UDVALG

Socialudvalget

MØDE

Referat

STED

Kanalstræde 2, mødelokale 1.11

STARTTIDSPUNKT

25-11-2019 16:00:00

SLUTTIDSPUNKT

25-11-2019 18:30:00


PUNKTER

90. Godkendelse af dagsorden til mødet den 25. november
91. Orientering om slutevaluering på Sammenhængende borgerforløb
92. Orientering om status og afslutning på praksiseftersyn af Børneindsatsen
93. Beslutning om Budgetrevision 4, 2019
94. Beslutning om partnerskabsaftale med Foreningen Medusa
95. Orientering - Prisforhandling og skarpere opfølgning på det specialiserede område
96. Orienteringer
97. Underskriftsark



90. Godkendelse af dagsorden til mødet den 25. november

Godkendelse af dagsorden til mødet den 25. november
Sagsgang og sagstype

Socialudvalget

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. dagsorden til mødet den 25. november bliver godkendt
Beslutning i Socialudvalget den 25-11-2019

For stemte 3 (Derya Tamer (A) og Christina Hvass Hansen (A) og Bente Juul Røttig (F)

Imod stemte 2 (Rasmus Brandstrup Larsen (V) og Steffen Kisselhegn (V, da dagsorden ikke lever op til aftalerne i budgetaftalen, hvor Socialudvalget skulle have godkendt udmøntningen af besparelser på 4. mio. jf. budgetaftalen. Rasmus Brandstrup Larsen (V) og Steffen Kisselhegn (V) ønsker, at der politisk skal tages stilling til, hvad der skal sendes i høring.

Administrationen udarbejder en orientering om reglerne og muligheder.



caseno19-3923_#5104840_v1_2019.11.25 tidsplan sou.pdf.pdf

Bilag

2019.11.25 Tidsplan SOU.pdf


91. Orientering om slutevaluering på Sammenhængende borgerforløb

Orientering om slutevaluering på Sammenhængende borgerforløb
Sagsgang og sagstype

Socialudvalget

Orienteringssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. orienteringen om slutevaluering på pilotprojekt, Sammenhængende borgerforløb tages til efterretning.
  2. orienteringen om fortsættelse af pilotprojekt, Sammenhængende borgerforløb tages til efterretning
Beskrivelse af sagen

Udvalget orienteres her om slutevaluering på pilotprojekt, Sammenhængende borgerforløb.

Den 1. januar 2019 igangsatte Læring og Trivsel, Børneindsatsen et pilotprojektet, Sammenhængende borgerforløb, med samarbejde for og med borgeren/familien på tværs af kerneområder. Pilotprojektet udløber med udgangen af 2019 og der er på den baggrund lavet en slutevaluering, som tager afsæt i projektets succeskriterier.

Slutevalueringen er vedhæftet i bilag og hovedpointerne fra evalueringen vil blive drøftet på udvalgets møde.

 

Oplæg til fortsættelse af pilotprojektet er vedlagt som bilag.

Økonomiske konsekvenser

Byrådet har afsat 0,5 mio. kr. til finansiering af pilotprojekt om sammenhængende borgerforløb i 2019. Beløbet går til finansiering af projektleder. Projektlederens rolle og opgaver nærmere beskrevet i projektbeskrivelsen.

Kerneområderne allokerer nødvendige ressourcer på chef, leder og medarbejderniveau. Eventuelle udgifter til kompetenceudvikling afholdes inden for den pulje, der allerede er afsat til dette formål.

Kerneområderne allokerer nødvendige ressourcer på chef-, leder- og medarbejderniveau.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Lovgrundlag – link

Fra 1. juli 2018 er en ny lov trådt i kraft, som giver mulighed for at lave en fælles plan for den samlede familie og derigennem styrke indsatsen for borgere og familier med komplekse og sammensatte problemer. Pilotprojektet skal derfor også eksperimentere med og arbejde med de nye muligheder i denne lovgivning Lov nr. 707 af 8. juni 2018, § 5 stk. 9.

Sagshistorik, henvisninger

 

 

Beslutning i Socialudvalget den 25-11-2019

Orientering taget til efterretning



caseno18-35080_#5091158_v1_oplæg til forlængelse af pilotprojekt sammenhængende borgerforløb.docx
caseno18-35080_#5092182_v1_slutevaluering pilotprojekt sammenhængende borgerforløb.docx
caseno18-35080_#5092184_v1_bilag til slutevaluering pilotprojekt sammenhængende borgerforløb.docx

Bilag

Oplæg til forlængelse af pilotprojekt sammenhængende borgerforløb
Slutevaluering Pilotprojekt Sammenhængende borgerforløb
Bilag til slutevaluering Pilotprojekt sammenhængende borgerforløb


92. Orientering om status og afslutning på praksiseftersyn af Børneindsatsen

Orientering om status og afslutning på praksiseftersyn af Børneindsatsen
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole og Socialudvalget

Orienteringssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. orienteringen om status og afslutning på praksiseftersyn af Børneindsatsen tages til efterretning
Beskrivelse af sagen

Udvalget orienteres her om status og afslutning på praksiseftersyn af Børneindsatsen.

Baggrund

I efteråret 2018 igangsatte kerneområdet Læring og Trivsel et praksiseftersyn af Børneindsatsen. Praksiseftersynet blev indledt med en række interviews med nøglepersoner fra Børneindsatsen, dagtilbud og skoler. I interviewene blev der identificeret en række områder, som er centrale for at Læring og Trivsel lykkes med samarbejdet omkring udsatte børn.

På baggrund af interviewene blev det videre arbejde med praksiseftersynet opdelt i to spor:

Spor 1: Udvikling og styrkelse af samarbejdet og opgaveløsningen internt i Børneindsatsen – med fokus på myndighed og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).

Spor 2: Styrkelse af samarbejdet mellem Børneindsatsen og skole- og dagtilbudsområdet for børn i udsatte positioner.

 

Status på spor 1: Udvikling og styrkelse af samarbejdet og opgaveløsningen internt i Børneindsatsen

Det overordnede resultat af praksiseftersynets spor 1 har været, at der er blevet skabt en samlet retning for hele Børneindsatsen. Den fælles retning er sat i tæt dialog mellem medarbejdere og ledelse, - og har blandt andet har taget udgangspunkt i Borgerrådgiverens videreformidling af, hvordan borgere oplever samarbejdet med Børneindsatsen. Et væsentligt element i den fælles retning er, at alle i Børneindsatsen arbejder for, at familien ’føler sig i gode hænder’ i samarbejdet med Børneindsatsen, og at familien hele tiden ved, hvad der skal ske.

Dette er et fokusområde for hele Børneindsatsen, og noget organisationen kommer til at arbejde med i tiden fremover, fx via systematisk dialog mellem ledelse og Borgerrådgiver.

Konkret har det udmøntet sig i følgende større udviklingstiltag i Børneindsatsen:

  • Én familie, én rådgiver

For at understøtte en helhedsorienteret og sammenhængende indsats for familien, har Børneindsatsen sat sig som mål, at én familie har én rådgiver – uanset antal børn og hvor komplekse sager, der er tale om. For at lykkes med det, er de to afdelinger i myndighed lagt sammen til én. Det sker for at sikre ensartethed i sagsbehandlingen.

Den nye organisering betyder, at videndeling bliver endnu mere vigtig. Derfor sat en proces i gang, der har fokus på at styrke og sikre den nødvendige videndeling.

 

  • Familien ’føler sig i gode hænder’

Der arbejdes med at rådgiveren i sagsbehandlingen har til opgave at sikre, at familien er orienteret om, hvad der fremadrettet sker i sagsbehandlingen.

  • I Pædagogisk Psykologisk Rådgivning arbejdes der med at gøre PPR mere proaktivt i forhold til understøttelsen af skoler og dagtilbud. Dette sker i tæt samarbejde med dagtilbud og skoler, og en stor del af dette arbejde er sket i spor 2.

 

Status på spor 2:

Allerede i de indledende interviews viste der sig behov for at revidere den nuværende model for samarbejdet mellem Børneindsatsen, dagtilbud og skoler, som er beskrevet i ’Ny organisering af samarbejdet om børns læring og trivsel’. Modellen blev udarbejdet i juni 2016 og beskriver dels den (på daværende tidspunkt) nye organisering af Læring og Trivsel med fire områder og Børneindsatsen og dels det, hvordan der skal samarbejdes om alle børns læring og trivsel.

Reviderede samarbejdsmodel

Der er nu udarbejdet en reviderede samarbejdsmodel baseret på tre principper, der er en præcisering af de principper og det værdigrundlag, som er bærende i den hidtidige samarbejdsmodel.

De tre principper for samarbejdet er:

  • Barnet og familien er en del af løsningen
  • Vi følger op på, om indsatsen virker
  • Indsatserne er prioriterede, sammenhængende og meningsgivende for barnet

Den reviderede model understøttes af en række nye og/eller opdaterede værktøjer (f.eks. beskrivelse af de forskellige mødetyper, referatskabeloner mm.) som understøtter, at de tre principper bliver omsat til praksis.

Særligt to forhold er ændret i den reviderede samarbejdsmodel:

  • Det koordinerede ansvar.

I samarbejdsmodellen fra 2016 ligger det koordinerende ansvar hos områdelederen for dagtilbud/skole. Dette har i praksis vist sig at være svært at omsætte på en ensartet og meningsgivende måde.

Koordineringen er et væsentligt element for at det flerfaglige samarbejde og samarbejdet med familien lykkes. I den reviderede samarbejdsmodel kaldes dette ansvar for ’mødeleder’. Som oftest vil det være den pædagogiske leder i det dagtilbud eller skole, hvor barnet er til hverdag, som er mødeleder, men der vil være tilfælde, hvor det giver mere mening at opgaven som mødeleder ligger hos en medarbejder i Børneindsatsen. Det skal dog altid aftales med den pædagogiske leder.

 

  • Rådgiverne ud i områderne

I samarbejdsmodellen fra 2016 fremgik det, at et antal sagsbehandlere fra Børneindsatsen skulle have fast daglig arbejdsplads lokalt i de fire dagtilbuds- og skoleområder. Praksiseftersynet har vist, at det generelt ikke længere opleves som værende et centralt element i at lykkes med samarbejdet med familien. Rådgiverne er – i lighed med stort set alle andre medarbejdergrupper i Børneindsatsen – organiseret i teams, som er koblet op på de fire områder. På den måde er ønsket om at have et tættere kendskab til hinanden søgt imødekommet. Den reviderede samarbejdsmodel understøtter dette.

Den reviderede samarbejdsmodel og de værktøjer som er tilpasset og udviklet, ligger nu på kommunens hjemmeside. Det gør det, for at sikre en åbenhed om, hvordan samarbejdet med børn og familier fungerer. Her kan alle læse om samarbejdet med familier om børn i udsatte positioner.

Nu skal den reviderede samarbejdsmodel ud og fungere i praksis i samarbejdet mellem familier, dagtilbud, skoler og Børneindsats. Områdelederne har ansvaret sammen med leder af Børneindsatsen at sikre dette. Forventningen er, at der løbende vil vise sig behov for at ændre og justere på dele af samarbejdsmodellen. Der er derfor etableret et mødeforum, hvor pædagogiske ledere, områdeledere og ledelse fra Børneindsatsen sammen kan drøfte og beslutte sådanne justeringer baseret på de tilbagemeldinger, som kommer fra praksis.

 

Fælles for begge spor i praksiseftersynet

Centralt for det udviklingsarbejde, som har været igangsat i begge spor i praksiseftersynet, har været at sikre at familien og barnet bliver inddraget fra start – som aktive medspillere både når løsninger skal findes, og indsatser skal sættes i gang.

Der har også været fokus på at sikre bedre sammenhænge i samarbejdet mellem familie og de forskellige faggrupper. Det er blandt andet sket ved at skabe enkelte og tydelige rammer for samarbejdet.

Praksiseftersynet er nu afsluttet, men fokus på at udvikle og styrke samarbejdet omkring alle børns læring og trivsel fortsætter med indbyggede mulighed for løbende praksiseftersyn.

Økonomiske konsekvenser

Praksiseftersynet er gennemført med interne projektledelsesressourcer og indenfor det eksisterende budget.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Sagshistorik, henvisninger

Socialudvalget den 25. marts 2019: Punkt 29: Orientering om status på praksiseftersyn af Børneindsatsen og samarbejdet med skoler og dagtilbud og Udvalget for Børn og Skole den 27. marts 2019: Punkt 49: Orientering om status på praksiseftersyn af Børneindsatsen og samarbejdet med skoler og dagtilbud.

Socialudvalget den 28. august 2018: Punkt 59: Orientering om praksiseftersyn i Børneindsatsen og Udvalget for Børn og Skole den 29. august 2018: Punkt 96: Orientering om praksiseftersyn i Børneindsatsen

 

Beslutning i Socialudvalget den 25-11-2019

Orientering taget til efterretning





93. Beslutning om Budgetrevision 4, 2019

Beslutning om Budgetrevision 4, 2019
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Kultur og Fritid, Udvalget for Ældre og Sundhed, Udvalget for Klima og Miljø, Udvalget for Børn og Skole, Udvalget for Uddannelse og Beskæftigelse, Socialudvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. der gives tillægsbevilling på 21,1 mio. kr. på politikområde Beskæftigelse og Uddannelse og 0,8 mio. kr. på politikområde Dagundervisning under Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse samt 18,0 mio. kr. på politikområde Voksenspecialområdet under Socialudvalget, finansieret af kassen
  2. der gives negativ tillægsbevilling til buffer til uforudsete udgifter på 19,2 mio. kr. som lægges i kassen
  3. der gives anlægsbevilling på 21 mio. kr. til Asfalt under Udvalget for Klima og Miljø som frigives og finansieres af negativ tillægsbevilling på 21 mio. kr. på drift under Udvalget for Klima og Miljø
  4. øvrige omplaceringer og tillægsbevillinger som fremgår af bilag 1 godkendes
  5. der udarbejdes handleplaner på Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse
Beskrivelse af sagen

Med budgetrevision (herefter BR) 4 forventes det at driftsbudgettet overholdes. Der forventes således et mindreforbrug på de samlede driftsudgifter på 20,3 mio.kr. i forhold til det korrigerede budget.

Sammenlignes i stedet med det oprindelige budget, er der en forventning om merforbrug på 32,0 mio.kr. heraf tegner serviceudgifterne sig for 7,8 mio. kr.

Merforbruget på serviceudgifterne har været i fokus ved såvel BR2 som BR3. Ved BR2 forventedes et merforbrug på 33,9 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget og dermed i forhold til kommunens måltal for service. Derfor besluttede Kommunalbestyrelsen tilbageholdenhed på forbrug af drift i hele organisationen. Ved BR3 var forventningen et merforbrug på 19,7 mio. kr. på serviceudgifterne – i forhold til kommunens måltal for service. For at sikre, at budgettet til serviceudgifter ikke blev overskredet, indførte Kommunalbestyrelsen derfor yderligere tilbageholdenhed i forbruget. Herudover blev der ved BR3 iværksat flytning af anlægsudgifter væk fra servicerammen mm., som samlet set betød, at det forventede merforbrug på service ville være på 14,5 mio. kr., inden den yderligere tilbageholdenhed blev iværksat. 

 

Den yderligere tilbageholdenhed har medført, at forventningen til merforbruget er nede på 7,8 mio. kr. ved BR4. Men da rammen til serviceudgifter er blevet reduceret siden BR3, er den reelle overskridelse af serviceudgifterne på 9,9 mio. kr. (beskrevet i afsnit om serviceramme nedenfor).

 

Forventninger til totaloversigtens resultat i BR4

Med BR 4 forventes resultatet af regnskabet at blive et overskud på 20,1 mio. kr.

Det svarer til et samlet mindreforbrug på 123,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget stammer fra både drift og anlæg.

I forhold til det oprindelige budget er der tale om et forventet mindreforbrug på 4,5 mio. kr. Det dækker blandt andet over et merforbrug på 32,0 mio. kr. på driften og et mindreforbrug på 36,6 mio. kr. på anlæg.

Det forventede merforbrug på 32,0 mio.kr. på driften består af forventet merforbrug på 7,8 mio. kr. på serviceudgifter og 24,2 mio. kr. på andre driftsudgifter. På serviceudgifterne er det primært under Socialudvalget, der forventes et merforbrug. På andre driftsudgifter er det forsørgelsesudgifterne, der forventes at overstige det oprindelige budget.

 

Servicerammen

Kommunalbestyrelsen behandlede den 13. marts 2019 sagen ”Beslutning om overførsel af drift og anlæg fra 2018 til 2019”. Her blev det besluttet, at der i forbindelse med budgetrevisionerne i år skal følges særskilt op på serviceudgifterne. Serviceudgifterne opgjort på udvalgsniveau fremgår af tabel 1.

Den forventede overskridelse af det oprindelige budget på 7,8 mio. kr. til serviceudgifter kan opgøres således:

Tabel 1: Serviceudgifter 2019

Mio. kr.

Oprindeligt budget 2019

Korrigeret budget 2019

Forventet regnskab 2019 BR4

Forventet afvigelse på oprindeligt budget til serviceudgifter

2019

 

A

B

C

C-A

Serviceudgift*

2.901,6

2.956,9

2.909,4

7,8

Økonomiudvalget

591,2

596,0

557,8

-33,4

Udvalget for Børn og Skole

897,3

922,3

908,7

11,5

Udvalget for Ældre og Sundhed

554,4

561,0

551,9

-2,5

Udvalget for Klima og Miljø

129,1

128,3

128,5

-0,7

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

46,4

49,1

47,5

1,1

Udvalget for Kultur og Fritid

109,9

115,6

108,0

-1,9

Socialudvalget

573,3

584,5

607,1

33,8

 

Rammen til serviceudgifter er siden BR3 blevet reduceret. Det skete i forbindelse med aftalen mellem KL og regeringen om økonomien i 2020. Udviklingen i lønudgifterne i 2019 bliver ikke lige så høj som forventet i 2018 og derfor reduceres kommunens ramme til service. Hertil kommer en række andre mindre ændringer (primært som følge af ny lovgivning) som alt i alt reducerer rammen i Holbæk Kommune med 2,1 mio. kr. Derfor er det forventede merforbrug i forhold til servicerammen på 9,9 mio. kr., mens merforbruget i forhold til det oprindelige budget er 7,8 mio. kr.

Når det er er vigtigt at overholde det oprindelige budget for service, er det på grund af sanktionslovgivningen.

Sanktionsloven har både et individuelt og kollektivt element. Hvis kommunernes samlede forbrug på serviceudgifterne således overskrides i regnskab 2019, vil kommunernes bloktilskud blive reduceret i 2020. Er man som kommune med til at overskride rammen, straffes man hårdere, end hvis man har overholdt sit budget.

Det er altså vigtigt at holde budget til serviceudgifter for at mindske en eventuel sanktion. Hertil kommer, at pejlemærket vedrørende serviceudgifter, som Kommunalbestyrelsen reviderede 19. juni 2019, fastslår, at forbruget af serviceudgifter ikke må overskride det budgetlagte forbrug.

I 2018 blev servicerammen for kommunerne under ét kun lige akkurat overholdt. 

 

Handlinger som følge af BR4

I forbindelse med budget 2020 blev det besluttet, at asfalt er en anlægsudgift og udgiften blev derfor flyttet fra drift til anlæg. Det indstilles derfor, at der i forbindelse med B4 gøres det samme for 2019. Det betyder, at der gives en anlægsbevilling på 21 mio. kr. til asfalt i 2019 og at der gives en negativ tillægsbevilling på 21 mio. kr. på politikområde Kommunale Veje og Trafik under Udvalget for Klima og Miljø.

Holbæk Kommunes ramme til serviceudgifter forventes overskredet med 9,9 mio. kr. I forbindelse med BR3 blev der gjort opmærksom på, at forbrugsprocenterne kunne indikere, at skønnene over forventet merforbrug på service lå i overkanten. De samme forbrugsprocenter pr. ultimo oktober viser stadig samme tendens og indikerer stadig, at skønnet ligger i overkanten.

Da det anbefales at flytte asfalt fra drift til anlæg i 2019, vil det medføre, at udgifterne til service vil blive reduceret med 21 mio. kr. Med baggrund i usikkerhederne i skønnene samt udviklingen i forbrugsprocenterne, så anbefales ikke yderligere handlinger.

I forbindelse med BR4 udmøntes buffer til uforudsete udgifter. Det sker ved, at bufferpuljen på 19,2 mio. kr. lægges i kassen og dermed finansierer hovedparten af bufferen den tillægsbevilling, der gives til Voksenspecialområdet på 18 mio. kr. på Socialudvalget. Merforbruget på Børnespecialområdet tillægsbevilges ikke, da merforbruget på Kikhøj og Undløse Behandlingshjem overstiger det samlede merforbrug på området.

Herudover gives tillægsbevilling på 21,1 mio. kr. til politikområde Beskæftigelse og Uddannelse og 0,8 mio. kr. på politikområde Dagundervisning under Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse. Merforbruget medfører her desuden, at det indstilles, at der iværksættes handleplaner på politikområde Beskæftigelse og Uddannelse.

Hermed anvendes bufferen til at finansiere merforbrug primært på Socialudvalget.

Bevillinger gives således, at Holbæk Kommune lever op til Budget- og Regnskabsregulativets krav jf. bilag 10.02 om, at der ved forventning om en overskridelse af driftsbevillingerne skal anmodes om en tillægsbevilling.

Forventninger til totaloversigtens resultat i BR4

Med BR 4 forventes resultatet af regnskabet at blive et overskud på 20,1 mio. kr.

Det svarer til et samlet mindreforbrug på 123,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget stammer fra både drift og anlæg, 20 mio. kr. fra drift og 100 mio. kr. fra anlæg.

I forhold til det oprindelige budget, er der tale om et forventet mindreforbrug på 4,5 mio. kr. Det dækker blandt andet over et merforbrug på 32,0 mio. kr. på driften og et mindreforbrug på 36,6 mio. kr. på anlæg.

Det forventede merforbrug på 32,0 mio.kr. på driften består af forventet merforbrug på 7,8 mio. kr. på serviceudgifter og 24,2 mio. kr. på andre driftsudgifter. På serviceudgifterne er det primært under Socialudvalget, der forventes et merforbrug. På andre driftsudgifter er det forsørgelsesudgifterne, der forventes at overstige det oprindelige budget.

 

Tabel 2: Samlet resultat

Mio. kr.

Oprindeligt budget 2019

Korrigeret budget 2019

Forventet regnskab 2019 BR4

Forventet afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab 2019 BR4

Forventet afvigelse mellem oprindeligt budget og forventet regnskab 2019 BR4

Indtægter

-4.433,8

-4.443,6

-4.447,8

-4,2

14,0

Driftsudgifter

4.148,9

4.201,2

4.180,9

-20,3

32,0

-serviceudgifter

2.901,6

2.956,9

2.909,4

-47,5

7,8

-overførsler

872,5

870,2

900,3

30,2

27,8

-andet ej service

374,7

374,2

371,1

-3,1

-3,6

Renter

25,1

25,1

18,8

-6,3

6,3

Anlæg

170,0

233,5

133,5

-100,1

36,6

Forsyning

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Finansiering

74,2

86,8

94,6

7,8

-20,3

Resultat i alt

-15,6

103,0

-20,1

-123,1

4,5

Kasseopbygning

15,6

-103,0

20,1

123,1

-4,5

 

BR4 viser et forventet mindreforbrug på 123,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det forventede mindreforbrug består af:

• Forventet mindreforbrug på driften på 20,3 mio. kr.

• Forventede merindtægter på skatter og tilskud på i alt 4,2 mio. kr.

• Forventet mindreforbrug på anlæg på 100,1 mio. kr.

• Forventet mindreforbrug på renter på 6,3 mio. kr.

• Forventet merforbrug på finansiering på 7,8 mio. kr.

 

I tabel 3 ses afvigelserne på de enkelte udvalg på driften.

 

Tabel 3: Forventet regnskab og afvigelse på driftsudgifter (udvalgsopdelt)

Mio. kr.

Oprindeligt budget 2019

Korrigeret budget 2019

Forventet regnskab 2019 BR4

Forventet afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab 2019 BR4

Forventet afvigelse mellem oprindeligt budget og forventet regnskab 2019 BR4

Driftsudgifter

4.148,9

4.201,2

4.180,9

-20,3

32,0

Økonomiudvalget

580,1

586,3

547,4

-38,9

-32,7

Udvalget for Børn og Skole

897,3

922,3

908,7

-13,6

11,5

Udvalget for Ældre og Sundhed

845,8

850,6

843,3

-7,3

-2,5

Udvalget for Klima og Miljø

129,1

128,3

128,5

0,1

-0,7

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

952,7

952,9

974,8

22,0

22,2

Udvalget for Kultur og Fritid

109,9

115,6

108,0

-7,6

-1,9

Socialudvalget

634,0

645,2

670,2

25,0

36,2

 

Hovedforklaringerne på de forventede merforbrug på udvalgsniveau er:

Udvalget for Børn og Skole:

Der forventes mindreforbrug på 13,6 mio. kr. Ved BR 3 var beløbet 11,5 mio. kr. Årsagen til det forventede mindreforbrug er dels tilbageholdenhed på Dagtilbudsområdet, som forventes at beløbe sig til 7,5 mio. kr., dels forventet mindreforbrug på Skoleområdet på 6,7 mio.kr. og dels et merforbrug på 0,6 mio. kr. på Sundhed for Børn og Unge. På skoleområdet er det forventede mindreforbrug stadig sammensat af forventet merforbrug på de enkelte skoler, som opvejes af handleplaner på skoleområdets fællesområde.

 

Udvalget for Ældre og Sundhed:

Der forventes et mindreforbrug på 7,3 mio. kr. Ved BR3 var beløbet 1,7 mio. kr. Årsagen er primært et forventet mindreforbrug på hjemmeplejen – både myndighed og udfører. I modsat retning trækker hjælpemidler, hvor der er forventning om merforbrug.

 

Socialudvalget:

Der forventes et merforbrug på 25,0 mio. kr., hvilket er 0,8 mio. kr. mere end forventningen ved BR 3. Årsagen til det forventede merforbrug ligger både på Børnespecialområdet og Voksenspecialområdet. På Børnespecialområdet er årsagen primært forventede merudgifter til opholdssteder, samt forventet merforbrug på henholdsvis Kikhøj samt Undløse Skole og Behandlingshjem. På Voksenspecialområdet er årsagen primært botilbud, både de længerevarende ophold, dem til personer med særlige sociale problemer, botilbudslignende tilbud og midlertidigt ophold.

 

Udvalget for Kultur og Fritid:

Der forventes et mindreforbrug på 7,6 mio. kr., stort set svarende til forventningerne ved BR3. Det forventede mindreforbrug skyldes primært udvist tilbageholdenhed i forbruget og at en række puljemidler først forventes udbetalt i 2020.

 

Udvalget for Klima og Miljø:

Der forventes et merforbrug på 0,1 mio. kr., hvorimod der ved BR3 var et forventet mindreforbrug på 1,8 mio. kr. Ændringen skyldes yderligere omkostninger til beredskabet, flere opgaver på vejområdet samt en manglende indtægt fra staten vedr. affald. Den var tidligere forventet udbetalt ultimo 2019.

 

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

Der forventes et merforbrug på 22 mio. kr., hvilket er en stigning på 7,4 mio. kr. i forhold til BR 3. Det forventede merforbrug er sammensat af forventning om merforbrug på især førtidspension og sygedagpenge samt uddannelseshjælp, ledighedsydelse og kontanthjælp. Der forventes mindreforbrug på A-dagpenge, integrationsydelse, ressourceforløb til personer under 30 år og revalidering. Det er især førtidspension og sygedagpenge, der sprænger budgettet.

 

Stigningen på 7,4 mio. kr. siden BR3 skyldes dels, at mindreforbruget på A-dagpenge nu ikke ser ud til at blive så højt som tidligere forventet, og dels bristede forventninger om at få udgifterne til sygedagpenge ned på det budgetlagte niveau.

 

Økonomiudvalget:

Der forventes et mindreforbrug på 38,9 mio. kr. Det forventede mindreforbrug er dermed øget med 3,0 mio. kr. i forhold til BR3. Hovedårsagen til det forventede mindreforbrug skal findes i forventet mindreforbrug på generelle reserver. Det vil sige bufferpuljen og Puljen til udvikling af lokalområderne. Derudover er der forventninger om mindreforbrug på administrationen blandt andet som følge af tilbageholdenhed og forventning om mindreforbrug på ejendomme – som primært stammer fra udfordringer med at ansætte medarbejdere på nogle områder.

Forklaringerne på udvalgsniveau er uddybet i udvalgsnotaterne vedlagt denne dagsorden.

 

Anlæg

På anlæg forventes et mindreforbrug på 100,1 mio. kr. Det største mindreforbrug skyldes en lang opstartsfase på opførelse af daginstitutioner og udgifterne forventes her først at falde i 2020. Herudover er der flere andre projekter, der forventes igangsat senere end tidligere planlagt. Det drejer sig blandt andet om renovering af bygninger, bygning af klubhuse og kunstgræsbaner og renovering af Holbæk Havn. Herudover er der et mindreforbrug på Sportsbyen på 5,3 mio. kr.

Der er endnu ikke frigivet beløb vedrørende grunde og bygninger solgt i 2019. Der kan læses nærmere herom i bilag 3, hvori der også indgår en oversigt over køb og salg.

Der skal gøres opmærksom på at konsekvenser af omplacering fra drift til anlæg på Økonomiudvalgets område – Pulje til Lokaludvikling - som bevilget i Kommunalbestyrelsen den 13. november 2019 ikke er medtaget i BR 4.

 

Indtægter

På indtægtssiden forventes samlet set en merindtægt på 4,2 mio. kr.

Der forventes merindtægter på tilskud og udligning på 3,4 mio. kr. Dette dækker over forventede merindtægter på 5,8 mio. kr. blandt andet som følge af tilførte DUT-midler ,men forventede mindreindtægter på beskæftigelsestilskud på 2,4 mio. kr. som følge af midtvejsreguleringen heraf. Der ønskes tillægsbevillinger for beløbene, hvilet matcher økonomistyringsprincip nr. 3

På skatter forventes merindtægter på 0,8 mio. kr. Primært som følge af øgede indtægter på dækningsafgift, mens indtægterne på grundskyld er lidt lavere end forventet.

 

Renter

Der forventes et samlet mindreforbrug på renter på 6,3 mio. kr. Mindreudgiften skyldes det lave renteniveau samt udskudt låneoptagelse. Der forventes låneoptaget i 1. kvartal 2020.

 

Finansiering

Der forventes et merforbrug på 7,8 mio. kr. på området. Dette skyldes forventet merforbrug på finansforskydninger på 11,8 mio. kr. Som følge af Skats fraflytning fra Jernbanegade har Holbæk Kommune mistet retten til deponeringsfritagelse ved at bo i lejede lokaler på Kanalstræde 2. Holbæk Kommune skal derfor deponere 45 mio. kr. for at bo i lejede lokaler. Da Holbæk Kommune har ikke anvendte lånedispensationer på 30 mio. kr. og 1 mio. kr. af beløbet frigives i år, skal der deponeres 14 mio. kr., hvilket giver et merforbrug. Deponeringen er indregnet i likviditeten for budget 2020, som lå til grund for vedtagelsen af budget 2020.

Der forventes dog mindreforbrug på 2,2 mio. kr. vedrørende lån til betaling af ejendomsskatter. På afdrag på lån forventes et mindreforbrug på 4,0 mio. kr.

Likviditet

 

Likviditetsprognosen er opdateret på baggrund af regnskab 2018 og en forudsætning om, at budget 2019 overholdes. Der er ikke ændret ved grundforudsætningerne for likviditetsprognosen. I den opdaterede prognose forudsættes blandt andet:

  • at der på driften overføres samme beløb til 2020, som blev overført til 2019.

 

  • at der på anlæg overføres 23 mio. kr. mindre til 2020 end det, der blev overført til 2019, svarende til en overførsel på 47 mio. kr.

 

  • at der modtages 10 mio. kr. ekstra i tilskud, som følge af overgangsordning vedrørende udligningstab

 

  • at der frigives deponeringer på 43 mio. kr. fra salg af jord og fast ejendom i tidligere år

 

  • at betalinger på løn, varekøb, betalinger til andre kommuner mv. falder på samme tidspunkt på året, som de plejer

 

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser af budgetrevisionen.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der er ingen direkte miljø og klimamæssige konsekvenser af budgetrevisionen.

Beslutning i Socialudvalget den 25-11-2019

Indstilles godkendt for så vidt angår udvalgets område.



caseno19-1330_#5104699_v1_bilag 1 - omplaceringer.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104762_v1_bilag 2 - samlet oversigt.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104701_v1_bilag 3 - indtægter, renter, anlæg, finansiering.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104702_v1_bilag 4 - økonomiudvalget - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104703_v1_bilag 5 - udvalget for børn og skole - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104704_v1_bilag 6 - udvalget for beskæftigelse og uddannelse - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104705_v1_bilag 7 - udvalget for ældre og sundhed - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104706_v1_bilag 8 - udvalget for klima og miljø - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104696_v1_bilag 9 - udvalget for kultur og fritid - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104697_v1_bilag 10 - socialudvalget - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5104698_v1_bilag 11 - samlet opgørelse implementering af budget 2019 til br4.pdf.pdf

Bilag

Bilag 1 - Omplaceringer.pdf
Bilag 2 - Samlet oversigt.pdf
Bilag 3 - Indtægter, renter, anlæg, finansiering.pdf
Bilag 4 - Økonomiudvalget - drift.pdf
Bilag 5 - Udvalget for Børn og Skole - drift.pdf
Bilag 6 - Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse - drift.pdf
Bilag 7 - Udvalget for Ældre og Sundhed - drift.pdf
Bilag 8 - Udvalget for Klima og Miljø - drift.pdf
Bilag 9 - Udvalget for Kultur og fritid - drift.pdf
Bilag 10 - Socialudvalget - drift.pdf
Bilag 11 - Samlet opgørelse implementering af budget 2019 til BR4.pdf


94. Beslutning om partnerskabsaftale med Foreningen Medusa

Beslutning om partnerskabsaftale med Foreningen Medusa
Sagsgang og sagstype

Socialudvalget
Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

 

  1. partnerskabsaftalen mellem Holbæk Kommune og Foreningen Medusa ikke forlænges.
Alternativ indstilling

Administrationen indstiller, at:

 

  1. der indgås en ny partnerskabsaftalen mellem Holbæk Kommune og Foreningen Medusa for en 3-årig periode.
  2. støttebeløbet reduceres til 50.000 kr. årligt.
  3. partnerskabsaftalen finansieres via §18 puljen.
Beskrivelse af sagen

Foreningen Medusa (fremover blot kaldet Medusa) har i perioderne 2014-2016 og 2017-2019 haft en partnerskabsaftale, hvor Holbæk Kommune økonomisk har støttet foreningens arbejde med voldsramte kvinder og deres børn. Denne udløber ved årets udgang, og Medusa ønsker den forlænget. Holbæk Kommune har allerede tilbud til målgruppen i henhold til gældende lovgivning. Derfor ønsker administrationen en politisk beslutning om en eventuel forlængelse af aftalen.

 

Baggrund

Medusa har siden deres opstart i 2010 arbejdet med at forebygge og afhjælpe vold mod kvinder. Det er et gratis og anonymt tilbud, som primært drives af frivillige. Målgruppen er kvinder, der er – eller har været – udsat for partnervold samt deres børn. Tilbuddet benyttes primært af kvinder fra Holbæk og Odsherred Kommune.

Partnerskabsaftalen er et kan-tilbud. Kommunen har med den seneste aftale støttet Medusa med 420.000 kr. over en 3-årig periode svarende til 140.000 kr. årligt. I 2018 havde Medusa følgende henvendelser:

 

Henvendelser i alt 67
Aftalte rådgivninger 48
Gennemsnitligt antal
rådgivninger pr. måned 4 


Ansøgning fra Medusa

I bilag 1 ses ansøgningen om partnerskabsaftale fra Medusa. Den adskiller sig fra den nuværende aftale på to punkter:

  • Medusa ønsker en aftale gældende for en 5-årig periode i stedet for de nuværende 3 år.
  • Medusa ønsker at udbygge samarbejdet med Holbæk Kommune om at etablere et lokalt beredskab til håndtering og forebyggelse af vold i familien.

Medusa ønsker at fastholde støttebeløbet på 140.000 kr. årligt. Af budgettet i bilag 2 ses det, at midlerne primært skal bruges til aflønning af en fuldtidsansat koordinator. Odsherred Kommune yder et tilskud på 120.000 kr. årligt til samme formål, og restbeløbet samt foreningens øvrige udgifter søges dækket af tilskud fra diverse puljer og fonde.

Administrationens indstilling til Medusas ansøgning

Administrationen indstiller, at partnerskabsaftalen med Medusa ikke forlænges. Der er tale om et kan-tilbud, og på baggrund af det forholdsvis lave antal henvendelser og rådgivninger er det vanskeligt at vurdere, hvad Medusas tilbud bidrager med, som ikke allerede dækkes af eksisterende kommunale skal-tilbud.

Hvis partnerskabsaftalen ikke forlænges, har Medusa mulighed for at søge om tilskud i andre af kommunens puljer på lige vilkår med andre foreninger – dog ydes der i disse ikke tilskud til fast aflønning af personale.

Foreningen Medusa har sammen med ansøgningen vedlagt følgende bilag:

  • Budget for 2020
  • Statusrapport for 2017
  • Statusrapport for 2018
  • Statistik over henvendelser i 2018
  • Statistik over henvendelser i 2019
  • Overblik over relationen mellem Foreningen Medusa og Krisecenter Medusa
Beskrivelse af alternativ indstilling

Indstilling om reduceret støttebeløb
Foreningen Medusa yder et frivilligdrevet supplement til de kommunale skal-tilbud, og kommunens støtte er med til at sikre et stabilt økonomisk grundlag for det frivillige arbejde. De seneste år er der imidlertid blevet reduceret på mange af de kommunale tilbud. Derfor indstiller administrationen, at støttebeløbet til Medusa ligeledes reduceres – til 50.000 kr. årligt. Til gengæld lægger vi med den nye aftale op til en forenkling af partnerskabsaftalens mål og gensidige forpligtelser.

Det er administrationens vurdering, at der i det nuværende budget ikke er ressourcer til et udbygget samarbejde med Medusa omkring et lokalt beredskab til håndtering af vold i familien.

Indstilling om 3-årig partnerskabsaftale
Medusa ønsker at søge om forlængelse af partnerskabsaftalen for en 5-årig periode. Det har hidtil ikke været normal praksis at indgå aftaler udover 3 års varighed. Dette sikrer en løbende politisk behandling og prioritering, ligesom der ikke indgås aftaler udover de budgetmæssige overslagsår. Administrationen anbefaler derfor at fortsætte med en 3-årig aftale.

Indstilling om finansiering via §18 puljen
Den nuværende partnerskabsaftale er finansieret ud fra følgende model:

§18 puljen    50.000 kr.
Kerneområdet Aktiv Hele Livet  30.000 kr.
Kerneområdet Læring og Trivsel  30.000 kr.
Kerneområdet Alle Kan Bidrage  30.000 kr.
I alt   140.000 kr.

Det er administrationens vurdering, at der i det eksisterende budget ikke er ressourcer til at støtte et kan-tilbud som Medusa. Derfor indstiller administrationen, at partnerskabsaftalen kun finansieres af midler fra §18 puljen – puljen til understøttelse af frivilligt arbejde for socialt udsatte.

Økonomiske konsekvenser

Økonomiske konsekvenser ved hovedindstillingen
Om beslutningen på sigt kan medføre øgede udgifter for Holbæk Kommune til andre indsatser for voldsramte kvinder og deres børn er en mulighed – men det er vanskeligt at vurdere.

 

Økonomiske konsekvenser ved den alternative indstilling
Hvis udvalget beslutter at følge den alternative indstilling, vil det få økonomiske konsekvenser for §18 puljen, som årligt vil blive reduceret med 50.000 kr. Der findes allerede to andre partnerskabsaftaler, som finansieres af denne pulje, og derudover finansieres kommunens tilskud til brugerrådene ved De Aktive Centre også herfra. Så det vil reducere den samlede pulje med:

Kirkens Korshær  185.000 kr. årligt
TUBA      75.000 kr. årligt
Driftsmidler til brugerrådene 320.000 kr. årligt
Medusa      50.000 kr. årligt
I alt   630.000 kr. årligt

I 2020 forventes §18 puljen samlet at indeholde 1.896.000 kr. Restbeløbet efter ovenstående udbetalinger vil således være 1.266.000 kr.

Ved ansøgningsfristens udløb den 1. november var der modtaget ansøgninger for samlet 1.738.000 kr. til aktiviteter og projekter i 2020. Desuden er der en endnu en ansøgningsrunde til samme budgetår den 1. maj.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der er ingen miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Sagshistorik, henvisninger

Udvalget ”Aktiv Hele Livet – Sundhed og Omsorg” d. 20. marts 2017: pkt. 18 – Beslutning om mulig partnerskabsaftale med Medusa

Beslutning i Socialudvalget den 25-11-2019

Udvalget beslutter, at der årligt afsættes 140.000 kr. til en partnerskabsaftale, der løber i 3 år. Partnerskabsaftalen finansieres årligt med 50.000 kr. fra §18 midlerne. Socialområdet skal yderligere årligt finde finansiering for 90.000 kr. indenfor udvalgets område. Denne finansiering besluttes og godkendes med udmøntning af budgetaftalen på Socialudvalgets udvalgsmøde i januar 2020.



caseno17-10585_#5083654_v1_ansøgning om partnerskabsaftale fra foreningen medusa.pdf
caseno17-10585_#5083662_v1_budget for foreningen medusas ambulante tilbud 2020.pdf
caseno17-10585_#5083667_v1_statusrapport for medusa 2017.pdf
caseno17-10585_#5083685_v1_statusrapport for foreningen medusa 2018.pdf
caseno17-10585_#5083691_v1_statistik over henvendelser i medusa i 2018.pdf
caseno17-10585_#5083694_v1_statistik over henvendelser til medusa i 2019.pdf
caseno17-10585_#5083688_v1_overblik over relationen mellem foreningen medusa og krisecenter medusa.pdf

Bilag

Ansøgning om partnerskabsaftale fra Foreningen Medusa
Budget for Foreningen Medusas ambulante tilbud 2020
Statusrapport for Medusa 2017
Statusrapport for Foreningen Medusa 2018
Statistik over henvendelser i Medusa i 2018
Statistik over henvendelser til Medusa i 2019
Overblik over relationen mellem Foreningen Medusa og Krisecenter Medusa


95. Orientering - Prisforhandling og skarpere opfølgning på det specialiserede område

Orientering - Prisforhandling og skarpere opfølgning på det specialiserede område
Sagsgang og sagstype

Socialudvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

 

Orienteringssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. udvalget tager orienteringen til efterretning
Beskrivelse af sagen

Med udgangspunkt i budgetaftalen for 2020-2023 besluttede Kommunalbestyrelsen, at der på specialområdet skal fokuseres på, at øge priseffektiviteten.

Øget prisforhandling og skarpere opfølgning i sociale sager skal bidrage med 4 mio. kr. udover de ca. 9,5 mio. kr. relateret til prisforhandling og skarpere opfølgning, som allerede var indarbejdet i forbindelse med arbejdet med Budget 2020-23. Det skærpede fokus på prisforhandling og opfølgning medfører at følgende elementer prioriteres fremadrettet:

-         Konsekvent brug af obligatoriske kontraktskabeloner for alle kerneområder, som har sager indenfor Lov om social service. Der kan kun afviges i helt særlige tilfælde fra kontraktbetingelserne, og kun i sager, hvor borgerens støttebehov ikke kan matches af leverandørens indsats og målgruppebeskrivelse på Tilbudsportalen.

 

-         Ledere og forhandlingskonsulenter har et konstant fokus på forhandlingsmuligheder og der følges løbende op på effekterne af forhandlingerne.

 

-         Nye foranstaltninger skal altid bevilges af et visitationsudvalg mens alle eksisterende foranstaltninger skal re-visiteres, når det er muligt jævnfør lovgivningen. Det er en administrativ omfattende opgave, som vil medføre yderligere arbejde for sagsbehandlerne. Ligeledes vil det i flere tilfælde også være udover hvad loven foreskriver. Det giver dog mulighed for hurtig ændring eller nedsættelse af foranstaltningen, hvis borgeren enten ikke profiterer af indsatsen eller har opnået et mindre støttebehov.

 

-         Der er konstant fokus på borgerens udvikling og trivsel, så hvis en ønskede progression ikke sker over rimelig tid (som afhænger af borgerens udfordringer), så findes der en anden leverandør.

 

-         Såfremt det, på baggrund af statusudtalelser/møder med borger og ekstern leverandør, vurderes at borgeren har gennemgået en positiv udvikling, genforhandles sagen med henblik på at opnå en prisreduktion. Vil leverandøren ikke indgå i genforhandlingen, tages der stilling til, om der er grundlag for at flytte borgeren til mindre omfattende tilbud – naturligvis med blik for borgerens fortsatte positive udvikling.

 

-         I de tilfælde hvor en ekstern leverandør er omfattet af Rammeaftalen mellem Region Sjælland og Region Sjællands kommuner, anvendes rammeaftalens standardkontrakter.

Sagshistorik, henvisninger

Kommunalbestyrelsen d. 5. november 2019: Sag 259, Beslutning om budget 2020-2023 – 2.behandling af budgettet.

 

Beslutning i Socialudvalget den 25-11-2019

Orientering taget til efterretning





96. Orienteringer

Orienteringer
Sagsgang og sagstype

Socialudvalget

Orienteringssag

Beskrivelse af sagen

Eventuelle orienteringer fra formanden

Eventuelle orienteringer fra medlemmerne

Eventuelle orienteringer fra direktionen

Møde den 6. januar

  • Status på forhandlinger og opfølgning på kontrakter på børnespecialområdet
  • Kvalitetsstandarder
  • Orientering om analyse af specialinstitutioner
  • Udmøntning af budget 2020-2023

Mødet den 3. februar

Mødet den 2. marts





97. Underskriftsark

Underskriftsark