UDVALG

Udvalget for Ældre og Sundhed

MØDE

Referat

STED

Kanalstræde 2. mødelokale 0.16

STARTTIDSPUNKT

26-08-2019 08:00:00

SLUTTIDSPUNKT

26-08-2019 10:00:00


PUNKTER

72. Godkendelse af dagsorden til mødet den 26. august
73. Godkendelse af tilsynspolitik for kommunalt tilsyn på plejecentre og fritvalgsområdet
74. Beslutning om Budgetrevision 3, 2019
75. Drøftelse af Holbæk Kommunes rekrutteringsstrategi på ældreområdet
76. Beslutning vedrørende Toppen - netværkshus for yngre borgere med demens
77. Godkendelse af nye retningslinjer for madservice på plejecentre og caféer på aktive centre
78. Drøftelse af ventetid i forbindelse med nødkald
79. Orienteringer
80. Underskriftsark



72. Godkendelse af dagsorden til mødet den 26. august

Godkendelse af dagsorden til mødet den 26. august
Sagsgang og sagstype

Udvalget Ældre og Sundhed

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  • dagsorden til mødet den 26. august bliver godkendt
Beslutning i Udvalget for Ældre og Sundhed den 26-08-2019

 

Godkendt





73. Godkendelse af tilsynspolitik for kommunalt tilsyn på plejecentre og fritvalgsområdet

Godkendelse af tilsynspolitik for kommunalt tilsyn på plejecentre og fritvalgsområdet
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Ældre og Sundhed, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. Tilsynspolitik for kommunalt tilsyn på plejecentre og fritvalgsområdet godkendes.
Beskrivelse af sagen

Holbæk Kommune skal ifølge Serviceloven udarbejde en tilsynspolitik for det kommunale tilsyn på plejecentre og fritvalgsområdet. Det kommunale tilsyn indgår som en del af de samlede tilsyn, der bliver gennemført på området.

Formålet med det kommunale tilsyn er at sikre, at borgerne modtager den hjælp, de er visiteret til og at hjælpen bliver tilrettelagt og udført på en værdig, faglig og økonomisk forsvarlig måde, der er i overensstemmelse med kommunens kvalitetsstandarder og politikker.

Holbæk Kommunes tilsynspolitik sætter rammen for tilsynet og rummer en fleksibilitet, der gør det muligt at tilpasse tilsynet i forhold Myndigheds observationer.

 Tilsynspolitikken

Tilsynet skal have opmærksomhed på eventuelle uhensigtsmæssigheder i den leverede pleje og de konkrete afgørelser.

Tilsynsmyndigheden foretager tilsyn på plejecentre, friplejeboliger, fritvalgsområdet (kommunale og private leverandører) samt dagcentre.

Tilsynet udføres i dialog med borgere, pårørende, medarbejdere og ledere.

Der udarbejdes en tilsynsrapport, der sendes til kommentering på det pågældende sted med et formål at undgå misforståelser eller egentlige fejl i rapporten.

Tilsynsrapporten bliver offentliggjort rapporten på Holbæk Kommunes hjemmeside.

Tilsynsmyndigheden udarbejder en samlet årsrapport, som bliver forelagt Kommunalbestyrelsen og Ældrerådet.

Jette Nørrekær Lund, leder af Myndighed, og tilsynskonsulent Lennie Mandrup Søndberg deltager under behandlingen af punktet.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Øvrige konsekvenser

 

Høring

Udkast til Tilsynspolitik har været i høring i Ældrerådet i perioden april til juni 2019.

På baggrund af Ældrerådets høringssvar er tilsynspolitikken blevet justeret. Blandt andet er det præciseret, hvem der indhentes udsagn fra, ligesom antallet af besøg er justeret. Derudover er der tilføjet et bilag til politikken, som præciserer, hvilke forhold tilsynet altid vurderer.

Vedrørende klager følger ledelsen i Myndighed løbende op på klagerne og der kan i den forbindelse blive tale om at gennemføre et ekstraordinært tilsyn hos den pågældende udfører. 

Ældrerådets høringssvar er vedhæftet som bilag.

Lovgrundlag – link

 § 151 Serviceloven

Sagshistorik, henvisninger

 

Beslutning i Udvalget for Ældre og Sundhed den 26-08-2019

Indstilles godkendt



caseno19-28796_#5003476_v2_tilsynspolitik for koomunalt tilsyn på plejecentre og fritvalgsområdet.pdf
caseno19-28796_#5003479_v2_forhold som tilsynet altid vurderer..pdf
caseno19-28796_#5003484_v1_hørings svar til tilsynspolitik juni 2019..pdf

Bilag

Tilsynspolitik for Kommunalt tilsyn på plejecentre og fritvalgsområdet
Bilag 1 Forhold som tilsynet altid vurderer
Ældrerådets høringssvar til tilsynspolitik juni 2019


74. Beslutning om Budgetrevision 3, 2019

Beslutning om Budgetrevision 3, 2019
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Kultur og Fritid, Udvalget for Ældre og Sundhed, Udvalget for Klima og Miljø, Udvalget for Børn og Skole, Udvalget for Uddannelse og Beskæftigelse, Socialudvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

 

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

1. omplaceringerne og tillægsbevillingerne i bilag 1 godkendes

2. anlægsbevillinger beskrevet bilag 1 godkendes og rådighedsbeløbene frigives

3. de udarbejdede handleplaner godkendes

4. organisationen skal udvise yderligere tilbageholdenhed med henblik på at overholde oprindeligt budget til serviceudgifter

 

Alternativ indstilling

Administrationen indstiller, at:

1. omplaceringerne og tillægsbevillingerne i bilag 1 godkendes

2. anlægsbevillinger beskrevet bilag 1 godkendes og rådighedsbeløbene frigives

3. de udarbejdede handleplaner godkendes

4. besparelserne i bilag 11 godkendes og beløbet tilføres kassen

 

Beskrivelse af sagen

Med budgetrevision 3 forventes det at driftsbudgettet overholdes. Der forventes et mindre forbrug på de samlede driftsudgifter på 19,1 mio.kr. i forhold til det korrigerede budget

Sammenlignes driftsbudgettet med det oprindelige budget er der en forventning om merforbrug på 36,4 mio.kr., hvoraf serviceudgifterne tegner sig for 19,7 mio.kr.

Det forventede merforbrug på serviceudgifterne i forhold til det oprindelige budget er faldet siden BR2, hvor Kommunalbestyrelsen besluttede at imødegå det forventede merforbrug på serviceudgifterne med tilbageholdenhed på driften.

I foråret ved BR2 forventedes et merforbrug på service på 33,9 mio.kr. Ved sommerseminaret var skønnet et merforbrug på 40 mio.kr., og nu er forventningen til merforbruget nede på 19,7 mio.kr.

Dette indikerer, at beslutningen om tilbageholdenhed i forbruget ved BR2 har virket omend målet ikke er fuldt ud nået. Derfor anbefales det i hovedindstillingen, at organisationen i resten af året skal udvise yderligere tilbageholdenhed for at sikre overholdelse af det oprindelige budget til serviceudgifter.

Forventninger til resultat i BR3

Med Budgetrevision 3 forventes regnskabsresultatet at blive et underskud på 27,8 mio. kr.

Det svarer til et samlet mindreforbrug på 75,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Der forventes mindreforbrug på både drift og anlæg.

I forhold til det oprindelige budget, er der tale om et forventet merforbrug på 43,4 mio. kr. Heraf stammer 36,4 mio.kr. fra driften og 8,9 mio. kr. fra anlæg.

Det forventede merforbrug på 36,4 mio.kr. på driften består af forventet merforbrug på 19,7 mio.kr. på serviceudgifter og 16,7 mio.kr. på andre driftsudgifter. På serviceudgifterne er det primært under Socialudvalget, der forventes et merforbrug. På andre driftsudgifter er det forsørgelsesudgifterne, der forventes at overstige det oprindelige budget.

Der foreligger endnu ikke en opgørelse af midtvejsregulering og efterregulering af statstilskud og beskæftigelsestilskud for 2019, da disse først meldes ud i forbindelse med økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Dette kan påvirke indtægtssiden af skønnet.

 

Servicerammen

Kommunalbestyrelsen behandlede den 13. marts 2019 sagen ”Beslutning om overførsel af drift og anlæg fra 2018 til 2019”. Her blev det besluttet, at der i forbindelse med Budgetrevisionerne i år skal følges særskilt op på serviceudgifterne. Serviceudgifterne opgjort på udvalgsniveau fremgår af tabel 1. Af overførselssagen fremgår ligeledes, at der er behov for en skærpet styring på serviceudgifterne, dels fordi en del af bufferen til uforudsete udgifter allerede i forbindelse med overførselssagen blev forudsat anvendt, dels fordi der på driften forudsættes overført et lige så stort beløb til 2020, som blev overført ind i 2019.

For nuværende forventes overført ca. 28 mio. kr. fra 2019 til 2020. De senere år har overførslerne ligget på omkring 60 mio. kr. Fra 2018 til 2019 blev der overført 55 mio. kr. Med en forventning om overførsel på 28 mio.kr. svarer det til omkring halvdelen af hvad kommunen normalt overfører.

Hvis overførslen til 2020 kun bliver på ca. halvdelen af det, der blev ført ind i 2019 presses serviceudgifterne i vejret.

 

Den forventede overskridelse af det oprindelige budget på 19,7 mio. kr. til serviceudgifter kan opgøres således:

Tabel 1: Serviceudgifter 2019

Mio. kr.

Oprindeligt budget 2019

Korrigeret budget 2019

Forventet regnskab 2019 BR3

Forventet afvigelse på oprindeligt budget til serviceudgifter

2019

 

A

B

C

C-A

Serviceudgifter i alt

2.901,6

2.960,0

2.921,3

19,7

Økonomiudvalget

585,4

599,0

563,4

-21,0

Udvalget for Børn og Skole

899,8

921,0

909,5

9,7

Udvalget for Ældre og Sundhed

555,7

562,1

558,5

2,8

Udvalget for Klima og Miljø

129,1

128,5

126,6

-2,5

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

46,7

49,0

47,7

-1,0

Udvalget for Kultur og Fritid

109,9

115,8

108,8

-1,1

Socialudvalget

575,0

584,8

606,7

31,8

 

Hvis kommunernes samlede forbrug på det oprindelige budget til service overskrides i regnskab 2019, betyder det, at kommunernes bloktilskud kan blive reduceret. Hvis Holbæk Kommune overskrider sin andel af servicerammen i 2019 - svarende til de oprindeligt budgetterede serviceudgifter – vil kommunens bloktilskud blive reduceret, hvis kommunerne under et overskrider servicerammen. I 2018 blev servicerammen for kommunerne under et kun lige akkurat overholdt. 

 

Det er altså vigtigt at holde det oprindelige budget på serviceudgifterne for at imødegå en eventuel sanktion. Hertil kommer, at pejlemærket vedrørende serviceudgifter, som Kommunalbestyrelsen vedtog 27. juni 2018, som en del af den økonomiske politik, fastslår at forbruget af serviceudgifter ikke må overskride det budgetlagte forbrug

 

Valget mellem hovedindstilling og alternativ indstilling.

Forventningen til merforbrug på serviceudgifterne er faldende. I foråret ved Budgetrevision 2 forventedes et merforbrug i forhold til oprindeligt budget til serviceudgifter på 33,9 mio. kr.

Ved Kommunalbestyrelsens Sommerseminar var det forventede merforbrug på serviceudgifterne i forhold til oprindeligt budget på 40,0 mio. kr. Her ved Budgetrevision 3 er det skønnet på 19,7 mio. kr. Beslutningen ved BR2 om at indføre tilbageholdenhed frem mod BR3 har altså vist sig effektfuld, om end målet endnu ikke er nået. Samtidig viser opgørelsen af forbrugsprocenterne på drift, at kommunen i årets første måneder har brugt 47 mio. kr. mindre på drift end forventet, når der sammenlignes med forbruget i årene 2016-2018, jf. Bilag 14. Dette kan – sammen med den relativt lave forventning om overførsler fra 2019 til 2020 - indikere at skønnet over forventet merforbrug på service ligger lidt i overkanten.

 

En af årsagerne til det forventede merforbrug på service er, at der i dag er budgetlagt og bogført en række udgifter på service, som rettelig hører til på anlæg. For at rette op på dette, kræver det godkendelse af en række anlægsbevillinger. Hvis bevillingerne i bilag 1 godkendes, vil overskridelsen af udgifterne til service reduceres med 3,4 mio. kr.

 

I ”Beslutning om overførsel af drift og anlæg fra 2018 til 2019” blev der udover ønsket om særskilt opfølgning på serviceudgifterne besluttet, at overføre 2 mio. kr. til Puljen til Lokaludvikling, selvom midlerne i buffer til uforudsete udgifter allerede var anvendt. Dermed har Kommunalbestyrelsen allerede i marts sagt god for et merforbrug på service på 2 mio. kr. Dette medfører umiddelbart et merforbrug på serviceudgifterne på 2 mio. kr., som er taget ud af den samlede udfordring.

 

På baggrund af ovenstående kan det beløb, der skal håndteres af hensyn til overholdelse af servicerammen og Kommunalbestyrelsens beslutninger, opgøres til følgende:             

Beløb (mio. kr.)

 

Forventet merforbrug serviceudgifter ift. oprindelig budget jf. Budgetrevision 3

19,7

Anlægsudgifter der i dag er bogført som serviceudgifter

-3,4

Merforbrug på serviceudgifter jf. overførselssag

-2,0

Forventet merforbrug på serviceudgifter, der skal håndteres

14,5

 

Indtil videre har organisationen arbejdet med tilbageholdenhed for at sikre at forbruget ikke overstiger det oprindelige budget. Det har vist sig effektfuldt. Derfor er hovedindstillingen, at der udvises yderligere tilbageholdenhed i resten af 2019.

 

Yderligere tilbageholdenhed og konsekvenserne heraf er beskrevet nedenfor.

Foruden tilbageholdenhed anbefales det, at der udarbejdes handleplaner på politikområderne Børnespecialområdet under Socialudvalget og Beskæftigelse og Uddannelse under Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse.

Udarbejdelsen af handleplanerne følger af det økonomiske styringsprincip nr. 11, som fastslår, at der skal udarbejdes handleplaner ved merforbrug på et politikområde. Siden BR2 er det forventede merforbrug på de to politikområder øget. Der er udarbejdet handleplaner på 0,7 mio. kr. på Børnespecialområdet og 0,7 mio. kr. på beskæftigelsesområdet, som indstilles godkendt. Handleplanerne kan ses i bilag 13.

Hvis Kommunalbestyrelsen ikke ønsker at løse det forventede merforbrug på serviceudgifterne med yderligere tilbageholdenhed, men i stedet ønsker at iværksætte konkrete besparelser, så kan den alternative indstilling vælges i stedet.

Her anbefales det, at det forventede merforbrug hentes ved hjælp af besparelser. Der er udarbejdet konkrete besparelsesforslag på 10,6 mio. kr. Besparelserne er udarbejdet med baggrund i, hvad der er muligt at hente i den resterende del af 2019 på de enkelte udvalgsområder. I bilag 11 er de enkelte besparelsesforslag beskrevet, og konsekvenserne af at vælge dem er også beskrevet. Udover de i bilag 11 beskrevne besparelsesforslag kan der indføres indkøb med omtanke generelt i organisationen således, at den samlede udfordring på 14,5 mio. kr. indfries.

Det er forventningen, at merforbruget på serviceudgifterne kan hentes ved såvel hovedindstillingen, som den alternative indstilling.

 

Yderligere tilbageholdenhed i forbruget

Yderligere tilbageholdenhed i forbruget bygger videre på den tilbageholdenhed, som organisationen allerede har iværksat. Tilbageholdenhed er, når forbruget skubbes. Det indebærer, at man venter med at købe nogle varer, eller køber lidt færre end man normalt ville have gjort. Man trækker forbruget eller venter med at sætte noget i gang, som kræver ekstra indkøb.

Som eksempler på tilbageholdenhed kan også nævnes puljer, som kun anvendes i meget begrænset omfang og kompetenceudviklingsmidler som udskydes til 2020. Der kan også være tale om en udskydelse i forhold til ansættelse af medarbejdere i vakante stillinger. Men der vil ikke være tale om afskedigelser.

Når der ikke genbesættes stillinger, kan det have betydning for serviceniveauet, da nogle opgaver i en periode ikke vil blive udført. En række af de beløb, der er holdt tilbage, kan overføres til og anvendes i 2020, hvis kommunens samlede økonomi tillader det.

 

Besparelser

Besparelserne er udarbejdet med baggrund i, hvad der er muligt at hente i den resterende del af 2019. I modsætning til den yderligere tilbageholdenhed vil de midler, der bliver fundet på denne måde, ikke blive overført til 2020. Hvis Kommunalbestyrelsen vælger besparelser, vil beløbene blive trukket ud af udvalgenes rammer og lagt i kassen.

Forskellen mellem tilbageholdenhed og besparelse kan eksemplificeres ved kompetenceudvikling. Hvis der er tale om tilbageholdenhed vil kompetenceudviklingen blive udskudt til senere. Hvis der er tale om besparelse vil kompetenceudviklingen ikke blive gennemført.

Valget mellem besparelse og yderligere tilbageholdenhed er også en afvejning af hvem der skal træffe beslutningen. Vælges den alternative indstilling tydeliggøres det, at den konkrete beslutning om at sikre overholdelse af oprindeligt budget til service er en politisk beslutning. Vælges tilbageholdenhed, er det i højere grad de enkelte skoler, hjemmeplejen, børneindsatsen osv. som træffer beslutningerne om udmøntningen af beslutningen.

Herudover er valget mellem hovedindstillingen og den alternative indstilling også et valg mellem, hvor vidtgående beslutninger – og den signalgivning der er forbundet hermed - der skal bringes i anvendelse, afvejet overfor problemets omfang. Det bemærkes i den forbindelse at en forventet overskridelse på 14,5 mio. kr. på serviceudgifter svarer til ca. ½ pct. af den samlede serviceudgiftsramme.

Endelig er valget også en risikoafvejning mellem politisk ikke rettidigt at træffe de nødvendige beslutninger for at leve fuldt op til den økonomiske politik, afvejet overfor risikoen for – senest ved årsregnskabet for 2019 – at kunne konstatere, at evt. gennemførte besparelser viste sig at være unødvendige ift. at overholde serviceudgifter i oprindeligt budget. 

 

Det forventede resultat for 2019 i forhold til korrigeret budget

I tabel 2 ses resultatet i forhold til såvel korrigeret som oprindeligt budget.

Tabel 2: Samlet resultat

 

Mio. kr.

Oprindeligt budget 2019

Korrigeret budget 2019

Forventet regnskab 2019 BR3

Forventet afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab 2019BR3

Forventet afvigelse mellem oprindeligt budget og forventet regnskab 2019BR3

Indtægter

-4.433,8

-4.443,6

-4.441,2

2,5

-7,4

Driftsudgifter

4.148,9

4.204,3

4.185,2

-19,1

36,4

-serviceudgifter

2.901,6

2.960,0

2.921,3

-38,7

19,7

-forsørgelsesudgifter

872,5

870,2

899,4

29,2

26,9

-andet ej service

374,7

374,2

364,5

-9,6

-10,2

Renter

25,1

25,1

18,1

-7,0

-7,0

Anlæg

170,0

240,0

178,9

-61,0

8,9

Forsyning

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Finansiering

74,2

77,2

86,8

9,5

12,5

Resultat

-15,6

103,0

27,8

-75,1

43,4

Kasseopbygning

15,6

-103,0

-27,8

75,1

-43,4

 

Budgetrevision 2 viser et forventet mindreforbrug på 75,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det forventede mindreforbrug består af:

Forventet mindreforbrug på driften på 19,1 mio. kr.

Forventede mindreindtægter på skatter og tilskud på i alt 2,5 mio. kr.

Forventet mindreforbrug på anlæg på 61,0 mio. kr.

Forventet mindreforbrug på renter på 7,0 mio. kr.

Forventet merforbrug på finansiering på 9,5 mio. kr.

 

I tabel 3 ses afvigelserne på de enkelte udvalg på driften.

 

Tabel 3: Forventet regnskab og afvigelse på driftsudgifter (udvalgsopdelt)

Mio. kr.

Oprindeligt budget 2019

Korrigeret budget 2019

Forventet regnskab 2019 BR3

Forventet afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab 2019BR3

Forventet afvigelse mellem oprindeligt budget og forventet regnskab 2019BR3

Driftsudgifter

4.148,9

4.204,3

4.185,2

-19,1

36,4

Økonomiudvalget

580,1

589,2

553,4

-35,9

-26,7

Udvalget for Børn og Skole

897,3

921,0

909,5

-11,5

12,2

Udvalget for Ældre og Sundhed

548,8

851,6

849,9

-1,7

4,1

Udvalget for Klima og Miljø

129,1

128,5

126,6

-1,8

-2,5

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

952,7

952,7

967,3

14,6

14,6

Udvalget for Kultur og Fritid

109,9

115,8

108,8

-7,0

-1,1

Socialudvalget

634,0

645,5

669,7

24,2

35,7

 

Hovedforklaringerne på de forventede merforbrug på udvalgsniveau er:

Socialudvalget:

Der forventes et merforbrug på 24,2 mio. kr. Det skyldes forventet merforbrug på både Børnespecialområdet og Voksenspecialområdet. På Voksenspecialområdet skyldes det forventede merforbrug primært botilbud, men der forventes også merforbrug på ungdomsuddannelser for unge med særlige behov. På Børnespecialområdet skyldes det forventede merforbrug primært udgifter til opholdssteder samt forventet merforbrug på henholdsvis Kikhøj samt Undløse Skole og Behandlingshjem.

 

Udvalget for Kultur og Fritid:

Der forventes et mindreforbrug på 7,0 mio. kr. Det skyldes primært, at en række puljemidler først forventes udbetalt i 2020.

 

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

Der forventes et merforbrug på 14,6 mio. kr. på området. Der forventes merforbrug på førtidspension, uddannelseshjælp, sygedagpenge, kontanthjælp og ledighedsydelse og beskæftigelsesordninger. Der forventes mindreforbrug på A-dagpenge, integration og løntilskud. Hovedårsagen til merudgiften er, at der er merudgifter på beskæftigelsesindsatsen.  Herunder blandt andet en forsøgsordning med staten, der medfører en udgift på 5,5 mio. kr. i år. Finansieringen af forsøget kommer først i 2020.

 

Udvalget for Klima og Miljø:

Der forventes et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. Der er et forventet mindreforbrug på vintertjeneste samt generel tilbageholdenhed som følge af Kommunalbestyrelsens beslutning herom pr. 15. maj 2019.

 

Udvalget for Ældre og Sundhed:

Der forventes et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. Mindreforbruget stammer primært fra puljer under den kommunale hjemmepleje. På Sundhedsområdet forventes merforbrug på Kommunal Medfinansiering. Dette skyldes, at staten i år har valgt at afregne området med udgangspunkt i det oprindelige budget og ikke aktiviteten på området. Herudover forventes der også merforbrug på øvrige sundhedsudgifter.

 

Udvalget for Børn og Skole:

Der forventes mindreforbrug på området på 11,4 mio. kr. Dette dækker over et forventet mindreforbrug på Folkeskoler og Dagtilbud på samlet 12,8 mio. kr. og et forventet merforbrug på Sundhed for Børn og Unge på 1,4 mio. kr. Mindreforbruget fremkommer primært på baggrund af tilbageholdenhed, som følge af Kommunalbestyrelsens beslutning herom pr. 15. maj 2019.

 

For de stående udvalg tilsammen forventes et merforbrug i forhold til korrigeret budget på 16,8 mio. kr. som dækkes af buffer til uforudsete udgifter samt yderligere mindreforbrug under Økonomiudvalget.

 

Økonomiudvalget:

Samlet set forventes et mindreforbrug på 35,9 mio. kr. Det skyldes blandt andet, at buffer til uforudsete udgifter er skønnet som mindreforbrug på Økonomiudvalget. Buffer til uforudsete udgifter anvendes til at dække forventede merforbrug på de stående udvalg og udmøntes i forbindelse med Budgetrevision 4. Herudover forventes et mindreforbrug på en række puljer (herunder barselspulje og pulje til udvikling af lokalområder) samt mindreforbrug på boliger til flygtninge.

 

Forklaringerne på udvalgsniveau er uddybet i udvalgsnotaterne vedlagt denne dagsorden.

 

Anlæg

På anlæg forventes et mindreforbrug på 61,0 mio. kr. Det største mindreforbrug skyldes en lang opstartsfase på opførelse af daginstitutioner og udgifterne forventes her først at falde i 2020. Herudover er der flere andre projekter, der forventes igangsat senere end tidligere planlagt. Der er endnu ikke frigivet beløb vedrørende grunde og bygninger solgt i 2019. Der kan læses nærmere herom i bilag 3, hvori der også indgår en oversigt over køb og salg.

 

Indtægter

På indtægtssiden forventes samlet set en mindreindtægt på 2,5 mio. kr. Der forventes en mindreindtægt på midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet samt en mindreindtægt på ejendomsskat og dækningsafgift på i alt 2,4 mio. kr.

 

Renter

Der forventes et samlet mindreforbrug på renter på 7,0 mio. kr. Mindreudgiften skyldes det lave renteniveau samt udskudt låneoptagelse. Der forventes låneoptaget i 1. kvartal 2020.

 

Finansiering

Der forventes et merforbrug på 9,5 mio. kr. på området. Dette skyldes forventet merforbrug til grundkapitalindskud på 13,5 mio. kr. til Worsøesvej og Slotshaven. Merforbruget indstilles dækket af en tillægsbevilling på 9,4 mio. kr., der finansieres af tilskud fra staten til grundkapitaltilskud. Der forventes et mindreforbrug på 4,0 mio. kr. på afdrag på lån.

 

Likviditet

 

Likviditetsprognosen er opdateret på baggrund af regnskab 2018 og en forudsætning om, at budget 2019 overholdes. Der er ikke ændret ved grundforudsætningerne for likviditetsprognosen. I den opdaterede prognose forudsættes blandt andet:

  • at der på driften overføres samme beløb til 2020, som blev overført til 2019.

 

  • at der på anlæg overføres 23 mio. kr. mindre til 2020 end det, der blev overført til 2019, svarende til en overførsel på 47 mio. kr.

 

  • at der modtages 10 mio. kr. ekstra i tilskud, som følge af overgangsordning vedrørende udligningstab

 

  • at der frigives deponeringer på 43 mio. kr. fra salg af jord og fast ejendom i tidligere år

 

  • at betalinger på løn, varekøb, betalinger til andre kommuner mv. falder på samme tidspunkt på året, som de plejer

 

Beskrivelse af alternativ indstilling

I den alternative indstilling foreslås det forventede merforbrug på serviceudgifter i forhold til det oprindelige budget dækket af besparelser.

Der er udarbejdet konkrete besparelsesforslag på 10,6 mio. kr. Besparelserne er udarbejdet med baggrund i, hvad der er muligt at hente i den resterende del af 2019 på de enkelte udvalgsområder. I bilag 11 er de enkelte besparelsesforslag beskrevet, og konsekvenserne af at vælge dem er også beskrevet. Udover de i bilag 11 beskrevne besparelsesforslag kan der indføres indkøb med omtanke generelt i organisationen således, at den samlede udfordring på 14,5 mio. kr. indfries.

Forventningen er – ligesom ved hovedindstillingen – at merforbruget på serviceudgifterne kan hentes, hvis den alternative indstilling godkendes.

 

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser af budgetrevisionen.

 

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der er ingen direkte miljø og klimamæssige konsekvenser af budgetrevisionen.

 

Øvrige konsekvenser

 

 

Høring

 

 

Lovgrundlag – link

 

 

Sagshistorik, henvisninger

 

 

Beslutning i Udvalget for Ældre og Sundhed den 26-08-2019

 

Indstilles godkendt for så vidt angår udvalgets område



caseno19-1330_#5014154_v1_bilag 1 - omplaceringer.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014156_v1_bilag 3 - indtægter, renter, anlæg, finansiering.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014157_v1_bilag 4 - økonomiudvalget drift - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014158_v1_bilag 5 - udvalget for børn og skole - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014159_v1_bilag 6 - udvalget for beskæftigelse og uddannelse - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014160_v1_bilag 7 - udvalget for ældre og sundhed - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014161_v1_bilag 8 - udvalget for klima og miljø - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014164_v1_bilag 9 - udvalget for kultur og fritid - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014147_v1_bilag 10 - socialudvalget - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014148_v1_bilag 11 - forslag til besparelser.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014149_v1_bilag 12 - samlet opgørelse implementering af budget 2019 til br3.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014151_v1_bilag 13 - handleplaner børnespecialområdet og beskæftigelsesområdet.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014153_v1_bilag 14 - forbrugsprocenter.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014276_v1_bilag 2 - samlet oversigt.pdf.pdf

Bilag

Bilag 1 - Omplaceringer.pdf
Bilag 3 - Indtægter, renter, anlæg, finansiering.pdf
Bilag 4 - Økonomiudvalget drift - drift.pdf
Bilag 5 - Udvalget for Børn og Skole - drift.pdf
Bilag 6 - Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse - drift.pdf
Bilag 7 - Udvalget for Ældre og Sundhed - drift.pdf
Bilag 8 - Udvalget for Klima og Miljø - drift.pdf
Bilag 9 - Udvalget for Kultur og fritid - drift.pdf
Bilag 10 - Socialudvalget - drift.pdf
Bilag 11 - forslag til besparelser.pdf
Bilag 12 - Samlet opgørelse implementering af budget 2019 til BR3.pdf
Bilag 13 - handleplaner Børnespecialområdet og Beskæftigelsesområdet.pdf
Bilag 14 - Forbrugsprocenter.pdf
Bilag 2 - Samlet oversigt.pdf


75. Drøftelse af Holbæk Kommunes rekrutteringsstrategi på ældreområdet

Drøftelse af Holbæk Kommunes rekrutteringsstrategi på ældreområdet
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Ældre og Sundhed

Drøftelsessag

Indstilling

Administrationen indstiller, at

  1. rekrutteringsstrategien på ældreområdet i Holbæk Kommune drøftes.
Beskrivelse af sagen

Kommunerne står i disse år overfor store rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer på ældre- og sundhedsområdet, da der bliver flere plejekrævende ældre og færre ansøgere på social- og sundhedsuddannelserne. Samtidig bliver de kommunale pleje- og omsorgsopgaver mere komplekse i takt med udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Hertil kommer, at en meget stor gruppe medarbejdere også i Holbæk Kommune går på pension inden for de kommende fem til ti år.

Rekrutteringsudfordringer i Holbæk Kommune

En lederpejling fra maj 2019 viser, at

  • der er udfordringer med at rekruttere sygeplejersker og social og sundhedsassistenter (SSA’er). Der er generelt få ansøgere til de ledige SSA-stillinger.
  • udfordringen er ikke lige så stor, når det gælder rekruttering af social og sundhedshjælpere (SSH’er).
  • flere ledere oplever, at de ikke har kunnet besætte med faste ansættelser.
  • ansøgerne i de fleste tilfælde kun i nogen eller mindre grad har de rette kompetencer.

Øget dimensionering

Regeringen, KL, Danske Regioner og FOA har indgået en to-årig praktikpladsaftale, der indebærer, at kommunerne skal stille ca. 30 % flere praktikpladser til rådighed end tidligere for SSA-elever.

I 2020 og 2021 betyder det, at Holbæk Kommune skal ansætte 37 SSH-elever (nuværende antal er 27) og 75 SSA-elever (nuværende antal er 42).

Rekrutteringsstrategi

Administrationen har igangsat en proces for at formulere en rekrutteringsstrategi. Rekrutteringsstrategien skal sætte retningen for, hvordan vi kan imødekomme udfordringerne både i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere på SOSU-området. Et væsentligt fokuspunkt i den forbindelse bliver at se på, hvordan vejledningsindsatsen kan matche de nye krav til og behov for praktikpladser.

Processen er foreløbig tilrettelagt i følgende fire spor:

  1. Gode rekrutteringer
  2. Attraktive arbejdspladser – styrket fastholdelse
  3. Jobrotation – fra SSH til SSA
  4. Revitaliseret vejledning – klar til flere elever

Projektet går på tværs af kerneområderne, og der er etableret et tæt samarbejde med ZBC – SOSU-skolen. Det allerede igangværende arbejde med velfærdsteknologi ses som et væsentlig bidrag.

Projektleder Sara Knabe Sørensen deltager under behandlingen af dette punkt med henblik på at uddybe ovenstående som optakt til en videre drøftelse.

Økonomiske konsekvenser

Udarbejdelse af strategien håndteres inden for rammerne af nuværende budget.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Det vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser

Beslutning i Udvalget for Ældre og Sundhed den 26-08-2019

Drøftet





76. Beslutning vedrørende Toppen - netværkshus for yngre borgere med demens

Beslutning vedrørende Toppen - netværkshus for yngre borgere med demens
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Ældre og Sundhed

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. det besluttes om Toppen skal fortsætte som model A, B eller C.
Beskrivelse af sagen

Toppen er et et-årigt projekt, der udløber ved udgangen af 2019. Projektet er finansieret af puljemidler fra Sundhedsstyrelsen. Medarbejderne er projektansat og deres ansættelse ophører ved udgangen af 2019.

Holbæk Kommunes demensstrategi har blandt andet som mål at skabe meningsfulde hverdage for borgere med demens og at Holbæk Kommune bliver en mere demensvenlig kommune for derved også være med til at bekæmpe ensomhed. Toppen bidrager til at udmønte demensstrategien og er på nuværende tidspunkt det eneste tilbud kommunen har for yngre borgere med demens.

Administrationen anbefaler derfor, at udvalget beslutter, om Holbæk Kommune fortsat skal tilbyde yngre borgere med demens et sted at mødes. På baggrund af Holbæk Kommunes egen evaluering har administrationen udarbejdet tre modeller for, hvordan Toppen kan fortsætte:

Model A: Toppen fortsætter som i dag på Stenhusbakken, blot med to medarbejdere

Model B: Toppen i højere grad integreres med det Aktive Center på Stenhusbakken så personaleunderstøttelsen hænger sammen med personalet tilknyttet de aktive centre

Model C: Toppen får nye lokaler med to medarbejdere

Konsulent Maria Vahr Glorvigen deltager under behandlingen af dette punkt.

Økonomiske konsekvenser

Model A og C forudsætter, at der findes finansiering, hvis Toppen skal fortsætte efter 2019. Administrationen vurderer, at en fortsættelse af tilbuddet ikke kan finansieres inden for det eksisterende budget, da omkostningerne ved model A og C indeholder udgifter til ansættelse af personale og aktivitetsmaterialer.

Model B forudsætter, at medarbejderne i de aktive centre og indsatsen for forebyggelse af ensomhed varetager opgaven omkring Toppen. Omkostningerne ved model B er udgifter til aktivitetsmaterialer mv. Administrationen vurderer, at udgifterne ved model B kan finansieres inden for det eksisterende budget.

Model A: 1.051.320 kr.

Model B: 70.000 kr.

Model C: 1.051.320 kr. + husleje og depositum. Omkostningerne til husleje og depositum kan ikke på nuværende tidspunkt opgøres, da der ikke er fundet egnede lokaler.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Det vurderes umiddelbart ikke at være nogen væsentlige miljø- og klima konsekvenser.

Beslutning i Udvalget for Ældre og Sundhed den 26-08-2019

Administrationen undersøger muligheder for at aktivitetstilbud for yngre borgere med demens varetages af frivillige organisationer som eksempel Alzheimerforeningen eller Ældresagen.





77. Godkendelse af nye retningslinjer for madservice på plejecentre og caféer på aktive centre

Godkendelse af nye retningslinjer for madservice på plejecentre og caféer på aktive centre
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Ældre og Sundhed

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at

  1. nye retningslinjer for madservice på plejecentre, bosted og i cafeer på de aktive centre godkendes.
  2. ændring af deltagerkredsen i menupanel godkendes.
Beskrivelse af sagen

Udvalget for Ældre og Sundhed drøftede den 25. marts 2019 madservice på plejecentre og i caféer på Aktive Centre. Udvalget tilkendegav i den forbindelse, at de ønskede, at der blev igangsat en proces omkring udviklingen af madservice med inddragelse af relevante interessenter, herunder Ældrerådet.

Holbæk Fælleskøkken har på den baggrund afholdt en workshop, som repræsentanter for borgere på plejecentre, brugere af cafeerne, pårørende, Ældrerådets Sundhedsgruppe, medlemmer af menupanel, repræsentanter fra bosted og fire plejecentre var inviteret til. Der var 35 deltagere.

På baggrund af workshoppen anbefaler administrationen, at der bliver opstillet nye retningslinjer for madservicen. De nye retningslinjer vil dels sikre en bedre ernæring for småt spisende borgere, da borgerne vil få flere og mindre måltider fordelt over dagen, og dels bidrage til, at madspildet bliver reduceret.

Forslag til nye retningslinjer for madservice:

  • Kravet til portionsstørrelse bliver fjernet. Men med mulighed for at kunne vælge mellem en lille og en stor portion.
  • Nuværende pris bliver fastholdt forudsat, at en mindre portion bliver tilført ekstra råvarer for at sikre energitætheden til småt-spisende borgere.
  • Menuvalget bliver fjernet for at kunne tilbyde kost til borgere med tygge- og synke besvær og mellemmåltider til småt-spisende og underernærede borgere.
  • Der bliver tilbudt et alternativ, når der er fisk og indmad på menuen.
  • Variation i madplanen skal være større, hvis menuvalg bliver fjernet.

De nye retningslinjer indebærer en omlægning af produktionen og ændring af muligheden for menuvalg, hovedret, biret dagligt og portionsstørrelserne. En omlægning gør det muligt i højere grad at tilbyde tilpasset kost, flere forskellige muligheder for mellemmåltider både inden for det søde og det salte køkken.

 Forslag til ny sammensætning af menupanel

For at sikre en bred inddragelse i blandt andet tilrettelæggelsen af madplanen anbefaler administrationen, at det nuværende menupanel bliver udvidet med borger og pårørende repræsentanter. Administrationen anbefaler, at menupanelet fremover består af:

  • To repræsentanter for borgere og pårørende på plejecentre
  • En repræsentant for borgere og pårørende på bosteder
  • En repræsentant fra Ældrerådet
  • En repræsentant fra brugerrådene
  • To repræsentanter for borgere der regelmæssigt benytter tilbuddet i caféerne
  • En leder fra Holbæk Fælleskøkken
  • En medarbejder fra Holbæk Fælleskøllen
  • En aftenvagt fra plejecentre
  • En cafémedarbejder/husassistent.

Menupanelet er sparringspartner for Holbæk Fælleskøkken i forhold til at sikre alsidighed i menuerne, så de tilgodeser alle målgrupper, som spiser mad fra Holbæk Fælleskøkken. Det betyder, at menupanelet skal bidrage til at udvikle menuer, herunder fortsat udvikling af Det gode Måltid. Derudover følger menupanelet op på brugerundersøgelser og kvalitetskontrol. Administrationen anbefaler, at menupanelet mødes en gang i kvartalet.

Økonomiske konsekvenser

En omlægning af produktionen og ressourceanvendelsen, så der skabes mere fokus på den småtspisende borgers behov og borgere som lider af synkebesvær gennemføres indenfor Holbæk Fælleskøkkens nuværende budget.

Administrationen fremlægger i forbindelse med budget 2020 et besparelsesforslag vedrørende fravalg af menuvalg. Det forslag vil ikke være aktuelt, såfremt udvalget godkender de nye retningslinjer for madservice.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der forventes en reduktion i madspild.

Sagshistorik, henvisninger

Udvalget for Ældre og Sundhed 25. marts 2019: Punkt 33: Drøftelse af madservice på plejecentre og i caféer på Aktive Centre

Beslutning i Udvalget for Ældre og Sundhed den 26-08-2019

Godkendt



caseno18-26410_#5002938_v1_opsamling workshop 25. juni 2019.docx

Bilag

Opsamling workshop 25. juni 2019


78. Drøftelse af ventetid i forbindelse med nødkald

Drøftelse af ventetid i forbindelse med nødkald
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Ældre og Sundhed

Drøftelsessag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. forventninger til ventetid i forbindelse med nødkald drøftes.
Beskrivelse af sagen

Emrah Tuncer (B) har på baggrund af en borgerhenvendelse ønsket en drøftelse af forventninger til ventetid i forbindelse med nødkald.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke nogen økonomiske konsekvenser.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Beslutning i Udvalget for Ældre og Sundhed den 26-08-2019

Solvej Pedersen (B) var fraværende under behandling af dette punkt.

Drøftet





79. Orienteringer

Orienteringer
Sagsgang og sagstype

Udvalget Ældre og Sundhed

Orienteringssag

Beskrivelse af sagen

Eventuelle orienteringer fra formanden

Eventuelle orienteringer fra medlemmerne

Eventuelle orienteringer fra direktionen

Administrationen har modtaget følgende invitation fra Region Sjælland:

Region Sjælland inviterer til topmøde om det nære sundhedsvæsen.

Borgerne i Region Sjælland skal opleve vores fælles sundhedsvæsen som nært og sammenhængende. Det kræver store omstillinger, tætte samarbejder og politisk mod til at gå nye veje. Regionsrådet har med Budgetaftalen for 2019 sat gang i en række konkrete initiativer, som understøtter denne omstilling. Med vores overordnede strategi, 'Region Sjælland på forkant 2018-2021', har regionsrådet desuden igangsat et strategiarbejde, som skal sikre retningen for det videre arbejde.

Der er – med rette – store forventninger til fremtidens nære sundhedsvæsen. Vi er i regionsrådet meget opmærksomme på, at forventningerne kan se meget forskellige ud, afhængig af hvor i regionen man bor, og om man er rask borger patient med stort behov for vores hjælp. Regionsrådet ved, at vi som regionalt sundhedsvæsen kun kan lykkes i en tæt dialog med vores vigtigste samarbejdspartnere. Det gælder ikke mindst de 17 kommuner men også den øvrige primære sektor, patientforeninger, borgere og andre. Kun i fællesskab sikres den bedst mulige sammenhængende og nære behandling for borgerne.

Med den kommende strategi med arbejdstitlen ”Sundhed tæt på dig” som omdrejningspunkt inviterer Region Sjælland til politisk arbejdstopmøde om det nære sundhedsvæsen med alle regionens kommuner. Vi som region har brug for kommunernes kendskab til, hvad borgerne i de enkelte kommuner forventer af sundhedsvæsenet. Vi har ligeledes brug for input til, hvad der skal til for, at regionen bliver den stærkest mulige medspiller i det nære sundhedsvæsen. Der er meget at tage fat på, og ressourcerne er som bekendt knappe, så vi kommer ikke udenom en klar prioritering. Dette bliver også en del af dialogen.

Topmødet finder sted:

 Tirsdag d. 24. september kl. 14.30-18.00 i Ringsted Kongrescenter

Kommunerne er organiseret forskelligt. Derfor lægger vi fra regionens side op til, at hver kommune selv afgør, hvem der skal med, politisk og administrativt. Fra regionen deltager regionsrådet, direktion og sygehusledelser. Tilmelding kan ske via dette link:

https://www.tilmeld.dk/arbejdstopmoede

Det politiske arbejdstopmøde afholdes som et dialogbaseret arrangement med drøftelser på tværs af region og kommuner. Der afrundes med street food og mulighed for uformelle drøftelser. Det kan i øvrigt nævnes, at Sjællandske om aftenen afholder et arrangement i forlængelse af topmødet: En politisk debat for de nyvalgte folketingspolitikere fra sjællandskredsen.

Mødet den 23. september

  • Orientering om udgiftsdrivere
  • Beslutning om uforbrugte puljemidler vedrørende værdighed og bedre bemanding

Mødet den 28. oktober

  • Orientering om udgiftsdrivere

Mødet den 25. november

  • Budgetrevision 4
  • Kvalitetsstandarder




80. Underskriftsark

Underskriftsark