UDVALG

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

MØDE

Referat

STED

Mødelokale 1.11

STARTTIDSPUNKT

30-04-2019 16:00:00

SLUTTIDSPUNKT

30-04-2019 18:30:00


PUNKTER

39. Godkendelse af dagsorden til mødet den 30. april
40. Orientering om budget 2019 - april
41. Beslutning om Budgetrevision 2 2019
42. Drøftelse af budget 2020-2023
43. Drøftelse af Elevtjenesten
44. Beslutning om røgfri skole og forbud mod energidrik på 10.klassecenteret
45. Drøftelse af Holbæk Kommunes mentorindsats
46. Orientering om bevilling af midler fra EU’s Socialfond
47. Orientering om status på beskæftigelsesindsatsen i Vangkvarteret
48. Beslutning om trin to i beskæftigelsesindsats i Vangkvarteret
49. Orientering om borgerrådgiverens beretning 2018
50. Orientering om opfølgning på borgerrådgiverens årsberetninger for 2018 og 2017
51. Orienteringer til møde den 30. april 2019
52. Underskriftsark



39. Godkendelse af dagsorden til mødet den 30. april

Godkendelse af dagsorden til mødet den 30. april

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse


Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. dagsordenen til mødet i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 30. april 2019 godkendes.

Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 30-04-2019

Godkendt





40. Orientering om budget 2019 - april

Orientering om budget 2019 - april

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

Orientering


Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. orienteringen om udgiftsdriverne i budget 2019 drøftes.

Beskrivelse af sagen

På hvert møde i de stående udvalg præsenteres udvalget for udgiftsdrivere for hvert af udvalgets politikområder.

Udgiftsdriverne giver overblik og indblik i centrale dele af udvalgets økonomi, og gør det overskueligt for udvalgene at følge den økonomiske udvikling på væsentlige dele af hvert politikområde.

Udgiftsdriverne er koblet til budgetforudsætningerne og kan derfor understøtte såvel budgetrevisioner i indeværende år som drøftelser af budgettet for 2020-2023. 

Udgiftsdriverne er udvalgt, så de enten repræsenterer store andele af budgettet eller svært styrbare områder. I begge tilfælde kan det ved budgetoverskridelser medføre et stort merforbrug.

De væsentligste kommentarer til udgiftsdriverne er:

  • Antallet af borgeresygedagpenge er fortsat højere end budgetlagt
  • Stigningen i antallet af førtidspensionister er lavere end forventet
  • I årets begyndelse er der store ledighedsydelse og fleksjobydelse
    • Baggrunden for udgiften til ledighedsydelse skyldes tilbagebetaling af for høj refusion fra tidligere år
    • Baggrunden for udgifterne på fleksjob kan henføres til den såkaldte gamle fleksjobsordning, hvor virksomheder skal hjemtage refusion. Der kan derfor være store forskellig i, hvornår disse hjemtages fra år til år.

 

 

 

 


Økonomiske konsekvenser

Der er ikke økonomiske konsekvenser ud over det vedtagne budget


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 30-04-2019

Drøftet.



caseno19-5264_#4913598_v1_udgiftsdrivere - buu udgiftsdrivere 2019 feb..pdf

Bilag

Udgiftsdrivere - BUU udgiftsdrivere 2019 feb.


41. Beslutning om Budgetrevision 2 2019

Beslutning om Budgetrevision 2 2019

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Kultur og Fritid, Udvalget for Ældre og Sundhed, Udvalget for Klima og Miljø, Udvalget for Børn og Skole, Udvalget for Uddannelse og Beskæftigelse, Socialudvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

 

Beslutningssag


Indstilling

Administrationen indstiller, at:

 

  1. de i bilag 1 anbefalede omplaceringer godkendes
  2. der gives negativ tillægsbevilling på 9,8 mio. kr. til tilskud og udligning som styrker kassebeholdningen
  3. handleplaner fremlagt i sagsfremstillingen godkendes
  4. der udvises tilbageholdenhed i forbruget på daginstitutionsområdet, pulje til lokal udvikling og ældreområdet

Alternativ indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. de i bilag 1 anbefalede omplaceringer godkendes
  2. der gives negativ tillægsbevilling på 9,8 mio. kr. til tilskud og udligning som styrker kassebeholdningen
  3. handleplaner fremlagt i sagsfremstillingen godkendes
  4. der udvises tilbageholdenhed i forbruget på alle kommunens udgiftsområder

Beskrivelse af sagen

Med budgetrevision 2 forventes umiddelbart et underskud på hele regnskabet på 42,4 mio. kr. Det svarer til et merforbrug på 58 mio.kr. set i forhold til det oprindelige budget (budget vedtaget i Kommunalbestyrelsen i oktober 2018). I det følgende fokuseres alene på merforbruget ift. oprindeligt budget og ikke korrigeret budget. Det skyldes, at BR2 viser en risiko for, at de oprindeligt budgetterede serviceudgifter bliver overskredet.

Ser man alene på driften, er der et forventet merforbrug på 42,5 mio. kr. Heraf udgør serviceudgifterne 33,9 mio. kr. Det er primært på Socialudvalget, der forventes et merforbrug i forhold til serviceudgifterne. Der forventes også merforbrug på Udvalget for Børn og Skole, hvilket modsvares af et forventet mindreforbrug på Økonomiudvalget.

Servicerammen

I overførselssagen blev det besluttet, at der i forbindelse med budgetrevisionerne i år vil blive fulgt særskilt op på serviceudgifterne – også på udvalgsniveau, jf. nedenfor i tabel 1. Af overførselssagen fremgår ligeledes, at der er behov for en skærpet styring på serviceudgifterne dels fordi bufferen til uforudsete udgifter allerede i forbindelse med overførselssagen blev forudsat anvendt, dels fordi der på driften forudsættes overført et lige så stort beløb til 2020, som blev overført ind i 2019.

Den forventede overskridelse opgøres således:

Tabel 1: Serviceramme 2019

Mio. kr.

Oprindeligt budget 2019

 

Korrigeret budget 2019

Forventet regnskab 2019 BR2

Forventet afvigelse på serviceramme 2019

 

A

B

C

C-A

Serviceudgifter i alt

2.901,6

2.959,8

2.935,5

33,9

Økonomiudvalget

591,2

612,2

575,2

-16,0

Udvalget for Børn og Skole

897,3

913,9

913,9

16,6

Udvalget for Ældre og Sundhed

554,4

563,4

560,1

5,7

Udvalget for Klima og Miljø

129,1

128,5

127,8

-1,3

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

46,4

46,4

45,9

-0,5

Udvalget for Kultur og Fritid

109,9

115,8

111,1

1,2

Socialudvalget

573,3

579,6

601,5

28,3

 

En overskridelse af kommunernes samlede serviceramme i regnskab 2019 betyder, at kommunernes bloktilskud reduceres. Sanktionen er både kollektiv og individuel. Hvis Holbæk Kommune overskrider vores serviceramme i 2019 - svarende til de oprindeligt budgetterede serviceudgifter - bliver kommunen reduceret i bloktilskuddet, hvis kommunerne under et overskrider servicerammen. I 2018 blev servicerammen for kommunerne under et kun lige akkurat overholdt. 

 

På baggrund af risikoen for en overskridelse af serviceudgifterne i 2019 samt hensynet til at overholde kommunens økonomiske styringsprincipper er det administrations anbefaling, at der ved budgetrevision 2 træffes de fornødne beslutninger til fortsat at sikre en sund økonomisk udvikling i Holbæk Kommune. Spørgsmålet er imidlertid hvordan, i hvilket omfang og i hvilket tempo.

 

Det er stadig tidligt på året, og kommunerne, herunder Holbæk Kommune, har en tendens til at skønne et relativt højt forbrug ved budgetopfølgningen på baggrund af marts tal. Sidste år pegede BR2 på et forventet forbrug på driften 4.132 mio.kr., mens det faktiske forbrug blev 4.004 mio.kr.

 

Dette underbygges af, at det faktiske forbrug med udgangen af marts måned, viser at Holbæk Kommune har brugt 0,63%-point mindre end det beløb, man skulle forvente – givet størrelsen af det korrigerede budget for 2019 og givet at forbruget i 2019 fordeler sig på samme måde over året, som det gjorde i de seneste 3 år.

 

Lønudgifterne, som udgør omkring halvdelen af kommunens samlede driftsudgifter, er ved udgangen af marts måned på niveau med sidste års lønudgifter, hvilket ligeledes taler for, at det samlede forbrugsestimat er for højt. Omvendt er halvdelen af udgifterne ikke bundet i løn, og hvis priserne stiger, eller der kommer flere borgere i et tilbud, i forhold til forventningen ved vedtaget budget, så peger det på stigende udgifter.

 

BR 2 viser således samlet set en risiko for overskridelse af serviceudgifterne. Dette bør kommunen reagere på, men det bør være afbalanceret over for usikkerheden i skønnene således, at der ikke økonomistyringsmæssigt reageres for hårdt, hvis forbruget ultimo året rent faktisk viser sig at blive lavere end skønnet ved BR 2.

 

På den baggrund anbefales det, at der besluttes handleplaner på Socialudvalget og Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse og at der i udvises tilbageholdenhed i forbruget på nedenstående områder indtil efter sommerferien, hvor skønnet over forbruget i BR 3 bygger på 6-7 måneders viden om udviklingen.

 

Handleplaner

I henhold til styringsprincip 11 skal et forventet merforbrug ledsages af en handleplan, så budgettet ikke overskrides. Her er der dog tale om merforbrug i forhold til det korrigerede budget (inkl. overførte midler fra 2018). Administrationen vedlægger derfor handleplaner på Socialudvalget til politisk godkendelse.

 

De udarbejdede handleplaner medfører, at merforbruget på Socialudvalget og på servicerammen reduceres med 2,0 mio. kr. Dette betyder stadig et merforbrug på Socialudvalget på 21,7 mio. kr. og en overskridelse af servicerammen på 31,9 mio. kr.

Dette understreger blot vigtigheden af, at der (for nuværende) udvises tilbageholdenhed.

 

 

Forbrugstilbageholdenhed

De områder, hvor der bør udvises tilbageholdenhed, er:

 

  • Daginstitutionsområdet
  • Puljen til Lokal Udvikling
  • Ældreområdet

 

Når det er disse tre områder, administrationen anbefaler forbrugstilbageholdenhed indtil estimaterne over forbruget i 2019 bliver mere solide, skyldes det, at daginstitutionsområdet, Puljen til Lokal Udvikling og ældreområdet alle har fået overført midler, som reelt forøger deres forbrugsmuligheder i 2019.

 

Med forbrugstilbageholdenhed menes, at der holdes tilbage med forbrug på bl.a. puljer og overførte midler. Det vil sige, at udgifter der ikke forringer serviceniveauet afventer, at der er mindre usikkerhed om det samlede forbrug. Herefter tages der beslutning om den videre fremfærd. Forbrugstilbageholdenhed vil endvidere understøtte, at der overføres det samme beløb på driften ind i 2020, som der blev overført ind i 2019

 

I den alternative indstilling anbefales en generel tilbageholdenhed på alle kommunens udgiftsområder. Forskellen mellem hovedindstillingen og den alternative indstilling er således, hvorvidt alle udgiftsområder skal udvise tilbageholdenhed, eller det alene er på områder, som med budgettet reelt har fået forøget forbrugsmulighederne. Dermed er det også en beslutning om, hvor bredt forbrugstilbageholdenheden skal slå igennem på organisationen eller om den skal være målrettet nogle færre udgiftsområder.

 

Det forventede resultat for 2019 i forhold til korrigeret budget

Der styres generelt på det korrigerede budget. Det er også på baggrund af forventninger til merforbrug i forhold til det korrigerede budget, at der iværksættes handleplaner. I tabel 2 ses resultatet i forhold til såvel korrigeret som oprindeligt budget.

Tabel 2: Samlet resultat

Mio. kr.

Oprindeligt budget 2019

Korrigeret budget 2019

Forventet regnskab 2019 BR2

Forventet afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab 2019BR2

Forventet afvigelse mellem oprindeligt budget og forventet regnskab 2019BR2

Indtægter

-4.433,8

-4.433,8

-4.441,2

-7,4

-7,4

Driftsudgifter

4.148,9

4.204,3

4.191,4

-12,9

42,5

-serviceudgifter

2.901,6

2.959,8

2.935,5

-24,3

33,9

-overførsler

872,5

871,6

889,9

18,3

17,4

-andet ej service

374,7

372,9

366,0

-7,0

-8,8

Renter

25,1

25,1

25,1

0,0

0,0

Anlæg

170,0

240,0

192,9

-47,1

22,9

Forsyning

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Finansiering

74,2

74,2

74,2

0,0

0,0

Resultat i alt

-15,6

109,8

42,4

-67,4

58,0

Kasseopbygning

15,6

-109,8

-42,4

67,4

-58,0

 

Budgetrevision 2 viser et forventet mindreforbrug på 67,4 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget består af:

 

  • Mindreforbrug på driften på 12,9 mio. kr.
  • Merindtægter på skatter og tilskud på i alt 7,4 mio. kr.
  • Mindreforbrug på anlæg på 47,1 mio. kr.

 

I tabel 3 ses afvigelserne på de enkelte udvalg på driften.

Tabel 3: Forventet regnskab og afvigelse på driftsudgifter (udvalgsopdelt)

Mio. kr.

Oprindeligt budget 2019

Korrigeret budget 2019

Forventet regnskab 2019 BR2

Forventet afvigelse korrigeret budget 2019 BR2

Forventet afvigelse oprindeligt budget 2019 BR2

Driftsudgifter

4.148,9

4.204,3

4.191,4

-12,9

42,5

Økonomiudvalget

580,1

601,1

564,0

-37,1

-16,0

Udvalget for Børn og Skole

897,3

913,9

913,9

0,0

16,6

Udvalget for Ældre og Sundhed

845,8

853,0

851,5

-1,5

5,7

Udvalget for Klima og Miljø

129,1

128,5

127,8

-0,6

-1,3

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

952,7

951,8

959,0

7,2

6,3

Udvalget for Kultur og Fritid

109,9

115,8

111,1

-4,7

1,2

Socialudvalget

634,0

640,3

664,0

23,7

30,0

 

Hovedforklaringerne på de forventede merforbrug på udvalgsniveau er:

 

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

Der forventes et merforbrug på 7,2 mio. kr. på området. Der forventes merforbrug på førtidspension, uddannelseshjælp, sygedagpenge, kontanthjælp og ledighedsydelse. Der forventes mindreforbrug på A-dagpenge, integration, løntilskud og beskæftigelsesordninger. Hovedårsagen til det forventede merforbrug skal findes i en forsøgsordning med staten, der medfører en udgift på 5,5 mio. kr. i år. Finansieringen af forsøget kommer først i 2020. Administrationen arbejder med handleplaner til udvalget.

 

Udvalget for Børn og Skole:

Der forventes balance i budgettet på området. Hvis omplaceringerne i budgetrevisionen godkendes, forventes et mindreforbrug på området på 4,5 mio. kr. Dette dækker over et forventet mindreforbrug på Folkeskoler og Dagtilbud og et forventet merforbrug på Sundhed for Børn og Unge. Tandplejen har indgået en aftale med en privat virksomhed om retning af tænder. Dette forventes at give merforbrug i år. For området som helhed forventes anvendt 12,1 mio. kr. af de overførte midler fra 2018.

 

Udvalget for Ældre og Sundhed:

Der forventes et mindreforbrug på 1,5 mio. kr. Det stammer fra ældreområdet, hvor der blandt andet forventes mindreforbrug på botilbud for personer over 67 år. På Sundhedsområdet forventes merforbrug på Kommunal Medfinansiering. Dette skyldes, at staten i år har valgt at afregne området med udgangspunkt i det oprindelige budget og ikke aktiviteten på området. Hvis der lige som tidligere år var blevet afregnet i forhold til aktiviteten kunne Holbæk Kommune se frem til et mindreforbrug på området. Da budgettet i forbindelse med BR1 blev reduceret med 1,8 mio. kr. forventes nu et merforbrug på det beløb. Herudover forventes der også merforbrug på øvrige sundhedsudgifter.

 

Socialudvalget:

Der forventes et merforbrug på 23,7 mio. kr. Det skyldes primært Voksenspecialområdet, som forventer et merforbrug på 22,7 mio. kr. Merforbruget skyldes primært botilbud, men der forventes også merforbrug på ungdomsuddannelser for unge med særlige behov. Herudover forventes merforbrug på boligydelse og boligsikring. Børnespecialområdet forventer et merforbrug på 1 mio. kr.

 

Udvalget for Kultur og Fritid:

Der forventes et mindreforbrug på 4,7 mio. kr. Det skyldes primært, at en række puljemidler først forventes udbetalt i 2020.

 

Udvalget for Klima og Miljø:

Der forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr.

 

For de stående udvalg tilsammen forventes et merforbrug i forhold til korrigeret budget på 24,1 mio. kr. som dækkes af buffer til uforudsete udgifter samt yderligere mindreforbrug under Økonomiudvalget.

 

Økonomiudvalget:

Samlet set forventes et mindreforbrug på 37,1 mio. kr. Det skyldes blandt andet, at buffer til uforudsete udgifter anvendes til at dække forventede merforbrug på de stående udvalg. Ifølge kommunens 2. styringsprincip skal hensynet til kommunens samlede økonomi altid gå forud for andre økonomiske hensyn og tiltag, herunder politiske omstillinger. Herudover forventes et mindreforbrug på en række puljer (herunder barselspulje og pulje til udvikling af lokalområder) samt mindreforbrug på boliger til flygtninge.

 

Forklaringerne på udvalgsniveau er uddybet i udvalgsnotaterne vedlagt denne dagsorden.

 

Anlæg

På anlæg forventes et mindreforbrug på 47,1 mio. kr. Det største mindreforbrug skyldes en lang opstartsfase på opførelse af daginstitutioner og udgifterne forventes her først at falde i 2020. Herudover er der flere andre projekter, der forventes igangsat lidt senere end tidligere planlagt. Der er endnu ikke frigivet beløb vedrørende grunde og bygninger solgt i 2019

 

Indtægter

På indtægtssiden er der samlet set et en merindtægt på 7,4 mio. kr. Det skyldes merindtægter på udligningen på 9,8 mio. kr. Indtægten skyldes en overgangsordning for kommuner med udligningstab på 10 mio. kr. fratrukket en mindreindtægt på 0,2 mio. kr. vedrørende en sanktion for, at kommunerne under et satte skatten op i 2019. De 9,8 mio. kr. indstilles som negativ tillægsbevilling til styrkelse af kassebeholdningen. Udover de 9,8 mio. kr. forventes en mindreindtægt på midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet samt en mindreindtægt på ejendomsskat og dækningsafgift på i alt 2,4 mio. kr.

 

Budget 2020

Der blev i januar fremlagt en sag vedrørende budgetramme for 2020 for Kommunalbestyrelsen. Her blev der gjort opmærksom på, at der er pres på servicerammen også for 2020. Merforbruget i 2019 på primært Socialudvalget øger presset på servicerammen i budget 2020. Og hvis udgifterne på området ikke kan reduceres, skal der findes kompenserende reduktioner på de øvrige udgiftsområder.

 

Likviditet

Likviditetsprognosen er opdateret på baggrund af regnskab 2018 og en forudsætning om, at budget 2019 overholdes. Der er ikke ændret ved grundforudsætningerne for likviditetsprognosen. I den opdaterede prognose forudsættes blandt andet:

  • at der på driften overføres samme beløb til 2020, som blev overført til 2019.
  • at der på anlæg overføres 23 mio. kr. mindre til 2020 end det, der blev overført til 2019, svarende til en overførsel på 47 mio. kr.
  • at der modtages 10 mio. kr. ekstra i tilskud, som følge af overgangsordning vedrørende udligningstab
  • at der frigives deponeringer på 43 mio. kr. fra salg af jord og fast ejendom i tidligere år
  • at betalinger på løn, varekøb, betalinger til andre kommuner mv. falder på samme tidspunkt på året, som de plejer

Økonomiske konsekvenser

Sagsfremstillingen giver ikke anledning til økonomiske konsekvenser.


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 30-04-2019

Den alternative indstilling anbefales tiltrådt for så vidt angår endnu ikke disponerede midler. For stemmer A, V, Ø og L. I afstår fra at stemme.



caseno19-1330_#4912886_v1_bilag 1 - omplaceringer.pdf.pdf
caseno19-1330_#4912889_v1_bilag 2 - samlet oversigt.pdf.pdf
caseno19-1330_#4912893_v1_bilag 3 - økonomiudvalget indtægter, renter, anlæg, finansiering.pdf.pdf
caseno19-1330_#4912901_v1_bilag 4 - økonomiudvalget - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#4912902_v1_bilag 5 - udvalget for børn og skole - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#4912903_v1_bilag 6 - udvalget for beskæftigelse og uddannelse - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#4912876_v1_bilag 7 - udvalget for ældre og sundhed - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#4912879_v1_bilag 8 - udvalget for klima og miljø - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#4912880_v1_bilag 9 - udvalget for kultur og fritid - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#4912882_v1_bilag 10 - socialudvalget - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#4912883_v1_bilag 11 - samlet opgørelse implementering af budget 2019 til br2.pdf.pdf
caseno19-1330_#4912884_v1_bilag 12 - handleplaner socialudvalget.pdf.pdf

Bilag

Bilag 1 - Omplaceringer.pdf
Bilag 2 - Samlet oversigt.pdf
Bilag 3 - Økonomiudvalget Indtægter, renter, anlæg, finansiering.pdf
Bilag 4 - Økonomiudvalget - drift.pdf
Bilag 5 - Udvalget for Børn og Skole - drift.pdf
Bilag 6 - Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse - drift.pdf
Bilag 7 - Udvalget for Ældre og Sundhed - drift.pdf
Bilag 8 - Udvalget for Klima og Miljø - drift.pdf
Bilag 9 - Udvalget for Kultur og fritid - drift.pdf
Bilag 10 - Socialudvalget - drift.pdf
Bilag 11 - Samlet opgørelse implementering af budget 2019 til BR2.pdf
Bilag 12 - handleplaner Socialudvalget.pdf


42. Drøftelse af budget 2020-2023

Drøftelse af budget 2020-2023

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

Drøftelse


Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. udvalget drøfter forudsætninger for udarbejdelse af deres forslag til budget 2020-2023

Beskrivelse af sagen

Udvalget præsenteres for nyt om forudsætningerne for den kommende budgetdannelse. Det vil eksempelvis være forventede mer- eller mindreforbrug, som får betydning for budgettet, ny lovgivning, politiske beslutninger med betydning for budgettet, eller en bestemt udvikling af priser på udvalgets områder.

 

Udvalget skal være færdige med deres bidrag til budget 2020-2023 på mødet i maj. Herefter indarbejder administrationen udvalgets budgetforslag i økonomisystemet, og budgetbemærkningerne udarbejdes til fremlæggelse på budgetcamp og 1. behandling.


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 30-04-2019

Drøftet.



caseno18-48967_#4918593_v2_drøftelse af budgetproces og budget 2020 - 2023. april.pdf
caseno18-48967_#4918579_v2_akbi - kort analyse af trædestensarbejdsmarkedet.pptx.pdf
caseno18-48967_#4918607_v2_analyse af ungeledighed.pdf

Bilag

Drøftelse af budgetproces og budget 2020 - 2023. april
AKBI - kort analyse af trædestensarbejdsmarkedet.pptx
Analyse af ungeledighed


43. Drøftelse af Elevtjenesten

Drøftelse af Elevtjenesten

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

Drøftelsessag


Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. prioritering af ressourcerne anvendt på elevtjenesten på ungdomsuddannelserne i Holbæk drøftes

Beskrivelse af sagen

Resumé

Elevtjenesten har til formål af forebygge unges frafald fra ungdomsuddannelserne. Ressourcer til Elevtjenesten kommer fra Ungeindsatsen, som primært arbejder med unge, der står uden tilknytning til uddannelse og job. Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse skal drøfte, hvordan ressourcerne fremover skal prioriteres mellem den forebyggende og den indgribende indsats.

Om Elevtjenesten

Elevtjenesten, som så dagens lys den 4. september 2017, blev skabt som en konsekvens af ønsket om et nært samarbejde mellem ungdomsuddannelser og kommune - men også som et middel i en forebyggende kommunal indsats tæt på den unge. En indsats, der kan medvirke til den unges fastholdelse i uddannelsen samt et ’godt ungeliv’.

Formålet for elevtjenesten er en tæt, tilgængelig, synlig og håndholdt støtte til de unge, som har brug for det.

Elevtjenesten er en indsats, hvor en stor del af de nuværende hjælpeforanstaltninger i ungdomsuddannelserne og i kommunen bliver koordineret som en fremskudt enhed på det enkelte uddannelsessted. De eksisterende ressourcer er på den måde mere synlige og umiddelbart tilgængelige for de unge på ungdomsuddannelserne.

Elevtjenesten består af medarbejdere fra ungdomsuddannelserne og fra Holbæk Kommune, der i samarbejde understøtter den enkelte unges skolegang og hele liv. Fra ungdomsuddannelserne kommer studievejledere, mentorer, elevcoach, kostvejleder og faglige vejledere. Holbæk Kommune bidrager med ungeguider, sundhedsplejerske, ungebehandlere, SSP-konsulenter, UU-vejledere.

Elevtjenesten er et anonymt tilbud. Viser det sig, at der er behov for længere sagsbehandling, oprettes en egentlig sag i samråd med eleven og (hvis under 18 år) elevens forældre.

Medarbejderne fra ungdomsuddannelserne udgør den lokale krumtap på den enkelte uddannelse, og den lokale studievejleder har, typisk sammen med den kommunale ungeguide, den koordinerende rolle.

Der er i april 2019 elevtjeneste på følgende uddannelser: Stenhus Gymnasium, Nordvestsjællands HF og VUC, EUC-Nordvestsjælland (Slotshavens Gymnasium og EUD-uddannelserne på Absalonsvej) og SOSU-skolen (ZBC).

Målgruppen for elevtjenesten er alle unge indskrevet på disse uddannelser. I alt ca. 4000 unge. Der har på det første 1½ år været omkring 700 henvendelser til elevtjenesten.

Der er et tæt samarbejde mellem uddannelsernes medarbejdere og de kommunale medarbejdere. De unge oplever at komme ind ad en åben dør, hvor den voksne, som de møder, umiddelbart kan hjælpe med råd og vejledning eller kan guide dem hen til den rette medarbejder med den rette kompetence.

Positiv udvikling i frafaldsprocenterne

Ser man på frafaldstallene, er der tale om en højere grad af fastholdelse på uddannelserne siden elevtjenestens etablering. Det er vanskeligt at sige, hvor stor en del af den positive udvikling, der skyldes elevtjenesten– men der er blandt uddannelserne enighed om, at elevtjenesten har en betydning. Et par tal kan underbygge dette:

  • På EUC-Absalonsvej var der tidligere tale om ca. 30 % frafald, hvor det nu er ca. 10 % samlet set på grundforløbet i det år elevtjenesten har eksisteret
  • På Slotshavens Gymnasium var frafaldet i perioden august – december 2018 på 17 elever (2,4 %), mod 22 elever (3,92 %) i samme periode 2017
  • På Stenhus Gymnasium er frafaldet mindre end forventet (16 elever). Det findes ikke en præcis opgørelse ift. tidligere år

Henvendelserne registreres i et anonymt henvendelsesskema.

Henvendelserne handler blandt andet om: Bolig, hjemlige forhold (skilsmisse, druk i familien, syge forældre, konflikter mm), angst, kost og spiseforstyrrelser, søvn, misbrug - særligt hash, småkriminalitet/grupper der truer, fodlænke, følen sig forkert/uden for, hjælp til økonomi, særligt fokus på grupper i forbindelse med episoder i byen, hjælp til at søge anden uddannelse, forebyggelse af tyverier, klasse-/gruppe-oplæg bl.a. om eksamensangst etc.

Uddannelsesinstitutionerne udtrykker stor glæde ved samarbejdet med de kommunale medarbejdere, da det kan have en afgørende betydning for en ung, at der er tale om en hurtig og tilgængelig indsats. Meldingen fra uddannelserne er, at mange sager tages i opløbet.

Kommunale ressourcer i Elevtjenesten

Elevtjenesten har været i gang i 1½ år og er blevet en etableret del af de fem uddannelsessteder. Medarbejderne fra Holbæk Kommune er typisk på uddannelsesstederne mellem 2 og 4 timer om ugen. Ungeguiden, som også er en kommunal medarbejder, er en gennemgående person med flere timer: mellem 6 og 20 timer om ugen afhængig af skolens størrelse og behov. Tilstedeværelsen af de kommunale medarbejdere er fleksibel og skrues op og ned, i takt med at behovene på den enkelte skole ændrer sig.

Der er ikke tilført ekstra ressourcer ved etableringen af elevtjenesten. Det betyder, at det har været nødvendigt at rokere om på nogle af de eksisterende ressourcer i Uddannelse til Alle Unge. Det er således flyttet ressourcer fra foranstaltninger til unge hen til elevtjenesten, som har et mere forebyggende sigte. Det drejer sig i særlig grad om ungeguidernes arbejde, der udgør 1,4 årsværk af den tid, der lægges i elevtjenesten.

Nedenfor er en oversigt over de effektive årsværk (renset for møder, ferie mv.), der anvendes til arbejdet med de unge.

Gruppen ”Uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp” omfatter de unge, der står uden for uddannelse og beskæftigelse og som har brug for ekstra vejledning og støtte til at påbegynde uddannelse eller komme i job.

”Elevtjenesten” omfatter de unge, der allerede er i gang med en uddannelse, men som har behov for vejledning og støtte for at gennemføre uddannelsen.

 

Område

Antal årsværk

Antal henvendelser siden elevtjenestens åbning

Uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp

 

2,7

 

Ca. 650

 

Elevtjenesten

Timerne kommer fra:

  • Uddannelse til Alle Unge
  • Aktiv hele Livet
  • Læring og Trivsel

2,6

 

1,9

0,5

0,2

Ca. 700

 

 

Det gælder for de fleste i gruppen af ”Uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp”, at forløbene er af længere varighed. For denne gruppe vil det ofte være nødvendigt med flere samtaler med sagsbehandler, før der er fundet en vej til uddannelse eller job.

Det er muligt at have flere samtaler i elevtjenesten, men for hovedparten af de unge gælder det, at en eller to kortere samtaler kan være med til at den unge kommer på sporet igen.

 

Drøftelse

Vi står i en situation, hvor elevtjenesten er en forebyggende succes for unge i uddannelse men samtidig trækker meget på de medarbejderressourcer, der skal lave egentlig og mere indgribende sagsbehandling for de unge, der står udenfor uddannelse og arbejdsmarked. Samtidig åbner FGU-institutionen om få måneder. Også her vil der være elever, der har brug for en elevtjeneste.

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse skal derfor drøfte, hvordan ressourcerne fremadrettet bør prioriteres. Drøftelsen kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål:

  • Skal kommunen trække sig ud af samarbejdet med ungdomsuddannelserne og nedlægge Elevtjenesten og i stedet koncentrere indsatsen omkring unge, der står uden tilknytning til uddannelse og job?
  • Skal kommunen trække sig fra nogle uddannelser og fokusere indsatsen på andre?
  • Skal Elevtjenesten fortsætte uændret – og fra august også etablere elevtjeneste på FGU – med den konsekvens at ressourcerne smøres tyndere ud og går fra andre indsatser?
  • Skal der findes flere ressourcer til opretholdelse og udvidelse af elevtjenesten? I givet fald, hvor kan disse ressourcer tages fra?
  • Andre opmærksomhedspunkter?

 

 

 

 

 

 

 


Økonomiske konsekvenser

Elevtjenesten anvender allerede eksisterende personaleressourcer i Uddannelse til Alle Unge. Der er således ingen ekstra omkostninger forbundet med etableringen af elevtjenesten, men en omprioritering af de eksisterende ressourcer. Elevtjenesten udgør en forebyggende indsats for unge i uddannelse, mens Ungeindsatsens arbejde koncentrerer sig om indsatsen for unge uden tilknytning til uddannelse og job.

Lokaleindretning og lignende påhviler den enkelte ungdomsuddannelse.


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Sagshistorik, henvisninger

Udvalget "Uddannelse og Job" den 30. august 2018

Orientering om elevtjenesten


Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 30-04-2019

Drøftet.





44. Beslutning om røgfri skole og forbud mod energidrik på 10.klassecenteret

Beslutning om røgfri skole og forbud mod energidrik på 10.klassecenteret

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

Beslutningssag


Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. der indføres røgfri skoletid på Holbæk Kommunes 10. klassecenter fra starten af skoleåret 2019/20
  2. der indføres forbud mod energidrik på Holbæk Kommunes 10. klassecenter fra starten af skoleåret 2019/20

Beskrivelse af sagen

Baggrund

Første udviklingsområde i Holbæk Kommunes sundhedspolitik hedder Sunde rammer. Holbæk Kommune vil styrke borgernes gode vaner ved at tænke sundhed ind i omgivelserne. To af målene lyder:

  • Det skal være nemt for borgerne at vælge den sunde kost
  • Der skal være bedre muligheder for, at børn og unge kan færdes i røgfri miljøer, så rygestart forebygges.

På kommunalbestyrelsesmødet den 24. oktober 2018 blev det besluttet, at kommunen indgår i partnerskabet Røgfri Fremtid med bl.a. Kræftens Bekæmpelse.

Udvalget for Børn og Skole har den 30. januar 2019 besluttet røgfri skoletid og forbud mod energidrik på Holbæk Kommunes folkeskoler fra starten af skoleåret 2019/20. Beslutningen er truffet efter en høringsrunde i skolebestyrelserne ved de fire folkeskoler samt Børnespecialcenteret.

Fagcenter for Læring og Trivsel har til understøttelse af indsatserne udviklet:

  • En pakke indeholdende nyeste viden om rygning og røgfri skoletid med værktøjer og gode råd
  • En skabelon for mad- og måltidspolitik, som kan anvendes i forhold til spørgsmålet om energidrik.

Holbæk 10. klassecenter er en del af UngHolbæk og hører til i kerneområdet Uddannelse til Alle Unge. Beslutningen i Udvalget for Børn og Skole gælder derfor ikke for 10. klassecenteret men skal besluttes i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

Forslaget om røgfri skoletid og forbud mod energidrik på 10. klassecenteret er drøftet i bestyrelsen ved UngHolbæk den 11. marts 2019. Bestyrelsen har en række kommentarer, som fremgår nedenfor. Da forslaget således allerede er drøftet i bestyrelsen for UngHolbæk skal det ikke sendes i egentlig høring.

Fakta om rygning

Ifølge Forebyggelsespakken for Tobak og Sundhedsprofilen 2017 for Region Sjælland er rygning den vigtigste årsag til for tidlig død samt tab af raske og gode leveår, og risikoen øges jo yngre man er, når man begynder at ryge. Næsten hver femte 15-årige og hver tredje 16-25-årige dansker ryger dagligt eller en gang i mellem. 
Antallet af unge rygere i Region Sjælland faldt fra 2010-2013, men er fra 2013-2017 stagneret. Og det til trods for, at vi ved fra Sundhedsprofilen, at flertallet af de unge rygere faktisk ønsker at stoppe.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse spiller kommunen en vigtig rolle i forhold til at forebygge at børn og unge begynder at ryge ved at prioritere en systematisk tobaksforebyggende indsats over for børn og unge.

Røgfri skoletid betyder, at der ikke må ryges i skoletiden - hverken på eller udenfor skolens matrikel. Holbæk har siden 2015 haft røgfri arbejdstid og kan med røgfri skoletid fremme en røgfri kultur på både kommunens arbejdspladser og skoler.
 

Fakta om energidrik
Fødevarestyrelsen fraråder børn at drikke energidrik pga. det høje indhold af koffein. Børn (og helt unge), der drikker energidrikke, får let alt for meget koffein, hvilket kan føre til søvnbesvær, hjertebanken, nervøsitet og angst. Et højt indtag af energidrik kan altså have negativ indvirkning på læring og trivsel men også på den fysiske sundhed bl.a. på grund af det ofte høje sukkerindhold. De fleste børn, der drikker energidrik, ser det som læskedrik og drikker det, fordi de synes det smager godt. De er ikke bevidste om de potentielle bivirkninger.
Også når det gælder energidrikke, har den forebyggende indsats en stor betydning.

Det har betydning, hvordan der arbejdes med forebyggende indsatser på den enkelte skole. Jo flere vinkler en given problematik angribes fra, jo større effekt.

 

Kommentarer fra bestyrelsen ved UngHolbæk, 11. marts 2019
Bestyrelsen kan tilslutte sig, at røgfri skoletid og forbud mod energidrik træder i kraft på 10. klassecenteret pr 1/8 2019. På trods af den korte tidsfrist kan man være klar, da der i forvejen er aftalt opstramning af rygeregler fra næste skoleår.

Bestyrelsen er optaget af, at arbejdet foregår i samarbejde med både folkeskoler og eksterne aktører, og forventer således, at de indsatser og samarbejder, der indgås på folkeskoleområdet også kommer til at omfatte 10 klassecentret.  

Bestyrelsen er desuden optaget af, hvordan et sådant forbud kan håndhæves. Det væsentligste mål for den unge i 10. klasse er, at den unge bliver klar til at gå videre i uddannelse. Bestyrelsen understreger derfor, at håndhævelsen er en pædagogisk opgave, som skal løses med en kombination af tydelige regler, rammesætning, dialog og oplysning. Det vil altid være dialogen med den unge og dennes forældre, der er den væsentlige tilgang. Dialogen indledes hvert år ved indskrivnings- og opstartsmøder.

Bestyrelsen opfordrer til, at man laver en samlet udmelding til de handlende i byen om at bakke op ved at fjerne energidrik, cigaretter og andre tobaksvarer fra udstillingshylderne. Samtidig vil skolen tage initiativ til dialog med de lokale butikker, som der er erfaring for, at eleverne benytter i pauser og før skoletid.

Bestyrelsen ved UngHolbæk gør opmærksom på, at matriklen på Gl. Ringstedvej ikke kan blive røgfri, da der er mange rygende fritidsbrugere i løbet af en skoledag. Der er derfor også brug for en dialog med disse brugere om at udvise hensyn.


Økonomiske konsekvenser

Der vurderes ikke at være nogen økonomiske konsekvenser


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være nogen miljø- og klimamæssige konsekvenser


Øvrige konsekvenser

Der vurderes ikke at være øvrige konsekvenser


Sagshistorik, henvisninger

Kommunalbestyrelsen den 24. oktober 2018

Beslutning om partnerskab om røgfri fremtid

Udvalget for Børn og Skole den 31. oktober 2018

Beslutning om høring af røgfriskoletid og forbud mod energidrik

Udvalget for Børn og Skole den 30. januar 2019

Beslutning om røgfri skole og forbud mod energidrik


Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 30-04-2019

Godkendt.



caseno19-14366_#4889478_v1_faktaark om rygning.pdf.pdf
caseno19-14366_#4889470_v1_faktaark om energidrik.pdf.pdf

Bilag

Faktaark om rygning.pdf
Faktaark om energidrik.pdf


45. Drøftelse af Holbæk Kommunes mentorindsats

Drøftelse af Holbæk Kommunes mentorindsats

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

Drøftelsessag


Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. udvalget drøfter analysen af mentorindsatsen
  2. udvalget drøfter handlepunkter i forlængelse af analysen og STARS fokusrevision om mentorstøtte.

Beskrivelse af sagen

Kerneområderne Uddannelse til Alle Unge (UAUN) og Alle Kan Bidrage (AKBI) fremlægger en fælles analyse af mentorindsatsen og handlepunkter til drøftelse. Baggrunden for analysen er dels spørgsmål fra politisk niveau til mentorindsatsen, dels tilrettelæggelse af indsatsen i forlængelse af ny lovgivning og en landsdækkende undersøgelse af mentorindsatsen.

Et kommunalbestyrelsesmedlem stillede i november 2018 en række spørgsmål til administrationen om Holbæk Kommunes mentorordning. Spørgsmålene blev besvaret for så vidt angår

  • typer af mentorydelser i henhold til lovgivningen
  • budget for anvendelse af mentorer
  • praksis vedrørende tilsyn og opfølgning
  • forventninger i forhold til den fremtidige anvendelse af mentorer i forlængelse af ny lovgivning

Notatet er vedlagt denne sag som bilag. Hvis udvalget ønsker det, vil administrationen kunne levere yderligere analyser af mentorindsatsen. Analyserne vil fx kunne omhandle kontrol af mentorindsatsen eller borgernes tilfredshed med mentorindsatsen. Begge analyser vil dog kræve betydelige administrative ressourcer.

Foruden spørgsmålene fra kommunalbestyrelsesmedlemmet vil beskæftigelsesindsatsen blive omfattet af ny lovgivning pr januar 2020. Dette vil også påvirke kommunernes brug af mentor. Endelig offentliggjorde Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) i marts 2019 resultaterne af en undersøgelse, den såkaldte Fokusrevision om kommunernes forvaltning af mentorstøtte.

Lovændringer, fokusrevision samt spørgsmål fra politisk niveau har samlet set givet anledning til, at UAUN og AKBI har analyseret de seneste års mentorforbrug og taget skridt til at sikre mere effektiv styring af mentorindsatsen inden for de nye lovgivningsrammer. Analysen præsenteres i hovedtræk nedenfor og vil blive præsenteret mere uddybende på udvalgsmødet.
 

Mentorordningen i uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen

Mentorstøtte er i henhold til Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kap. 9 b. et redskab i beskæftigelsesindsatsen. Mentor kan bevilges til personer med henblik på at fremme, at de kan opnå eller fastholde aktiviteter, tilbud, ordinær uddannelse, ansættelse i fleksjob eller ordinær ansættelse. Redskabet er målrettet aktivitetsparate borgere i kontanthjælpssystemet og borgere i ressourceforløb.

Mentorforløb leveres fra forskellige aktører, som kan være kommunale eller eksterne.

AKBI og UAUN har desuden samarbejde med aktørerne HKI og AOF om forløb for aktivitetsparate borgere. Her vil mentorfunktionen alt andet lige være indeholdt i den indsats, som HKI og AOF kommer til at yde for at hjælpe den enkelte i job. Det vil være godt 400 personer, der typisk har været i målgruppen for at modtage mentorstøtte, som fremover vil få det via tilbuddet.

Endelig er der en del ansatte på virksomheder, hvor borgerne er i praktik, der agerer som mentorer på arbejdspladsen for borgeren.


Hovedtal om mentorindsatsen

  • Brug af mentorer er stigende over tid fra 215 forløb i 2014 til 760 forløb i 2018
  • Godt 40 pct. af alle mentorforløb bevilges til personer under 30 år. Det skal
  • sammenholdes med, at antallet af personer under 30 år udgør 14 pct.

af det samlede antal ydelsesmodtagere.

  • Et mentorforløb koster gennemsnitligt godt 750 kr. pr uge svarende til ca. 2 timer.
  • Lige knapt 16 pct. af borgerne, der var tildelt mentor ultimo 2018, modtager ikke en offentlig ydelse i april 2019. Hvad gælder unge under 30 er 25 pct. af gruppen i dag uden ydelse. Dette tal giver en indikation af effekten af den indsats, borgeren har modtaget, altså om borgeren er kommet i job eller uddannelse. Effekten kan dog også skyldes andre forhold end tildeling af mentorstøtte.

 

Lovgivningen fremadrettet

Den kommende regelforenkling på beskæftigelsesområdet (pr. 1.1. 2020) vil også få betydning for mentorindsatsen, herunder:

  • Mentorstøtte vil ikke længere være et ret-og-pligttilbud for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Dette gælder ikke unge på uddannelseshjælp, som fortsat vil have krav på ret-og pligtmentor, hvis de ikke er i anden aktivitet
  • Statsrefusionen til mentorstøtte er bortfaldet med Erhvervspakken for alle grupper bortset fra modtagere af ressourceforløbsydelse. Det betyder, at det vil blive dobbelt så dyrt at anvende mentor.

 

Handlepunkter i forlængelse af fokusrevisionen

Fokusrevisionen fra STAR er gennemført i alle landets 98 kommuner i løbet af efteråret 2018. I nogle kommuner har STAR gennemgået sager, mens andre – herunder Holbæk Kommune - kun har besvaret få spørgsmål. Kommunernes revisorer har undersøgt, om kommunerne har gode skriftlige arbejdsgange, administrative procedurer og tilsynsrutiner. STAR vil også fremadrettet følge op på, om kommunerne følger procedurer og retningslinjer. STAR har i forlængelse af analysen udarbejdet en række anbefalinger, som dækker forretningsgange, tilsyn og kontrol, faglig opfølgning og dokumentation samt kontering og afregning af udgifter.

UAUN og AKBI vurderer, at kerneområderne i vid udstrækning lever op til STARS anbefalinger, når det gælder nedskrevne arbejdsgange for bevilling af mentor samt brugen af disse. Fx har alle jobkonsulenter i AKBI gennemført kursus i bevilling af mentor.

Hvad gælder opfølgning og kontrol, kan indsatsen med fordel sættes mere i system. Det skal blandt andet ske ved, at kerneområderne:

  • Har tættere styringsdialog med interne og eksterne aktører
  • Altid sikrer, at aktørerne har tydelige målsætninger og rammer for mentorforløb
  • Udtager sager til stikprøvekontrol af mentorforløb
  • Sikrer, at jobkonsulenten sammen med borgeren følger tættere op på udbyttet af det enkelte mentorforløb og om forløbet når de mål, der er sat.
  • Sikrer tæt opfølgning hvad angår afviklede timer og fakturering.

 

Drøftelse af mentorindsatsen

Med udgangspunkt i ovenstående drøfter udvalget mentorindsatsen i de to kerneområder. Drøftelsen kan fx tage udgangspunkt i:

  • Udviklingen i hovedtallene for mentorindsatsen og effekten heraf
  • Kerneområdernes fremadrettede handlepunkter
  • Ønsker udvalget yderligere analyser af mentorindsatsen?

Økonomiske konsekvenser

Det er vurderingen, at der særligt i AKBI vil ske en tilpasning i købet af mentorer. Det skyldes dels refusionsomlægningen, dels samarbejdet med HKI og AOF om at bistå aktivitetsparate ledige med at komme i job og uddannelse. De økonomiske konsekvenser er allerede indregnet i budget 2019.


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være miljø- og klimamæssige konsekvenser af sagen.


Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 30-04-2019

Drøftet. Udvalget får forelagt en status på anvendelsen af mentorer i efteråret.



caseno19-15816_#4905114_v1_notat om mentorindsatsen - november 2018.pdf
caseno19-15816_#4918677_v1_kort analyse af mentorforbruget..pdf

Bilag

Notat om mentorindsatsen - november 2018
Kort analyse af mentorforbruget.


46. Orientering om bevilling af midler fra EU’s Socialfond

Orientering om bevilling af midler fra EU’s Socialfond

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

Orienteringssag


Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. orientering om bevilling af midler fra EU's Socialfond til at få unge med psykisk sårbarhed i uddannelse og tættere på arbejdsmarkedet tages til efterretning

Beskrivelse af sagen

EU's Socialfond udbyder en pulje til at få udsatte unge i Region Sjælland tættere på arbejdsmarkedet for blandt andet at foregribe mangel på arbejdskraft i regionen. Uddannelse til Alle Unge har søgt midler til projektet ’Mod til Uddannelse’, der skal støtte unge, hvis psykiske sårbarhed forhindrer dem i at gennemføre en ungdomsuddannelse. EU's Socialfond har den 29. marts 2019 bevilliget ca. 7,86 mio. til et treårigt projekt, hvor 81 psykisk sårbare unge skal gennemføre et uddannelsesforberedende forløb, der skal klæde dem på til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i job.

Målgruppen for projektet er unge mellem 18 og 30 år, der i en periode på mellem 3 måneder og 3 år ikke har været i uddannelse eller arbejde. Målgruppen strækker sig fra aktivitetsparate unge med mellemsvære udfordringer til uddannelsesparate unge, hvis primære udfordringer er deres psykiske sårbarhed. De unge vurderes at kunne komme i uddannelse eller job, hvis de lærer at håndtere deres psykiske sårbarhed og andre udfordringer som f.eks. forældres eller eget misbrug, belastet social opvækst eller diagnoser.

De unge skal som udgangspunkt deltage 9-15 måneder i projektet, der indeholder psykologsamtaler, mentorforløb, social færdighedstræning og udvikling af faglige kompetencer samt afprøvning på uddannelser eller i praktik. Der er tale om håndholdte forløb, og den enkelte bliver kun i projektet, så længe han eller hun har behov for det.

Der screenes 120 unge til projektet. Det forventes, at 96 unge begynder på forløbet og at 81 gennemfører. Det er endemålet, at 55 unge kommer videre i ordinær ungdomsuddannelse eller på Forberedende Grunduddannelse (FGU), mens 15 kommer i praktikforløb, mesterlære eller anden beskæftigelse. Optages de unge på FGU, er det med henblik på så vidt muligt senere at blive optaget på ordinær ungdomsuddannelse.

Til at varetage projektets opgaver vil der blive ansat en psykolog, en projektleder, 2 ansatte med funktion som både mentorer, undervisere og virksomhedskonsulenter samt en administrativ medarbejder. Der skal desuden anvendes et mindre beløb på revision og egnede undervisningslokaler. Rekrutteringen er i gang, og de første unge forventes optaget pr. 1. juni 2019, og projektet forventes afsluttet ultimo maj 2022.

 


Økonomiske konsekvenser

EU's Socialfond bevilliger 7.860.160 kr. til projektet. Uddannelse til Alle Unge bidrager med en deltagerfinansiering på 5.240.106,64 kr. Dette beløb vil dog blive dækket af de offentlige ydelser, som de unge modtager i f.eks. uddannelseshjælp, og vil derfor ikke have nogen budgetmæssige konsekvenser.

 


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

 


Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 30-04-2019

Taget til efterretning.



caseno18-7771_#4898736_v1_ansøgning eu socialfond version 2 underskrevet.pdf.pdf

Bilag

Ansøgning EU Socialfond version 2 underskrevet.pdf


47. Orientering om status på beskæftigelsesindsatsen i Vangkvarteret

Orientering om status på beskæftigelsesindsatsen i Vangkvarteret

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

Orientering


Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. status på beskæftigelsesindsatsen i Vangkvarteret tages til efterretning

Beskrivelse af sagen

Vangkvarteret i Holbæk by figurerer på regeringens ghettoliste, blandt andet fordi 46 pct. af kvarterets beboere i den erhvervsaktive alder står uden for arbejdsmarkedet. Derfor vedtog udvalget den 31.5.2018 en særlig fokuseret beskæftigelsesindsats for Vangkvarterets beboere med henblik på at få flere beboere ind på arbejdsmarkedet. Målet er, at kvarteret på sigt skal væk fra ghettolisten. I denne sag giver administrationen en kort status på de beskæftigelsesrettede tiltag i kvarteret.

 

I april 2018 gav administrationen første gang en status på, hvor mange beboere, der er på ydelser. Sammenlignet med i dag ser billedet således ud:

Tabel 1: Aktuelle sager og indsats over tid*

Agervang

apr-18

okt.-18

dec. -18

apr. -19

Antal beboere

1470

1455

1434

1432

Under 16

367

377

364

328

Over 67

114

117

108

117

16-66-årige

989

961

962

987

Personer på ydelser

 

 

 

 

Samlet antal berørte i året

394

424

448

360

Aktuelle sager

297

292

300

306

Under 30 år

50

55

67

58

Over 30 år

247

237

233

248

 

 

 

 

 

Aktuelle sager som andel af 16-66-årige

30,03

30,39

31,19

31,00

Berørte som andel af 16-66-årige

39,84

44,12

46,57

36,47

Indsats

 

 

 

 

Andel i aktivt tilbud

38,05

52,4

62,33

63,40

Andel uden samtaler**

 

49,32

51,00

53,27

Noter: *Opgørelsen er baseret på jobcentrets fagsystem og dækker alle sager. Det skal bemærkes, at ca. 15 pct. af sagerne ikke skyldes borgers ledighed, men at borger fx går på sprogskole eller er i fleksjob.

**Med andel uden samtale menes andelen af borgere, som ikke har modtaget en lovpligtig samtale inden for den seneste måned.

 

Tabel 1 viser blandt andet:

  • Fra april 2018 til marts 2019 er andelen af 16-66-årige faldet fra 39,84 til 36,47 pct. Der er tale om en positiv tendens, men administrationen kan først foretage en konkret sammenligning, når tallene for april foreligger.
  • Sammenlignet med april sidste år er det samlede antal sager steget fra 297 til 306. Heraf hidrører 8 sager borgere under 30 år, mens én sag hidrører en borger over 30 år. Hermed kan konkluderes, at der over 11 måneder ikke sket en reduktion i antallet af borgere, som har en sag i jobcentret og som samtidig er bosat i Vangkvarteret, hvilket er en negativ tendens.
  • I marts 2019 er 63,40 pct. af borgerne i aktivt tilbud. Målet er, at tre ud af fire borgere løbende skal være i et aktivt tilbud. Målet er dermed ikke nået.
  • I marts 2019 har 53,27 pct. af borgerne ikke rettidigt modtaget en lovpligtig samtale. Målet er, at alle borgere med krav på dette skal modtage samtaler rettidigt. Målet er ikke nået.

 

Status på borgere, der var ledige i april 2018

Som supplement til tabel 1 har administrationen udarbejdet en analyse af, om det er de samme borgere, der har en sag i jobcentret over tid. Denne analyse viser:

  • I april 2018 havde 297 beboere en sag i jobcentret. Status i dag (marts 2019) for denne gruppe er:
    • 224 beboere har fortsat en aktuel sag (hvilket for hovedparten vil sige, at de modtager en ydelse)
    • 40 beboere har siden fået afsluttet en sag svarende til et fald på 13,5 pct.
    • 33 personer i gruppen er ikke længere bosat i Vangkvarteret. 

 

  • I april 2018 sås 244 beboere med en afsluttet sag i Jobcentret. Af disse har 32 nu en aktuel sag, mens 23 personer ikke længere er bosat i Vangkvarteret.

 

  • Af de nuværende 306 (marts 2019) aktuelle sager er 30 sager nye borgere i Vangkvarteret.

 

  • I perioden er i alt 180 borgere, som ikke modtog offentlig ydelse, flyttet fra Vangkvarteret. Samtidig er i alt 147 borgere flyttet til Vangkvarteret. Heraf har 41 en sag i jobcentret. Tendensen er, at flere med ydelse flytter til Vangkvarteret, mens flere uden ydelse flytter fra Vangkvarteret.

Sammenholdt med tabel 1 viser analysen, at der er store bevægelser ind og ud af ydelse og ind og ud af Vangkvarteret.

Et fald på 13,5 pct. sager i jobcentret må i sig selv siges at være en succes. Men udfordringen i forhold til regeringens ghetto-mål er, at tilflytnings- og fraflytningsmønsteret typisk medfører, at Vangkvarteret for mange mennesker er en mellemstation. Mange på offentlig forsørgelse flytter dertil (billige lejemål), mens det er familier, som overvejende er selvforsørgende, der flytter derfra.

Analysen indikerer, at det vil være meget svært alene med en beskæftigelsesindsats at løfte Vangkvarteret ud af ghettolisten.

 

Status på indsatser i tilknytning til Vangkvarteret

  • Aktuelt har tre anden aktører særlig tilknytning til Vangkvarteret i kraft af aktiviteter i kvarteret og mange tilknyttede borgere fra kvarteret. Som eksempel på et samarbejde med den boligsociale indsats kan nævnes Karriereklub, som er en frivillig og åben aktivitet, der holdes to gange om ugen i Fælleshuset i Vangkvarteret for dets beboere. Borgerne får orientering om jobsøgning og arbejder med egen jobsøgning.

 

  • Jobcentret er i færd med at etablere et forløb i Vangkvarteret for modtagere af a-dagpenge. Forløbet er i sin vorden, men vil rumme jobformidling via indsatsen Virksomhedsservice.

 

  • Ydelsesservice har holdt flere møder med rådgivning om ret og pligt. Der var dog så ringe tilslutning til møderne, at disse foreløbigt er sat i bero.

 

  • Projekt Borgere på Kanten. Dette projekt skulle have været etableret fra januar 2019, men startede ikke op på grund af manglende bevilling. Som delvis afløsning for projektet har kerneområdet Alle Kan Bidrage indgået aftaler med anden aktører, der skal arbejde med borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet. Desuden har jobcentret etableret projekt Frontrunner med midler fra Styrelsen for arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Også dette projekt arbejder med borgere, der er langt fra arbejdsmarkedet. De fire indsatser tilsammen arbejder med lige knapt 100 aktivitetsparate borgere med bopæl i Vangkvarteret.

Økonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser.


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Sagshistorik, henvisninger

Møde i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse 25.10. 2018, sag nr. 102: Orientering om status på beskæftigelsesindsatsen i Vangkvarteret


Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 30-04-2019

Taget til efterretning.





48. Beslutning om trin to i beskæftigelsesindsats i Vangkvarteret

Beslutning om trin to i beskæftigelsesindsats i Vangkvarteret

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

Beslutning


Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. det nuværende indsatsniveau i Vangkvarteret fastholdes.

Alternativ indstilling

Administrationen indstiller, at:

 

  1. trin 2 i den intensiverede beskæftigelsesindsats sættes i værk i Vangkvarteret.
     

Beskrivelse af sagen

Vangkvarteret i Holbæk by figurerer på regeringens ghettoliste, blandt andet fordi 46 pct. af kvarterets beboere i den erhvervsaktive alder står uden for arbejdsmarkedet. Det gav i 2018 anledning til, at udvalget på mødet den 30.08.2018 godkendte en målrettet beskæftigelsesindsats i Vangkvarteret. Indsatsen er delt i tre trin, hvor næste trin først realiseres, hvis det viser sig, at det foregående trin ikke giver de ønskede resultater.

Udvalget skal tage stilling til, om udvalget ønsker at fastholde den nuværende indsats eller om udvalget alternativt vil sætte trin to i den intensiverede indsats i værk. Administrationen anbefaler, at det nuværende indsatsniveau fastholdes, idet en indsats svarende til trin to pt ikke vurderes at have en effekt, der markant nedbringer ledigheden i Vangkvarteret.

 

Kort om de tre trin for beskæftigelsesindsatsen

Indsatsen i Vangkvarteret er i dag på det såkaldte trin 1. Indsatsen består af skærpet opmærksomhed på samtaler og aktive tilbud samt en række tiltag i Vangkvarteret, hvoraf flere finder sted i samarbejde med den boligsociale indsats i Vangkvarteret. Indsatserne i trin 1 er nærmere beskrevet i denne dagsorden i sag nr 46: Status på beskæftigelsesindsatsen i Vangkvarteret.

Trin 2 består af elementerne i trin 1 samt daglig tilstedeværelse af en jobguide/virksomhedskonsulent i selve kvarteret. Myndighedsopgaven varetages fortsat på jobcentret i Holbæk By.

Trin 3 er etablering af en konkret afdeling af jobcentret i Vangkvarteret, således af både myndighedsdelen og indsatsdelen er til stede i kvarteret.

 

 

Der er sat konkrete mål for trin 1 og 2:

Beskæftigelsesmål for trin 1

  • Andelen af borgere på ydelse skal være reduceret med 5 procent svarende til ca. 15 borgere.


Trin 1 blev indledt pr. oktober 2018 og evalueres med udgangen af 1. kvartal 2019. Hvis udvalget vurderer, at der ikke er opnået tilfredsstillende resultater med indsatsen, kan udvalget beslutte at etablere trin 2

 

Beskæftigelsesmål for trin 2

  • Andelen af borgere på ydelse skal være reduceret med 10 procent svarende til ca. 30 borgere.
     

Trin 2 evalueres med udgangen af 2019. Hvis udvalget vurderer, at der ikke er opnået tilfredsstillende resultater med indsatsen, kan udvalget beslutte at etablere trin 2.

 

Procesmål

Foruden beskæftigelsesmålet, som måler på effekten af indsatsen, har udvalget vedtaget følgende faste procesmål for 2019:

  • Tre ud af fire borgere på ydelse skal løbende være i et aktivt tilbud.
  • Alle borgere med krav på en lovpligtig samtale modtager en samtale pr måned.

 

Administrationens anbefaling

Sag nr. 46 på denne dagsorden: Status på beskæftigelsesindsatsen i Vangkvarteret viser, at mens der i april 2018 var 297 beboere med en aktuel sag i jobcentret, var der i marts 306 beboere med en aktiv sag. Der ses altså en svag stigning i antallet af sager.

Hvis man omvendt ser på, hvordan det er gået med de 297 borgere fra april 2018, så er billedet, at 40 beboere ikke længere har en sag i jobcentret, svarene til et fald i sagsantal på 13,5 pct., samtidig med, at 33 beboere er fraflyttet kvarteret med ukendt job/ledighedsstatus.

Når bestanden af borgere med en sag er stabil eller svagt stigende over tid, skyldes det til dels nye sager og genåbnede sager blandt beboerne. Desuden ses det, at flere ydelsesmodtagere flytter til kvarteret, mens flere borgere, der ikke modtager en ydelse, flytter fra kvarteret.

Administrationen vurderer, at dette billede ikke vil ændre sig væsentligt med en jobguide eller virksomhedskonsulent tilknyttet Vangkvarteret. Den tættere kontakt og opfølgning modtager borgerne allerede i dag af jobcentrets jobformidlere og virksomhedskonsulenter. Hvis en medarbejder skal have sin faste gang i Vangkvarteret, vil det desuden betyde, at ressourcer skal flyttes internt i jobcentret.

Jobcentret lever ikke op til sine procesmål, og indsatsen skal fokuseres på at rette op på dette ved at øge samtalefrekvensen og give flere aktive tilbud.

Administrationen anbefaler derfor, at indsatsen for nu fastholdes på trin 1 i Vangkvarteret.


Økonomiske konsekvenser

Hvis den alternative indstilling godkendes, vil den kunne holdes inden for den vedtagne budgetramme. Dog vil jobcentret skulle flytte ressourcer internt.


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Sagshistorik, henvisninger

Møder i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse:

26.4.2018, sag. nr. 46: Drøftelse af en fremskudt jobcenterindsats i Vangkvarteret

31.5. 2018, sag. nr. 57: Beslutning om en skærpet beskæftigelsesindsats i Vangkvarteret

21.6 2018, sag. nr. 66: Drøftelse af en mulig fremskudt beskæftigelsesindsats i Vangkvarteret

30.8 2018, sag nr. 81: Beslutning om en intensiveret beskæftigelsesindsats i Vangkvarteret

25.10. 2018, sag nr. 102: Orientering om status på beskæftigelsesindsatsen i Vangkvarteret

25.10. 2018, sag nr. 103: Beslutning om mål for beskæftigelsesindsatsen i Vangkvarteret


Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 30-04-2019

Hovedindstillingen godkendes. Udvalget behandler emnet igen i august.

 





49. Orientering om borgerrådgiverens beretning 2018

Orientering om borgerrådgiverens beretning 2018

Sagsgang og sagstype

De stående udvalg, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Orienteringssag

 


Indstilling

Borgerrådgiver Per Timm indstiller, at:

  1. Borgerrådgivningens beretning tages til efterretning

Beskrivelse af sagen

Borgerrådgivningen i Holbæk Kommune er oprettet efter §65e i lov om kommunernes styrelse.

Borgerrådgivningen i Holbæk Kommune har, efter beslutning truffet af Byrådet den 29. november 2006 i forbindelse med kommunesammenlægningen, eksisteret siden den 1. januar 2007.

Borgerrådgiveren er ansat af Kommunalbestyrelsen og kan overtage og udrede borgerklager rettet til Kommunalbestyrelsens politikere og medvirke til sikring af retssikkerheden for borgeren i samspil med administrationen. Desuden kan Borgerrådgiveren iværksætte egne undersøgelser.

Kommunalbestyrelsen, de politiske udvalg, direktion, chefgruppen samt afdelinger kan invitere Borgerrådgiveren til dialog m.v. om arbejdsområdet.

Den årlige beretning skal i henhold til styrelsesvedtægten forelægges Kommunalbestyrelsen til orientering. Den udarbejdede og vedlagte årsberetning og datamateriale er en opgørelse over årets aktiviteter i Borgerrådgivningen opgjort i tal og grafer samt bemærkninger og anbefalinger.


Økonomiske konsekvenser

Der vurderes umiddelbart ikke at være nogen økonomiske konsekvenser.


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes umiddelbart ikke at være nogen miljø- og klimamæssige konsekvenser.


Lovgrundlag – link

 §65e i bekendtgørelse om Kommunernes styrelse

 


Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 30-04-2019

Indstilles taget til efterretning.



caseno19-7761_#4848683_v1_borgerrådgiverens beretning 2018.pdf.pdf
caseno19-7761_#4910592_v1_bilag til årsredegørelse 2018(word) (v2).pdf - bilag til årsredegørelse 2018(word) (v2).pdf.pdf

Bilag

Borgerrådgiverens beretning 2018.pdf
Bilag til årsredegørelse 2018(WORD) (v2).pdf - Bilag til årsredegørelse 2018(WORD) (v2).pdf


50. Orientering om opfølgning på borgerrådgiverens årsberetninger for 2018 og 2017

Orientering om opfølgning på borgerrådgiverens årsberetninger for 2018 og 2017

Sagsgang og sagstype

De stående udvalg, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Orienteringssag


Indstilling

Administrationen indstiller, at

  1. administrationens plan for opfølgning på borgerrådgiverens anbefalinger i årsberetningen for 2018 tages til efterretning og
  2. administrationens opfølgning på borgerrådgiverens anbefalinger i årsberetningen for 2017 tages til efterretning

Beskrivelse af sagen

Borgerrådgiverens årsberetning for 2018 er modtaget, og administrationen har forholdt sig til den.

Generelt afspejler rapporten, at der er sket en positiv udvikling, og at der er effekt af de initiativer, der er sat i gang. Dette ligger i tråd med udviklingen i Ankestyrelsens statistikker, hvor Holbæk Kommune placerer sig væsentligt bedre end tidligere.

 

I årsberetning for 2018 har borgerrådgiveren også beskrevet en række opmærksomhedspunkter og anbefalinger til, hvordan de enkelte kerneområder og hele organisationen kan forbedre samspillet mellem borgerne og kommunen.

Som opfølgning på borgerrådgiverens årsberetning for 2018 har administrationen gennemgået og reflekteret over de forhold, som borgerrådgiveren beskriver i beretningen.

Det har ledt til en række initiativer, som bliver sat i gang på de enkelte kerneområder. Initiativerne er beskrevet i bilaget.

 

Borgerrådgiverens årsberetning 2017

Da Kommunalbestyrelsen sidste år behandlede borgerrådgiverens rapport for 2017, udtrykte Kommunalbestyrelsen ønske om, at der fremadrettet i administrationens opfølgning på årsberetningen også redegøres for status på opfølgning på beretningen fra året før.

Administrationen har derfor også fulgt op på de initiativer, som beretningen for 2017 gav anledning til. Dette findes ligeledes i bilag.

Opfølgningen viser, at organisationen arbejder seriøst med de forhold, som borgerrådgiveren peger på, og at der også er sket forbedringer på en række områder.

Arbejdet med forenkling af borgerens adgang til administrationen er i fuld gang, ligesom der arbejdes løbende på at forbedre kontakten med og involveringen af borgeren i sagerne.

 


Økonomiske konsekvenser

Ingen


Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogle væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser


Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 30-04-2019

Indstilles taget til efterretning.



caseno19-13780_#4884723_v1_handleplaner-bemærkninger til borgerrådgiverens rapport 2018.docx
caseno19-13780_#4884744_v1_opfølgning på borgerrådgiverens rapport 2017_samlet besvarelse.docx

Bilag

Handleplaner-bemærkninger til borgerrådgiverens rapport 2018
Opfølgning på borgerrådgiverens rapport 2017_samlet besvarelse


51. Orienteringer til møde den 30. april 2019

Orienteringer til møde den 30. april 2019

Sagsgang og sagstype

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

Orienteringer


Beskrivelse af sagen
  • Eventuelle orienteringer fra formanden
  • Eventuelle orienteringer fra medlemmerne
  • Eventuelle orienteringer fra direktionen


Den 28. maj 2019: Ordinært udvalgsmøde (2,5 timer)

Fællessager

  • Orientering om budget 2019
  • Budgetproces 2020-2023, udvalgets sidste mulighed for ændringer
  • Drøftelse af mulige investeringer i beskæftigelsesindsatsen - udsættes til maj

  Sager fra Alle Kan Bidrage

  • Drøftelse af status på Beskæftigelsesplan 2019

 Sager fra Uddannelse til Alle Unge

  • Drøftelse af status på Uddannelsesplan 2019

 

Den 25. juni 2019: Ordinært udvalgsmøde (2,5 timer)

 Fællessager

  • Orientering om budget 2019
  • Budgetproces 2020-2023

 Sager fra Alle Kan Bidrage

  • Drøftelse af rammer og retning for Beskæftigelsesplan 2020
  • Drøftelse af status for Agervang-indsatsen

 Sager fra Uddannelse til Alle Unge

  • Orientering om status på og evaluering af arbejdet i Projektudvalget for Unge og Uddannelse

 

Den 29. august 2019: Ordinært udvalgsmøde (2,5 timer)

Fællessager

  • Orientering om budget 2019
  • BR3 

Sager fra Alle Kan Bidrage

  • Drøftelse af status på Beskæftigelsesplan 2019 

Sager fra Uddannelse til Alle Unge

  • Orientering om afrapportering på projektudvalgets arbejde jf. Aftalen om bedre veje til uddannelse og job (skal måske kun på i ØU/KB)




52. Underskriftsark

Underskriftsark