UDVALG

Kommunalbestyrelsen

MØDE

Referat

STED

Byrådssalen

STARTTIDSPUNKT

11-09-2019 18:00:00

SLUTTIDSPUNKT

11-09-2019 22:00:00


PUNKTER

209. Godkendelse af dagsorden til kommunalbestyrelsesmøde d. 11. september 2019
210. Godkendelse af tilsynspolitik for kommunalt tilsyn på plejecentre og fritvalgsområdet
211. Beslutning vedr. ansøgning om fritagelse fra nationale test i folkeskolerne
212. Beslutning om Budgetrevision 3, 2019
213. Orientering omkring håndtering af lavere lønstigning pr. 1. oktober
214. Beslutning om at vedtage kommissorium for Strategisk Energiplan for Holbæk Kommune
215. Beslutning om fremtiden for Naturskolen i Holbæk
216. Beslutning om tilbagebetaling af parkeringsfondsmidler
217. Beslutning om godkendelse af omdannelse af serviceareal til ældrebolig på Konsul Beyers Alle 14, Holbæk
218. Beslutning om samarbejdsaftale mellem Holbæk Erhvervsforum og Holbæk Kommune
219. Beslutning om udpegning af eksterne medlemmer af Projektudvalget for Unge og Uddannelse
220. Beslutning om anlægsbevilling til Anders Larsensvej 5-9
221. Beslutning om at bemyndige borgmesteren til at møde på den ekstraordinære generalforsamling i Fors Holding A/S
222. Beslutning om fysiske rammer for børne- og ungetandplejen
223. Beslutning om trafikbestilling 2020 - kollektiv trafik
224. Beslutning om at sende forslag til Trafiksikkerhedsplan 2020-2025 i offentlig høring
225. Beslutning om forsøg med samkørselsordning i lokalområderne
226. Beslutning om endelig vedtagelse af Lokalplanforslag 20.23 for boligbebyggelse ved Nygårdsvej i Vipperød
227. Beslutning om stigende affaldstakster for borgerne i Holbæk Kommune
228. Beslutning om Holbæk Rideklubs drift
229. Beslutning om salg af areal
230. Orientering om udvikling i restancer for borgere og virksomheder
231. Beslutning om salg af byggefelt B+C i Sportsbyen - Lukket punkt
232. Beslutning om forlængelse af frist for byggepligt - Lukket punkt
233. Beslutning om accept af salg og forlængelse af frist for byggepligt - Lukket punkt
234. Underskriftsark



209. Godkendelse af dagsorden til kommunalbestyrelsesmøde d. 11. september 2019

Godkendelse af dagsorden til kommunalbestyrelsesmøde d. 11. september 2019
Sagsgang og sagstype

Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. dagsorden til kommunalbestyrelsesmøde d. 11. september 2019 godkendes
Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 11-09-2019

Godkendt.





210. Godkendelse af tilsynspolitik for kommunalt tilsyn på plejecentre og fritvalgsområdet

Godkendelse af tilsynspolitik for kommunalt tilsyn på plejecentre og fritvalgsområdet
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Ældre og Sundhed, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. Tilsynspolitik for kommunalt tilsyn på plejecentre og fritvalgsområdet godkendes.
Beskrivelse af sagen

Holbæk Kommune skal ifølge Serviceloven udarbejde en tilsynspolitik for det kommunale tilsyn på plejecentre og fritvalgsområdet. Det kommunale tilsyn indgår som en del af de samlede tilsyn, der bliver gennemført på området.

Formålet med det kommunale tilsyn er at sikre, at borgerne modtager den hjælp, de er visiteret til og at hjælpen bliver tilrettelagt og udført på en værdig, faglig og økonomisk forsvarlig måde, der er i overensstemmelse med kommunens kvalitetsstandarder og politikker.

Holbæk Kommunes tilsynspolitik sætter rammen for tilsynet og rummer en fleksibilitet, der gør det muligt at tilpasse tilsynet i forhold Myndigheds observationer.

 Tilsynspolitikken

Tilsynet skal have opmærksomhed på eventuelle uhensigtsmæssigheder i den leverede pleje og de konkrete afgørelser.

Tilsynsmyndigheden foretager tilsyn på plejecentre, friplejeboliger, fritvalgsområdet (kommunale og private leverandører) samt dagcentre.

Tilsynet udføres i dialog med borgere, pårørende, medarbejdere og ledere.

Der udarbejdes en tilsynsrapport, der sendes til kommentering på det pågældende sted med et formål at undgå misforståelser eller egentlige fejl i rapporten.

Tilsynsrapporten bliver offentliggjort rapporten på Holbæk Kommunes hjemmeside.

Tilsynsmyndigheden udarbejder en samlet årsrapport, som bliver forelagt Kommunalbestyrelsen og Ældrerådet.

Jette Nørrekær Lund, leder af Myndighed, og tilsynskonsulent Lennie Mandrup Søndberg deltager under behandlingen af punktet.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen økonomiske konsekvenser.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Øvrige konsekvenser

 

Høring

Udkast til Tilsynspolitik har været i høring i Ældrerådet i perioden april til juni 2019.

På baggrund af Ældrerådets høringssvar er tilsynspolitikken blevet justeret. Blandt andet er det præciseret, hvem der indhentes udsagn fra, ligesom antallet af besøg er justeret. Derudover er der tilføjet et bilag til politikken, som præciserer, hvilke forhold tilsynet altid vurderer.

Vedrørende klager følger ledelsen i Myndighed løbende op på klagerne og der kan i den forbindelse blive tale om at gennemføre et ekstraordinært tilsyn hos den pågældende udfører. 

Ældrerådets høringssvar er vedhæftet som bilag.

Lovgrundlag – link

 § 151 Serviceloven

Sagshistorik, henvisninger

 

Beslutning i Udvalget for Ældre og Sundhed den 26-08-2019

Indstilles godkendt

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 11-09-2019

Godkendt.



caseno19-28796_#5003476_v2_tilsynspolitik for koomunalt tilsyn på plejecentre og fritvalgsområdet.pdf
caseno19-28796_#5003479_v2_forhold som tilsynet altid vurderer..pdf
caseno19-28796_#5003484_v1_hørings svar til tilsynspolitik juni 2019..pdf

Bilag

Tilsynspolitik for Kommunalt tilsyn på plejecentre og fritvalgsområdet
Bilag 1 Forhold som tilsynet altid vurderer
Ældrerådets høringssvar til tilsynspolitik juni 2019


211. Beslutning vedr. ansøgning om fritagelse fra nationale test i folkeskolerne

Beslutning vedr. ansøgning om fritagelse fra nationale test i folkeskolerne
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole, kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. en eventuel beslutning om fritagelse fra nationale test i folkeskolerne afventer resultaterne af de igangværende initiativer og herunder eventuel ny lovgivning
Alternativ indstilling

Administrationen indstiller alternativt, at:

  1. Holbæk Kommune fremsender ansøgning til ministeriet om fritagelse fra de nationale test i Folkeskolen (Folkeskolelovens §13 stk. 3)
Beskrivelse af sagen

Kommunalbestyrelsen besluttede den 19. juni 2019, at videresende et forslag om at ansøge om fritagelse for nationale test i folkeskolerne til behandling i Udvalget for Børn og Skole.

Hvis Holbæk Kommune helt eller delvist skal ophøre med at bruge de nationale test, vil det kræve en dispensation og/eller fritagelse fra den gældende lovgivning (folkeskoleloven §13 stk. 3).

Om de nationale test

De nationale test tester elevernes kundskaber og færdigheder i syv forskellige fag. Ti test er obligatoriske fra 2. til 8. klassetrin, og fire test kan tages på frivillig basis. Testene kan give lærere og forældre et indblik i den enkelte elevs faglige niveau inden for de områder af fagene, der testes i.

Gennem de senere år er der i Holbæk Kommunes folkeskoler generelt sat et øget fokus på at udvikle skolernes evalueringskultur. En god evalueringskultur handler blandt andet om, at lærerne systematisk arbejder med at vurdere og reflektere over effekten af undervisningen med henblik på at øge kvaliteten i dialog med kollegaer og nærmeste leder.

Eleverne bliver ikke i sig selv fagligt dygtigere af at blive testet. Men vi ved fra forskningen, at de kan blive dygtigere, når der er en god evalueringskultur, og når eleverne bliver hjulpet med opfølgning, feedback og forældreinddragelse.

De nationale test er blot ét evalueringsværktøj, som kan indgå i dette arbejde. De er et supplement til de øvrige evalueringsværktøjer og står ikke alene, men resultaterne fra dem kan indgå i den samlede vurdering af eleverne og af klasserne sammen med den øvrige viden, som læren har om eleverne fra f.eks. den løbende evaluering af undervisningen, observationer og samtaler.

Denne brug af de nationale test bekræftes af den analyse, som Holbæk Kommune i samarbejde med den lokale lærerkreds gennemførte i efteråret 2018 om dokumentationskrav i kommunens folkeskoler. Her fremgår det, at skolerne anvender de frivillige nationale test til at følge elevernes progression, samt at testen kan være et supplement til øvrige evalueringsredskaber.

På landsplan anvendes de nationale test til at følge den faglige udvikling på landsplan.

Aktuelle initiativer

I januar 2019 besluttede Udvalget for Børn og Skole at kompetencen til at træffe beslutning om brugen af de frivillige nationale test placeres hos skolernes ledelse og med en forventning om, at brugen af de frivillige test forud for beslutning er drøftet i skolens MED-udvalg.

Af det politiske forståelsespapir ”Retfærdig retning for Danmark”, der er udarbejdet af Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten forud for den seneste regeringsdannelse, fremgår det, at en ny regering blandt andet ønsker at afskaffe de nationale test i de mindste klasser og generelt nytænke anvendelsen af test. En ny regering vil desuden afsøge muligheden for at sætte de nationale test i bero, indtil de er blevet mere retvisende for elevernes færdigheder.

Byrådet i Århus Kommune har den 24. april, som led i frikommuneforsøg, besluttet at ansøge om, at skolerne har mulighed for at blive fritaget fra gennemførelse af nationale test i dansk/læsning i 2. klasse og matematik i 3. klasse, da byrådet vurderer, at den løbende lovpligtige evaluering af elevernes udbytte af undervisningen kan håndteres på andre måder.

Københavns Kommune har i slutningen af maj måned ansøgt undervisningsministeriet om, at de københavnske skoler fritages fra at deltage i de nationale test, indtil der er blevet gennemført en grundig landsdækkende evaluering af testene. Ansøgningen er begrundet i den usikkerhed, der er rejst om, hvorvidt testenes resultater har en målesikkerhed, som gør dem velegnede som evalueringsredskab, sådan som de er tiltænkt.

Der er aktuelt flere initiativer i gang med henblik på en omlægning af de nationale test og/eller afsøgning om dispensationsmuligheder. Derfor anbefaler administrationen, at Holbæk Kommune i første omgang afventer udfaldet af de igangværende initiativer, før der tages stilling til en eventuel ansøgning om hel eller delvis fritagelse fra de nationale test.

Administrationen vil i givet fald løbende følge udviklingen i de igangværende initiativer og orienterer Udvalget for Børn og Skole, når der er nyt.

Beskrivelse af alternativ indstilling

For nærværende skal eleverne i henhold til bekendtgørelsen gennemføre følgende obligatoriske test:

1) Dansk med fokus på læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin.

2) Engelsk på 4. og 7. klassetrin.

3) Matematik på 3., 6. og 8. klassetrin.

4) Fysik/kemi på 8. klassetrin.

Administrationen anbefaler, at udvalget forud for en eventuel beslutning om ansøgning om fritagelse fra de nationale test vurderer, hvorvidt ansøgningen skal omfatte test på alle klassetrin eller f.eks. afgrænses til indskolingen (0.-3. klasse). Samt at udvalget præciserer begrundelsen for ansøgningen.

Hvis ministeriet godkender Holbæk Kommunes ansøgning skal kommunens skolebestyrelser høres forud for en politisk beslutning om at stoppe brugen af nationale test i kommunens folkeskoler.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Lovgrundlag – link

Folkeskoleloven §13 stk. 3

Bekendtgørelse om obligatoriske test i folkeskolen

Sagshistorik, henvisninger

Kommunalbestyrelsen 19. juni 2019 186. Initiativsag fra A, Ø, F, L og O - beslutning om fritagelse for nationale test 

Udvalget for Børn og Skole den 30. januar 2019, 16. Beslutning om brug af frivillige nationale test til at udvikle undervisningen

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-08-2019

Asbjørn Gerting Olsson (O) deltog ikke under dette punkt.
 

Den alternative indstilling indstilles godkendt med den tilføjelse, at ansøgningen fra Holbæk Kommune til Børne- og Undervisningsministeriet om fritagelse fra de nationale test skal omfatte alle klassetrin begrundet i den usikkerhed, der er rejst om, hvorvidt testenes resultater har en målesikkerhed, som gør dem velegnede som evalueringsredskab, sådan som de er tiltænkt.

For stemmer 3 L og A.

V stemmer imod, da V er for hovedindstillingen.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 11-09-2019

Hovedindstillingen blev ikke godkendt.

 

For stemte 12 (C, V, B og I og Lars Dinesen (A)).

Imod stemte 18 (Ø, O, L, F og A med undtagelse af Lars Dinesen).

 

Herefter blev indstillingen fra Udvalget for Børn og Skole godkendt.

For stemte 19 (A, O, Ø, F og L).

Imod stemte 11 (V, B, I og C).





212. Beslutning om Budgetrevision 3, 2019

Beslutning om Budgetrevision 3, 2019
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Kultur og Fritid, Udvalget for Ældre og Sundhed, Udvalget for Klima og Miljø, Udvalget for Børn og Skole, Udvalget for Uddannelse og Beskæftigelse, Socialudvalget, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

 

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

1. omplaceringerne og tillægsbevillingerne i bilag 1 godkendes

2. anlægsbevillinger beskrevet bilag 1 godkendes og rådighedsbeløbene frigives

3. de udarbejdede handleplaner godkendes

4. organisationen skal udvise yderligere tilbageholdenhed med henblik på at overholde oprindeligt budget til serviceudgifter

 

Alternativ indstilling

Administrationen indstiller, at:

1. omplaceringerne og tillægsbevillingerne i bilag 1 godkendes

2. anlægsbevillinger beskrevet bilag 1 godkendes og rådighedsbeløbene frigives

3. de udarbejdede handleplaner godkendes

4. besparelserne i bilag 11 godkendes og beløbet tilføres kassen

 

Beskrivelse af sagen

Med budgetrevision 3 forventes det at driftsbudgettet overholdes. Der forventes et mindre forbrug på de samlede driftsudgifter på 19,1 mio.kr. i forhold til det korrigerede budget

Sammenlignes driftsbudgettet med det oprindelige budget er der en forventning om merforbrug på 36,4 mio.kr., hvoraf serviceudgifterne tegner sig for 19,7 mio.kr.

Det forventede merforbrug på serviceudgifterne i forhold til det oprindelige budget er faldet siden BR2, hvor Kommunalbestyrelsen besluttede at imødegå det forventede merforbrug på serviceudgifterne med tilbageholdenhed på driften.

I foråret ved BR2 forventedes et merforbrug på service på 33,9 mio.kr. Ved sommerseminaret var skønnet et merforbrug på 40 mio.kr., og nu er forventningen til merforbruget nede på 19,7 mio.kr.

Dette indikerer, at beslutningen om tilbageholdenhed i forbruget ved BR2 har virket omend målet ikke er fuldt ud nået. Derfor anbefales det i hovedindstillingen, at organisationen i resten af året skal udvise yderligere tilbageholdenhed for at sikre overholdelse af det oprindelige budget til serviceudgifter.

Forventninger til resultat i BR3

Med Budgetrevision 3 forventes regnskabsresultatet at blive et underskud på 27,8 mio. kr.

Det svarer til et samlet mindreforbrug på 75,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Der forventes mindreforbrug på både drift og anlæg.

I forhold til det oprindelige budget, er der tale om et forventet merforbrug på 43,4 mio. kr. Heraf stammer 36,4 mio.kr. fra driften og 8,9 mio. kr. fra anlæg.

Det forventede merforbrug på 36,4 mio.kr. på driften består af forventet merforbrug på 19,7 mio.kr. på serviceudgifter og 16,7 mio.kr. på andre driftsudgifter. På serviceudgifterne er det primært under Socialudvalget, der forventes et merforbrug. På andre driftsudgifter er det forsørgelsesudgifterne, der forventes at overstige det oprindelige budget.

Der foreligger endnu ikke en opgørelse af midtvejsregulering og efterregulering af statstilskud og beskæftigelsestilskud for 2019, da disse først meldes ud i forbindelse med økonomiaftalen mellem regeringen og KL. Dette kan påvirke indtægtssiden af skønnet.

 

Servicerammen

Kommunalbestyrelsen behandlede den 13. marts 2019 sagen ”Beslutning om overførsel af drift og anlæg fra 2018 til 2019”. Her blev det besluttet, at der i forbindelse med Budgetrevisionerne i år skal følges særskilt op på serviceudgifterne. Serviceudgifterne opgjort på udvalgsniveau fremgår af tabel 1. Af overførselssagen fremgår ligeledes, at der er behov for en skærpet styring på serviceudgifterne, dels fordi en del af bufferen til uforudsete udgifter allerede i forbindelse med overførselssagen blev forudsat anvendt, dels fordi der på driften forudsættes overført et lige så stort beløb til 2020, som blev overført ind i 2019.

For nuværende forventes overført ca. 28 mio. kr. fra 2019 til 2020. De senere år har overførslerne ligget på omkring 60 mio. kr. Fra 2018 til 2019 blev der overført 55 mio. kr. Med en forventning om overførsel på 28 mio.kr. svarer det til omkring halvdelen af hvad kommunen normalt overfører.

Hvis overførslen til 2020 kun bliver på ca. halvdelen af det, der blev ført ind i 2019 presses serviceudgifterne i vejret.

 

Den forventede overskridelse af det oprindelige budget på 19,7 mio. kr. til serviceudgifter kan opgøres således:

Tabel 1: Serviceudgifter 2019

Mio. kr.

Oprindeligt budget 2019

Korrigeret budget 2019

Forventet regnskab 2019 BR3

Forventet afvigelse på oprindeligt budget til serviceudgifter

2019

 

A

B

C

C-A

Serviceudgifter i alt

2.901,6

2.960,0

2.921,3

19,7

Økonomiudvalget

585,4

599,0

563,4

-21,0

Udvalget for Børn og Skole

899,8

921,0

909,5

9,7

Udvalget for Ældre og Sundhed

555,7

562,1

558,5

2,8

Udvalget for Klima og Miljø

129,1

128,5

126,6

-2,5

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

46,7

49,0

47,7

-1,0

Udvalget for Kultur og Fritid

109,9

115,8

108,8

-1,1

Socialudvalget

575,0

584,8

606,7

31,8

 

Hvis kommunernes samlede forbrug på det oprindelige budget til service overskrides i regnskab 2019, betyder det, at kommunernes bloktilskud kan blive reduceret. Hvis Holbæk Kommune overskrider sin andel af servicerammen i 2019 - svarende til de oprindeligt budgetterede serviceudgifter – vil kommunens bloktilskud blive reduceret, hvis kommunerne under et overskrider servicerammen. I 2018 blev servicerammen for kommunerne under et kun lige akkurat overholdt. 

 

Det er altså vigtigt at holde det oprindelige budget på serviceudgifterne for at imødegå en eventuel sanktion. Hertil kommer, at pejlemærket vedrørende serviceudgifter, som Kommunalbestyrelsen vedtog 27. juni 2018, som en del af den økonomiske politik, fastslår at forbruget af serviceudgifter ikke må overskride det budgetlagte forbrug

 

Valget mellem hovedindstilling og alternativ indstilling.

Forventningen til merforbrug på serviceudgifterne er faldende. I foråret ved Budgetrevision 2 forventedes et merforbrug i forhold til oprindeligt budget til serviceudgifter på 33,9 mio. kr.

Ved Kommunalbestyrelsens Sommerseminar var det forventede merforbrug på serviceudgifterne i forhold til oprindeligt budget på 40,0 mio. kr. Her ved Budgetrevision 3 er det skønnet på 19,7 mio. kr. Beslutningen ved BR2 om at indføre tilbageholdenhed frem mod BR3 har altså vist sig effektfuld, om end målet endnu ikke er nået. Samtidig viser opgørelsen af forbrugsprocenterne på drift, at kommunen i årets første måneder har brugt 47 mio. kr. mindre på drift end forventet, når der sammenlignes med forbruget i årene 2016-2018, jf. Bilag 14. Dette kan – sammen med den relativt lave forventning om overførsler fra 2019 til 2020 - indikere at skønnet over forventet merforbrug på service ligger lidt i overkanten.

 

En af årsagerne til det forventede merforbrug på service er, at der i dag er budgetlagt og bogført en række udgifter på service, som rettelig hører til på anlæg. For at rette op på dette, kræver det godkendelse af en række anlægsbevillinger. Hvis bevillingerne i bilag 1 godkendes, vil overskridelsen af udgifterne til service reduceres med 3,4 mio. kr.

 

I ”Beslutning om overførsel af drift og anlæg fra 2018 til 2019” blev der udover ønsket om særskilt opfølgning på serviceudgifterne besluttet, at overføre 2 mio. kr. til Puljen til Lokaludvikling, selvom midlerne i buffer til uforudsete udgifter allerede var anvendt. Dermed har Kommunalbestyrelsen allerede i marts sagt god for et merforbrug på service på 2 mio. kr. Dette medfører umiddelbart et merforbrug på serviceudgifterne på 2 mio. kr., som er taget ud af den samlede udfordring.

 

På baggrund af ovenstående kan det beløb, der skal håndteres af hensyn til overholdelse af servicerammen og Kommunalbestyrelsens beslutninger, opgøres til følgende:             

Beløb (mio. kr.)

 

Forventet merforbrug serviceudgifter ift. oprindelig budget jf. Budgetrevision 3

19,7

Anlægsudgifter der i dag er bogført som serviceudgifter

-3,4

Merforbrug på serviceudgifter jf. overførselssag

-2,0

Forventet merforbrug på serviceudgifter, der skal håndteres

14,5

 

Indtil videre har organisationen arbejdet med tilbageholdenhed for at sikre at forbruget ikke overstiger det oprindelige budget. Det har vist sig effektfuldt. Derfor er hovedindstillingen, at der udvises yderligere tilbageholdenhed i resten af 2019.

 

Yderligere tilbageholdenhed og konsekvenserne heraf er beskrevet nedenfor.

Foruden tilbageholdenhed anbefales det, at der udarbejdes handleplaner på politikområderne Børnespecialområdet under Socialudvalget og Beskæftigelse og Uddannelse under Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse.

Udarbejdelsen af handleplanerne følger af det økonomiske styringsprincip nr. 11, som fastslår, at der skal udarbejdes handleplaner ved merforbrug på et politikområde. Siden BR2 er det forventede merforbrug på de to politikområder øget. Der er udarbejdet handleplaner på 0,7 mio. kr. på Børnespecialområdet og 0,7 mio. kr. på beskæftigelsesområdet, som indstilles godkendt. Handleplanerne kan ses i bilag 13.

Hvis Kommunalbestyrelsen ikke ønsker at løse det forventede merforbrug på serviceudgifterne med yderligere tilbageholdenhed, men i stedet ønsker at iværksætte konkrete besparelser, så kan den alternative indstilling vælges i stedet.

Her anbefales det, at det forventede merforbrug hentes ved hjælp af besparelser. Der er udarbejdet konkrete besparelsesforslag på 10,6 mio. kr. Besparelserne er udarbejdet med baggrund i, hvad der er muligt at hente i den resterende del af 2019 på de enkelte udvalgsområder. I bilag 11 er de enkelte besparelsesforslag beskrevet, og konsekvenserne af at vælge dem er også beskrevet. Udover de i bilag 11 beskrevne besparelsesforslag kan der indføres indkøb med omtanke generelt i organisationen således, at den samlede udfordring på 14,5 mio. kr. indfries.

Det er forventningen, at merforbruget på serviceudgifterne kan hentes ved såvel hovedindstillingen, som den alternative indstilling.

 

Yderligere tilbageholdenhed i forbruget

Yderligere tilbageholdenhed i forbruget bygger videre på den tilbageholdenhed, som organisationen allerede har iværksat. Tilbageholdenhed er, når forbruget skubbes. Det indebærer, at man venter med at købe nogle varer, eller køber lidt færre end man normalt ville have gjort. Man trækker forbruget eller venter med at sætte noget i gang, som kræver ekstra indkøb.

Som eksempler på tilbageholdenhed kan også nævnes puljer, som kun anvendes i meget begrænset omfang og kompetenceudviklingsmidler som udskydes til 2020. Der kan også være tale om en udskydelse i forhold til ansættelse af medarbejdere i vakante stillinger. Men der vil ikke være tale om afskedigelser.

Når der ikke genbesættes stillinger, kan det have betydning for serviceniveauet, da nogle opgaver i en periode ikke vil blive udført. En række af de beløb, der er holdt tilbage, kan overføres til og anvendes i 2020, hvis kommunens samlede økonomi tillader det.

 

Besparelser

Besparelserne er udarbejdet med baggrund i, hvad der er muligt at hente i den resterende del af 2019. I modsætning til den yderligere tilbageholdenhed vil de midler, der bliver fundet på denne måde, ikke blive overført til 2020. Hvis Kommunalbestyrelsen vælger besparelser, vil beløbene blive trukket ud af udvalgenes rammer og lagt i kassen.

Forskellen mellem tilbageholdenhed og besparelse kan eksemplificeres ved kompetenceudvikling. Hvis der er tale om tilbageholdenhed vil kompetenceudviklingen blive udskudt til senere. Hvis der er tale om besparelse vil kompetenceudviklingen ikke blive gennemført.

Valget mellem besparelse og yderligere tilbageholdenhed er også en afvejning af hvem der skal træffe beslutningen. Vælges den alternative indstilling tydeliggøres det, at den konkrete beslutning om at sikre overholdelse af oprindeligt budget til service er en politisk beslutning. Vælges tilbageholdenhed, er det i højere grad de enkelte skoler, hjemmeplejen, børneindsatsen osv. som træffer beslutningerne om udmøntningen af beslutningen.

Herudover er valget mellem hovedindstillingen og den alternative indstilling også et valg mellem, hvor vidtgående beslutninger – og den signalgivning der er forbundet hermed - der skal bringes i anvendelse, afvejet overfor problemets omfang. Det bemærkes i den forbindelse at en forventet overskridelse på 14,5 mio. kr. på serviceudgifter svarer til ca. ½ pct. af den samlede serviceudgiftsramme.

Endelig er valget også en risikoafvejning mellem politisk ikke rettidigt at træffe de nødvendige beslutninger for at leve fuldt op til den økonomiske politik, afvejet overfor risikoen for – senest ved årsregnskabet for 2019 – at kunne konstatere, at evt. gennemførte besparelser viste sig at være unødvendige ift. at overholde serviceudgifter i oprindeligt budget. 

 

Det forventede resultat for 2019 i forhold til korrigeret budget

I tabel 2 ses resultatet i forhold til såvel korrigeret som oprindeligt budget.

Tabel 2: Samlet resultat

 

Mio. kr.

Oprindeligt budget 2019

Korrigeret budget 2019

Forventet regnskab 2019 BR3

Forventet afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab 2019BR3

Forventet afvigelse mellem oprindeligt budget og forventet regnskab 2019BR3

Indtægter

-4.433,8

-4.443,6

-4.441,2

2,5

-7,4

Driftsudgifter

4.148,9

4.204,3

4.185,2

-19,1

36,4

-serviceudgifter

2.901,6

2.960,0

2.921,3

-38,7

19,7

-forsørgelsesudgifter

872,5

870,2

899,4

29,2

26,9

-andet ej service

374,7

374,2

364,5

-9,6

-10,2

Renter

25,1

25,1

18,1

-7,0

-7,0

Anlæg

170,0

240,0

178,9

-61,0

8,9

Forsyning

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

Finansiering

74,2

77,2

86,8

9,5

12,5

Resultat

-15,6

103,0

27,8

-75,1

43,4

Kasseopbygning

15,6

-103,0

-27,8

75,1

-43,4

 

Budgetrevision 2 viser et forventet mindreforbrug på 75,1 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det forventede mindreforbrug består af:

Forventet mindreforbrug på driften på 19,1 mio. kr.

Forventede mindreindtægter på skatter og tilskud på i alt 2,5 mio. kr.

Forventet mindreforbrug på anlæg på 61,0 mio. kr.

Forventet mindreforbrug på renter på 7,0 mio. kr.

Forventet merforbrug på finansiering på 9,5 mio. kr.

 

I tabel 3 ses afvigelserne på de enkelte udvalg på driften.

 

Tabel 3: Forventet regnskab og afvigelse på driftsudgifter (udvalgsopdelt)

Mio. kr.

Oprindeligt budget 2019

Korrigeret budget 2019

Forventet regnskab 2019 BR3

Forventet afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab 2019BR3

Forventet afvigelse mellem oprindeligt budget og forventet regnskab 2019BR3

Driftsudgifter

4.148,9

4.204,3

4.185,2

-19,1

36,4

Økonomiudvalget

580,1

589,2

553,4

-35,9

-26,7

Udvalget for Børn og Skole

897,3

921,0

909,5

-11,5

12,2

Udvalget for Ældre og Sundhed

548,8

851,6

849,9

-1,7

4,1

Udvalget for Klima og Miljø

129,1

128,5

126,6

-1,8

-2,5

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

952,7

952,7

967,3

14,6

14,6

Udvalget for Kultur og Fritid

109,9

115,8

108,8

-7,0

-1,1

Socialudvalget

634,0

645,5

669,7

24,2

35,7

 

Hovedforklaringerne på de forventede merforbrug på udvalgsniveau er:

Socialudvalget:

Der forventes et merforbrug på 24,2 mio. kr. Det skyldes forventet merforbrug på både Børnespecialområdet og Voksenspecialområdet. På Voksenspecialområdet skyldes det forventede merforbrug primært botilbud, men der forventes også merforbrug på ungdomsuddannelser for unge med særlige behov. På Børnespecialområdet skyldes det forventede merforbrug primært udgifter til opholdssteder samt forventet merforbrug på henholdsvis Kikhøj samt Undløse Skole og Behandlingshjem.

 

Udvalget for Kultur og Fritid:

Der forventes et mindreforbrug på 7,0 mio. kr. Det skyldes primært, at en række puljemidler først forventes udbetalt i 2020.

 

Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse

Der forventes et merforbrug på 14,6 mio. kr. på området. Der forventes merforbrug på førtidspension, uddannelseshjælp, sygedagpenge, kontanthjælp og ledighedsydelse og beskæftigelsesordninger. Der forventes mindreforbrug på A-dagpenge, integration og løntilskud. Hovedårsagen til merudgiften er, at der er merudgifter på beskæftigelsesindsatsen.  Herunder blandt andet en forsøgsordning med staten, der medfører en udgift på 5,5 mio. kr. i år. Finansieringen af forsøget kommer først i 2020.

 

Udvalget for Klima og Miljø:

Der forventes et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. Der er et forventet mindreforbrug på vintertjeneste samt generel tilbageholdenhed som følge af Kommunalbestyrelsens beslutning herom pr. 15. maj 2019.

 

Udvalget for Ældre og Sundhed:

Der forventes et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. Mindreforbruget stammer primært fra puljer under den kommunale hjemmepleje. På Sundhedsområdet forventes merforbrug på Kommunal Medfinansiering. Dette skyldes, at staten i år har valgt at afregne området med udgangspunkt i det oprindelige budget og ikke aktiviteten på området. Herudover forventes der også merforbrug på øvrige sundhedsudgifter.

 

Udvalget for Børn og Skole:

Der forventes mindreforbrug på området på 11,4 mio. kr. Dette dækker over et forventet mindreforbrug på Folkeskoler og Dagtilbud på samlet 12,8 mio. kr. og et forventet merforbrug på Sundhed for Børn og Unge på 1,4 mio. kr. Mindreforbruget fremkommer primært på baggrund af tilbageholdenhed, som følge af Kommunalbestyrelsens beslutning herom pr. 15. maj 2019.

 

For de stående udvalg tilsammen forventes et merforbrug i forhold til korrigeret budget på 16,8 mio. kr. som dækkes af buffer til uforudsete udgifter samt yderligere mindreforbrug under Økonomiudvalget.

 

Økonomiudvalget:

Samlet set forventes et mindreforbrug på 35,9 mio. kr. Det skyldes blandt andet, at buffer til uforudsete udgifter er skønnet som mindreforbrug på Økonomiudvalget. Buffer til uforudsete udgifter anvendes til at dække forventede merforbrug på de stående udvalg og udmøntes i forbindelse med Budgetrevision 4. Herudover forventes et mindreforbrug på en række puljer (herunder barselspulje og pulje til udvikling af lokalområder) samt mindreforbrug på boliger til flygtninge.

 

Forklaringerne på udvalgsniveau er uddybet i udvalgsnotaterne vedlagt denne dagsorden.

 

Anlæg

På anlæg forventes et mindreforbrug på 61,0 mio. kr. Det største mindreforbrug skyldes en lang opstartsfase på opførelse af daginstitutioner og udgifterne forventes her først at falde i 2020. Herudover er der flere andre projekter, der forventes igangsat senere end tidligere planlagt. Der er endnu ikke frigivet beløb vedrørende grunde og bygninger solgt i 2019. Der kan læses nærmere herom i bilag 3, hvori der også indgår en oversigt over køb og salg.

 

Indtægter

På indtægtssiden forventes samlet set en mindreindtægt på 2,5 mio. kr. Der forventes en mindreindtægt på midtvejsregulering af beskæftigelsestilskuddet samt en mindreindtægt på ejendomsskat og dækningsafgift på i alt 2,4 mio. kr.

 

Renter

Der forventes et samlet mindreforbrug på renter på 7,0 mio. kr. Mindreudgiften skyldes det lave renteniveau samt udskudt låneoptagelse. Der forventes låneoptaget i 1. kvartal 2020.

 

Finansiering

Der forventes et merforbrug på 9,5 mio. kr. på området. Dette skyldes forventet merforbrug til grundkapitalindskud på 13,5 mio. kr. til Worsøesvej og Slotshaven. Merforbruget indstilles dækket af en tillægsbevilling på 9,4 mio. kr., der finansieres af tilskud fra staten til grundkapitaltilskud. Der forventes et mindreforbrug på 4,0 mio. kr. på afdrag på lån.

 

Likviditet

 

Likviditetsprognosen er opdateret på baggrund af regnskab 2018 og en forudsætning om, at budget 2019 overholdes. Der er ikke ændret ved grundforudsætningerne for likviditetsprognosen. I den opdaterede prognose forudsættes blandt andet:

  • at der på driften overføres samme beløb til 2020, som blev overført til 2019.

 

  • at der på anlæg overføres 23 mio. kr. mindre til 2020 end det, der blev overført til 2019, svarende til en overførsel på 47 mio. kr.

 

  • at der modtages 10 mio. kr. ekstra i tilskud, som følge af overgangsordning vedrørende udligningstab

 

  • at der frigives deponeringer på 43 mio. kr. fra salg af jord og fast ejendom i tidligere år

 

  • at betalinger på løn, varekøb, betalinger til andre kommuner mv. falder på samme tidspunkt på året, som de plejer

 

Beskrivelse af alternativ indstilling

I den alternative indstilling foreslås det forventede merforbrug på serviceudgifter i forhold til det oprindelige budget dækket af besparelser.

Der er udarbejdet konkrete besparelsesforslag på 10,6 mio. kr. Besparelserne er udarbejdet med baggrund i, hvad der er muligt at hente i den resterende del af 2019 på de enkelte udvalgsområder. I bilag 11 er de enkelte besparelsesforslag beskrevet, og konsekvenserne af at vælge dem er også beskrevet. Udover de i bilag 11 beskrevne besparelsesforslag kan der indføres indkøb med omtanke generelt i organisationen således, at den samlede udfordring på 14,5 mio. kr. indfries.

Forventningen er – ligesom ved hovedindstillingen – at merforbruget på serviceudgifterne kan hentes, hvis den alternative indstilling godkendes.

 

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser af budgetrevisionen.

 

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der er ingen direkte miljø og klimamæssige konsekvenser af budgetrevisionen.

 

Øvrige konsekvenser

 

 

Høring

 

 

Lovgrundlag – link

 

 

Sagshistorik, henvisninger

 

 

Beslutning i Udvalget for Ældre og Sundhed den 26-08-2019

 

Indstilles godkendt for så vidt angår udvalgets område

Beslutning i Socialudvalget den 26-08-2019

Indstilles godkendt for så vidt angår udvalgets område

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 27-08-2019

Et flertal bestående af A, O og Ø indstiller, at hovedindstillingen tiltrædes for så vidt angår udvalgets ressortområde.

 

Et mindretal bestående af V og I indstiller, at den alternative indstilling tiltrædes.

Beslutning i Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse den 27-08-2019

Et flertal bestående af A, V, L og Ø indstiller, at hovedindstillingen tiltrædes.

 

Et mindretal bestående af I indstiller, at den alternative indstilling tiltrædes.

Beslutning i Udvalget for Kultur og Fritid den 28-08-2019

Hovedindstillingen indstilles godkendt for så vidt angår udvalgets ressortområde.

 

Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-08-2019

Hovedindstillingen godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2019

Hovedindstillingen med den ændring, at omplacering 1 i bilag 1 ikke gennemføres.

For stemte 5 (A, F, L, O og Ø).

Imod stemte 2 (C og I) som mener, at den alternative indstilling bør tiltrædes, idet politikerne bliver nødt til at tage ansvar, selv om det gør ondt.

2 (B og V) undlod at stemme.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 11-09-2019

V, C, I og B stiller følgende ændringsforslag til den alternative indstillings

punkt 4:

”Besparelserne fra bilag 11 godkendes og tilføres kassen. Dog reduceres forslag tvg-1-lot (læring og trivsel) til 1 mill. Og ”hegnet” om dagtilbudsområdet bibeholdes resten af 2019.

De resterende 4,7 mill. Findes på følgende områder:

  1. PULO
  2. ØU

 

Punkt 1-3 under den alternative indstilling fastholdes som beskrevet.”

For ændringsforslaget stemte 11 (V, C, B og I).

Imod stemte 19 (A, O, Ø, F og L).

 

Ændringsforslaget bortfaldt dermed.

Økonomiudvalgets indstilling blev herefter godkendt.

For stemte 19 (A, O, Ø, F, L).

Imod stemte 11 (V, C, B, I), da partierne går ind for deres ændringsforslag.

 



caseno19-1330_#5014154_v1_bilag 1 - omplaceringer.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014156_v1_bilag 3 - indtægter, renter, anlæg, finansiering.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014157_v1_bilag 4 - økonomiudvalget drift - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014158_v1_bilag 5 - udvalget for børn og skole - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014159_v1_bilag 6 - udvalget for beskæftigelse og uddannelse - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014160_v1_bilag 7 - udvalget for ældre og sundhed - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014161_v1_bilag 8 - udvalget for klima og miljø - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014164_v1_bilag 9 - udvalget for kultur og fritid - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014147_v1_bilag 10 - socialudvalget - drift.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014148_v1_bilag 11 - forslag til besparelser.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014149_v1_bilag 12 - samlet opgørelse implementering af budget 2019 til br3.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014151_v1_bilag 13 - handleplaner børnespecialområdet og beskæftigelsesområdet.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014153_v1_bilag 14 - forbrugsprocenter.pdf.pdf
caseno19-1330_#5014276_v1_bilag 2 - samlet oversigt.pdf.pdf

Bilag

Bilag 1 - Omplaceringer.pdf
Bilag 3 - Indtægter, renter, anlæg, finansiering.pdf
Bilag 4 - Økonomiudvalget drift - drift.pdf
Bilag 5 - Udvalget for Børn og Skole - drift.pdf
Bilag 6 - Udvalget for Beskæftigelse og Uddannelse - drift.pdf
Bilag 7 - Udvalget for Ældre og Sundhed - drift.pdf
Bilag 8 - Udvalget for Klima og Miljø - drift.pdf
Bilag 9 - Udvalget for Kultur og fritid - drift.pdf
Bilag 10 - Socialudvalget - drift.pdf
Bilag 11 - forslag til besparelser.pdf
Bilag 12 - Samlet opgørelse implementering af budget 2019 til BR3.pdf
Bilag 13 - handleplaner Børnespecialområdet og Beskæftigelsesområdet.pdf
Bilag 14 - Forbrugsprocenter.pdf
Bilag 2 - Samlet oversigt.pdf


213. Orientering omkring håndtering af lavere lønstigning pr. 1. oktober

Orientering omkring håndtering af lavere lønstigning pr. 1. oktober
Sagsgang og sagstype

Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

 

Orienteringssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. orienteringen tages til efterretning
Beskrivelse af sagen

I forbindelse med indgåelsen af økonomiaftalen for 2020 mellem kommuner og staten indgår regulering af pris- og lønstigningerne (P/L) for indeværende år også. En regulering af P/L kan betyde en reduktion af budgetterne til service. KL har indtil videre en forventning om en reduktion af budgetterne, som følge af den lavere P/L, på 0,1%. For Holbæk Kommune kan det betyde en reduktion i indtægter og i serviceramme på ca. 3,1 mio. kr.

 

En del af årsagen til den mulige reduktion er, at lønstigningen pr. 1. oktober 2019 ikke bliver lige så stor som tidligere forventet. Der var tidligere indlagt en forventning om en lønstigning på 1,34%. Den reelle lønstigning bliver kun på 1,01%.

 

For Holbæk Kommune betyder det samlet set, at der er en forventet mindre lønudgift på 1,284 mio. kr. i perioden oktober til december 2019.

 

De 1,284 mio. kr. håndteres indtil videre administrativt, så de endnu ikke anvendes. Når økonomiaftalen for 2020 foreligger, vil alle ændringer som følge heraf blive indarbejdet i Budgetrevision 4. Der kan her være tale om midtvejsregulering af såvel indtægter som udgifter.

 

En evt. reduktion af lønbudgetterne ved BR4 vil ikke ændre forbrugsmuligheden i organisationen, da der har været arbejdet med en forventet lønstigning på 1,34% fra oktober måned. Budgetterne tilpasses derfor alene til det forbrug, der kommer som følge af den lavere lønstigning.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser af sagsfremstillingen.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der er ingen direkte miljø og klimamæssige konsekvenser af sagsfremstillingen.

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2019

Orienteringen taget til efterretning.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 11-09-2019

Taget til efterretning.





214. Beslutning om at vedtage kommissorium for Strategisk Energiplan for Holbæk Kommune

Beslutning om at vedtage kommissorium for Strategisk Energiplan for Holbæk Kommune
Sagsgang og sagstype

Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. det udarbejdede kommissorium for Holbæk Kommunes Strategiske Energiplan godkendes
Beskrivelse af sagen

Holbæk Kommune har grønne ambitioner. Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram slår fast, at fremtidens energiforsyning i Holbæk Kommune skal være baseret på vedvarende energi, og at brugen af fossile brændsler skal udfases. Som kommune kan vi gøre en forskel for at mindske klimaaftrykket, inden det er for sent. Kommunens eget forbrug er allerede under omstilling. Men vi kan også arbejde strategisk med, hvordan vi som geografisk område kan forbedre forudsætningerne for at hele kommunen – også borgere og virksomheder – kan konvertere til en grønnere energiforsyning. Til det formål kan vi bruge en strategisk energiplan.

Administrationen har udarbejdet et udkast til kommissorium for den strategiske energiplan i Holbæk Kommune, som et flertal i Kommunalbestyrelsen den 10. april 2019 besluttede skal udarbejdes. Det blev i den forbindelse også besluttet, at et udkast til kommissorium skulle forelægges for Kommunalbestyrelsen via Økonomiudvalget.

Hovedbudskabet i kommissoriet

Formålet med en strategisk energiplan er at bidrage til, at Holbæk Kommune kan nå sin målsætning om at blive en mere grøn og bæredygtig kommune, som det er beskrevet i Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram.

Rammerne for den strategiske energiplan

Holbæk Kommune har forpligtet sig til den europæiske borgmesterpagt. Borgmesterpagten er en aftale mellem flere danske kommuner imellem, om i fællesskab, at forpligte sig til at gå længere end EU’s og Danmarks målsætninger om at reducere CO2-udledningen. Helt konkret er målet i borgmesterpagten at nedbringe CO2-udledningen med 20% inden 2020 og 30% inden 2030. Den strategiske energiplan skal bidrage til at nå disse mål. Desuden skal den strategiske energiplan tage udgangspunkt i de nationale retningslinjer, der er udstukket i energiaftalen af 2018, og som bygger på Parisaftalen.

Den strategiske energiplan skal beskrive de tiltag indenfor for omlægning til grøn energi, der er mest fordelagtige for Holbæk Kommune. Derudover skal geografiske områder til nye anlæg, udpeges.

I forbindelse med udarbejdelse af den strategiske energiplan, anbefales det, at Kommunalbestyrelsen tager stilling til realistiske mål og delmål for Holbæk Kommunes tiltag for grøn og bæredygtig omstilling på energiområdet.

Indhold i den strategiske energiplan

Den strategiske energiplan dækker over hele energiforbruget (privates, virksomheders og det offentliges), samt CO2-udledningen fra transport i kommunen. Den strategiske energiplan skal koordineres med de initiativer i kommunen, der bidrager til at begrænse miljøbelastningen, herunder:

a)     affaldsplanlægning

b)     udbygning af vindenergi

c)      biogas

d)     solenergi

e)     fjernkøling

f)       energibesparelser

g)     varmestrategi

Den strategiske energiplan vil ikke omfatte en analyse af CO2-reduktion i kommunens egne bygninger. Dette arbejde er allerede igangsat og opgøres årligt i kommunens grønne regnskab. Den strategiske energiplan skal udarbejdes med fokus på inddragelse af interessenter og aktører, og der skal være en dialog med borgerne.

Faseinddeling

Projektet er inddelt i følgende fem faser:

Fase 1: Kommissorium og vedtagelse af igangsættelse.

Fase  2: Teknikerperiode. Her tilknyttes en ekstern konsulent/rådgiver på opgaven, som har den faglige kompetence til at udarbejde af Den Strategiske Energiplan. Holbæk Kommune varetager projektledelsen på koordinering af opgaven mellem rådgiver og kommunen. Der nedsættes to arbejdsgrupper i kommunen: én med fokus på det faglige indhold, og én der sideløbende forbereder kommunikation, borgerinddragelse og offentliggørelse af Den Strategiske Energiplan.

Fase 3: Kick off og politisk deltagelse. Her startes arbejdet med den politiske inddragelse med vægt på formidling og vidensdeling af planens strategiske betydning for den grønne omstilling.

Fase 4: Offentlighed og deltagelse. Udkast til Den strategiske Energiplan skal offentliggøres, og det skal sikres, at borgerne får mulighed for at komme med deres bemærkninger og input til planens indhold.

Fase 5: Færdiggørelse og vedtagelse. Den strategiske Energiplan tilrettes og vedtages af Kommunalbestyrelsen.

Succeskriterier

Det vil være succeskriterier for planen

  1. at der skabes et bredt ejerskab til planen på tværs af de lokale aktører, som er en forudsætning for, at planen kan realiseres, og
  2. at den er helhedsorienteret og realistisk i forhold til at nå den politiske målsætning om grøn omstilling.
Økonomiske konsekvenser

Arbejdet med den strategiske energiplan kræver en prioritering af kommunens egne ressourcer til opgaven i løbet af 2019 og 2020. Der skal afsættes 1 årsværk fra Plan til arbejdet med Den Strategiske Energiplan. Disse ressourcer skal prioriteres indenfor teamets nuværende opgaver.

Desuden forventes følgende udgifter til arbejdet med den strategiske energiplan:

Konsulentbistand

kr. 275.000

Kick-off, workshops, inddragelse af borgere, videnopbygning/politikerseminar, uforudsete udgifter

kr. 125.000

I alt

Kr. 400.000

 

Administrationen foreslår, at udgiften på kr. 400.000 finansieres af Kommunalbestyrelsens konto.

En del af udgifterne afholdes i 2019 og en del af udgifterne afholdes i 2020. Kommunalbestyrelsens konto for 2020 skal vurderes i forbindelse med budgetlægningen for 2020.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være væsentlige miljø- eller klimamæssige konsekvenser i relation til selve udarbejdelsen af en strategisk energiplan.

Sagshistorik, henvisninger

Punkt 91 på Kommunalbestyrelsesmøde den 10. april 2019: Beslutning om at iværksætte udarbejdelse af en strategisk energiplan

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2019

Indstilles godkendt.

Udvalget ønsker, at virksomheder og borgere skal inddrages grundigt i processen, så udvalget ønsker at få forelagt et oplæg herom.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 11-09-2019

Godkendt.



caseno19-28991_#5019854_v2_kommissorium strategisk energiplan.pdf

Bilag

Kommissorium Strategisk Energiplan


215. Beslutning om fremtiden for Naturskolen i Holbæk

Beslutning om fremtiden for Naturskolen i Holbæk
Sagsgang og sagstype

Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. bevaring af Naturskolen i Ladegårdsskovene inklusiv dyr og bygninger eller etablering af et nyt Naturcenter med dyrehave og læringsmiljø samme sted indgår i budgetforhandlingerne for budget 2020 og overslagsårene
  2. forud for budgetforhandlingen afsøges muligheden for at indgå et samarbejde med eksterne samarbejdspartnere, der skal frembringe hel eller delvis ekstern finansiering af driften af Naturskole/Naturcenter
Alternativ indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. Naturskolen i Ladegårdsskovene afvikles
  2. shelterne på arealet bevares
Beskrivelse af sagen

Baggrund

Holbæk Kommune har gennem en årrække formidlet naturskoleundervisning via Naturskolen. Frem til foråret 2011 var det et kommunalt drevet tilbud, men Holbæk Kommune indgik i foråret 2011 en aftale med Nordvestsjællands Produktionsskole (herefter NVPRO) om udlån af naturskolefaciliteterne.

Holbæk Naturskole har status af besøgslandbrug, og dyreholdet bestående af ca. 80 dyr, har indgået som led i skolens pædagogiske virksomhed.

NVPRO blev erklæret konkurs i maj 2019, og alle aktiviteter er herefter blevet indstillet.

Hvis der fortsat skal være dyrehold, skal hegnene renoveres, og der skal fortsat være uddannet personale til drift.

Såfremt Kommunalbestyrelsen ønsker at beholde dyr, bygninger og aktiviteter i området, skal midler hertil prioriteres i de kommende budgetforhandlinger. Forud for budgetforhandlingerne afsøges muligheden for at indgå et forpligtende samarbejde med en eller flere eksterne samarbejdspartnere, der kan bidrage med hel eller delvis finansiering af driften af enten Naturskolen eller et Naturcenter. Afsøgning skal være afsluttet med indgåelse af en forpligtende aftale med udgangen af september 2019 således, at det fulde omfang af en eventuel finansieringsmæssig udfordring af kendt, inden budgetforhandlingerne starter. 

I det følgende præsenteres to scenarier for en videreførelse af aktiviteter i området: ”Status quo” og etablering af ”Naturcenter Holbæk”.

 

Scenarie 1: Status quo - Udskiftning af eksisterende dyrehegn og genopretning af bygninger

Vælges denne løsning bevares bygninger, dyrehold og folde. Al drift af bygninger, arealer og dyrehold varetages af Holbæk kommune.

Dyreholdet bevares i arter og antal og på de nuværende arealer. De eksisterende dyrehegn er i dag ikke forsvarlige, og de overholder ikke gældende krav til indhegning af dyrene. Dette indebærer, at de eksisterende dyrehegn skal udskiftes.

For at bevare dyreholdet skal der fortsat være er en medarbejder ansat med rette de fagkompetencer til håndtering af dyreholdet.

Der tilbydes ikke naturformidling, undervisning, afholdelse af aktiviteter eller lignende.

 

Scenarie 2: Etablering af Naturcenter, dyrehave og læringsmiljø

Der prioriteres midler til at etablere Naturcenter Holbæk på den nuværende lokation, samt at den eksisterende hegning udvides, så området herved omdannes til dyrehave.

En igangværende dialog på tværs af kommunens kerneområder – herunder Læring og Trivsel, Kultur og Fritid samt Uddannelse til alle unge – viser, at der er et ønske om blandt andet at styrke indlæring.

Hvis man vælger at gentænke brugen af Holbæk Naturskole og de omkringliggende arealer, kan der skabes et Naturcenter i Holbæk. Naturvejledning har været en fast del af kommunes profil i mange år. Den mulighed er der stadig, hvis Kommunalbestyrelsen ønsker det.

Etableringen af Naturcenter Holbæk vil kunne bidrage væsentligt ikke kun til at understøtte  indlæringen, men også til at løfte det naturvidenskabelige niveau gennem nye formidlingsmuligheder for både skoler, foreninger, turister og borgere.

Skole og uddannelse er vigtig i forhold til natur og friluftsliv. Tidlig læring er et rigtig godt grundlag for at skabe en holdbar miljø- og naturforståelse. Dette taler også ind i statens nationale naturvidenskabsstrategi, hvor Naturcenter Holbæk kan blive en aktiv spiller.

Naturcentret kan derfor blive et vigtigt aktiv, og vil være med til at understøtte kommunens strategi om grøn og bæredygtig udvikling i Holbæk Kommune. Formidlingen af de naturmæssige oplevelser skal styrkes, og naturen skal være tilgængelig for alle, borgere såvel som turister.

 

Dyrehaven

Dyrene på Holbæk Naturskole har været et væsentligt omdrejningspunkt siden begyndelsen, og dyrene tilbyder da også helt særlige muligheder for naturvejledning og naturforståelse for alle. Efter ca. 25 år er alle dyrehegn ved at være nedslidte, og de skal udskiftes. Derfor giver det mening at etablere en dyrehave.

Etableringen af en dyrehave på området sker ved at indhegne hele området med et dyrehegn og etablere færiste m.m. De eksisterende hegn nedlægges, så dyrene kan færdes frit i hele området og således omdanne området til en dyrehave.

For at kunne bevare dyreholdet, er det en forudsætning, at der er en fast medarbejder tilknyttet Naturcentret.

 

Samarbejdspartnere

Hvis Naturcenter skal blive en succes, er det vigtigt at med et tæt samarbejde mellem en række af kommunes kerneområder samt eksterne samarbejdspartnere. Følgende eksterne samarbejdspartnere har udvist interesse for at indgå i et projekt:

  1. Sidesporet
  2. FGU (Fællesfaglig Grunduddannelse)
  3. Kystlivscentret
  4. Naturpark Åmosen

 

Der kan læses mere om visionerne bag et Naturcenter i det vedhæftede bilag.

 

Historik

På byrådsmødet den 22. december 2010 behandlede det daværende byråd en række besparelsesforslag. Et af forslagene indeholdt en fjernelse af støtten til Holbæk Naturskole.

I 2010 udgjorde Naturskolens faktuelle driftsomkostninger ca. 1,2 mio. kr. dækkende naturformidling, lønninger, servicering af foreninger, offentlige arrangementer, vedligeholdelse af bygninger og dyrehegn, varetagelse af dyrehold, drift af grønne arealer mm.

Byrådet beslutter den 9. februar 2011 at overdrage rettighederne til Naturskolens faciliteter til NVPRO for 1 kr. mod, at NVPRO forpligtede sig til at drive faciliteterne i området, dvs. Spejderstadion, skoleskoven, det eksisterende dyrehold samt drift og vedligehold af bygninger.

Jf. den politiske beslutning, der blev truffet i forbindelse med budget 2011, blev der indgået en aftale om, at skoleområdet skulle betale NVPRO 500.000 årligt. De 500.000 kr. skulle give skolerne en mulighed for undervisning på Naturskolen uden at skulle betale ekstra.

På budgettet for 2012 blev der afsat en budgetramme på 500.000 kr. i Børn – og Ungeforvaltningens budget til køb af naturformidling på Naturskolen. Beløbet blev i forbindelse med budgetvedtagelsen i 2018 reduceret med 200.000 kr. i 2019, og det bortfalder helt i 2020.

Beskrivelse af alternativ indstilling

Afvikling af den tidligere naturskole i Ladegårdsskovene i Holbæk

For at minimere kommunens omkostninger afvikles den tidligere naturskole. Dyreholdet afvikles, og bygninger, dyrehegn og folde nedrives og fjernes, så hele området herefter fremstår som et offentlig tilgængeligt rekreativt område.

For at gøre området attraktivt for ophold i naturen kan Kommunalbestyrelsen vælge, at  shelterne bevares, og at der slås græs på sletten og på de nuværende indhegnede områder samt ved shelterne.

Shelterne vil fremadrettet ikke kunne bookes, der vil ikke blive foretaget oprydning af området, og brugere af shelterne skal selv bortskaffe affald.

Øvrige konsekvenser af en afvikling af naturskolen er blandt andet, at:

  • der skal findes nye, egnede lokaler til foreninger som erstatning for Spejderstadion
  • Klatreparken vil mangle lokaler til velkomstområde, depot samt toiletter
  • en del af de områder, hvor dyrene i dag græsser, vil i løbet af ganske få år springe i skov/fredskov. Det vil efterfølgende kræve en dispensation til at bringe området tilbage til den nuværende anvendelse, og det må ses for sandsynligt, at det ikke vil være muligt at få licens til dyrehold.
Økonomiske konsekvenser

Økonomiske konsekvenser ved hovedindstilling

Scenarie 1: Status quo - Udskiftning af eksisterende dyrehegn og genopretning af bygninger

Udgifter på i alt 1,1 mio. kr. til renovering og udskiftning af eksisterende dyrehegn og til genopretning af bygninger i 2019 finansieres af renoveringspuljen i 2019. Der prioriteres yderligere 1 mio. kr. i 2020 fra renoveringspuljen til istandsættelse af bygninger.

Der afsættes årligt 0,9 mio. kr. til den daglige drift (drift af område, bygninger mv. samt lønning af personale til drift af dyrehold)

Scenarie 1

2019

mio. kr.

2020

mio. kr.

2021

mio. kr.

2022

mio. kr.

Total

Mio. kr.

Dyrehold, hegn, bygninger

(anlægsmidler)

1,1

1,0

 

 

2,1

Årlig drift (drift på serviceramme)

 

0,9 

0,9 

0,9 

2,7

I alt mio. kr.

1,1

1,9

0,9

0,9

4,8

 

Scenarie 2: Etablering af Naturcenter, dyrehave og læringsmiljø

Udgifter på i alt 1,5 mio. kr. til etablering af dyrehave og istandsættelse af bygninger samt etablering af nyt dyrehegn finansieres af renoveringspuljen i 2019. Der prioriteres yderligere 1 mio. kr. i 2020 fra renoveringspuljen til istandsættelse af bygninger.

Der afsættes driftsmidler (0,5 mio. kr.) i overslagsårene 2020, 2021 og 2022 til udvikling af Naturcenter, læringsmiljø og formidling.

Der afsættes årligt 0,9 mio. kr. til den daglige drift (drift af område, bygninger mv. samt lønning af personale til drift af dyrehold)

Scenarie 2

2019

mio. kr.

2020

mio. kr.

2021

mio. kr.

2022 -

mio. kr.

Total

mio. kr.

Dyrehold, hegn, bygninger (anlægsmidler)

1,5

1,0

 

 

2,5

Udvikling af naturcenter og læringsmiljø (drift på serviceramme)

 

0,5 

0,5 

0,5 

1,5

Årlig drift (drift på serviceramme)

 

0,9 

0,9 

0,9 

2,7

I alt mio. kr.

1,5 

2,4 

1,4

1,4

6,7

 

Økonomiske konsekvenser ved alternativ indstilling

Udgifter på i alt 1,5 mio. kr. til nedrivning af alle bygninger samt hegn med henblik på at minimere udgifterne til bygningsdriften finansieres af renoveringspuljen i 2019. Engangsinvesteringen tager udgangspunkt i at alle bygninger på området nedrives.

Der gives eventuelt 0,1 mio. kr. til istandsættelse af sheltere.

Estimeret udgift til afvikling af dyrehold: 50.000 kr.

Den årlige drift af arealerne vurderes at udgøre 30.000 kr.

 

2019

mio. kr.

2020

mio. kr.

2021

mio. kr.

2022

mio. kr.

Total

Mio. kr.

Dyrehold, hegn, bygninger og renovering af sheltere (anlægsmidler)

1,65

 

 

 

1,65

Årlig drift (drift på serviceramme)

 

0,03

0,03

0,03

0,09

I alt mio. kr.

1,65

0,03

0,03

0,03

1,74

 

 

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2019

Hovedindstillingen indstilles godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 11-09-2019

Hovedindstillingen godkendt.



caseno19-27674_#4995297_v1_vision for naturcenter holbæk_ 29.7.2019.docx.docx

Bilag

Vision for Naturcenter Holbæk_ 29.7.2019.docx


216. Beslutning om tilbagebetaling af parkeringsfondsmidler

Beslutning om tilbagebetaling af parkeringsfondsmidler
Sagsgang og sagstype

Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. der tilbagebetales 554.907,96 kr. til Skt. Nikolai Sogn for 6 etablerede parkeringspladser i tilknytning til nyopført menighedshus
Alternativ indstilling

 

Beskrivelse af sagen

Der skal indbetales til parkeringsfonden, når man opfører byggeri i Holbæk midtby og ikke selv kan anlægge det fornødne antal parkeringspladser på egen grund eller i umiddelbar nærhed af egen grund.

Byrådet har den 13. december 2017 besluttet at benytte 3,9 mio. kr. i parkeringsfonden til etablering af nye parkeringspladser på Havnevej i Holbæk.

En del af de indestående midler i parkeringsfonden på daværende tidspunkt kom fra en indbetaling fra Skt. Nikolai Sogn i forbindelse med opførelsen af et nyt menighedshus på adressen Kirkestræde 9. Der skulle anlægges 20 parkeringspladser til menighedshuset, hvilket Skt. Nikolai Sogn på daværende tidspunkt ikke kunne etablere. Sognet indbetalte derfor i alt 1.849.693,20 kr. til parkeringsfonden.

Holbæk Kommune har indtil videre anlagt 11 af de 20 parkeringspladser, som skulle etableres i relation til menighedshuset.

Efter indbetalingen har kirkekontoret været i dialog med Holbæk Kommune omkring etablering af parkeringspladser i umiddelbar nærhed af menighedshuset. Sognet har nu etableret 6 parkeringspladser på egen matrikel overfor menighedshuset.

Skt. Nikolai Sogn anmoder herfor Holbæk Kommune om at få tilbagebetalt 554.907,96 kr. svarende til 6 parkeringspladser.

Økonomiske konsekvenser

Ved tiltrædelse af indstillingen vil 554.907.96 kr. blive udbetalt fra parkeringsfonden til Skt. Nikolai Sogn. Det samlede beløb i parkeringsfonden er p.t. 1.584.074,66 mio. kr.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2019

Indstilles godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 11-09-2019

Godkendt.





217. Beslutning om godkendelse af omdannelse af serviceareal til ældrebolig på Konsul Beyers Alle 14, Holbæk

Beslutning om godkendelse af omdannelse af serviceareal til ældrebolig på Konsul Beyers Alle 14, Holbæk
Sagsgang og sagstype

Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. det godkendes, at Lejerbo omdanner servicearealet på Konsul Beyers Alle 14 til en ældrebolig
Beskrivelse af sagen

Lejerbo Holbæk anmoder om godkendelse til at ændre anvendelse af et serviceareal, beliggende på Konsul Beyers Allé 14, st. th., 4300 Holbæk til en ældrebolig.

Servicearealet er pt. udlejet til Holbæk Kommune og har været anvendt til serviceareal til Bofællesskabet for psykisk syge på Konsul Beyers Alle 14. Ved at ændre servicearealet til en ældrebolig udvides bofællesskabet fra 13 boliger til 14 boliger. Udvidelsen af antal boliger i bofællesskabet er efter ønske fra Aktiv Hele Livet, som har behov for flere boliger i bofællesskabet.

Funktionerne i servicearealet på Konsul Beyers Alle 14 er sammenlagt med det kommunalt ejede serviceareal til Bofællesskabet for psykisksyge beliggende på Lundestrædet 28, 4300 Holbæk. Sammenlægningen af servicearealerne er sket for at styrke opgaveløsningen i de to bofællesskaber.

Servicearealet i Konsul Beyers Alle 14 er indrettet som de øvrige ældreboliger i bofællesskabet og skal derfor ikke ombygges, før det kan anvendes som bolig.

Der vil være kommunal anvisning til den omdannede bolig i lighed med de øvrige boliger i bofællesskaberne.

Økonomiske konsekvenser

En tiltrædelse af indstillingen vil indeholde en besparelse på ca. 102.000 kr. årligt i driften på ældreboligområdet. Besparelsen vil indgå i driftsbudgettet fremover.

Der kan eventuelt blive tale om, at kreditforeningen kræver kommunegaranti for realkreditlånene, da der ikke længere er tale om udlejning af et serviceareal til Holbæk Kommune.

Såfremt kreditforeningen kræver kommunegaranti for den del af lånet, som ligger udover 60 % af ejendommens værdi, vil kommunegarantien blive forelagt til politisk godkendelse.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Lovgrundlag – link

Almenboligloven

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2019

Indstilles godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 11-09-2019

Godkendt.





218. Beslutning om samarbejdsaftale mellem Holbæk Erhvervsforum og Holbæk Kommune

Beslutning om samarbejdsaftale mellem Holbæk Erhvervsforum og Holbæk Kommune
Sagsgang og sagstype

Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. forslag til samarbejdsaftale 2020- 2023 mellem Holbæk Erhvervsforum og Holbæk Kommune med et årligt tilskud på 3,6 mio. kr. tiltrædes
Alternativ indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. forslag til samarbejdsaftale 2020 - 2023 mellem Holbæk Erhvervsforum og Holbæk Kommune med et årligt tilskud på 3,9 mio. kr. tiltrædes
Beskrivelse af sagen

Holbæk Kommunes nuværende samarbejdsaftale med Holbæk Erhvervsforum løber til og med den 31/12 2019. Derfor er der udarbejdet et udkast til en ny aftale for perioden 2020 - 2023, som der skal tages politisk beslutning om. Med i forhandlingerne med Holbæk Erhvervsforum om en ny aftale har der været flere forhold, som har haft indflydelse på udformningen af udkastet til en ny aftale.

For det første er der vedtaget en ny lov om erhvervsfremme, som trådte i kraft den 1/1 2019. Loven til formål at forenkle virksomhedernes adgang til det offentlige erhvervsfremmesystem, så systemet i højere grad drives af virksomhedernes efterspørgsel.

Helt konkret medfører loven:

1)     Væksthus Sjælland er nedlagt – men ’genopstået’ som Erhvervshus Sjælland med den opgave at sørge for specialiseret erhvervsservice til alle virksomheder.

2)     Vækstforum Sjælland er sammen med de øvrige Vækstfora nedlagt, og opgaverne videreføres nu samlet af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

3)     der arbejdes på at lave en digital platform, som har til formål – digitalt – at gøre informationer, service og ydelser lettere tilgængelige for virksomhederne.

4)     i kølvandet på loven er det, som en del af aftalen mellem KL og regeringen om kommunernes økonomi 2019aftalt, at turismeindsatsen i kommunerne skal søges udført i tværkommunale ’destinations-modtager-organisationer’ (DMO).

5)     at kommunerne skal bidrage økonomisk mere til de nye tværkommunale erhvervshuse og den digitale platform.

Loven ændrer dermed både på de opgaver, som Holbæk Erhvervsforum skal løfte, og med hvilken økonomi. De to forhold afspejles i udkastet til en ny samarbejdsaftale.

Der er tre forhold, som følge af loven:

1)     Der er en ny arbejdsfordelingen mellem det nye Erhvervshus Sjælland og den lokale erhvervsservice (Holbæk Erhvervsforum, HEF).

Erhvervshusene skal varetage rådgivning og vejledning af virksomhederne på områder vedrørende: automatisering, digitaliser, generationsskifte, innovation, organisationsudvikling, internationalisering, finansiering, strategi og forrentningsudvikling m.m.

Den lokale erhvervsservice – altså HEF - skal have den opsøgende rolle, som ’øjnene i marken’: identificere virksomhedernes erkendte og ikke-erkendte behov, kvalificere virksomhederne inden første kontakt med Erhvervshusets rådgivere, matche virksomheder til forskellige typer af samarbejder, understøtte og facilitere netværk, udbyde temaarrangementer, m.m.

I den gældende aftale er der tre fora: Holbæk Erhvervsforum (2.9 mio. kr.), Turismeforum (1,55 mio. kr.) og Byforum (1,88 mio. kr.). Hver med sine opgaver og andel af det samlede budget på i alt 6.33 mio. kr.

I forhandlinger med HEF er der lagt vægt på, at HEF’s hovedopgave bliver at yde erhvervsservice og erhvervsfremme, som beskrevet ovenfor, til alle typer af virksomheder i hele Holbæk Kommune.

Derfor ydes HEF i hovedindstillingen et samlet beløb på 3,6 mio. kr. årligt, som skal dække alle indsatser og opgaver, som beskrives i aftalen.

Som en særlig indsats på detailområdet (udover egentlig erhvervsfremme) fortsætter Byforum.

Indsatserne fra HEF og Byforum får som et nyt tiltag opsat mål, som der skal redegøres for. Her er et vigtigt mål at bidrage til implementeringen af den kommende erhvervspolitik (særligt partnerskabsaftaler).

2)     Arbejdsopgaverne på turismeområdet.

Den 19. juni 2019 besluttede Kommunalbestyrelsen, at mulighederne i at indgå i et samarbejde på turismeområdet (DMO) med Odsherred, Kalundborg, Slagelse og Sorø skulle afsøges.

Træder Holbæk Kommune ind i det samarbejde, vil HEF ikke længere skulle drive med turismeindsatsen. Dermed bortfalder Turismeforums opgave og dermed også tilskuddet, da både midler og opgaver overgår til det tværkommunale samarbejde. Hidtil har Turismeforum modtaget 1,55 mio. kr., hvoraf 300.000 kr. har gået til turismesamarbejdet med Roskilde, Frederikssund og Lejre ”Fjordlandet”.

Den endelige beslutning om det nye tværkommunale samarbejde vil blive taget af de fem kommuners kommunalbestyrelser i november.

For at sikre, at turismeområdet ikke falder mellem to stole, indtil der i november træffes beslutning om Holbæk Kommunes evt. deltagelse i en DMO i Vestsjælland, er der som bilag til samarbejdsaftalen lavet en hensigtserklæring. Hensigtserklæringen er mellem Holbæk Erhvervsforum og Holbæk Kommune, og den beskriver, hvad der skal, hvis turismeindsatsen ikke er afklaret den 1/1 2020. I det tilfælde skal der genforhandles en aftale på turismeområdet mellem de to parter.

3)     Økonomien.

Den nye samarbejdsaftale afspejler den nye opgave-portefølje, og samarbejdsaftalen afspejler også, at den nye lov om erhvervsfremme pålægger nye udgifter for kommunen på erhvervsområdet. Udkastet til aftalen er lavet, så budgettet for erhvervsområdet balancerer og er udgiftsneutralt.

Den nye lov har betydet, at Holbæk Kommune i 2019 og frem er pålagt en merudgift på 0,7 mio. kr. til Erhvervshus Sjælland og er reduceret med 313.000 kr. årligt i bloktilskuddet. De samlede merudgifter for Holbæk Kommune er indarbejdet i økonomien bag udkastet til aftalen med HEF.

Aftaleudkastet er blevet forhandlet med direktøren og formanden for HEF. På Økonomiudvalgets møde vil administrationen holde et oplæg om baggrunden og processen for aftaleudkastet samt indholdet i aftalen.

Beskrivelse af alternativ indstilling

I forhandlingerne har HEF ønsket, at beløbet på 300.000 kr. årligt, som er blevet brugt til at finansiere kommunens nuværende deltagelse i ”Fjordlandet” (turismesamarbejde med Roskilde, Frederikssund og Lejre), indgår i beregningerne af den samlede reduktion af tilskuddet til HEF.

Begrundelsen er, at Turismeforum hidtil har fået 1,5 mio. kr. årligt i tilskud, men her har de 300.000 kr. været øremærket til Fjordlandet. Derfor er det beløb, som Turismeforum reelt har kunne lave turismeindsats for – udover Fjordlandssamarbejdet - 1,2 mio. kr. og ikke de 1,5 mio.kr., som der modregnes med i den nye aftale i hovedindstillingen.

Derfor bør det samlede nye tilskud til HEF efter HEF’s vurdering være 3,6 mio. kr. plus de 300.000 kr., i alt 3,9 mio. kr.

Økonomiske konsekvenser

I 2017 blev det med budget2018 besluttet at nedskrive erhvervsområdet med 0,5 mio.kr., så budgetrammen for det samlede erhvervsområdet fremover blev 7,5 mio.kr. Besparelsen skulle hentes ved en nedskrivning af tilskuddet til HEF, hvilket bliver implementeret med udkast til den nye aftale.

Tabellen nedenfor viser, hvordan budgettet og forbruget for erhvervsområdet forventes at se ud i 2020 (med PL-fremskrivninger), før den nye aftale med HEF indgås.

Budget og forbrug

I kr.

Bemærkninger

 

Budget til Erhverv og Turisme i budgetrammen for 2020:

 

 

Væksthuset

1.332.000

 

Finansieres af Staten via tilskud – beløbet er øremærket

Øvrige aktiviteter til erhverv og turisme

 

6.327.000

 

Finansieres af Holbæk Kommune

Budget i alt

7.659.000

 

 

Udgifter i 2020, hvis kontrakter fortsætter på nuværende niveau:

 

 

Kommunalt bidrag til Erhvervshus Sorø

 

2.026.610

Heraf er 1,332 mio. kr. finansieret via tilskud fra staten

Digital IT-platform

313.000

Årlig kommunal udgift, som finansieres via reduktion af bloktilskud fra staten

Gate 21 og Udvikling Nordvest

223.334

 

Holbæk Erhvervsforum

2.902.713

Fremskrevet 2019 kontraktsum

Turismeforum

1.552.231

Fremskrevet 2019 kontraktsum

Byforum

1.883.998

Fremskrevet 2019 kontraktsum

Udgifter i alt:

8.588.886

 

 

Forventet merforbrug 2020:

 

1.242.886

 

 

Det betyder, at HEF (med Turismeforum og Byforum) modtager 6.33 mio. kr. For at få områdets budget til at balancere, skal HEF samlet set reduceres med 1,2 mio. kr. til 5.1 mio. kr.

Men da det også forventes, at Holbæk Kommune indgår i en DMO for Vestsjælland bortfalder behovet for støtte til Turismeforum på 1,5 mio. kr. årligt, og dermed bliver tilskuddet 3,6 mio. kr. til de nye opgaver i HEF.

Vælges hovedindstillingen, er beslutningen udgiftsneutral.

Vælges den alternative indstilling vil der formentlig – men afhængig af en kommende finansieringsmodel for en DMO i Vestsjælland – skulle findes finansiering for 300.000 kr. årligt.

Endelig skal der gøres opmærksom på, at såfremt Kommunalbestyrelsen vælger at opprioritere de kommunale udgifter til erhvervsområdet – enten som led i de kommende budgetforhandlinger eller som led i en ny erhvervspolitik – vil det evt. kunne have betydning for aftalen med HEF. I så fald må der laves en allonge til en aftale.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen miljø- og klimamæssige konsekvenser

Lovgrundlag – link

Lov om erhvervsfremme

Sagshistorik, henvisninger

Punkt 164, Kommunalbestyrelsen, d.19/6 2019, ”Beslutning om at indgå i en DMO”

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2019

Sagen udsættes til behandling på et ekstraordinært møde i Økonomiudvalget den 11. september 2019.

Supplerende sagsfremstilling 05-09-2019

Da dagsordenspunktet først behandles på Økonomiudvalgets ekstraordinære møde den 11. september 2019 vil Økonomiudvalgets indstilling først blive udsendt til Kommunalbestyrelsens medlemmer umiddelbart før Kommunalbestyrelsens møde. Sagen er uopsættelig, da en beslutning nu er af væsentlig betydning for HEF’s tilrettelæggelse af deres aktiviteter i 2020.

På baggrund af drøftelserne på mødet i Økonomiudvalget den 4. september kan det oplyses, at hvis den alternative indstilling tiltrædes, vil HEF få øget sit samlede tilskud årligt med 300.000 kr. i forhold til hovedindstillingen. Da det forventes, at Holbæk Kommune ved årsskiftet indtræder i et nyt tværkommunalt samarbejde på turismeområdet (DMO) vil de 300.000 kr. årligt i tilskud i den alternative indstilling ikke skulle bruges på turisme. Dermed vil de 300.000 kr. være udisponerede og i stedet kunne indgå i HEFs almindelige aktiviteter i forhold til erhvervsfremme og erhvervsservice m.v.

Beslutning i Økonomiudvalget den 11-09-2019

Den alternative indstilling indstilles godkendt.

For stemte 5 (A, B, F, I og V).

Imod stemte 2 (O og Ø), som ønsker, at hovedindstillingen tiltrædes.

C og L var fraværende.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 11-09-2019

Den alternative indstilling godkendt.

 

For stemte 24 (A, F, L, C, I B og V).

Imod stemte 6 (O og Ø).

Ø stemte imod, da Ø ønsker at se handling i forhold til dels klima og dels lokalområder, inden Ø belønner.

O stemte imod, da det ikke er defineret, hvor de 300.000 kr. kommer fra. O ønsker, at beløbet skal bruges til klima indsatser samt øget aktivitet i lokalsamfundene.



caseno19-29573_#5017027_v1_kontrakt mellem hk og hef 2016-2019.pdf
caseno19-29573_#5012055_v1_hensigtserklæring på turismen.docx.docx
caseno19-29573_#5012052_v1_aftaleudkast_2020 lotsmhefbyforum.aug.docx.docx

Bilag

kontrakt mellem HK og HEF 2016-2019
Hensigtserklæring på turismen.docx
aftaleudkast_2020 lotsmHEFByforum.aug.docx


219. Beslutning om udpegning af eksterne medlemmer af Projektudvalget for Unge og Uddannelse

Beslutning om udpegning af eksterne medlemmer af Projektudvalget for Unge og Uddannelse
Sagsgang og sagstype

Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. de foreslåede personer udpeges til medlemmer af Projektudvalget for Unge og Uddannelse
Beskrivelse af sagen

Baggrund

Et flertal af Kommunalbestyrelsen bestående af A, F, L, O og Ø har indgået en politisk aftale, som indebærer, at der for hele valgperioden 2018 – 2021 er nedsat et projektudvalg for unge og uddannelse. Projektudvalget skal arbejde med større projekter indenfor uddannelsesområdet.

Projektudvalget har i sommeren 2019 afsluttet sit første projekt, som omhandlede implementering af Folketingets reform ’Bedre veje til uddannelse og job’.

Det andet projekt, som udvalget skal arbejde med, har til formål at udvikle indsatsen for at styrke unges livsmestring og give dem en hånd i ryggen i den svære overgang fra ung til voksen.

 

Projektudvalgets sammensætning

Projektudvalget består gennem hele perioden januar 2018 til december 2021 af fem kommunalbestyrelsesmedlemmer, hvoraf én er formand for udvalget.

Kommunalbestyrelsen har valgt følgende:

  • Steen Klink (formand) (O)
  • Rasmus Brandstrup Larsen (V)
  • Charlotte Nielsen (A)
  • Asbjørn Gerting Olsson (O)
  • Jarl Falk Sabro (A)

Derudover er det i kommissoriet fastsat, at projektudvalget skal bestå af et antal eksterne deltagere. De eksterne deltagere skal repræsentere relevante aktører indenfor det emne, som udvalget arbejder med.

I perioden august 2019 til december 2021, hvor udvalget skal arbejde med udvikle indsatsen for at styrke unges livsmestring, foreslås følgende eksterne deltagere:

  • Jan Bybjerg Pedersen, Direktør, Schoeller Plast
  • Lene Lauritzen, Varehuschef, føtex Holbæk
  • Thomas Fledelius, Leder af studievejledningen, VUC Nordvestsjælland
  • Mads V. Lisby, Projektkoordinator, UngHolbæk
  • Kirsten Esbern Jensen, Uddannelseskonsulent, Ungeindsatsen
  • Athithya (Adi) Jeyachandran, frivillig, Ungdommens Røde Kors
  • Ea Albrecht, Holbæk Ungdomsråd
  • Sille Rasmussen, Holbæk Ungdomsråd

Distriktspsykiatri Holbæk er også inviteret til at deltage i projektudvalget med en repræsentant. Pga. ferie er de endnu ikke vendt tilbage med et navn på repræsentanten. Når Distriktspsykiatri Holbæk vender tilbage, skal Kommunalbestyrelsen godkende repræsentanten.

Økonomiske konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have miljø- og klimamæssige konsekvenser

Sagshistorik, henvisninger

Kommissorium for Projektudvalget for Unge og Uddannelse, herunder hvilke aktører, der skal repræsenteres i udvalget, blev besluttet af Kommunalbestyrelsen på møde den 19. juni 2019: 155. Beslutning om sammensætning og kommissorium for Projektudvalget for Unge og Uddannelse aug. 2019 til dec. 2021

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2019

Indstilles godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 11-09-2019

Godkendt.





220. Beslutning om anlægsbevilling til Anders Larsensvej 5-9

Beslutning om anlægsbevilling til Anders Larsensvej 5-9
Sagsgang og sagstype

Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

 Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. der frigives 3,2 mio. kr. i en anlægsbevilling, der finansieres af renoveringspuljen, til håndtering af det uforudsete renoveringsomfang af bygningen.
Beskrivelse af sagen

På kommunalbestyrelsesmødet den 23. januar 2019 blev det besluttet at anvende Anders Larsensvej 5 – 9 til HUSC-uddannelsescenter for sygeplejerskeuddannelsen.

Det fremgik af sagen i januar, at: ”administrationen har anbefalet at ibrugtage og tilpasse den allerede renoverede del af ejendommen på Anders Larsenvej, så den kan rumme de nye studerende, som starter i 2019 og 2020. Konkret betyder det, at der skal flyttes flere vægge samt etableres ventilation. Hvis Anders Larsensej 5-9 på længere sigt skal rumme yderligere uddannelsespladser, så skal yderligere dele af ejendommen renoveres og bringes i anvendelse. Det vil i givet fald betyde at Holbæk Radio, soldaterforeningerne på 1.sal samt Veteran cafeen på 2. sal skal anvises andre lokaler. Derudover kan det overvejes at tilpasse de af nabobygningerne, som kommunen ejer, hvormed de ligeledes kan understøtte uddannelsesmiljøet”.

Det har i forbindelse med det igangsatte arbejde vist sig at der er flere tekniske forhold der kommer i spil når man begynder at ændre i en 100 år gammel bygning. Der er konstateret fugt i flere kældervægge, hvorfor det har været nødvendigt at etablere afværgeforanstaltninger så ejendommen ikke senere rammes af svampeangreb. Der etableres fugtabsorberende elementer kombineret med påføring af speciel åndbar puds på toiletvægge. For at sikre ejendommen på lang sigt bør der etableres et omfangsdræn rundt om bygningen. Ved en videogennemgang af kloakkerne er det konstateret at det er de gamle originale jernrør der anvendes, gamle rør der flere steder er i en meget dårlig forfatning, hvorfor det har været nødvendigt at bryde gulvet i kælderen op og skifte en del af kloaksystemet samt etablere en strømpeforing på de relativt sundere gennemgående kloakledninger der ligger i 2 meters dybde.

De oprindelige tegninger for konstruktion af bjælkelag i etageadskillelse m.v. er ikke fulgt helt præcist da ejendommen blev opført, hvilket har givet en del ekstraarbejder i forbindelse med at kunne trække ventilationsrør frem til de enkelte rum i bygningen.

Den først planlagte ventilationsløsning har vist sig ikke at være effektiv nok, så det er efterfølgende blevet besluttet at etablere en dyrere CO2 styret løsning, der lever op til moderne standarder i et undervisningsmiljø. Ventilationssystemet er ført frem til 2. sal og dimensioneret så det kan trække de ekstra kvadratmeter på 2. sal i fløj 1, den dag en sådan løsning bliver nødvendig.

Der er afsat 2,7 mio. kr. i budgettet for 2019 til ombygning af Anders Larsensvej 5-9. Omkostninger til tilpasning af ejendommen er på den korte bane dog efterfølgende estimeret til 3,8 mio. kr., hvilket dækker over udgifter til flytning af bærende vægge og montering af nye lette vægge med henblik på at sammenlægge rum, så de er egnede til storholdsundervisning, renovering af toiletter i kælder så de kan rumme den øgede aktivitet i huset samt installering af ventilation i klasselokalerne. Renoveringen af bygningen kan løse pladsbehovet i HUSC frem til og med medio 2020/primo 2021.

Holbæk Kommune modtog fire tilbud på renoveringsarbejdet, hvoraf det billigste tilbud lød på 3,8 mio. kr. Det betyder et merforbrug for 1,1 mio. kr. Herudover vurderes et merforbrug på yderligere uforudset renovering af bygningen på samlet 2,1 mio. kr. Det resulterer i et samlet merforbrug på 3,2 mio. kr.

Herunder fremgår en specifikation af de yderligere omkostninger i mio. kr.

 

Specifikation af de yderligere omkostninger i mio. kr.:

Oprindelig bevilling budget 2019   2,7

Billigste modtaget tilbud     3,8

Merforbrug     1,1

Fugtsikring i kælder    0,3

Ændring af kloak     0,3

Etablering af dræn om bygningen   0,5

Forøgede omkostninger rørføring ventilation  0,3

Øvrige ekstraarbejder     0,3

Forøget tillæg rådgiver/administration    0,4

Samlet merforbrug     3,2

Økonomiske konsekvenser

Der frigives 3,2 mio. kr. i en anlægsbevilling, der finansieres af renoveringspuljen, til håndtering af det uforudsete renoveringsomfang af bygningen.

 

Lovgrundlag – link

 

 

Sagshistorik, henvisninger

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 23-01-2019

https://dagsordner.holbaek.dk/committee_188866/agenda_375708/agenda_375708.html#14240300

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2019

Indstilles godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 11-09-2019

Godkendt.





221. Beslutning om at bemyndige borgmesteren til at møde på den ekstraordinære generalforsamling i Fors Holding A/S

Beslutning om at bemyndige borgmesteren til at møde på den ekstraordinære generalforsamling i Fors Holding A/S
Sagsgang og sagstype

Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. borgmesteren bemyndiges til at deltage på vegne af Kommunalbestyrelsen på den ekstraordinære generalforsamling i Fors Holding A/S den 26. september 2019
  2. borgmesteren bemyndiges til at stemme for, at kommunalbestyrelsesmedlem i Lejre Kommune Marius Bastian Meier indtræder i bestyrelsen for Fors Holding A/S og Fors A/S samt i Forretningsudvalget i Fors i stedet for Julie Hermind, der er udtrådt af Kommunalbestyrelse i Lejre Kommune
Beskrivelse af sagen

Julie Hermind trådte den 27. august 2019 ud af Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune.

Julie Hermind var efter indstilling fra Lejre Kommune medlem af bestyrelsen for Fors Holding A/S og bestyrelsen for Fors A/S samt af Forretningsudvalget i Fors. Hun er ligeledes den 27. august 2019 udtrådt af de to bestyrelser og Forretningsudvalget i Fors.

Kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune har den 27. august 2019 i stedet indstillet Marius Bastian Meier til de tre poster.

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der er ingen umiddelbare miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2019

Indstilles godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 11-09-2019

Godkendt.



caseno19-9031_#5019817_v1_indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i fors holding as - 2019.09.26 - ekstraordinær gene.docx

Bilag

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Fors Holding A/S


222. Beslutning om fysiske rammer for børne- og ungetandplejen

Beslutning om fysiske rammer for børne- og ungetandplejen
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Børn og Skole, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. der gives en anlægsbevilling på 3,1 mio. kr. til renovering og kapacitetsudvidelse af tandplejen i Jyderup (1. etape), som finansieres ved hhv. omprioritering indenfor de afsatte midler under Økonomiudvalget til Renovering af bygninger mm. på investeringsoversigten for 2019 samt af overførte anlægsmidler fra 2018.

 

  1. midlerne på 36,9 mio. kr. til et kvalitetsløft af de fysiske rammer for børne- og ungetandplejen, jævnfør løsningsmodel A, behandles og prioriteres politisk i forbindelse med budgetlægningen for 2020 og overslagsårene.
Beskrivelse af sagen

Nærværende sag om ”Beslutning om fysiske rammer for børne- og ungetandplejen” har været behandlet af Økonomiudvalget den 12. juni 2019. I forbindelse med Økonomiudvalgets behandling blev der stillet nogle spørgsmål til sagsfremstillingen. Spørgsmålene handlede om projektets (løsningsmodel A) omkostninger set i forhold til et projekt i Hillerød, hvor tandplejen centraliseres, og en yderligere undersøgelse af mulighederne for at etablere mobile tandklinikker.

Administrationen har siden mødet i Økonomiudvalget arbejdet med disse spørgsmål. I forhold til projektets omkostninger har administrationen undersøgt projektet i Hillerød og lavet en sammenligning med projektet i Holbæk samt lavet et første bud på omkostningerne ved at bygge en helt ny tandklinik i Holbæk By fremfor at udbygge klinikken på afdeling Bjergmarken, som foreslået i sagsfremstillingen (løsningsmodel A). Administrationen har også undersøgt mobile klinikker nærmere.

 

Baggrund

På indstilling fra administrationen bevilgede Kommunalbestyrelsen den 27. juni 2018 en

anlægsbevilling på 0,4 mio. kr. til at kortlægge løsningsmuligheder og økonomiske konsekvenser ved, at:

  • samle de tre tandklinikker i Holbæk by til én enhed,
  • hvordan de fysiske rammer for tandklinikken i Jyderup bedst og billigst kan sikres,
  • muligheden for at anvende en mobil tandklinik.

Det sker på baggrund af Udvalget for Børn og Skoles opfølgning på tidligere drøftelser i Udvalget for ”Læring og Trivsel for Børn og Unge”, om hvordan de fysiske rammer samt faglig og økonomisk effektiv drift af tandplejen kan fremtidssikres.

 

Nuværende struktur

Tandplejen består i dag af 4 klinikenheder og herudover en tandreguleringsklinik. Kort og fotodokumentation er vedlagt som bilag 1-5.

  • 2 klinikker i Holbæk by (Afdeling Absalon og Bjergmarken)
  • 1 klinik i Jyderup
  • 1 klink i Tølløse
  • 1 Tandreguleringsklinik, Holbæk by

 

De konkrete udfordringer
De nuværende fysiske rammer og organisering af børne- og ungetandplejen kan ikke fortsætte uændret i sin nuværende form. Det skyldes:

  • Manglende kapacitet i tandreguleringen giver ventelister til tandregulering, som her og nu kun kan løses ved at tandplejen fortsætter med at udlicitere tandreguleringsopgaven for børn på venteliste for at sikre en løsning inden for de lovmæssige rammer. I den almene tandpleje betyder det overskridelse af undersøgelsesintervaller (fastlagt af Sundhedsstyrelsen) for børn og unge i Holbæk by og Jyderup. Tandplejen forsøger her midlertidigt at tilbyde tider i Tølløse, men det løser ikke udfordringen.

 

  • Kapacitet
    Tandplejen vurderer, at der er behov for at udvide kapaciteten i tandplejen med flere behandlerenheder (stole). I den almene tandpleje mangler der 5 behandlerenheder (5 stole), og i tandreguleringen mangler 1 behandlerenhed.

 

  • Stort efterslæb på vedligeholdelse og renovering af bygningsmasse.
    3 ud af 5 klinikenheder har stort efterslæb på vedligeholdelse og renovering af bygningsmassen. Det drejer sig om klinikken i Jyderup, klinikken på afdeling Bjergmarken og tandreguleringsklinikken på Amtmandsvej i Holbæk, som står overfor modernisering i nærmeste fremtid, hvis klinikkerne skal efterleve tandplejens behov og lovgivningen på det klinisk, hygiejniske område. Tandreguleringsklinikken er indrettede i lejede lokaler i Holbæk by.  

 

  • Effektiv faglig og økonomisk drift er udfordret af opdelingen på 5 klinikker. Der er høje krav til faglig sparring og til tværfaglig arbejdsform i tandplejen. Der arbejdes i tandplejen teambaseret ud fra sundhedsstyrelsens anbefaling (tandlæge, klinikassistent og tandplejefunktion), hvilket giver mulighed for den mest smidige og optimale drift. Et vilkår er bl.a. at nyuddannede tandlæger ikke må praktisere alene, men skal være under supervision af en erfaren kollega. Den nuværende struktur med 5 klinikker udfordrer kravet om supervision og kvalitetssikring. Ligesom muligheden for at rekruttere og fastholde personale fordrer faglige attraktive arbejdsmiljøer.

 

Løsningsmodeller undersøgt
Administrationen har kortlagt løsningsmuligheder og økonomiske konsekvenser. I bilag 6 fra januar 2019 beskrives kortlægningen, herunder løsningsmodeller. Desuden er vedlagt bilag 7 med tandplejens konsekvensbeskrivelser af modellerne. Et forenklet overblik over løsningsmodeller er vedlagt som bilag 8 til sagen.

Administrationen har efter Økonomiudvalgets behandling af sagen den 12. juni 2019, udarbejdet en sammenligning af løsningsmodel A, hvor de tre tandklinikker i Holbæk by samles på afdeling Bjergmarken, med en nybygget tandklinik i henholdsvis Hillerød og Holbæk. Sammenligning er vedlagt, som bilag 12 til sagen. 

Konkret har der været arbejdet med tre løsningsmodeller (A, B og C). Model B og C vurderes ikke relevante, da strukturen betyder, at de grundlæggende problemer vedrørende sårbarhed og effektivitet ikke løses. Ligesom de lovgivningsmæssige rammer forhindrer en ændring i personalesammensætningen, hvor tandplejen får en højere andel af undersøgere.

Administrationen anbefaler, at der prioriteres midler til at gennemføre løsningsmodel A. Model A sikrer faglig og økonomisk effektiv drift af tandplejen.

Løsningsmodellen indbefatter, at de tre tandklinikker i Holbæk by samles på afdeling Bjergmarken. Den almene tandpleje udvides med 4 behandlerenheder og tandregulering med 1 behandlerenhed. Dispositionsforslaget for afdeling Bjergmarken er vedlagt som bilag 9 til sagen. Tandplejen i Jyderup renoveres og udvides med 1 behandlerenhed.

Der er gennem en årrække sket en løbende effektivisering af tandplejen, hvilket er en medvirkende forklaring på, at det ikke er realistisk at forvente mulighed for yderligere fald i normeringen, hvis organiseringen ændres.

Tandplejen vurderer, at der ved en delvis centralisering (sammenlægning af tandklinikker i Holbæk by) bliver mulighed for at arbejde med opgaveglidning fra den dyre tandlægegruppe til billigere faggrupper. Der skal derfor alene ansættes tandplejere og klinikassistenter. Dette vil give den nødvendige undersøgelseskapacitet, som i dag er udfordret i forhold til at overholde lovbestemte undersøgelsesintervaller.

Tandplejen har tidligere haft en klinikenhed i Vipperød, Tuse og Svinninge. Klinikkerne i Vipperød og i Tuse blev lukket i henholdsvis 2011 og 2014. Denne centralisering var led i en løbende driftsoptimering og effektivisering. Lukningen betød nedlæggelse af 4 behandlingsenheder. Patienter og personale blev fordelt på de tilbageværende klinikker.

 

Mobil tandklinik

Administrationen har undersøgt mobile tandklinikker med behandlingskapacitet som en stationær tandklinik, fordi det var et politisk ønske, at der lokalt kunne foregå reel behandling og ikke kun undersøgelse og forebyggende behandlinger.

Konkret har administrationen undersøgt en løsning, hvor en mobil tandklinik erstatter den stationære klinik i Jyderup, og fastholder lokal tandpleje (undersøgelse og behandling). Det vil sige en løsning, hvor det også er muligt i en mobil klinik at udføre behandlinger som fyldninger mm., og ikke kun forebyggende behandlinger. Udgangspunktet er den nuværende struktur i tandplejen, hvor der fastholdes tilbud om tandpleje i Jyderup og Tølløse, og at klinikkerne i Holbæk By samles.

Administrationen har været i dialog med en rådgiver, som har kendskab til løsninger med mobile tandklinikker. Det estimeres af løsningen koster 5 mio. kr. i etableringsomkostninger hertil skal tillægges anlægs- og driftsomkostninger til et opvarmet garageanlæg samt drift af tandbussen.

Løsningen kræver stort kørekort, da bussen vil svare til en stor lastvogn, da alle faciliteter skal være tilstede ud over behandlingsrum: personalerum, omklædning, røntgen, sterilisation, teknikum, venteværelse etc. Én chauffør skal ansættes permanent og installationer til vand/strøm etc. skal etableres på alle lokationer. Der er i Danmark ingen erfaring med den type mobil løsning. Desuden er der på baggrund af erfaringer fra andre typer af mobile tandklinikker, at nedbrud og aflysninger vil være en del af hverdagen. Samlet set en dårlig service for børn og andre brugere af tandplejen. Derfor anbefaler administrationen ikke denne mobil løsning.

Der findes mobile tandklinikker i Vejen (ift. børn fra 3. – 9. klasse) og Tønder Kommuner. Her anvendes en mobil tandklinik til undersøgelser og forebyggende behandlinger. Ved behov for behandlinger som fyldninger mm. foregår det på en central stationær klinik.

Hvis en mobil løsning i Holbæk Kommune skal være undersøgelser og forebyggende behandlinger, som i Vejen og Tønder Kommuner, afstedkommer det en større central tandklinik i Holbæk by. Sammenholdt med de udfordringer en mobil løsning – med plads til kun en undersøgelsesstol – giver i forhold til mulighed for faglig sparring, personale rekruttering og driftsoptimering, anbefaler administrationen ikke en sådan løsning.

Mobil tandklinik er beskrevet i bilag 6, som er vedlagt til sagen.

 

Udlicitering af tandregulering
Tandplejen anbefaler, at opgaven med tandregulering fortsætter som en del af børne- og ungetandplejen. Erfaringerne i forbindelse med udlicitering af tandreguleringen for pt. 125 børn fra den kommunale tandpleje er, at konkurrence på området er minimal eller ingen. Kommunen har en forpligtelse til at tilbyde tandregulering, hvilket kan blive udfordret med minimal eller ingen private udbydere til opgaven. I forhold til at kunne styre økonomien til opgaven via prioritering af venteliste mv, er det desuden en fordel at opgaven fortsat løses kommunalt.

Administrationen anbefaler derfor, at opgaven med tandregulering fortsætter som en del af den kommunale børne- og ungetandpleje.

 

Handleplan for tandreguleringen
I alle løsningsmodeller skal der udarbejdes en handleplan for, hvordan driften af tandreguleringsopgaven løses frem til en permanent løsning, står klar. Tandplejen har estimeret, at det vil udgøre en årlig udgift på 1,3 mio. kr. at udlicitere opgaven med tandregulering for 40 børn årligt indtil en ny klinik, står klar.

 

Nuværende tandsundhed – statistik

Er vedlagt som bilag 10 til sagen.

Økonomiske konsekvenser

Anlægsinvestering ved løsningsmodel A

Der investeres 40 mio. kr., der dækker omkostninger til sammenlægning af de tre tandklinikker i Holbæk by, og renovering og kapacitetsudvidelse af tandplejen i Jyderup. I bilag 11 er model A beskrevet med en investeringsplan.

Jyderup

Renovering og kapacitetsudvidelse af tandklinikken i Jyderup estimeres til 5 mio. kr. Opgaven gennemføres i 2019 med 1. etape og 2. etape i 2020. Der afsat et rådighedsbeløb på 3,1 mio. kr. under Økonomiudvalget på investeringsoversigten for henholdsvis 2018 og 2019, jævnfør nedenfor. 

  • Afsat budget på 2,1 mio. kr. (1. etape): I 2018 var der afsat 2,5 mio. kr. til Jyderup Skole - Tandklinik renovering. Heraf blev der den 27. juni 2018 politisk bevilget 0,4 mio. kr. til projektudvikling og kortlægning af mulige scenarier for organisering af tandplejen. Restbeløbet på 2,1 mio. kr. er overført til budget 2019 og anvises til renovering og kapacitetsudvidelse af tandplejen i Jyderup.

 

  • Afsat budget på 1 mio. kr. (1. etape): I 2019 er der afsat 1 mio. kr. til projektomkostninger til Fælles Tandreguleringsklinik. Administrationen arbejdede i 2016 og 2017 på en fælles tandregulering med to nabokommuner. Vurderingen var, at anlægsomkostningerne var for høje og derfor blev projektet ikke gennemført. Det afsatte rådighedsbeløb på 1 mio. kr. anvises til renovering og kapacitetsudvidelse af tandplejen i Jyderup.

 

  • Restbeløbet på 1,9 mio. kr. til opgavens 2. etape indstilles til Budget 2020 og forudsætter, at der i budgetforhandlingerne for budget 2020 afsættes anlægsmidler til 2. etape.

 

Holbæk by

Der investeres 35 mio. kr. i sammenlægning af de tre tandklinikker i Holbæk by. Opgaven og finansiering heraf, er opdelt i 2 etaper med henholdsvis 10 mio. kr. 2020 og 25 mio. kr. 2021.

Der er ikke afsat et rådighedsbeløb i Budget 2019 eller i overslagsårene. Derfor forudsætter gennemførelsen af opgaven, at der i budgetforhandlingerne for budget 2020 og overslagsår, afsættes anlægsmidler til opgaven.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Eksisterende klinikudstyr fra Bjergmarken, Absalon og Amtmandsvej genanvendes i videst mulige omfang. Administrationen estimerer at sammenlægningen af tandklinikker vil medføre et mindre CO2-aftryk (mindre CO2 udledning) på baggrund af energirenoveringer af henholdsvis tandklinik på afd. Bjergmarken og tandplejen i Jyderup. Bygge- og bygningsmaterialer kildesorteres og bortskaffes på en miljørigtig måde, så materialer kan genanvendes i videst muligt omfang.

Øvrige konsekvenser

Løsningsmodel A

  • Erhvervslejekontrakten på Amtmandsvej 6, 4300 Holbæk, der rummer tandreguleringsklinikken, opsiges hvis model A gennemføres. Kontrakten kan opsiges med 12 måneders skriftligt varsel til ophør den 1. i en måned.
  • Sundhedsplejens lokaler på afdeling Bjergmarken inddrages til tandplejen. Der er afsat økonomi til genhusning af sundhedsplejen.
  • Administrationen vurderer, at projektet kan gennemføres med nuværende planforhold. Hvis der bygges nyt til sundhedsplejen på Bjergmarken, fordrer det en ny lokalplan.
  • Fraflyttede tandklinikker retableres. Der er afsat økonomi til retablering.
  • Børn der i dag henvises til afdeling Absalon får transport til tandklinikken på Bjergmarken.
Beslutning i Udvalget for Børn og Skole den 28-08-2019

Asbjørn Gerting Olsson (O) deltog ikke under dette punkt.
 

Indstilles godkendt.

 

For stemmer A og L. Venstre stemmer imod, da V ønsker at frigøre plads på Bjergmarksskolen og derfor samle tandklinikken et andet sted i Holbæk by.

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2019

Hovedindstillingen indstilles godkendt,

For stemte 6 (A, C, F, L, O og Ø).

Imod stemte 3 (B, I og V). Da de ønsker at frigøre plads på Bjergmarksskolen og derfor samle tandklinikken et andet sted i Holbæk by.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 11-09-2019

Hovedindstillingen godkendt.

For stemte 20 (A, O, Ø, F, L og C).

Imod stemte 10 (B, I og V), da de ønsker at frigøre plads på Bjergmarksskolen og derfor samle tandklinikken et andet sted i Holbæk By.



caseno18-10305_#4936838_v1_bilag 1, kort&fotodok_tandplejen afd. absalon_maj 2019.pdf
caseno18-10305_#4936858_v1_bilag 2, kort&fotodok_tandplejen afd. bjergmarken_maj 2019.pdf
caseno18-10305_#4937069_v1_bilag 3, kort&fotodok_tandplejen afd. jyderup_maj 2019.pdf
caseno18-10305_#4936863_v1_bilag 4, kort&fotodok_tandplejen afd. tølløse_maj 2019.pdf
caseno18-10305_#4936865_v1_bilag 5, kort&fotodok_tandreg. amtmandsvej_maj 2019.pdf
caseno18-10305_#4936867_v1_bilag 6, notat om organisering af børne- og ungetandplejen_jan-2019.pdf
caseno18-10305_#4938324_v1_bilag 7, konsekvenser for drift af tandplejen i model a, b og c.pdf
caseno18-10305_#4936876_v1_bilag 8, oversigt løsningsmodeller_maj 2019.pdf
caseno18-10305_#4936880_v1_bilag 9, dispositionsforslag afd. bjergmarken.pdf
caseno18-10305_#4936882_v1_bilag 10, tandsundhed, statistik fra tandplejen.pdf
caseno18-10305_#4936883_v1_bilag 11, investeringsplan_organisering af tandplejen model a.pdf
caseno18-10305_#4974670_v1_bilag 12, sammenligning af projekt i hillerød og holbæk.pdf

Bilag

Bilag 1, Kort&Fotodok_Tandplejen afd. Absalon_Maj 2019
Bilag 2, Kort&Fotodok_Tandplejen afd. Bjergmarken_Maj 2019
Bilag 3, Kort&Fotodok_Tandplejen afd. Jyderup_Maj 2019
Bilag 4, Kort&Fotodok_Tandplejen afd. Tølløse_Maj 2019
Bilag 5, Kort&Fotodok_Tandreg. Amtmandsvej_Maj 2019
Bilag 6, Notat om organisering af børne- og ungetandplejen_Jan-2019
Bilag 7, Konsekvenser for drift af tandplejen i model A, B og C
Bilag 8, Oversigt løsningsmodeller_Maj 2019
Bilag 9, Dispositionsforslag afd. Bjergmarken
Bilag 10, Tandsundhed, statistik fra Tandplejen
Bilag 11, Investeringsplan_Organisering af tandplejen Model A
Bilag 12, Sammenligning af projekt i Hillerød og Holbæk


223. Beslutning om trafikbestilling 2020 - kollektiv trafik

Beslutning om trafikbestilling 2020 - kollektiv trafik
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Klima og Miljø, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

 

  1. det nuværende niveau af kollektiv bustrafik genbestilles til 2020 for 28,8 mio. kr.
Beskrivelse af sagen

Den 30. oktober 2019 skal Holbæk Kommune bestille kollektiv bustransport for 2020 hos Movia. Derfor er der behov for at beslutte om det nuværende niveau for kollektiv trafik skal genbestilles. Den nuværende busdrift omfatter også linje 507 til Sportsbyen der blev idriftsat ultimo maj 2019.

 

Tidsplanen for trafikbestilling 2020 fremgår af bilag 1.

 

Busbetjening af udviklingsområder

Befordring til Filmtorvet:

Filmtorvet betjenes i dag af linje 228 som kører i timedrift på Havnevej hverdage mellem kl. 5.00 og 18.00 og suppleres af linje 504 i mindre omfang. Derudover henvises til Flextur som er en åben ordning. Der har ikke været evaluering og dialog med brugere i området, da området omkring havnefronten endnu ikke er udbygget. Administrationen har ikke modtaget borgerhenvendelse vedrørende busbetjening af området i det forgangne år.

Når området omkring havnefronten er udbygget vil en overvejelse af om der bør køres til området på anden måde og i andet omfang, indgå i den følgende trafikbestilling.

 

Befordring til Sportsbyen:

Sportsbyen bliver betjent af en ny linje 507 mellem Holbæk Station og Sportsbyen via Valdemar Sejrsvej med ½ times drift i hverdage i tidsrummet kl. 7 – 20 og weekenden kl. 9 – 20.

Linjen er anslået til at få et tilskudsbehov på 2,1 mio. kr. i 2020 ifølge Movias trafikbestillingsgrundlag. Movia melder om meget få brugere af bussen, siden idriftsættelsen 30. maj 2019. En evaluering af linjen var planlagt til sommerferien 2019, men grundet udsættelse af bussen er det administrationen og Movias vurdering, at det endnu er for tidligt at evaluere på buslinjen. En evaluering vil indgå i trafikbestilling 2021. Det er Movias vurdering, at det samlede nuværende busbudget ikke overskrides, trods det lave passagertal.

 

Inddragelse af skolerne, handicapråd og ældreråd

Trafikbestillingen sker med inddragelse af skolerne, handicapråd og ældreråd. Dertil er borgerhenvendelser modtaget i det forgangne år taget i betragtning.

 

Møder med skolerne og Movia:

Der er i marts 2019 afholdt møder med skolerne, ligesom tidligere år, for at høre skolernes ønsker til evt. ændringer til de eksisterende køreplaner. Skolernes bemærkninger fremgår af bilag 1. Møderne har ikke givet anledning til større ændringer. En mindre justering af køreplanen for linje 530 fra august 2019 kan forekomme, på baggrund af en henvendelse fra en forælder til skolebørn der benytter bussen. En evt. ændring holder sig indenfor nuværende rutenet. Referat af skolemøderne fremgår af bilag 2.

 

Høring af Handicapråd og ældreråd:

Handicaprådet og ældrerådet er skriftligt orienteret, om planlagt genbestilling af nuværende rutenet, og havde ingen bemærkninger.

 

Borgerhenvendelser:

Der har været relativt få borgerhenvendelser omkring ændringer til den nuværende køreplan, henvendelserne har mest omhandlet kørsel til skolerne. Borgerhenvendelserne har ikke givet anledning til ændringer ud over det nuværende rutenet.

 

Administrationen vurderer på den baggrund, at omstillingsprojektet i 2016 landende den kollektive trafik på et grundlag og efter retningslinjer, som fortsat giver en god trafikbetjening både i by og på land.

Økonomiske konsekvenser

Movia har fremsendt trafikbestillingsgrundlag 2020 der estimerer en udgift på 28,8 mio. kr. til drift af det nuværende rutenet.

Estimatet har en usikkerhed på +/- 5 pct. (27,5 mio. kr. – 30,4 mio. kr.), idet der kan ske mange ændringer frem til endelig vedtagelse af Movias budget for 2020. Denne usikkerhed har ligeledes været gældende for tidligere trafikbestillinger. Movias trafikbestillingsgrundlag er udarbejdet på baggrund af 2018 tal.

Kommunens budget i 2020 udgør ca. 29,2 mio. kr. til kollektiv trafik. Den estimerede udgift på 28,8 mio. kr., holder sig således indenfor kommunens budget. En evt. budgetoverskridelse i 2020 vil blive reguleret i trafikbestillingen for 2022.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser

Høring

Trafikbestilling 2020 kommer ikke i offentlig høring.

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 27-08-2019

 

Indstilles godkendt

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2019

Indstilles godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 11-09-2019

Godkendt.



caseno18-13302_#4990912_v1_tidsplan for trafikbestilling 2020.pdf.pdf
caseno18-13302_#4990571_v1_bilag 1 - mødereferat - møder med skolerne - 28. marts 2019(1).pdf.pdf

Bilag

Tidsplan for trafikbestilling 2020
Mødereferat - Møder med skolerne - 28. marts 2019


224. Beslutning om at sende forslag til Trafiksikkerhedsplan 2020-2025 i offentlig høring

Beslutning om at sende forslag til Trafiksikkerhedsplan 2020-2025 i offentlig høring
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Klima og Miljø, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. Forslag til Trafiksikkerhedsplan 2020-2025 udsendes i offentlig høring i 4 uger
Beskrivelse af sagen

Baggrund:

Kommunalbestyrelsen besluttede d. 10. april 2019 at igangsætte Trafiksikkerhedsplan 2020-2025, med den ændring, at de frie grundskoler og ungdomsuddannelser også inddrages i arbejdet. Dette er efterkommet i nærværende udkast til planen.

Trafiksikkerhedsplan 2020-2025 erstatter Rapport om Trafiksikkerhed fra 2016.

Trafiksikkerhedsplanen er kommunalbestyrelsens redskab til at prioritere indsatser på kommunens veje som øger trafiksikkerheden og minimerer utryghed. Indsatser rettet trafiksikkerhed, er typisk udbedring af lokaliteter hvor der finder trafikuheld sted, samt kampagner rettet uheldstyper der statistisk er stort repræsenteret. Indsatser ift. tryghed i trafikken kan være udbedring af strækninger hvor trafikanterne føler sig pressede i trafikken, trods der ikke registreres uheld. Denne indsats er vigtig, da det påvirker trafikanters adfærd ift. valg af transportmiddel og rute, og derved har indflydelse på bl.a. fremkommelighed og miljø.

 

Udkast til trafiksikkerhedsplan 2020-2025 fremgår af Bilag 1.

 

Indhold

Forslag til trafiksikkerhedsplan 2020-2025 indeholder en status for trafiksikkerheden i Holbæk Kommune, herunder opdateret uheldsstatistik samt skoler og lokalforas bemærkninger. Trafiksikkerhedsplanen har en klar målsætning om at øge trafiksikkerheden og trygheden i Holbæk Kommune, med fokus på skoleveje og lette trafikanter. Trafiksikkerhedsplanen indeholder en række anbefalinger, samt en handleplan med prioritering af trafiksikkerhedsprojekter.

13. september 2017 vedtog daværende byråd en prioritering af trafikforbedrende tiltag, med afsæt i Rapport om Trafiksikkerhed 2016,. jf. bilag 2. Af de i alt 17 prioriterede projekter er 2 udført, 9 igangsat og finansieret og 6 endnu ikke igangsat, da finansieringen endnu ikke er på plads. De tidligere prioriterede projekter der endnu ikke er igangsat eller udført, fremgår af Trafiksikkerhedsplan 2020-2025, og det anbefales, at der fortsat arbejdes videre med dem.

 

Inddragelse af skoler og lokalfora

Der har været politisk ønske om fortsat fokus på sikre skoleveje og lette trafikanter, samt inddragelse af de kommunale skoler, frie grundskoler, ungdomsuddannelserne og lokalfora i arbejdet med trafiksikkerhedsplanen. Inddragelsesprocessen fremgår af bilag 3.

Cirka halvdelen af kommunens 18 lokalfora deltog i mødet, og deres bemærkninger havde fokus på lette trafikanter, skoleveje, hastighed og trafikmængder.

Alle de kommunale skoler, alle ungdomsuddannelserne samt nogle af de frie grundskoler, deltog i møderne. Deres fokus lå primært på at sikre gode af- og pålæsningsforhold ved skolerne, sikre krydsningspunkter og ønsker til cykelstier.

Bemærkninger fra skoler og Lokalfora indgår i forslag til Trafiksikkerhedsplan 2020-2025, og danner sammen med uheldsstatistikken grundlag for anbefalingerne og handleplanslisten.

Tidsplanen for udarbejdelse af Trafiksikkerhedsplan 2020-2025 findes i bilag 4.

 

Økonomi til realisering af Trafiksikkerhedsplan 2020-2025

Nedenfor beskrives de forventede omkostninger for realisering af målsætninger og indsatser i Trafiksikkerhedsplan 2020-2025.

I vedtagne budget er der afsat midler til trafiksikkerhedsforanstaltninger i 2019 og overslagsårene 2020-2022. Herunder 8,1 mio. kr. i 2019, 4 mio. kr. i 2020, 7 mio. kr. i 2021 og 5 mio. kr. i 2022. Såfremt planen skal kunne realiseres umiddelbart i forlængelse af den endelige vedtagelse, kræver det en prioritering af midler hertil i budget 2020.

 

Indsats

Udgift

Anlæg/

Drift

Realisering af anlægsprojekter i Trafiksikkerhedsplan 2020-2025

25,3 mio. kr.

Anlæg

Realisering af tidligere prioriterede trafikforbedringstiltag (anlægsprojekter)

6 mio. kr.

Anlæg

Kampagnemidler til oplysning om trafiksikkerhed

120.000 kr./år

Årlig drift

Ad hoc midler til fx afmærkning, skiltning, steler, bomme mv.

1/2 mio. kr./år.

Anlæg

Yderligere midler til drift af stier, samt særlig indsats i forhold til beskæring ved de uheldsbelastede lokaliteter og skolerne.

1/2 mio. kr./år.

Årlig drift

Nye trafikblink ved skolerne inden 2022

1/2 mio. kr.

Anlæg

 

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen direkte økonomiske konsekvenser ved tiltrædelse af indstillingen.

Såfremt Trafiksikkerhedsplan 2020-2025 skal kunne realiseres umiddelbart i forlængelse af den endelige vedtagelse, kræver det en prioritering af midler hertil i budget 2020.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Høring

Trafiksikkerhedsplanen vil være i offentlig høring i 4 uger fra 13. september – 11. oktober 2019.

Supplerende sagsfremstilling 05-09-2019

På baggrund af mødet i Udvalget for Klima og Miljø d. 27. august 2019 og de spørgsmål der på mødet kom fra udvalgsmedlemmerne til udkast til Trafiksikkerhedsplan 2020-2025, har administrationen foretaget ændringer i udkast til Trafiksikkerhedsplan 2020-2025. Den opdaterede version findes i bilag 5 ’NYT samlet udkast til Trafiksikkerhedsplan 2020-2025’. Det er således bilag 5 der med denne sag skal besluttes at sende i høring.

Ændringerne er foretaget med formålet at gøre trafiksikkerhedsplanen mere overskuelig og operationel.

Overordnet er der foretaget følgende ændringer:

  • Listen over tidligere prioriterede projekter fra 2016 er sammenskrevet med listen over nye prioriterede projekter. Således udgår afsnit 5.8 og skrives ind i kapitel 6.
  • Den endelige liste over prioriterede projekter i kapitel 6, er opdateret så projekter der er udført eller under udførelse, ikke fremgår.

De enkelte ændringer fremgår af bilag 6.

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 27-08-2019

Indstilles godkendt. Udvalget indstiller, at der ved investeringer i trafiktiltag også vægtes andre hensyn end hensynene i planen. 

 

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2019

Indstilles godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 11-09-2019

Godkendt.



caseno19-6791_#4989968_v1_udkast til trafiksikkerhedsplan 2020-2025.pdf
caseno19-6791_#4990097_v1_gennemførsel af de prioriterede trafikforbedringstiltag - bilag 2 til dagsordenspunkt forud for høri.pdf
caseno19-6791_#5005547_v1_bilag 3 - inddragelse af skolerne, ungdomsuddannelser og lokalfora.pdf.pdf
caseno19-6791_#4990093_v1_tidsplan - trafiksikkerhedsplan 2020-2025 - opdateret 18.07.19.pdf.pdf
caseno19-6791_#5029293_v1_nyt samlet udkast til trafiksikkerhedsplan 2020-2025.pdf.pdf
caseno19-6791_#5029298_v1_oversigt over ændringer til udkast til trafiksikkerhedsplan 2020-2025.pdf.pdf

Bilag

Udkast til trafiksikkerhedsplan 2020-2025
Notat 23. august 2017 - Gennemførsel af de prioriterede trafikforbedringstiltag
Inddragelse af skolerne, ungdomsuddannelser og lokalfora
Tidsplan for Trafiksikkerhedsplan 2020-2025
NYT samlet udkast til Trafiksikkerhedsplan 2020-2025
Oversigt over ændringer til udkast til Trafiksikkerhedsplan 2020-2025


225. Beslutning om forsøg med samkørselsordning i lokalområderne

Beslutning om forsøg med samkørselsordning i lokalområderne
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Klima og Miljø, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. Holbæk Kommune i samarbejde med Kalundborg og Slagelse kommuner indgår i et 3-årigt forsøgsprojekt, med en samkørsels app, med NaboGo som udbyder
  2. Kommunalbestyrelsen afsætter 350.000 kr. til dækning af etablering og drift med mulighed for delvis finansiering fra puljemidler fra Movias mobilitetspulje
Beskrivelse af sagen

I Holbæk Kommune arbejder vi som en del af Kommunalbestyrelsens arbejdsprogram for at skabe mere grøn og bæredygtig mobilitet i kommunen. I den forbindelse har vi ad flere omgange været i dialog med vores nabokommuner om forskellige tiltag, der kunne bidrage til at begrænse privatbilismen på en måde, der giver værdi for borgerne samtidig med at det reducerer den samlede CO2-udledning i kommunen.

Samtidig har vi i Holbæk Kommune et målrettet fokus på at skabe stærke, levende lokalområder, som både kan tiltrække og fastholde borgere. Vi vil gerne skabe stærkere fællesskaber, øge trygheden og gøre lokalområderne endnu mere attraktive. Lokalområdernes sammenhængskraft og muligheden for at kunne komme til og fra sit hjem er afgørende faktorer for at sikre bosætningen i kommunens mindre byer.

Tværkommunalt projekt om samkørsels-app

Kalundborg Kommune har nu henvendt sig til Holbæk Kommune om muligheden for samarbejde i et 3-årigt forsøgsprojekt med samkørsel. Henvendelsen sker på baggrund af Movias årlige informationsmøde målrettet kommunale medarbejdere, som foregik i januar måned 2019. Her informerede Movia blandt andet om deres pulje til kollektiv mobilitet uden for de større byer og NaboGo’s samkørsels-app.

Kalundborg Kommune foreslår et samarbejde med Holbæk og Slagelse kommuner om en samkørsels-app med NaboGo som udbyder, der kan supplere den kollektive trafik uden for byerne. En nærmere beskrivelse af NaboGo er vedlagt som bilag.

Administrationen fra de tre deltagende kommuner vil udarbejde en fælles ansøgning til Movias mobilitetspulje til at finansiere projektet umiddelbart efter politisk stillingtagen, som forventeligt afsendes i september 2019.

Mobilitet i Holbæk Kommune

En generel tendens er, at vi kører mere i private biler og mest alene, hvilket giver mere og mere trafik i myldretiden. Færre benytter offentlig transport, hvilket udhuler grundlaget for de offentlige tilbud, og i sidste ende kan betyde, at tilbuddet forsvinder.

I Holbæk Kommune arbejdes løbende med en bæredygtig optimering af mobilitet for kommunens borgere og pendlere. Der er gennem en årrække arbejdet på effektivisering af den kollektive bustransport, og der er tilføjet flextur, og senest plustur som alternative transportmuligheder i kommunen.

I en del af kommunens lokalområder er der dog behov for yderligere transportmuligheder. Det er administrationens vurdering, at flere tilbud om øget mobilitet kan have en positiv effekt i forhold til at understøtte kommunens arbejde med at styrke udviklingen i lokalområder og sammenhængskraften i hele kommunen.

Tidsplan

Administrationen er i dialog med Kalundborg og Slagelse kommune da et samarbejde vil sikre mange mødesteder (opsamlingssteder) geografisk, og dermed bedre muligheder for pendlerne.

Forventningen er at 4. kvartal 2019 bruges på at forberede platformen til Holbæk, og etablere dialog til lokalområderne for at finde de rette mødesteder, og for at opbygge det lokale ejerskab og engagement.

I 1. halvår 2020 udrulles platformen som en fast mulighed for at benytte samkørsel systematisk. Herefter kører projektet frem til 2023. Undervejs tilrettes og evalueres platformen.

NaboGo står for forskellige analyser i projektet for kommunen, og sørger for markedsføringsmateriale og kommunikationspakker tilpasset Holbæk. Administrationen vil sørge for dialog med lokalområderne for eksempel ved hjælp af fællesskaberne.

Økonomiske konsekvenser

Holbæk Kommune har modtaget et tilbud fra NaboGo på i alt 350.000 kr. Omkostningerne er baseret på at alle 3 kommuner indgår i projektet og udføres samtidig.

Udgifterne fordeler sig således:

 

År

Udgift

Etablering

2019

175.000

Drift 1. år

2020

75.000

Drift 2. år

2021

0

Drift 3. år (option)

2022

100.000

 

Administrationen foreslår en samlet betaling på det fulde beløb på 350.000 kr. i 2019, da det i så fald kan finansieres gennem efterreguleringen fra Movia fra år 2018. Midlerne bruges således på det formål, de oprindeligt var afsat til, nemlig mobilitet.

Tilbuddet er vedlagt som bilag.

De tre kommuner vil søge finansiering til både etablering og drift fra Movias pulje til øget mobilitet i landdistrikterne. Denne pulje søges, når alle kommuner har haft sagen til politisk stillingtagen. I tilfælde af positivt svar på ansøgning vil ovenstående udgifter helt eller delvist kunne finansieres af puljen.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Appen kan supplere de øvrige transportmuligheder for familierne, pendlerne og de ældre i lokalområderne således, at de ikke har behov for at investere i en ekstra bil, hvilket vil reducere trængsel og CO2, og dermed spille sammen med ambitionen om at blive en grøn og bæredygtig kommune. Brugerne får med samkørsels-appen også mulighed for at selv bidrage med en aktiv klimaindsats.

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 27-08-2019

Et flertal bestående af A, O og Ø stemmer for.

 

Et mindretal bestående af V og I stemmer imod, idet der grundet kommunens pressede økonomi bør udvises tilbageholdenhed med nye tiltag.

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2019

Indstilles godkendt.

For stemte 5 (A, F, L, O og Ø). 

Imod stemte 4 (B, C, I og V), som grundet kommunens pressede økonomi finder, at der bør udvises tilbageholdenhed med nye tiltag.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 11-09-2019

Godkendt.

 

For stemte 19 (A, O, Ø, F og L).  

Imod stemte 11 (B, C, I og V), som grundet kommunens pressede økonomi finder, at der bør udvises tilbageholdenhed med nye tiltag.



caseno19-13965_#5002984_v1_nabogo tilbud hhv. slagelse, holbæk og kalundborg.pdf
caseno19-13965_#5003087_v1_re nabogo præsentation.pdf

Bilag

Tilbud fra NaboGo, hhv. Slagelse, Holbæk og Kalundborg
Præsentation af NaboGo


226. Beslutning om endelig vedtagelse af Lokalplanforslag 20.23 for boligbebyggelse ved Nygårdsvej i Vipperød

Beslutning om endelig vedtagelse af Lokalplanforslag 20.23 for boligbebyggelse ved Nygårdsvej i Vipperød
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Klima og Miljø, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen


Beslutningssag

 

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

1. Forslag til Lokalplan 20.23 godkendes endeligt med den i sagsfremstillingen angivne ændring.

 

Beskrivelse af sagen

Forslag til Lokalplan 20.23 har været udsendt i offentlig høring, og planforslaget forelægges nu til endelig vedtagelse.

Udarbejdelse af nærværende lokalplanforslag sker i forlængelse af ansøgning fra grundejerne i området. Lokalplanområdet er udlagt til boligbebyggelse i Kommuneplan 2017, og planforslaget muliggør opførelse af parcelhuse og rækkehuse i overensstemmelse hermed.

Arealet afgrænses af Roskildevej mod øst, jernbanen mod vest og den nyere omfartsvej, Nygårdsvej, mod syd. Adgang til området sker ad Kildevangsvej, der ligger umiddelbart nord for udbygningsområdet.

Lokalplanen giver mulighed for at opføre ca. 86 nye boliger, fordelt nogenlunde ligeligt mellem rækkehuse og parcelhuse. Området disponeres med to delområder med rækkehusbebyggelse henholdsvis mod øst og vest, med parcelhusene placeret i midten, og med en grøn gennemgående kile centralt gennem bebyggelsen.

Boligerne må maksimalt opføres i to etager, med en maksimal bygningshøjde på 8,5 m.
Interne veje i bebyggelsen udlægges som private fællesveje, og der etableres trafikdæmpende foranstaltninger, med henblik på at opnå en sikker og rolig trafikafvikling i bebyggelsen. Der fastsættes krav om tilvejebringelse af 2 p-pladser pr. bolig ved parcelhusene, og 1,5 p-plads pr. bolig ved tæt-lav bebyggelse.

 

Arealet er beliggende i sammenhæng med eksisterende bebyggelse, tæt på stationen, skole og indkøbsmuligheder, og realisering af ny boligbebyggelse på arealet vurderes derfor at understøtte brug af kollektiv transport, og benyttelse af eksisterende infrastruktur, som et udtryk for en bæredygtig byudvikling.

Håndtering af regnvand inden for lokalplanområdet sker efter LAR principperne (Lokal Afledning af Regnvand). Derfor indgår der to regnvandsbassiner i bebyggelsesstrukturen

 

Ændring ved endelig vedtagelse af lokalplanforslaget
I forlængelse af høringssvar fra gennemført offentlig høring om planforslaget indstilles administrativt, at bestemmelser i lokalplanforslaget, § 5.6 og § 6.8, omkring bygningshøjde ændres, således at bestemmelser omkring maksimalt etageantal i delområde II ændres fra 2 etager til 1 etage, med en maksimal taghældning på 30 grader.

Dette er en delvis imødekommelse af ændringsønsker i høringssvarene, hvori det foreslås, at ændringen fra 2 til 1 etage omfatter alle delområderne. Grundejer inden for delområde III har imidlertid tilkendegivet, at en sådan ændring ikke vurderes hensigtsmæssig, ud fra et bevidst ønske om at skabe en varieret bebyggelse og at dette vil medføre risiko for, at det ikke vil være rentabelt at opføre rækkehusene, der således risikerer at henligge ubebygget.

 

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser.

 

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Høring

Planforslaget har været udsendt i offentlig høring, og der er afholdt borgermøde i høringsperioden. Notat fra borgermødet er vedlagt sagen som bilag.
Der indkom 9 høringssvar, hvoraf 1 indeholder underskriftindsamling på vegne af 75 ejendomme. Alle høringssvarene og administrationens bemærkninger hertil fremgår af bilag 1. Høringssvarene omhandler i det væsentligste følgende emner:

Adgangsveje og stier
I høringssvarene tilkendegives utilfredshed med, at den private fællesvej, Kildevangsvej, fremadrettet skal udgøre adgangsvej for det nye boligområde. Det foreslås i høringssvarene, at Nygårdsvej i stedet anvendes som adgangsvej, eller at der alene etableres en enkelt adgang fra Kildevangsvej til det nye område, i vejens østlige ende. Jf. behandlingen af høringssvarene er fra kommunens vejafd. vurderet, at den allerede skitserede løsning er den mest hensigtsmæssige, og at krydset ved Roskildevej / Kildevangsvej er dimensioneret til trafikken. Nygårdsvej er en omfartsvej, der bør friholdes for ind- og udkørsler til det nye boligområde.
Med planen lægges op til, at de eksisterende stiforbindelser gennem det nordforliggende eksisterende boligområde kan anvendes som stiforbindelser for det nye område, til skole, station m.v.

Trafik og støj
Der tilkendegives bekymring for, at den nye bebyggelse vil medføre ændrede og øgede støjpåvirkninger, bl.a. af eksisterende bebyggelse nord for Kildevangsvej. Der er udarbejdet et støjnotat, der belyser, at der ikke er problemer med støjgrænser mod jernbanen, eller ved Kildevangsvej, men mod henholdsvis Nygårdsvej og Roskildevej forudsættes støjhegn. Mod Nygårdsvej i traditionel hegns- og hækhøjde på 1,8 m, der beplantes og gøres grønt – og mod Roskildevej lidt højere 2,5 m, der ligeledes begrønnes – samt kombineres med lydvinduer i facader mod vej.

Etageantal for ny bebyggelse
Derudover tilkendegives i flere høringssvar, at det maksimalt tilladte etageantal inden for lokalplanområdet ønskes reduceret fra 2 til 1 etage. Administrationen anbefaler, at planforslaget tilrettes i forlængelse heraf, for så vidt angår den centrale del af området (delområde II for parcelhusbyggeri), mens muligheden for to etager fastholdes for rækkehusbebyggelse i delområde I og III, jf. dog også den alternative indstilling.

Afgrænsning af orienterede parter
Endvidere blev såvel på borgermødet, som i de fremsendte høringssvar, udtrykt utilfredshed med, at kommunen ikke har orienteret flere ejendomme inden for den eksisterende bebyggelse nord for Kildevangsvej, og at der bør afholdes et ekstra borgermøde, inden der træffes beslutning i sagen. Jf. skemaet med behandling af høringssvar, er tilsendt direkte orientering til de omkringboende (56 høringsbreve) efter en konkret vurdering af, hvem der er nærmest berørt heraf. Grundejerforeningen har efterfølgende forestået en underskriftindsamling, der repræsenterer 75 ejendomme. Administrationen er af den opfattelse, at grundejerforening og de nærmeste naboer, og dermed de væsentligst berørte, er inddraget, og at de fremkomne bemærkninger er repræsentative for sagens problematikker.

Øvrige emner
Endelig fremkom bemærkninger omkring parkering, beplantning, stier, regnvandshåndtering, støjafskærmning m.v., jf. bilag med gengivelse af alle høringssvar samt behandling heraf.

Lovgrundlag – link

Planloven

 

Sagshistorik, henvisninger

Sagen blev 1. behandlet i Kommunalbestyrelsen den 13.3.2019

 

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 27-08-2019

Indstilles godkendt

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2019

Indstilles godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 11-09-2019

Godkendt.



caseno18-45422_#4990991_v1_skema med behandling af høringssvar-forslag til lokalplan 20.23.pdf.pdf
caseno18-45422_#4990995_v1_notat borgermøde om lokalplanforslag 20.23.pdf.pdf
caseno18-45422_#4990997_v1_lokalplan 20.23_forslag.pdf.pdf

Bilag

Skema med behandling af høringssvar-Forslag til Lokalplan 20.23.pdf
Notat borgermøde om Lokalplanforslag 20.23.pdf
Lokalplan 20.23_forslag.pdf


227. Beslutning om stigende affaldstakster for borgerne i Holbæk Kommune

Beslutning om stigende affaldstakster for borgerne i Holbæk Kommune
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Klima og Miljø, Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

 

Indstilling

Administrationen indstiller:

  1. at Kommunalbestyrelsen vedtager indfasning af prisstigninger for indsamling af husholdningsaffald over en 2-årig periode (scenarie 2)
  2. at Kommunalbestyrelsen vedtager takster for indsamling af husholdningsaffald 2020, jf. bilag 3, scenarie 2

 

Beskrivelse af sagen

I sagen skal der træffes beslutning om, hvilken indfasningsmodel, der skal anvendes til indfasning af nye takster på husholdningsaffaldsområdet.

Afledt af den valgte indfasningsmodel skal Kommunalbestyrelsen derudover beslutte de gældende affaldstakster for det kommende år.

Indfasningsscenarier

FORS A/S har øgede omkostninger til indsamling af husholdningsaffald og de øgede omkostninger skal indfases ad ét, to eller tre år, beskrevet i sagen som henholdsvis scenarie 1, 2 og 3. 

Uanset hvilket scenarie der besluttes, vil FORS A/S’s samlede, øgede omkostninger for indsamling af husholdningsaffald i udbudsperioden skulle dækkes over tid. Derfor er der ikke en model, der er billigere end en anden. Det betyder, at hvis Kommunalbestyrelsen vælger at indfase de nye affaldstakster med en lav takst i første år af perioden, vil det underskud, der kan oparbejdes i indfasningsperioden skulle ”indhentes” i den sidste del af udbudsperioden.

Uanset valg af indfasningsmodel er der usikkerhed, hvad angår de reelle omkostninger, da borgerne kan vælge ændret tømningsfrekvens, andre typer beholdere samt øvrige tilvalg. Altså risikerer FORS A/S at oparbejde et underskud i 2020 uanset hvilket scenarie, der vælges.

Det, der kan tale for at lægge ud med en lavere takst, er hensynet til borgernes omstilling til at skulle betale en højere takst. Borgerne får altså med en længere indfasning nogle år til at vænne sig til, at affaldstaksterne stiger, idet affaldstaksternes udsving holdes nogenlunde i ro, hvilket er tungtvejende parametre for FORS A/S.

FORS A/S har opstillet tre forskellige scenarier for, hvordan affaldstaksterne kan sammensættes fremover for en standardhusstand.

Standardmodellen er beregnet ud fra:

-         Grundgebyr (gebyr for de affaldsordninger som stilles til rådighed for borgerne i Holbæk Kommune)

-         1 stk. 240 liters beholder til rest/bioaffald med tømning hver 2. uge

-         2 stk. 240 liters beholdere til genanvendelige materialer (glas, papir/karton, metal og plast) med tømning hver 4 uge 

Standardmodellens elementer er markeret med gult i bilag 3.

Taksten ved valg af 8-ugerstømning er markeret med grønt i bilag 3.

Skemaerne nedenfor viser affaldstaksten i år 2020 alt efter hvilket scenarie, der vælges. Affaldstaksterne for 2021 kan ikke på nuværende tidspunkt estimeres. Uanset hvilket scenarie, der vælges, skal der hvert år fastsættes nye takster i forbindelse med kommunens budgetproces.

Scenarie 1: Stigning i 2020 på 712 kr. inkl. moms ift. 2019 affaldstaksterne

Grundgebyr: 1544 kr. inkl. moms

Variabelt gebyr – kilopris udgår (Vægtafregning)

Standardgebyr for et sæt beholdere: 1430 kr. inkl. moms

 

Samlet pris for en standardkunde er således 2974 kr. inkl. moms 

Tømning hver 4. uge mod tidligere hver 6. uge

 

Scenarie 1 giver den indledningsvist højeste affaldstakst af de 3 scenarier. Taksten er den af de tre scenarier, der efter FORS A/S’s beregninger kommer tættest på, hvad man forventer bliver den endelige takst i udbudsperioden. Scenarie 1 er dog stadig forbundet med usikkerhed om, hvorvidt affaldstaksten rammer det reelle niveau.

For borgerne vil valget af scenarie 1 opleves som et stort spring opad, hvad angår affaldstaksten. Omvendt vil et valg af scenarie 1 formentlig gøre, at taksten ikke i de efterfølgende år stiger markant. Det kan ikke beregnes nøjere før erfaringerne fra 2020 er høstet.

 

Scenarie 2: Stigning i 2020 på 496 kr. inkl. moms ift. 2019 affaldstaksterne

Grundgebyr: 1431 kr. inkl. moms

Variabelt gebyr – kilopris udgår (Vægtafregning)

Standardgebyr for et sæt beholdere: 1326 kr. inkl. moms

 

Samlet pris for en standardkunde er således 2757 kr. inkl. moms

Tømning hver 4. uge mod tidligere hver 6. uge

 

Scenarie 2 udmærker sig ved, at overgangen til de nye, højere affaldstakster sker gradvist, og dermed får borgerne en længere tilvænningsperiode. Taksterne vil i henholdsvis år 2020 og 2021 med denne model holdes på et relativt lavere niveau end den egentligt forventede omkostning for FORS A/S, og den vil generere et underskud. Dette underskud skal dækkes gennem affaldstaksterne i den resterende del af udbudsperioden, men altså først efter 2021.

En anden fordel ved at indfase over to år, er at der kan samles flere erfaringer når der er høstet de relevante erfaringer med de nye takster i det første år (2020).

 

Scenarie 3: Stigning i 2020 på 425 kr. inkl. moms ift. 2019 affaldstaksterne 

Grundgebyr: 1395 kr. inkl. moms

Variabelt gebyr – kilopris udgår (Vægtafregning)

Standardgebyr for et sæt beholdere: 1292 kr. inkl. moms

 

Samlet pris for en standardkunde er således 2687 kr. inkl. moms 

Tømning hver 4. uge mod tidligere hver 6. uge

 

Scenarie 3 har den laveste affaldstakst i 2020, men her skal takststigningerne indfases over tre år. Derudover betyder affaldstakstniveauet i scenarie 3, at FORS A/S’s afledte underskud bliver større. Dette underskud skal dækkes gennem affaldstaksterne i den resterende del af udbudsperioden, så derfor vil affaldstaksterne kunne stige markant efter de første tre år.

 

Administrationen har efter dialog med FORS A/S vurderet, at scenarie 2 vil være den mest hensigtsmæssige indfasningsmodel til et højere affaldstakstniveau for borgerne i Holbæk Kommune. Anbefalingen tager sit afsæt i hensynet til borgerne og ambitionen om at holde affaldstaksterne mest muligt i ro, hvilket en gradvis indfasning muliggør.

 

Takststigning på indsamling af husholdningsaffald

Det skal hvert år besluttes politisk, hvilke affaldstakster, der skal gælde i det efterfølgende år.

Taksterne fastsættes efter ”hvile i sig selv”-princippet, hvilket betyder, at affaldsområdet hverken må generere overskud eller underskud.

Omkostningerne for indsamling af borgernes husholdningsaffald er steget med 14 mio. kr. årligt fra det forrige affaldsudbud mellem FORS A/S og RenoNorden til det nyligt indgåede udbud med Urbaser (tidligere RenoNorden). Omkostningsniveauet er steget som en konsekvens af markedsudviklingen for indsamling af husholdningsaffald samt den serviceforøgelse, der ligger i det nye udbud.

Kommunalbestyrelsen traf beslutning om ændringerne i indsamlingsordningen på mødet 15-08-2018 - Beslutning om ændringer til udbud af dagrenovation (sag 143).

Serviceforøgelsen omfatter, at det er blevet standard med hyppigere afhentninger af genanvendelige materialer: Fremover vil der ske afhentning hver 4. uge frem for hver 6. uge, som er tilfældet i dag. Ordningen er fleksibel, og giver borgeren mulighed for at vælge en frekvens på tømning hver 8. uge på genanvendelige fraktioner og/eller ugentlige tømninger på rest/bioaffald. Borgeren kan ligeledes vælge andre typer af beholdere end de gængse 240 liters samt tilvalgsydelser som ekstra indsamling af haveaffald, tekstiler og pap.

På grund af de øgede omkostninger for indsamling af husholdningsaffald vil affaldstaksterne skulle stige fra 2020 for at undgå underskud og for at leve op til ”hvile i sig selv”-princippet.

Hvordan affaldstaksterne vil udvikle sig over de kommende år, kan ikke forudsiges, da det blandt andet afhænger af borgernes valg af tømmefrekvenser, alternative beholderstørrelser mv. Det afhænger også af hvilket scenarie, der besluttes for indfasning af de kommende affaldstakster.

I vedlagte bilag 1 er der en prissammenligning for sjællandske kommuners indsamling af husholdningsaffald i 2019, hvor det fremgår at affaldstaksterne i Holbæk Kommune hidtil har været meget lave sammenlignet med andre sammenlignelige kommuner. De andre kommuners affaldstakster for 2020 er endnu ikke fastlagt, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne med dem.

Hvis Kommunalbestyrelsen følger indstillingen om at vælge scenarie 2, vil taksten for en standardhusstand være 2687 kr. inkl. moms/årligt. Øvrige affaldstakster for alle 3 scenarier fremgår af bilag 3. De besluttede affaldstakster vil gælde fra 1. januar 2020.

Formidling af takstændringerne til borgerne

Når Kommunalbestyrelsen har besluttet enten scenarie 1, 2 eller 3 og dermed fastlagt det kommende års affaldstakster, vil FORS A/S orientere borgerne om de kommende affaldstakster. Skraldemænd vil uddele postkort til alle husstande i Holbæk Kommune og orientere om de nye tømmefrekvenser og affaldstakster samt tilvalgsmuligheder. FORS A/S vil ligeledes på deres hjemmeside orientere om de nye tiltag.

 

Økonomiske konsekvenser

Der er ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for Holbæk Kommune

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der er ingen umiddelbare miljø- og klimamæssige konsekvenser

Øvrige konsekvenser

Ingen

 

Beslutning i Udvalget for Klima og Miljø den 27-08-2019

Indstilles godkendt

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2019

Indstilles godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 11-09-2019

Godkendt.



caseno19-26098_#5003826_v2_bilag 1 - prissammenligning for indsamling af husholdningsaffald.pdf
caseno19-26098_#4983388_v1_fors affald holbæk as, budget 2020 - sagsfremstilling og referat fra bestyrelsesmøde 2019 06 20 bud.pdf
caseno19-26098_#5011375_v1_bilag 3 - scenarie 1,2 og 3 - affaldstakster_19.august.pdf.pdf

Bilag

Bilag 1 - Prissammenligning for indsamling af husholdningsaffald
Bilag 2 - Fors Affald Holbæk A/S, budget 2020 - Sagsfremstilling og referat fra bestyrelsesmøde 2019 06 20 budget 2020 Fors Affald Holbæk AS.pdf
Bilag 3 - scenarie 1,2 og 3 - affaldstakster_19.august.pdf


228. Beslutning om Holbæk Rideklubs drift

Beslutning om Holbæk Rideklubs drift
Sagsgang og sagstype

Udvalget for Kultur og Fritid, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. Holbæk Kommune yder et lån til Holbæk Rideklub på 100.000 kr. til indfrielse af foreningens gæld, som tilbagebetales over 10 år.

 

Alternativ indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. Holbæk Rideklub selv rejser 100.000 kr. til indfrielse af foreningens gæld.

 

Beskrivelse af sagen

Igennem flere år har HRK været tynget af gældsposter, som har besværliggjort foreningens drift. HRK har forhandlet en aftale med kreditor om at afvikle gældende ved at betale et engangsbeløb på 100.000 kr.

Med en betaling på 100.000 kr. har Holbæk Rideklub (HRK) således mulighed for at afvikle tyngende gældsposter, som kan forbedre HRK’s økonomi fremadrettet.

Administrationen indstiller derfor, at Holbæk Kommune yder et lån på 100.000 kr. med en løbetid på 10 år til indfrielse af foreningens gæld. Begrundelsen er, at der i særlige tilfælde er ydet lån til kulturaktører og foreninger. Bl.a. er der givet lån til Andelslandsbyen Nyvang og givet tilsagn om, at Holbæk Bold- og Idrætsforening, hvis de måtte ønske det, kan tilbydes kommunalt lån til delvist at dække nedrivningsudgifter til deres bygning på Borgmestergårdsvej. 

Et lån til HRK kan finansieres fra lokalekontoen på kultur og fritids budget.

Renten på lånet vil være diskontoen +2%, som forrentes hver den 1.12. Lånet skal være afdraget over 10 år (så gælden er afdraget senest 2029). Det årlige afdrage vil være 10.000 kr.

Baggrund

HRK har en benyttelsesaftale med Holbæk Kommune om areal til rideanlæg. Benyttelsesaftalen løber frem 31. januar 2026. På ejendommen er opført en bygning med stald, ridehus og rytterstue (mødelokale). HRK har det fulde driftsansvar på bygningerne.

Lokaletilskud

HRK modtager løbende lokaletilskud fra Holbæk Kommune jf. Folkeoplysningsloven. I 2018 modtog foreningen 51.000 kr. i lokaletilskud.

Udgifter til drift af stald er ikke omfattet af lokaletilskudsregler jf. Folkeoplysningsbekendtgørelsen, § 15, stk. 4. Driften af udearealer – folde og ridebaner – er ikke dækket af lokaletilskud og afholdes af foreningen. HRK betaler Holbæk Kommune for forpagtning af græsareal i forbindelse med rideanlægget på p.t. 16.000 kr. årligt.

HRK´s medlemstal og aktiviteter

Medlemsaktiviteter omfatter deltagelse i stævner, socialt samvær, drift af rideanlæg og afholdelse af ridestævner. Derudover har HRK hestepension med opstaldning af heste for medlemmernes egen regning. På grund af usikkerhed om foreningens fortsatte drift er samtlige pensionærer fraflyttet.

HRK har oplyst sit aktuelle medlemstal til i alt 25 medlemmer, heraf 13 medlemmer u/25 år.

Foreningen har oplevet en medlemstilbagegang i forbindelse med at pensionærerne er fraflyttet. En væsentlig forudsætning for at genoprette HRK´s økonomi er, at de kan tiltrække nye pensionærer.

I 2019 har foreningen kun indtægter fra kontingenter, da pensionærerne er fraflyttet. En væsentlig forudsætning for at genoprette HRK´s økonomi er, at de kan tiltrække nye pensionærer og generere indtægter til tilbagebetaling af lånet.

Regnskabstal 2018

HRK´s regnskab for 2018 udviser et negativt resultat på 105.481 kr. og en negativ egenkapital på 256.025 kr.

Løbetid på benyttelsesaftale

Som konsekvens af beslutning i denne sag kan der senere komme særskilt sag om forlængelse af benyttelsesaftale for rideanlæg beliggende Ladegårdsalleen 3b, 4300 Holbæk, som kan sikre mulighed for fremtidig låntagning med pant i bygningerne. Udvalget for Kultur og Fritid behandlede den 31. oktober 2018 sag, ”Drøftelse af forlængelse af benyttelsesaftale for Holbæk Rideklub” Beslutningen var: ”Det undersøges hvilke løsninger der kan gennemføres, uden at benyttelsesaftalen forlænges (Se også sagshistorik til denne sag).

Fremtidig drift af bygninger

Ud over afdrag på kommunalt lån er det en forudsætning for HRK fremtidige drift, at der fortages investeringer i ridefaciliteterne. Som beskrevet ovenfor er HRK udfordret på økonomien. Derfor må det forventes, at HRK i fremtiden vil rette henvendelse til Kommunen om yderligere tilskud til bygningernes drift og vedligehold. Vækst og Bæredygtighed har den 16. august 2019 foretaget besigtigelse af HRK´s faciliteter. Rapporten med tilstandsvurdering, økonomisk overslag og fotos fremgår af bilag.

HRK oplyser, at taget på staldbygningen er i så dårlig en stand, at det skal udskiftes i nær fremtid. Foreningen forventer tagudskiftningen kan udføres med frivillig arbejdskraft og foreningen således kun vil få udgifter til materialer. 

 

Beskrivelse af alternativ indstilling

Igennem flere år har Holbæk Rideklub (HRK) været tynget af gældsposter, som har besværliggjort foreningens drift. HRK har forhandlet en aftale med kreditor om at afvikle gælden ved at betale et engangsbeløb på 100.000 kr.

Med en betaling på 100.000 kr. har Holbæk Rideklub (HRK) således mulighed for at afvikle tyngende gældsposter, som kan forbedre HRK’s økonomi fremadrettet.

Administrationen indstiller, at HRK selv betaler de 100.000 kr. Begrundelsen er, at Holbæk Kommune ikke har kutyme for at betale for foreningers fulde udgifter til renovering og vedligeholdelse af deres egne bygninger, og at det derfor forudsættes, at HKR selv finansierer dette. Foreninger som ejer eller lejer deres lokaler modtager alene lokaletilskud jf. Folkeoplysningsloven.

HRK har oplyst, at foreningen ikke selv har økonomi til af finansiere de 100.000 kr.

Som konsekvens af beslutning i denne sag kan der senere komme særskilt sag om forlængelse af benyttelsesaftale for rideanlæg beliggende Ladegårdsalleen 3b, 4300 Holbæk, som kan sikre mulighed for fremtidig låntagning med pant i bygningerne. Udvalget for Kultur og Fritid behandlede den 31. oktober 2018 sag: ”Drøftelse af forlængelse af benyttelsesaftale for Holbæk Rideklub” Udvalgets beslutning var: ”Det undersøges hvilke løsninger der kan gennemføres, uden at benyttelsesaftalen forlænges (Se også sagshistorik til denne sag).
 

Økonomiske konsekvenser

Et lån på 100.000 kr. til Holbæk Rideklub finansieres fra lokalekontoen på kultur og fritids budget.

Renten vil være diskontoen +2%, som forrentes hver den 1.12. Lånet skal være afdraget over 10 år (så gælden er afdraget senest 2029). Det årlige afdrage vil være 10.000 kr.

 

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke at være nogen væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser ved denne beslutning.

 

Øvrige konsekvenser

Der kan senere komme ansøgning fra HRK om forlængelse af benyttelsesaftale. Den nuværende aftale løber frem til 31. januar 2026.

 

 

Høring

 

 

 

Lovgrundlag – link

 

 

 

Sagshistorik, henvisninger

Udvalget for Kultur og Fritid den 31. oktober 2018: Punkt 111: Drøftelse af forlængelse af benyttelsesaftale for Holbæk Rideklub

 

 

 

 

 

 

Beslutning i Udvalget for Kultur og Fritid den 28-08-2019

Hovedindstillingen indstilles godkendt.

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2019

Hovedindstillingen indstilles godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 11-09-2019

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.



caseno11-62211_#5012565_v1_tilstandsvurdering_holbæk rideklub - tilstandsvurdering 2019.pdf.pdf
caseno11-62211_#5012567_v1_tilstandsvurdering_holbæk rideklub - holbæk rideklub - rapport 2019.pdf.pdf
caseno11-62211_#5012568_v1_tilstandsvurdering_holbæk rideklub - billeder for holbæk rideklub_august 2019.pdf.pdf

Bilag

Tilstandsvurdering_Holbæk Rideklub - Tilstandsvurdering 2019.pdf
Tilstandsvurdering_Holbæk Rideklub - Holbæk Rideklub - rapport 2019.pdf
Tilstandsvurdering_Holbæk Rideklub - Billeder for Holbæk Rideklub_august 2019.pdf


229. Beslutning om salg af areal

Beslutning om salg af areal
Sagsgang og sagstype

Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Beslutningssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. en del af matr.nr. 4l, Kundby By, sælges til Kundby Friskole
Beskrivelse af sagen

Kundby Friskole har henvendt sig til Holbæk Kommune med et ønske om at købe et delareal på 1.998 m2 fra matr. 4l, Kundby By. Skolen har behov for at udvide deres parkeringsplads og ønsker derfor at købe arealet til dette formål. Administrationen anbefaler, at arealet sælges til Kundby Friskole, så de kan udvide deres parkeringskapacitet. En udvidelse af parkeringskapaciteten vil også gavne lokalområdet.

Arealet anvendes i dag som landbrugsjord og er bortforpagtet med mulighed for opsigelse. Arealets værdi er af en ejendomsmægler vurderet til 40.000 kr.

Økonomiske konsekvenser

Arealet sælges for 40.000 kr. Køber afholder samtlige udgifter i forbindelse med udstykning og handlen.

Miljø- og klimamæssige konsekvenser

Der vurderes ikke umiddelbart at være nogle væsentlige miljø- og klimamæssige konsekvenser.

Øvrige konsekvenser

Ingen

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2019

Indstilles godkendt.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 11-09-2019

Godkendt.



caseno18-513_#5012046_v1_delareal matr nr 4l.pdf.pdf

Bilag

delareal matr nr 4l.pdf


230. Orientering om udvikling i restancer for borgere og virksomheder

Orientering om udvikling i restancer for borgere og virksomheder
Sagsgang og sagstype

Økonomiudvalget, Kommunalbestyrelsen

Orienteringssag

Indstilling

Administrationen indstiller, at:

  1. orienteringen om restanceudviklingen i Holbæk kommune med tilhørende statusbilleder tages til efterretning
Beskrivelse af sagen

Administrationen giver én gang årligt en status på udviklingen af restancer fra borgere og virksomheder til Holbæk Kommune. Opkrævning og inddrivelse af udeståender til det offentlige blev ved en lovændring i 2005 adskilt. Opkrævningsopgaven varetages i kommunerne, mens inddrivelsesopgaven varetages af staten (Gældsstyrelsen/SKAT).

I Holbæk Kommune er opgaven organiseret i Borgerservice under kerneområdet Kultur, fritid og borgerservice.

 

Opkrævningsopgaven

Opgaven med at opkræve restancer indeholder udsendelse af opkrævninger/regninger til borgere, virksomheder m.v. og kontrol af, hvorvidt betaling finder sted indenfor den fastsatte betalingsfrist samt efterfølgende udsendelse af rykkere. Som led i opkrævningen kan indgås aftaler om afdragsvis betaling og/eller henstand.

Den 2. februar 2017 overtog kommunerne opgaven med inddrivelse af ejendomsskat (fortrinsberettigede krav). Restancen pr. 31. december 2018 udgør 0.5 mio. kr. (pr. 31. december 2017 2.0 mio. kr.).


Følgende krav opkræves:

  • Ejendomsskat
  • Daginstitution
  • Parkeringsafgift
  • Boligindskudslån
  • Boligstøttekrav
  • Kontanthjælp mod tilbagebetaling
  • Regningskrav

 

 

Restancer i hovedtal

De samlede restancer er på samme niveau ved udgangen af 2018 som de var ved udgangen af 2017 på kr. 88,2 mio.

Restanceudviklingen er kommenteret i bilag 1 og fordelingen fremgår af bilag 2.

Som følge af de problemer, som Gældsstyrelsen/SKAT har haft med drift af inddrivelsesopgaven via EFI, besluttede Folketinget, at der skulle ske en ekstraordinær afskrivning. I Holbæk kommune udgjorde den 6.4 mill. kr. og blev gennemført fra Gældstyrelsen/SKAT i oktober 2018. Samlet er der i 2018 afskrevet for i alt 13,2 mio. kr., heraf udgør 3,9 mio. kr. bortfald på tilbagebetalingspligtig kontanthjælp.

Skatteministeriet offentliggjorde den 18/1 2019, at det nye inddrivelsessystem PSRM (Public Sector Revenue Management) er færdigudviklet og under implementering. Det betyder dog, at der forestår et større arbejde med tilretning af de fagsystemer i kommunerne, som leverer opkrævningsdata til de kommunale debitorsystemer. Tilpasningen forventes at være på plads ved udgangen af 2020, og sker i et samarbejde med KL, KOMBIT A/S og Gældsstyrelsen samt naturligvis kommunerne.

Beslutning i Økonomiudvalget den 04-09-2019

Orienteringen indstilles taget til efterretning.

Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 11-09-2019

Taget til efterretning.



caseno18-8507_#5007318_v1_notat om restanceudviklingen 2018.docx
caseno18-8507_#5007325_v1_restancebilleder 2018.pdf

Bilag

Notat om restanceudviklingen 2018
Restancebilleder 2018


231. Beslutning om salg af byggefelt B+C i Sportsbyen - Lukket punkt

Offentlig beslutning

Godkendt.





232. Beslutning om forlængelse af frist for byggepligt - Lukket punkt

Offentlig beslutning

Hovedindstillingen godkendt.





233. Beslutning om accept af salg og forlængelse af frist for byggepligt - Lukket punkt

Offentlig beslutning

Økonomiudvalgets indstilling godkendt.

 

For stemte 27 (A, B, C, F, I, L, V og O med undtagelse af Steen Klink Pedersen)

Imod stemte 3 (Ø og Steen Klink Pedersen (O)).

Ø stemte imod, da Ø ikke ønsker at forlænge byggefristen.

.





234. Underskriftsark

Underskriftsark