsats på dagtilbudsområdet. Den 20. november 2018 er der planlagt et ekstra fælles dialogmøde mellem udvalget og alle dagtilbuds- og skolebestyrelser, hvor temaet er evaluering af områdestruktur.

Fagcenter for læring og trivsel udarbejder som led i evalueringen af områdestrukturen en skriftlig opsamling om bestyrelsernes erfaringer med områdestrukturen herunder fordele og ulemper, som er blevet fremhævet på dialogmøderne. Evalueringen af områdestrukturen afsluttes i december 2018, og det samlede materiale vil blive præsenteret for udvalget på møde den 9. januar 2019.


Drøfte opfølgning på afholdte dialogmøder i 2018

Udvalget bedes på baggrund af de seneste dialogmøder i september og oktober drøfte mødernes form, indhold og udvalgets opfølgning på møderne. Dette med henblik på planlægningen af dialogmøder med bestyrelserne i foråret og efteråret 2019.

 

Forslag til årshjul for dialogmøder i 2019 med forældre- og skolebestyrelser

Udvalget har givet udtryk for, at dialogmøderne med bestyrelserne er af stor betydning for udvalgets virke og arbejdet med at videreudvikle dagtilbuds- og skoleområdet. Udvalget har i forbindelse med planlægningen af dialogmøderne i 2018 givet udtryk for gerne at ville i dialog med hver enkelt bestyrelse og bestyrelserne samlet.

Administrationen foreslår, at udvalget holder følgende dialogmøder med forældre- og skolebestyrelser i løbet af 2019:
 

  • fire dialogmøder med dagtilbudsbestyrelserne i foråret 2019 svarende til et dialogmøde med hver af de fire forældrebestyrelser
  • et fælles dialogmøde mellem udvalget og skolebestyrelserne i foråret 2019
  • fire dialogmøder med skolebestyrelserne i foråret 2019 svarende til et dialogmøde med hver af de fire skolebestyrelser.
  • et fælles dialogmøde med dagtilbudsbestyrelserne i efteråret 2019
  • et dialogmøde med forældrebestyrelsen for Børnespecialcentret i efteråret 2019
     

Udvalget vil derved holde i alt 11 dialogmøder med forældre- og skolebestyrelser i 2019.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 31-10-2018

Godkendt med den kommentar at møderne skal ligge tirsdage, onsdage eller torsdage.

 





123. Drøftelse af status på skolernes økonomi - budgetopfølgning oktober

Drøftelse af status på skolernes økonomi - budgetopfølgning oktober

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole

 

Drøftelsessag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:
 

  1. status og opfølgning på skolernes økonomi for 2018 drøftes.

Beskrivelse af sagen

Udvalget behandlede på møde i august 2018 budgetrevision 3 (dvs. status på forventet regnskab i 2018). Her viste status på skolernes økonomi et forventet merforbrug på godt 12 mio. kr. på folkeskoleområdet.

 

Udvalget vil fremover på hvert udvalgsmøde følge de fire folkeskolers økonomi for indeværende budget. Administrationen vil på mødet præsentere seneste status på folkeskolernes forventet regnskab for 2018. Herunder de handleplaner som skolernes arbejder med for at mindske merforbruget for 2018.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 31-10-2018

Drøftet.





124. Orientering om ledelsesstrukturen i kommunens dagtilbud og skoler

Orientering om ledelsesstrukturen i kommunens dagtilbud og skoler

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole
 

Orienteringssag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:
 

  1. orientering om ledelsesstrukturen i kommunens dagtilbud og skoler tages til efterretning.
  2. udvalget drøfter, om der er andre vinkler eller eksempler på, hvordan ledelsesstrukturen fungerer i praksis, som udvalget ønsker orientering om.

Beskrivelse af sagen

Udvalgets formand har bedt om, at udvalget orienteres, hvordan ledelsesstrukturen i dagtilbud og skoler fungerer i praksis.

Den nuværende ledelsesstruktur for dagtilbud og skoler blev vedtaget i Byrådet december 2015 og trådte i kraft 1. august 2016.

Formålet med en ny struktur var:
 

  • At få skabt en robust, fleksibel og bæredygtig ledelsesstruktur, der understøtter, at alle børn i kommunens dagtilbud og skoler indgår i et sammenhængende læringsforløb i hele deres dagtilbuds- og skoletid.
  • At bidrage til en besparelse på 10 mio. kr. via en reduktion på 6,9 mio. kr. i udgifterne til ledelse

 

Til forskel fra tidligere ledelsesstrukturer indeholder den nuværende struktur blandt andet mulighed for, at én pædagogisk leder, hvor det er hensigtsmæssigt, kan lede flere mindre matrikler. På de større matrikler kan der være flere pædagogiske ledere. Desuden kan samme pædagogiske leder både lede indenfor skole og dagtilbud.
 

Disse modeller anvendes i forskellige variationer i de fire områder med afsæt i de lokale behov og muligheder. F.eks. er der fælles ledelse af dagtilbud og skole (SFO) i et par af de mindre lokalområder.
 

Som led i den ny struktur er der etableret et administrativt center i hvert af de fire områder. De administrative centre betjener både dagtilbud og skole. Et af formålene med de administrative centre er, at de pædagogiske ledere bliver frigjort fra en række administrative opgaver. Det skal medvirke til, at lederne i højere grad kan fokusere på deres kerneområde: ledelse af medarbejderne samt udviklingen af lærings- og undervisningsmiljøet i de enkelte afdelinger/børnehuse (ledelse af den faglige opgave).
 

Desuden er der i strukturen lagt vægt på, at de ledelsesmæssige kompetencer kan anvendes på tværs af området, og at alle ledere ikke nødvendigvis skal kunne det samme. F.eks. er der i alle fire områder en eller flere pædagogiske ledere, der har et særligt fokus på og ansvar for at arbejde med udviklingen af de fire læringscentre samt de dertil tilknyttede læringsnetværk. Tilsvarende er der en eller flere pædagogiske ledere, der har et særligt ansvar for at understøtte og koordinere områdets specialpædagogiske indsatser for børn i udsatte positioner.

De konkrete strukturer samt opgavefordelingen varierer områderne imellem. Dels fordi behovene er forskellige, men også fordi det på grund af de sidste par års økonomiske rammer ikke har været muligt at realisere ledelsesstrukturens intentioner fuldt ud.
 

Den konkrete udmøntning af ledelsesstrukturen fremgår af vedhæftede bilag, der illustrerer, hvem der er ledere på de enkelte afdelinger og børnehuse. Desuden er beskrivelsen af ledelsesstrukturen fra Byrådets behandling af sagen vedhæftet.


Sagshistorik, henvisninger

Byrådet den 9. december 2015, pkt. 250


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 26-09-2018

Udsat til næste møde.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 31-10-2018

Taget til efterretning.



caseno18-39019_#4698604_v1_notat forslag om ny ledelsesstruktur 22. oktober 2015.pdf
caseno18-39019_#4740996_v1_oversigt ledere på dagtilbuds- og skoleområdet, september 2018.pdf

Bilag

Notat forslag om ny ledelsesstruktur 22. oktober 2015
Oversigt ledere på dagtilbuds- og skoleområdet, september 2018


125. Orientering om resultatet af forældrenes stillingtagen til frokostordning i børnehuse

Orientering om resultatet af forældrenes stillingtagen til frokostordning i børnehuse

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole
 

Orienteringssag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:

 

  1. orientering om forældrenes stillingtagen til det kommunale tilbud om frokostordning tages til efterretning.

Beskrivelse af sagen

Kommunen skal ifølge dagtilbudsloven tilbyde børn i daginstitutioner et sundt frokostmåltid. Tilbuddet kan fravælges af et flertal af forældrene til de indskrevne børn indenfor de aldersgrupper, som der tilbydes frokost. I Holbæk Kommune sker forældrenes stillingtagen til frokostordningen særskilt for de to aldersgrupper 0-2 år og 3-5 år.

 

Det er forældrebestyrelserne, der i samarbejde med børnehusenes forældreråd tilrettelægger frokostordningen og gennemfører valghandlingen

 

Udvalget godkendte på sit møde d. 21. marts 2018, at de nuværende rammer for tilbuddet om frokostordning i kommunens daginstitutioner videreføres uændret for perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020.

 

Forældrene med børn i de 33 kommunale børnehuse har i august haft mulighed for at tage stilling til, hvorvidt de ønsker at fravælge ordningen. I den selvejende institution Dragebakken er det bestyrelsen, der træffer beslutningen. Sagen vedlægges et overblik over resultatet af forældrenes stillingtagen.

 

For perioden 2017-18 var der i 2016 45% af forældrene til de 0-2årige, der fravalgte frokostordningen og 59% i aldersgruppen 3-5 år. Ved den netop gennemførte afstemning er det kun henholdsvis 33% i gruppen 0-2 år og 49% i gruppen 3-5 år, der har fravalgt ordningen. Det betyder at ca. 11% færre har fravalgt frokostordningen for den kommende periode.

 

Det lavere fravalg skyldes formentlig, at flere børnehuse end tidligere nu tilbyder et frokostmåltid, der er produceret i børnehuset. I alt 8 børnehuse har for den kommende periode omlagt deres tilbud fra frokost baseret på halvfabrikata (catering) til egenproduktion.

 

Det øgede antal brugere af frokostordningen betyder, at den nuværende pris på 636 kr. pr. måned i 11 måneder kan reduceres til 628 kr. pr. måned i 2019 (efter pris og lønfremskrivning). Samtidig kan tildelingen til den tid, der medgår til tilberedning mm. i børnehusene øges en smule.

 

Oversigt med resultatet fra forældrenes stillingtagen til frokosttilbuddet er vedhæftet sagen som bilag. Af oversigten fremgår ligeledes hvilke børnehuse, der i indeværende periode (2017-18) har frokostordning.


Økonomiske konsekvenser

Udgifterne til frokostordningen (arbejdsløn og fødevarer) er 100% forældrefinansieret. Forældrenes betaling for frokostordningen indgår i beregningen af søskende- og fripladstilskud. Når antallet af bruger af tilbuddet øges, sker der ligeledes en forøgelse af kommunens udgifter til søskende- og fripladstilbud. Merudgiften er ikke beregnet.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 31-10-2018

Taget til efterretning.



caseno18-10323_#4726723_v1_oversigt frokostordninger 2019-20.pdf

Bilag

Oversigt frokostordninger 2019-20


126. Orientering om årsrapport 2017/18 for tilsyn med undervisning på dagbehandlingstilbud

Orientering om årsrapport 2017/18 for tilsyn med undervisning på dagbehandlingstilbud

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole


Orienteringssag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:
 

  1. orientering om tilsynsrapport for skoleåret 2017-2018 for undervisning på dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder tages til efterretning.

Beskrivelse af sagen

Tilsynet har udarbejdet årsrapport for:
 

Tilsyn med undervisningen på interne skoler på dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder beliggende i Holbæk Kommune.
 

En intern skole er et specialundervisningstilbud, der er knyttet til et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted (døgn). I Holbæk kommune er der aktuelt 13 interne skoler. Én af skolerne er kommunal, mens de øvrige er selvejende institutioner med undervisningsoverenskomst med Holbæk Kommune.

Undervisningen finder sted inden for folkeskolelovens rammer.

 

Rapporten omhandler perioden 1/8 2017 til 31/7 2018.
 

Fokusområder 2016 – 2017

  • Skolens primære fokus/udviklingsområde for skoleåret 2016/17
  • Læringsmålsstyret undervisning/synlig læring for eleverne – og ledelse af denne.
  • Uddannelsesparathed - en drøftelse af, hvordan skolen arbejder med vurdering af elevens uddannelsesparathed, herunder inddragelse af den digitale elevplan i 8. og 9. klasse med henblik på at udfordre, afklare og kvalificere elevernes uddannelsesvalg
  • Elevfravær
  • Forældresamarbejde og samarbejde med andre

 

Fokusområder 2017 - 2018:

  • Skolens primære fokus/udviklingsområde for skoleåret 2017/18.
  • Resultatet af den seneste obligatoriske trivselsmåling, herunder skolens initiativer/handlingsplan i den forbindelse.
  • Læringsmålsstyret undervisning/synlig læring for eleverne – og ledelse af denne.
  • Elevplan/undervisningsplan for den enkelte elev
  • Status på forebyggende initiativer i forbindelse evt. magtanvendelser.
  • Forældresamarbejde og samarbejde med andre

 

Det er tilsynets opfattelse, at børn og unge, der modtager specialundervisning på Holbæk kommunes interne skoler, får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen under hensyn til deres behov og udfordringer.
 

Årsrapporten er vedlagt som bilag.


Lovgrundlag – link

Tilsynet udføres i henhold til Undervisningsministeriets ”Manual om tilsyn med specialundervisning i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder” og ”Bekendtgørelse (nr. 702) om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskoleloven i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder”, dateret 23/06/2014.

 

Tilsynet er både en vejledning og en kontrolforanstaltning, der bl.a. skal sikre, at undervisning i dagbehandlingstilbud står mål med, hvad der almindeligvis tilbydes og kræves i folkeskolen. Endvidere er det i Holbæk kommune besluttet, at tilsynet godkender skolernes undervisningsbudget.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 31-10-2018

Taget til efterretning.



caseno18-40016_#4704797_v1_årsrapport 2017 - 2018 18092018.pdf.pdf

Bilag

Årsrapport 2017 - 2018 18092018.pdf


127. Orientering om resultatet af arbejdspladsvurdering og trivselsmåling 2018

Orientering om resultatet af arbejdspladsvurdering og trivselsmåling 2018

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole


Orienteringssag


Indstilling

Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:
 

1. orientering om resultatet af spørgeskemaundersøgelse om arbejdsmiljø og trivsel på dagtilbuds- og skoleområdet tages til efterretning.


Beskrivelse af sagen

Holbæk Kommune har gennemført en arbejdspladsvurdering (APV) og trivselsmåling i september-oktober 2018. Målingen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse til alle medarbejdere og ledere. Undersøgelsen blev afsluttet den 9. oktober 2018. Svarprocenten for kerneområdet Læring og Trivsel var 88,87 %, hvilket er en meget høj svarprocent.

I APV og trivselsmålingen indgik en række supplerende spørgsmål til medarbejdere og ledere på dagtilbuds- og skoleområdet om deres erfaringer med områdestrukturen. Resultatet af denne del af APV og trivselsmålingen vil indgå i udvalgets evaluering af områdestrukturen.

Kommunens HR afdeling er ved at udarbejde materiale om det samlede resultat af APV- og trivselsmålingen, som vil blive præsenteret for alle TRIOér (samarbejdsforum for tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant og lederrepræsentant) i Læring og Trivsel på seminar den 30. oktober 2018. 

På udvalgets møde vil chef for Læring og Trivsel, Julie Becher, præsenterer de svar og resultater, som bliver drøftet på TRIO-seminaret den 30. september 2018.

Udvalget har planlagt dialogmøde med alle forældre- og skolebestyrelser den 20. november 2018, hvor resultatet også skal drøftes. Formålet er, at få uddybet undersøgelsens resultater med afsæt i den viden som medarbejderrepræsentanter, lederne og bestyrelsesrepræsentanterne besidder om området.
 

På udvalgets møde den 28. november 2018 vil udvalget får en rapport med resultater og kommentarer fra TRIO-seminar den 30. oktober og med opsamling fra dialogmødet med bestyrelserne den 20. november 2018.
 

Endvidere er der planlagt dialog om erfaringerne med ny områdestruktur mellem udvalget og fællestillidsrepræsentanter for medarbejdere på dagtilbuds- og skoleområdet den 21. november 2018 og dialog mellem udvalget og områdeledelserne den 28. november 2018.


Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 31-10-2018

Taget til efterretning.





128. Orienteringer

Orienteringer

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole


Orienteringssag


Beskrivelse af sagen

Eventuelle orienteringer fra formanden
Eventuelle orienteringer fra medlemmerne
Eventuelle orienteringer fra direktionen

  • Orientering om deltagelse i forsøgsprojekt vedrørende teknologiforståelse på to skoleafdelinger (mellemtrin).


Forventede sager på udvalgets møde den 28. november 2018 og den 9. januar 2019:

 

Udvalgsmødet den 28. november 2018

  • Beslutning om udmøntning af midler afsat til folkeskolen i budgetaftalen 2019
  • Beslutning om skoleråd/forum
  • Beslutning om samarbejdsaftale med forældreorganisationen ”Brug Folkeskolen”
  • Beslutning vedr. de fysiske rammer i børne- og ungetandplejen
  • Orientering om status i Børne- og unge tandplejen
  • Orientering om analyse om dokumentationskrav i folkeskolen
  • Orientering om strategi for sprog og læsning
  • Orientering om nøgletal Læring og Trivsel (Trivsel og faglige resultater)
  • Orientering om evaluering af form og indsats, som skolerne sætter i værk i forbindelse ved brug af Folkeskolelovens § 16 b (understøttende undervisning)

 

Udvalgsmøde den 9. januar 2019

  • Orientering om skolernes handlingsplaner for udvikling af udskolingen, herunder hvordan elever og lærer involveres

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 31-10-2018

Taget til efterretning.





129. Underskriftsark

Underskriftsark