UDVALG

Kommunalbestyrelsen

MØDE

Referat

STED

Byrådssalen, det gamle Rådhus

STARTTIDSPUNKT

23-10-2019 18:00:00

SLUTTIDSPUNKT

23-10-2019 22:00:00


PUNKTER

238. Godkendelse af dagsorden til kommunalbestyrelsesmøde d. 23. oktober 2019
239. Godkendelse af udvalgsrokade
240. Beslutning om nyt medlem til Integrationsrådet
241. Godkendelse af tid og sted for Kommunalbestyrelsesmøderne i 2020
242. Beslutning om udpegning af eksterne medlemmer af Projektudvalget for Unge og Uddannelse
243. Beslutning om principper for ny styringsmodel for specialundervisning
244. Beslutning om endelig vedtagelse af forslag til lokalplan 6.18 for boliger i det vestlige Hagested samt tilhørende kommuneplantillæg nr. 1
245. Beslutning om dispensation fra lokalplan 85s anvendelsesbestemmelser for Roskildevej 264
246. Beslutning om justering af indkøbsstrategi på asfaltområdet
247. Beslutning om justering af Holbæk Kommunes vinter- og renholdelsesregulativ
248. Beslutning om gennemførelse af fælles spildevandsprojekt mellem Odsherred og Holbæk Kommuner
249. Beslutning om vedtagelse af kommissorium for politisk styregruppe for det fælles spildevandsprojekt i Holbæk og Odsherred Kommuner
250. Orientering om Ungdomskriminalitetsnævnets arbejde
251. Orientering om fem nye børnehuse
252. Beslutning om nyt udbud for Holbæk Have - Lukket punkt
253. Underskriftsark



238. Godkendelse af dagsorden til kommunalbestyrelsesmøde d. 23. oktober 2019

Godkendelse af dagsorden til kommunalbestyrelsesmøde d. 23. oktober 2019
Sagsgang og sagstype

Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. dagsorden til kommunalbestyrelsesmøde d. 23. oktober godkendes
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 23-10-2019

Godkendt.





239. Godkendelse af udvalgsrokade

Godkendelse af udvalgsrokade
Sagsgang og sagstype

Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. Christian Ahlefeldt-Laurvig (I) med virkning fra den 24. oktober 2019 udtræder af Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering, og at John Harpøth (O) i stedet med virkning fra samme dag indtræder i Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering
  2. John Harpøth (O) med virkning fra den 24. oktober 2019 udtræder af Projektudvalget for Udvikling af Lokalområderne, og at Asbjørn Gerting Olsson med virkning fra samme dag indtræder i Projektudvalget for Udvikling af Lokalområderne
Beskrivelse af sagen

Christian Ahlefeldt-Laurvig (I) har meddelt, at han ønsker at udtræde af Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering.

Udtræder et medlem af et udvalg i løbet valgperioden, besættes den ledigblevne plads af den valggruppe, der har valgt det pågældende medlem. Christian Ahlefeldt-Laurvig er indvalgt i Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering af valggruppe 2.

Solvej Pedersen (B) har på vegne af valggruppe 2 meddelt, at valggruppen afgiver Christian Ahlefeldt-Laurvigs plads i Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering til valggruppe 1. Borgmesteren har efterfølgende på vegne af valggruppe 1 oplyst, at denne valggruppe ønsker, at John Harpøth (O) indtræder i Projektudvalget for Afbureaukratisering og Decentralisering i stedet for Christian Ahlefeldt-Laurvig.

John Harpøth har meddelt, at han ønsker at udtræde af Projektudvalget for Udvikling af Lokalområderne. John Harpøth er indvalgt i Projektudvalget for Udvikling af Lokalområderne af valggruppe 1.

Borgmesteren har på vegne af valggruppe 1 oplyst, at valggruppen ønsker, at Asbjørn Gerting Olsson (O) indtræder i Projektudvalget for Udvikling af Lokalområderne i stedet for John Harpøth.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der er ingen miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Lovgrundlag – link

§§ 24 og 28 i lov om kommunernes styrelse.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 23-10-2019

Godkendt.





240. Beslutning om nyt medlem til Integrationsrådet

Beslutning om nyt medlem til Integrationsrådet
Sagsgang og sagstype

Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. Kurt Elsberg udpeges som nyt medlem af Holbæk Kommunes Integrationsråd.
Beskrivelse af sagen

Kristine Andersen ønsker at træde ud af Integrationsrådet fra oktober 2019. Kristine Andersen var indstillet af administrationen ud fra sit fagprofessionelle kendskab til integrationsområdet.

Administrationen indstiller Kurt Elsberg som nyt medlem af Integrationsrådet. Indstillingen sker på baggrund af Kurt Elsbergs brede fagprofessionelle kendskab til integrationsspørgsmål, herunder kendskab til projekter og undervisningsforløb målrettet integration og beskæftigelse.

Den 1. april 2013 overtog AOF Center Sjælland efter en udbudsproces opgaven med at undervise voksne udlændinge i dansk. I 2019 har AOF Center Sjælland på ny vundet udbuddet på sprogcenterområdet og skal drive centret i 4 år mere med Kurt Elsberg som daglig leder.

Kurt Elsberg er desuden formand for AOF Sprogcenterråd.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der er ingen umiddelbare miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 23-10-2019

Godkendt.





241. Godkendelse af tid og sted for Kommunalbestyrelsesmøderne i 2020

Godkendelse af tid og sted for Kommunalbestyrelsesmøderne i 2020
Sagsgang og sagstype

Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. Kommunalbestyrelsen godkender administrationens forslag til, hvor og hvornår de ordinære møder afholdes i 2020
Beskrivelse af sagen

Administrationen foreslår, at Kommunalbestyrelsens ordinære møder i 2020 afholdes på det gamle rådhus på adressen Rådhusvej 1, 4300 Holbæk, fra kl. 18.00 på følgende datoer:

  • Onsdag d. 22. januar
  • Onsdag d. 26. februar
  • Onsdag d. 25. marts
  • Onsdag d. 22. april
  • Onsdag d. 20. maj
  • Onsdag d. 17. juni
  • Onsdag d. 26. august
  • Onsdag d. 23. september
  • Onsdag d. 28. oktober
  • Onsdag d. 18. november
  • Onsdag d. 16. december.

Derudover foreslår administrationen, at Kommunalbestyrelsen i 2020 afholder møder til henholdsvis 1. og 2. behandling af budgettet på det gamle rådhus på adressen Rådhusvej 1, 4300 Holbæk, fra kl. 18.00 på følgende datoer:

  • Onsdag den 2. september
  • Onsdag den 7. oktober.

Administrationen har taget højde for, at møderne ligger således, at fristerne for udsendelse af dagsordener også kan overholdes i de sager, der skal behandles både i et eller flere udvalg og i Kommunalbestyrelsen.

Tre af Kommunalbestyrelsens møder er blevet/bliver i 2019 afholdt uden for Holbæk by. Kommunalbestyrelsen får forelagt evalueringen af disse møder på det ordinære møde i december. Beslutter Kommunalbestyrelsen at fortsætte ordningen i 2020, vil Kommunalbestyrelsen på det ordinære møde i januar få forelagt en ny sag til beslutning om placeringen af kommunalbestyrelsesmøderne i 2020.

 

Opfølgningsmøder

Opfølgningsmøder afholdes hver anden måned inden kommunalbestyrelsesmøderne. Det sker i Det Gamle Rådhus på adressen Rådhusvej 1, 4300 Holbæk kl. 15.00-17.30 på følgende datoer:

  • Onsdag d. 22. januar
  • Onsdag d. 25. marts
  • Onsdag d. 20. maj
  • Onsdag d. 23. september
  • Onsdag d. 28. oktober
  • Onsdag d. 16. december.

 

Seminarer

  • Kommunalbestyrelsens fælles seminarer afholdes på følgende tidspunkter:
  • Vinterseminar torsdag d. 6. – fredag d. 7. februar
  • Forårsseminar kl. 9-17 mandag d. 20. april
  • Sommerseminar kl.  9-18 fredag d. 19. juni
  • Budgetcamp torsdag d. 20. – fredag d. 21. august
  • Efterårsseminar kl. 9-17 mandag den 16. november.

Det oplyses senere, hvor seminarerne afholdes.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Lovgrundlag – link

Lov om kommunernes styrelse §8

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 23-10-2019

Godkendt.



caseno19-31799_#5057006_v1_politisk mødekalender 2020 (oktober2 efter udvalgsbehandling).pdf.pdf

Bilag

Politisk mødekalender 2020 (oktober2 efter udvalgsbehandling).pdf


242. Beslutning om udpegning af eksterne medlemmer af Projektudvalget for Unge og Uddannelse

Beslutning om udpegning af eksterne medlemmer af Projektudvalget for Unge og Uddannelse
Sagsgang og sagstype

Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. den foreslåede person udpeges til medlem af Projektudvalget for Unge og Uddannelse
Beskrivelse af sagen

Et flertal af Kommunalbestyrelsen bestående af A, F, L, O og Ø har indgået en politisk aftale, som indebærer, at der for hele valgperioden 2018 – 2021 er nedsat et projektudvalg for unge og uddannelse. Projektudvalget skal arbejde med større projekter indenfor uddannelsesområdet.

På Kommunalbestyrelsens møde i september blev hovedparten af de eksterne medlemmer af projektudvalget udpeget. Nu er repræsentanten for Distriktspsykiatri Holbæk fundet, og skal udpeges af Kommunalbestyrelsen.

Projektudvalgets sammensætning

Projektudvalget består gennem hele perioden januar 2018 til december 2021 af fem kommunalbestyrelsesmedlemmer, hvoraf én er formand for udvalget.

Kommunalbestyrelsen har valgt følgende:

  • Steen Klink (formand) (O)
  • Rasmus Brandstrup Larsen (V)
  • Charlotte Nielsen (A)
  • Asbjørn Gerting Olsson (O)
  • Jarl Falk Sabro (A)

Derudover er det i kommissoriet fastsat, at projektudvalget skal bestå af et antal eksterne deltagere. De eksterne deltagere skal repræsentere relevante aktører indenfor det emne, som udvalget arbejder med.

På Kommunalbestyrelsens møde i september blev følgende eksterne medlemmer udpeget:

  • Jan Bybjerg Pedersen, Direktør, Schoeller Plast
  • Lene Lauritzen, Varehuschef, føtex Holbæk
  • Thomas Fledelius, Leder af studievejledningen, VUC Nordvestsjælland
  • Mads V. Lisby, Projektkoordinator, UngHolbæk
  • Kirsten Esbern Jensen, Uddannelseskonsulent, Ungeindsatsen
  • Athithya (Adi) Jeyachandran, frivillig, Ungdommens Røde Kors
  • Ea Albrecht, Holbæk Ungdomsråd
  • Sille Rasmussen, Holbæk Ungdomsråd

Ea Albrecht har desværre måtte trække sig fra deltagelse i udvalgsarbejdet. Ungdomsrådet stiller derfor kun med én repræsentant.

Følgende nyt eksternt medlem af Projektudvalget for Unge og Uddannelse foreslås:

  • Repræsentant for Distriktspsykiatri Holbæk Overlæge Dorte Remmer

 

Økonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2019

Indstilles godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 23-10-2019

Godkendt.

Det blev samtidig besluttet, at der i Projektudvalget for Unge og Uddannelse også skal sidde en repræsentant fra Udsatterådet. Den pågældende skal efter indstilling godkendes af Kommunalbestyrelsen, før vedkommende kan indtræde i udvalget.





243. Beslutning om principper for ny styringsmodel for specialundervisning

Beslutning om principper for ny styringsmodel for specialundervisning
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole, Økonomiudvalget, kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at

  1. forslag til fire principper for ny styringsmodel for specialundervisning godkendes
     
  1. Der etableres en fælles kvalitetssikringsenhed, der forankres i Børneindsatsen, som sammen med målrettet kompetenceudvikling af lærere og pædagoger og videndeling skal styrke kvaliteten af folkeskolernes egne specialundervisningstilbud.
     
  2. Der udarbejdes og anvendes en fælles model for de fire folkeskolers visitation af elever til specialundervisning for at sikre ensartet kvalitet og gennemsigtighed.

 

  1. Den fælles ledelsesinformation om specialundervisning udbygges med henblik på en tættere opfølgning samt erfaringsudveksling/læring.

 

  1. Den nuværende budgetmodel, hvor økonomi til specialundervisning er decentraliseret til de fire skoler, videreføres uændret.
Alternativ indstilling

Administrationen indstiller alternativt, at

  1. forslag til fire principper for ny styringsmodel for specialundervisning godkendes

 

  1. Der etableres en fælles kvalitetssikringsenhed, der forankres i Børneindsatsen, som sammen med målrettet kompetenceudvikling af lærere og pædagoger og videndeling skal styrke kvaliteten af folkeskolernes egne specialundervisningstilbud.

 

  1. Der udarbejdes og anvendes en fælles model for de fire folkeskolers visitation af elever til specialundervisning for at sikre ensartet kvalitet og gennemsigtighed.

 

  1. Den fælles ledelsesinformation om specialundervisning udbygges med henblik på en tættere opfølgning samt erfaringsudveksling/læring.

 

  1. Ud af det samlede budget til de fire folkeskoler etableres med virkning fra skoleåret 2020-21 en pulje på 8 mio. kr. til medfinansiering af skolernes udgifter til specialundervisningstilbud. Puljen er målrettet de tilfælde, hvor specialundervisningstilbuddet (undervisning og fritid/SFO) koster mere end 400.000 kr. årligt. Puljen forankres i Børneindsatsen.
Beskrivelse af sagen

Udvalget for Børn og Skole besluttede den 29. maj 2019 at sende forslag til principper for ny styringsmodel for specialundervisning i høring. Forslaget har været i høring fra juni – til 2. september 2019 hos skolebestyrelserne for de fire folkeskoler, skolebestyrelsen for Børnespecialcentret og Handicaprådet. Der foreligger nu høringssvar, og administrationen har på den baggrund udarbejdet en indstilling med fire principper for en ny styringsmodel. Der skal nu politisk tages stilling til forslaget. Høringsforslaget og høringssvar er vedlagt som bilag i sagen.

Baggrund
Kommunalbestyrelsen har i arbejdsprogram 2019 og 2020 specialundervisningsopgaven som indsatsområde. Her står bl.a., at man politisk vil arbejde med nye modeller for organisering af specialundervisningsopgaven, og at kommunens specialundervisningstilbud på folkeskolerne skal styrkes.

Udvalget for Børn og Skole har gennem det seneste år drøftet mulige forslag til en ny styringsmodel for specialundervisningsopgaven.

Drøftelserne er bl.a. sket på baggrund af en gennemført analyse af erfaringerne med den nuværende decentrale budgetmodel (v. konsulentfirmaet Implement) samt dialogmøde med skolebestyrelser, handicapråd, ledere og medarbejdere på området.

Udvalget for Børn og Skole har i udvalgets drøftelser lagt vægt på, at få belyst fordele og ulemper ved den nuværende decentrale budgetmodel. En model hvor økonomi til specialundervisning ligger decentralt hos hver af de fire folkeskoler.

Udvalget har også været optaget af, at det bliver mere synligt for forældre og elever, hvordan visiteringen til specialundervisning foregår. Og at visiteringen sker på samme vilkår på tværs af skolerne. Desuden har udvalget lagt vægt på at styrke kvalitetssikringen af folkeskolernes specialundervisningstilbud og videndelingen på tværs af specialundervisningstilbud i kommunen.

Udgangspunktet for sagen er et politisk ønske, om at understøtte rettidig indsats og sikre at økonomiske hensyn ikke står alene, når skolerne visiterer til specialundervisning.

Hvad er en styringsmodel for specialundervisning?
Det vil sige den måde kommunen sikrer, at elever med behov for specialundervisning får det rette tilbud, og at økonomien til opgaven overholdes.

Ifølge VIVE (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd) handler en styringsmodel om:

  • Budgetmodel – hvem har ansvar for at budgettet overholdes? Er det skolen eller en central administration?
  • Visitation - hvem træffer beslutning om en elev skal have specialundervisning? Og hvordan sikres kvalitet i visiteringen?
  • Faglig strategi – kvalitet i tilbuddet, hvordan sikres det at medarbejderne har de rette kompetencer og hvordan sikres det flerfaglige samarbejde?
  • Styringsinformation – hvilken data om indsats og effekt styres der efter, lokalt, centralt og politisk?


Forslag til fire principper for ny styringsmodel for specialundervisning.

Baggrundsmateriale om specialundervisning og elementerne i de fire principper er beskrevet i vedlagte høringsmateriale.

De fire principper er kort beskrevet nedenfor.
 

a)     Der etableres en fælles ”kvalitetssikringsenhed”, der forankres i Børneindsatsen, som sammen med målrettet kompetenceudvikling af lærere og pædagoger og videndeling skal styrke kvaliteten af folkeskolernes egne specialundervisningstilbud.

Skolerne har i løbet af de seneste år arbejdet med at udvikle egne specialundervisningstilbud for at give flest mulige elever et undervisningstilbud i folkeskolen. For at styrke udviklingen af skolernes egne tilbud forslås det, at der etableres en fælles ”kvalitetssikringsenhed”. Enheden forankres i Børneindsatsen, som i forvejen spiller en central rolle i forhold til at vurdere den enkelte elevs behov for specialundervisning. Enheden skal bistå skolerne med at udvikle og kvalitetssikre deres tilbud. Administrationen anbefaler, at det også bliver kvalitetssikringsenheden i Børneindsatsen, som skal understøtte at folkeskolerne får gavn af og kan trække på viden fra specialskolerne. I hvor stort omfang videndelingen kan ske, vil afhænge af skolernes samlede økonomiske råderum. Sparring og understøttelse fra Børnespecialcentret skal finansieres af folkeskolernes budget. Børnespecialcentret er finansieret af flere kommuner, og skal derfor betales særskilt, hvis de løser opgaver for folkeskoler i Holbæk Kommune.

 

b)     Der udarbejdes og anvendes en fælles model for de fire folkeskolers visitation af elever til specialundervisning for at sikre ensartet kvalitet og gennemsigtighed.

Der er i dag inden for de lovgivningsmæssige rammer forskel på, hvordan visitation af elever til specialundervisning sker på de fire folkeskoler. For at sikre ensartethed kvalitet og gennemsigtighed for elever og forældre foreslås det, at der anvendes en fælles model. Her vil der bl.a. blive lagt større vægt på et tidligt afklaringsforløb på den enkelte elevs skole. Og der vil blive lagt øget vægt på, at der efter visitationen sker en tæt opfølgning af elevens trivsel og udbytte af specialundervisningstilbuddet.

 

c)      Den fælles ledelsesinformation om specialundervisning udbygges med henblik på en

tættere opfølgning samt erfaringsudveksling/læring.

Anbefalingen tager afsæt i konklusionerne fra konsulentfirmaets Implements analyse af specialundervisningen i Holbæk Kommune. En styrket ledelsesinformation skal give bedre mulighed for styring i udgifter, tilbuddenes varighed og effekt.

 

d)     Den nuværende budgetmodel, hvor økonomi til specialundervisning er decentraliseret til de fire skoler, videreføres uændret.

Administrationens anbefaling om at fortsætte nuværende decentrale model er uddybet nedenfor.

Etablering af fælles kvalitetssikringsenhed og fælles model for visitation til specialundervisning påbegyndes i efteråret 2019 med en forventning om igangsættelse fra januar 2020.


Høringssvar
Høringsmaterialet er vedlagt sagen. I høringsmaterialet har høringsparterne forholdt sig til spørgsmål om

-         Etablering af central pulje på 8 mio. kr. til medfinansiering af skolernes udgifter til specialundervisningstilbud koster mere end 400.000 kr. årligt

-         Etablering af en kvalitetssikringsenhed

-         Fælles model for visitation

-         Videndeling mellem specialskolerne og folkeskolerne

-         Udbygget fælles ledelsesinformation

 

Høringssvarene
Høringssvarene viser opbakning til etablering af en fælles kvalitetssikringsenhed.

Der er også enighed om, at det er vigtigt og en god idé, at folkeskolerne skal kunne trække på viden fra specialskolerne. Men der er delte meninger om, hvordan det kan og skal ske. Handicaprådet understreger vigtigheden i, at der afsættes økonomi til, at det kan ske.

Høringssvarene viser enighed om, at den fælles ledelsesinformation om specialundervisning skal udbygges, sådan at der kan ske en tættere opfølgning på effekten af tilbuddene samt erfaringsudveksling/læring.

Høringssvarene udtrykker også opbakning til en fælles visitationsmodel af elever til specialundervisning. Dog peger bestyrelsen for Børnespecialcentret på, at beskrivelsen af modellen er uklar. Bestyrelsen mener, at en model skal sikre, at visitation kan ske uafhængigt af lokalt budgetansvar, sådan at den myndighed som bestemmer om et tilbud gives ikke også har ansvaret for budgettet.

Central pulje eller ej?
Høringssvarene viser uenig i forhold til spørgsmålet om central pulje eller ej. Bestyrelserne for folkeskolerne ønsker, at den nuværende decentrale budgetmodel fortsætter uændret.

Af argumenter mod en central pulje nævnes i høringssvarene,

  • Den nuværende decentrale model giver bedre mulighed for tidlig og hurtig indsats
  • Bekymring for dårligere økonomistyring ved delt ansvar for visitation og økonomi
  • Det nuværende styringsprincip fungerer - målt ift. antal klager
  • Øget bureaukrati ved etablering af central pulje

Omvendt finder skolebestyrelsen for Børnespecialcenter og Handicaprådet at etablering af en central pulje er en god idé. Dog udtrykkes der bekymring for om puljen er stor nok. I begge høringssvar foreslås, at puljebeløbet sættes op, sådan at grænsen for hvor stor en del den enkelte skole alene skal betale af specialtilbuddet er mindre. 

Argumenter i høringssvarene for en større central pulje er at:

  • Minimere risiko for at det er økonomi, som bestemmer valg af specialtilbud, og bekymring for at elever ikke visiteres til specialskoletilbud på grund af økonomiske hensyn.

Administrationen foreslår på baggrund af høringssvarene samt gennemført analyse, at den nuværende decentrale budgetmodel videreføres. Administrationens indstilling er begrundet i, at en decentral budgetmodel er den økonomimodel, der bedst understøtter inklusion og inkluderende læringsmiljøer på folkeskoleområdet. Udgangspunktet er, at elever og deres forældre skal opleve at blive mødt med et ønske og interesse i, at netop deres barn kan være en del af et læringsfællesskab i folkeskolen. Hvilket f.eks. også er konklusionen fra de undersøgelser, som Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd (VIVE’s) har gennemført om styringsmodeller for specialundervisning.

Samtidig er administrationen opmærksom på, at det i en decentral model skal sikres at elever, som bedst profiterer af et specialtilbud på en specialskole, får det rette tilbud. Skolerne har ansvar for at sikre, at undervisningens kvalitet lever op til folkeskolens formål, og at det sker inden for de rammer og beslutninger, som sættes af en kommunalbestyrelse og skolebestyrelse.

Skolerne skal ud fra folkeskoleloven tage udgangspunkt i en faglig vurdering, når der iværksættes specialundervisning for bedst at sikre elevens faglige udvikling. Der skal bl.a. udarbejdes en pædagogisk psykologisk vurdering af Børneindsatsen ved beslutning om specialundervisning. Administrationen vurderer, at etablering af en kvalitetssikringsenhed samt fælles model for visitation er med til at sikre, at det sker, og at der er gennemsigtighed i visitationen. Og derved at den faglige vurdering er tydelig for alle parter, når der træffes beslutning om specialundervisning.

Administrationens vurdering tager desuden udgangspunkt i den gennemførte analyse af specialundervisningen i Holbæk Kommune i 2018 af konsulentfirmaet Implement. Her blev det anbefalet at fastholde retningen i omlægningen af indsatsen med videreførelsen af en decentral økonomimodel. Analysen indeholdt desuden en anbefaling om, at der sker en styrkelse af det tværgående samarbejde og etablering af bedre ledelsesinformation.

Skolernes økonomi til at finansiere specialundervisning vil være den samme – også med en central pulje. Skolernes mulighed for at sætte ind med tidlig indsats, fx to-læreordninger og læsevejledning mv. hænger sammen med skolens samlede økonomi, som er uafhængigt af om der etableres en central pulje eller ej.

Administrationen vurderer, at den nuværende decentrale styring af økonomien bedst giver mulighed for budgetstyring, da den myndighed (skolen) som visiterer også har budgetansvaret. Den foreslåede fælles visitationsmodel understøtter desuden, at visitation sker i et tæt samarbejde mellem Børneindsats og skole.

Etablering af en central pulje med særskilt visitation må forventes at give øget administration i Børneindsatsen og på skolerne samt større budgetusikkerhed. Børneindsatsen vurderer, at de ressourcer som PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) har til rådighed er bedst brugt ved at understøtte og sikre kvaliteten i specialundervisningstilbud lokalt, samt at Børneindsatsen deltager i visitationen til specialundervisning i den foreslåede visitationsmodel.

Desuden vurderer administrationen, at en budgetmodel med delt budgetansvar kan skabe uklarhed i forhold til den samlede prioritering af ressourcer og indsatser. For skolerne vil det her og nu blive billigere at visitere til tilbud over 400.000 kr. pr. elev. Men hvis budgettet i puljen overskrides, vil det være skolerne, som skal dække et merforbrug, og derved reducere i undervisningsaktiviteter på skolen. Det er svært at gøre med kort varsel. Hvorfor administrationen vurderer, at en løsning med en central pulje kan skabe større risiko for budgetusikkerhed og merforbrug.

Faktuelt kan det oplyses, at antallet af elever, som får specialundervisning efter indførelse af en decentral model ikke er faldet, men er øget fra 446 elever i 2014 til 497 elever i 2018 (opgjort i årspersoner) på trods af generelt faldende elevtal.

Beskrivelse af alternativ indstilling

Er ens med hovedstillingen undtaget spørgsmålet om, hvorvidt der skal etableres en central pulje eller ej. I den alternative indstilling forslås det, at der etableres en central pulje til finansiering af specialundervisningsudgifter til en elev, der overstiger 400.000 kr. pr. skoleår.

Den centrale pulje skal sikre, at skolerne på forhånd kender den maximale udgift, de kan få til et specialundervisningstilbud. Og puljen skal medvirke til, at dyre specialtilbud påvirker den enkelte skoles økonomistyring mindre. De 8 mio. kr. finansieres af det samlede budget til de fire folkeskoler. Et eventuelt merforbrug på puljen finansieres af folkeskolerne og et evt. mindre forbrug på puljen tilbageføres til folkeskolerne.

Det betyder, at det for den enkelte skole umiddelbart bliver billigere at visitere til specialtilbud over 400.000 kr. Men en central pulje samtidig gør, at skolernes budgetter bliver tilsvarende mindre. Hvis budgettet i puljen ikke kan holde, vil det være de fire skoler, som skal reducere udgifter på egen skole for at dække et evt. merforbrug.

Ud fra det nuværende specialundervisningsbehov er der i dag 81 elever, hvor den årlige udgift til specialundervisning er i størrelsesorden mellem 400.000 kr. og op til 620.000 kr. (opgjort maj 2019). Med udgangspunkt i de 81 elever er puljens størrelse beregnet til 8 mio. kr. årligt. Opgørelsen er baseret på, at der i løbet af 2019 vil være i alt 664 elever, som i hele eller dele af året modtager specialundervisning ud over 9 timer om ugen.

Budget- og visitationsansvaret for den centrale pulje forankres hos Børneindsatsen. Visitationen af de elever, der vurderes at være omfattet af målgruppen for puljen, varetages af et dertil nedsat visitationsudvalg bestående af leder af Børneindsatsen, repr. fra skolerne og faglige medarbejdere fra Børneindsatsen (PPR).

Økonomiske konsekvenser

Den økonomiske ramme til folkeskolerne og herunder økonomi til specialundervisning ændres ikke. Det samme gælder den alternative indstilling. Etableringen af en central pulje til medfinansiering af de dyreste specialundervisningstilbud betyder ikke, at den samlede økonomiske ramme til undervisning ændres. Der vil alene være tale om en anden måde at styre økonomien på. Jf. ovenfor er det administrationens vurdering, at den alternative indstilling med etablering af central pulje kan betyde øget risiko for budgetusikkerhed og merforbrug.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Øvrige konsekvenser

Ved den alternative indstilling vurderer administrationen, at etablering af central pulje vil betyde meradministration og ekstra tid til visitation svarende til et ekstra årsværk, i størrelsesordning ca. 0,5 mio. kr. De ekstra ressourcer til administration og visitation forudsættes afholdt inden for Børneindsatsen og skolernes budget.

Høring

Høringssvar er beskrevet i sagen og vedlagt som bilag.

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 25-09-2019

Den alternative indstilling indstilles godkendt. For stemte 4 (L, A og V).

1 (O) undlod at stemme.

Supplerende sagsfremstilling 04-10-2019

Administrationen har efter sagens behandling i Udvalget for Børn og Skole fået en henvendelse fra formanden for skolebestyrelsen for Kildedamsskolen. Her oplyses det, at skolebestyrelsen ikke har haft mulighed for samlet at afgive høringssvaret, hvorfor man ønsker, at der politisk ses bort fra Kildedamsskolens bestyrelses høringssvar til pkt. 1.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2019

Den alternative indstilling indstilles godkendt med den tilføjelse, at ordningen evalueres 1 år efter igangsættelsen.

For stemte 5 (A, F, L, V og Ø).

Imod stemte 1 (B), som ønsker en fælles indstilling samt en central pulje og styring af specialområdet, hvilket vil kræve en ændring af styrelsesvedtægten for folkeskolen.

2 (I og O) undlod at stemme.

Ved Økonomiudvalgets behandling af sagen forelå et nyt høringssvar fra skolebestyrelsen for Kildedamsskolen. Høringssvaret vedhæftes referatet som nyt bilag til sagen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 23-10-2019

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

For stemte 25 (A, Ø, F, L, C, I, og V).

Imod stemte 2 (B), som ønsker en fælles indstilling samt en central pulje og styring af specialområdet, hvilket vil kræve en ændring af styrelsesvedtægten for folkeskolen.

2 (O) undlod at stemme.



caseno18-24086_#5032046_v1_høringsmateriale - forslag til ny styringsmodel for specialundervisning.pdf
caseno18-24086_#5031934_v1_høringssvar skolebestyrelsen for børnespecialcentret.pdf
caseno18-24086_#5031959_v1_høringssvar, skolebestyrelsen for holbæk by skole.pdf
caseno18-24086_#5031966_v1_høringssvar, skolebestyrelsen for katrinedalskolen.pdf
caseno18-24086_#5031949_v1_høringssvar, skolebestyrelsen for skovvejens skole.pdf
caseno18-24086_#5031941_v1_høringssvar, skolebestyrelsen for kildedamsskolen.pdf
caseno18-24086_#5031938_v1_høringssvar handicaprådet.pdf
caseno18-24086_#5031996_v1_alle høringssvar samlet.pdf
caseno18-24086_#5062336_v1_nyt høringssvar fra skolebestyrelsen område kildedam - høringssvar special (003).docx.docx

Bilag

Høringsmateriale - Forslag til ny styringsmodel for specialundervisning
Høringssvar Skolebestyrelsen for Børnespecialcentret
Høringssvar, skolebestyrelsen for Holbæk By Skole
Høringssvar, skolebestyrelsen for Katrinedalskolen
Høringssvar, skolebestyrelsen for Skovvejens Skole
Høringssvar, skolebestyrelsen for Kildedamsskolen
Høringssvar Handicaprådet
Alle høringssvar samlet
Nyt høringssvar fra skolebestyrelsen område Kildedam - Høringssvar special (003).docx


244. Beslutning om endelig vedtagelse af forslag til lokalplan 6.18 for boliger i det vestlige Hagested samt tilhørende kommuneplantillæg nr. 1

Beslutning om endelig vedtagelse af forslag til lokalplan 6.18 for boliger i det vestlige Hagested samt tilhørende kommuneplantillæg nr. 1
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Klima og Miljø, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 1 samt lokalplan 6.18 for Boliger i det vestlige Hagested vedtages endeligt.
Alternativ indstilling

 

Beskrivelse af sagen

Baggrund for lokalplanen:

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af et konkret ønske fra grundejer om at etablere store parceller på arealet. Det vil sige store grunde på min. 2500 m2, med mulighed for hobbypræget landbrug og evt. mulighed for at holde et lille antal dyr på hver ejendom.

Kommuneplantillæg:

Kommuneplanen udlægger allerede en boligramme for arealet. For at muliggøre en mindre udvidelse af arealet mod syd (der udvides med ca. 1100 m2), samt for at kunne bibeholde bebyggelsen i landzone udarbejdes et kommuneplantillæg for arealet. Udvidelsen af rammeområdet sker bl.a. for at kunne skabe en bedre og mere sikker vejforsyning til området, hvor der skabes bedre oversigtsforhold ved ind- og udkørsel til Præstebrovej. Bibeholdelse af arealet i landzone er i tråd med seneste praksis for lignende storparceller i Gl. Hagested.

Lokalplanens indhold:

Lokalplanen giver mulighed for udstykning af 5 storparceller. Parcellerne placeres på række langs en stikvej til Præstebrovej. De kommende storparceller vil således fortsætte den eksisterende række af storparceller, der afrunder byen mod vest.

Parcellerne inddeles med delområder, som styrer muligheden for placering af de forskellige former for bebyggelse. Boligbebyggelse placeres tættest på stikvejen, så den opleves i tættest tilknytning til landsbyen og der skabes et godt forløb langs den lille vej. Dernæst kommer udhus og evt. staldbebyggelse. Storparcellerne afsluttes med et areal uden bebyggelse, som kan udnyttes til have, dyrefold eller lignende.

Langs arealet løber en offentlig sti, som i dag vejforsyner den nærmeste nabo (Præstebrovej 48D). I lokalplanen er der krav om at bygherrer etablerer en ny adgangsvej (privat-fællesvej) parallelt med stien så biler og bløde trafikanter adskilles. Lokalplanen stiller ligeledes krav om at Præstebrovej 48D skal vejforsynes via denne nye grusvej.

Holbæk Kommune har besigtiget de eksisterende grønne hegn ved planområdet og vurderet at der potentielt kan være raste- og ynglepladser for flagermus. Lokalplanen indeholder derfor bestemmelser om muligheden for beskæring og bevaring af hegnene.

I forbindelse med lokalplansudarbejdelsen er der foretaget nedsivningstests på arealet. Det er på den baggrund vurderet, at regnvandet kan håndteres på de enkelte parceller. Lokalplanen indeholder bestemmelser om etablering af en grøft til håndtering af overfladevand fra vej og fællesarealer.

Syd for lokalplanområdet løber en 50 kv højspændingsledning. Elbranchens magnetfeltudvalg og KL har udarbejdet en vejledning til forvaltning af et forsigtighedsprincip for planlægning nær højspændingsledninger. For en 50 kv højspændingsledning indebærer dette en respektafstand på 25 m fra ledningen til ny boligbebyggelse. Dette forsigtighedsprincip er indarbejdet i lokalplanforslaget.

Ændringer til lokalplanforslaget:

I et høringssvar gør Museum Vestsjælland opmærksom på at diget, som løber nord for de kommende boliger formentlig ikke er korrekt registreret. Lokalplanforslaget beskriver diget som ikke-beskyttet. Der udlægges allerede en afstandszone til diget grundet potentialet for flagermus i digets beplantning. En evt. ændring af digets status betyder dermed ikke ændringer til udformningen af lokalplanområdet. Holbæk Kommune er i kontakt med Slots- og Kulturstyrelsen samt Museum Vestsjælland om digets status. Beskrivelsen af diget som ikke-beskyttet udtages fra lokalplanens redegørelse og kortbilag.

Økonomiske konsekvenser

Der er ikke afledte økonomiske konsekvenser.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- eller klimamæssige konsekvenser.

Høring

Der blev afholdt for-debat fra d. 22. marts til den 9. april 2018. Der indkom bemærkninger fra 2 naboer samt lokalforum. Naboerne bemærker, at arealet ikke ønskes overført til byzone, samt hvorvidt etablering af boligerne vil få betydning for et nærtliggende autoværksted. Lokalforum gør i deres svar opmærksom på, at der også kan være ønske om planlægning af et andet nærtliggende område i Gl. Hagested. Det blev vurderet, at ingen af de indkomne ønsker/bemærkninger er i strid med det som muliggøres med nærværende lokalplan og kommuneplantillæg.

Planforslagene blev udsendt i offentlig høring fra den 20. maj til den 9. august 2019. Der blev afholdt borgermøde i forbindelse med den offentlige høring. Da kun grundejer og repræsentanter fra KMU mødte op til afholdelse af mødet blev dette aflyst. Der er af den årsag ikke udarbejdet et notat fra borgermødet.

Der indkom 2 høringssvar i forbindelse med den offentlige høring. Et fra Museum Vestsjælland, der som beskrevet ovenfor giver anledning til ændring i beskrivelse af et dige i lokalplanens redegørelse. Det andet høringssvar kommer fra Midt- og Vestsjællands Politi, som ønsker, at der opsættes et skilt ved indkørslen til området. Dette giver ikke anledning til ændringer i lokalplanforslaget og behandles af vejmyndigheden, når området byggemodnes.

Lovgrundlag – link

Planloven

Sagshistorik, henvisninger

Igangsættelse og prioritering af planlægningen:

KMU 27. februar 2018 (punkt 20)

ØKU 7. marts 2018 (punkt 31)

 

Beslutning om at sende planforslagene i offentlig høring:

KMU d. 30. april 2019 (punkt 57)

ØKU d. 8. maj 2019 (punkt 146)

KB d. 15. maj 2019 (punkt 135)

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 24-09-2019

Indstilles godkendt

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2019

Indstilles godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 23-10-2019

Godkendt.



caseno17-38178_#5027964_v1_forslag lp 618.pdf.pdf
caseno17-38178_#5027963_v1_forslag kp tillæg 1 boliger_i_det_vestlige_hagested.pdf.pdf
caseno17-38178_#5027948_v1_skema med behandling af høringssvar.pdf.pdf
caseno17-38178_#5030149_v1_oversigt over forslag og bemærkninger fra idefasen.pdf.pdf

Bilag

Forslag lp 618.pdf
Forslag kp tillæg 1 boliger_i_det_vestlige_hagested.pdf
Skema med behandling af høringssvar.pdf
Oversigt over forslag og bemærkninger fra idefasen.pdf


245. Beslutning om dispensation fra lokalplan 85s anvendelsesbestemmelser for Roskildevej 264

Beslutning om dispensation fra lokalplan 85s anvendelsesbestemmelser for Roskildevej 264
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Klima og Miljø, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at

  1. Der meddeles midlertidig dispensation i op til 3 år fra anvendelsesbestemmelserne i lokalplan 85 til at indrette op til 75 % til boliger af eksisterende bygninger på ejendommen Roskildevej 264, 4390 Vipperød
Beskrivelse af sagen

Den 8. august 2018 vedtog økonomiudvalget at prioritere ny lokalplan for ejendommen med en fordeling på 25 % til institution og 75 % til bolig.

Ejeren af ejendommen har parallelt med ansøgningen om ny lokalplan søgt om dispensation for nuværende lokalplans anvendelsesbestemmelse, så ejendommen kan tages i brug inden ny lokalplan træder i kraft.

Ejeren har søgt om dispensation af to omgange; først til indretning af de 25 % til institution, som Kommunalbestyrelsen godkendte den 12. september 2018 ved at give midlertidig dispensation i op til 3 år. Nu søger ejeren om dispensation til de resterende
75 % til bolig.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Høring

Sagen har været sendt i naboorientering den 15. juli 2019 til 12. august 2019 til nærmeste naboer indenfor lokalplan 85. Høringen har været forlænget med 2 uger i forhold til normal praksis. Dette skyldes hensyn til ferie.

Der er ikke indkommet nogen bemærkninger eller kommentarer.

Lovgrundlag – link

Ejendommen er omfattet af lokalplan 85, som fastsætter anvendelsen til motel, kursusejendom, administrationsbygning og boliger i tilknytning hertil jf. § 3.2.

https://dokument.plandata.dk/20_1033016_APPROVED_1176190239153.pdf

 

Planlovens § 19, stk. 1 giver mulighed for at meddele dispensation fra en lokalplans anvendelsesbestemmelser i en periode på op til 3 år.

Dispensationer fra en lokalplan, når der er sket en skriftlig orientering til naboer, på 2 uger.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=200614#id9ab8e41c-5620-4a78-b248-02d507150dac

Sagshistorik, henvisninger

Økonomiudvalget den 7. marts 2018 Punkt 31 – Beslutning om igangsættelse af planer

Økonomiudvalget den 8. august 2018 Punkt 149 – Beslutning om igangsættelse af planer

Kommunalbestyrelsen den 12. september 2018 181. Beslutning om dispensation fra lokalplanens anvendelsesbestemmelse for Roskildevej 264 i Vipperød

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 24-09-2019

Det indstilles, at der gives en dispensation på 2 år.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2019

Udvalgets indstilling indstilles godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 23-10-2019

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.





246. Beslutning om justering af indkøbsstrategi på asfaltområdet

Beslutning om justering af indkøbsstrategi på asfaltområdet
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Klima og Miljø, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

 

  1. justering af indkøbsstrategi på asfaltområdet godkendes
Beskrivelse af sagen

I maj 2017 besluttede det daværende byråd at godkende en fremtidig indkøbsstrategi på asfaltområdet for hele Holbæk Kommune. Fra 2021 skulle hele asfaltområdet styres via lange funktionskontrakter i landområder og korte rammeaftaler i byzoner. Derudover skulle der etableres midlertidig rammeaftale fra medio 2018 på de områder, hvor tidligere funktionskontrakter udløb svarende til halvdelen af Holbæk Kommune.

Hvad er forskellen

En funktionskontrakt er en mangeårig kontrakt på omkring 10-15 år, hvor entreprenøren prioriterer opgaver efter forhåndsbestemt kvalitetsstandard. En rammeaftale er en kort/mellemlang kontrakt på omkring 4 år, hvor kommunen prioriterer opgaver og bestiller ud fra enhedspriser.

Justering af strategien

Med baggrund i den opnåede erfaring fra arbejdet med den nuværende rammeaftale, samt erfaringsindhentning fra andre kommuner, vurderes det fordelagtigt at justere strategien. Det anbefales, at kommunen udbyder hele området i én samlet rammeaftale fremfor en rammeaftale i byzoner og en funktionskontrakt i landområder. Kontraktstarten vil stadig være 1. januar 2021. De opnåede erfaringer indikerer ligeledes, at vejkapitalen ikke påvirkes negativt, hvis en kommune vælger rammeaftaler frem for funktionskontrakter.

En rammeaftale vil give kommunen en større fleksibilitet ift. investeringer i kontraktperioden. Eksempelvis på stier, fortove m.v. Rammeaftale giver ligeledes mulighed for at indarbejde nye grønne og bæredygtige løsninger hurtigere, da kontraktperioden er kortere end ved funktionskontrakter. En samlet rammeaftale vil også give bedre mulighed for helhedsorienterede investeringer i hele kommunes samlede vejnet uden geografiske skel.

Det vurderes ikke at blive dyrere med en rammeaftale på hele området end ved kombinationen af rammeaftale og funktionskontakter. Det øgede interne ressourcetræk vurderes at kunne håndteres i Vækst & Bæredygtigheds nuværende organisering.

Økonomiske konsekvenser

Vurderes at være udgiftsneutral ift. den oprindelige indkøbsstrategi. Holbæk Kommunes samlede budget på asfaltområdet er på cirka 21 mio. kr.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

 

Rammeaftale giver mulighed for at implementere nye grønne og bæredygtige tiltag på asfaltområdet hurtigere sammenlignet med funktionskontrakter med lange bindingsperioder

Øvrige konsekvenser

 

Sagshistorik, henvisninger

Byrådet d. 9. maj 2017: punkt 103

Udvalget for Klima og Miljø d. 28. maj 2019: punkt 83

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 24-09-2019

Indstilles godkendt

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2019

Indstilles godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 23-10-2019

Godkendt.





247. Beslutning om justering af Holbæk Kommunes vinter- og renholdelsesregulativ

Beslutning om justering af Holbæk Kommunes vinter- og renholdelsesregulativ
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Klima og Miljø, Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen.

 

Beslutningssag.

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

 

  • det justerede vinter- og renholdelsesregulativ godkendes.
Beskrivelse af sagen

Holbæk Kommune skal i henhold til Lov om offentlige veje, bl.a. sørge for at fastsætte nærmere retningslinjer for gennemførelse af snerydning og glatførebekæmpelse. Retningslinjerne fastsættes i Holbæk Kommunes vinter- og renholdelsesregulativ.

Regulativet har nærmere fastsatte tidsrum for snerydningen og glatførebekæmpelsen afhængig af, hvilken vinterklasse de enkelte veje i kommunen har.

Det har i særlige tilfælde med kraftigt snefald i weekender eller om natten vist sig at være uhensigtsmæssigt med opdelingen i tidsangivelser, idet nogle vejklasser ikke ryddes og glatførebekæmpes i aften og nattetimerne. Ved kraftigt snefald køres sneen fast, og kan skabe farlige situationer for bilister, cyklister og gående. Der vil derudover ofte være større udgifter forbundet med at fjerne den fastkørte sne de kommende hverdage, end hvis kommunen havde vinterbekæmpet med det samme.

Udfordringen gør sig gældende på nogen af kommunens vinterklasse 3 veje, som er stamveje i byerne, veje med industri og institutioner, lokale veje på landet, samt i nogen grad på andre veje og stier, hvor rydningen ligeledes er tidsbegrænset i regulativet.

 

Justeret regulativ

Administrationen har udarbejdet vedlagte justerede regulativ. I regulativet er rydningstidspunkterne ikke ændret, men ud for tidspunkterne er det tilføjet, at administrationen undtagelsesvis kan igangsætte vinterbekæmpelsen udenfor de normale tidspunkter.

Det vil blive iværksat på baggrund af en administrativ faglig vurdering i det enkelte tilfælde ud fra omfanget af den efterfølgende rydning af vejen, samt vurderingen af de trafikale og økonomiske hensyn.
Erfaringsmæssigt er der tale om meget få gange årligt, men de afledte omkostningerne er store, når det sker. I 2018 var der et tilfælde, hvor det kunne være hensigtsmæssigt at igangsætte vinterbekæmpelsen udenfor de fastsatte tidspunkter.

Økonomiske konsekvenser

Vurderes at være udgiftsneutral.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Det nye regulativ forventes at have en positiv indflydelse på forbruget af salt, da en rettidig og præventiv indsats mindsker saltbehovet betydeligt frem for at glatførebekæmpe ved indtrådt glatføre.

Øvrige konsekvenser

Forbedret trafiksikkerhed.

Lovgrundlag – link

Lov om offentlige veje.

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 24-09-2019

Indstilles godkendt

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2019

Indstilles godkendt.

Supplerende sagsfremstilling

Regulativet (bilag) er blevet ændret så det stemmer overens med sagsfremstillingen. I regulativet, som var vedhæftet som bilag i Udvalget for Klima og Miljø d. 24.09.19, fremgik det, at vinterberedskabsperioden for vinterklasse 1 er 15. okt. til 15. april.  Denne ændring var imidlertid ikke oplyst i sagsfremstillingen, og bilaget er derfor erstattet med et ajourført regulativ til Økonomiudvalget, hvoraf det fremgår at vinterberedskabsperioden for alle vinterklasser er 1. nov. til 31. marts som i det nuværende Vinter- og Renholdelsesregulativ.

 

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 23-10-2019

Godkendt.



caseno19-21943_#5048901_v1_vinter- og renholdelsesregulativ for holbæk kommune - oktober 2019 rev. 26092019.pdf.pdf

Bilag

Vinter- og Renholdelsesregulativ for Holbæk Kommune - Oktober 2019 rev. 26092019.pdf


248. Beslutning om gennemførelse af fælles spildevandsprojekt mellem Odsherred og Holbæk Kommuner

Beslutning om gennemførelse af fælles spildevandsprojekt mellem Odsherred og Holbæk Kommuner
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Klima og Miljø, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

 

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. det besluttes at gennemføre et fælles spildevandsprojekt mellem Odsherred og Holbæk Kommuner, hvor der etableres nye spildevandsledninger fra Holbæk, Gislinge og Svinninge renseanlæg til Fårevejle renseanlæg, som udbygges og moderniseres.
  2. det besluttes, at det fælles spildevandsprojekt skal realiseres indenfor en 6-10 årig periode.
Beskrivelse af sagen

Kommunalbestyrelsen besluttede ved møde den 12. december 2018 at igangsætte et forprojekt i samarbejde med Odsherred Kommune, Fors A/S og Odsherred Forsyning A/S for at afdække muligheden for at realisere et fælles spildevandsprojekt.

Der er hensigten med et fælles spildevandsprojekt at reducere tilførslen af kvælstof til Isefjord betydeligt samt at etablere et vådområde- og naturprojekt i og omkring Lammefjord. Spildevandsprojektet omfatter udbygning og modernisering af Fårevejle renseanlæg, så det kan håndtere og behandle hovedparten af spildevandet fra Holbæk Kommune samt spildevand fra den sydlige del af Odsherred kommune. Den primære udledning af renset spildevand vil herefter ske til Nekslø Bugt i stedet for Isefjord - uden at øge den nuværende tilførsel af kvælstof til Nekslø Bugt.

Mulighederne for at realisere det fælles spildevandsprojekt er nu afklaret på et foreløbigt og overordnet niveau. En yderligere afklaring og konkretisering af projektet er en tids- og ressourcekrævende proces. Formålet med denne sag er derfor, at Kommunalbestyrelsen på det forelæggende grundlag skal beslutte, om Holbæk kommune sammen med de øvrige parter skal arbejde videre med at realisere spildevandsprojektet. Kommunalbestyrelsen skal endvidere beslutte, hvornår spildevandsprojektet i givet fald skal realiseres.

Sagen om at gennemføre det fælles spildevandsprojekt forventes politisk behandlet i Odsherred kommune i oktober 2019. Først ved møde i Klima- og Miljøudvalget den 8. oktober og efterfølgende i Økonomiudvalget og Byrådet.

Odsherred Forsyning A/S og Fors A/S har foretaget en foreløbig vurdering af de tekniske, økonomiske og miljømæssige konsekvenser forbundet med at udbygge og modernisere det nuværende renseanlæg i Fårevejle, etablere nye spildevandsledninger mv. fra henholdsvis Holbæk, Svinninge og Gislinge renseanlæg til Fårevejle renseanlæg. Forsyningsselskabernes vurderinger er sammenfattet i et notat, som er vedlagt som bilag 1.

Odsherred Kommune har foretaget en række foreløbige og overordnede vurderinger af de miljømæssige potentialer, muligheder og begrænsninger i det fælles spildevandsprojekt. Vurderingerne er sammenfattet i vedlagte bilag 2. 

Administrationen skal i forhold til de to notater bemærke, at der er tale om indledningsvise vurderinger.

Hvis der træffes beslutning om at gå videre med det fælles spildevandsprojekt, skal projektet udvikles nærmere og de tekniske, økonomiske og miljømæssige forhold skal nærmere afdækkes.

Det fælles spildevandsprojekt indeholder to hovedelementer.

Det ene hovedelement omhandler etablering af et moderniseret og udvidet fælles renseanlæg i Fårevejle. Anlægget skal håndtere store dele af spildevandet fra Holbæk Kommune og spildevand fra den sydlige del af Odsherred kommune. Renset spildevand fra det udvidede og moderniserede fælles renseanlæg, skal i fremtiden primært ledes til den mere robuste Nekselø Bugt i Storebælt, til gavn for vandkvaliteten i Isefjord. Hvis projektet gennemføres, vil renseanlæggene i Svinninge, Gislinge og Holbæk blive nedlagt. Det medfører bl.a. nye byudviklingsmuligheder på Holbæk Havn.

Det andet hovedelement i spildevandsprojektet er at etablere vådområder i området i og omkring Lammefjorden.

Begge hovedelementer er afgørende for det fælles spildevandsprojekts gennemførelse, og hovedelementerne uddybes nærmere nedenfor.

 

Nyt fælles renseanlæg i Fårevejle

Fors A/S og Odsherred Forsyning A/S har i samarbejde foretaget økonomiske og tekniske beregninger på etablering af et fælles, moderne og udvidet renseanlæg med placering i Fårevejle.

Forsyningsselskabernes beregninger viser, at udgifterne til et fælles renseanlæg vil være ca. 350 mio. kr. De medregnede udgifter omfatter etablering af nye spildevandsledninger fra Holbæk, Svinninge og Gislinge, nedlæggelse af de tre eksisterende renseanlæg i Holbæk Kommune, samt udvidelse og modernisering af Fårevejle Renseanlæg. Udgifterne hertil skal afholdes af forsyningsselskaberne.

Fors A/S’ udgifter og afdrag på anlægget vil få betydning for taksterne for borgerne i Holbæk Kommune. Merprisen for en almindelig husstand med et forbrug på 100 m3 vand pr. år, er forventeligt ca. 250,- kr., set i forhold til status quo (hvor løbende investeringer i de eksisterende renseanlæg er medregnet).

Projektet forudsættes omkostningsneutralt for borgerne i Odsherred kommune. Men borgerne i Odsherred Kommune vil fortsat bidrage til anlægget i Fårevejle i samme niveau, som de nuværende driftsomkostninger og reinvesteringer forudsætter. Holbækborgerne skal således ikke betale for rensning af Odsherredborgernes spildevand, og omvendt.

Anlægget estimeres at have en levetid på op til 75 år. Da anlægget påtænkes afdraget over 40 år, har anlægget stadig en restlevetid efter afdragsperioden. Kundeprisen vil i den periode falde til et lavere niveau end udgangspunktet.

Det er muligt at etablere og idriftsætte anlægget på forskellige tidspunkter: 6, 10, 15, 20 år (se bilag 1, side 10).

Forsyningsselskaberne vurderer, at anlægget tidligst vil kunne tages i drift 6 år efter, at der træffes beslutning herom, dog vil spildevand fra Svinninge og Gislinge kunne ledes til renseanlægget i Fårevejle tidligere. På baggrund af dialog med forsyningsselskaberne og Odsherred kommune skal administrationen hertil bemærke, at estimatet på 6 år er et absolut minimum. Projekter af denne størrelse og kompleksitet tager typisk længere tid at realisere end det mest optimistiske tidsestimat. Hvis det besluttes at gennemføre det fælles spildevandsprojekt, vil administrationen derfor i samarbejde med Odsherred kommune og forsyningsselskaberne udarbejde en nærmere og mere robust tidsplan. 

Hvis det besluttes at gennemføre projektet, skal det endvidere afklares, hvordan samarbejdet mellem forsyningsselskaberne skal organiseres. Der vil være behov for at søge juridisk bistand, for en nærmere juridisk vurdering, inden der træffes beslutning om samarbejdsmodel.

Det er vigtigt at bemærke, at etablering af et fælles renseanlæg forudsætter, at de nødvendige tilladelser (miljø mv.) kan opnås samt at forsyningsselskabernes myndighed, Forsyningssekretariatet, giver mulighed for at Fors A/S kan udvide sin økonomiske ramme.

 

Miljøgevinst og etablering af vådområder

Hvis det besluttes at gennemføre spildevandsprojektet, vil det medføre en betydelig reduktion i udledningen af kvælstof til Isefjord. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at beregne nærmere, hvor stor reduktionen vil blive, da det afhænger af projektets nærmere udformning.

I Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Sjælland har Staten fastsat et indsatsbehov i Isefjord på 32,6 tons kvælstof pr. år.

Odsherred kommunes foreløbige beregninger viser, at det er muligt at reducere tilledning af kvælstof til Isefjord på et niveau, som svarer til det samlede indsatsbehov for Isefjord, hvis det fælles spildevandsprojekt realiseres.

Hvis spildevandsprojektet realiseres, vil det rensede spildevand fra Fårevejle renseanlæg fremover primært blive ledt til Nekslø Bugt. Renset spildevand indeholder kvælstof, og denne ændring vil derfor isoleret set medføre øget tilledning af kvælstof til Nekslø Bugt. Spildevandsprojektet omfatter derfor en kvælstofrensning af drænvand fra landbrugsarealer, som ikke foregår i dag.

De foreløbige beregninger viser, at hvis drænvand fra områdets landbrugsarealer ledes gennem konstruerede vådområder, så er det muligt at reducere indholdet af kvælstof i drænvandet i en sådan grad, at den samlede tilledning af kvælstof til Nekslø Bugt ikke øges i forhold til den nuværende situation.

Det er således muligt at reducere udledningen af kvælstof til Isefjord betydeligt samtidig med, at udledningen til Nekslø Bugt fastholdes på det nuværende niveau. 

Odsherred kommunes foreløbige beregninger er baseret på, at der anlægges mindst to konstruerede vådområder i og omkring Lammefjorden. Det er forudsat, at vådområderne etableres som konstruerede vådområder, hvor vandet skal ledes igennem via pumpning. Derved sikres en større renseeffekt. Det er endnu ikke beregnet, om et eller flere af vådområderne kan anlægges som traditionelle mere lavtekniske vådområder (hvor vandet løber af sig selv). 

Generelt vurderes det, at en kombination af forskellige virkemidler: konstruerede vådområder (med og uden filtermatricer) og lavbundede søer vil egne sig til formålet. Derudover kan etablering af en lavvandet sø eventuelt fungere som buffer til håndtering af de svingende vandmængder, der tilføres over året.

Konstruerede vådområder kan afhængig af omstændighederne (de tilgængelige arealer mv.) etableres, så de forekommer mere eller mindre ”naturlige”. Det er dog vigtigt at bemærke, at konstruerede vådområder ikke har samme udtryk, som fx vådområdet ved Tempelkrog Nord.

Nekslø Bugt er udlagt som Natura 2000-område. Det er derfor en forudsætning for projektets realisering, at det kan godtgøres, at en øget udledning af vand til Nekselø Bugt ikke påvirker Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag eller forringer miljøtilstanden i øvrigt.

Det er endvidere en forudsætning for projektets realisering, at de nødvendige arealer til etablering af vådområder er tilgængelige. På baggrund af Odsherred kommunes foreløbige beregninger af arealbehov, er det administrationens vurdering, at dette er realistisk. Odsherred Kommune har indledt sonderende samtaler med én stor jordbesidder. Hvis der træffes beslutning om at gå videre, vil Odsherred Kommune indlede flere drøftelser med Lammefjordens Dige- og Pumpelag og deres medlemmer i og omkring Lammefjord.

Det er ydermere en forudsætning, at de omkostninger, der er forbundet med etablering af vådområder mv. kan finansieres af eksterne midler, fx statslige puljemidler, eventuelt kombineret med medfinansiering fra berørte lodsejere i Odsherred kommune.

Det er samtidig vigtigt at bemærke, at der vil være brug for at søge bistand hos en ekstern rådgiver i forhold til nærmere at designe og projektere de nødvendige vådområder, herunder bistand til nærmere at beregne vådområdernes renseeffekt.

 

Tidsramme for idriftsættelse

6-10 år er den kortest mulige tidsramme for idriftsættelse af et fælles renseanlæg. Projektet kan også planlægges, så perioden til anlægget går i drift udskydes til et senere tidspunkt (10-15 år eller 15-20 år).

Forsyningsselskaberne har beregnet, at den årlige merpris for en gennemsnitlig husstand, er den samme (i den periode på 40 år, hvor anlægget afdrages), uanset hvornår man vælger at idriftsætte anlægget (se scenarier, bilag 1 side 10). Forsyningsselskabernes notat viser således, at det uden økonomisk betydning, om projektet realiseres hurtigst muligt eller om 20 år.

Administrationen indstiller, at spildevandsprojektet realiseres indenfor en 6-10 årig periode.

Der er flere årsager hertil. Jo hurtigere spildevandsprojektet realiseres, jo hurtigere opnås miljøgevinsterne ved et forbedret vandmiljø i Isefjorden. Samtidig udtrykker Odsherred kommune, at det er af afgørende betydning for de berørte lodsejere, at projektet realiseres snarest.

Hvis Holbæk renseanlæg nedlægges medfører det nye byudviklingsmuligheder på og omkring det nuværende renseanlæg på havnen. Hvis det fælles spildevandsprojekt realiseres snarest, så betyder det også, at mulighederne for byudvikling fremmes. Administrationen skal i den forbindelse bemærke, at der efter nedlæggelse af Holbæk renseanlæg fortsat er behov for at bruge en del af ejendommen på Parallelvej til spildevandstekniske installationer (forsinkelsesbassin og pumpestation).

Økonomiske konsekvenser

Realisering af spildevandsprojektet forventes ikke at få betydning for kommunens økonomi, idet anlægsomkostningerne til etablering af renseanlæg mv. afholdes af forsyningsselskaberne.

Det forudsættes, at de udgifter der er forbundet med etablering af vådområder mv. finansieres med eksterne midler.

Der estimeres en takststigning på 250 kr., for en almindelig husstand med et forbrug på 100 m3 vand pr. år.

Ved beslutning om gennemførelse af det fælles spildevandsprojekt vil der være udgifter til ekstern rådgivning.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Administrationen vurderer, at der er store miljømæssige gevinster ved projektet. Hensigten med projektet er opnå en betydelig reduktion i udledningen af kvælstof til Isefjord og samtidigt fastholde en uændret udledning til Nekselø Bugt. 

Det fælles spildevandsprojekt vil således samlet set medføre en betydelig forbedring af vandmiljøet i Isefjord, og vil dermed være et væsentligt bidrag til en mere grøn og bæredygtig fremtid.

Sagshistorik, henvisninger

Byrådet den 15. juni 2016, pkt. 152 - Beslutning om godkendelse af spildevandsplan samt miljøvurdering af spildevandsplan for Holbæk Kommune

Byrådet den 25. oktober 2017, pkt. 199 Beslutning om godkendelse af proces vedrørende flytning af Holbæk Renseanlæg

Kommunalbestyrelsen den 12. december 2018, pkt. 263 - Beslutning om renseanlæg

Kommunalbestyrelsen den 10. april 2019, pkt. 118 - Beslutning om vedtagelse af hensigtserklæring og valg af to medlemmer fra Kommunalbestyrelsen til styregruppe vedrørende et evt. fælles spildevandsprojekt i Holbæk og Odsherred kommuner

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 24-09-2019

Indstilles godkendt.

For stemte 3 (A, O og V).

Imod stemte 1 (I), idet der arbejdes videre med projektet, men ikke træffes bindende beslutninger på nuværende tidspunkt.

Ø undlod at stemme.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2019

Indstilles godkendt med den tilføjelse, at Kommunalbestyrelsen skal involveres ved kommende beslutninger.

For stemte 7 (A, B, F, L, O, V, Ø).

Imod stemte 1 (I), som mener, der kan arbejdes videre med projektet, men ikke træffes bindende beslutninger på nuværende tidspunkt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 23-10-2019

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

For stemte 27 (A, O, Ø, F, L, C, B og V)

Imod stemte 2 (I), som mener, der kan arbejdes videre med projektet, men ikke træffes bindende beslutninger på nuværende tidspunkt.



caseno18-1202_#5041199_v1_fælles renseanlæg i fårevejle.pdf
caseno18-1202_#5040946_v1_den store miljøgevinst - notat om spildevandsstruktur og vådområder.pdf

Bilag

Bilag 1: Fælles renseanlæg i Fårevejle
Bilag 2: Den store miljøgevinst - Notat om spildevandsstruktur og vådområder


249. Beslutning om vedtagelse af kommissorium for politisk styregruppe for det fælles spildevandsprojekt i Holbæk og Odsherred Kommuner

Beslutning om vedtagelse af kommissorium for politisk styregruppe for det fælles spildevandsprojekt i Holbæk og Odsherred Kommuner
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Klima og Miljø, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

 

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. kommissoriet for den politiske styregruppe for det fælles spildevandsprojekt i Holbæk og Odsherred Kommuner vedtages
Beskrivelse af sagen

Behandling af denne indstilling forudsætter godkendelse af indstillingen i dagsordenspunktet ”Beslutning om gennemførelse af fælles spildevandsprojekt mellem Odsherred og Holbæk Kommuner”.

I forbindelse med gennemførelsen af det fælles spildevandsprojekt er der blevet nedsat en styregruppe med kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Odsherred og Holbæk kommuner. På kommunalbestyrelsesmødet d. 10.04.2019 blev det vedtaget, at der skulle udfærdiges et kommissorium for styregruppens arbejde. I kommissoriet beskrives styregruppens formål som følger:

Styregruppen har til formål at sikre den politiske forankring af projektet. Styregruppen skal bl.a.:

  • løbende informere hhv. kommunalbestyrelsen og byrådet så politikerne er velinformerede om processen og udviklingen i projektet.
  • følge og sikre fremdrift for plan- og miljøproces frem til projektet er en realitet.

Kommissoriet er vedhæftet som bilag og skal vedtages i både Holbæks Kommunalbestyrelse og Odsherreds Byråd.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der er ingen umiddelbare miljø- og klimamæssige konsekvenser

Sagshistorik, henvisninger

Byrådet den 15. juni 2016, pkt. 152 - Beslutning om godkendelse af spildevandsplan samt miljøvurdering af spildevandsplan for Holbæk Kommune

Byrådet den 25. oktober 2017, pkt. 199 Beslutning om godkendelse af proces vedrørende flytning af Holbæk Renseanlæg

Kommunalbestyrelsen den 12. december 2018, pkt. 263 - Beslutning om renseanlæg

Kommunalbestyrelsen den 10. april 2019, pkt. 118 - Beslutning om vedtagelse af hensigtserklæring og valg af to medlemmer fra Kommunalbestyrelsen til styregruppe vedrørende et evt. fælles spildevandsprojekt i Holbæk og Odsherred kommuner

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 24-09-2019

Indstilles godkendt

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2019

Indstilles godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 23-10-2019

Godkendt.



caseno18-1202_#5031143_v1_kommissorium for politisk styregruppe vedr. fælles spildevandsprojekt i holbæk og odsherred kommuner.pdf

Bilag

Kommissorium for politisk styregruppe vedr. fælles spildevandsprojekt i Holbæk og Odsherred kommuner .pdf


250. Orientering om Ungdomskriminalitetsnævnets arbejde

Orientering om Ungdomskriminalitetsnævnets arbejde
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse, Udvalget for Børn og Skole, Socialudvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Orienteringssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. orientering om Ungdomskriminalitetsnævnets arbejde tages til efterretning
Beskrivelse af sagen

Baggrund

I februar 2019 blev Kommunalbestyrelsen orienteret om ikrafttrædelsen af Lov nr. 1705 af 27.  december 2018 om bekæmpelse af ungdomskriminalitet. Kommunalbestyrelsen blev orienteret om formålet med loven, som er at forebygge ungdomskriminalitet ved oprettelse af et Ungdomskriminalitetsnævn, der skal fastsætte forebyggende indsatser for børn og unge i alderen 10 til 17 år, og en ungekriminalforsorg, der skal føre tilsyn med, at indsatserne gennemføres. Endvidere blev kommunalbestyrelsen orienteret om forventede nye opgaver og udgiftsstigninger, som loven kunne forventes at medføre, som følge af at loven forpligter kommunerne til at iværksætte de sanktioner, som ungdomskriminalitetsnævnet beslutter.

Kommunalbestyrelsen orienteres hermed om status på Ungdomskriminalitetsnævnets arbejde både på landsplan og internt i Holbæk Kommune efter det første halve år. 

Holbæk Kommunes repræsentation i Ungdomskriminalitetsnævnet

Uddannelse til Alle Unge har en repræsentant i Ungdomskriminalitetsnævnet. Vedkommende har ved udgangen af september 2019 deltaget i 14 møder i Ungdomskriminalitetsnævnet, hvorfor arbejdet i nævnet følges ekstra tæt. Øvrige kommuner, som har en repræsentant i Ungdomskriminalitetsnævnet i Midt- og Vestsjællands politikreds er: Roskilde, Greve og Kalundborg Kommuner.

Antal sager behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet

Ungdomskriminalitetsnævnet har til og med juni 2019 modtaget i alt 300 sager til behandling på landsplan. 189 af disse sager omhandlede børn i alderen 10-14 år og 111 sager omhandlede unge på 15-17 år. På landsplan fordelte sagerne sig således, at Ungdomskriminalitetsnævnene i Fyns- og Jyllands politikredse ved udgangen af maj 2019 havde truffet afgørelse i 125 sager, mens nævnene i de politikredse, som ligger øst for Storebælt havde truffet afgørelse i 86 sager.

I 57 af sagerne har Ungdomskriminalitetsnævnene truffet afgørelse om anbringelse af barnet/den unge.

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

I størstedelen af de sager, som Holbæk Kommunes repræsentant i Ungdomskriminalitetsnævnet har deltaget i, har Ungdomskriminalitetsnævnet fulgt den enkelte kommunes indstilling. Der har både været indstillet til forbedringsforløb og til straksreaktioner samt til (opretholdelse) af anbringelse på sikret institution. De fleste sager har omhandlet straffelovens bestemmelser om vold af både simpel og grov karakter, men også ildspåsættelse og røveri har været den strafferetlige gerning, som har sendt den unges sag videre til behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet. Kommunens repræsentant har deltaget i møder omhandlende unge i alderen 13-17 år.

Holbæk Kommunes sager i Ungdomskriminalitetsnævnet

Holbæk Kommune har primo september 2019 haft to sager i Ungdomskriminalitetsnævnet. Desuden er endnu en sag på vej til behandling i september eller oktober.

Af forarbejdet til loven fremgår det, at man forventer, at omkring 700 sager årligt skal forelægges nævnet på landsplan. Holbæk kommunes andel heraf anslås at svare til omkring 10 sager årligt. Antallet på landsplan har vist sig at holde stik, mens Holbæk Kommune med sine 2-3 sager ved udgangen af september ligger lavt i statistikken i forhold til forventet.

Holbæk Kommunes to behandlede sager har begge baggrund i samme episode som omhandlede personfarlig kriminalitet. I begge sager nægter de to personer sig skyldige i at have slået, men kun spyttet. Begge personer var kendt af Børneindsatsen, vurderet i mild risiko for kriminalitet men samtidigt med rimelige beskyttelsesfaktorer (familie, netværk mv.). Der var derfor ikke grundlag for at forudse den konkrete episode.

Der er nu faldet dom i begge sager. Børneindsatsens indstilling er blevet fulgt, og begge er derfor blevet dømt til at samarbejde med en kontaktperson i fire timer om ugen et år frem. I de første to måneder vil der ske tæt opfølgning fra en tilsynsførende fra Kriminalforsorgen. Kontaktpersonordningen er i begge sager med flere timer end serviceniveauet normalt er i tilsvarende sager i Holbæk Kommune. Der vil derfor blive brugt ekstra økonomiske ressourcer, ligesom sagsbehandlere i Børneindsatsen skal bruge mere tid på de to sager på grund af øget mødeaktivitet mv.

Næste orientering om Ungdomskriminalitetsnævnet

De relevante stående udvalg og Kommunalbestyrelsen vil igen blive orienteret om arbejdet i Ungdomskriminalitetsnævnet i februar/marts 2020, hvor nævnet har gjort status på nævnsarbejdet i hele 2019.

 

Økonomiske konsekvenser

Oprettelse af Ungdomskriminalitetsnævnet forventes at medføre ekstra udgifter på området. Hvor store udgiftsstigningerne bliver på længere sigt, er vanskeligt at vurdere på et så spinkelt grundlag som to afgjorte sager. Merudgiften vil afhænge af bl.a. nævnets praksis, antallet sanktionerede unge, der ikke allerede har en foranstaltning, samt af omfanget og varigheden af sanktionerne.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have miljø- eller klimamæssige konsekvenser.

Lovgrundlag – link

Link til Lov nr. 1705 af 27/12/2018 Lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=206275

Sagshistorik, henvisninger

Kommunalbestyrelsen den 20. februar 2019: Punkt 43: Orienteringssag om konsekvenser af ungdomskriminalitetsnævn

 

Beslutning i Socialudvalget den 23-09-2019

Orientering taget til efterretning

Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 24-09-2019

Taget til efterretning.

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 25-09-2019

Orienteringen indstilles taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2019

Orienteringen indstilles taget til efterretning.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 23-10-2019

Taget til efterretning.



caseno19-1942_#5029717_v1_ungdomskriminalitetsnævnet statistik 1. halvår 2019.pdf

Bilag

Ungdomskriminalitetsnævnet Statistik 1. halvår 2019


251. Orientering om fem nye børnehuse

Orientering om fem nye børnehuse
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Orienteringssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. orientering tages til efterretning
Beskrivelse af sagen

Baggrund

Kommunalbestyrelsen bevilgede den 23. januar 2019 en anlægsbevilling på 18,4 mio. kr. til planlægning af fem konkrete projekter.

De fem projekter er:

  1. Børnehus i Svinninge: Sammenlægning af de to børnehuse Pilehytten og Elverbo i forbindelse med Katrinedalskolen afd. Svinninge samt plan for afvikling af nuværende børnehuse
  2. Samlet tilbud i Knabstrup: Sammenlægning af børnehus og skole samt plan for afvikling af nuværende børnehus
  3. Børnehus i Jyderup: Nyt børnehus samt plan for afvikling af nuværende børnehuse (Troldhøjen på Ellebjergvej 31B og Sølyst på Sølystvej 4)
  4. Børnehus i Tuse: Nyt børnehus samt plan for afvikling af nuværende børnehus
  5. Samlet tilbud i Stestrup: Sammenlægning af børnehus og skole samt plan for afvikling af nuværende børnehus

 

Status for planlægning

Nedenfor følger status på planlægning af de fem nye børnehuse. Det bemærkes at alle fem projekter fortsat er i proces og det forventes, at der vil forekomme ændringer i takt med fremdrift i de enkelte projekter. Status skal derfor betragtes som et øjebliksbillede. Det var forventet, at der kunne tages ”første spadestik” i 2019 i henholdsvis Knabstrup og Stestrup, men grundet tids- og ressourcekrævende brugerproces i Knabstrup og ledelsesdrøftelser de øvrige områder, er forløbet blevet forskudt, og første spadestik forventes nu taget i 2020. Børnehusene forventes færdiggjort inden udgangen af 2022.

Fælles for de fem projekter er, at der udvælges at byggeudvalg, som bidrager med brugerprocessen. Brugerprocessen forventes at have en varighed på 6-9 måneder. Byggeudvalget består af repræsentanter fra administrationen samt skole- og dagtilbud, herunder både forældre og medarbejdere.

 

Svinninge

Administrationen og skole- og dagtilbud i Svinninge har afholdt en række møder for at aftale rammerne for projektet og den kommende brugerproces. Status er, at dagtilbuddet (Pilehytten og Elverbo) placeres i forbindelse med indskolingen ved at om- og tilbygge indskolingsbygningen. Projektets økonomiske ramme på 19,5 mio. kr. afstedkommer, at der forventeligt er begrænset økonomi til større ændringer på den resterende del af skolen (mellemtrin og udskoling), det afklares i løbet af brugerprocessen.

Brugerprocessen med byggeudvalget forventes igangsat til november 2019. Resultatet af processen bliver et byggeprogram og budget for et konkret projekt, som forventeligt indstilles til politisk behandling 1. halvår 2020.

Der er i 2018 estimeret et budget på 19,5 mio. kr. til projektet. Estimat er baseret på erfaringsnøgletal og kvadratmeter.

 

Knabstrup

Administrationen har som et led i brugerprocessen i Knabstrup konstateret, at elevtallet for Skovvejens Skole afd. Knabstrup, er højere end anslået i befolkningsprognosen fra 2018.

Prognosen omfattede ikke børn i 5. og 6. klassetrin, da der året forinden ikke var børn på skolen på disse klassetrin. Eleverne var tilknyttet skoleafdeling Kildebjerg i Mørkøv og Nr. Jernløse. I skoleåret 2018/2019 oprettede skolen igen 5. og 6. klassetrin på afd. Knabstrup.

Konsekvensen ved oprettelse af 5. og 6. klassetrin i Knabstrup, er et øget elevtal på ca. 23 elever. Hvis der bygges traditionelt, bliver projektet dyrere end de 28,1 mio. kr., som er afsat til projektet. Derfor har administrationen og skole- og dagtilbud til hensigt at begå et kreativt benspænd og bygge utraditionelt. Det vil sige, at byggeprogrammet tilpasses, så faciliteter bliver multifunktionelle og imødekommer behovet for dobbeltfunktioner, så flere faciliteter kan anvendes af både skole- og dagtilbud, for derved at begrænse byggeriets omfang.

Brugerprocessen med byggeudvalget har kørt parløb med ”Knabstrup sætter Kurs”, men har været sat på pause siden maj måned i forbindelse med konstatering af det uventet elevtal på skolen. Processen forventes genoptaget i løbet af oktober 2019. Resultatet af brugerprocessen er et byggeprogram og budget for et konkret projekt, som forventeligt indstilles til politisk behandling primo 2020.

 

Jyderup

Administrationen og ledelsen af Børnehuset Sølyst har afholdt en række møder for at aftale rammerne for projektet og den kommende brugerproces. Indledningsvis har det været drøftet, hvor det nye børnehus kan placeres, så det understøtter børnehuset pædagogiske linje ”Skov, Bevægelse og Science”. Børnehuset har bl.a. en skovgruppe, der tilbringer tid i skov med en lang række pædagogiske aktiviteter. Skovgruppen er eftertragtet af forældre. Derfor er det vigtigt at den geografiske placering understøtter børnehusets pædagogiske linje. Der har i den forbindelse været afholdt besigtigelse af potentielle byggegrunde og en præsentation af grunde for dagtilbudsbestyrelse Skovvejen.

Administrationen arbejder på en særskilt sagsfremstilling med henblik på en politisk beslutning om placering af et nyt børnehus i Jyderup. Det forventes, at sagen indstilles til politisk behandling i løbet af efteråret 2019. Brugerprocessen med byggeudvalget sættes i gang, når placering af børnehuset, er på plads.

Der er i 2018 estimeret et budget på 32,4 mio. kr. eksklusive tilkøb af byggegrund til projektet. Estimat er baseret på erfaringsnøgletal og kvadratmeter.

Med hensyn til ejendommen Sølystvej 4, som børnehuset fraflyttede i 2017 på grund af fugt- og skimmelskader, har Kommunalbestyrelsen godkendt et salg af ejendommen til Jyderup Højskole.

 

Tuse

Administrationen har arbejdet med to løsninger i Tuse. Enten nybyggeri på matrikel mellem Katrinedalskolen afd. Tuse og Holbæk Motorvejen, eller om- og tilbygning af det eksisterende børnehus på Tuse Byvej 16.

Administrationen har i den forbindelse været i dialog med Idrætsbørnehuset Tusenfryd i Tuse. Dagtilbuddet er glade for deres nuværende placering tæt på naturområde og sportsanlæg ved Tuse hallen. Den nuværende placering understøtter børnehusets pædagogiske linje som idrætsbørnehus, og derfor har børnehuset intet ønske om at flytte i nybyggeri på areal mellem Katrinedalskolen og Holbæk Motorvejen.

Bygningerne på Tuse Byvej 16 understøtter i begrænset omfang den pædagogiske linje, ligesom der mangler kapacitet til at rumme et stigende børnetal. Derfor er der behov for om- og tilbygning af børnehuset, så ejendommen understøtter børnehusets behov.

Administrationen indstiller en særskilt beslutningssag til politisk behandling i løbet af efteråret 2019, hvor det besluttes, hvilken af de to løsninger administrationen skal arbejde videre med. Herefter sættes brugerprocessen med byggeudvalget i gang. 

Brugerprocessen resulterer i et byggeprogram og budget for et konkret projekt, som forventeligt indstilles til politisk behandling efterår 2020. Der er i 2018 estimeret et budget på 44,2 mio. kr. eksklusive tilkøb af byggegrund til projektet. Estimat er baseret på erfaringsnøgletal og kvadratmeter.

 

Stestrup

Administrationen og skole- og dagtilbud i Stestrup har afholdt en række møder for at aftale rammerne for projektet og den kommende brugerproces. Desuden har der været afholdt et borgermøde for at engagere lokalsamfundet i projektet. For nuværende er status, at dagtilbuddet placeres på skolen i bygning med SFO-lokaler. I den forbindelse gennemgås skolens øvrige faciliteter for at afsøge muligheder for optimering af planløsning og faciliteter.

Brugerprocessen med byggeudvalget forventes igangsat til november 2019. Resultatet af processen er et byggeprogram og budget for et konkret projekt, som forventeligt indstilles til politisk behandling i løbet af 1. halvår 2020. Der er i 2018 estimeret et budget på 17,3 mio. kr. til projektet. Estimat er baseret på erfaringsnøgletal og kvadratmeter.

Økonomiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser for gennemførelse af projekterne afdækkes i løbet af brugerprocessen og foreligger, når der er udarbejdet et konkret byggeprogram og byggebudget for de enkelte projekter.

Kommunalbestyrelsen har fastlagt en samlet budgetramme på 175,5 mio. kr. til nye børnehuse og skoler fordelt over fire budgetår: 34,3 mio. kr. i 2019, 38,2 mio. kr. i 2020, 61 mio. kr. i 2021 og 42 mio. kr. i 2022. De økonomiske konsekvenser ved gennemførelse af projekterne estimeres på nuværende tidspunkt til 161,3 mio. kr. eksklusive tilkøb af byggegrunde. Dermed er der et estimeret restbeløb på 14,2 mio. kr. til køb af byggegrunde, tilvalg i de enkelte projekter eller andre indsatser. Da brugerprocesserne har vist sig, at være mere tids- og ressourcekrævende end forventet, forventes det, at der vil ske en forskydning mellem de enkelte budgetår. Projekterne forventes afsluttet i 2022.

Det er en forudsætning for gennemførelse af de fem projekter i forhold til de nuværende forudsætninger, at budgetrammen ikke reduceres.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke på nuværende tidspunkt at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser. Miljø- og klimamæssige konsekvenser for de fem projekter beskrives, når der indstilles konkrete projekter til politisk behandling.

Sagshistorik, henvisninger

Kommunalbestyrelsen den 21. november 2018, punkt 227. Beslutning - Prioritering af anlægsmidler til nye børnehuse og skoler

Kommunalbestyrelsen den 23. januar 2019, punkt 19. Beslutning om frigivelse af anlægsmidler til nye børnehuse og skoler

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 25-09-2019

Orienteringen indstilles taget til efterretning.

Beslutning i Økonomiudvalget den 09-10-2019

Orienteringen indstilles taget til efterretning.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 23-10-2019

Taget til efterretning.





252. Beslutning om nyt udbud for Holbæk Have - Lukket punkt

Offentlig beslutning

Godkendt.





253. Underskriftsark

Underskriftsark