UDVALG

Udvalget for Børn og Skole

MØDE

Referat

STED

Lokale 0.13 Kanalstræde

STARTTIDSPUNKT

29-08-2018 12:30:00

SLUTTIDSPUNKT

29-08-2018 14:30:00


PUNKTER

87. Godkendelse af dagsorden til mødet den 29. august 2018
88. Beslutning om deltagelse i Skolevalg 2019
89. Beslutning om den videre politiske proces i forbindelse med analyse om dokumentationskrav i folkeskolerne
90. Beslutning - Kommunal anbefaling af ansøgninger om prækvalifikation til nye helhedsplaner i Ladegårdsparken & Vangkvarteret
91. Beslutning om budgetrevision 3 2018
92. Drøftelse af oprettelse af et skoleråd
93. Orientering om opfølgning på Budgetrevision 3 - Udvalget for Børn og Skole
94. Orientering om modellen for tildeling af økonomi til folkeskolerne
95. Orientering om proces og tidsplan for udarbejdelsen af budgetmodeller på specialundervisningsområdet
96. Orientering om praksiseftersyn i Børneindsatsen
97. Orientering om dialogmøder og aktiviteter 2. halvår 2018
98. Orientering om nøgletal - Læring og Trivsel
99. Orienteringer
100. Underskriftsark



87. Godkendelse af dagsorden til mødet den 29. august 2018

Godkendelse af dagsorden til mødet den 29. august 2018

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Børn og Skole
 
Beslutningssag

Indstilling
Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:
 
  1. dagsorden til mødet den 29. august 2018 bliver godkendt

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 29-08-2018
Godkendt.




88. Beslutning om deltagelse i Skolevalg 2019

Beslutning om deltagelse i Skolevalg 2019

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Børn og Skole
 
Beslutningssag

Indstilling
Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:
 
  1. 8., 9. og 10. klasserne på kommunes fire folkeskoler samt 10.klassecenteret deltager i Skolevalg 2019.
     

Beskrivelse af sagen
Hvad er Skolevalg?
Alle kommuner har modtaget en invitation til deltagelse i Skolevalg 2019 fra Undervisningsministeriet, der i samarbejde med Folketinget og med involvering af Dansk Ungdoms Fællesråd arrangerer skolevalget. Skolevalg er et tre uger langt undervisningsforløb, der kulminerer med en autentisk afholdt valghandling for elever i 8., 9. og 10. klasse. Forløbet starter den 13. januar 2019 og valget afholdes den 31. januar. Undervejs skal eleverne udvælge mærkesager, lave politiske kampagner og deltage i paneldebatter med ungdomspolitikere. Skolevalg bliver arrangeret af Folketinget og Undervisningsministeriet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd.
 
Holbæk Kommunes deltagelse
Skolevalg har været afholdt i 2015 og 2017. Ved det seneste Skolevalg deltog følgende skoler i Holbæk Kommune: Stenhus Kostskole, Holbæk By Skole – afd. Bjergmarken, Tølløse Privat- og Efterskole, Andreasskolen og Holbæk Private Realskole.
 
Kommunens fire folkeskoler samt 10. klassecentret har tilkendegivet, at de ønsker at deltage i det kommende Skolevalg i 2019 for 8., 9. og 10. klasser. Det indbefatter Holbæk By Skole - afd. Bjergmarken og Absalon, Katrinedalskolen – afd. Tuse og Svinninge, Kildedamsskolen – afdeling Tølløse og Vipperød, Skovvejens Skole – afd. Nr. Jernløse, Jyderup og Kildebjerg samt 10.kl. centeret.
 
Hvorfor deltage?
Skolevalget kan være en del af Holbæk Kommunes overordnede indsats for at få flere unge til at stemme. Ved de to seneste kommunalvalg er der gennemført initiativer, som fra 2009 til 2017 har været med til at øge valgdeltagelsen blandt de 19-21-årige i Holbæk Kommune med omkring 22 pct.- point. Hvis de unges valgdeltagelse ved de kommende valg skal fastholdes og øges, er der behov for at sætte mere fokus på demokrati og valg blandt de fremtidige vælgere, hvilket Skolevalg kan være med til. I Skolevalget lærer eleverne både praktisk, hvordan man stemmer og får erfaring med at skulle tage stilling til politiske emner og finde ud af, hvad partierne står for.
 
Skolevalg bidrager til folkeskolens demokratiske dannelsesopgave, som beskrevet i folkeskolens formålsparagraf. Her står der, at folkeskolen "skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre". Skolevalg bidrager til dannelsen af eleverne som vælgere, men bidrager også mere bredt til dannelsen af eleverne som politiske medborgere, da undervisningsforløbet også handler om, hvordan man selv kan påvirke den politiske beslutningsproces ud over valghandlingen.
 
Forskere fra Københavns Universitet har fulgt Skolevalg og kan se, at det er med til styrke elevernes politiske selvtillid. Altså, at eleverne får en større tro på, at de kan gøre sig gældende i politiske sammenhænge, og at det er værd at lytte til deres holdninger.
 
Samspil med Ungdomsbyrådet
Holbæk Kommune har siden 2011 haft et ungdomsbyråd, og i løbet af efteråret bliver der arbejdet med at lave et nyt kommissorium. Hvis det vedtages, at der skal være Skolevalg på alle skoler, kan det være en anledning til at sætte fokus på den nye version af Ungdomsbyrådet. Skolevalg kan dels bruges til at mobilisere medlemmer, og det kan dels bruges til at få mere viden om, hvad eleverne er optaget af i forhold til samfundsmæssige emner, som Ungdomsbyrådet efterfølgende kan arbejde videre med.

Økonomiske konsekvenser
I forhold til lån af valgbokse kan Vækst og Bæredygtighed/Vej og Park forventeligt hjælpe med at levere, opstille og afhente dem på skolerne. Dette med forbehold for, at der ikke udskrives Folketingsvalg i samme periode som Skolevalg, da materiellet i så fald ville skulle anvendes hertil. Der vil være en udgift forbundet med lån af valgmateriel, som ved tidligere Skolevalg blev afholdt af Læring og Trivsel. Udgiften til opsætning og nedtagning af valgbokse (2 pr. afdeling) beløber sig i max. 10.000 kr.
 

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 29-08-2018
Godkendt.


caseno18-34984_#4672465_v1_bilag, om skolevalg 2019..pdf

Bilag

Bilag, Om Skolevalg 2019.


89. Beslutning om den videre politiske proces i forbindelse med analyse om dokumentationskrav i folkeskolerne

Beslutning om den videre politiske proces i forbindelse med analyse om dokumentationskrav i folkeskolerne

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Børn og Skole
 
Beslutningssag

Indstilling
Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:
 
  1. Med afsæt i den igangværende analyse om dokumentationskrav mv. i Folkeskolernes inviteres projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering til en fælles drøftelse af, hvordan projektudvalgets opgave kan koordineres, med det arbejde Udvalget for Børn og Skole har igangsat indenfor folkeskoleområdet.
 

Beskrivelse af sagen
Udvalget for Børn og Skole besluttede den 21. marts 2018, at der i samarbejde med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening gennemføres en analyse af, hvilke dokumentationskrav samt krav om deltagelse i udviklingsprojekter mm., der stilles til kommunens folkeskoler.
 
Kommunalbestyrelsen har desuden den 27. juni 2018 besluttet, at der nedsættes et projektudvalg for Afbureaukratisering og Decentralisering. Udvalget skal undersøge udvalgte områder med henblik på fremsættelse af forslag til afbureaukratisering og decentralisering. Folkeskolen er sammen med ældreområdet prioriteret som de to første områder.
 
I denne sag gøres der status på gennemførelsen af den igangsatte analyse, og det forslås, at Projektudvalget og Udvalget for Børn og Skole i fællesskab drøfter, hvordan projektudvalgets opgave kan koordineres med de initiativer (analyser og undersøgelser), som Udvalget for Børn og Skoler har igangsat indenfor folkeskoleområdet. 
 
Status på igangværende analyse
Formålet med analysen er at få etableret en fælles oversigt over, hvilke dokumentationskrav samt krav om deltagelse i udviklingsprojekter mm., der stilles til kommunens folkeskoler.
 
Hensigten er at opnå et fælles overblik og en forståelse for de forskellige redskaber, som indgår i folkeskolens arbejde. Analysen skal desuden kunne bruges som en hjælp til politikere, ledere og praktikere, når der skal prioriteres i opgaverne. 
 
I samarbejde med den lokale lærerkreds er der udarbejdet et kommissorium for opgaven, og der er etableret en arbejdsgruppe bestående af lærere og ledere fra de fire skoler, samt lærerkredsens formand og Fagcenteret for Læring & Trivsel. 
 
På arbejdsgruppens første møde medio juni er der udarbejdet en analysemodel, og der er fastlagt en proces for, hvordan arbejdsgruppen får indsamlet data om, hvilke ”dokumentationskrav” der stilles til skolerne. Til brug for indsamlingen af data har arbejdsgruppen valgt at definere begrebet ”dokumentationskrav” relativt bredt, så begrebet i bredere forstand dækker over de skriftlige redskaber/opgaver, som det forventes at lærerne anvender og løser.
 
Aktuelt er arbejdsgruppen i gang med at indsamle data. I denne fase er alle kommunens folkeskolelærere blevet opfordret til at bidrage, så materialet bliver så dækkende som muligt. Invitationen til deltagelse er sket via et fælles nyhedsbrev fra Fagcenteret og lærerkredsen (se bilag).
 
Dataindsamlingen slutter med udgangen af august måned, hvorefter arbejdsgruppen påbegynder selve analysen. Der planlægges med, at analysen kan afsluttes senest medio november.
 
Samspillet med Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering
Projektudvalgets overordnede formål er at udarbejde konkrete anbefalinger til afbureaukratisering og decentralisering, som på én og samme tid skal bidrage til at øge
 
  • kvaliteten af service til og værdi for borgere, medarbejdere samt virksomheder og lokalområders udvikling
  • effektiviteten i løsning af opgaverne

Med udgangspunkt i projektudvalgets overordnede formål, skal projektudvalget gå i dialog med eksperter, fagfolk, borgere, virksomheder, andre kommuner, råd/nævn og MED-udvalg for at undersøge potentialer og barrierer. Udvalget skal i det omfang, det er muligt, koble sig til allerede igangsatte eller planlagte processer på de udvalgte områder.
 
Det politiske ansvar for analysen om dokumentationskrav er forankret i Udvalget for Børn og Skole. Alt efter hvad analysen fører frem til, så vil resultaterne fra den formentlig også have relevans for projektudvalget. Det forslås derfor, at projektudvalget inviteres til en fælles drøftelse af, hvordan projektudvalgets opgave bedst koordineres med de initiativer, der arbejdes med i Udvalget for Børn og Skole. Både hvad angår analysen og eventuelle andre initiativer, der omhandler folkeskolerne.
 
I forhold til analysen vil det f.eks. være oplagt, at projektudvalget inviteres til en fælles præsentation af resultaterne, samt at eventuelle beslutningsoplæg på baggrund af analysen koordineres med projektudvalget.

Sagshistorik, henvisninger
Udvalget for Børn og Skole den 21. marts 2018, pkt. 27

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 29-08-2018
Godkendt, med den tilføjelse at Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering inviteres til et særskilt dialogmøde i september for at drøfte snitflader mellem de to udvalg.
 


caseno18-10275_#4631992_v1_arbejdsgruppe om dokumentationskrav - nyhedsbrev juni 2018.pdf.pdf

Bilag

Arbejdsgruppe om dokumentationskrav - Nyhedsbrev juni 2018.pdf


90. Beslutning - Kommunal anbefaling af ansøgninger om prækvalifikation til nye helhedsplaner i Ladegårdsparken & Vangkvarteret

Beslutning - Kommunal anbefaling af ansøgninger om prækvalifikation til nye helhedsplaner i Ladegårdsparken & Vangkvarteret

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Børn og Skole, Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen
 
Beslutningssag

Indstilling
Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:
 
  1. den kommunale anbefaling af ansøgninger om prækvalifikation til nye helhedsplaner i Ladegårdsparken og Vangkvarteret godkendes.
 

Beskrivelse af sagen
Baggrund
Holbæk Kommune besluttede i august 2017, at der skulle arbejdes for en koordineret boligsocial indsats i kommunen. Administrationen har siden arbejdet sammen med de lokale boligorganisationer for at igangsætte processen frem mod en samlet helhedsplan for det boligsociale arbejde.
 
Tilbage i 2017 var det forventningen, at en ansøgning til Landsbyggefonden ville kunne afsendes i løbet af efteråret 2017. Særligt den tværgående drøftelse med boligselskaberne omkring ønsker og behov har dog tidsmæssigt taget længere tid end forventet. Det er dog essentielt, at der sikres en samlet opbakning i bestyrelserne i boligorganisationerne, hvilket har krævet flere drøftelser og møder end oprindeligt forventet.
 
Der er afholdt en række møder med boligorganisationerne – både fælles og med den enkelte boligorganisation. Møderne er afholdt med både det administrative og beboerpolitiske niveau i boligorganisationerne. Indledningsvis blev der fokuseret på at skabe rammerne for et samlet samarbejde og fælles forståelse for den videre proces. Fra primo 2018 har arbejdet primært været fokuseret på at tilvejebringe de nødvendige drøftelser og beslutninger for, at der kan ansøges om en prækvalifikation med henblik på at få godkendt en samlet helhedsplan for Holbæk Kommune. 
I det tidlige forår i 2018 fremlagde Regeringen udspillet ”Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen Ghettoer i 2030”. Udspillets indhold medførte tvivl om, hvorvidt Landsbyggefondens midler til boligsociale indsatser ville ændres væsentlig fremadrettet, hvilket medførte et ophold i fremdriften. I forsommeren 2018 blev der indgået en bred politisk aftale om opgør med parallelsamfund og finansiering heraf. Aftalen, der forventes vedtaget ved lov i efteråret 2018, afstedkom at Landsbyggefondens også fremadrettet vil kunne prioritere midler til boligsociale indsatser i både belastede boligområder samt boligområder, der på sigt kan udvikle sig til, at blive belastede områder, og derfor blev der igen sat gang i processen.
 
En helhedsplan danner grundlag for en boligsocial indsats støttet af Landsbyggefonden. Indsatsen har til formål at øge beboernes trivsel og vende en uhensigtsmæssig udvikling i et boligområde. Helhedsplanen er det dokument, der beskriver de aktiviteter, der skal gennemføres i boligområdet samt økonomi, tidshorisont med videre.  Helhedsplaner finansieres for fire år ad gangen. Landsbyggefonden bidrager med 75% af økonomien, mens 25% medfinansieres lokalt af boligorganisationerne og kommunen i fællesskab. Den lokale finansiering består typisk af medarbejderressourcer og faciliteter, der stilles til rådighed. 
Landsbyggefonden er en selvejende institution, der er oprettet ved lov i 1967. Fonden understøtter bygningsrenoveringer og boligsociale indsatser i almene bebyggelser og er finansieret via beboernes huslejer. 
 
Som nævnt forventes aftalen om ” ”Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen Ghettoer i 2030” vedtaget i efteråret 2018. Arbejdet med helhedsplaner vil fortsat være relevant, selvom aftalen vedtages. Konkret vil det betyde for Vangkvarteret, at helhedsplanen vil blive suppleret med de formål og værktøjer, som den nye lovgivning skaber mulighed for.
 
De lokale boligorganisationer og Holbæk Kommune har tilstræbt, at en ny helhedsplan skulle inkludere alle relevante bebyggelser i kommunen og afløse de to eksisterende enkeltstående helhedsplaner i hhv. Ladegårdsparken og i Vangkvarteret. Udgangspunktet var, at den boligsociale indsats skulle kunne støttes af Landsbyggefonden. Derfor har fonden ligeledes været involveret fra begyndelsen.
 
Efter de lokale møder og et besøg fra Landsbyggefonden i maj 2018, traf sidstnævnte imidlertid beslutning om, at en kommende, fondsstøttet boligsocial indsats fortsat kun skal omfatte Ladegårdsparken og Vangkvarteret. Nye boligsociale helhedsplaner skal ligeledes fortsat være separate. Fonden meldte ligeledes ud, at deri de nye helhedsplaner skal være et særligt fokus på uddannelse & beskæftigelse samt forebyggelse og forældreansvar.
 
Landsbyggefonden var dog indstillet på, at helhedsplanerne kunne have en fælles bestyrelse og at andre bebyggelser kunne involveres i arbejdet. Samtidig opfordrede fonden til, at de lokale parter iværksatte boligsociale initiativer i f.eks. Bjergmarken.
 
De to ansøgninger om prækvalifikation
Fremgangsmåden ved iværksættelsen af nye, boligsociale helhedsplaner er, at de involverede boligorganisationer (her Holbæk Boligselskab og Lejerbo Holbæk) som første skridt udfærdiger to ansøgninger om prækvalifikation til boligsocial indsats. 
 
Disse ansøgninger fremsendes til Landsbyggefonden med kommunens anbefaling. Holbæk Kommune understøtter boligorganisationerne ved udarbejdelsen, så ansøgningerne kan fremsendes inden udgangen af 3. kvartal 2018. Ansøgningerne koordineres, så intentionen om en samordnet, boligsocial indsats fastholdes.
 
Administrationen er i gang med at afdække hvilke indsatser, der med fordel kan iværksættes. Der skal bemærkes, at indsatserne skal være målrettet mod beboerne i de 2 boligområder, men at indsatserne naturligvis skal have en direkte påvirkning på de kommunale kerneopgaver.
 
Ansøgningerne er ikke bindende for hverken boligorganisationerne eller Holbæk Kommune. I forlængelserne af prækvalifikationen skal der udarbejdes to koordinerede ansøgninger om en helhedsplan. De ansøgninger vil være bindende og skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil dermed senere hen blive inddraget, når der skal træffes endelig beslutning om, hvorvidt den boligsociale indsats skal prioriteres ved kommunal økonomisk støtte til de konkrete indsatser, der defineres i helhedsplanerne.
 

Økonomiske konsekvenser
Anbefalingen af ansøgningerne om prækvalifikation medfører i sig selv ikke økonomiske konsekvenser.
 
Såfremt Ladegårdsparken og Vangkvarteret prækvalificeres til en boligsocial indsats, vil ansøgningerne om de to helhedsplaner imidlertid omfatte og forudsætte en lokal medfinansiering. Medfinansieringen skal udgøre mindst 25 % af helhedsplanernes samlede økonomi og fordeles mellem den ansvarlige boligorganisation og Holbæk Kommune.
 
Landsbyggefonden har givet udtryk for, at de fremtidige helhedsplaner vil få en økonomisk ramme på niveau med de eksisterende boligsociale indsatser i Holbæk Kommune.
 
Økonomien for den eksisterende helhedsplan i Ladegårdsparken udgør 12.758.000 kr. fordelt over fire år. Den tilsvarende økonomi for helhedsplanen i Vangkvarteret udgør 14.198.000 kr. fordelt over fire år.
 
Holbæk Kommunes medfinansiering udgør 1.708.000 kr. (13,39 %) i Ladegårdsparken og 3.625.000 kr. (25,53 %) i Vangkvarteret (begge over fire år) og dermed samlet set 5.333.000 kr. Den kommunale finansiering dækker over den tid, som kommunalt ansatte bruger på at bidrage til løsning af de indsatser, som er defineret i helhedsplanen.
 
På baggrund af ovenstående, er den nuværende vurdering, at Holbæk Kommune skal levere ressourcer for et beløb svarende til ca. 1,4 mio. kr. årligt i forbindelse med de nye helhedsplaner, hvilket er på niveau med de indsatser, der finansieres i dag. Reelt set, så vil de nye helhedsplaner forudsætte den tilsvarende finansiering, som kommune yder i dag.
Senest ved udgangen af 2019 kendes de nøjagtige beløb for de nye helhedsplaner og medfinansieringen.

Lovgrundlag – link
Almenboliglovens § 91 a

Sagshistorik, henvisninger
Byrådet 16. august 2017, punkt 148: Beslutning - Tværgående helhedsplan i Holbæk Kommune
 
Byrådet 9. december 2015, punkt 247: Beslutning af boligsocial helhedsplan for Ladegårdsparken
 
Byrådet 11. november 2014, punkt 182: Godkendelse af boligsocial helhedsplan for Vangkvarteret

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 29-08-2018
Godkendt.


caseno13-22941_#3848600_v1_holbæk kommunes brev om den korrigerede, kommunale medfinansiering.pdf

Bilag

Holbæk Kommunes brev om den korrigerede, kommunale medfinansiering i Vangkvarteret


91. Beslutning om budgetrevision 3 2018

Beslutning om budgetrevision 3 2018

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Kultur og Fritid, Udvalget for Ældre og Sundhed, Udvalget for Klima og Miljø, Udvalget for Børn og Skole, Udvalget for Uddannelse og Beskæftigelse, Socialudvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen
 
Beslutningssag
 

Indstilling
Kommunaldirektør Rasmus Bjerregaard indstiller, at:
 
  1. de i bilag 1 anbefalede omplaceringer godkendes
  2. der gives kassefinansieret tillægsbevilling på 47.568.000 kr. til midtvejs- og efterregulering af tilskud og udligning
  3. der udarbejdes yderligere handleplaner på Udvalget for Børn og Skole med henblik på at sikre budgetoverholdelse, jf. styringsprincip 3
  4. budgetrevision 3 godkendes
     

Beskrivelse af sagen
Kommunalbestyrelsen godkendte i maj budgetrevision 2. Resultatet ved budgetrevision 2 var et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på samlet 11,2 mio. kr. I forbindelse med sommerseminaret blev Kommunalbestyrelsen orienteret om, at driften var forbedret væsentligt siden BR2. Resultaterne af budgetrevision 3 er i overensstemmelse med den orientering der blev givet på budgetcampen den 16.-17. august.
Forbruget opgjort ved BR3 bærer præg af, at de styringsmæssige tiltag, som blev igangsat i 2017 har varig indflydelse på organisationens økonomistyring og dermed forbruget i 2018. Regnskab 2017 viste et overskud på 85 mio. kr. En markant resultatforbedring i forhold til resultatet i det oprindelige budget. Regnskab 2017 viste også, at der kom styr på driftsbudgettet i sin helhed.
Forbruget blev bremset kraftigt op i de sidste måneder af 2017. Denne udvikling er fortsat ind i 2018. Der har i de første 7 måneder af 2018 været lavere forbrug end budgetteret på driften og det giver sig også udslag på forventningerne til driftsresultatet for 2018. Der er mindreforbrug på langt de fleste områder og det gælder på såvel løn som øvrig drift. For så vidt kommunal medfinansiering og forsørgelse er der også udefrakommende faktorer, der for nuværende påvirker forbruget i nedadgående retning.
På baggrund af dette forventes der derfor nu et mindreforbrug på driften på 102,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.
Mindreforbruget på driften skyldes primært:
  • 36 mio. kr. i forventede mindreudgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet.
  • Forventede mindreudgifter på ældreområdet på 25 mio. kr.
  • Forventede mindreudgifter på beskæftigelsesområdet på 16 mio. kr.
  • Ikke forbrugte puljer på 27 mio. kr. under økonomiudvalget.
 
Skoleområdet trækker i den modsatte retning med et forventet merforbrug på 19 mio. kr.
 
Der skal betales en midtvejsregulering på 47 mio. kr. i 2108. Reguleringerne vedrører primært forsørgelsesudgifter og medfinansiering af sundhedsvæsenet. Mindreudgifterne på beskæftigelsesområdet på 16 mio. kr. skal ses i sammenhæng med en midtvejsregulering på godt 30 mio. kr., som skyldes at konjunkturerne på arbejdsmarkedet og dermed kommunernes forsørgelsesudgifter har udviklet sig gunstigere end forudsat. Det viser altså, at det går bedre på beskæftigelsesområdet på landsplan, men at der stadig er potentiale for forbedringer i Holbæk Kommune, uanset mindreforbrug på 16 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.
 
På anlæg forventes det, at 21,1 mio. kr. ikke kan nå at blive anvendt i 2018.
 
Det forventede resultat for 2018 i forhold til korrigeret budget
Det korrigerede budget for 2018 indeholder 126 mio. kr. for overførsler fra 2017 på drift, anlæg og deponering.
Budgetrevision 3 viser et mindreforbrug på 72,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.
 
Dette består af:
 
  • Mindreudgifter på driften på 102,8 mio. kr.
  • Mindreindtægter på skatter og tilskud på i alt 51,1 mio. kr. (bl.a. en midtvejsregulering på 47 mio. kr.)
  • Mindreforbrug på anlæg på 21,1 mio. kr.
 
Da det korrigerede budget er påvirket af, at alle overførsler fra 2017 er lagt ind i budget 2018, forventes der i BR3 et kassetræk på 14,5 mio. kr. Det oprindelige budget lagde op til en kassestyrkelse på 38,9 mio. kr. I forhold til likviditeten forventes denne forbedret grundet frigivne deponeringer for salg på 50 mio. kr. Den samlede forventede likviditetsforbedring udgør derfor 35,5 mio. kr.
 
På de stående udvalg er der følgende resultat:
 
Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse
Der forventes et mindreforbrug på 16,4 mio. kr. ved BR3. Der er mindreforbrug på integration, kontanthjælp og sygedagpenge. Der er merforbrug på førtidspension og A-dagpenge. Mindreforbruget skal dog ses i sammenhæng med, at kommunens indtægter under budgetgarantien er reduceret som følge af midtvejsreguleringen. Der bliver midtvejsreguleret med godt 30 mio. kr. vedr. forsørgelsesudgifter.
 
Udvalget for Børn og Skole:
Der forventes et merforbrug på 9,5 mio. kr. på området. Skoleområdet forventes at have et merforbrug på 19 mio. kr. Der forventes merforbrug til privatskoler og efterskoler på knap 7 mio. kr. mio. kr. og merforbrug på godt 12 mio. kr. til folkeskoler, hvoraf knap 3 mio. kr. er overført fra 2017. De almene dagtilbud forventes samlet at have mindreforbrug på 9 mio. kr.
Udvalget skal søge at finde løsninger på skolernes merforbrug jf. styringsprincip 3.
 
Udvalget for Ældre og Sundhed:
Der forventes et mindreforbrug på 61,2 mio. kr. på området. Kommunal medfinansiering af sundhed har et mindreforbrug på 36 mio. kr. Indførelsen af sundhedsplatformen har betydet stor usikkerhed omkring udgifterne til kommunal medfinansiering
Der er mindreforbrug på eksterne puljer på 9,8 mio. kr., mindreforbrug på ældrepleje på 16,3 mio. kr. (herunder elever 4 mio. kr.), mindreforbrug på hjælpemidler på 5 mio. kr. og et merforbrug på ældreboliger på 6,5 mio. kr.
En mindre del af mindreforbruget på ældreområdet forventes også at have virkning i budget 2019 og frem.
 
Socialudvalget:
Der forventes et samlet mindreforbrug på 0,4 mio. kr. på området. Der er et merforbrug på voksenspecialområdet på 3 mio. kr. Primært på midlertidige botilbud. Børnespecialområdet forventer et mindreforbrug, der opvejer merforbruget på voksenspecialområdet.
Der ses på voksenspecialområdet et stort pres på en række udgifter, herunder bl.a. midlertidige botilbud, botilbud generelt og beskyttet beskæftigelse.
 
Udvalget for Kultur og Fritid:
Der forventes et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. Dette skyldes, at en række beløb fra puljer og fondsmidler først forventes udbetalt i 2019.
 
Udvalget for Klima og Miljø
Budgettet for udvalget forventes at balancere.
  
Økonomiudvalget:
Samlet set forventes et mindreforbrug på 32,0 mio. kr. Buffer til uforudsete udgifter indgår i mindreforbruget. Buffer til uforudsete udgifter på 20 mio. kr. forudsættes udmøntet ved BR4 til at dække merforbrug på specifikke områder som eksempelvis folkeskoler. Herudover forventes mindreforbrug på en lang række puljer, bl.a. puljer til lokalområder.
 
Der forventes samlet set et mindreforbrug på servicerammen i 2018 på 26 mio. kr.
 
Tilskud og udligning
På tilskud og udligning er der et merforbrug på 51,1 mio. kr. Der er midtvejs- og efterregulering af budgetgaranti, p/l samt beskæftigelsestilskud for i alt 47,6 mio. kr. Herudover er der ekstraudgifter til tilbagebetaling af grundskyld.
Det indstilles jf. kommunens styringsprincip 3, at der gives tillægsbevilling til midtvejs- og efterreguleringen på de 47,6 mio. kr.
 
Anlæg
På anlæg forventes et mindreforbrug på 21,1 mio. kr., der forventes overført til 2019.  Estimatet er baseret på erfaring på området.
 
Likviditet
På likviditetsområdet er der følgende prognose. 
 
 
Det er indregnet i likviditeten, at der forventes anvendt overførsler fra 2017 til 2018 vedr. anlæg og deponeringer for 86 mio. kr. Forskellen mellem den faktiske likviditet og prognosen skyldes forventningen om et bedre resultat i 2018 i forhold til oprindeligt budget 2018.
  
Forventet årsresultat
På baggrund af ovenstående kan det samlede resultat vises som i nedenstående tabel.
 
Samlet set viser resultatet et underskud på 14,5 mio. kr. Underskuddet opstår fordi der anvendes af overførte midler fra tidligere år.
Mio. kr.
Oprindeligt budget 2018
Korrigeret budget 2018
Forventet regnskab 2018 BR3
Forventet afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab 2018 BR3
Indtægter
-4.344,5
-4.344,5
-4.293,4
51,1
Driftsudgifter
4.098,5
4.138,0
4.035,2
-102,8
-serviceudgifter
2.821,7
2.862,7
2.804,7
-58,0
-overførsler
903,8
902,6
885,4
-17,2
-andet ej service
373,1
372,7
345,1
-27,6
Renter
21,7
21,7
21,7
0,0
Anlæg
154,2
211,1
190,0
-21,1
Forsyning
0,0
0,0
0,0
0,0
Finansiering
31,1
61,0
61,0
0,0
Resultat i alt
-38,9
87,4
14,5
-72,9
Kasseopbygning
38,9
-87,4
-14,5
72,9
 
Note: Korrigeret budget er sammensat af oprindeligt budget + overførsler mellem årene + øvrige tillægsbevillinger vedtaget i byrådet + barselsudligningsordning.
 
Omplaceringer og tillægsbevillinger
Ved budgetrevision 3 bliver der indstillet en række tekniske omplaceringer. Herudover indstilles, at der gives tillægsbevilling til midtvejs- og efterregulering af tilskud og udligning.
 
Omplaceringerne drejer sig hovedsageligt om udmøntning af puljer til de korrekte områder. Derfor kaldes det tekniske omplaceringer. De enkelte omplaceringer er beskrevet i bilag 1.
 
Når der omprioriteres mellem politikområder kaldes det en omplacering. Når der omprioriteres, så der tages penge op af kassen eller lægges penge i kassen kaldes det en tillægsbevilling. Jævnfør det 3. styringsprincip for Holbæk Kommune gives der kun kassefinansieret tillægsbevilling som følge af merudgift til midtvejsreguleringen af det kommunale bloktilskud.
 
 

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 29-08-2018
Godkendt for så vidt angår indstillingens punkt 1, 2 og 4. Indstillingens punkt 3 godkendes ikke, da udvalget ikke vurderer, at det er muligt at udarbejde yderligere handleplaner på udvalgets område.
 


caseno18-15744_#4679028_v1_bilag 1 - omplaceringer.pdf.pdf
caseno18-15744_#4679030_v1_bilag 2 - samlet oversigt.pdf.pdf
caseno18-15744_#4679031_v1_bilag 3 - økonomiudvalget indtægter renter anlæg finansiering.pdf.pdf
caseno18-15744_#4679032_v1_bilag 4 - økonomiudvalget - drift.pdf.pdf
caseno18-15744_#4679033_v1_bilag 5 - udvalget for børn og skole - drift.pdf.pdf
caseno18-15744_#4679034_v1_bilag 6 - udvalget for beskæftigelse og uddannelse - drift.pdf.pdf
caseno18-15744_#4679035_v1_bilag 7 - udvalget for ældre og sundhed - drift.pdf.pdf
caseno18-15744_#4679036_v1_bilag 8 - udvalget for klima og miljø - drift.pdf.pdf
caseno18-15744_#4679038_v1_bilag 9 - udvalget for kultur og fritid - drift.pdf.pdf
caseno18-15744_#4679026_v1_bilag 10 - socialudvalget - drift.pdf.pdf

Bilag

Bilag 1 - Omplaceringer.pdf
Bilag 2 - Samlet oversigt.pdf
Bilag 3 - Økonomiudvalget Indtægter Renter Anlæg Finansiering.pdf
Bilag 4 - Økonomiudvalget - Drift.pdf
Bilag 5 - Udvalget for Børn og Skole - Drift.pdf
Bilag 6 - Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse - Drift.pdf
Bilag 7 - Udvalget for Ældre og Sundhed - Drift.pdf
Bilag 8 - Udvalget for Klima og Miljø - Drift.pdf
Bilag 9 - Udvalget for Kultur og fritid - Drift.pdf
Bilag 10 - Socialudvalget - Drift.pdf


92. Drøftelse af oprettelse af et skoleråd

Drøftelse af oprettelse af et skoleråd

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Børn og Skole
 
Drøftelsessag

Indstilling
Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:
 
  1. udvalget drøfter oprettelsen af et skoleråd.

Beskrivelse af sagen
Udvalget bedes drøfte muligheden for at oprette et skoleråd.

I drøftelsen kan indgå overvejelser om formål, deltagerkreds, mødeaktivitet, kompetence samt et skoleråds samarbejde med politisk udvalg, skolebestyrelser og øvrige parter på området.

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 29-08-2018
Drøftet. Udvalget beder forvaltningen om at lave et oplæg til etablering af et skoleråd, herunder formål, deltagerkreds, samspil med andre aktører, mødefrekvens m.m. Udvalget præsenteres for oplægget til udvalgets møde i oktober 2018.
 




93. Orientering om opfølgning på Budgetrevision 3 - Udvalget for Børn og Skole

Orientering om opfølgning på Budgetrevision 3 - Udvalget for Børn og Skole

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Børn og Skole
 
Orienteringssag

Indstilling
Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:
 
  1. orientering om opfølgning på Budgetrevision 3 tages til efterretning.
 

Beskrivelse af sagen
Udvalget er blevet præsenteret for Budgetrevision 3 i anden sag på denne dagsorden, og vil her blive præsenteret for administrationens opfølgning på budgetrevisionen.
 
Budgetrevision 3 viser, at der på udvalgets område forventes et samlet merforbrug på 9,5 mio. kr. Det forventet merforbrug skyldes hovedsagelig følgende: ændringer i bidragssatsen til privatskoler og efterskoler, sådan at bidraget er øget (blandt andet som følge af en ændring i Finansloven), en stigning i antal elever på efterskole samt merforbrug på kommunens fire folkeskoler i forhold til det korrigeret budget. Samtidigt er det forventede mindreforbrug på dagtilbudsområdet øget.
 
Administrationen vil på mødet præsenterer handleplaner for at mindske det samlet set forventede merforbrug på udvalgets område.

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 29-08-2018
Taget til efterretning.
 




94. Orientering om modellen for tildeling af økonomi til folkeskolerne

Orientering om modellen for tildeling af økonomi til folkeskolerne

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Børn og Skole
 
Orienteringssag

Indstilling
Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:
 
  1. orientering om beskrivelse af modellen for tildeling af økonomi til folkeskolerne tages til efterretning.
 

Beskrivelse af sagen
Formålet er at give udvalget et indblik i og beslutningsgrundlag for evt. at justere den nuværende såkaldte ressourcetildelingsmodel. Notat med beskrivelse af modellen, baggrund samt historik er vedlagt i sagen.
 
Den nuværende model:
Ressourcetildelingsmodellen omfatter et beløb pr. elev og et grundbeløb til hver skole og antal afdelinger. Modellen er endvidere baseret på, at 20 % ressourcerne fordeles efter socioøkonomiske faktorer i forhold til elevtal.
 
Seneste ændringer af tildelingsmodellen
I historikken omkring ressourcetildelingsmodellen er der tre væsentlige elementer:
 
  • Den 1. august 2012 blev der indført en ny skolestruktur (fra 20 til 8 skoler) og den primære ændring var, at tildelingen til skolerne blev ændret fra tildeling efter antal klasser til tildeling efter antal elever. Ændringen var et led i, at man politisk ønskede at frigøre midler til skoleudvikling og kvalitetsløft. I alt tre parametre indgik i den nye ressourcetildelingsmodel, et grundbeløb til skolen, et grundbeløb pr. afdeling og et beløb pr. elev.
  • Den 1.1.2014 blev ressourcerne til specialundervisning decentraliseret, hvilket betød en ændring i ressourcetildelingsmodellen, hvor skolederne fik ansvaret for at alle børn i skoledistriktet uanset undervisningsbehov fik et skoletilbud. Intentionen var at øge inklusionen og incitamentet til at færre elever blev segregeret. Det betød, at ressourcetildelingsmodellen blev ændret til en model, hvor 80 % af tildelingen stadig blev givet p.b.a. elevtal, mens de sidste 20% blev fordelt efter elevtal og socioøkonomiske faktorer.
  • Den 1.8.2016 blev skolestrukturen ændret (fra 8 til 4 skoler) med deraf følgende ændringer af ressourcetildelingsmodellen: Grundbeløbet til den enkelte skole blev opjusteret og skoleafdelingers beløb blev nedjusteret. I vurderingen af størrelsen på skolebeløb og matrikelbeløb indgik bl.a. overvejelser omkring mulighed for besparelser, bæredygtighed, og ensartede muligheder.
     
Udvikling i skolernes økonomi
En opgørelse over budgetreduktioner, der omfatter effektivisering og besparelser fra 2014 til 2018 viser et samlet minus til skolerne på 68 mio. kr. i perioden 2014-2018 samtidig med, at der er indført ny skolereform og pædagoger på mellemtrinnet. Holbæk kommune ligger markant lavere i udgifter pr. elev i forhold til de kommuner, vi normalt sammenligner os med.
 
Fordele og ulemper
En af fordelene ved den nuværende model er, at den giver skolerne et råderum, således at de kan prioritere indenfor den samlede ramme i forhold til de politiske mål. Tildelingsmodellen er enkel og gennemskuelig, og den indeholder et incitament til at øge elevtallet generelt og konkret styrke inklusion i almenskolen og oprette specielle undervisningstilbud i den enkelte skoles eget regi.
 
En af ulemperne er, at når skolernes samlede elevtal falder i almenskolen, og antal segregerede elever ikke falder i takt dermed, bliver økonomien udfordret på almenområdet.
 
Administrationen vil på mødet uddybe fordele og ulemper ved mulige justeringer af modellen.

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 29-08-2018
Taget til efterretning.
 


caseno18-34805_#4673599_v1_notat vedr ressourcetildelingsmodel 16082018.pdf.pdf

Bilag

Notat vedr Ressourcetildelingsmodel 16082018.pdf


95. Orientering om proces og tidsplan for udarbejdelsen af budgetmodeller på specialundervisningsområdet

Orientering om proces og tidsplan for udarbejdelsen af budgetmodeller på specialundervisningsområdet

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Børn og Skole og Socialudvalget
 
Orienteringssag

Indstilling
Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:
 
  1. orienteringen om proces og tidsplan for udvikling af forslag til nye modeller for fordeling af midler til specialundervisning tages til efterretning.
 

Beskrivelse af sagen
Udvalget for Børn og Skole behandlede den 20. juni 2018 sag om anbefalinger til det videre arbejde med specialundervisning. Sagen tog afsæt i rapporten ”Specialundervisning i Holbæk Kommune – Servicetjek 2015-2017”, der er baseret på en analyse gennemført af konsulentfirmaet Implement. Formålet med analysen var at kortlægge folkeskolernes udvikling og praksis i forhold til specialundervisning.
 
Efter drøftelse af sagen har udvalget bedt om, at der udarbejdes forslag til nye budgetmodeller på specialundervisningsområdet, hvor en større andel af budgettet til specialundervisning samt visitationskompetencen placeres centralt. Modellerne skal forelægges for udvalget i efteråret 2018, hvorefter udvalget vil drøfte modellerne med relevante interessenter forud for en endelig beslutning. Desuden skal anbefalingerne fra Implements analyse inddrages i det videre arbejde.
 
Udvalgets beslutning afspejles ligeledes i Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram, hvor der blandt andet er sat fokus på specialundervisning.
 
Det politiske ansvar for specialundervisningen er forankret i Udvalget for Børn og Skole. Men da opgaven løses i tæt samspil med Børneindsatsen (som er forankret i Socialudvalget) omfatter nærværende orientering også Socialudvalget.
 
Afsættet for udvalgets beslutning er overordnet set et ønske om at styrke specialundervisningen på en måde, der understøtter at alle elever har det rette undervisningstilbud.
 
På baggrund af de politiske beslutninger er der nu tilrettelagt en proces, som skal føre frem til en beslutning om den fremtidige økonomiske og organisatoriske model for løsningen af specialundervisningsopgaven. Med det sigte at nå frem til en model, som er både faglig og økonomisk bæredygtig.
 
Det er forudsat, at processen koordineres med den generelle proces angående folkeskoleområdet, da eventuelle mere gennemgribende ændringer af strukturen f.eks. kan have betydning for den økonomiske og faglige bæredygtighed i en given budgetmodel på specialundervisningsområdet.
 
Overordnet set består processen af følgende elementer:
 
26. september
På baggrund af oplæg drøfter Udvalget for Børn og Skole de overordnede mål og grundlæggende principper for løsningen af specialundervisningsopgaven.
 
Drøftelsen tager afsæt i Holbæk Kommunes Børne- og Ungepolitik, Inklusionsgrundlaget og gældende lovgivning. 
31. oktober
Udvalget for Børn og Skole drøfter forslag til potentielle budgetmodeller samt forslag til hvordan arbejdsgange, kvalitetssikring af specialundervisningstilbud mv. kan styrkes.   
Primo november
Udvalget drøfter efterfølgende forslagene med interessenter og aktører (herunder Socialudvalget, Handicaprådet, de strategiske ledere, DLF og BUPL samt skolebestyrelserne).
28. november
Udvalget for Børn og Skole behandler forslag om mål og principper samt økonomimodel for specialundervisningsopgaven med henblik på høring.
Januar 2019
På baggrund af høring indstiller Udvalget for Børn og Skole forslag til Kommunalbestyrelsen om mål og principper samt økonomimodel for specialundervisningsopgaven.
Primo februar 2019
Kommunalbestyrelsen behandler udvalgets indstilling og træffer beslutning om den fremtidige model.
 
Der tages forbehold for tidsplanen, da den tid der er afsat til drøftelse med bestyrelser og andre samarbejdspartner skal afstemmes med parterne. Den afsatte høringsperiode er desuden under forudsætning af, at udvalget træffer beslutning om, at der skal ændres på den nuværende model.
 

Sagshistorik, henvisninger
Udvalget for Børn og Skole, den 20. juni 2018 sag nr. 78

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 29-08-2018
Taget til efterretning.
 




96. Orientering om praksiseftersyn i Børneindsatsen

Orientering om praksiseftersyn i Børneindsatsen

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Børn og Skole og Socialudvalget
 
Orienteringssag

Indstilling
Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:
 
  1. orientering om praksiseftersyn i Børneindsatsen tages til efterretning.
 

Beskrivelse af sagen
Udvalget orienteres her om indhold og overordnede tidsplan for et praksiseftersyn i Børneindsatsen 
 
Baggrund
Børneindsatsen har ansvar for en lang række lovbestemte myndigheds- og rådgivningsopgaver for børn og deres familier, herunder rådgivning, støtte og indsatser efter Serviceloven, Pædagogisk-Psykologisk-Rådgivning (PPR), sundhedspleje, børnetandpleje mv. 
Udover samarbejdet med børn og familier har Børneindsatsen omfattende samarbejder med dagtilbud, skoler, plejefamilier, private opholdssteder, det regionale sundhedsvæsen og mange flere. Børneindsatsen har knapt 160 medarbejdere – eksempelvis socialrådgivere, psykologer, tale-hører-pædagoger, tandlæger mv. 
I løbet af de seneste år er der sket flere organisatoriske forandringer i Læring og Trivsel og i Børneindsatsen. Samtidigt har området realiseret betydelige besparelser. 
Politisk er der stor interesse i området og i at sikre, at praksis er i overensstemmelse med de politiske mål, og ambitionerne om kommunen som en stærk medspiller til børn og familier. 

Formål:
Med praksiseftersyn forstås en undersøgelse, hvor praksis – dvs. ’det vi gør’ –undersøges, beskrives og vurderes. 
Praksiseftersynet omhandler de områder og opgaver, der bidrager til ambitionen om én familie, én rådgiver, én handlingsplan og formålet er: 
  • At styrke den tværfaglige indsats i Børneindsatsen og med samarbejdspartnere, så børn og familier får en sammenhængende indsats i kerneområdet Læring og Trivsel.
 
Delformålene er:
  • At sikre medarbejderens, ledergruppens og de vigtigste samarbejdspartneres kendskab og ejerskab til eksisterende praksis, udfordringer og forbedringsmuligheder.
  • At skabe grundlag for prioritering og realisering af konkrete justeringer, forandringer og initiativer i Børneindsatsen og områdets samarbejde med andre aktører
  • At bidrage til prioritering af midler til kompetenceudvikling 2019 i Børneindsatsen og til de, der samarbejder med Børneindsatsen.
     
Effekten af at gennemføre Praksiseftersynet vil være:
  • At bidrage til realiseringen af ambitionen om én familie, én rådgiver, én handlingsplan.
     
Hvad undersøges konkret?
Praksiseftersynet er afgrænset til følgende dele af Børneindsatsens praksis:
  • Sagsovergange og samarbejde internt i Børneindsatsen, særligt mellem almen myndighed og handicap-myndighed
  • Samarbejdet med de fire skoledistrikter og de fire dagtilbudsdistrikter
  • Sagsovergange og samarbejde med Ungeindsats
  • PPR-indsatsen
 
Overordnede tids- og aktivitetsplan: 
Fase 1 Forberedelse
august -september 2018
Design, involvering (herunder drøftelse med MED-udvalget i Børneindsatsen, dialog med Handicapråd mv, projektforberedelse og projektorganisering)
Fase 2 Undersøgelse
oktober 2018-januar 2019
Dataindsamling
Interviews med medarbejdere, ledere, samarbejdspartnere m.fl.
Analyse
Fase 3 Præsentation, refleksioner og konklusioner februar-marts 2019
Herunder involvering af medarbejdere og ledere
Fase 4 Implementering
april-august 2019
Implementering af prioriterede konkrete justeringer, forandringer og initiativer 
Evaluering af proces
 

Økonomiske konsekvenser
Praksiseftersynet gennemføres med interne projektledelsesressourcer og indenfor det eksisterende budget.

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 29-08-2018
Taget til efterretning.
 




97. Orientering om dialogmøder og aktiviteter 2. halvår 2018

Orientering om dialogmøder og aktiviteter 2. halvår 2018

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Børn og Skole
 
Orienteringssag

Indstilling
Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:
 
  1. orientering om efterårets dialogmøder og aktiviteter knyttet til procesplan for videreudvikling af dagtilbud og skoler tages til efterretning.
 

Beskrivelse af sagen
 
Udvalget drøftede på møde i juni rammer og indhold for efterårets dialogmøder med bestyrelser for dagtilbud og skoler.
 
Administrationen har efterfølgende udarbejdet en konkret plan for efterårets dialogmøder med forældre- og skolebestyrelser.
 
Oversigt fremgår nedenfor, og bestyrelserne er blevet inviteret til møderne. Udvalget holder i efteråret 2018 et dialogmøde med hver af de fire skolebestyrelser, et fælles dialogmøde med alle dagtilbudsbestyrelser og et dialogmøde med alle bestyrelser samlet. Udvalget har i foråret 2018 afholdt dialogmøde med hver dagtilbudsbestyrelse.
 
 
Dialogmøder
Holbæk By – Skolebestyrelse
Mandag d. 17. september 2018 kl. 18.30-20.30
Kildedam – Skolebestyrelse
Tirsdag d. 25. september 2018 kl. 19.00 – 21.00
Skovvejen – Skolebestyrelse
Tirsdag d. 2. oktober 2018 kl. 18.30 – 20.30
Katrinedal - Skolebestyrelse
Tirsdag d. 9. oktober 2018 kl. 18.30 – 20.30
Dagtilbudsbestyrelser (alle fire)
Mandag d. 29. oktober 2018 kl. 18.30 – 20.30
Alle bestyrelser (skole + dagtilbud)
Tirsdag d. 20. november 2018 kl. 18.30 – 20.30
 
Herudover fastsættes et dialogmøde med Ungdomsbyrådet i forbindelse med et af udvalgets møder i efteråret 2018.
 
Rammerne for dialogmøderne:
Efterårets dialogmøder tager afsæt i følgende temaer: 
  • Kvalificering af indsatsområder
  • Fortsat erfaringsopsamling med ny områdestruktur
  • Emner som bestyrelserne er særligt optaget af
 
Kvalificering af indsatsområder
Dialogen og det videre arbejde med kvalificering af indsatsområderne tilrettelægges ud fra en plan, hvor der sonderes mellem hvem, der er de centrale aktører og interessenter indenfor de forskellige indsatsområder.
 
Indholdsmæssigt kan forslagene til indsatsområder groft opdeles i to kategorier: en kategori der omhandler det faglige indhold i dagtilbud og skoler (sproglig understøttelse, styrkelse af læsning, matematik mm.) og en kategori der mere bredt handler om samarbejdet om dagtilbud og folkeskole samt deres rolle og placering i lokalsamfundet.
 
Hvor de faglige (pædagogiske- og undervisningsmæssige) temaer primært er velegnet til dialog mellem udvalget, bestyrelser og fagfolk, så henvender de øvrige temaer sig til en bredere kreds med deltagelse af f.eks. repræsentanter for lokalområderne og andre potentielle interessenter.
 
Desuden skal temaet om dagtilbud og folkeskolen i lokalområdet blandt andet koordineres med den proces, der er igangsæt om projektudvikling af 5 konkrete anlægsprojekter i henholdsvis Knabstrup, Stestrup, Svinninge, Tuse og Jyderup. Udvalget vil i september blive orienteret om en aktivitetsplan for denne del af processen.
 
Fortsat erfaringsopsamling med ny struktur
Udvalget har på dialogmøderne med de fire forældrebestyrelser haft en første drøftelse af erfaringerne med områdestrukturen. Men udvalget har endnu ikke haft lejlighed til at møde skolebestyrelserne, som er nyvalgte fra skoleåret 2018/19.
 
Dialogmøderne med de fire skolebestyrelser i september og oktober indeholder såvel dialog om de relevante indsatsområder samt en erfaringsopsamling på områdestrukturen.
 
I forbindelse med den kommende APV og trivselsundersøgelse for de ansatte i efteråret vil der for dagstilbuds- og skoleområdet indgå en række supplerende spørgsmål, der omhandler erfaringerne med områdestrukturen. Udvalget vil på udvalgsmødet blive præsenteret for udkast til de evalueringsspørgsmål, som vil indgå i APV og trivselsundersøgelsen.
 
Resultatet af undersøgelsen forventes klar ved udgangen af oktober, og det er planen, at dialogmødet den 20. november 2018 med alle bestyrelser benyttes til at drøfte resultatet af undersøgelsen. Formålet er at få uddybet undersøgelsens resultater med afsæt i den viden som medarbejderrepræsentanter, lederne og bestyrelsesrepræsentanterne besidder om området.
 
Administrationen planlægger endvidere drøftelser af resultatet af undersøgelsen mellem udvalget og repræsentanter for de faglige organisationer og områdelederne. Evalueringen af den ny struktur afsluttes ultimo 2018.
 

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 29-08-2018
Taget til efterretning.
 




98. Orientering om nøgletal - Læring og Trivsel

Orientering om nøgletal - Læring og Trivsel

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Børn og Skole
 
Orienteringssag

Indstilling
Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:
 
  1. orientering om status på nøgletal for børns læring og trivsel fordelt på de fire dagtilbuds- og skoleområder tages til efterretning.
 

Beskrivelse af sagen
Kommunalbestyrelsen besluttede på møde den 18. april 2018 procesplan for videreudvikling af kommunens dagtilbud og skoler. Som led i udmøntningen af planen er det forudsat, at Fagcenter for Læring og Trivsel udvikler et politisk og administrativt styringsredskab, som løbende kan vise en række indikatorer på børns læring og trivsel i kommunes fire dagtilbuds- og skoledistrikter – og som kan danne udgangspunkt for dialog mellem politisk udvalg og forældre, medarbejdere og ledelse på området. Nøgletal/indikatorer skal være med til at give et faktuelt og nuanceret billede af børns og elevers læring og trivsel i dagtilbud og skole indenfor udvalgte temaer. 
 
På udvalgets møde i juni præsenterede administrationen nøgletal i forhold til børns læring og trivsel i skolen. På dette møde vil udvalget blive præsenteret for nøgletal ud fra de sprogvurderinger, som dagtilbuddene arbejder med.
 
Det samlede materiale vil i løbet af efteråret blive udbygget – også med konkrete indikatorer til at følge op på de indsatsområder, som udvalget i dialog med skoler og dagtilbud vælger at prioritere.

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 29-08-2018
Taget til efterretning.
 




99. Orienteringer

Orienteringer

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Børn og Skole
 
Orienteringssag
 

Beskrivelse af sagen
Eventuelle orienteringer fra formanden
Eventuelle orienteringer fra medlemmerne
Eventuelle orienteringer fra direktionen
 
Forventede sager på udvalgets møde i september og oktober:
 
Mødet den 26. september 2018
 
  • Drøftelse af opfølgning på budget 2018
  • Drøftelse af kommunikationsstrategi
  • Drøftelse af mål og principper for løsningen af specialundervisningsopgaven
  • Orientering om trivselsmåling i folkeskoler og specialskoler 2018
  • Orientering om skolernes nuværende praksis ift. sundhed og forebyggelse
  • Orientering om handlingsplan ift. udvikling af udskolingen, herunder hvordan elever og lærer involveres
     
Mødet den 31. oktober 2018
 
  • Orientering om evaluering af form og indsats, som skolerne sætter i værk i forbindelse ved brug af Folkeskolelovens § 16 b (i indeværende skoleår 2017-18)
     
  • Drøftelse af forslag til mulige budgetmodeller ift. Specialundervisning
     
  • Orientering om ny lovgivning vedrørende overgang fra skole til dagtilbud

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 29-08-2018
Taget til efterretning.
 




100. Underskriftsark

Underskriftsark