UDVALG

Kommunalbestyrelsen

MØDE

Referat fra ekstraordinært møde

STED

Mødet afholdes virtuelt via Zoom

STARTTIDSPUNKT

08-04-2020 18:00:00

SLUTTIDSPUNKT

08-04-2020 20:00:00


PUNKTER

78. Godkendelse af dagsorden til ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde d. 8. april 2020
79. Beslutning om lokal erhvervs- og kulturpakke
80. Godkendelse af nye tidsplaner for igangværende politiske projekter, planer, strategier og politikker
81. Underskriftsark



78. Godkendelse af dagsorden til ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde d. 8. april 2020

Godkendelse af dagsorden til ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde d. 8. april 2020
Sagsgang og sagstype

Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. dagsorden til ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde d. 8. april 2020 godkendes
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 08-04-2020

Godkendt.





79. Beslutning om lokal erhvervs- og kulturpakke

Beslutning om lokal erhvervs- og kulturpakke
Sagsgang og sagstype

Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Borgmesteren indstiller, at:

  1. den del af dækningsafgiften, der forfalder til betaling samme med ejendomsskatterne i august 2020, udsættes til forfald 1.12.2020 og opkræves uden rentetilskrivning over to rater sammen med ejendomsskatterne i 2021 med indbetaling i februar og august 2021
  2. byggesagsgebyrer for private virksomheder annulleres i 2020
  3. der opkræves ikke fortovsleje i 2020
  4. der indføres en øget markedsføringsindsats i 2020
  5. anlægsopgaver fremrykkes som beskrevet i bilaget Fremrykning af anlæg som følge af COVID-19
  6. rådighedsbeløb på 25 mio. kr. på Udvalget for Børn og Skole omplaceres til Økonomiudvalget, hvorfra der derefter frigives en anlægsbevilling på 25 mio. kr.
  7. der oprettes rådighedsbeløb på Udvalg for Klima og Miljø og frigives anlægsbevilling på 3,6 mio.kr. til trafiksikkerhedsprojekter
  8. der oprettes rådighedsbeløb på Udvalg for Klima og Miljø og frigives tillægsbevilling på 6,2 mio. kr. til havnepromenade
  9. der oprettes rådighedsbeløb på Udvalg for Klima og Miljø og frigives anlægsbevilling på 10 mio. kr. til vedligeholdelse af veje, fortove, stier og trafiktekniske anlæg
  10. der oprettes rådighedsbeløb på Udvalg for Klima og Miljø og frigives anlægsbevilling på 16,7 mio. kr. til naturprojekter og havnebad
  11. der søges om dispensation, så ikke-finansierede fremrykkede anlægsaktiviteter for op til 36,5 mio. kr. kan lånefinansieres
  12. gældspejlemærkets målsætning på 870 mio. kr. revurderes i forbindelse med budget 2021
  13. misligholdelsesbestemmelserne i kommunens kontrakter gøres ikke gældende, hvis misligholdelsen kan henføres til COVID-19
  14. driftsbetalinger til foreninger og kulturinstitutioner fremrykkes i 2020
  15. aktivitetskravene knyttet til kommunale tilskud frafaldes
  16. aftenskolernes nedgang i undervisningstimer håndteres
  17. der gives en håndsrækning til lokale foreninger og kulturinstitutioner
  18. finansiering af forøgede driftsudgifter som følge af hjælpepakkerne medtages i Budgetrevision 2
Beskrivelse af sagen

Da der holdes møde i Økonomiudvalget og i Kommunalbestyrelsen samme dag, vil indstillingen fra Økonomiudvalget først blive udsendt til Kommunalbestyrelsens medlemmer umiddelbart før Kommunalbestyrelsens møde. Sagen kan behandles i Kommunalbestyrelsen, selvom indstillingen fra Økonomiudvalget ikke er udsendt senest fire dage før kommunalbestyrelsesmødet, fordi det i den nuværende situation er vigtigt at tiltagene iværksættes hurtigt.

De fremlagte tiltag er udtryk for et kommunalpolitisk ønske om at gøre en indsats for at supplere de statslige hjælpepakker. Det står ikke i kommunens magt at hjælpe alle, men tiltagene er tænkt til at ramme bredt, både i forhold til virksomheder, kulturinstitutioner og borgere.

Tiltagene balancerer imellem på den ene side at hjælpe hurtigt og effektfuldt, og på den anden side at sikre at hjælpen ikke sætter kommunens økonomiske styring overbord.

Regeringen og KL har den 26. marts indgået en aftale om de økonomiske rammer for kommunerne og økonomiske tiltag, der gør det muligt for kommunerne at hjælpe med at holde hånden under den danske økonomi, der er præget af COVID-19.

Med aftalen suspenderer regeringen anlægsloftet, kommunerne får tilladelse at overskride servicerammen i 2020 med det, som kan henføres til COVID-19 ud fra en netto-betragtning, og der lægges op til en vis finansiering af forventet merforbrug på forsørgelsesudgifterne.

 

Hjælpepakke til erhvervslivet i Holbæk Kommune

Borgmesteren har, på baggrund af den alvorlige situation, afholdt et ekstraordinært bestyrelsesmøde i Holbæk Erhvervsforum, hvor man drøftede hvordan kommunen og erhvervslivet i fællesskab kan hjælpe de lokale virksomheder. Inden mødet havde ledelsen i Holbæk Erhvervsforum været i dialog med lokale erhvervsfora for at sikre deres input og overvejelser.

Bestyrelsen i Holbæk Erhvervsforum bidraget til at kvalificere initiativerne i erhvervspakken og bakker fuldt op om den samlede pakke

Afgifter og gebyrer

  1. Udskydelse af betaling af dækningsafgift af forretningsejendomme

For at aflaste presset på virksomhedernes likviditet får kommunerne mulighed for at udsætte virksomhedernes betaling af 2. rate af dækningsafgift. I stedet for at betale den i august 2020 anbefales det, at virksomhederne først betaler i 2021, hvor den opkræves særskilt, men på samme tid som ejendomsskattens rate 1 og 2.

 

Den del af dækningsafgiften, der forfalder til betaling samme med ejendomsskatterne i august 2020, udsættes til forfald 1.12.2020 og opkræves uden rentetilskrivning over to rater sammen med ejendomsskatterne i 2021 med indbetaling i februar og august 2021

 

Holbæk Kommune vil med denne udskydelse af dækningsafgift udskyde kommunale indtægter på 4,1 mio. kr. i 2020, hvoraf de 2,05 mio.kr. vil blive indbetalt af virksomhederne i februar 2021, og de sidste 2,05 mio. kr. vil blive indbetalt af virksomhederne i august 2021.

 

  1. Annullering af byggesagsgebyr for private virksomheder

Private virksomheder betaler et gebyr for at få behandlet ansøgninger om byggetilladelser. Gebyret annulleres for alle private virksomheder i 2020 med tilbagevirkende kraft. Den årlige kommunale udgift estimeres til 400.000 kr.

 

  1. Ingen opkrævning af fortovsleje

For at hjælpe butikker og cafeer opkræves der ikke fortovsleje i 2020. Den årlige kommunale udgift estimeres til 750.000 kr.

 

Andre indsatser for at holde hånden under lokale virksomheder

  1. Øget markedsføringsindsats

For at hjælpe virksomheder og kulturinstitutioner, som er meget afhængige af turister og handlende, yder kommunen et særligt markedsføringsbidrag i 2020 på 500.000 kr., som skal gå til følgende tre initiativer:

  1. En særlig markedsføringsindsats rettet mod turister på 150.000 kr. til støtte af ”Hold ferie hjemme” via Destination Sjælland
  2. Støtte til markedsføring til de lokale handelscentre og Holbæk by på 250.000 kr.
  3. Støtte på 100.000 til markedsføring af ”En kærlighedsaften i Holbæk”, en event som markerer, at vi er igennem krisen

 

  1. Styrket beskæftigelsesindsats

Krisen har medført, at flere lokale virksomheder har været nødsaget til at afskedige medarbejdere. ”Alle kan bidrage” vil i samarbejde med Holbæk Erhvervsforum intensivere indsatsen med at få så mange som muligt tilbage i arbejde.

 

  1. Private initiativer

Kommunen og Holbæk Erhvervsforum har aftalt at samarbejde om yderligere initiativer, som kan støtte lokale virksomheder, der er hårdt ramt af krisen. Der tages blandt andet kontakt til større lokale virksomheder med henblik på at skabe tiltag, hvor private virksomheder hjælper hinanden.

 

Kommunen udtrykker stor opbakning til initiativet holbaekshopping.dk, som giver mulighed for at hjælpe de lokale virksomheder, der normalt ikke benytter sig af e-handel.

 

Fremrykning af kommunale anlægsinvesteringer

  1. Fremrykning af kommunale anlægsinvesteringer

Regeringen har indgået aftale med KL om at afskaffe anlægsloftet i 2020. Med aftalen får kommunerne mulighed for at fremrykke anlægsinvesteringer, som skulle have været udført i de kommende år, for på den måde at understøtte danske virksomheder og arbejdspladser.

Holbæk Kommune ønsker på den baggrund:

  1. at fremrykke vedligeholdelsesopgaver i kommunens ejendomme for 25 mio. kr.

Opgaverne vil kunne gennemføres i 2020 og bidrage til at nedbringe kommunens vedligeholdelsesefterslæb hurtigere end ellers planlagt. Opgaverne vil fordele sig bredt på kommunens ejendomme - børnehuse, skoler, administrationsbygninger, kultur- og fritidsområdet mv. Der vil typisk være tale om genopretning af udvendige bygningsdele (tag, døre, vinduer, facader, tagrender mv.), indvendig vedligeholdelse af lofter, vægge, gulve og døre, samt udskiftning af tekniske installationer (ventilation, vand- og varmeinstallationer). Energirenoveringer tænkes naturligt ind, så den grønne omstilling sikres – også på vores ejendomme.

 

I bilaget Fremrykning af anlægsarbejder på baggrund af COVID-19 er der beskrevet eksempler på konkrete opgave. Det understreges, at der er tale om eksempler. Udvælgelsen og gennemførelsen af konkrete renoverings- og vedligeholdelsesarbejder afhænger af, hvilke opgaver, administrationen vurderer, er mulige at gennemføre, konkret projektering, myndighedstilladelser, ventetider på materialelevering osv. Der vil ikke i alle tilfælde vil blive gennemført samme grad af dialog og inddragelse af interessenter, som sædvanligt, idet det ellers ikke vurderes muligt at realisere fremrykkede vedligeholdelsesopgaver i 2020 for det fulde beløb med de eksisterende medarbejderressourcer.

 

Vedligeholdelsesopgaverne i kommunens ejendomme finansieres gennem omprioritering, idet 25 mio. kr. af de 53,2 mio. kr. der er afsat til Renovering af bygninger mm i 2022 fremrykkes til 2020, og 25 mio. kr. som er afsat til Nye børnehuse og skoler i 2020 flyttes til 2022. Dermed kan man både:

  • bidrage til understøttelse af borgere og virksomheder
  • indhente en del af kommunens renoveringsefterslæb på bygninger mm. hurtigere end planlagt, samt
  • udnytte anlægsmidlerne til projekter, som kan igangsættes i år, frem for at overføre uforbrugte midler til overslagsårene.

 

Udvalget for Børn og Skole behandlede på udvalgets møde den 1. april 2020 som punkt 37 spørgsmålet om omprioritering af 25 mio.kr. fra Nye Børnehuse og skoler til Renovering af bygninger mm. Udvalget indstillede dette godkendt. Den videre behandling af spørgsmålet sker med denne sag.

 

Herudover foreslås det at iværksætte yderligere anlægsopgaver, som af hensyn til kommunens likviditet ønskes lånefinansieret. Det gælder:

  1. at fremrykke trafiksikkerhedsprojekter for 3,6 mio. kr. fra 2021 til 2020

Kommunalbestyrelsen har allerede prioriteret hvilke projekter, der skal gennemføres i 2020. Ved fremrykning af anlægsbudget for 3,6 mio. kr. kan der herudover gennemføres for eksempel nedenstående projekter:

 

  • Skagerakvej/Rørvangsvej, Holbæk
  • Landevejen øst for Tuse Huse
  • Kalundborgvej/Nykøbingvej, Holbæk

Det understreges, at der er tale om eksempler. Udvælgelsen og gennemførelsen af konkrete trafiksikkerhedsprojekter afhænger af, hvilke opgaver, administrationen vurderer, er mulige at gennemføre, konkret projektering, myndighedstilladelser, ventetider på materialelevering osv.

Fremrykningen vil betyde, at der i 2021 vil være budget til 3,5 mio.kr. til området i stedet for 7,1 mio. kr.

 

  1. at fremrykke Havnepromenaden for 6,2 mio. kr. fra 2021 til 2020.

Promenaden skal anlægges efter forskrifterne i designmanualen for havneområdet, og der vil blive fremlagt en særskilt sag til endelig politisk beslutning inden realisering, da projektet har indflydelse på andre tiltag i havneområdet.

 

Fremrykningen vil betyde, at der i 2021 vil være budget på 0 mio.kr., i stedet for 6,2 mio.kr.

 

  1. at fremrykke vedligeholdelsesopgaver vedr. veje, fortove, stier og trafiktekniske anlæg for 10 mio. kr.

 

Opgaverne vil kunne gennemføres i 2020 og bidrage til en øget indsats i forhold til at nedbringe kommunens vedligeholdelsesefterslæb på området, samt øge fremkommeligheden og trafiksikkerheden. Opgaverne vil omfatte vedligeholdelse af kommunens veje, fortove, stier, samt opdatering af tekniske anlæg på området.

Det må derfor også accepteres, at der ikke i alle tilfælde vil blive gennemført samme grad af dialog og inddragelse af interessenter, som sædvanligt, idet det ellers ikke vurderes muligt at realisere projekterne og midlerne med de eksisterende medarbejderressourcer.

 

  1. at iværksætte andre anlægsprojekter for 16,7 mio. kr.

Det drejer sig dels om naturprojekter, dels om etablering af havnebad.

 

Som et led i at være Grøn Kommune er det muligt at gennemføre en række mindre naturprojekter. Fælles for projekterne er, at de kan gennemføres i 2020, hvis midlerne er til stede. Projekterne er:

Holbæk Fælled, Istidsruten, Vandhuller på Orø, Naturpleje i Kalvemosen, Reparation og vedligeholdelse af fugletårne, Reetablering af belægninger på Fjordstien, Jyderupstien m.fl., Pleje af fortidsminder, Skilte på national cykelrute, Inventar til eksisterende stiruter.

 

Forbedret vandkvalitet ved ny Havn, og dermed mulighed for et havnebad, er ikke med i budget 2020. Projektet skal ske i samarbejde med Fors a/s. Det kan påbegyndes og realiseres i 2020/2021 hvis myndighedstilladelser, udbud mm bliver håndteret senest i maj. Det anslås at koste 15 mio.kr., hvoraf de 10 mio. kr. ligger i 2020.

 

Yderligere beskrivelser af fremrykningen af anlægsopgaver findes i bilaget Fremrykning af anlæg, som følge af COVID-19.

 

Offentligt indkøb skal understøtte virksomhederne

Aftalen om, at offentligt indkøb skal understøtte virksomhederne, falder i tre kategorier.

  1. Kommunerne opfordres til at fremrykke betaling af fakturaer. Dette initiativ har Kommunalbestyrelsen allerede besluttet iværksat på møde den 2. april 2020

 

  1. Der kan frem til den 31. oktober dispenseres, så kommunen kan forudbetale en leverance. Normalt betaler kommunen først for en vare, når den er modtaget.

 

Der er en risiko forbundet med forslaget. Det forudsættes derfor, at kommunen ikke gør brug af muligheden. Hvis kommunen forudbetaler en leverandør for en ydelse, og leverandøren går konkurs, inden ydelsen er leveret, vil der være tale om en problematisk håndtering af offentlige midler.

 

  1. Der kan frem til den 31. oktober dispenseres, så kommunen undlader at gøre misligholdelses-bestemmelserne i kommunens kontrakter gældende, hvis misligholdelsen kan henføres til COVID-19

 

Det anbefales, at kommunen generelt undlader at gøre brug af misligholdelses-bestemmelserne i kommunens kontrakter, hvis misligholdelsen kan henføres til COVID-19. Der sker allerede en konkret vurdering af den enkelte kontrakt, og administrationen er i dialog med leverandørerne for at finde løsninger; for eksempel om en leverance kan leveres på et senere tidspunkt. Administrationen er opmærksom på, at der ikke i disse situationer må finde forskelsbehandling af leverandørerne sted.

 

Ud fra de nuværende forudsætninger er det ikke muligt at opstille et estimat for, hvad de økonomiske konsekvenser kan være for kommunen. Men vurderet ud fra erfaringerne siden den 11. marts, forventes der ikke at komme mange sager, hvor en leverandør ikke kan opfylde sine kontraktmæssige forpligtigelser som følge af COVID-19.

 

Finansiering af stigende udgifter til drift og anlæg som følge af COVID-19

Regeringen vil sikre, at ekstraordinære kommunale udgifter til COVID-19 ikke kommer til at fortrænge øvrige udgifter til borgernær velfærd. Derfor undtages COCID-19-relaterede udgifter i 2020 fra udgiftslofterne. Det betyder, at kommunen får lov til at overskride servicerammen med det beløb, som kommunen har brugt på COVID-19 relaterede udgifter ud fra en netto-betragtning.

Ved økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL i juni vil parterne drøfte de samlede rammer for kommunernes økonomi i 2020 og 2021. Det er aftalt, at der foretages en midtvejsvurdering af forsørgelsesudgifterne, som formodes at stige, på grund af den stigende ledighed. Herudover gør aftalen klart, at det er regeringens intention, at reformen af tilskuds- og udligningssystemet vedtages i løbet af foråret, så der sikres stabilitet om kommunernes finansiering – og dermed en langsigtet planlægningshorisont.

Der er oprettet to lånemuligheder, som kommunerne kan benytte sig af. Dels for at finansiere yderligere anlægsudgifter. Dels for at styrke likviditeten i vanskeligt stillede kommuner.

Frem til den 1. december kan kommunerne søge om lånefinansiering af fremrykkede anlægsarbejder. Hvis, kommunens gennemsnitslikviditet er under gennemsnittet på 7.716 kr./indbygger, vil ansøgningerne blive imødekommet fuldt ud. Holbæk Kommune har ultimo marts en likviditet på 3.668 kr./indbygger.

Foruden lån til anlæg er der afsat en pulje på 500 mio. kr. til vanskeligt stillede kommuner med henblik på at styrke likviditeten i disse kommuner. Puljen kan søges frem til 1. maj, hvorefter den vil blive fordelt. For at komme i betragtning til puljen, skal kommunens gennemsnitslikviditet være under 7.716 kr./indbygger.

Det anbefales at søge om lånoptag til finansiering af 36,5 mio.kr. til finansiering af fremrykkede anlægsarbejder. Det anbefales ikke at søge om lån til almen styrkelse af likviditeten.

 

Hjælpepakken for kultur- og foreningslivet i Holbæk Kommune

I forlængelse af regeringens hjælpepakker på kultur- og foreningslivet anbefales det at Holbæk Kommune hjælper det lokale kultur- og foreningsliv bedst muligt igennem denne ekstraordinære situation. Derfor fremlægges en hjælpepakke, som gør brug af de værktøjer regeringen har givet kommunerne.

Holbæk Kommunes hjælpepakke til Kultur og Fritidsområdet indeholder følgende elementer:

  1. Fremrykning af kommunale driftsbetalinger til foreninger og kulturinstitutioner
  2. Frafalde aktivitetskrav, knyttet til kommunale tilskud
  3. Håndtering af aftenskolernes nedgang i undervisningstimer
  4. Håndsrækning til lokale foreninger og kulturinstitutioner

 

 

  1. Fremrykning af kommunale driftsbetalinger til foreninger og kulturinstitutioner

For at understøtte likviditeten hos de kulturinstitutioner, der modtager tilskud fra kommunen to gange om året, anbefales det at fremrykke rate 2. I stedet for at betale institutionerne den 1. juli, rykkes betalingerne til medio april. Det svarer til en fremrykning af betalinger på 12,4 mio.kr.

Samme øvelse anbefales iværksat for lokaletilskud til foreninger. Det svarer til en fremrykning af betalinger på 1,2 mio.kr.

 

  1. Frafalde aktivitetskrav, knyttet til kommunale tilskud

Kulturministeren og KL har d. 31. marts 2020 opfordret kommunerne til at udbetale allerede budgetterede tilskud til alle foreninger. Kulturministeriet har i den forbindelse udsendt en bekendtgørelse, som gør det muligt for kommunerne at fravige folkeoplysningslovens aktivitetskrav. Det anbefales, at Holbæk Kommune frafalder alle aktivitetskrav i forhold til udbetalinger, som vedrører aktiviteter, der skulle have været afholdt under nedlukningen.

 

  1. Håndtering af aftenskolernes nedgang i undervisningstimer

I forlængelse af regeringens hjælpeordning (af 31. marts 2020) i forhold til folkeoplysning og folkehøjskoler anbefales det, at Holbæk Kommune iværksætter følgende tiltag rettet mod aftenskoler:

  • Fremrykning af betaling af det kommunalt tilskud – svarende til 1,6 mio. kr.
  • Aflyste timer tages med i slutafregningen for tilskud i 2020

 

  1. Håndsrækning til lokale foreninger og kulturinstitutioner

En række lokale forenings- og kulturarrangementer mv. er ikke omfattet af regeringens hjælpeordninger, da arrangementerne er for små. Aflysning af disse arrangementer kan dog have store økonomiske konsekvenser for små foreninger og kulturinstitutioner, som ofte har en lav likviditet. Derfor anbefales det at etablere en pulje på 0,4 mio. kr., som kan hjælpe disse foreninger. Puljen er tænkt til at kompensere for tab ved aflyste/udskudte/ændrede aktiviteter grundet COVID-19-restriktioner hos foreninger og kulturinstitutioner.

 

Af vedlagte bilag fremgår det, hvordan foreninger og kulturinstitutioner kan søge i puljen på 0,4 mio. kr.

 

Puljen henvender sig til de mindre lokale forenings- og kulturarrangementer, idet regeringen allerede har etableret hjælpepakker for de større kulturarrangementer mv.

 

Påvirkning af kommunens likviditet

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at sige noget entydigt om, hvordan kommunens gennemsnitlige likviditet vil blive påvirket af de ovenfor nævnte tiltag – og af de ændringer på for eksempel beskæftigelsesområdet, som i øvrigt sker på baggrund af COVID-19.

I forbindelse med Budgetrevision 2 præsenteres en likviditetsprognose for 2020, hvor indtægter og udgifter på baggrund af COVID-19 medtages.

Det skal derfor tages med et stort forbehold, når administrationen på nuværende tidspunkt anslår at gennemsnitslikviditeten ikke vil blive påvirket i nævneværdig grad af den lokale erhvervs- og kulturpakke.

Det skyldes, både at fremrykningerne af driftsbetalinger og udskydning af indtægter kun sker over en relativt kort periode, og at de fremrykkede anlægsudgifter forventes lånefinansieret stort set samtidig med at udgifterne afholdes. Likviditetsforskydningerne fremgår herunder:

  • Udskydning af virksomhedernes indbetaling af anden del af dækningsafgiften på 4,2 mio. kr.
  • Annullering af byggesagsgebyr for private virksomheder 0,4 mio. kr.
  • Ingen opkrævning af fortovsleje 0,75 mio. kr.
  • Fremrykning af anlæg for 36,5 mio. kr., som lånefinansieres
  • Øget markedsføringsindsats 0,5 mio. kr.
  • Fremrykningen af betalinger på Kulturområdet med 15,2 mio.kr.
  • Pulje til håndsrækning til lokale foreninger og kulturinstitutioner på 0,4 mio. kr.

 

Påvirkning af gældspejlemærket

Hvis indstillingen om at lånefinansiere de anlægsprojekter, som ikke allerede er finansieret, vedtages, vil gældspejlemærket som udgangspunkt blive overskredet.

Af gældspejlemærket fremgår det, at den samlede gæld ultimo 2021 må være 870 mio.kr. Med optagelse af de anbefalede lån vil gælden ultimo 2021 stige med omkring 36,5 mio.kr. og den samlede gæld vil dermed som udgangspunkt udgøre 909,7 mio. kr.

Det anbefales at finansiere de øgede anlægsudgifter med lån, fordi afvejningen imellem at finansiere de øgede anlægsudgifter ved at trække på kassen eller ved at øge kommunens samlede gæld peger i retning af at øge gælden, idet den økonomiske fremtid er uvis.

Som konsekvens af overskridelsen af gældspejlemærket, anbefales det at gældspejlemærket revurderes i forbindelse med budget 2021.

Hvis gældspejlemærket med denne sag som udgangspunkt skal overholdes, må der af hensyn til kommunens samlede likviditet og den usikkerhed Corona-krisen medfører, reduceres i forhold til fremrykningen af anlæg.

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-04-2020

Indstilles godkendt med de bemærkninger, at energirenoveringer skal prioriteres, og det skal sikres, at byggesagsbehandlingen kan ske hurtigt og smidigt. Desuden skal de mindre byggesager prioriteres med henblik på at understøtte hjælpepakkens formål.

Der skal endvidere udarbejdes en tidsplan for de anlægsprojekter, der realiseres som led i denne pakke. Tidsplanen skal opdateres løbende, så Kommunalbestyrelsen og interessenter kan følge fremdrift og ændringer i projekterne.

De trafiksikkerhedsprojekter, der fremrykkes, skal indgå i trafiksikkerhedsplanen og skal fremme sikkerhed og tryghed for bløde trafikanter.

Kommunen skal gå i dialog med de almene boligselskaber, om de kan fremrykke renoveringsopgaver.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 08-04-2020

Økonomiudvalgets indstilling med bemærkninger godkendt.



caseno20-12896_#5235457_v1_hjælpepakke til kultur- og fritidsområdet.docx
caseno20-12896_#5235472_v1_erhvervspakke.docx
caseno20-12896_#5235474_v1_fremrykning af anlægsarbejder på baggrund af covid-19.docx
caseno20-12896_#5235477_v1_aftaletekst - tiltag vedr. kommunernes økonomi i lyset af covid-19.pdf.pdf

Bilag

Hjælpepakke til kultur- og fritidsområdet
Erhvervspakke
Fremrykning af anlægsarbejder på baggrund af COVID-19
Aftaletekst - Tiltag vedr. kommunernes økonomi i lyset af COVID-19.pdf


80. Godkendelse af nye tidsplaner for igangværende politiske projekter, planer, strategier og politikker

Godkendelse af nye tidsplaner for igangværende politiske projekter, planer, strategier og politikker
Sagsgang og sagstype

Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. de i sagsfremstillingen foreslåede nye tidsplaner godkendes
Beskrivelse af sagen

Da der holdes møde i Økonomiudvalget og i Kommunalbestyrelsen samme dag, vil indstillingen fra Økonomiudvalget først blive udsendt til Kommunalbestyrelsens medlemmer umiddelbart før Kommunalbestyrelsens møde. Sagen kan behandles i Kommunalbestyrelsen, selvom indstillingen fra Økonomiudvalget ikke er udsendt senest fire dage før kommunalbestyrelsesmødet, da sagen haster, idet de tidligere besluttede tidsplaner for fire projekter som følge af corona-krisen ikke kan følges. 

Det drejer sig om boligstrategien, den strategisk energiplan, erhvervspolitikken og effektiviseringsstrategien.

Fælles for disse projekter er, at der brug for en politisk drøftelse på opfølgningsmøder/seminar, før der træffes beslutninger i Kommunalbestyrelsen, så alle de forskellige politiske aspekter i projekterne kan blive belyst.

Problemet er imidlertid, at denne drøftelse for tre af projekternes vedkommende skulle have fundet sted på opfølgningsmødet den 25. marts 2020 og forårsseminaret den 20. april 2020; men de er begge aflyst grundet coronakrisen.

Som erstatning for opfølgningsmødet og seminaret er der planlagt et halvdagsseminar i den første halvdel af maj måned.

Det i maj i øvrigt planlagte opfølgningsmøde og sommerseminaret i juni fastholdes, idet der kan blive brug for yderligere tid til politiske drøftelser. Dette vurderes senere.

I nedenstående tabel er foreslået en ny tidsplan for de fire projekter. 

Som alle andre planer i denne tid, er de foreslåede tidsplaner med forbehold for udviklingen af corona-krisen.

Forslag til ny tidsplan:

Plan/politik/strategi

Seminar/ opfølgningsmøde i KB

Politisk behandling af høringsforslag

Høring

Politisk behandling af endelig vedtagelse

Erhvervspolitik

Primo maj (nyt)

Nej

Nej

ØKU 15.5

KB 20.5

Strategisk Energiplan

Primo maj (nyt)

ØU 15.5.

KB 20.5.

4 uger i juni

 

Borgermøde afholdes

ØKU 19.8

KB 26.8

Boligstrategi

Opfølgningsmøde den 20. maj (allerede planlagt)

Nej

Nej

ØKU 10.6

KB 17.6

Effektiviseringsstrategi

Budgetcamp i august

ØU 28/8

KB 2/9

Ja – som led i budgetprocessen (31/8-18/9)

ØU 30/9

KB 7/10

 

Følger Kommunalbestyrelsen dette forslag, vil Kommunalbestyrelsen i maj beslutte en ny erhvervspolitik, i juni boligstrategien og i august den endelige strategisk energiplan.

Hvad angår effektiviseringsstrategien, skubbes processen 2 måneder, så udvalgene endeligt behandler effektiviseringsforslagene i juni, hvorefter de indgår i den ”normale” budgetprocessen i august-oktober på lige fod med øvrige forslag.

Det vil sige, at effektiviseringsforslagene ikke får sin egen særskilte høringsproces her i foråret som ellers planlagt, men indgår i høringsprocessen ved budgetvedtagelsen.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser af de foreslåede nye tidsplaner

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der er ingen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser af de foreslåede nye tidsplaner

Beslutning i Økonomiudvalget den 08-04-2020

Indstilles godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 08-04-2020

Godkendt.





81. Underskriftsark

Underskriftsark