UDVALG

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

MØDE

Referat

STED

Mødelokale 0.13, Kanalstræde 2

STARTTIDSPUNKT

30-08-2018 15:00:00

SLUTTIDSPUNKT

30-08-2018 18:00:00


PUNKTER

73. Godkendelse af dagsorden til mødet den 30. august 2018.
74. Orientering om socialøkonomiske virksomheder
75. Drøftelse af socialøkonomiske virksomheder på baggrund af eksternt oplæg
76. Drøftelse af budget 2018, august
77. Beslutning om budgetrevision 3 2018
78. Orientering om de økonomiske konsekvenser af erhvervspakken
79. Rammer og retning for Beskæftigelsesplan 2019
80. Orientering om præsentation af forsørgelsesområdet kontanthjælp
81. Beslutning om en intensiveret beskæftigelsesindsats i Vangkvarteret
82. Beslutning - Kommunal anbefaling af ansøgninger om prækvalifikation til nye helhedsplaner i Ladegårdsparken & Vangkvarteret
83. Orienteringer
84. Underskriftsark



73. Godkendelse af dagsorden til mødet den 30. august 2018.

Godkendelse af dagsorden til mødet den 30. august 2018.

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse
 
Beslutningssag
 

Indstilling
Direktør Erik Kjærgaard Andersen indstiller, at:
 
  1. dagsordenen for møde i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 30. august 2018 godkendes.
     

Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 30-08-2018
Godkendt




74. Orientering om socialøkonomiske virksomheder

Orientering om socialøkonomiske virksomheder

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse
 
Orienteringssag

Indstilling
Direktør Erik Kjærgaard Andersen indstiller, at:
 
  1. definition og rammer for en socialøkonomisk virksomhed tages til efterretning.

Beskrivelse af sagen
Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse ønsker en nærmere definition af begrebet og rammerne for socialøkonomiske virksomheder. Baggrunden er, at udvalget har prioriteret en indsats for borgere på kanten af arbejdsmarkedet i 2019. I denne sag giver administrationen en foreløbig definition af begrebet socialøkonomisk virksomhed, redegør for Holbæk Kommunes strategi for socialøkonomiske virksomheder og henter inspiration fra Silkeborg Kommunes strategi på området samt de resultater, de har opnået.

Holbæk Kommunes definition på socialøkonomiske virksomheder
De socialøkonomiske virksomheder adskiller sig på den ene side fra andre private virksomheder, ved at deres primære formål og drivkraft er at skabe positiv social forandring. På den anden side adskiller de sig fra for eksempel frivillige organisationer og støttede projekter, ved at de som virksomheder primært anvender forretningsmæssige metoder til at opnå denne forandring. Et eksempel på en sådan forandring kan være inklusion på arbejdsmarkedet af medarbejdere, som har brug for særlige hensyn på grund af funktionsnedsættelse, og som ansættes i fleksjob eller i job med løntilskud. I en strategi for socialøkonomiske virksomheder, vedtaget af Udvalget for Arbejdsmarkedet af 26. november 2014, beskrives socialøkonomiske virksomheder med følgende karakteristika, der afgrænser dem fra andre typer af virksomheder på baggrund af Rapporten ’Flere og stærkere socialøkonomiske virksomheder i Danmark’:
 

Man skelner desuden mellem to slags socialøkonomiske virksomheder, dem som arbejder for en målgruppe og dem, som arbejder med en målgruppe.
Opsummerende kan man sige, at en kommune ikke kan drive socialøkonomiske virksomheder, men en kommune kan bidrage til at understøtte, at de etableres.
 
Holbæk Kommunes strategi for socialøkonomiske virksomheder
Ifølge beslutning af den 26. november 2014 i det daværende Udvalget for Arbejdsmarkedet ønsker Holbæk Kommune at gøre en særlig indsats for at bringe borgere på kanten af arbejdsmarkedet ind på arbejdsmarkedet. Skabelsen af socialøkonomiske virksomheder (SØV) blev set som et af de redskaber, der i særlig grad kan beskæftige udsatte borgere.
 
Ifølge den vedtagne strategi skal Holbæk Kommune:
1. styrke den administrative kompetence og støtte til SØV’er, herunder rekruttering af medarbejdere med særlige behov
2. styrke informationen og øge kendskabet til SØV i erhvervs- og kulturlivet
3. sikre samarbejde og skabe netværk mellem nuværende og kommende SØV’er, Holbæk Erhvervsforum og den kommunale organisation
4. sikre kvalificeret vejledning ift. rådgivnings- og finansieringsmuligheder
5. anvende indkøbs- og udbudspolitikken til at understøtte skabelsen af SØV
 
Erfaringerne fra Silkeborg Kommune
Silkeborg Kommune igangsatte i slutningen af 2013 arbejdet med at fremme etableringen af socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg Kommune. De har for at fremme deres målsætning udviklet og fulgt op på en målrettet strategi og har ansat en projektleder i 2015 og udbyder to pris til de bedste socioøkonomiske virksomheder. Succeskriterierne i deres strategi har været:
  1. Etablering af 20 nye registrerede socioøkonomiske virksomheder Heraf afknopning af offentlige aktiviteter (dele af en offentlig virksomhed omlægges til socialøkonomisk virksomhed)
  2. 20 virksomheder har anvendt Inhouse-modellen (inddraget borgere på kanten af arbejdsmarkedet uden etablering af egentlig socioøkonomisk virksomhed)
  3. Der er skabt i alt 150 stillinger til udsatte borgere
  4. Silkeborg Kommune er en af landets førende kommuner indenfor samarbejde med Socialøkonomiske virksomheder (SØV).
 
En kort sammenfatning af de tiltag, der har skabt forandringen, er:
Resultater pr primo marts 2018
Antal godkendte socialøkonomiske virksomheder
Antal borgere i fleksjob ansat i disse virksomheder (opr. definition: ansat på særlige vilkår)
Antal godkendte socialøkonomiske virksomheder eller virksomheder, der havde ansøgt om godkendelse pr. oktober 2015
Antal borgere ansat på særlige vilkår i fleksjob ansat i disse virksomheder pr oktober 2015
23
77
9
22
 
5 af virksomhederne har i 2018 desuden haft 43 borgere i praktik eller afklaringsforløb.
 
Konkluderende bemærkninger om Silkeborgs strategi
Det har uden tvivl haft en effekt at Silkeborg har sat fokus på, investeret i og opstillet klare målsætninger for socialøkonomiske virksomheder som middel til at inddrage borgere på kanten af arbejdsmarkedet. De har allerede overgået deres mål for antallet af registrerede socialøkonomiske virksomheder, og de er over halvvejs i mål i forhold til antal beskæftigede borgere på kanten af arbejdsmarkedet, hvortil skal lægges et stort antal borgere i praktik og afprøvningsforløb.
 
I Silkeborg Kommunes strategi fra 2015 refererer de til den danske regerings definition på socialøkonomiske virksomheder: ”En privat virksomhed, der driver erhverv med det formål – gennem sit virke og indtjening – at fremme særlige sociale og samfundsgavnlige formål.” De fremhæver, at virksomheder skal drive forretning på markedsvilkår med fokus på salg af ydelser og varer og skal reinvestere en del af overskuddet til enten virksomhedens sociale formål eller andre sociale formål. Det afgørende for at kunne vurdere, hvorvidt Holbæk Kommune kan trække på disse erfaringer, er, om Silkeborg Kommunes definition socialøkonomisk virksomhed og på borgere på kanten af arbejdsmarkedet modsvarer den, som anvendes i Holbæk Kommune.

Lovgrundlag – link
http://131.165.161.166/committee_79911/agenda_173646/documents/d80f864b-64a6-4c49-8a8c-6eaf5a3ae3d1.pdf

Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 21-06-2018
Udsættes.

Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 30-08-2018
Taget til efterretning.


caseno18-26270_#4614762_v1_bilag - flere og stærkere socialøkonomiske virksomehder i danmark.pdf.pdf.pdf

Bilag

Bilag - Flere og stærkere socialøkonomiske virksomheder i Danmark.pdf.pdf


75. Drøftelse af socialøkonomiske virksomheder på baggrund af eksternt oplæg

Drøftelse af socialøkonomiske virksomheder på baggrund af eksternt oplæg

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse
 
Drøftelsessag

Indstilling
Direktør Erik Kjærgaard Andersen indstiller, at:
1) udvalget drøfter perspektiverne ved socialøkonomiske virksomheder for Holbæk Kommune



Beskrivelse af sagen
Udvalget for Beskæftigelses- og Uddannelse har interesseret sig for socialøkonomiske virksomheders potentiale herunder i samspil med kommuner med henblik på at afsøge perspektiverne for Holbæk Kommune. På seneste udvalgsmøde den 21. juni 2018 blev der derfor fremstillet en orienteringssag, hvor Holbæk Kommunes definition på socialøkonomisk virksomhed og erfaringerne fra Silkeborg Kommune med at fremme socialøkonomiske virksomheder blev fremlagt.
 
Ovennævnte orienteringssag er blevet udskudt til udvalgsmødet den 30. august 2018, og der er et ønske om at få dialog om perspektiverne ved socialøkonomisk virksomhed. Til dette formål er projektleder, John Kvistgaard, som Silkeborg Kommune har ansat til at fremme socialøkonomiske virksomheder i kommunen, inviteret til at holde et oplæg om Silkeborg Kommunes erfaringer med arbejdet. John Kvistgaard vil holde ca. en halv times oplæg, hvorefter der bliver god til at stille spørgsmål og få uddybet erfaringerne. Punktet rundes af med at tale om perspektiverne for Holbæk Kommune ved socialøkonomiske virksomheder.
 
John Kvistgaard er blevet bedt om at uddybe følgende:
 
Udvalget kan på baggrund af oplægget og efterfølgende spørgsmål fx drøfte:
1) Er der noget Holbæk Kommune kan lære af Silkeborg Kommunes erfaringer?
2) Hvilke perspektiver ser udvalget i at samarbejde med socialøkonomiske virksomheder?

Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 30-08-2018
Drøftet




76. Drøftelse af budget 2018, august

Drøftelse af budget 2018, august

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse
 
Drøftelsessag
 

Indstilling
Direktør Erik Kjærgaard Andersen indstiller, at:
 
  1. udvalgets udgiftsdrivere drøftes
     

Beskrivelse af sagen
På hvert møde i de stående udvalg præsenteres udvalget for udgiftsdrivere for hvert af udvalgets politikområder.
 
Udgiftsdriverne giver overblik og indblik i de væsentligste dele af udvalgets økonomi, og gør det overskueligt for udvalgene at følge den økonomiske udvikling på hvert politikområde.
 
Udgiftsdriverne er udvalgt, så de enten repræsenterer en stor andel af budgettet eller repræsenterer svært styrbare områder, der ved budgetoverskridelse vil medføre et stort merforbrug.
 
Opmærksomhedspunkter til udgiftsdriverne, august 2018
 
Kerneområdet Alle Kan Bidrage
 
  • Fleksjob: Der er flere på ydelsen, men færre udgifter. Det skyldes, at modtagergruppen har længere arbejdsuger, og gennemsnitsprisen for kommunen er dermed lavere.
  • FØP: Der er forsat flere på ydelsen og højere udgifter end forudsat
  • Sygedagpenge: Antallet af personer følger forudsætningen og det samme gør gennemsnitsudgiften
  • Integrationsydelse: De seneste tal viser et markant fald
 
Kerneområdet Alle Kan Bidrage
  • Uddannelseshjælp: Der ses et merforbrug som skyldes, at der er flere borgere end budgetteret. Gennemsnitsprisen er dog lavere end forventet, og det er med til at reducere udfordringen. Administrationen forventer, at antallet af borgere som modtager uddannelseshjælp falder i 2. halvår af 2018 grundet konjunkturen og beskæftigelsesindsatsen.
  • Ressourceforløb under 30 år: Antallet af borgere falder som ventet.

Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 30-08-2018
Drøftet.


caseno18-35361_#4679470_v2_notat - status politiske effektmål til mødet 30-08-2018..pdf
caseno18-35361_#4686600_v1_udgiftsdrivere august 2018.pdf

Bilag

Notat - Status politiske effektmål til mødet 30-08-2018.
Udgiftsdrivere august 2018


77. Beslutning om budgetrevision 3 2018

Beslutning om budgetrevision 3 2018

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Kultur og Fritid, Udvalget for Ældre og Sundhed, Udvalget for Klima og Miljø, Udvalget for Børn og Skole, Udvalget for Uddannelse og Beskæftigelse, Socialudvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen
 
Beslutningssag
 

Indstilling
Kommunaldirektør Rasmus Bjerregaard indstiller, at:
  1. de i bilag 1 anbefalede omplaceringer godkendes
  2. der gives kassefinansieret tillægsbevilling på 47.568.000 kr. til midtvejs- og efterregulering af tilskud og udligning
  3. der udarbejdes yderligere handleplaner på Udvalget for Børn og Skole med henblik på at sikre budgetoverholdelse, jf. styringsprincip 3
  4. budgetrevision 3 godkendes
     

Beskrivelse af sagen
Kommunalbestyrelsen godkendte i maj budgetrevision 2. Resultatet ved budgetrevision 2 var et mindreforbrug i forhold til korrigeret budget på samlet 11,2 mio. kr. I forbindelse med sommerseminaret blev Kommunalbestyrelsen orienteret om, at driften var forbedret væsentligt siden BR2. Resultaterne af budgetrevision 3 er i overensstemmelse med den orientering der blev givet på budgetcampen den 16.-17. august.
Forbruget opgjort ved BR3 bærer præg af, at de styringsmæssige tiltag, som blev igangsat i 2017 har varig indflydelse på organisationens økonomistyring og dermed forbruget i 2018. Regnskab 2017 viste et overskud på 85 mio. kr. En markant resultatforbedring i forhold til resultatet i det oprindelige budget. Regnskab 2017 viste også, at der kom styr på driftsbudgettet i sin helhed.
Forbruget blev bremset kraftigt op i de sidste måneder af 2017. Denne udvikling er fortsat ind i 2018. Der har i de første 7 måneder af 2018 været lavere forbrug end budgetteret på driften og det giver sig også udslag på forventningerne til driftsresultatet for 2018. Der er mindreforbrug på langt de fleste områder og det gælder på såvel løn som øvrig drift. For så vidt kommunal medfinansiering og forsørgelse er der også udefrakommende faktorer, der for nuværende påvirker forbruget i nedadgående retning.
På baggrund af dette forventes der derfor nu et mindreforbrug på driften på 102,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.
Mindreforbruget på driften skyldes primært:
  • 36 mio. kr. i forventede mindreudgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet.
  • Forventede mindreudgifter på ældreområdet på 25 mio. kr.
  • Forventede mindreudgifter på beskæftigelsesområdet på 16 mio. kr.
  • Ikke forbrugte puljer på 27 mio. kr. under økonomiudvalget.
 
Skoleområdet trækker i den modsatte retning med et forventet merforbrug på 19 mio. kr.
 
Der skal betales en midtvejsregulering på 47 mio. kr. i 2108. Reguleringerne vedrører primært forsørgelsesudgifter og medfinansiering af sundhedsvæsenet. Mindreudgifterne på beskæftigelsesområdet på 16 mio. kr. skal ses i sammenhæng med en midtvejsregulering på godt 30 mio. kr., som skyldes at konjunkturerne på arbejdsmarkedet og dermed kommunernes forsørgelsesudgifter har udviklet sig gunstigere end forudsat. Det viser altså, at det går bedre på beskæftigelsesområdet på landsplan, men at der stadig er potentiale for forbedringer i Holbæk Kommune, uanset mindreforbrug på 16 mio. kr. i forhold til korrigeret budget.
 
På anlæg forventes det, at 21,1 mio. kr. ikke kan nå at blive anvendt i 2018.
 
Det forventede resultat for 2018 i forhold til korrigeret budget
Det korrigerede budget for 2018 indeholder 126 mio. kr. for overførsler fra 2017 på drift, anlæg og deponering.
Budgetrevision 3 viser et mindreforbrug på 72,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.
 
Dette består af:
 
                           Mindreudgifter på driften på 102,8 mio. kr.
                           Mindreindtægter på skatter og tilskud på i alt 51,1 mio. kr. (bl.a. en midtvejsregulering på 47 mio. kr.)
                           Mindreforbrug på anlæg på 21,1 mio. kr.
 
Da det korrigerede budget er påvirket af, at alle overførsler fra 2017 er lagt ind i budget 2018, forventes der i BR3 et kassetræk på 14,5 mio. kr. Det oprindelige budget lagde op til en kassestyrkelse på 38,9 mio. kr. I forhold til likviditeten forventes denne forbedret grundet frigivne deponeringer for salg på 50 mio. kr. Den samlede forventede likviditetsforbedring udgør derfor 35,5 mio. kr.
 
På de stående udvalg er der følgende resultat:
 
Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse
Der forventes et mindreforbrug på 16,4 mio. kr. ved BR3. Der er mindreforbrug på integration, kontanthjælp og sygedagpenge. Der er merforbrug på førtidspension og A-dagpenge. Mindreforbruget skal dog ses i sammenhæng med, at kommunens indtægter under budgetgarantien er reduceret som følge af midtvejsreguleringen. Der bliver midtvejsreguleret med godt 30 mio. kr. vedr. forsørgelsesudgifter.
 
Udvalget for Børn og Skole:
Der forventes et merforbrug på 9,5 mio. kr. på området. Skoleområdet forventes at have et merforbrug på 19 mio. kr. Der forventes merforbrug til privatskoler og efterskoler på knap 7 mio. kr. mio. kr. og merforbrug på godt 12 mio. kr. til folkeskoler, hvoraf knap 3 mio. kr. er overført fra 2017. De almene dagtilbud forventes samlet at have mindreforbrug på 9 mio. kr.
Udvalget skal søge at finde løsninger på skolernes merforbrug jf. styringsprincip 3.
 
Udvalget for Ældre og Sundhed:
Der forventes et mindreforbrug på 61,2 mio. kr. på området. Kommunal medfinansiering af sundhed har et mindreforbrug på 36 mio. kr. Indførelsen af sundhedsplatformen har betydet stor usikkerhed omkring udgifterne til kommunal medfinansiering
Der er mindreforbrug på eksterne puljer på 9,8 mio. kr., mindreforbrug på ældrepleje på 16,3 mio. kr. (herunder elever 4 mio. kr.), mindreforbrug på hjælpemidler på 5 mio. kr. og et merforbrug på ældreboliger på 6,5 mio. kr.
En mindre del af mindreforbruget på ældreområdet forventes også at have virkning i budget 2019 og frem.
 
Socialudvalget:
Der forventes et samlet mindreforbrug på 0,4 mio. kr. på området. Der er et merforbrug på voksenspecialområdet på 3 mio. kr. Primært på midlertidige botilbud. Børnespecialområdet forventer et mindreforbrug, der opvejer merforbruget på voksenspecialområdet.
Der ses på voksenspecialområdet et stort pres på en række udgifter, herunder bl.a. midlertidige botilbud, botilbud generelt og beskyttet beskæftigelse.
 
Udvalget for Kultur og Fritid:
Der forventes et mindreforbrug på 2,3 mio. kr. Dette skyldes, at en række beløb fra puljer og fondsmidler først forventes udbetalt i 2019.
 
Udvalget for Klima og Miljø
Budgettet for udvalget forventes at balancere.
  
Økonomiudvalget:
Samlet set forventes et mindreforbrug på 32,0 mio. kr. Buffer til uforudsete udgifter indgår i mindreforbruget. Buffer til uforudsete udgifter på 20 mio. kr. forudsættes udmøntet ved BR4 til at dække merforbrug på specifikke områder som eksempelvis folkeskoler. Herudover forventes mindreforbrug på en lang række puljer, bl.a. puljer til lokalområder.
 
Der forventes samlet set et mindreforbrug på servicerammen i 2018 på 26 mio. kr.
 
Tilskud og udligning
På tilskud og udligning er der et merforbrug på 51,1 mio. kr. Der er midtvejs- og efterregulering af budgetgaranti, p/l samt beskæftigelsestilskud for i alt 47,6 mio. kr. Herudover er der ekstraudgifter til tilbagebetaling af grundskyld.
Det indstilles jf. kommunens styringsprincip 3, at der gives tillægsbevilling til midtvejs- og efterreguleringen på de 47,6 mio. kr.
 
Anlæg
På anlæg forventes et mindreforbrug på 21,1 mio. kr., der forventes overført til 2019.  Estimatet er baseret på erfaring på området.
 
Likviditet
På likviditetsområdet er der følgende prognose. 
 
 
Det er indregnet i likviditeten, at der forventes anvendt overførsler fra 2017 til 2018 vedr. anlæg og deponeringer for 86 mio. kr. Forskellen mellem den faktiske likviditet og prognosen skyldes forventningen om et bedre resultat i 2018 i forhold til oprindeligt budget 2018.
  
Forventet årsresultat
På baggrund af ovenstående kan det samlede resultat vises som i nedenstående tabel.
 
Samlet set viser resultatet et underskud på 14,5 mio. kr. Underskuddet opstår fordi der anvendes af overførte midler fra tidligere år.
Mio. kr.
Oprindeligt budget 2018
Korrigeret budget 2018
Forventet regnskab 2018 BR3
Forventet afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab 2018 BR3
Indtægter
-4.344,5
-4.344,5
-4.293,4
51,1
Driftsudgifter
4.098,5
4.138,0
4.035,2
-102,8
-serviceudgifter
2.821,7
2.862,7
2.804,7
-58,0
-overførsler
903,8
902,6
885,4
-17,2
-andet ej service
373,1
372,7
345,1
-27,6
Renter
21,7
21,7
21,7
0,0
Anlæg
154,2
211,1
190,0
-21,1
Forsyning
0,0
0,0
0,0
0,0
Finansiering
31,1
61,0
61,0
0,0
Resultat i alt
-38,9
87,4
14,5
-72,9
Kasseopbygning
38,9
-87,4
-14,5
72,9
 
Note: Korrigeret budget er sammensat af oprindeligt budget + overførsler mellem årene + øvrige tillægsbevillinger vedtaget i byrådet + barselsudligningsordning.
 
Omplaceringer og tillægsbevillinger
Ved budgetrevision 3 bliver der indstillet en række tekniske omplaceringer. Herudover indstilles, at der gives tillægsbevilling til midtvejs- og efterregulering af tilskud og udligning.
 
Omplaceringerne drejer sig hovedsageligt om udmøntning af puljer til de korrekte områder. Derfor kaldes det tekniske omplaceringer. De enkelte omplaceringer er beskrevet i bilag 1.
 
Når der omprioriteres mellem politikområder kaldes det en omplacering. Når der omprioriteres, så der tages penge op af kassen eller lægges penge i kassen kaldes det en tillægsbevilling. Jævnfør det 3. styringsprincip for Holbæk Kommune gives der kun kassefinansieret tillægsbevilling som følge af merudgift til midtvejsreguleringen af det kommunale bloktilskud.
 
 

Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 30-08-2018
Indstilles godkendt for så vidt angår udvalgets ressortområde.
 


caseno18-15744_#4679028_v1_bilag 1 - omplaceringer.pdf.pdf
caseno18-15744_#4679030_v1_bilag 2 - samlet oversigt.pdf.pdf
caseno18-15744_#4679031_v1_bilag 3 - økonomiudvalget indtægter renter anlæg finansiering.pdf.pdf
caseno18-15744_#4679032_v1_bilag 4 - økonomiudvalget - drift.pdf.pdf
caseno18-15744_#4679033_v1_bilag 5 - udvalget for børn og skole - drift.pdf.pdf
caseno18-15744_#4679034_v1_bilag 6 - udvalget for beskæftigelse og uddannelse - drift.pdf.pdf
caseno18-15744_#4679035_v1_bilag 7 - udvalget for ældre og sundhed - drift.pdf.pdf
caseno18-15744_#4679036_v1_bilag 8 - udvalget for klima og miljø - drift.pdf.pdf
caseno18-15744_#4679038_v1_bilag 9 - udvalget for kultur og fritid - drift.pdf.pdf
caseno18-15744_#4679026_v1_bilag 10 - socialudvalget - drift.pdf.pdf

Bilag

Bilag 1 - Omplaceringer.pdf
Bilag 2 - Samlet oversigt.pdf
Bilag 3 - Økonomiudvalget Indtægter Renter Anlæg Finansiering.pdf
Bilag 4 - Økonomiudvalget - Drift.pdf
Bilag 5 - Udvalget for Børn og Skole - Drift.pdf
Bilag 6 - Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse - Drift.pdf
Bilag 7 - Udvalget for Ældre og Sundhed - Drift.pdf
Bilag 8 - Udvalget for Klima og Miljø - Drift.pdf
Bilag 9 - Udvalget for Kultur og fritid - Drift.pdf
Bilag 10 - Socialudvalget - Drift.pdf


78. Orientering om de økonomiske konsekvenser af erhvervspakken

Orientering om de økonomiske konsekvenser af erhvervspakken

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse
Orienteringssag

Indstilling
  1. de økonomiske konsekvenser for beskæftigelsesindsatsen i forlængelse af erhvervspakken tages til efterretning

Beskrivelse af sagen
Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre vedtog november 2017 en aftale om Erhvervs- og iværksætterinitiativer. Aftalen finansieres blandt andet gennem en forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen. Staten refunderer i dag op til 50 pct. af kommunernes udgifter til aktivering i vejlednings-, opkvalificerings- og mentorforløb under et driftsloft. Refusionen varierer på tværs af målgrupper og afhængigt af, hvornår i ledighedsforløbet det aktive tilbud gives. Der ydes ikke statslig refusion af kommunernes udgifter forbundet med de virksomhedsrettede tilbud.
Aftaleparterne er enige om at foretage en væsentlig forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen. Heraf følger, at statsrefusionen afskaffes og finansieringsansvaret overlades fuldt ud til kommunerne. Kommunerne kompenseres i stedet under ét via budgetgarantien for deres udgifter til beskæftigelsesindsatsen. Forslaget vil omfatte kommunernes driftsudgifter til aktivering for modtagere af dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp, integrationsydelse (personer der ikke er omfattet af integrationsprogrammet), sygedagpenge, ledighedsydelse og revalidender.
Kommunerne skal fortsat leve op til gældende krav til aktiverings- og beskæftigelsesindsatsen. Budgetforbedringen opnås gennem ændret kommunal adfærd i aktiverings- og beskæftigelsesindsatsen, hvor kommunerne forventes at give flere virksomhedsrettede tilbud og mindre vejledning og opkvalificering.

Økonomiske konsekvenser
 De beregnede konsekvenser for Holbæk Kommune på henholdsvist udvalgs- og kerneopgaveniveau fremgår af tabellen nedenfor. Yderligere tal bliver fremlagt på udvalgsmødet.
Samlet set vil erhvervspakken, når den er fuldt indfaset, medføre en reduktion i kommunens beskæftigelsesbudget på 12,9 mio. kr. Heraf findes ca. 8 mio. kr. ved et mindreforbrug i beskæftigelsesindsatsen, som ses allerede ved Budgetrevision 3 i 2018.
De resterende 5 mio. kr. skal findes ved en omlægning af beskæftigelsesindsatsen fra mindre vejledning/opkvalificering til mere virksomhedsvendt indsats. Dette vil betyde, at jobcentret fremadrettet vil være vil købe betydelig færre forløb, som ikke er virksomhedsrettede.
 
Effekter af erhvervspakken
 
Regnskab
Korr. Budget
BR3
Før erhvervspakken
Efter erhvervspakken
år
2017
2018
2018
2019
2019
Samlet Brutto
47,25
52,98
45,8
47,77
36,74
 
 
 
 
 
 
AKBI brutto
30,17
39,92
31,62
40,48
27,08
UAUN brutto
17,08
13,06
14,18
9,66
9,66
 
 
 
 
 
 
Reduktion brutto
 
 
 
 
11
Noter:
-         I beregningerne indgår desuden DUT-kompensation (det udvidede totalbalanceprincip) samt budgetgaranti.
-         Erhvervspakken er først fuldt indfaset i 2020.

Lovgrundlag – link
Læs mere om aftalen her: https://www.regeringen.dk/nyheder/erhvervs-og-ivaerksaetter-aftale/
 

Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 30-08-2018
Taget til efterretning.




79. Rammer og retning for Beskæftigelsesplan 2019

Rammer og retning for Beskæftigelsesplan 2019

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse
 
Beslutningssag


Indstilling
Direktør Erik Kjærgaard Andersen indstiller, at
 
  1. rammer og retning for Beskæftigelsesplan 2019 besluttes.


Beskrivelse af sagen
Beskæftigelsesplanen er den overordnede politiske plan for beskæftigelsesindsatsen i Holbæk Kommune. Det følger af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. at kommunalbestyrelsen hvert år skal vedtage en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen samler udfordringer og indsatser med udgangspunkt i de lokale beskæftigelsesmål samt beskæftigelsesministerens vejledende mål. Planen er dermed omdrejningspunkt for den løbende dialog mellem især politikere og administration om status og udvikling i beskæftigelsesindsatsen.
 
Administrationen foreslår, at arbejdet med årets beskæftigelsesplan tager udgangspunkt i det oplæg om beskæftigelsesområdet, som Bo Hammer, chef for kerneområdet Alle Kan Bidrage, fremlagde ved Kommunalbestyrelsens sommerseminar den 22. juni 2018. I forlængelse af oplægget foreslås tre hovedspor for indsatsen, nemlig:
 
· et styrket samarbejde med erhvervslivet
· færre borgere på kanten af arbejdsmarkedet
· borgeres og virksomheders oplevelse af jobcentret
 
Bilaget, der er vedlagt denne sag, viser i skematisk form et forslag til målsætninger, indsatser og målgrupper under de tre hovedspor. Desuden viser bilaget et forslag til beskæftigelsesplanens disposition. Endelig viser bilaget en oversigt over forsørgelsesområderne.
 
Det videre forløb
En foreløbig beskæftigelsesplan præsenteres for udvalget til drøftelse på mødet den 29. oktober. Den endelige version forelægges på udvalgsmødet den 26. november. Hvis udvalget kan indstille planen godkendt, forelægges den herefter Kommunalbestyrelsen til godkendelse den 12. december 2018.


Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 30-08-2018
Der arbejdes videre inden for rammerne af arbejdsprogrammet og de tre hovedspor.
 


caseno18-35064_#4677368_v2_beskæftigelsesplan 2019 - rammer og retning.pdf

Bilag

Beskæftigelsesplan 2019 - rammer og retning


80. Orientering om præsentation af forsørgelsesområdet kontanthjælp

Orientering om præsentation af forsørgelsesområdet kontanthjælp

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse
 
Orienteringssag
 

Indstilling
Direktør Erik Kjærgaard Andersen indstiller, at:
 
  1. præsentationen af forsørgelsesområdet kontanthjælp tages til efterretning.
     

Beskrivelse af sagen
Denne sag var oprindeligt på dagsordenen den 26.4, men blev udsat til et senere møde.
Som led i introduktionen til udvalgets arbejdsområde præsenterer administrationen på hvert møde ét eller flere forsørgelsesområder. På dette møde præsenteres forsørgelsesområdet kontanthjælp.
 
Målgruppen af kontanthjælpsmodtagere deles i jobparate og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
 
Jobparate ledige er borgere, som mangler et job, men som derudover ikke har andre udfordringer i forhold til at komme i beskæftigelse. For denne gruppe er det først og fremmest den lediges eget ansvar at komme i beskæftigelse igen ved at have et retvisende cv og være aktivt og bredt jobsøgende i både geografisk og faglig forstand.
 
Aktivitetsparate borgere har ofte komplekse og langvarige forløb med fysiske, psykiske og/eller sociale udfordringer udover ledighed. For denne gruppe iværksættes der en indsats, der skal være tidlig, vedvarende, tværfaglig og virksomhedsrettet.
 
På mødet vil Bo Hammer, chef for kerneområdet Alle Kan Bidrage, redegøre yderligere for ydelserne og økonomien bag kontanthjælp med udgangspunkt i det vedhæftede bilag.
 

Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 26-04-2018
Udsat

Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 30-08-2018
Taget til efterretning.


caseno18-10701_#4493395_v2_introduktion - indsatsen for kontanthjælpsmodtagere 2.pdf

Bilag

Introduktion - indsatsen for kontanthjælpsmodtagere 2


81. Beslutning om en intensiveret beskæftigelsesindsats i Vangkvarteret

Beslutning om en intensiveret beskæftigelsesindsats i Vangkvarteret

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse
 
Beslutning


Indstilling
Direktør Erik Kjærgaard Andersen indstiller, at:
 
  1. udvalget godkender en model for en intensiveret beskæftigelsesindsats i Vangkvarteret.


Beskrivelse af sagen
Vangkvarteret i Holbæk by figurerer på regeringens ghettoliste, blandt andet fordi 46 pct. af kvarterets beboere i den erhvervsaktive alder står uden for arbejdsmarkedet. Derfor vedtog udvalget den 31.5.2018 en særlig fokuseret beskæftigelsesindsats for Vangkvarterets beboere med henblik på at få flere beboere ind på arbejdsmarkedet. Målet er, at kvarteret på sigt skal væk fra ghettolisten.
 
Tidligere drøftelser
I forlængelse af det skærpede fokus har udvalget har den 26.4 2018 og 21.6 2018 behandlet muligheden for at etablere en fremskudt jobcenterindsats i kvarteret. Administrationen har præsenteret udvalget for to modeller for en fremskudt indsats. Den første model består i, at en virksomhedskonsulent/jobguide har sin daglige gang i kvarteret. Denne model er inspireret af en indsats fra Aabenraa Kommune. Den anden model er at etablere en egentlig underafdeling af jobcentret i Vangkvarteret. Denne model er inspireret af Kolding Kommune.
 
Forslag om tre-trinsmodel
Administrationen foreslår, at udvalget iværksætter en model i tre trin, hvor næste trin først realiseres, hvis det viser sig, at det foregående trin ikke giver de ønskede resultater.
 
Trin 1
Første trin er det allerede vedtagne skærpede fokus på Vangkvarteret, som har det formål at få flere i beskæftigelse og dermed fjerne kvarteret fra regeringens ghettoliste. Dette er nærmere beskrevet i sag nr. 57 af 31.05. 2018. Det skærpede fokus indebærer at sikre hyppige jobsamtaler, at styrke den aktive og virksomhedsvendt indsats fx i form af praktikker samt at sanktionere, hvis der er tvivl om, hvorvidt borgeren reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Desuden vil følgende aktiviteter blive rullet ud i løbet af efteråret 2018 samt første halvår af 2019:
 
 
Trin 1 evalueres med udgangen af 1. kvartal 2019. Hvis ikke indsatsen har opnået tilfredsstillende resultater, etableres trin 2.
 
Trin 2
Andet trin består af elementerne i trin 1. Dertil kommer, at en virksomhedskonsulent/jobguide vil have sin daglige gang i kvarteret. Det vil betyde en tættere kontakt og dermed tættere opfølgning på borgerens virksomhedspraktik mm. Jobguiden vil have mulighed for at understøtte den ledige med målrettet sparring og hjælp i alle led af jobsøgningen.
Den normale jobcenterindsats finder sted med udgangspunkt i jobcentret. Trin 1 og 2 har den fordel, at der er tale om fleksible og hurtigt etablerede indsatser, som desuden vil kunne etableres helt eller delvist i andre udsatte boligområder i kommunen.
 
Trin 2 evalueres med udgangen af 2019. Hvis ikke indsatsen har opnået tilfredsstillende resultater, etableres trin 3.
 
Trin 3
Tredje trin består i at etablere en underafdeling af jobcentret i lokaler i Vangkvarteret med både myndighed og virksomhedsrettet indsats. En sådan afdeling vil i princippet kunne løse de samme borgerrettede opgaver, som i det centrale jobcenter i Holbæk by. Trin tre vil ikke kunne etableres med samme fleksibilitet som trin 1 og 2, da det indebærer leje af egnede lokaler, allokering af flere medarbejdere, etablering af de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger mv.


Økonomiske konsekvenser
Modellens trin 1 kan holdes inden for rammerne af det nuværende budget. Det samme gælder trin 2.
 
De økonomiske konsekvenser ved trin 3, altså drift af en ny afdeling af jobcentret, vil afhænge af omfanget af indsatsen. Det er dog administrationens vurdering, at indsatsen ikke kan etableres inden for rammerne af det eksisterende budget, og at der vil være betydelige investeringer forbundet med at iværksætte og drive en underafdeling af jobcentret.
 



Sagshistorik, henvisninger
Møde i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse, 26.4. 2018, sag nr. 46: Drøftelse af en fremskudt jobcenterindsats i Vangkvarteret.
 
Møde i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse, 31.5. 2018: sag nr:57: Beslutning om en skærpet beskæftigelsesindsats i Vangkvarteret.
 
Møde i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse, 21.6. 2018, sag nr. 6: Drøftelse af en mulig fremskudt beskæftigelsesindsats i Vangkvarteret.

 



Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 30-08-2018
Godkendt. Udvalget fastlægger hurtigst muligt succeskriterier for de enkelte trin.




82. Beslutning - Kommunal anbefaling af ansøgninger om prækvalifikation til nye helhedsplaner i Ladegårdsparken & Vangkvarteret

Beslutning - Kommunal anbefaling af ansøgninger om prækvalifikation til nye helhedsplaner i Ladegårdsparken & Vangkvarteret

Sagsgang og sagstype
Udvalget for Børn og Skole, Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen
 
Beslutningssag

Indstilling
Direktør Ulrich Schmidt-Hansen indstiller, at:
 
  1. den kommunale anbefaling af ansøgninger om prækvalifikation til nye helhedsplaner i Ladegårdsparken og Vangkvarteret godkendes.

Beskrivelse af sagen
Baggrund
Holbæk Kommune besluttede i august 2017, at der skulle arbejdes for en koordineret boligsocial indsats i kommunen. Administrationen har siden arbejdet sammen med de lokale boligorganisationer for at igangsætte processen frem mod en samlet helhedsplan for det boligsociale arbejde.
 
Tilbage i 2017 var det forventningen, at en ansøgning til Landsbyggefonden ville kunne afsendes i løbet af efteråret 2017. Særligt den tværgående drøftelse med boligselskaberne omkring ønsker og behov har dog tidsmæssigt taget længere tid end forventet. Det er dog essentielt, at der sikres en samlet opbakning i bestyrelserne i boligorganisationerne, hvilket har krævet flere drøftelser og møder end oprindeligt forventet.
 
Der er afholdt en række møder med boligorganisationerne – både fælles og med den enkelte boligorganisation. Møderne er afholdt med både det administrative og beboerpolitiske niveau i boligorganisationerne. Indledningsvis blev der fokuseret på at skabe rammerne for et samlet samarbejde og fælles forståelse for den videre proces. Fra primo 2018 har arbejdet primært været fokuseret på at tilvejebringe de nødvendige drøftelser og beslutninger for, at der kan ansøges om en prækvalifikation med henblik på at få godkendt en samlet helhedsplan for Holbæk Kommune. 
I det tidlige forår i 2018 fremlagde Regeringen udspillet ”Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen Ghettoer i 2030”. Udspillets indhold medførte tvivl om, hvorvidt Landsbyggefondens midler til boligsociale indsatser ville ændres væsentlig fremadrettet, hvilket medførte et ophold i fremdriften. I forsommeren 2018 blev der indgået en bred politisk aftale om opgør med parallelsamfund og finansiering heraf. Aftalen, der forventes vedtaget ved lov i efteråret 2018, afstedkom at Landsbyggefondens også fremadrettet vil kunne prioritere midler til boligsociale indsatser i både belastede boligområder samt boligområder, der på sigt kan udvikle sig til at blive belastede områder, og derfor blev der igen sat gang i processen.
 
En helhedsplan danner grundlag for en boligsocial indsats støttet af Landsbyggefonden. Indsatsen har til formål at øge beboernes trivsel og vende en uhensigtsmæssig udvikling i et boligområde. Helhedsplanen er det dokument, der beskriver de aktiviteter, der skal gennemføres i boligområdet samt økonomi, tidshorisont med videre.  Helhedsplaner finansieres for fire år ad gangen. Landsbyggefonden bidrager med 75% af økonomien, mens 25% medfinansieres lokalt af boligorganisationerne og kommunen i fællesskab. Den lokale finansiering består typisk af medarbejderressourcer og faciliteter, der stilles til rådighed. 
Landsbyggefonden er en selvejende institution, der er oprettet ved lov i 1967. Fonden understøtter bygningsrenoveringer og boligsociale indsatser i almene bebyggelser og er finansieret via beboernes huslejer. 
 
Som nævnt forventes aftalen om ” ”Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen Ghettoer i 2030” vedtaget i efteråret 2018. Arbejdet med helhedsplaner vil fortsat være relevant, selvom aftalen vedtages. Konkret vil det betyde for Vangkvarteret, at helhedsplanen vil blive suppleret med de formål og værktøjer, som den nye lovgivning skaber mulighed for.
 
De lokale boligorganisationer og Holbæk Kommune har tilstræbt, at en ny helhedsplan skulle inkludere alle relevante bebyggelser i kommunen og afløse de to eksisterende enkeltstående helhedsplaner i hhv. Ladegårdsparken og i Vangkvarteret. Udgangspunktet var, at den boligsociale indsats skulle kunne støttes af Landsbyggefonden. Derfor har fonden ligeledes været involveret fra begyndelsen.
 
Efter de lokale møder og et besøg fra Landsbyggefonden i maj 2018, traf sidstnævnte imidlertid beslutning om, at en kommende, fondsstøttet boligsocial indsats fortsat kun skal omfatte Ladegårdsparken og Vangkvarteret. Nye boligsociale helhedsplaner skal ligeledes fortsat være separate. Fonden meldte ligeledes ud, at deri de nye helhedsplaner skal være et særligt fokus på uddannelse & beskæftigelse samt forebyggelse og forældreansvar.
 
Landsbyggefonden var dog indstillet på, at helhedsplanerne kunne have en fælles bestyrelse og at andre bebyggelser kunne involveres i arbejdet. Samtidig opfordrede fonden til, at de lokale parter iværksatte boligsociale initiativer i f.eks. Bjergmarken.
 
De to ansøgninger om prækvalifikation
Fremgangsmåden ved iværksættelsen af nye, boligsociale helhedsplaner er, at de involverede boligorganisationer (her Holbæk Boligselskab og Lejerbo Holbæk) som første skridt udfærdiger to ansøgninger om prækvalifikation til boligsocial indsats. 
 
Disse ansøgninger fremsendes til Landsbyggefonden med kommunens anbefaling. Holbæk Kommune understøtter boligorganisationerne ved udarbejdelsen, så ansøgningerne kan fremsendes inden udgangen af 3. kvartal 2018. Ansøgningerne koordineres, så intentionen om en samordnet, boligsocial indsats fastholdes.
 
Administrationen er i gang med at afdække hvilke indsatser, der med fordel kan iværksættes. Der skal bemærkes, at indsatserne skal være målrettet mod beboerne i de 2 boligområder, men at indsatserne naturligvis skal have en direkte påvirkning på de kommunale kerneopgaver.
 
Ansøgningerne er ikke bindende for hverken boligorganisationerne eller Holbæk Kommune. I forlængelserne af prækvalifikationen skal der udarbejdes to koordinerede ansøgninger om en helhedsplan. De ansøgninger vil være bindende og skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil dermed senere hen blive inddraget, når der skal træffes endelig beslutning om, hvorvidt den boligsociale indsats skal prioriteres ved kommunal økonomisk støtte til de konkrete indsatser, der defineres i helhedsplanerne.

Økonomiske konsekvenser
Anbefalingen af ansøgningerne om prækvalifikation medfører i sig selv ikke økonomiske konsekvenser.
 
Såfremt Ladegårdsparken og Vangkvarteret prækvalificeres til en boligsocial indsats, vil ansøgningerne om de to helhedsplaner imidlertid omfatte og forudsætte en lokal medfinansiering. Medfinansieringen skal udgøre mindst 25 % af helhedsplanernes samlede økonomi og fordeles mellem den ansvarlige boligorganisation og Holbæk Kommune.
 
Landsbyggefonden har givet udtryk for, at de fremtidige helhedsplaner vil få en økonomisk ramme på niveau med de eksisterende boligsociale indsatser i Holbæk Kommune.
 
Økonomien for den eksisterende helhedsplan i Ladegårdsparken udgør 12.758.000 kr. fordelt over fire år. Den tilsvarende økonomi for helhedsplanen i Vangkvarteret udgør 14.198.000 kr. fordelt over fire år.
 
Holbæk Kommunes medfinansiering udgør 1.708.000 kr. (13,39 %) i Ladegårdsparken og 3.625.000 kr. (25,53 %) i Vangkvarteret (begge over fire år) og dermed samlet set 5.333.000 kr. Den kommunale finansiering dækker over den tid, som kommunalt ansatte bruger på at bidrage til løsning af de indsatser, som er defineret i helhedsplanen.
 
På baggrund af ovenstående, er den nuværende vurdering, at Holbæk Kommune skal levere ressourcer for et beløb svarende til ca. 1,4 mio. kr. årligt i forbindelse med de nye helhedsplaner, hvilket er på niveau med de indsatser, der finansieres i dag. Reelt set, så vil de nye helhedsplaner forudsætte den tilsvarende finansiering, som kommune yder i dag.
Senest ved udgangen af 2019 kendes de nøjagtige beløb for de nye helhedsplaner og medfinansieringen.

Lovgrundlag – link
Almenboliglovens § 91 a

Sagshistorik, henvisninger
Byrådet 16. august 2017, punkt 148: Beslutning - Tværgående helhedsplan i Holbæk Kommune
 
Byrådet 9. december 2015, punkt 247: Beslutning af boligsocial helhedsplan for Ladegårdsparken
 
Byrådet 11. november 2014, punkt 182: Godkendelse af boligsocial helhedsplan for Vangkvarteret

Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 30-08-2018
Indstilles godkendt.


caseno13-22941_#3848600_v1_holbæk kommunes brev om den korrigerede, kommunale medfinansiering.pdf

Bilag

Holbæk Kommunes brev om den korrigerede, kommunale medfinansiering i Vangkvarteret


83. Orienteringer

Orienteringer

Beskrivelse af sagen
 
 
Forventede sager på de næste tre møder i udvalget
 
Møde den 27. september
 
Fællessager
 
Sager fra Alle Kan Bidrage
 
Sager fra Uddannelse til Alle Unge
· Bullets med fokuspunkter og mål og indsatser, som kerneområdet vil arbejde videre med i Uddannelsesplanen
 
Møde den 25. oktober
 
 Fællessager
 
 Sager fra Alle Kan Bidrage
 
Sager fra Uddannelse til Alle Unge
 
 
JobCamp 8.-9. november
 
 
Møde den 29. november
Borgmesteren besøger udvalget
 
Fællessager
 
Sager fra Alle Kan Bidrage
 
Sager fra Uddannelse til Alle Unge




84. Underskriftsark

Underskriftsark